Retsudvalget 2021-22
L 182
Offentligt
2579230_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. maj 2022
Politikontoret
Ted Rosenbaum
2022-0037-0154
2442947
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love. (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen
m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og
optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efter-
forskning m.v.) (L 182)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effekti-
visering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali-
tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbed-
ring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at der indføres alternative muligheder for inddragelse af barnet på nævnsmødet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love.
(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ung-
domskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af
fotografier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)
(L 182):
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, såle-
des at der indføres alternative muligheder for inddragelse af bar-
net på nævnsmødet, eksempelvis videomøder, samtaler med
barnet, som optages på forhånd, eller særskilt samtale i børne-
venligt lokale med få personer til stede?”
Svar:
1.
Det fremgår af ungdomskriminalitetslovens § 37, at barnet eller den unge
og forældremyndighedsindehaverne skal være til stede under hele mødet i
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Det fremgår desuden af § 40, at Ungdomskriminalitetsnævnets formand el-
ler en næstformand leder møderne. Repræsentanten for den kommune, som
har udarbejdet indstillingen, redegør for sagen, herunder indstillingen til
nævnet, jf. § 41, 1. pkt. Herefter drøfter nævnet sagen med barnet eller den
unge, forældremyndighedsindehaverene og eventuelle øvrige tilstedevæ-
rende, jf. § 41, 2. pkt.
Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse under mødet, jf. § 44, 1. pkt.
Formanden eller næstformanden redegør mundtligt for afgørelsens indhold,
og om der har været enighed om afgørelsen, jf. § 44, 2. pkt.
Reglerne om nævnsmødets tilrettelæggelse suppleres af § 25, stk. 3, i den
gældende forretningsorden for Ungdomskriminalitetsnævnet. Det fremgår
heraf, at nævnsmødet finder sted i et mødelokale ved byretten, og at forman-
den eller næstformanden undtagelsesvist kan beslutte, at et nævnsmøde skal
foregå i et andet egnet lokale.
2.
Det fremgår af Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En
delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.”, at nævnsmøderne kan til-
rettelægges individuelt. Dette kan eksempelvis ske, hvis barnet eller den
unge har en meget ung alder, er meget nervøs, eller der er et konfliktfyldt
forhold mellem familiemedlemmerne. Det fremgår endvidere af
Side 2/5
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at der indføres alternative muligheder for inddragelse af barnet på nævnsmødet, til justitsministeren
delevalueringen, at opfattelsen blandt de fleste nævnsmedlemmer er, at det
i høj grad er muligt at tilrettelægge nævnsmødet og tage de nødvendige hen-
syn.
De tiltag, der nævnes som eksempler på individuel tilrettelæggelse af
nævnsmøder, er ved at holde pauser, afkorte mødet, sørge for, at barnet eller
den unge har noget at holde hænderne beskæftiget med, strategisk placering
af mødedeltagere, samt ved at nævnsmedlemmerne er meget eksplicitte om
de tidsmæssige rammer og om forløbet af mødet. Derudover nævnes det, at
det planlægges, hvem der stiller spørgsmål til den unge, jf. delevalueringens
side 56 til 59.
3.
Der er således allerede efter de gældende regler mulighed for at tilrette-
lægge nævnsmødet ud fra individuelle hensyn til børn og unge, hvis sag er
under behandling ved Ungdomskriminalitetsnævnet.
På den baggrund kan regeringen ikke støtte ændringsforslaget. Det bemær-
kes i øvrigt, at eventuelle alternative muligheder for inddragelse af barnet
på nævnsmødet, herunder ved afholdelse af videomøder eller samtaler med
barnet, som optages på forhånd, indebærer en række praktiske og ressour-
cemæssige spørgsmål, der vil skulle afklares nærmere, bl.a. i samarbejde
med Ungdomskriminalitetsnævnet. Dette vil efter Justitsministeriets opfat-
telse ikke kunne ske inden for rammerne af et ændringsforslag.
4.
Et ændringsforslag som ønsket af spørgeren kan dog udformes på føl-
gende måde:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love.
(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotogra-
fier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182)
Ændringsforslag
Side 3/5
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at der indføres alternative muligheder for inddragelse af barnet på nævnsmødet, til justitsministeren
Af
(…)
tiltrådt af
(…)
Til § 6
1)
I
§ 37
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Formanden eller en næstformand kan beslutte, at barnet eller den
unge ikke skal være til stede under hele mødet i Ungdomskriminalitetsnæv-
net, hvis det skønnes påkrævet af hensyn til barnet eller den unge. Forman-
den eller næstformanden skal drage omsorg for, at inddragelsen af barnet
eller den unge i sagen gennemføres på anden forsvarlig måde.«
2)
§ 41
affattes således:
Ȥ 41.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelse og
afholdelse af nævnsmødet.«
[Fastsættelse af nærmere regler for gennemførelse og afholdelse af nævns-
mødet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget lægges der op til at indføre et nyt stk. 2 i ungdoms-
kriminalitetslovens § 37, hvorefter formanden eller næstformanden kan be-
slutte, at barnet eller den unge ikke skal være tilstede under hele mødet i
Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis det skønnes påkrævet af hensyn til bar-
net eller den unge.
Ved vurderingen af,
om det skønnes ”påkrævet af hensyn til barnet eller den
unge”, at
barnet den unge ikke skal være til stede under hele mødet, vil der
navnlig skulle lægges vægt på, om det kunne bidrage til en bedre dialog med
barnet og den unge at gennemføre inddragelsen på anden forsvarlig måde.
Dette vil for eksempel kunne være tilfældet, såfremt barnet eller den unge
udviser stor utryghed eller modvilje mod at udtale sig foran nævnet. Det vil
også kunne være tilfældet, hvis det af hensynet til barnets alder og/eller mo-
denhed ikke vurderes at være hensigtsmæssigt at gennemføre et nævnsmøde
ud fra de rammer, der fremgår af ungdomskriminalitetslovens §§ 37 og 40.
Side 4/5
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at der indføres alternative muligheder for inddragelse af barnet på nævnsmødet, til justitsministeren
Der vil i medfør af den foreslåede ændring af § 41 i ungdomskriminalitets-
loven kunne fastsættes nærmere regler for gennemførelse og afholdelse af
nævnsmødet.
Til nr. 2
Det foreslås, at § 41 nyaffattes, hvorefter justitsministeren ved bekendtgø-
relse bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for gennemførelse og af-
holdelse af nævnsmødet.
Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om gennemførelse og
afholdelse af nævnsmødet, herunder regler for lokaler, regler om videoop-
tagelse, som optages på forhånd, og som afspilles under retsmødet, og af
samtaler med barnet eller den unge og lignende.
Side 5/5