L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at børn og unge med kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse alene indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 182
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2022

Politikontoret

Ted Rosenbaum

2022-0037-0154

2442942

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen

m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og

optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efter-

forskning m.v.) (L 182)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effekti-

visering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali-

tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbed-

ring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at børn og unge med kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse alene indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Ef-

fektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af foto-

grafier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L

182):

”Vil

ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, såle-

des at børn og unge med kognitiv eller psykisk funktionsned-

sættelse alene indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter

en konkret vurdering?”

Svar:

Med lovforslaget lægges der op til at indføre en ny bestemmelse i ung-

domskriminalitetslovens § 36 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen kan

indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke skal iværksættes for-

anstaltninger, jf. §§ 12-14 (straksreaktioner, forbedringsforløb eller tvangs-

mæssig anbringelse) af hensyn til svært nedsat psykisk funktionsevne hos

barnet eller den unge, jf. punkt 2.10.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger. Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse herom på baggrund

af kommunens indstilling, jf. den foreslåede § 36 a, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås endvidere i § 36 a, stk. 2, at Ungdomskriminalitetsnævnets af-

gørelse efter stk. 1 kan træffes af formanden eller en næstformand på skrift-

ligt grundlag.

Ved

”svært nedsat psykisk funktionsevne” forstås særligt børn eller unge,

hvis psykiske udviklingsniveau er langt fra aldersmæssigt svarende, således

at barnets eller den unges udvikling, herunder særligt den pågældendes mo-

denhed (dvs. evnen til at handle klogt, ansvarsbevidst og selvstændigt) og

evne til at forstå konsekvensen af sine handlinger, er betydeligt hæmmet, jf.

pkt. 2.10.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Målgruppen vil således bl.a. kunne omfatte børn og unge, der er diagnosti-

ceret med infantil autisme, udviklingshæmning og lignende. Endvidere vil

målgruppen kunne omfatte børn og unge, der er diagnosticeret med en op-

mærksomhedsforstyrrelse, eksempelvis ADHD eller autismespektrum-for-

styrrelse, men vil også kunne omfatte børn og unge, som har betydelige psy-

kiske udfordringer, uden at der foreligger en psykiatrisk diagnose.

Side 2/5

Ved vurderingen af, om et barn eller en ung har svært nedsat psykisk funk-

tionsevne, lægges der op til, at der særligt kan lægges vægt på, om barnets

eller den unges evne til at fungere i hverdagen afviger betydeligt fra en gen-

nemsnitlig person på samme alder, og om barnet eller den unge vurderes at

være kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen i Ungdomskriminalitets-

nævnet. Der vil ligeledes kunne lægges vægt på, om et forløb fastsat i Ung-

domskriminalitetsnævnet vurderes at kunne have en positiv effekt på bar-

nets eller den unges fremadrettede udvikling og bidrage til, at barnet eller

den unge bringes ud af kriminalitet, eller om deltagelsen i nævnsmødet mv.

omvendt vurderes at være en belastning for barnets eller den unges mentale

helbred, herunder i lyset af allerede igangsatte indsatser efter f.eks. service-

loven.

Det fremgår af Justitsministeriets delevaluering

”Screening

og Henvis-

ning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”

s. 67, at der i det

empiriske materiale er en opfattelse af, at sagerne vedrørende børn og unge

med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke er formålstjenlige at behandle

i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det skyldes bl.a., at børnene og de unge

ikke vurderes at være kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen, og at del-

tagelsen i nævnsmødet kan være en belastning for barnets eller den unges

mentale helbred. Det skyldes desuden en opfattelse af, at børnene eller de

unge i vidt omfang i forvejen modtager omfattende social støtte efter ser-

viceloven, og at en afgørelse om forbedringsforløb med dertilhørende tilsyn

ved Ungekriminalforsorgen vurderes at kunne forstyrre den allerede etable-

rede indsats. Et forbedringsforløb med dertilhørende tilsyn vurderes således

ikke at kunne forbedre den kriminalpræventive indsats.

Det fremgår endvidere af delevalueringen, at flere vurderer, at der omfangs-

mæssigt er tale om få sager, men anskuer det samtidig som et stort problem,

at sagerne ikke kan undtages fra behandling i nævnet. Dette anses særlig

relevant for den yngste målgruppe i tilfælde, hvor barnet eller den unge ikke

vurderes at have en alderssvarende udvikling og derfor reelt ikke vurderes

at opfylde alderskriteriet. Blandt en del af fagpersonerne i det empiriske ma-

teriale er der derfor et ønske om en mulighed for at kunne undtage sager

vedrørende børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne for be-

handling i Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af et individuelt skøn.

Det af spørgeren ønskede vil medføre, at kravet om, at barnet eller den

unge skal have en ”svært nedsat psykisk funktionsevne” for at undtages

Side 3/5

nævnsbehandling, jf. den foreslåede § 36 a til ungdomskriminalitetsloven,

ændres til ”nedsat psykisk funktionsevne”.

Som nævnt ovenfor, fremgår det af Justitsministeriets delevaluering

”Scree-

ning og henvisning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”, s.

67, at der i det empiriske materiale er en opfattelse af, at sagerne vedrørende

børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke er formålstjen-

lige at behandle i Ungdomskriminalitetsnævnet. Delevalueringerne viser

derimod ikke, at der er behov for at undtage børn og unge med nedsat psy-

kisk funktionsevne.

I Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En delevaluering af Ung-

domskriminalitetsnævnet” fremgår det,

at opfattelsen blandt de fleste

nævnsmedlemmer er, at det i høj grad er muligt at tilrettelægge nævnsmødet

individuelt. De fleste fagpersoner i det empiriske materiale tilkendegiver, at

de har en opfattelse af, at der i høj grad bliver taget hensyn til barnet eller

den unge og dennes nedsatte psykiske funktionsevne ved nævnsmøderne.

De tiltag, der nævnes som eksempler på individuel tilrettelæggelse af

nævnsmøder, er ved at holde pauser, afkorte mødet, sørge for, at barnet eller

den unge har noget at holde hænderne beskæftiget med, strategisk placering

af mødedeltagere, samt ved at nævnsmedlemmerne er meget eksplicitte om

de tidsmæssige rammer og om forløbet af mødet. Derudover nævnes det, at

det planlægges, hvem der stiller spørgsmål til barnet eller den unge. Der er

også få eksempler på, at der har været taget mere vidtgående hensyn til børn

og unge med nedsat psykisk funktionsevne på nævnsmøderne, herunder at

barnet eller den unge er fritaget fra at deltage på mødet, jf. s. 56 til 59 i

Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En delevaluering af Ung-

domskriminalitetsnævnet”.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte ændringsforslaget. Det bemær-

kes i øvrigt, at ændringsforslaget forudsætter nærmere overvejelser om,

hvordan

”nedsat psykisk funktionsevne”

skal defineres i forhold til ung-

domskriminalitetsloven, herunder anvendelsesområde herfor og de hertil

knyttede sundhedsfaglige temaer. Dette vil efter Justitsministeriets opfat-

telse ikke kunne ske inden for rammerne af et ændringsforslag.

Et ændringslovforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog udformes på

følgende måde:

Side 4/5

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love.

(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotogra-

fier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182)

Ændringsforslag

(…)

tiltrådt af

(…)

Til § 6

I den under

nr. 16

foreslåede

§ 36 a

ændres »svært nedsat psykisk funk-

tionsevne« til »nedsat psykisk funktionsevne«

[Ændring af mulighed for at undtage børn og unge med nedsat psykisk funk-

tionsevne fra nævnsbehandling]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i ungdomskriminalitetslo-

vens som § 36 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen kan indstille til Ung-

domskriminalitetsnævnet, at der ikke skal iværksættes foranstaltninger, jf.

§§ 12-14 (straksreaktioner, forbedringsforløb eller tvangsmæssig anbrin-

gelse) af hensyn til nedsat psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge,

Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse herom på baggrund af kom-

munens indstilling.

Side 5/5