Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021
–
10331
24. november 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 94), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren oplyse, om det med lovforslaget vil være sagligt at bede en ansat,
der arbejder fuldt ud hjemme om at forevise coronapas? Såfremt det kan være sag-
ligt begrundet, hvordan forestiller ministeren sig så, at den ansatte dokumenterer
overfor arbejdsgiveren, at den ansatte har et gyldigt coronapas? Og vil ministeren
oplyse, om det kan anses for proportionalt at afskedige en ansat, der arbejder fuldt
ud hjemmefra, for ikke at efterkomme et pålæg om forevisning af coronapas?
Svar:
Det fremgår af trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (DA
og FH) af 12. november 2021, at så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom,
er saglighedskravet for at pålægge ansatte at vise coronapas opfyldt. L 94 er udfor-
met på baggrund af trepartsaftalen og der stilles ikke yderligere saglighedskrav i
medfør af lovforslaget i den forbindelse.
Dokumentation af, at en ansat er i besiddelse af et coronapas, vil fx kunne ske ved
forevisning af coronapasset på sin telefon eller ved fremsendelse af coronapasset til
arbejdsgiver, eventuelt ved en E-mail fra den ansatte.
Det fremgår af bemærkningerne til L 94, at i forhold til, hvilken ansættelsesretlig
sanktion der kan anvendes, er det ikke med lovforslaget hensigten at ændre på,
hvordan en arbejdsgiver efter almindelige ansættelsesretlige og arbejdsretlige reg-
ler, grundsætninger og principper, herunder princippet om proportionalitet, kan rea-
gere over for ansatte, som ikke følger arbejdsgivers anvisninger. Hensigten med L
94 er således ikke, at beskæftigelsesministeren konkret forholder sig til, hvad der
kan anses for proportionalt.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende beskæftigelsesminister