Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 145
Offentligt
2543634_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 17 til L 145 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 17 til L 145
Vil ministeren oversende en skematisk oversigt over, hvilke dispensationer fra for-
pligtelserne på integrations- og indkvarteringsområdet lovforslaget indeholder?
Svar:
For de udlændinge, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforsla-
get og ikke er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse med di-
rekte lovhjemmel i udlændingelovens nærmere bestemmelser herom, vil lovforsla-
gets § 31 betyde, at byggeloven, samt regler fastsat i medfør af byggeloven, herun-
der bygningsreglementet, i sin helhed kan fraviges. Det samme gælder også for de
udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, og hvor ansvaret
påhviler kommunalbestyrelsen, jf. lovforslagets § 30, stk. 2.
Det betyder konkret, at byggeloven, samt regler fastsat i medfør af byggeloven,
herunder bygningsreglementet, ikke finder anvendelse på bygninger, som Udlæn-
dingestyrelsen eller kommunalbestyrelsen midlertidigt tager i brug til indkvartering
af fordrevne fra Ukraine. Der vil derfor ikke være krav om bl.a. byggetilladelse,
ibrugtagningstilladelse m.v. Der dispenseres altså fra hele det administrative sy-
stem.
Tilsvarende dispenseres der fra de bebyggelsesregulerende og tekniske krav. Det
vil derfor heller ikke være nødvendigt at overholde de sundhedsmæssige krav, som
bygningsreglementet stiller. Det bør dog tilstræbes, at de sundhedsmæssige krav
opfyldes, da fravigelse af sådanne bestemmelser på længere sigt kan få indflydelse
på den generelle sundhed i disse bygninger.
De sikkerheds- og konstruktionsmæssige forhold skal fortsat varetages, således at
der ikke er en uacceptabel fare for, at en bygning kollapser, og at der sker person-
skade i tilfælde af brand. Dette sikres ved, at der inden ibrugtagning af den pågæl-
dende bygning skal indhentes en udtalelse fra den relevante kommunalbestyrelse
Side
1/4
15. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 4274
1936896
L 145 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om ministeren vil oversende en skematisk oversigt over, hvilke dispensationer fra forpligtelserne på integrations- og indkvarteringsområdet lovforslaget indeholder, til udlændinge- og integrationsministeren
2543634_0002.png
om de brand- og konstruktionsmæssige forhold. Kommunalbestyrelsen skal med
deres udtalelse tage stilling til, at sikkerheden er forsvarlig i det konkrete byggeri.
Hvis bygningen ikke vurderes forsvarlig, kan kommunalbestyrelsen ikke udarbejde
en udtalelse.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at der i integrationsloven vil blive indsat en
såkaldt håndbremse, der skal give kommunerne fleksibilitet, så kommunerne kan
håndtere modtagelsen af de potentielt mange nyankomne udlændinge.
Det fremgår således, at integrationslovens bestemmelser om tidsfrister for, hvor-
når kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og om-
fanget af virksomhedsrettede tilbud efter integrationslovens § 17 a, stk. 2, samt
tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. suspenderes i tre måneder fra det
tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen. Su-
spensionsperioden vil kunne forlænges med yderligere op til tre måneder i tilfælde
af massetilstrømning. Det fremgår endelig, at kommunalbestyrelsen kan beslutte
ikke at suspendere, eller at forkorte suspensionsperioden, såfremt antallet af per-
soner, der bliver visiteret til den pågældende kommune, ikke er til hinder herfor.
Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at undlade at suspendere, eller at
suspendere i kortere tid, hvis kapaciteten i den enkelte kommune giver mulighed
herfor.
Af skemaet nedenfor fremgår en oversigt over de bestemmelser, der suspenderes
fra på integrationsområdet:
Integrationslovens bestemmelser
§ 15 d, stk. 4:
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en helbredsmæssig vurdering,
hvis der skønnes at være behov herfor, snarest muligt og inden 6 måneder efter
at kommunalbestyrelsen overtager ansvaret.
§ 16, stk. 6:
Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro-
grammet skal påbegyndes snarest muligt og senest 1 måned efter, at kommunal-
bestyrelsen har overtaget ansvaret.
§ 16, stk. 7:
Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt, inden for 2 uger og senest
ved selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammets
påbegyndelse, give en udlænding, som modtager SHO-ydelse, et virksomheds-
rettet tilbud, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at
deltage her i.
§ 17, stk. 2:
Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder efter at have overtaget ansva-
ret for udlændingen visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat.
§ 17 a, stk. 1:
For en jobparat udlænding, der er omfattet af program, må der
maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud.
§ 17 a, stk. 2:
For en jobparat udlænding, der er omfattet af program, skal virk-
somhedsrettede tilbud have en varighed på gennemsnitlig mindst 15 timer om
ugen
§ 19, stk. 1:
Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget
ansvaret for en udlænding, der er omfattet af program, udarbejde en kontrakt.
Side
2/4
L 145 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om ministeren vil oversende en skematisk oversigt over, hvilke dispensationer fra forpligtelserne på integrations- og indkvarteringsområdet lovforslaget indeholder, til udlændinge- og integrationsministeren
2543634_0003.png
§ 21, stk. 1:
Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget
ansvaret, henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
§ 26 a, stk. 4:
Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i
stand til at opfylde kravet om registrering på Jobnet.
§ 26 b, stk. 11:
Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver
i stand til at opfylde kravene om registrering af cv-oplysninger på Jobnet
§ 27 b:
Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart efter, at en udlænding, som uden
rimelig grund er ophørt med en uddannelse, som den pågældende var forpligtet
til at påbegynde, søger om SHO-ydelse, bistå udlændingen med at finde beskæf-
tigelse, pålægge udlændingen at søge særligt angivne job eller foretage opfølg-
ning på udlændingens kontrakt, og ud fra udlændingens situation og behov, give
tilbud som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktions-
programmet.
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
§ 5, stk. 1:
Danskuddannelse skal for udlændinge, der er omfattet af integrati-
onsloven kunne påbegyndes senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har
overtaget ansvaret.
Der lægges med lovforslaget op til, at de personer, der meddeles opholdstilladelse
efter lovforslaget, vil blive defineret som flygtninge efter integrationslovens § 2, stk.
2. De pågældende vil derved blive omfattet af integrationslovens regler, herunder
reglerne om anvisning af midlertidigt opholdssted. De vil som følge heraf på samme
vis som andre under integrationsloven blive omfattet af planlovens regler, jf. ne-
denfor.
Lov om planlægning (Planloven)
§ 5 u:
Kommunerne har mulighed for på visse betingelser at fravige planlovens
regler om tilvejebringelse af lokalplaner, landzonetilladelser og dispensationer fra
lokalplaner mv. ved bygge- og anlægsarbejder eller ændret anvendelse af eksi-
sterende bebyggelse med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til
nyankommne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 1 (nedenfor benævnt
”projekt efter § 5 u”).
For arealer i byzone og landzone, hvor der er en lokalplan mv., kan
kommunen dispensere fra lokalplanen mv. og tillade et projekt efter § 5
u uden at tilvejebringe ny lokalplan og uden at give landzonetilladelse
(stk. 1).
For arealer i byzone, hvor der ikke er en lokalplan, kan kommunen til-
lade et projekt efter § 5 u uden at tilvejebringe lokalplan (stk. 2).
For arealer i landzone, hvor der ikke er en lokalplan, og hvor arealerne
ifølge kommuneplanens rammer pr. 1. januar 2015 kan overføres til by-
zone eller ligger i en landsby, kan kommunen tillade et projekt efter § 5
u uden at tilvejebringe lokalplan og uden at give landzonetilladelse (stk.
3).
Reglerne giver mulighed for at etablere et projekt efter § 5 u på arealer,
hvor vejledende grænseværdier for støj ikke er overholdt. Kommunen
kan stille vilkår om etablering af afskærmningsforanstaltninger (stk. 4).
Side
3/4
L 145 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om ministeren vil oversende en skematisk oversigt over, hvilke dispensationer fra forpligtelserne på integrations- og indkvarteringsområdet lovforslaget indeholder, til udlændinge- og integrationsministeren
2543634_0004.png
Reglerne giver desuden mulighed for, at indenrigs- og boligministeren
kan tillade en fravigelse af landsplandirektiver mv. i forbindelse med et
projekt efter § 5 u (stk. 5).
Dispensationer og tilladelser til et projekt efter § 5 u skal tidsbegrænses
og kan højest gives med en varighed på 5 år. Kommunalbestyrelsen kan
forlænge varigheden af disse dispensationer og tilladelser med op til 2
år (stk. 7).
Dispensationer og tilladelser til et projekt efter § 5 u kan først gives efter
nabohøring, og afgørelserne skal offentliggøres (stk. 6 og 8).
Mattias Tesfaye
/
Katrine Bang Nielsen
Side
4/4