L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at der indføres en ret frem for en pligt for de 10-14-årige og for børn og unge med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser til at deltage i nævnsmødet, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 182
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2022

Politikontoret

Ted Rosenbaum

2022-0037-0154

2442944

Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen

m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og

optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efter-

forskning m.v.) (L 182)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effekti-

visering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali-

tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbed-

ring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at der indføres en ret frem for en pligt for de 10-14-årige og for børn og unge med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser til at deltage i nævnsmødet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Ef-

fektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af foto-

grafier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L

182):

”Vil

ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, såle-

des at der indføres en ret frem for en pligt for de 10-14-årige og

for børn og unge med kognitive eller psykiske funktionsnedsæt-

telser til at deltage i nævnsmødet?”

Svar:

Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 37, at barnet eller den unge

og forældremyndighedsindehaverne skal være til stede under hele mødet i

Ungdomskriminalitetsnævnet. Bestemmelsen indebærer, at hverken barnet

eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne kan undlade at give

møde ved f.eks. at sende en advokat eller anden partsrepræsentant til at re-

præsentere sig.

Reglerne om nævnsmødets tilrettelæggelse suppleres af § 25, stk. 3, i den

gældende forretningsorden for Ungdomskriminalitetsnævnet. Det fremgår

heraf, at nævnsmødet finder sted i et mødelokale ved byretten, og at forman-

den eller næstformanden undtagelsesvist kan beslutte, at et nævnsmøde skal

foregå i et andet egnet lokale.

Formålet med § 37 er dels at sikre, at både barnet eller den unge og foræl-

dremyndighedsindehaverne forstår, at kriminel adfærd har konsekvenser,

hvorfor der er behov for en særlig indsats over for barnet eller den unge,

dels at sikre den bedste dialog om barnets eller den unges situation med

henblik på at finde de rigtige løsninger på barnets eller den unges problemer

og behov, jf. bemærkningerne til § 37 i bemærkningerne til lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L

84.

Det forhold, at den unge og forældremyndighedsindehaverne har mødepligt

i Ungdomskriminalitetsnævnet, er ikke til hinder for, at nævnet under gan-

ske særlige omstændigheder alligevel kan fremme sagen uden barnets eller

den unges tilstedeværelse, jf. ungdomskriminalitetslovens § 38, stk. 2 og 3.

Side 2/5

Det fremgår af Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En

delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.”, at nævnsmøderne kan til-

rettelægges individuelt. Dette kan eksempelvis ske, hvis barnet eller den

unge har en meget ung alder, er meget nervøs, eller der er et konfliktfyldt

forhold mellem familiemedlemmerne. Det fremgår endvidere af delevalue-

ringen, at opfattelsen blandt de fleste nævnsmedlemmer er, at det i høj grad

er muligt at tilrettelægge nævnsmødet og tage de nødvendige hensyn.

De tiltag, der nævnes som eksempler på individuel tilrettelæggelse af

nævnsmøder, er ved at holde pauser, afkorte mødet, sørge for, at barnet eller

den unge har noget at holde hænderne beskæftiget med, strategisk placering

af mødedeltagere, samt ved at nævnsmedlemmerne er meget eksplicitte om

de tidsmæssige rammer og om forløbet af mødet. Derudover nævnes det, at

det planlægges, hvem der stiller spørgsmål til den unge, jf. delevalueringens

side 56 til 59.

Som anført ovenfor er formålet med bestemmelsen dels at sikre, at både

barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne forstår, at krimi-

nel adfærd har konsekvenser, hvorfor der er behov for en særlig indsats over

for barnet eller den unge, dels at sikre den bedste dialog om barnets eller

den unges situation med henblik på at finde de rigtige løsninger på barnets

eller den unges problemer og behov, jf. bemærkningerne til § 37 i bemærk-

ningerne til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingsti-

dende 2018-19, Tillæg A, L 84.

Henset til disse formål kan regeringen ikke støtte ændringsforslaget. Det be-

mærkes i øvrigt, at ændringsforslaget forudsætter nærmere overvejelser om,

hvordan

”nedsat psykisk funktionsevne”

skal defineres i forhold til ung-

domskriminalitetsloven, herunder anvendelsesområde herfor og de hertil

knyttede sundhedsfaglige temaer. Dette vil efter Justitsministeriets opfat-

telse ikke kunne ske inden for rammerne af et ændringsforslag.

Et ændringslovforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog udformes på føl-

gende måde:

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love.

Side 3/5

(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotogra-

fier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182)

Ændringsforslag

(…)

tiltrådt af

(…)

Til § 6

§ 37

affattes således:

»§ 37.

Hvis den unge er fyldt 15 år, skal den unge være til stede under hele

mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Stk. 2.

Nævnet skal dog efter anmodning tillade, at en ung med nedsat psy-

kisk funktionsevne, der er fyldt 15 år, ikke er til stede under nævnsmødet.

Stk. 3.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. stk. 2, kan træffes af for-

manden eller en næstformand. Afgørelser truffet af formanden eller en næst-

formand skal ske på skriftligt grundlag.

Stk. 4.

Forældremyndighedsindehaverne skal være til stede under hele mø-

det i Ungdomskriminalitetsnævnet.«

§ 38

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Nævnet skal fremme en sag, hvor barnet eller den unge har lovligt

forfald efter § 37, stk. 1 og stk. 2. «

Stk. 3, 4 og 5 bliver herefter stk. 4, 5 og 6.

[Ændring af forpligtelsen for børn og unge i alderen 10 til 14 år og børn og

unge med nedsat psykisk funktionsevne til at deltage i nævnsbehandlingen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring indebærer, at unge, der er fyldt 15 år på indkaldel-

sestidspunktet, har mødepligt. Børn og unge, der på tidspunktet for indkal-

delsen er under 15 år, har ikke en mødepligt, men derimod en møderet til

nævnsmødet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Side 4/5

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i ungdomskriminalitetslo-

vens som § 37, stk. 2, hvorefter nævnet efter anmodning skal tillade, at en

ung, der er fyldt 15 år, med nedsat psykisk funktionsevne ikke er til stede

under nævnsmødet. En ung, der er fyldt 15 år, der har nedsat psykisk funk-

tionsevne, har en møderet til nævnsmødet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det foreslås i ungdomskriminalitetslovens § 37, stk. 3, at Ungdomskrimina-

litetsnævnets afgørelse efter stk. 2 kan træffes af formanden eller en næst-

formand på skriftligt grundlag. Der er tale om en konkret vurdering i forhold

til, om nedsat psykisk funktionsevne hos den unge med betydelig vægt taler

for, at den unge skal undtages fra mødepligt.

Bestemmelsen i den foreslåede § 37, stk. 4, fastslår forældremyndighedsin-

dehavernes mødepligt i Ungdomskriminalitetsnævnet, som gælder under

hele mødet i nævnet, og som gælder for alle forældremyndighedsindehavere

for børn og unge, der indkaldes til nævnsmøde i Ungdomskriminalitetsnæv-

net, uanset om barnet eller den unge selv har lovligt forfald efter den fore-

slåede § 37, stk. 1 og 2.

Til nr. 2

Det foreslås i ungdomskriminalitetslovens § 38, stk. 2, at nævnet skal

fremme en sag, hvor barnet eller den unge har lovligt forfald efter den

foreslåede § 37, stk. 1 og 2. Ændringen er en konsekvensrettelse af

den foreslåede nr. 1.

Side 5/5