Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. november 2021
J nr.
2021-628
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 12. november stillet mig
følgende spørgsmål 16 til L 53, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 16
Hvordan forholder ministeren sig til, at ansøgningsfristerne for udligningsordningen
og kompensationsordningen er så stramme, når branchen står i en situation med
pressede forsyningskæder, hvor det kan medføre ekstraomkostninger til at få
udstyr hjem i tide til at overholde fristerne? Vil der blive taget hensyn til forsinkelser
og ekstra omkostninger?
Svar
Fristerne for ordningerne var oprindelig fastsat under hensyn til afslutning af
henholdsvis PSO-regnskabet og regnskabet for finansåret 2022. Branchen har dog
påpeget, at fristerne i lovforslaget kan skabe situationer, hvor omkostninger til
nettilslutning af VE-anlæg hverken kan blive dækket af den nuværende
udligningsordning eller kompensationsordningen.
Energistyrelsen er derfor gået i dialog med branchen med henblik på at få klarlagt
problemstillingerne og samtidig afsøge mulige løsninger.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.kefm.dk