Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 145 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 7 til L 145:
Vil ministeren redegøre for, om lovforslaget giver mulighed for, at et barn, der ikke
har boet med sin ene forældre, har mulighed for at få familiesammenført denne
forældre til Danmark efter lovforslagets § 2?
Svar:
Det følger af lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, at der efter ansøgning kan
meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt
i nr. 1-3, har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med en udlænding med op-
holdstilladelse efter § 1, og som samlever på fælles bopæl med denne. Det er en
betingelse, at familielivet bestod den 24. februar 2022.
I vurderingen af, om der er etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, indgår en
nærmere undersøgelse af den herboendes forhold under opholdet i hjemlandet,
herunder hvorvidt den herboende i hjemlandet var en del af den familiemæssige
enhed, der nu søger om opholdstilladelse i Danmark, eller om familielivet er blevet
afbrudt, f.eks. fordi den pågældende i hjemlandet har boet for sig selv og klaret sig
selv eller har boet sammen med andre, herunder f.eks. andre familiemedlemmer.
Den herboendes alder vil også blive tillagt væsentlig betydning.
For så vidt angår forældre til små børn vil udgangspunktet være, at der er adgang
til familiesammenføring her i landet. Det forhold, at barnet ikke har boet sammen
med en forælder i længere tid, vil indgå i vurderingen, men vil ikke sig selv bevirke,
at der ikke er et beskyttelsesværdigt familieliv. Barnets kontakt til den anden for-
ælder vil i den forbindelse også blive tillagt betydning.
For så vidt angår ældre børn vil der gradvist blive lagt mere vægt på øvrige oplyste
forhold, idet et ældre barn som udgangspunkt ikke i samme grad som et yngre barn
kan antages at have behov for at blive familiesammenført med sine forældre. Hvis
Side
1/2
15. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 4274
1936877