Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt
2625302_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (L 207 - § 7.
Finansministeriet) af 2. september 2022 stillet efter ønske fra Jens
Joel (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang afholdt den 2. september
2022 redegøre uddybende for ændringerne på konto 07.51 Danmarks bidrag til
EU's egne indtægter, herunder hvordan det afspejler, at Danmarks bidrag i de
kommende år forventes at stige markant?
Svar
Budgetteringen af Danmarks EU-bidrag i 2022 blev baseret på det endelige EU-
budget for 2022, der indeholder betalingsbevillinger for ca. 170,6 mia. euro (2022-
priser). Budgetteringen af Danmarks EU-bidrag i 2023 er baseret på udgiftsni-
veauet for Kommissionens forslag til EU's 2023-budget, der indeholder betalings-
bevillinger for ca. 166,3 mia. euro (2023-priser).
Kommissionens forslag til EU’s
2023-budget indebærer således et fald i betalinger på ca. 4,3 mia. euro ift. 2022.
Overordnet skyldes udviklingen, at betalinger under EU-budgettet i 2021 og 2022
i betydeligt omfang er anvendt på at nedbringe udestående forpligtigelser fra
MFF-perioden 2014-2020. Dette er en naturlig del af
EU’s budgetcyklus, hvor af-
løbet på forpligtelser foregår over en flerårig periode. Samtidig er implementerin-
gen af nye programmer under MFF’en
for
2021-2027, herunder
særligt EU’s
strukturfonde, imidlertid endnu ikke kommet i fulde omdrejninger. Dette kan bl.a.
henføres til sen vedtagelse af de underliggende retsakter, der bl.a. ledte til en ud-
skydelse af nye forpligtigelser under strukturfondene til senere år i MFF-perioden.
Selvom der således ses et fald i de samlede betalinger i 2023 i Kommissionens
budgetforslag, er det forventningen, at betalingerne under EU-budgettet og der-
ved også grundlaget for Danmarks EU-bidrag vil stige over perioden.
Det bemærkes, at Kommissionen efter fremsættelse af sit forslag til EU’s budget
for 2023 har udsendt en række særskilte forslag med potentiel udgiftsvirkning i
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil redegøre uddybende for ændringerne på konto 07.51 Danmarks bidrag til EU's egne indtægter, til finansministeren
2625302_0002.png
Side 2 af 3
2023. Det gælder bl.a. forslag til forordning om yderligere fleksibilitet til håndte-
ring af konsekvenserne af Ruslands militære aggression
1
, der skønnes at medføre
øgede betalinger. På den baggrund er det forventningen, at Kommissionens bud-
getforslag for 2023 vil blive opdateret ifm. et ændringsbrev i efteråret 2022.
Det danske EU-bidrag består af et bidrag baseret på Danmarks opkrævning af
toldafgifter på vegne af EU, et bidrag baseret på ikke-genanvendt plastemballage-
affald og et bidrag baseret på et harmoniseret momsgrundlag. I tillæg hertil opkræ-
ves et bidrag baseret på det fælles BNI-grundlag således at der er balance mellem
EU’s udgifter og indtægter. De underliggende skøn for udviklingen af de enkelte
bidrag tager udgangspunkt i den seneste opdatering af indtægtsgrundlaget fra maj
2022. Det bemærkes, at Kommissionen i 2023 skønner øgede bidrag fra toldind-
tægter samt fra det harmoniserede momsgrundlag ift. 2022. Sammenholdt med et
lavere betalingsniveau, skønnes det BNI-baserede danske EU-bidrag derfor at
falde betydeligt. Samlet set skønnes det danske EU-bidrag at falde fra ca. 25 mia.
kr. i 2022 (2022-priser) til ca. 24,3 mia. kr. (2023-priser) i 2023,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter på FL22 og FFL23
Mio. kr. (årets priser)
§ 07.51.05. Bidrag til EU vedrørende told- og sukkerafgifter
§ 07.51.11. Bidrag til EU vedrørende moms, BNI og plast
§ 07.51.11.10 Bidrag til EU efter det fælles beregningsgrundlag for moms
§ 07.51.11.20 Bidrag til EU efter det fælles beregningsgrundlag for BNI
§ 07.51.11.30 Bidrag til EU efter det fælles beregningsgrundlag for plast
EU-bidrag, i alt
FL22
2.639,3
22.330,1
2.921,0
18.481,7
927,4
24.969,4
FFL23
3.211,0
21.105,8
3.241,3
17.056,4
808,1
24.316,8
Kilde: Finanslov 2022 og forslag til finanslov 2023
Grundet bl.a. usikkerhed om den økonomiske situation, herunder ikke mindst i ly-
set af Ruslands invasion af Ukraine, samt de forestående budgetforhandlinger
mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, har regeringen afsat en re-
serve på
§ 35. Generelle reserver
til håndtering af potentielle øgede udgifter til det
danske EU-bidrag.
Det endelige danske EU-bidrag i 2023 vil afhænge af en række faktorer, herunder
ændringsbudgetter vedtaget i løbet af 2023, ændringer i skøn for BNI, moms og
ikke-genavendt plastemballageaffald samt ændringer i EU's og Danmarks toldind-
tægter mv.
Med venlig hilsen
Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og for-
ordning (EU) 2021/1060 for så vidt angår yderligere fleksibilitet til håndtering af konsekvenserne af Den Rus-
siske Føderations militære aggression FAST (fleksibel bistand til områder)
CARE.
1
L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil redegøre uddybende for ændringerne på konto 07.51 Danmarks bidrag til EU's egne indtægter, til finansministeren
Side 3 af 3
Nicolai Wammen
Finansminister