Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
29. april 2022
2022-2772
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 160 – Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile løn-
modtagere inden for vejtransportsektoren (Kontrol af arbejdstid
for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning
Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag
med bemærkninger, der sikrer, at der som supplement til den risi-
kobaserede målrettede kontrol med arbejdstid også vil ske en lø-
bende og tilfældig stikprøvekontrol?
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at hvis der som supplement til den risi-
kobaserede målrettede kontrol med arbejdstid baseret på konstate-
rede overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid, også skal ske en
løbende og tilfældig stikprøvekontrol, vil der efter Transportmini-
steriets vurdering være tale om overimplementering af kontroldi-
rektivet. Ministeriet vurderer i øvrigt, at en sådan øget og generel
kontrol vil være et større indgreb i den danske model. Ministeriet
har dog – dette til trods – udfærdiget vedlagte ændringsforslag,
som der er anmodet om.
Det bemærkes, at ændringsforslaget indebærer en ændring af lov-
forslagets foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 9 a i lov om ar-
bejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.
De konkrete regler om løbende og tilfældig stikprøvekontrol vil så-
ledes skulle udmøntes ved bekendtgørelse med hjemmel i den fore-
slåede § 9 a, som det tilsvarende er tilfældet i lovforslaget i relation
til reglerne om den risikobaserede målrettede kontrol.Jeg kan op-
lyse, at regeringen ikke kan støtte ændringsforslaget.