Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53
Offentligt
2486272_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. november 2021
J nr.
2021-628
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 12. november stillet mig
følgende spørgsmål 14 til L53, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 14
Kan ministeren give en garanti for, at den politiske tidsplan er tilstrækkelig fleksibel
til at sikre, at der kan træde en tarifmodel for producentbetalingen i kraft pr. 1
januar 2023, når en samlet branche mener, at der er stor risiko for, at dette ikke er
sikkert? Og kan ministeren garantere, at det ikke er elforbrugerne i de områder,
hvor der tilsluttes vedvarende energi, der kommer til at dække omkostningerne, der
i dag dækkes af udligningsordningen, såfremt en tarifmodel ikke er implementeret
til tiden?
Svar
Idet jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7, vil jeg gerne understrege, at
tidsplanen for implementering af producenttariffer har været kendt siden december
2020. Vurderingen er, at tidsplanen er stram, men realistisk.
Tidsplanen forudsætter, at branchen arbejder målrettet med at få metoderne klar
og går i dialog med Forsyningstilsynet, også inden metoderne anmeldes formelt til
Forsyningstilsynet senest ved lovforslagets ikrafttræden. Hermed får
Forsyningstilsynet et forhåndskendskab til metoderne og kan også vejlede
branchen. Det vil gøre det lettere for Forsyningstilsynet at foretage en hurtig
sagsbehandling i 2022. Det er min forståelse, at Dansk Energi og
Forsyningstilsynet har påbegyndt denne dialog allerede tilbage i oktober. Ligeledes
har Energinet påbegyndt en dialog med Forsyningstilsynet vedr. betalinger på
transmissionsniveau.
Derudover kan jeg oplyse, at Energistyrelsen vurderer, at det kan være uforeneligt
med elmarkedsforordningens regler for omkostningsægte tariffer, at omkostninger
til nettilslutning foranlediget af elproducenter overvæltes på elforbrugerne via lokale
tarifstigninger, jf. svar på spørgsmål 7.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 53 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om garanti for, at den politiske tidsplan er tilstrækkelig fleksibel til at sikre, at der kan træde en tarifmodel for producentbetalingen i kraft pr. 1/1-23, til klima-, energi- og forsyningsministeren
Dan Jørgensen
Side 2/2