Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22
L 62 , L 62 A , L 62 B
Offentligt
2496160_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. december 2021
2021-3527
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. december 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 62– Forslag til lov om ændring af
lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international kørsel i
varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af national godskørsel i
varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian
Phil Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 42:
Det fremgår af svar på TRU alm. del – spørgsmål 48, at ministeren
vil fremhæve, at der i varebilslovgivningen alene er krav om, at en
varebilsvirksomhed, for at få eller opretholde en tilladelse, skal
følge bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der
findes i de pågældende kollektive overenskomster. Der er ikke et
krav til, hvilken overenskomst der skal følges. Det kan derfor ikke
siges, at lovgivningen vil betyde, at flere omfattes af 3F’s overens-
komster. Kan ministeren oplyse, hvilken fagforening man typisk er
medlem af som vognmand? Hvad mener ministeren om at 3F i
2019 brugte urimelige metoder over for nordjyske vognmænd ved
f.eks. at blokere virksomhedens lastbiler, alene fordi de var med-
lem af Krifa og ikke 3F? Der henvises til artiklen ”3F kritiseres for
”bøllemetoder” af vognmænd” fra TV2 Nord den 13. september
2019 (www.tv2nord.dk/mariagerfjord/3f-kritiseres-bollemetoder-
af-vognmaend).
Svar:
Jeg kan med henvisning til besvarelse af TRU (alm. del) spørgsmål
nr. 48 oplyse, at der ikke i godskørselsloven er krav til, hvilken
overenskomst man som varebilschauffør skal være omfattet af.
Hvordan varebilsvognmænd og chauffører i øvrigt er organiseret
vil jeg ikke kommentere på, da dette står den enkelte frit for.
L 62 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, ministeren kan oplyse, hvilken fagforening man typisk er medlem af som vognmand og hvad mener ministeren om at 3F i 2019 brugte urimelige metoder over for nordjyske vognmænd ved f.eks. at blokere virksomhedens lastbiler, alene fordi de var medlem af Krifa og ikke 3F, til transportministeren
2496160_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht