Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 145
Offentligt
2543689_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 til L 145 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 13 til L 145:
Hvordan vil ministeren sikre, at sagsbehandlingen af opholdstilladelser under lov-
forslaget kan holdes på et minimum, så den omfattede personkreds ikke kommer
langsommere ud på arbejdsmarkedet ved et meget stort antal ansøgere?
Svar:
Det er et ønske for regeringen, at den pågældende gruppe af fordrevne ukrainere
omfattet af særloven under deres ophold i Danmark skal sikres de bedst mulige
forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og være en del
af det danske samfund.
Det vil være Udlændingestyrelsen, som er ansvarlig for at behandle de ansøgninger,
der er indgivet på baggrund den foreslåede ordning i særloven. Med særloven er
der afsat bevilling til Udlændingestyrelsens sagsbehandling, ligesom der er lagt op
en kortere og mindre omfattende sagsbehandling end for almindelige asylsager.
Det bemærkes i den forbindelse, at som det fremgår af bemærkningerne til lov-
forslagets § 1 må det antages, at de fleste ansøgere vil være i besiddelse af pas og
andre ID-dokumenter, der med tilstrækkelig sikkerhed vil kunne dokumentere de
pågældendes identiteter, og at sagerne derfor overvejende vil kunne behandles
umiddelbart på skriftligt grundlag.
Dette skal samlet set understøtte en smidig sagsbehandling, som sikrer, at de om-
fattede ukrainere kommer hurtigt ud i det danske samfund.
15. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 4274
1936886
Mattias Tesfaye
/
Søren Larsen
Side
1/1