Europaudvalget 2021-22, Europaudvalget 2021-22
L 193 , L 194
Offentligt
2570151_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11597
JTEU
5. maj 2022
EUU L 193 og L 194
svar på spørgsmål 39 fra Morten
Messerschmidt (DF) stillet den 4. maj 2022 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Kan udenrigsministeren komme på eksempler, hvor EU-samarbejdet har
udviklet sig til noget andet end det forventede
eksempelvis da tidligere
statsminister Poul Schlüter i 1986 erklærede unionen stendød, hvorefter
unionen alligevel opstod med Maastricht-traktaten kun syv år efter
og
mener udenrigsministeren, at det kan udelukkes, at noget tilsvarende kan
ske andre steder i EU-samarbejdet?
Svar
Danmark har været medlem af EU i snart 50 år, og samarbejdet har
naturligvis udviklet sig over årene. På nogle samarbejdsområder har der
været en betydelig udvikling, som f.eks. i den periode, hvor det indre
marked blev etableret, og hvor nye samarbejdsformer betød øget aktivitet,
mens man inden for andre områder har valgt at fastholde den
grundlæggende samarbejdsform.
Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet (L 193)
vedrører samarbejdet om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der
blev introduceret med Maastricht-traktaten i 1993 som en del af den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dette samarbejdsområde har en
mellemstatslig karakter, hvilket betyder, at det adskiller sig markant fra
andre dele af EU-samarbejdet. Det ses blandt andet derved, at
Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU-Domstolen har stærkt
begrænsede roller. Der kan ikke vedtages lovgivning med direkte virkning
L 193 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om eksempler på, at EU-samarbejdet har udviklet sig til noget andet end forventet, som f.eks. at unionen blev erklæret stendød, til udenrigsministeren
2
i medlemslandene, og enstemmighed er den absolutte hovedregel, når der
skal træffes beslutninger.
Særligt for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik gælder, at
medlemsstaterne selv beslutter omfanget af deres egen deltagelse.
Kompetenceområdet ligger således også uden for den almindelige
opdeling af Unionens beføjelser i enekompetence, delt kompetence og
understøttende tiltag, jf. herved Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmåde artikel 2, stk. 4, og EU-traktatens artikel 24, stk. 1, 2,
afsnit, og artikel 40.
Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er et eksempel på et
samarbejdsområde inden for EU, hvor man har valgt at fastholde den
grundlæggende mellemstatslige samarbejdsform.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod