Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 28 til L 145 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Marie Krarup til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 28 til L 145
Vil ministeren oplyse, hvilke muligheder der ligger i lovforslaget, hvis en herboende
ukrainsk statsborger eller en anden udenlandsk statsborger, der har opnået dansk
opholdstilladelse med udgangspunkt i særloven, ønsker at blive familiesammenført
med en eller flere personer fra et tredjeland f.eks. Tyrkiet eller Pakistan, og kan
ministeren oplyse, om der her kan være en åbning i forhold til at omgå de alminde-
lige familiesammenføringsregler?
Svar:
Har en udlænding opnået opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, indebærer lov-
forslaget, at udlændingens kernefamilie og andre familiemedlemmer forsørget i
samme husstand efter ansøgning vil kunne familiesammenføres til Danmark uanset
nationalitet.
Personkredsen, der udgør kernefamilien og andre familiemedlemmer, fremgår af
lovforslagets § 2, stk. 1.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 2, stk. 2, at familiesammenføring kun kan
gives, hvis familielivet og forsørgelsesforholdet bestod den 24. februar 2022. Dette
gælder dog ikke familiesammenføring af den herboende udlændings mindreårige
børn, hvilket indebærer, at også børn, som udlændingen måtte få under opholdet i
Danmark, vil være omfattet af lovforslaget.
Betingelsen i lovforslagets § 2, stk. 2, vil indebære bl.a., at der ikke kan gives op-
holdstilladelse til en ægtefælle eller en fast samlever, hvis ægteskabet er indgået
eller samlivsforholdet er etableret efter den 24. februar 2022. I det tilfælde vil en
ansøgning om opholdstilladelse skulle behandles og afgøres efter reglerne i udlæn-
dingeloven.
Det henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Side
1/2
15. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 4274
1936911