Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. november 2021
J nr.
2021-4342
I forbindelse med behandlingen af (L 53) har udvalget i brev af 12. november stillet
mig følgende spørgsmål nr. 17 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 17
Er ministeren enig, at midlerne fra finansloven bør tildeles projekter på tværs af alle
forsyningsarter ud fra en vurdering af, hvilke projektansøgninger der har det største
potentiale til at skabe viden om energieffektivitet, uanset hvilken energiform eller
forsyningsart der er tale om?
Svar
ELFORSK-ordningen er hjemlet i Elforsyningsloven og vil i 2022 overgå til at være
finansieret via en reservationsbevilling over Finansloven. ELFORSK-programmet
har hidtil udelukkende adresseret forskning og udvikling i forhold til effektiv energi-
anvendelse hos elforbrugerne og ELFORSK programmet har således også kun
været knyttet til elnetvirskomhedernes forskning og udvikling.
Potentialet for effektiv energianvendelse bliver dog fremadrettet i den nye pulje ét
af flere vurderingskriterier for projektansøgninger, og denne effektivitet vil således
godt kunne findes i andre forsyningsarter end el.
ELFORSK vil fokusere på forsknings- og udviklingsprojekter, der fremmer digitali-
sering, fleksibilitet og sektorkobling, f.eks. gennem tilgængeliggørelse og anven-
delse af energiforsyningsdata. Her tænkes på løsninger, der tager udgangspunkt i
de balanceringsudfordringer, som den øgede elektrificering skaber i elsystemet, og
hvor en tæt sammentænkning med forsyningsarter som fjernvarme og gas er cen-
tral i lighed med nye, fleksible forbrug i sektorer som industri, landbrug og transport.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1