Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 153
Offentligt
2575135_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. maj 2022
J nr.
2022 - 333
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. maj 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 39 til L 153, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 39
Vil ministeren redegøre for, om afsætning af affald egnet til materialenyttiggørelse
er omfattet af udbudskravet, hvis værdien af kontrakten er under tærskelværdierne
i udbudslovens § 6, eller hvis affaldet har en positiv salgsværdi og må betegnes
som et salg?
Svar
Med lovforslaget lægges der op til, at kommuner skal udbyde opgaven med
behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal
affaldsordning.
Lovforslaget medfører, at kommuner fremover ikke kan anvende in house-reglerne
til at tildele kontrakterne til egne anlæg uden at udbyde opgaven. Lovforslaget
udvider herudover ikke kommunens udbudspligt efter udbudsreglerne.
Kommunerne skal således følge de almindelige udbudsretlige regler, herunder de
regler, der gælder, hvis kontrakten er under tærskelværdierne.
Det bemærkes endvidere, at det vil være op til den enkelte ordregiver at foretage
den konkrete vurdering af, om en kontrakt er omfattet udbudsreglerne, eller om der
er tale om et rent salg, som ikke er omfattet af udbudsreglerne.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk