Folketingets Finanslovsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 4612
Doknr.
550804
Dato
16-09-2022
Svar på spørgsmål stillet af Anni Matthiesen (V) den 8. september 2022.
L 207 - Spørgsmål nr. 57:
”Vil
ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang i Finansudvalget den 7.
september 2022 redegøre for, hvordan ejendomsvurderingerne påvirker ministerens
område, og hvordan udgifterne hertil finansieres?”
Svar:
I tilknytning til ministeriets bevillinger har det nye ejendomsvurderingssystem og bo-
ligskatteforliget særligt betydning for ministerområdet fsva. det nye plandata-system
samt grundlaget for det kommunale bloktilskud.
Ejendomsvurderingerne og Plandata.dk
Som led i forlig mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om
et nyt ejendomsvurderingssystem
fra 18. november 2016 blev det besluttet at: ”Der
op-
rettes et nyt register, hvor der med kommunal involvering skal ske en vejledende for-
tolkning og registrering af anvendelses- og udnyttelsesmulighederne for den enkelte
grund ud fra det gældende plangrundlag og øvrige bebyggelsesregulerende bestem-
melser.”
Det digitale register
Plandata.dk er blevet etableret som opfølgning på oven-
nævnte forlig. Det følger af bekendtgørelse om det digitale planregister Plandata.dk
(BEK nr. 1191 af 24/09/2018), at kommunerne indberetter en række oplysninger til
brug for ejendomsvurderingerne. Bolig- og Planstyrelsen varetager drift og vedligehol-
delse af Plandata.dk, samt support til kommunerne. Det fremgår af finanslovsforslaget
for 2023, at der er afsat 10,3 mio. kr. årligt i 2021 og 2022, 10,7 mio. kr. i 2023 og 10,9
mio. kr. i 2024 (2021-pl) hertil på hovedkontoen
§ 13.51.01. Bolig- og Planstyrelsen.
Der er forhandlet kompensation til kommunerne for alle opgaver i relation til Plan-
data.dk bortset fra én. På finanslovforslaget for 2023 er der derfor på hovedkontoen
§
13.11.79. Reserver og budgetregulering
afsat en reserve på 19,0 mio. kr. i 2023 og 9,5
mio. kr. fra 2024 og frem (2022-pl) til mulig kompensation af kommunerne i relation
til Plandata.dk. De nye ejendomsvurderinger er en forudsætning for at beregne den
eventuelt udestående DUT-kompensation.
Der er således alene tale om en beregningsforudsætning vedr. kompensationen for
Plandata.dk. Reserven blev forhøjet med 9,5 mio. kr. i 2023 sfa. forsinkelsen i ejen-
domsvurderingerne.