Transportudvalget 2021-22
L 160
Offentligt
2565965_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. april 2022
2022-2772
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 160 - Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile løn-
modtagere inden for vejtransportsektoren. (Kontrol af arbejdstid
for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian
Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 27:
Vil ministeren redegøre for, hvor i lovforslaget der kan forefindes
en afklaring af spørgsmålet om, hvilke arbejdstidsregler der gælder
for blandet kørsel, hvilket er særligt relevant for bl.a. udførsel af
vintertjeneste, som ministeren har lovet vil komme, jf. svar på TRU
alm. del -spørgsmål 286?
Svar:
Jeg kan oplyse, at Transportministeriet i samarbejde med Færd-
selsstyrelsen er dialog med relevante myndigheder med en afkla-
ring herpå, som jeg til fulde forstår, er nødvendigt for branchen at
få afklaret. En endelig afklaring herom vil foreligge og sendes til
Transportudvalget inden reglernes forventede ikrafttræden.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen