Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. juni 2022
Besvarelse af spørgsmål 59 til L 199 stillet af udvalget den 2. juni 2022.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2/6-22 fra Gentofte Kom-
mune om kommentar til erhvervsministerens besvarelse af L 199 - spm.
17, jf. L 199 - bilag 21?
Svar:
Udbudsloven regulerer ikke indholdet af kontrakter under tærskelværdien
uden klar grænseoverskridende interesse, men kræver blot, at ordregiveren
handler i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper.
Gentofte Kommune foreslår bl.a. at indføre en hjemmel i udbudsloven og
tilbudsloven til, at offentlige ordregivere kan kræve lærlinge ved indgåelse
af kontrakter under EU-tærskelværdi og uden klar grænseoverskridende
interesse. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 17, er der ikke no-
get udbudsretligt til hinder for at gøre, som Gentofte Kommune foreslår,
når der er tale om kontrakter under EU’s tærskelværdier og uden klar græn-
seoverskridende interesse. Ordregivere kan således allerede kræve lærlinge
i de nævnte situationer, og derfor mener jeg ikke, at der behov for en hjem-
mel herom i udbudslovens afsnit V.
Jeg har dog bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at udarbejde vej-
ledning om emnet.
Med hensyn til forslaget om at indføre regler om, hvornår en kontrakt har
klar grænseoverskridende interesse, så er det i praksis ikke muligt at lov-
give om, da der skal være tale om en konkret vurdering hos den ordregiver,
der foretager købet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet en
vejledning om, hvordan denne vurdering kan foretages i praksis.
Gentofte Kommune foreslår i deres henvendelse, at det ikke defineres,
hvilke kontrakter der har klar grænseoverskridende interesse, men at det i
stedet defineres, hvilke kontrakter der med sikkerhed
ikke
har klar grænse-
overskridende interesse.
Som det også fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport om
”Evaluering af udbudsloven” fra maj 2021, er der potentielt og teoretisk
set mulighed for at indføre nationale præciseringer af, hvornår en kontrakt
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk