Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 145
Offentligt
2543703_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 48 til L 145 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten
Gejl (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 48 til L 145
Vil ministeren redegøre for, om en flygtning, der får ophold efter lovforslaget, der
vælger at søge almindeligt asyl om eksempelvis et år, skal igennem det normale
asylsystem igen og frafalder retten til at kunne arbejde, gå i skole osv.?
Svar:
Det forhold, at en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget,
ansøger om opholdstilladelse efter udlændingeloven, f.eks. asyl, vil ikke medføre,
at vedkommendes opholdstilladelse efter lovforslaget bortfalder.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 29 vil en udlænding således
kunne have ret til at opholde sig i Danmark på flere grundlag og vil kunne gøre brug
af de rettigheder, der er knyttet til de enkelte opholdsgrundlag. Det bemærkes i
øvrigt, at udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, vil
have mulighed for at indgive ansøgning og blive meddelt opholdstilladelse efter
lovforslaget.
15. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 4274
1937730
Mattias Tesfaye
/
Kenny Rasmussen
Side
1/1