Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3822 - økofin Bilag 1
Offentligt

27. oktober 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 9. november

2021

1) Forslag til EU-standard for grønne obligationer

KOM(2021)391

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Revision af EU’s kapitalkravsregler (gennemførelse af Basel-anbefalinger mv.)

KOM(2021)663, KOM(2021)664, KOM(2021) 665

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Evaluering af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer

KOM(2021)662

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Økonomisk genopretning: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF), rådsimple-

menterende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner og finansiering af gen-

opretningsinstrumentet (NGEU)

KOM(2020)408, KOM(2020)411

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Udviklingen i energipriser

KOM(2021)660

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rådskonklusioner om fremtiden for det europæiske semester

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Internationale møder: Opfølgning på G20- og IMF-møder, 13.-14. oktober 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 2 af 81

Dagsordenspunkt 1:

Forslag til EU-standard for grønne obligationer

KOM(2021)391

1. Resume

Kommissionen præsenterede 6. juli 2021 forslag til en forordning om europæiske grønne obligati-

oner. Grønne obligationer er obligationer, hvor provenuet, dvs. indtægten, fra udstedelsen finansierer

bæredygtige aktiviteter.

Forslaget introducerer en ny EU-standard for grønne obligationer, som bl.a. har til formål at

bidrage til at nå Paris-målene for at reducere udledningen af drivhusgasser. Standarden bidrager

hertil ved at udvikle markederne for grønne obligationer af høj kvalitet og sikre at investorer kan

have tillid til europæiske grønne obligationer, hvilket kan fremme finansieringen af den bæredygtige

omstilling. Det er frivilligt at benytte standarden, både for stater og private.

Standarden er baseret på fire overordnede elementer:

1) De finansierede aktiviteter skal leve op til EU-taksonomien mhp. at sikre, at hele pro-

venuet fra en europæisk grøn obligation går til bæredygtige aktiviteter.

2) Udstederen, fx en stat eller en virksomhed, pålægges krav om at rapportere om anvendel-

sen af provenuet og effekten på klima og miljø.

3) Udstederen underlægges ekstern kontrol med, hvorvidt obligationens provenu er anvendt

til tilstrækkeligt grønne aktiviteter, både før og efter midlerne er brugt.

4) Der etableres et tilsyn med de eksterne kontrollanter, der verificerer, at obligationens pro-

venu er anvendt til bæredygtige aktiviteter.

De fire elementer skal først og fremmest sikre, at standarden giver en høj sikkerhed for, at de

underliggende aktiver, som obligationerne finansierer, reelt understøtter den grønne omstilling. Der-

udover skal standarden sikre, at obligationerne under standarden har en ensartet struktur og

rapporteringskrav for både udstedere og investorer, ligesom standarden kan reducere omkostnin-

gerne i forbindelse med at udstede grønne obligationer.

Forslaget forhandles aktuelt i Rådet, og det slovenske EU-formandskab sigter på at nå enighed i

Rådet (en generel indstilling) inden årets udgang. Formandskabet har endnu ikke fremsat et kom-

promisforslag.

Regeringen støtter generelt et ambitiøst forslag, der kan understøtte såvel europæiske tiltag (herun-

der den europæiske grønne pagt) som nationale tiltag (herunder klimaloven) ved at øge adgangen

til grøn finansiering for både realøkonomien og den finansielle sektor gennem en fælles standard.

Forslaget vil skabe et større marked for grønne obligationer med mere gennemsigtighed og potentielt

lavere omkostninger for udstedere og investorer, hvilket regeringen finder positivt.

Regeringen vil arbejde for, at forslaget kan fungere sammen med eksisterende forhold på de finan-

sielle markeder og dermed hurtigt kan finde optag i markederne. Herunder vil regeringen lægge

vægt på, at EU-standarden udarbejdes, så investorer kan være sikre på, at grønne obligationer vil

bevare deres status som grønne, selvom definitionen af grønne udgifter måtte ændre sig over tid.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 3 af 81

Endvidere vil regeringen arbejde for et proportionalt og effektivt tilsyn, som også kan understøtte

eksterne kontrollanter, der skal verificere grønne obligationer.

Regeringen vil arbejde for, at standarden fungerer sammen med anden EU-lovgivning vedr. bære-

dygtig finansiering, herunder EU-taksonomien og lovgivning om bæredygtighedsrapportering

(disclosureforordningen), der bl.a. fastætter krav til, hvilke oplysninger om bæredygtighed, som de

fleste store virksomheder skal offentliggøre. Regeringen vil arbejde for, at der er de rette rammer for

afrapportering, og at valideringen baseres på valide data for private såvel som offentlige udstedere.

Regeringen kan støtte et endeligt kompromisforslag, der i væsentligt omfang imødekommer regerin-

gens prioriteter.

Der henvises i øvrigt til samlenotat ifm. ECOFIN 13. juli 2021 og grund- og nærhedsnotat om

forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 27. september 2021.

2. Baggrund

Kommissionen har 6. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet

om en forordning, der skal etablere en frivillig EU-standard for grønne obligationer

(”European Green Bond” – EuGB). Forslaget er fremsat som del af Kommissio-

nens pakke for bæredygtig finansiering, der også indeholder en ny strategi for bæ-

redygtig finansiering.

Pakken har til formål at understøtte finansieringen af bære-

dygtige økonomiske aktiviteter og muliggøre omstillingen til en CO2-neutral øko-

nomi inden 2050.

Arbejdet med grønne obligationer i EU udspringer af Kommissionens handlings-

plan for bæredygtig finansiering fra 2018

, hvori det indgår, at Kommissionen vil

fremsætte et forslag til en EU-standard for grønne obligationer.

Forslaget til en EU-standard hænger sammen med, at Kommissionen i sin hand-

lingsplan fra 2018 foreslog en såkaldt EU-taksonomi (klassifikationssystem). Med

forordningen om EU-taksonomien etableres EU-fælles definitioner af, hvilke øko-

nomiske aktiviteter, der anses for miljømæssigt bæredygtige, fx energiproduktion.

EU-taksonomien kan dermed danne grundlag for udstedelser af fx grønne obliga-

tioner, eftersom taksonomien fastlægger tekniske standarder for, hvad der er miljø-

mæssigt bæredygtigt.

Taksonomiforordningen blev vedtaget i november 2019, og implementeres gennem

delegerede retsakter fra Kommissionen. Den første delegerede retsakt blev vedtaget

i juni 2021 og har virkning fra 2022, hvis der ikke bliver gjort indsigelse af Rådet

eller Europa-Parlamentet. Retsakten indeholder de konkrete tekniske kriterier, som

økonomiske aktiviteter i en række sektorer (energiproduktion, byggeri, mv.) skal

Meddelelse fra Kommissionen om Strategi for bæredygtig finansiering, KOM/2021/390

KOM/2018/097 final

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 4 af 81

efterleve for at bidrage væsentligt til to af de seks klimarelaterede mål i taksonomien,

hhv.

modvirkning af

tilpasning til

klimaændringer.

Forslaget hænger også sammen med Kommissionens forslag om bæredygtigheds-

rapportering

(disclosureforordningen), som indebærer, at store virksomheder samt

de fleste børsnoterede virksomheder, og dermed mange obligationsudstedere, skal

rapportere om bæredygtighedsoplysninger i henhold til EU-taksonomien.

Grønne obligationer er obligationer, hvor midlerne er øremærket økonomiske ak-

tiviteter, der bidrager væsentligt til klima- og miljømæssige formål. Princippet er, at

når der udstedes en grøn obligation, skal der afholdes grønne udgifter svarende til

obligationsudstedelsens provenu. Det gælder både for private og offentlige udste-

dere af grønne obligationer. Grønne obligationer kan dermed spille en vigtig rolle i

finansieringen af den bæredygtige omstilling.

Markedet for grønne obligationer er hastigt voksende. Der er imidlertid to overord-

nede problemstillinger, som risikerer at hæmme markedets bidrag til finansieringen

af den grønne omstilling. For det første er det nuværende marked for grønne obli-

gationer præget af forskellige standarder, som stiller forskellige krav til opgørelse,

dokumentation og kontrol med anvendelse af provenuet fra grønne obligationsud-

stedelser. For det andet er markedet aktuelt kendetegnet ved dets mangel på klare

og harmoniserede definitioner af, hvad der er klima- og miljømæssigt bæredygtigt.

Fraværet af en ensartet juridisk definition og et tilsyn med ensartede oplysningsfor-

pligtelser medfører en mangel på gennemsigtighed. Det kan forhindre markedet i

at opnå sit fulde potentiale, da fragmenteringen af markeder kan føre til større om-

kostninger for investorer og risiko for såkaldt greenwashing.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget til en EU-standard for grønne obligationer

er at udnytte det indre marked til at bidrage til at opfylde EU’s klima- og miljømål i

overensstemmelse med Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale tem-

peraturstigning til 1,5 °C og den europæiske grønne pagts

ambition om at omdanne

EU til en ressourceeffektiv og klimaneutral økonomi. Standarden bidrager hertil

ved at udvikle markederne for grønne obligationer af høj kvalitet og sikre at inve-

De fire øvrige bæredygtighedsmål i EU-taksonomien er bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og

havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse

og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Forslag til direktiv, KOM/2021/189 final

Greenwashing betyder, at en aktivitet eller vare gives ud for at være mere klima- eller miljømæssigt bæredygtig

end det faktisk er. Tilfælde med greenwashing kan underminere tilliden til et marked, et mærke eller en standard

og have negative effekter på den grønne omstilling.

Meddelelse fra Kommissionen om den europæiske grønne pagt, COM/2019/640 final

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 5 af 81

storer kan have tillid til europæiske grønne obligationer, hvilket kan fremme finan-

sieringen af den bæredygtige omstilling, både for stater og private. Derudover øn-

sker Kommissionen, at standarden for grønne obligationer kan opnå global udbre-

delse, idet man er først med en både ambitiøs og lovfæstet standard. Det skal ses i

lyset af at forslaget er forankret i taksonomiforordningen

, som ifølge Kommissio-

nen allerede har global interesse og tegner til at blive brugt uden for EU.

Forslaget gør det muligt for udstedere af grønne obligationer at anvende en juridisk

bindende standard under betegnelsen ”European green bond” eller ”EuGB”, for-

udsat at de overholder alle kravene i forordningen. Betegnelsen vil kunne anvendes

af både private og offentlige samt europæiske og ikke-europæiske aktører. Dvs. at

såvel finansielle som ikke-finansielle virksomheder eller fx stater vil kunne udstede

grønne obligationer pba. standarden, uagtet om de er placeret i eller uden for EU.

Forordningen skal sikre en standard med høj sikkerhed og integritet, som kan bi-

drage til, at der mobiliseres flere offentlige og private midler til miljømæssigt bære-

dygtige investeringer, hvor investorer kan vide sig sikre på, at hele provenuet fra en

grøn obligation anvendes til miljø- og klimamæssigt bæredygtige investeringer.

Da der er tale om en frivillig standard, vil ingen aktører i markedet være bundet til

at udstede grønne obligationer, uagtet om de har grønne aktiviteter eller ej. Først i

det øjeblik en privat eller offentlig aktør vælger at udstede en obligation under be-

tegnelsen ”European green bond” eller ”EuGB”, er det obligatorisk at opfylde kra-

vene i forordningen. Dvs. at en stat eller virksomhed stadig må anvende andre stan-

darder eller udstede traditionelle ikke-grønne obligationer, selvom hele provenuet

finansierer bæredygtige aktiviteter.

Forslaget er baseret på fire overordnede elementer:

Definitioner:

Standarden indebærer, at kun aktiviteter, der efterlever kravene i

EU-taksonomien, kan finansieres med provenuet fra EuGB, dvs. hele prove-

nuet fra grønne obligationer under EuGB skal anvendes på aktiviteter, der lever

op til kravene i taksonomien. Standarden skal herunder understøtte konkret om-

stilling af eksisterende aktiviteter og gør det således muligt at finansiere disse

aktiviteter med EuGB, såfremt de lever op til taksonomien inden for højst fem

år eller under visse undtagelser 10 år. Dermed skal standarden gøre det lettere

for investorer at identificere grønne obligationer og sammenligne dem med hin-

anden, hvilket skal reducere risikoen for at blive udsat for greenwashing. Stan-

darden skal derudover gøre det lettere for udstedere og investorer at identificere

grønne aktiviteter på udstederes balancer, hvilket kan understøtte udstedelses-

processen. Kommissionen har i forhandlingerne tilkendegivet, at obligationer,

hvor provenuet er allokeret, vil forblive under standarden hele deres løbetid,

såkaldt ”grandfathering”, selvom EU-taksonomien ændres under løbetiden, og

aktiviteterne, de har finansieret, ikke nødvendigvis lever op til de nye krav. I

Kommissionens forslag er omfanget af grandfathering ikke præciseret.

Forordning (EU) 2020/852

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 6 af 81

Rapporteringskrav:

Standarden indebærer specifikke krav for rammer og pro-

cedurer for udstedelse af en EuGB, herunder hvad udstederen skal oplyse før

udstedelsen i et såkaldt faktaark samt hvilke rapporter, der skal offentliggøres

og hvornår. Standarden fastsætter krav til, at udstederen skal rapportere om bru-

gen af provenuet i en såkaldt allokeringsrapport og redegøre for den bæredyg-

tige effekt af aktiviteterne finansieret af provenuet fra EuGB i en såkaldt miljø-

redegørelse. Standarden skal derved sikre at markedet for grønne obligationer

er baseret på harmoniserede oplysninger og gennemsigtighed. Ved obligations-

udstedelser over kr. 60 mio., skal udstederen derudover i henhold prospektfor-

ordningen

offentliggøre et prospekt, hvilket allerede i dag er underlagt tilsyn

(Finanstilsynet i Danmark). Forslaget indebærer at udstederen i prospektet skal

offentliggøre, hvis udstedelsen efterlever EuGB-standarden

Eksterne kontrollanter:

En uafhængig tredjepart, såkaldte eksterne kontrol-

lanter, skal gennemse og validere udstederens oplysninger i faktaarket og efter

obligationens løbetid godkende den endelige allokeringsrapport (se

figur 1).

ekstern kontrollant ventes typisk at være en privat virksomhed. Udstedere af

grønne obligationer, fx stater, anvender allerede i dag i vid udstrækning tredje-

partsvurderinger til at verificere at provenuet finansierer reelt bæredygtige akti-

viteter, hvilket dog beror på forskellige metoder. Kravene til verificering er over-

ordnet højere ved EuGB end for andre standarder for grønne obligationer.

Tilsyn:

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

(ESMA) skal føre

tilsyn med de eksterne kontrollanter, der skal registreres og godkendes af

ESMA. Målet med tilsynet er særligt at øge kvaliteten af og tilliden til de eksterne

kontrollanter, som skal bekræfte rigtigheden af obligationsudstederes oplysnin-

ger om klima- og miljømæssige forhold. Igennem krav til eksterne kontrollanter

om registrering og effektiv implementering af politikker og procedurer skal stan-

darden tilføje et ekstra lag af sikkerhed, som sikrer kvalitet, uafhængighed og

integritet af tredjepartsvurderingerne. Tilsynet med de eksterne kontrollanter vil

også adskille EuGB fra øvrige markedsstandarder, og ifølge Kommissionen vil

EuGB understøtte hensigten om at etablere en høj og international anerkendt

standard for grønne obligationer. Derudover skal de nationale kompetente

myndigheder (Finanstilsynet i Danmark) føre tilsyn med, hvorvidt udstedere af

EuGB opfylder oplysningskravene under forordningen.

Standarden sikrer derudover, at kravene for

offentlige

udstedere af EuGB er tilpasset

de særlige forhold, der gør sig gældende for disse udstedere, fx stater eller kommu-

ner. Forslaget tager bl.a. højde for særlige karakteristika ved at opgøre statslige

grønne udgifter, herunder hvilke typer af offentlige udgifter, der er mulige at om-

fatte. Foruden investeringer i fysiske aktiver, gør forslaget det bl.a. muligt for of-

fentlige udstedere at anvende EuGB til at finansiere subsidier eller skatterabatter,

der understøtter den bæredygtige omstilling på linje med EU-taksonomien. Forsla-

get indebærer også muligheden for, at en statsrevision kan føre tilsyn med EuGB

EU’s prospektforordning (2017/1129) fastsætter reglerne om det prospekt, der skal offentliggøres, når vær-

dipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked. Den trådte i kraft i 2017.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 7 af 81

udstedt af en offentlig udsteder og dermed træde i stedet for de eksterne kontrol-

lanter. I modsætning til almindelige eksterne kontrollanter, vil statsrevisorer ikke

være underlagt tilsyn af ESMA.

Figur 1

Proces for udstedelse af EuGB

Anm.: 1) For enkeltudstedelser af EuGB over kr. 60 mio. (euro 8 mio.) skal udstederen derudover udarbejde et

prospekt, hvor det skal fremgå at udstedelsen efterlever kravene for EuGB. 2) For udstedelser, der finansiere

enten gæld eller egenkapital, skal allokeringsrapporten hvert år godkendes af en ekstern kontrollant.

Kilde: Egen tilvirkning

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 8 af 81

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at markedet for grønne obligationer i sin natur er grænse-

overskridende og internationalt og derfor er bedst reguleret på europæisk niveau.

En ny standard vil kræve ensartede definitioner og rammer for ikke at fragmentere

markedet, og på den baggrund vurderer Kommissionen, at et forslag til en forord-

ning er bedst egnet hertil.

Endvidere angiver Kommissionen, at tredjepartsvirksomheder, som kontrollerer

grønne obligationer, ligeledes opererer på et grænseoverskridende niveau, og at

disse aktører mest hensigtsmæssigt reguleres på fælleseuropæisk niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder på den baggrund, at for-

slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det vurderes væsentligt at

sikre, at tilsynet med de eksterne kontrollanter er indrettet, så det tager højde for de

faktiske aktører og aktiviteter.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er for nærværende ingen dansk lov for grønne obligationer.

Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark. Det er

frivilligt om udstedere ønsker at anvende EuGB-standarden.

Ud over en udvidelse af prospektforordningen til at indbefatte nye oplysningsfor-

pligtelser for de udstedere af grønne obligationer, som vælger at være omfattet af

nævnte forordning, forventes der ikke at være lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Såfremt re-

geringen skulle beslutte at udstede grønne statsobligationer, vil forslaget ikke påføre

yderligere omkostninger ift. selve obligationsudstedelsen, idet ekstern kontrol alle-

rede er en markedsstandard for grønne obligationer.

Hvis staten vælger at anvende EU-standarden til at udstede grønne statsobligatio-

ner, kan der være omkostninger forbundet med den obligatoriske anvendelse af

EU-taksonomien på de berørte offentlige udgifter. Anvendelsen forudsætter bl.a.

ressourcer til at identificere og vurdere hvilke økonomiske aktiviteter, som stemmer

overens med taksonomien. En tilsvarende udgift vil dog også gøre sig gældende ved

brug af andre standarder for grønne obligationer.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 9 af 81

Det er uvist, hvorvidt evt. grønne danske statsobligationer baseret på EuGB-stan-

darden vil gøre det muligt for staten at låne penge billigere end ved konventionelle

obligationer. Grønne statsobligationer baseret på standarden ventes dog at kunne

bidrage til, at flere forskellige typer af investorer vil investere i danske statsobligati-

oner, hvilket kan sikre mere stabile låneomkostninger for staten.

For så vidt angår det foreslåede tilsynsregime med eksterne kontrollanter, vil der

ikke være direkte statsfinansielle konsekvenser, da ESMAs tilsyn med disse foreslås

finansieret gennem afgifter pålagt de pågældende virksomheder.

Der kan som følge af forslaget forudses et nationalt tilsyn med virksomheder, der

ønsker at udstede EuGB. Et sådant tilsyn kan kræve flere ressourcer i de nationale

tilsynsmyndigheder, hvilket i Danmark er Finanstilsynet. Omfanget af tilsynet og

evt. ressourcebehov vil være afhængig af udstedelsesfrekvens og -volumen i Dan-

mark. Finanstilsynet finansieres gennem gebyrer pålagt de finansielle virksomheder

under tilsyn, og det vil derfor ikke have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet en

ambitiøs EU-standard for grønne obligationer kan understøtte omstillingen af den

danske økonomi i overensstemmelse med klimaloven.

Såfremt danske udstedere skulle beslutte at anvende EU-standarden, kan det ikke

udelukkes, at det på kort sigt kan påvirke likviditetsforholdene, dvs. hvor let det er

på kort tid at sælge eller købe obligationerne til den gældende markedspris. Det

skyldes, at grønne obligationsudstedelser, i hvert fald på kort sigt, ikke ventes at

kunne opnå samme volumen som konventionelle udstedelser. Det ventes på læn-

gere sigt at blive lettere at omsætte EuGB-obligationer i takt med at volumen af

udstedelser stiger, fx som følger af arbejdet med EU’s klimamålsætning.

Derudover vil EU-standardens krav til gennemsigtighed for, at obligationsprove-

nuet reelt anvendes til grønne formål, kunne øge efterspørgslen efter EuGB sam-

menlignet med andre grønne obligationsudstedelser, der ikke efterlever standarden.

Såfremt der er større efterspørgsel vil det kunne medføre, at flere grønne investe-

ringer vil kunne realiseres, fordi omkostninger til finansiering for udstederne er la-

vere. Den øgede efterspørgsel vil således kunne reducere finansieringsomkostnin-

gerne for udstederne. Lavere finansieringsomkostninger vil alt andet lige bidrage til

at øge incitamentet for at investere i grønne projekter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Idet standarden er frivillig at benytte, vil forordningen ikke påføre obligationsud-

stedere uomgængelige administrative byrder. De virksomheder, som finder det at-

traktivt at udstede obligationer i henhold til EU-standarden, vil skulle indregne res-

sourcer til at identificere, opgøre og kontrollere deres grønne udgifter. Disse om-

kostninger forventes ikke at adskille sig markant fra udgifterne forbundet med en

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 10 af 81

udstedelse på det nuværende marked for grønne obligationer, hvor udstedelserne

ofte også skal dokumenteres og verificeres af en tredjepart.

Derudover skal udgifterne til anvendelse af EU-taksonomien ses i forhold til om-

kostningerne ved fraværet af en fælles standard for opgørelse af grønne udgifter.

Disse vurderes at være større, idet et fragmenteret marked med forskellige standar-

der trækker større veksler på virksomheders tid og ressourcer.

I det omfang at efterspørgslen er større for grønne obligationer end konventionelle

obligationer, vil standarden potentielt kunne sikre virksomheder lavere renteom-

kostninger. Både renteomkostninger og omkostninger til grønne rammeværk og

kontrol kan variere meget afhængigt af den enkelte udstedelse.

Udstedere af EuGB er underlagt nationalt tilsyn ifm., at de skal offentliggøre en

række dokumenter før en udstedelse. Udstederne ventes ifm. udstedelsen at blive

pålagt en afgift til at finansiere tilsynet.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-udvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger 20. august 2021. Der henvises til grund- og nærheds-

notat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 27. september 2021 for

en nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har generelt fået en god modtagelse i Rådet, og der er således generel

støtte til en EU-standard for grønne obligationer. Landene ser EuGB som et natur-

ligt skridt i udvikling af bæredygtig finansiering og der er enighed om, at EuGB kan

hjælpe med at flytte kapital mod flere bæredygtige aktiviteter.

Flere lande har efterspurgt en fleksibilitet i standarden, således at ikke al provenuet

fra en EuGB skal opfylde kravene i EU-taksonomien. Derudover har flere lande

ønsket at udvide mulighederne for, at obligationer udstedt under EuGB-standarden

skal forblive under standarden hele deres løbetid, uanset at kravene til at være mil-

jømæssigt bæredygtig bliver ændret over tid (grandfathering), ligesom nogle lande

ønsker, dette også skal gælde for midler, der endnu ikke er allokeret på det tids-

punkt, hvor kravene ændres.

Der er desuden bred opbakning blandt landene til at udvide frister for rapportering

og offentliggørelse af rapporter under EuGB, således at disse i højere grad følger

de nuværende markedsstandarder.

Enkelte lande ser gerne, at tilsynet med eksterne kontrollanter også lå nationalt og

har kritiseret Kommissionen for ikke at have undersøgt muligheden i det forbere-

dende arbejde tilstrækkeligt.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 11 af 81

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt en ambitiøs standard, der kan bidrage til at fremme fi-

nansieringen af den grønne omstilling og skabe gennemsigtighed på de finansielle

markeder. Således støtter regeringen formålet om at skabe en fælles EU-standard

for grønne obligationer med høje krav til gennemsigtighed, kontroltjek af oplysnin-

ger og en klar definition af, hvad der kan kaldes grønt.

Regeringen støtter, at standarden fungerer sammen med anden lovgivning vedr.

bæredygtig finansiering, herunder disclosureforordningen og EU-taksonomien, så

reguleringen styrker markedet for bæredygtig finansiering. Det vurderes, at forslaget

er strømlinet med eksisterende finansiel lovgivning i EU, herunder også for bære-

dygtig finansiering, hvorfor det flugter med regeringens prioriteter.

Regeringen lægger vægt på, at EU-standarden skal understøtte forudsigelighed og

skabe sikkerhed for, at provenuet fra grønne obligationer anvendes til miljømæssigt

bæredygtige investeringer, der lever op til kravene i EU-taksonomien. Samtidig vil

regeringen arbejde for, at der stilles krav om, at eksisterende aktiver, som finansieres

via provenu fra EuGB mhp. at omstille dem til at opfylde taksonomien, inden for

en kort periode efter udstedelse skal være i overensstemmelse med den på udste-

delsestidspunktet gældende taksonomi. Fuld overensstemmelse med taksonomien

og en relativt kort omstillingsperiode skal bidrage til, at investorer ved, at provenuet

fra EuGB aktivt understøtter miljømæssigt bæredygtige investeringer. Disse priori-

teter er til dels imødekommet i Kommissionens forslag.

Derudover lægger regeringen vægt på, at investorer og udstedere har sikkerhed for,

at en obligation udstedt under EuGB fastholdes under standarden, selvom definiti-

onen på grønne aktiviteter ændrer sig som følge af de planlagte og regelmæssige

opdateringer af de tekniske krav under EU-taksonomien. Det indebærer, at en ob-

ligationsudstedelse, der opfylder kravene i EU-taksonomien, og hvor provenuet er

allokeret, skal forblive under EuGB-standarden, også selvom kravene i taksonomi-

forordningen bliver ændret under obligationens løbetid. Dermed kan investorer i

EuGB have vished om, at obligationen lever op til standarden i hele løbetiden, så-

kaldt ”grandfathering”, også i tilfælde, hvor obligationerne finansierer større, læn-

gerevarende projekter. Omfanget af "grandfathering" i Kommissionens forslag er

uklart, og det vil derfor skulle afklares nærmere i et kommende kompromisforslag.

Regeringen støtter, at statsobligationer og andre offentlige obligationsudstedelser

ligeledes skal kunne udstedes ved hjælp af EU-standarden. Det vil kunne bidrage til

den grønne omstilling og finansieringen heraf, som også inkluderer offentlige mid-

ler. Det er i den henseende vigtigt, at der tages højde for både markedsforhold og

de særlige karakteristika ved offentlige udgifter. Flest mulige aktører skal kunne ud-

stede obligationer under EuGB samtidig med, at der ikke skal etableres forskellige

regimer for offentlige og private udstedelser. EuGB skal kunne rumme flest mulige

aktiviteter og udgifter, så længe de opfylder kravene i forordningen og EU-takso-

nomien og ikke kan være kilde til greenwashing. I forslaget er det særegne ved stats-

lige udgifter, fx at en EuGB kan finansiere grønne subsidier og skattelempelser,

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 12 af 81

inkluderet sammen med muligheden for, at en statsrevision kan føre kontrol af

statslige udgifter, hvilket imødekommer regeringens prioriteter.

Regeringen støtter, at der føres et effektivt og proportionalt tilsyn med såvel EuGB-

udstedelser som eksterne kontrollanter. Tilsynsregimet bør således afspejle marke-

dets karakteristika, være omkostningseffektivt og proportionalt med størrelsen af

markedet. Det er vurderingen, at markedet for ydelser fra eksterne kontrollanter i

høj grad vil fungere på tværs af grænserne i EU og være placeret ved et begrænset

antal udbydere. Ud fra en faglig vurdering, finder regeringen det på den baggrund

hensigtsmæssigt, at det foreslåede tilsyn med eksterne kontrollanter placeres ved

ESMA på dette område. Disse prioriteter er afspejlet i Kommissionens forslag.

Regeringen vil arbejde for, at afrapportering og kontroltjek af allokering af provenu

mv. er baseret på valide data. I den forbindelse er det væsentlig, at kravene til tids-

punkter for afrapportering og kontroltjek fastlægges, så udsteder skal afrapportere

inden for rimelig tid og med en vis fleksibilitet, men samtidig har valide data tilgæn-

gelige. Det gælder både ift. private og offentlige udstedere. Tidspunktet for afrap-

portering ventes i et kommende kompromisforslag at blive forlænget, således at de

i højere grad afspejler frister i markedet, hvilket giver den fornødne fleksibilitet som

regeringen arbejder for i forhandlingerne.

Regeringen kan støtte et endeligt kompromisforslag på grundlag af Kommissionens

forslag, der i væsentligt omfang imødekommer regeringens ovennævnte prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Som en del af Kommissionens pakke for bæredygtig finansiering, er forslaget blevet

forelagt Folketingets Europaudvalg i samlenotat af 30. juni 2021 forud for ECO-

FIN rådsmøde den 13. juli 2021.

Derudover henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 27. september 2021.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 13 af 81

Dagsordenspunkt 2:

Revision

EU’s

kapitalkravsregler

(gennemførelse af Basel-anbefalinger mv.)

KOM(2021) 663, KOM(2021) 664, KOM(2021) 665

1. Resume

På ECOFIN 9. november 2021 ventes Kommissionen at præsentere et forslag til revision af

EU’s kapitalkravsregler, som bl.a. har til formål at gennemføre anbefalinger fra Basel-komitéen

i EU-lovgivningen. Der er tale om de seneste Basel-anbefalinger om kapital- og likviditetskrav til

kreditinstitutter, som er besluttet efter den finansielle krise 2008-10, og hvor nogle af anbefalin-

gerne allerede er gennemført i EU og trådt i kraft, mens andre anbefalinger udestår at gennemføre.

Forslaget ventes bl.a. at gennemføre Basel-anbefalinger om et kapitalgulv (en ”bund” under kapi-

talkrav), en revideret standardmetode for kreditrisiko, revision af rammer for interne modeller

(IRB-metoder) til beregning af kreditrisiko samt anbefalinger vedr. markedsrisiko og operationel

risiko. Derudover ventes forslag på andre områder, der ikke har baggrund i Basel-anbefalinger.

Det gælder bl.a. øget integration af bæredygtighedsrisici i reguleringen, harmonisering af rammerne

for tredjelandsfilialer, samt en harmonisering af visse krav fsva. tilsyn, sanktioner og ledelsesmed-

lemmers egnethed. Forslaget og Basel-anbefalingerne har stor betydning for rammevilkårene for

danske penge- og realkreditinstitutter.

Forslaget ventes fremsat 27. oktober 2021. Der udarbejdes grund- og nærhedsnotat om Kommis-

sionens forslag i overensstemmelse med de normale EU-procedurer, som vil uddybe og præcisere

beskrivelsen af Kommissionens forslag i nærværende notat.

Regeringen vil tage nærmere stilling til forslaget ifm. udarbejdelse af grund- og nærhedsnotat på

baggrund af hidtidige prioriteter. Det er af største vigtighed, at gennemførelsen i EU af Basel-

anbefalinger tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfungerende forretningsmodeller, her-

under særlige forretningsmodeller med påvist lav risiko som dansk realkredit.

2. Baggrund

EU’s regler om kapitalkrav består af en kapitalkravsforordning og –direktiv (”Capi-

tal Requirements Regulation” (CRR II) og ”Capital Requirements Directive” (CRD

V)). Kapitalkravsforordningen og –direktivet udgør centrale rammer for regulerin-

gen af kreditinstitutter i EU og gennemfører bl.a. internationale anbefalinger vedr.

regulering og tilsyn med kreditinstitutter, herunder fra Basel-komitéen.

Færdiggørelse af Basel III

Basel-anbefalingerne udgør det overordnede internationale rammeværk for regule-

ring af kapital- og likviditetskrav til kreditinstitutter, som er styrket med Basel III-

anbefalingerne besluttet efter den finansielle krise 2008-10. Basel III-anbefalingerne

er gennemført i EU-lovgivningen og trådt i kraft på en række områder, herunder

Basel-komitéen er et internationalt standardsættende organ vedr. regulering af bankvirksomhed. Det har del-

tagelse af G20-lande m.fl., herunder en række EU-lande (Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene,

Spanien, Sverige, Tyskland), USA og Storbritannien. Danmark er ikke medlem.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 14 af 81

skærpede risikobaserede kapitalkrav (krav til kapitalgrundlag ift. risikovægtede ek-

sponeringer), likviditetskrav (”Liquidity Coverage Ratio” – LCR), gearingskrav

(krav til kapitalgrundlag ift. ikke-risikovægtede eksponeringer) samt krav om stabil

finansiering (”Net Stable Funding Ratio” – NSFR). Disse Basel-anbefalinger er gen-

nemført i EU med tidligere revisioner af kapitalkravsreglerne (CRR / CRD IV og

CRR II / CRD V vedtaget i hhv. juni 2013 og maj 2019).

Basel-komitéen færdiggjorde i december 2017 en række anbefalinger til at færdig-

gøre Basel III (”Basel III: Finalising post-crisis reforms”).

Formålet med anbefa-

lingerne er generelt at reducere udsving i kreditinstitutters risikobaserede kapital-

krav og dermed kapitalgrundlag, som ikke kan forklares af forskelle i reelle risici for

tab på institutternes udlån og andre eksponeringer. Formålet er i sammenhæng her-

med at styrke tilliden til institutternes kapitalgrundlag ved at forbedre konsistens og

sammenlignelighed på tværs af institutterne. Formålet er ifølge Basel-komitéen ikke

i sig selv at øge kapitalkravet til institutterne væsentligt.

Disse anbefalinger gennemføres nu i EU med Kommissionens forslag til revision

af kapitalkravsreglerne. Basel-komitéens frist for gennemførelse af anbefalingerne

er 1. januar 2023 (udskudt fra 1. januar 2022 i lyset af COVID-19-krisen).

Risikobaserede kapitalkrav – interne modeller og standardmetode

Kreditinstitutters risikobaserede kapitalkrav beregnes som kapitalkrav i pct. af risi-

kovægtede eksponeringer, dvs. institutternes eksponeringer (udlån mv.) vægtet efter

risiko.

Risikovægtede eksponeringer udgøres af tre forskellige typer risiko: kreditrisiko,

markedsrisiko og operationel risiko. Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af

låntageres misligholdelse af lån mv. Markedsrisikoen er risikoen for tab på aktier,

obligationer mv. Operationel risiko er risikoen for tab som følge af it-fejl o.l.

Risikobaserede kapitalkrav kan generelt beregnes ved interne modeller (”Internal

Rating Based Approach” – IRB-metoder), en standardmetode eller en kombination.

Brug af IRB-metoder betyder, at kreditinstitutter – inden for regulering og tilsyn –

bruger egne interne risikomodeller til at estimere de parametre og risikovægte, der

indgår i opgørelsen af deres risikovægtede eksponeringer. Under standardmetoden

er risikovægte for de forskellige eksponeringsklasser regulerings- og tilsynsmæssigt

fastsatte og er ens for alle institutter. IRB-metoder anvendes typisk af de større

institutter, mens standardmetoden primært anvendes af de mindre.

De risikovægtede eksponeringer (beregnet ved hjælp af enten IRB-metoder eller

standardmetoden) er grundlaget for beregningen af delkrav til kapital og dermed

for fastsættelsen af det samlede kapitalkrav til institutterne (summen af delkravene).

Delkravene til kapital er minimumskapitalkravet for alle institutter (søjle I), kapital-

kravet til individuelle institutter (søjle II), krav til de systemiske og største institutter

(SIFI-krav) og de forskellige såkaldte kapitalbuffere,

jf. bilag 1.

Link til Basel-komitéens hjemmeside vedr. færdiggørelse af Basel III:

Basel III: Finalising post-crisis reforms

(bis.org).

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 15 af 81

ECOFIN-konklusioner vedr. færdiggørelse af Basel III

ECOFIN 12. juli 2016 vedtog konklusioner om EU’s gennemførelse af anbefalin-

gerne til færdiggørelse af Basel III.

Konklusionerne indebærer, at Rådet:



Støtter Basel-komitéens arbejde med Basel III og med at sikre, at regulerin-

gen er klar, sammenhængende og effektiv, idet reguleringens risikofølsom-

hed skal bevares (dvs. reguleringen / kapitalkrav skal tage højde for forskelle

i risiko og kravene således være lave, når risikoen for tab er lav og omvendt

høj, når risikoen for tab er høj).

Understreger vigtigheden af, at Basel-komitéen nøje vurderer udformning

og kalibrering af sine anbefalinger, på basis af en omfattende og gennem-

sigtig kvantitativ konsekvensanalyse, som også tager højde for konsekven-

serne for forskellige bankforretningsmodeller og jurisdiktioner.

Noterer sig, at anbefalingerne ikke skal forventes at betyde en væsentlig for-

højelse af de samlede kapitalkrav for den europæiske banksektor.



3. Formål og indhold

Kommissionen ventes 27. oktober 2021 at fremsætte forslag om revision af EU’s

kapitalkravsregler (CRRIII / CRD VI). Kommissionen ventes i den forbindelse at

fremlægge en konsekvensanalyse.

Forslaget har til formål at gennemføre anbefalinger fra Basel-komitéen om kapital-

krav til kreditinstitutter i EU-lovgivningen og bygger bl.a. på anbefalinger og analyse

fra den europæiske tilsynsmyndighed for kreditinstitutter (”European Banking Au-

thority” – EBA).

Derudover har forslaget til formål at adressere andre områder,

hvor Kommissionen har fundet behov for justeringer af reglerne, uden at dette føl-

ger af Basel III-anbefalingerne.

På ECOFIN 9. november 2021 ventes Kommissionen at præsentere forslaget, som

herefter skal forhandles og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den al-

mindelige EU-lovgivningsprocedure.

Basel-komitéens anbefalinger til færdiggørelse af Basel III

Basel-komitéens anbefalinger til færdiggørelse af Basel III omfatter:



Revision af standardmetode for kreditrisiko (”Revised standardised

approach for credit risk”):

Revisionen sigter på at gøre standardmetoden

for kreditrisiko mere risikofølsom. Revision af standardmetoden til bereg-

ning af kreditrisiko justerer bl.a. risikovægte for:

Detailudlån, herunder lån sikret ved pant i fast ejendom (boliglån),

jf. bilag 2 (tabel 3).

Standardmetoden for boliglån indebærer generelt

Link til ECOFIN-konklusioner vedr. færdiggørelse af Basel III, juli 2016:

Council conclusions on finalizing

the post crisis Basel reforms - Consilium (europa.eu).

Link til EBA’s hjemmeside vedr. anbefalinger og analyse af færdiggørelsen af Basel III:

EBA advises the

European Commission on the implementation of the final Basel III framework | European Banking Authority

(europa.eu)

Quantitative impact study/Basel III monitoring | European Banking Authority (europa.eu).

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 16 af 81



højere risikovægte, desto højere lån ift. boligens værdi (”Loan-to-

Value” – LTV) og højere kreditrisiko.

Der fastlægges udover risikovægte rammer for, hvordan værdien af

en bolig ved belåning skal opgøres. Værdien af boligen skal som

udgangspunkt fastholdes på højest den værdi, der blev målt ved be-

villingen af lånet, og der er udelukkende mulighed for at tilpasse

værdien op efterfølgende, såfremt der er lavet modifikationer på

ejendommen, der med sikkerhed har øget værdien. Værdien skal

vurderes uafhængigt og konservativt.

Udlån til virksomheder, herunder lån til små og mellemstore virk-

somheder (erhvervslån),

jf. også bilag 2 (tabel 3).

Standardmetoden for

erhvervslån indebærer generelt lavere risikovægte, desto lavere kre-

ditrisiko og bedre ekstern kreditvurdering (dvs. kreditvurdering fra

eksterne kreditvurderingsbureauer).

Eksponeringer mod kreditinstitutter

Beholdninger af realkreditobligationer

Beholdninger af aktier

Kredittilsagn som kan opsiges uden varsel (fx kassekreditter).

Revision af rammer for interne risikomodeller til beregning af kapi-

talkrav (IRB-metoder) (”Revised IRB framework”):

Revisionen sigter

på at rette kreditinstitutters svagheder og imødegå aggressiv brug af egne

interne modeller til beregning af risikovægte og dermed kapitalkrav (IRB-

metoder), herunder mindske kompleksitet samt styrke sammenlignelighed

og robusthed. Revisionen indebærer følgende ændringer:

Fjerner mulighed for de mest komplekse dele af IRB-metoden for

visse typer af eksponeringer, herunder udlån til store virksomheder

og kreditinstitutter. Muligheden for IRB-metoden fjernes helt for

institutters beholdninger af aktier.

Indfører nye eller reviderede gulve (minimumsværdier) for visse pa-

rametre, som indgår i IRB-metoder (parametrene ’sandsynlighed for

misligholdelse’, ’tab givet misligholdelse’ og ’eksponeringens stør-

relse’).

Mere specifikke krav til, hvordan parametre som indgår i IRB-me-

toder skal beregnes.

Kapitalgulv (outputgulv) (”Output floor”):

Et kapitalgulv for institutter,

som anvender IRB-metoder. Gulvet udgør en ”bund” under kapitalkrav

opgjort efter IRB-metoder. Det skal sikre, at institutter ikke undervurderer

risici, når de benytter IRB-metoder. Gulvet indebærer, at de risikovægtede

eksponeringer i form af udlån mv. (som udgør beregningsgrundlaget for

delkravene til kapital) vil være det højeste af flg.:

A) de risikovægtede eksponeringer beregnet ved institutternes IRB-

metoder og

B) 72,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer beregnet under stan-

dardmetoden.



Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 17 af 81



Nominelle kapitalkrav beregnes ved at gange de risikovægtede eksponerin-

ger (den højeste værdi af A eller B) med delkravene til kapital, dvs. mini-

mumskapitalkravet for alle institutter (søjle I), kapitalkravet til individuelle

institutter (søjle II), krav til de systemiske og største institutter (SIFI-krav)

og de forskellige såkaldte kapitalbuffere.

Tilgangen til kapitalgulvet anbefalet af Basel-komitéen benævnes en et-søj-

let tilgang (”Single Stack Approach”),

jf. bilag 3.

Kapitalgulvet betyder, at institutter, der benytter IRB-modeller, højest kan

få et kapitalkrav, der er 27,5 pct. lavere, end hvis instituttet havde benyttet

standardmetoden.

Kreditværdijusteringer (CVA) (”Revised CVA framework”):

Revisio-

nen sigter på at styrke risikofølsomhed, robusthed og konsistens i risiko-

vægte vedr. kreditværdijusteringer (CVA), dvs. justeringer i værdien af et

instituts derivater (afledte finansielle instrumenter hvis værdi afhænger af

værdien af et andet underliggende aktiv, fx en aktie og obligation) som følge

af en forringet kreditrisiko hos instituttets modparter. Revision indebærer

følgende ændringer:

Fjerner mulighed for at anvende IRB-metoder for CVA

Indfører mere simple metoder til opgørelse af CVA: Der kan vælges

mellem en standardmetode og en basismetode (som er mere simpel

end standardmetoden).

Revision af rammer for operationel risiko (”Revised operational risk

framework”):

Revisionen fjerner mulighed for at anvende IRB-metoder og

nuværende standardmetoder for operationel risiko, dvs. risiko for tab vedr.

menneskelige eller systemmæssige fejl (it-fejl o.l.). De nuværende metoder

erstattes med én risikofølsom standardmetode, som alle institutter skal an-

vende, og som baseres på et mål for instituttets indtægter og et mål for dets

historiske tab.

Revision af rammer for markedsrisiko (”Revised market risk

framework” – ”Fundamental Review of Trading Book” – FRTB):

Re-

visionen sigter på at adressere mangler i de nuværende anbefalinger for mar-

kedsrisiko, så kapitalkrav bedre afspejler markedsrisiko. Markedsrisiko er

kapitalkrav, som afspejler risikoen på institutternes beholdninger af værdi-

papirer, fx aktier og obligationer. Revision indebærer følgende ændringer:

En ny mere risikofølsom standardmetode, herunder ændring af ka-

pitalkrav vedr. realkreditobligationer, valuta- og renterisiko

Mere robuste IRB-metoder.



Kommissionens forslag til revision af EU’s kapitalkravsregler

Forslagets hovedelementer ventes at være:



Gennemføre anbefalinger til færdiggørelse af Basel III:

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 18 af 81



Principper:

Forslaget ventes at gennemføre anbefalinger til færdiggørelse af

Basel III (som beskrevet i det foregående afsnit). Kommissionen ventes i

sit forslag at holde sig til følgende principper:

Rettidig og trofast overfor internationale standarder for at skabe ju-

ridisk klarhed og signalere støtte til EU’s internationale partnere.

Undgå en væsentlig stigning i EU’s kreditinstitutters samlede kapi-

talkrav, på linje med ønske fra Rådet og Europa-Parlamentet (se af-

snit 2 vedr. ECOFIN-konklusioner om færdiggørelse af Basel III

og afsnit 4 om Europa-Parlamentets holdning).

Passende udnyttelse af fleksibilitet i Basel-anbefalinger mhp. at re-

ducere den samlede effekt.

Overveje hensyn til særlige europæiske forhold, hvor Basel-anbefa-

lingerne vil resultere i en utilsigtet og disproportional effekt på EU’s

kreditsektor og den bredere økonomi. Hvor muligt, skal tilpasninger

have form af overgangsordninger.

Undgå konkurrencemæssige forvridninger og ulemper for EU’s kre-

ditinstitutter, særligt hvad angår handelsaktiviteter, hvor institutter i

EU konkurrerer direkte mod internationale banker.

Undgå yderligere fragmentering af EU’s indre marked for finansielle

tjenester og sikre sammenhæng med det styrkede banksamarbejde

(bankunionen).

Sikre proportionalitet i reglerne og mindske administrative byrder,

særligt for små og ikke-komplekse institutter, uden at gå på kom-

promis med høje standarder for reglernes udformning.

Kapitalgulv:

Forslaget ventes at indebære, at kapitalgulvet gennemføres som

en et-søjlet tilgang og med et niveau svarende til 72,5 pct. af risikovægtede

eksponeringer beregnet under standardmetoden, som det anbefales af Ba-

sel-komitéen og EBA. Kapitalgulvet ventes ifølge forslaget at omfatte alle

EU's delkrav til kapital.

Forslaget indebærer, at samme risici vedr. IRB-metoder ikke skal adresseres

to gange i kapitalkravene, dvs. adresseres både under søjle II-krav og/eller

systemisk kapitalbuffer (SRB) samt under kapitalgulvet. Søjle II-krav fast-

sættes af tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet). Den systemiske

kapitalbuffer fastsættes af landene.

Kapitalgulvet ventes gradvist indfaset 2025-30.

Boliglån (fast ejendom):

Risikovægte: Forslaget ventes at søge at tage højde for

lavrisiko boliglån under standardmetoden, hvor effekten af kapitalgulvet el-

lers vil være betydelig for de institutter, som benytter interne modeller, hvis

Basel-anbefalingen gennemføres uden afvigelse,

jf. tabel 1.

Forslaget ventes at indebære en undtagelse fra den generelle standardme-

tode, når kapitalkravet ifølge kapitalgulvet beregnes. Undtagelsen er, at lan-

dene indtil udgangen af 2032 kan benytte en relativt lav risikovægt på 10

pct. risikovægt for boliglån med lån-til-værdi (LTV) på 0-55 pct. (den så-

kaldt sikrede del af lånet) og indtil udgangen af 2029 en risikovægt på 45



Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 19 af 81



pct. for boliglån med LTV på 55-80 pct. (den såkaldt usikrede del af lånet).

Risikovægten på 45 pct. forøges gradvist i 2030, 2031 og 2032.

Kriterierne for at anvende disse risikovægte er en tabshistorik, hvor der hø-

jest har været et tab på 0,25 pct. af lånet i hvert af de seneste seks år.

Risikovægten, som finder anvendelse under den generelle standardmetode

(ud over den midlertidige undtagelse ift. kapitalgulvet) udgør 20 pct. for 0-

55 pct. LTV (i stedet for 10 pct.), mens der for 55-80 LTV gælder en risi-

kovægt afhængig af modpartens risikovægt (for detaileksponeringer ikke re-

lateret til fast ejendom gælder som udgangspunkt en risikovægt på 75 pct.)

(i stedet for de i udgangspunktet 45 pct.).

Undtagelsen ventes at være midlertidig indtil udgangen af 2032, hvorefter

den generelle standardmetode som udgangspunkt vil finde anvendelse, også

når kapitalkravet ifølge kapitalgulvet beregnes. Undtagelsen kan forlænges

efter forslag fra Kommissionen, som skal besluttes af Rådet og Europa-

Parlamentet.

Værdiansættelse: Størrelsen på det lån, som låntager kan opnå til en bolig

(fast ejendom), afhænger af værdien af boligen. Forslaget ventes at inde-

holde et værdiansættelsesloft, hvorefter markedsværdien af fast ejendom

ved belåning som udgangspunkt højst kan fastsættes til gennemsnittet af

markedsværdien de seneste seks år for boliger og tre år for erhvervsejen-

domme, og ikke til den aktuelle markedsværdi.

Der ventes en undtagelse herfra, hvor der kan tillades værdiansættelse til

eller under aktuel markedsværdi, såfremt den kompetente tilsynsmyndighed

godkender en sådan anvendelse eller lande har fastlagt lovrammer for vur-

dering af værdi af fast ejendom.



Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 20 af 81

Tabel 1

Uddrag af Kommissionens forslag vedr. standardmetoden for kreditrisiko, risikovægte til boliglån og

lån til virksomheder

Lån

ift.

værdi

(”Loan to Value” –

LTV)

Generelle

standardmetode

–

lån opdeles (“Loan

splitting approach”),

risikovægt (pct.)

Under 55

pct.

55-80 pct.

80-100 pct.

Modparts risikovægt (fx 75)

Midlertidig

undtagelse

ved

10 (til og

beregning

med

kapitalgulvet – lån

2032)*

opdeles

(“Loan

splitting approach”), Fra og med

risikovægt (pct.)

2033: 20

45 (til og med 2029), 52,5 (2030), 60

pct. (2031), 67,5 (2032)*

Fra og med 2033: Modparts

risikovægt (fx 75)

Modparts risikovægt (fx 75)

Lån til virksomheder / erhvervslån (”Exposures to general corporates”)

–

kreditvurdering ikke til rådighed

Standardiseret

Virksomhe

kreditvurdering

der der

(”Standardised Credit

anses for

Risk assessment” – ’Investment

SCRA)

grade’

Midlertidig

65 (til og

undtagelse

ved

med

beregning

2032)**

kapitalgulvet

–

virksomheder,

Fra og med

risikovægt (pct.)

2033: 100

Generelle

standardmetode

–

SMV,

risikovægt

(pct.)

Andre virksomheder

100

76-85

Anm.: * Kriterierne for at anvende disse risikovægte er en tabshistorik, hvor der højest har været et tab på 0,25 pct.

af lånet i hvert af de seneste seks år. ** Kriterierne for at anvende denne risikovægt er en parameter for ’sand-

synlighed for tab’ på højest 0,5 pct. af lånet pr. år. Denne risikovægt kan anvendes af alle virksomheder uden

kreditvurdering, uanset om de er børsnoterede eller ej. Modparts risikovægt indebærer, at eksponeringen til-

deles en risikovægt, som var den ikke relateret til fast ejendom. Detaileksponeringer ikke relateret til fast ejen-

dom tildeles som udgangspunkt en risikovægt på 75 pct.

Kilde: Kommissionen.



Erhvervslån:

Forslaget ventes at søge at tage højde for lån til virksomheder

uden kreditvurdering under standardmetoden, hvor effekten af kapitalgul-

vet ellers vil være betydelig for de institutter, som benytter interne modeller,

hvis Basel-anbefalingen gennemføres uden afvigelse.

Forslaget ventes at indebære en undtagelse fra den generelle standardme-

tode, hvor landene kan benytte en 65 pct. risikovægt for lån til virksomheder

uden kreditvurdering, når kapitalkravet under kapitalgulvet beregnes.

Kriterierne for at anvende denne risikovægt er en parameter for ’sandsyn-

lighed for tab’ på højest 0,5 pct. af lånet pr. år. Denne risikovægt kan an-

vendes af alle virksomheder uden kreditvurdering, uanset om de er børsno-

terede eller ej.

Risikovægten, som finder anvendelse under den generelle standardmetode

(ud over undtagelsen ift. kapitalgulvet) udgør 100 pct. for lån til virksomhe-

der uden kreditvurdering.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 21 af 81



Undtagelsen kan benyttes indtil udgangen af 2032, hvorefter den generelle

standardmetode som udgangspunkt vil finde anvendelse, også når kapital-

kravet ifølge kapitalgulvet beregnes. Undtagelsen kan forlænges ved forslag

fra Kommissionen, som skal besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet.

Markedsrisiko:

Forslaget ventes at indebære, at rapporteringskrav vedr. regler

om markedsrisiko (indført med CRR II / CRD V) omdannes til kapitalkrav.

Institutterne rapporterer under gældende regler alene, om de efterlever ka-

pitalkravene som fastlagt i revisionen af markedsrisikoreglerne, men skal

endnu ikke efterleve dem. Med forslaget indføres kapitalkrav, som institut-

terne skal efterleve.

Kommissionen ventes med forslaget bemyndiget til, ved en delegeret rets-

akt, at kunne udskyde og tilpasse reglerne, hvis nødvendigt af hensyn til lige

konkurrencevilkår internationalt.

Integration af bæredygtighedsrisici i kapitalkravsregler:

Forslaget ven-

tes at integrere bæredygtighedsrisici (ESG-risici, ”Environmental, Social

and Governance”) i tilsyn og kreditinstitutters risikostyring og i krav om

offentliggørelse og rapportering. Forslaget bygger på forberedende arbejde

i EBA og følger op på en strategi for bæredygtig finansiering, Kommissio-

nen offentliggjorde 6. juli 2021.

Proportionalitet:

Forslaget ventes yderligere at søge at styrke proportiona-

liteten i reglerne og mindske administrative byrder, dvs. styrke hensynet i

reglerne til små og ikke-komplekse institutter, herunder vedr. krav til insti-

tutterne om offentliggørelse og rapportering. Forslaget bygger på tidligere

revisioner af kapitalkravsreglerne, som også har haft fokus på proportiona-

litet og mindske administrative byrder.

Tredjelandes filialer:

Forslaget ventes at harmonisere regulering og tilsyn

med filialer i EU af kreditinstitutter etableret i lande uden for EU (såkaldte

tredjelandsfilialer, ”Third Country Branches” – TCB), herunder styrket

samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder og har-

monisering af minimumskrav vedr. krav om godkendelse, kapital, likviditet,

governance mv. Området er i dag kun i begrænset omfang reguleret på EU-

niveau. Forslaget skal bl.a. ses i lyset af UK’s udtræden af EU (Brexit), og

at en række store filialer af banker etableret i UK har betydelige aktiviteter i

EU, samt at tredjelandes filialers aktiviteter i EU er steget betydeligt det

seneste år. Forslaget bygger på anbefalinger fra EBA.

Præcisering af regulering og tilsyn:

Forslaget ventes at præcisere regler

og definitioner vedr. et finansielt holdingselskab, en finansiel institution og



Link til Kommissionens hjemmeside vedr. strategi for bæredygtig finansiering:

Strategy for financing the

transition to a sustainable economy | European Commission (europa.eu).

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 22 af 81

tilhørende tjenester for at sikre klarhed om tilsynsansvar og regulering. For-

slaget ventes derudover at søge at styrke uafhængighed af tilsynsmyndighe-

der og undgå interessekonflikter, herunder ved at udbrede bedste praksis på

tværs af EU-lande. Forslaget skal ses i lyset af nylige sager i EU-landene,

hvor der har været uklarhed om regulering og tilsynsansvar med finansielle

koncerner, som både udbyder betalingstjenester og driver bankvirksomhed.



Harmonisering af tilsynskompetencer og sanktioner:

Forslaget ventes

at indebære en yderligere målrettet harmonisering af tilsynskompetencer og

sanktioner på nogle områder mhp. at sikre, at tilsynsmyndigheder har nød-

vendige værktøjer til rådighed og sikre lige vilkår på tværs af EU, herunder

tilsynskompetencer vedr. kreditinstitutters overtagelse af ejerandele, fusio-

ner, køb og salg af aktiver og forpligtigelser og tilføjelser til en liste over,

hvad der anses for brud på lovgivning og kan udløse en sanktion, herunder

krav vedr. rapportering, minimumskapitalkrav, krav til interne modeller og

krav vedr. aflønning. Forslaget ventes derudover at indebære en harmoni-

sering af visse krav fsva. institutters ledelsesmedlemmers egnethed (”Fit and

Proper”) mhp. at sikre konsistens og effektivitet på tværs af EU. Forslaget

ventes at videreføre en valgfrihed til EU-landene mellem administrative og

strafferetlige sanktioner. EU-reglerne på disse områder er ifølge Kommis-

sionen implementeret meget forskelligt på tværs af EU-lande.

Justering vedr. afvikling og nedskrivningsegnede passiver (NEP):

Forslaget ventes også at indeholde en ændring af kapitalkravsforordningen

(CRR) og direktivet om restrukturering og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD). Formålet er at operationalisere og præcisere finansielle koncerners

mulighed for at udstede såkaldte interne nedskrivningsegnede passiver (in-

ternt NEP) inden for en afviklingskoncern (også kendt som såkaldt ”daisy

chain”-udstedelse”). NEP er passiver, som kan nedskrives eller konverteres

mhp. på at bære tab eller deltage i rekapitalisering af et institut i en situation,

hvor instituttet bliver nødlidende og skal restruktureres eller afvikles. Sene-

ste ændring af BRRD gav EBA mandat til at specificere metoden for så-

danne udstedelser.



Effekter af fuld gennemførelse af Basel-anbefalingerne

Den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) har tidligere skønnet (data pr. de-

cember 2019), at en fuld gennemførelse af Basel-anbefalingerne i EU vil indebære

en stigning i kapitalkravet for de største danske penge- og realkreditinstitutter på ca.

35 pct., heraf kapitalgulvet 22,1 pct.-point,

jf. figur 1.

. EU-gennemsnittet er en

stigning i kapitalkravet på ca. 18,5, heraf kapitalgulvet 6,7 pct.-point. EBA’s

resultater vedr. fuld gennemførelse af Basel-anbefalingerne er på linje med

Link til EBA’s analyse:

EBA updates its Basel III impact study following the EU Commission’s call for advice

| European Banking Authority (europa.eu).

EBA analyserer også et EU-specifikt scenarie med visse hensyn til

særlige europæiske forhold, hvor stigningen i kapitalkravet i gennemsnit i EU er 13,1 pct., heraf kapitalgulvet

6,9 pct.-point. For danske kreditinstitutter er stigningen i kapitalkravet i det EU-specifikke scenarie 29,3 pct.

Link til pressemeddelelse fra Finanstilsynet:

Korrektion af vurdering af effekten af implementering af revide-

rede Basel Standarder for kreditinstitutter (finanstilsynet.dk).

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 23 af 81

vurderingerne fra en dansk ekspertgruppe fra februar 2018.

Figur 1

Fuld gennemførelse af Basel-anbefalingerne – stigning i kapitalkrav (pct.), december 2019

Pct.

-5

Kapitalgulv

Markedsrisiko

Operationel risiko

Gearingsratio

Kreditrisiko (standardmetode, IRB)

Kreditværdijusteringer

Andre forhold (modpartsrisiko, securitisering mv.)

I alt

-5

Kilde: EBA og egen tilvirkning.

Effekter af Kommissionens forslag til gennemførelse af Basel III

Kommissionens skønner, at forslaget til gennemførelse af Basel III vil indebære en

stigning i kapitalkravet for EU-landenes kreditinstitutter på samlet ca. 6,4-8,4 pct.

når endeligt indfaset i 2030,

jf. tabel 2.

Det skal sammenholdes med stigningen på

samlet ca. 18,5 pct. ved en fuld gennemførelse af Basel-anbefalingerne. Kommissi-

onen oplyser ikke landespecifikke skøn for effekterne af sit forslag.

Tabel 2

Skøn for effekt på EU-niveau af gennemførelse af Basel-anbefalinger – stigning i kapitalkrav

Tilgang

Fuld gennemførelse af Basel-anbefalinger

Gennemførelse af Basel-anbefalinger med

visse hensyn til særlige europæiske

forhold (Kommissionens forslag)

Kort sigt (til 2025), pct.

0,7-2,7

Lang sigt (til 2030), pct.

18,5

6,4-8,4

Kilde: Kommissionen.

Ekspertgruppen (bestående af Finanstilsynet (formand), Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Økonomi-

og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt repræsentanter fra den danske finansielle sektor) pegede på, at

de største danske kreditinstitutters kapitalkrav (Danske Bank (inkl. Realkredit Danmark), Nykredit (inkl.

Nykredit Realkredit/Totalkredit), Jyske Bank (inkl. BRFkredit), Nordea Kredit og Sydbank) med Basel-

anbefalingerne ville stige med ca. 34 pct. (ca. 78 mia. kr.), herunder for realkreditinstitutterne en stigning i

kapitalkravet på 52 pct. (37 mia. kr.).

Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkre-

ditinstitutter (em.dk).

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 24 af 81

Evaluering af kreditinstitutters interne modeller (IRB-metoder)

På EU-niveau i regi af EBA pågår et arbejde med at evaluere og styrke kreditinsti-

tutters interne modeller. Arbejdet omfatter alle EU-lande og kan, når retningslinjer

fra EBA er færdige og trådt i kraft 1. januar 2022, forhøje landenes institutters ka-

pitalkrav under IRB-metoder. Det har betydning for, i hvilket omfang kapitalkravet

vil stige som følge af Basel-anbefalingerne, herunder kapitalgulvet.

Den fælles tilsynsmyndighed i bankunionen (ECB/SSM) har i perioden 2016-21

allerede gennemført en evaluering af interne modeller for kreditinstitutter i de del-

tagende lande (”Targeted Review of Internal Models” – TRIM).

Evalueringen har

for institutterne i bankunionen betydet, at institutternes kapitalkrav i henhold til

interne modeller i gennemsnit er steget med ca. 12 pct. sammenlignet med kravene

inden evalueringen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslag til revision af EU’s kapitalkravsreg-

ler, som vedrører EU’s indre marked. Europa-Parlamentets nærmere holdning til

forslaget kendes endnu ikke.

Europa-Parlamentet vedtog i november 2016 en beslutning vedr. EU’s gennemfø-

relse af færdiggørelsen af Basel III.

5. Nærhedsprincippet

Forslagets relation til nærhedsprincippet vurderes nærmere i forbindelse med udar-

bejdelse af grund- og nærhedsnotat.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget til revision af EU’s kapitalkravsregler, herunder gennemførelse af Basel-

anbefalinger om kapitalkrav til kreditinstitutter, kan have konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. Disse konsekvenser vurderes nærmere i forbindelse med udarbej-

delse af grund- og nærhedsnotat om forslaget.

EU’s kapitalkravsdirektiv (CRD) er generelt implementeret i lov om finansiel virk-

somhed med tilhørende bekendtgørelser. Kapitalkravsforordningen (CRR) er di-

rekte gældende i Danmark. Forslag til ændring af kapitalkravsdirektivet (CRD VI)

vil efterfølgende skulle implementeres i dansk lovgivning.

Link til ECB/SSM’s hjemmeside vedr. TRIM:

ECB’s large-scale review boosts reliability and comparability

of banks’ internal models (europa.eu).

Link til Europa-Parlamentets beslutning, november 2016:

Vedtagne tekster - Færdiggørelse af Basel III -

Onsdag den 23. november 2016 (europa.eu).

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 25 af 81

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til revision af EU’s kapitalkravsregler, herunder gennemførelse af Basel-

anbefalinger, ventes som udgangspunkt ikke at have direkte statsfinansielle konse-

kvenser. Det kan have afledte statsfinansielle konsekvenser, i det omfang forslaget

har samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser vurderes nærmere i forbindelse med udarbejdelse af

grund- og nærhedsnotat om forslaget.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget til revision af EU’s kapitalkravsregler, herunder gennemførelse af Basel-

anbefalinger, kan have samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Disse

konsekvenser vurderes nærmere i forbindelse med udarbejdelse af grund- og nær-

hedsnotat om forslaget.

Forslaget og Basel-anbefalingerne har generelt stor betydning for rammevilkårene

for danske penge- og realkreditinstitutter.

Det kan have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske effekter at adressere ri-

sici, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være håndteret i den eksisterende regu-

lering, idet det kan styrke finansiel stabilitet og understøtte økonomisk aktivitet.

Gennemførelse af Basel-anbefalinger i EU kan dog også indebære betydelige ud-

fordringer for danske penge- og realkreditinstitutter, hvilket for dansk realkredit

skyldes den særlige forretningsmodel med boliglån med lav risiko. Kapitalgulvet kan

for danske penge- og realkreditinstitutter medføre en reduktion i kapitalkravenes

risikofølsomhed, dvs. sammenhængen mellem kapitalkravet og risikoen på institut-

tets eksponeringer (udlån mv.), og en deraf afledt stigning i kapitalkravet. Derved

svækkes kapitalkravenes evne til at skelne mellem eksponeringer med høj og lav

risiko. Det kan øge institutternes risikotagning, idet kapitalkravet ikke nødvendigvis

ændres med højere risiko.

Basel-anbefalingerne er generelt udformet med store internationale banker for øje

og ikke særlige forretningsmodeller som dansk realkredit. Konsekvenserne for dan-

ske penge- og realkreditinstitutter af gennemførelsen af Basel-anbefalinger i EU vil

afhænge af, hvordan de gennemføres i EU.

8. Høring

Forslaget til revision af EU’s kapitalkravsregler sendes i skriftlig høring i EU-Speci-

aludvalget for den finansielle sektor.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 26 af 81

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget til revision af EU’s kapitalkravsregler ventes fremsat 27. oktober 2021, og

EU-landenes holdning til forslaget, herunder gennemførelse af Basel-anbefalinger,

kendes endnu ikke nærmere.

Landene ventes generelt at tage en præsentation af forslaget til efterretning og

grundlæggende at støtte, at EU gennemfører Basel-anbefalingerne. En række lande

ventes at lægge vægt på, at EU følger eller holder sig tæt til Basel-anbefalingerne,

herunder at støtte det ventede forslag om en et-søjlet tilgang til kapitalgulvet.

Nogle lande ventes at lægge vægt på hensyn til særlige europæiske forhold i gen-

nemførelsen og afvigelser fra Basel-anbefalingerne, hvor det er berettiget, herunder

hensyn til nationale boligmarkeder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage nærmere stilling til Kommissionens forslag ifm. udarbejdelse af

grund- og nærhedsnotat om forslaget, herunder på baggrund af en vurdering af

konsekvenserne af forslaget. Regeringen vil fastlægge sin tilgang til forhandlingerne

på baggrund af en samlet vurdering af Kommissionens forslag

Regeringen støtter generelt en regulering af kreditinstitutter i EU, som sikrer et ro-

bust og velfungerende finansielt system, hvor sektoren kan opfylde sin rolle i sam-

fundsøkonomien og formidle lån til virksomheder og husholdninger.

Det er af største vigtighed, at gennemførelsen i EU af Basel-anbefalinger tager hen-

syn til særlige europæiske forhold og velfungerende forretningsmodeller, herunder

særlige forretningsmodeller med påvist lav risiko som dansk realkredit.

Regeringen støtter løsninger, hvor kapitalkrav afspejler den faktiske risiko på ek-

sponeringer (risikofølsomhed), samt at danske penge- og realkreditinstitutter kan

rummes i fælles og harmoniserede EU-regler. Dette vurderes hensigtsmæssigt, givet

at der er en række fordele forbundet med risikobaserede kapitalkrav. Risikobaserede

kapitalkrav, som er reguleret og under tilsyn, understøtter en hensigtsmæssig forde-

ling af kapital i økonomien og tilskynder kreditinstitutterne til at styre risici hen-

sigtsmæssigt.

Regeringen finder, at Basel-anbefalingerne kan bidrage til finansiel stabilitet, hvis de

indføres på en hensigtsmæssig måde i EU-lovgivningen. Basel-anbefalingerne, som

ligger til grund for Kommissionens forslag, indeholder væsentlige udfordringer i

den form, de er foreslået af Basel-komitéen, særligt kapitalgulvet, som indebærer et

absolut minimum under kapitalkravene og som kan forringe kapitalkravenes risiko-

følsomhed.

Regeringen støtter generelt Basel-anbefalingerne vedr. ændringerne i standardme-

toden, men finder samtidig, at der er visse udfordringer vedr. kapitalkrav til boliglån

og lån til virksomheder, hvor standardmetoden kunne være mere risikofølsom.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 27 af 81

Samlet set kan dette indebære en stigning i kravene, som er væsentlig højere, end

risici vil tilsige.

Regeringen støtter løsninger på kapitalgulvet og på reguleringen af boliglån og lån

til virksomheder, som anerkender særlige danske forhold og forretningsmodeller,

særligt dansk realkredit, og en påvist lav risiko for tab. Regeringen støtter, at danske

regler om værdiansættelse af fast ejendom ifm. belåning kan videreføres.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater vedr. EU’s gennemførelse af Basel-anbefalinger om kapitalkrav til kre-

ditinstitutter er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg, herunder forud for

ECOFIN 12. juli 2016, som redegør for status på Basel-komitéens arbejde med

færdiggørelse af Basel III, og hvor Rådet vedtog konklusioner om sagen.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 28 af 81

Bilag 1: Risikobaserede kapitalkrav

Alle kreditinstitutter er underlagt er regulatorisk kapitalkrav, der består af et indivi-

duelt solvensbehov (minimumskrav og søjle II-krav), der afspejler instituttets risi-

koprofil, og en række kapitalbuffere med forskellige formål,

jf. figur 2.



Minimumskapitalkrav (individuelt solvensbehov):

Minimumskravet

skal efterleves af alle kreditinstitutter. Kravet er 8 pct. af risikovægtede ek-

sponeringer, som udgøres af krav til minimum egentlig kernekapital (4,5

pct.-point), krav til minimum hybrid kernekapital (1,5 pct.-point) og krav til

minimum supplerende kapital (2 pct.-point).



Kapitalbevaringsbuffer (kapitalbuffer):

Kapitalbevaringsbufferen skal

sikre, at instituttet er yderligere modstandsdygtigt i en situation med ekstra-

ordinære tab, der ikke er knyttet til konjunkturudviklingen. Kapitalbeva-

ringsbufferen er på 2,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer



SIFI-krav (kapitalbuffer):

Kravet er individuelt og afhænger af et instituts

individuelle systemiske betydning. Dette krav afspejler, at nogle institutter

er vurderet som så betydelige, at en ukontrolleret krisehåndtering vil få store

konsekvenser for den finansielle stabilitet. Kravet er i figur 2 sat til 3 pct.



Kontracyklisk buffer (kapitalbuffer):

Den kontracykliske buffer kan i

udgangspunktet variere fra 0-2,5 pct. afhængig af den finansielle cyklus

(udlånsvækst mv.). Kravet er i figur 2 sat til 2,5 pct.



Søjle II-krav (individuelt solvensbehov):

Søjle II-krav er individuelt for

et institut. Det skal dække et instituts risici, som ikke er dækket af mini-

mumskravene (søjle I-krav), fx koncentrationsrisici eller risiko ved interne

modeller. Kravet er i figur 2 sat til 2 pct.



Systemisk risikobuffer:

Kravet skal adressere systemiske risici i det finan-

sielle system og økonomien. Kravet er i figur 2 sat til 2 pct.

Figur 2

Risikobaserede kapitalkrav (pct. af risikovægtede eksponeringer)

Pct.

Minimumskrav (søjle I)

Kontracyklisk buffer

Kapitalbevaringsbuffer

Søjle II-krav

SIFI-krav

Systemisk risikobuffer

Kilde: Finanstilsynet og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 29 af 81

Bilag 2: Standardmetoden for kreditrisiko

Basel-anbefalingen til revision af standardmetoden for kreditrisiko indeholder bl.a.

risikovægte for lån til fast ejendom (boliglån) og lån til virksomheder (erhvervslån),

herunder lån til små og mellemstore virksomheder,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Uddrag af Basel-anbefalinger vedr. standardmetoden for kreditrisiko, risikovægte for boliglån og lån

til virksomheder

Lån til fast ejendom / boliglån (”Residential real estate exposures”)

Lån

ift.

værdi

(”Loan to Value” –

LTV)

Lån betragtes under

ét

(”Whole

loan

approach”"),

risikovægt (pct.)

Lån

ift.

værdi

(”Loan to Value” –

LTV)

Lån opdeles (“Loan

splitting approach”),

risikovægt (pct.)

Under

50 pct.

50-60

pct.

60-70

pct.

70-80

pct.

80-90

pct.

90-100 pct.

Over 100 pct.

Under

55 pct.

55-100 pct.

Modparts risikovægt (fx 75)

Lån til virksomheder / erhvervslån (”Exposures to general corporates”)

–

jurisdiktioner hvor

kreditvurderinger er tilladt

Ekstern

AAA –

BBB+ -

BB+ -

Under

kreditvurdering

A+ - A-

Ingen kreditvurdering

AA-

BBB-

BB-

modpart

100 eller 85 hvis små og

Risikovægt (pct.)

100

150

mellemstore virksomheder (SMV)

Lån til virksomheder / erhvervslån (”Exposures to general corporates”)

–

jurisdiktioner hvor

kreditvurderinger ikke er tilladt

Virksomh

Standardiseret

eder der

kreditvurdering

anses for

(”Standardised Credit

Andre virksomheder

’Investm

Risk assessment” –

ent

SCRA)

grade’

Virksomheder (ikke

SMV),

risikovægt

100

(pct.)

SMV,

risikovægt

(pct.)

Anm.: Standardmetoden fastsætter risikovægte / kapitalkrav for en række typer af eksponeringer, herunder

eksponeringer mod boliger, virksomheder, banker, aktier og obligationer. Standardmetoden for boliglån

indebærer generelt højere risikovægte, desto højere LTV og højere kreditrisiko. Standardmetoden for

erhvervslån indebærer generelt lavere risikovægte, desto lavere kreditrisiko og bedre ekstern kreditvurdering.

Boliglån: Institutter kan under standardmetoden benytte en tilgang, hvor lånet betragtes under ét (”Whole loan

approach”"), eller en tilgang, hvor lånet opdeles (“Loan splitting approach”). Begge tilgange forudsætter, at

visse kriterier er opfyldte. Når lån betragtes under ét (”Whole loan approach”"), så tildeles hele lånet en

risikovægt svarende til LTV, fx en risikovægt på 30 pct. for LTV 70-80 pct., dvs. lånet tildeles alene én

risikovægt. Når lån opdeles (“Loan splitting approach”), så tildeles lånet en risikovægt svarende til det

pågældende LTV-interval, fx en risikovægt på 20 pct. for LTV under 55 pct. (sikret del) og modparts risikovægt

for LTV 55-100 pct. (usikret del). Erhvervslån: Investment grade refererer til erhvervslån af en relativt høj

kreditkvalitet. Modparts risikovægt indebærer, at eksponeringen tildeles en risikovægt, som var den ikke rela-

teret til fast ejendom. Detaileksponeringer ikke relateret til fast ejendom tildeles som udgangspunkt en risiko-

vægt på 75 pct.

Kilde: Basel-komitéen.

Kommissionens forslag til revision af standardmetoden for kreditrisiko for lån til

fast ejendom (boliglån) og lån til virksomheder (erhvervslån) er vist i tabel 4.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 30 af 81

Tabel 4

Uddrag af Kommissionens forslag vedr. standardmetoden for kreditrisiko, risikovægte til boliglån og

lån til virksomheder

Lån til fast ejendom / boliglån (”Residential real estate exposures”)

Lån

ift.

værdi

(”Loan to Value” –

LTV)

Generelle

standardmetode

–

lån betragtes under

ét

(”Whole

loan

approach”"),

risikovægt (pct.)

Lån

ift.

værdi

(”Loan to Value” –

LTV)

Generelle

standardmetode

–

lån opdeles (“Loan

splitting approach”),

risikovægt (pct.)

Under 50

pct.

50-60

pct.

60-70

pct.

70-80

pct.

80-90

pct.

90-100

pct.

Over 100 pct.

105

Under 55

pct.

55-80 pct.

80-100 pct.

Modparts risikovægt (fx 75)

Midlertidig

undtagelse

ved

10 (til og

beregning

med

kapitalgulvet – lån

2032)*

opdeles

(“Loan

splitting approach”), Fra og med

risikovægt (pct.)

2033: 20

45 (til og med 2029), 52,5 (2030), 60

pct. (2031), 67,5 (2032)*

Fra og med 2033: Modparts

risikovægt (fx 75)

Modparts risikovægt (fx 75)

Lån til virksomheder / erhvervslån (”Exposures to general corporates”)

–

kreditvurdering til rådighed

Ekstern

kreditvurdering

modpart

Generelle

standardmetode

risikovægt (pct.)

–

AAA – AA-

A+ - A-

BBB+ -

BBB-

BB+ -

BB-

100

Under

BB-

150

Ingen kreditvurdering

100 eller 76-85 hvis små og

mellemstore virksomheder

(SMV)

Lån til virksomheder / erhvervslån (”Exposures to general corporates”)

–

kreditvurdering ikke til rådighed

Standardiseret

Virksomhe

kreditvurdering

der der

(”Standardised Credit

anses for

Risk assessment” – ’Investment

SCRA)

grade’

Midlertidig

65 (til og

undtagelse

ved

med

beregning

2032)**

kapitalgulvet

–

virksomheder,

Fra og med

risikovægt (pct.)

2033: 100

Generelle

standardmetode

–

SMV,

risikovægt

(pct.)

Andre virksomheder

100

76-85

Anm.: * Kriterierne for at anvende disse risikovægte er en tabshistorik, hvor der højest har været et tab på 0,25 pct.

af lånet i hvert af de seneste seks år. ** Kriterierne for at anvende denne risikovægt er en parameter for ’sand-

synlighed for tab’ på højest 0,5 pct. af lånet pr. år. Denne risikovægt kan anvendes af alle virksomheder uden

kreditvurdering, uanset om de er børsnoterede eller ej.

Kilde: Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 31 af 81

Bilag 3: Kapitalgulvet – et-søjlet og parallel tilgang til kapitalgulvet

To tilgange til kapitalgulvet har været drøftet i Kommissionens forberedelse af sit

forslag og dialog med landene: en et-søjlet tilgang (”Single Stack Approach”) og en

parallel tilgang (“Parallel Stack Approach”),

jf. tabel 5.

Under den et-søjlede tilgang er de risikovægtede eksponeringer (som udgør bereg-

ningsgrundlaget for delkravene til kapital) lig det højeste af A) risikovægtede ekspo-

neringer beregnet ved kreditinstitutternes interne modeller og B) 72,5 pct. (kapital-

gulvet) af risikovægtede eksponeringer beregnet under standardmetoden.

Under den parallelle tilgang beregnes to nominelle kapitalkrav – kreditinstituttet

skal leve op til det højeste:

Krav 1:

Et kapitalkrav uden kapitalgulvet, hvor beregningsgrundlaget er lig

de risikovægtede eksponeringer beregnet ved institutternes interne model-

ler. Det ganges med summen af

alle

delkrav til kapital.

Krav 2:

Et kapitalkrav med kapitalgulvet, hvor beregningsgrundlaget er lig

det højeste af A) risikovægtede eksponeringer beregnet ved institutternes

interne modeller og B) 72,5 pct. af risikovægtede eksponeringer beregnet

under standardmetoder. Det ganges med summen af

nogle

delkrav til kapital

(ikke alle), fx minimumskrav, kapitalbevaringsbuffer, SIFI-krav, kontracyk-

lisk buffer og søjle II-krav.

Tabel 5

Illustration af tilgange til EU-gennemførelse af kapitalgulvet

Et-søjlet tilgang (”Single

Stack Approach”)

RVE (gulv) = maks [RVE

(IRB), 72,5 pct. * RVE (STD)]



risikobuf-



Sum af beregningsgrundlag *

delkrav til kapital

Parallel tilgang (“Parallel Stack

Approach”) – højeste af krav 1)

og 2) skal efterleves

RVE (gulv) =

maks [RVE

RVE (IRB)

(IRB), 72,5 pct. *

RVE (STD)]



Krav 1:

Sum af

beregningsgrun

dlag * delkrav til

kapital

Krav 2:

Sum af

beregningsgrund

lag * delkrav til

kapital



*

Overordnet tilgang

Beregningsgrundlag

Minimumskrav (søjle

Kapitalbevaringsbuf-

fer

Delkrav til kapital

SIFI-krav

Kontracyklisk buffer

Søjle II-krav

Systemisk

fer

Samlet nominelt kapitalkrav

Anm.: RVE (gulv): Risikovægtede eksponeringer (kapitalgulv). RVE (IRB): risikovægtede eksponeringer (beregnet

ved interne modeller). RVE (STD): risikovægtede eksponeringer (beregnet ved standardmetode). *Søjle II-

kravet (individuelt solvensbehov) kan tilpasses (reduceres), så risiko ved interne modeller ikke adresseres både

med kapitalgulv og med søjle II-kravet.

Kilde: Egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 32 af 81

Det vil afhænge af et instituts risikovægtede eksponeringer under interne modeller

ift. 72,5 pct. af risikovægtede eksponeringer under standardmetoden, samt af del-

kravene til kapital, om den et-søjlede tilgang indebærer det højeste kapitalkrav til et

institut, eller den parallelle tilgang indebærer et lige så højt kapitalkrav.

For et institut med relativt lille risiko for tab, kan den et-søjlede tilgang betyde et

væsentligt højere kapitalkrav end under den parallelle tilgang,

jf. figur 3.

Figur 3

Illustration af et-søjlet og parallel tilgang til kapitalgulvet – illustration af nominelle kapitalkrav for

kreditinstitut med relativt lille risiko for tab på udlån mv.

Nominelt kapitalkrav

Parallel tilgang: Højeste af krav

1 og 2 skal efterleves

Nominelt kapitalkrav

Et-søjlede tilgang (interne modeller og

gulv - alle delkrav til kapital)

Parallel tilgang, krav 1 (interne

modeller - alle delkrav til kapital)

Parallel tilgang, krav 2 (gulv - udvalgte

delkrav til kapital)

Minimumskrav

Kapitalbevaringsbuffer

SIFI-krav

Kontracyklisk buffer

Søjle II-krav

Systemisk risikobuffer

Anm.: Antagelser: Risikovægtede eksponeringer: under interne modeller =

60,

under standardmetode = 100.

Kapitalgulv = 72,5 pct. af risikovægtede eksponeringer under standardmetode. Minimumskrav = 8 pct. af

risikovægtede eksponeringer. Kapitalbevaringsbuffer = 2,5 pct.SIFI-krav = 3 pct. (afhængig af et instituts

systemiske betydning). Kontracyklisk buffer = 0-2,5 pct. (2,5 pct. er vist). Søjle II-krav = 2 pct.

(institutspecifikt), hvoraf 1 pct.-point (50 pct.) vedrører interne modeller (adresseres under parallel tilgang).

Systemisk risikobuffer = 3 pct. (afhængig af systemiske risici).

Kilde: Egen tilvirkning.

For et institut med relativt høj risiko for tab kan den parallelle tilgang indebære et

lige så højt kapitalkrav som den et-søjlede tilgang,

jf. figur 4.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 33 af 81

Figur 4

Illustration af et-søjlet og parallel tilgang til kapitalgulvet – illustration af nominelle kapitalkrav for

kreditinstitut med relativt høj risiko for tab på udlån mv.

Nominelt kapitalkrav

Parallel tilgang: Højeste af krav

1 og 2 skal efterleves

Nominelt kapitalkrav

Et-søjlede tilgang (interne modeller og

gulv - alle delkrav til kapital)

Parallel tilgang, krav 1 (interne

modeller - alle delkrav til kapital)

Parallel tilgang, krav 2 (gulv - udvalgte

delkrav til kapital)

Minimumskrav

Kapitalbevaringsbuffer

SIFI-krav

Kontracyklisk buffer

Søjle II-krav

Systemisk risikobuffer

Anm.: Antagelser: Risikovægtede eksponeringer: under interne modeller =

90,

under standardmetode = 100.

Kapitalgulv = 72,5 pct. af risikovægtede eksponeringer under standardmetode. Minimumskrav = 8 pct. af

risikovægtede eksponeringer. Kapitalbevaringsbuffer = 2,5 pct.SIFI-krav = 3 pct. (afhængig af et instituts

systemiske betydning). Kontracyklisk buffer = 0-2,5 pct. (2,5 pct. er vist). Søjle II-krav = 2 pct.

(institutspecifikt), hvoraf 1 pct.-point (50 pct.) vedrører interne modeller (adresseres under parallel tilgang).

Systemisk risikobuffer = 3 pct. (afhængig af systemiske risici).

Kilde: Egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 34 af 81

Dagsordenspunkt 3:

Evaluering af EU’s økonomiske og

finanspolitiske rammer

KOM(2021)662

1. Resume

Kommissionen har 19. oktober 2021 offentliggjort en meddelelse, som skal genstarte den evaluering

af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer, som blev startet med en tidligere meddelelse 5.

februar 2020, men sat på pause, da COVID-19-krisen ramte i foråret 2020. Der ventes en

præsentation og første drøftelse af meddelelsen på ECOFIN 9. november 2021. Kommissionen

har ikke fremlagt konkrete forslag om ændringer af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer,

eller meddelt, hvornår det eventuel vil ske.

Den nye meddelelse af 19. oktober 2021 bekræfter generelt vurderingerne fra den tidligere medde-

lelse af 5. februar 2020, som bl.a. fandt, at de økonomiske og finanspolitiske regler i EU havde

bidraget til at korrigere eksisterende ubalancer, fremme konvergens og koordination samt reducere

gæld og underskud. Reglerne havde også bidraget til sundere nationale budgetrammer, om end

disses effektivitet var forskellig fra land til land.

Kommissionen har også peget på forbedringspotentiale, og den nye meddelelse sætter især fokus på:

Det er en udfordring at sikre gradvis, vedvarende og vækstvenlig gældsreduktion til mindre risi-

kable gældsniveauer. Det vil ifølge Kommissionen være afgørende at reducere den offentlige gæld for

at undgå permanent finanspolitisk divergens mellem landene, fastholde gunstige finansieringsvilkår

(lave renter) for den offentlige og private sektor samt forebygge markedsuro med negative afsmittende

effekter mellem landene. Der er behov for offentlige investeringer i de kommende år, herunder i grøn

og digital omstilling, hvilket understreger behovet for at sikre god sammensætning af de offentlige

finanser. Kommissionen mener, at det giver anledning til at reflektere over, om de finanspolitiske

rammer i EU kan gøre mere for at forbedre sammensætningen.

De finanspolitiske tiltag under COVID-19-krisen har været afgørende ift. at afbøde tilbageslaget.

Det understreger ifølge Kommissionen vigtigheden af at skabe finanspolitisk råderum i gode tider,

som kan udnyttes i dårlige tider. Krisetiltagene har også understreget vigtigheden af effektiv koor-

dination af de økonomiske politikker på nationalt niveau og EU-niveau. Kommissionen vurderer,

at der fortsat bør være fokus på enklere finanspolitiske rammer, stærkere nationalt ejerskab og

bedre håndhævelse. Kommissionen lægger også op til at se på en mulig større rolle for nationale

finanspolitiske rammer og nationale uafhængige finanspolitiske råd

Kommissionen peger på, at der er behov for at sikre en effektiv procedure for makrouøkonomiske

ubalancer (MIP) med nationalt ejerskab. Der peges desuden på behov for bedre samspil mellem

MIP og Stabilitets- og Vækstpagten og passende integration af klima- og miljørisici i MIP.

Kommissionen fremlægger ikke et konkret forslag til at ændre på de økonomiske og finanspolitiske

rammer, men vil starte en offentlig debat mhp. at konkludere ang. næste skridt i 2022. Landene

ventes at have forskellige syn på de finanspolitiske og økonomiske regler, men har generelt ikke

fastlagt holdninger til eventuelle ændringer af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 35 af 81

Regeringen finder det generelt vigtigt, at EU-landene fører økonomiske politikker, der sikrer

grundlag for vækst, velfærd og beskæftigelse, herunder ved at fremme robuste økonomier, forebygge

gældskriser, der kan indvirke negativt på hele EU, samt skabe råderum for at understøtte øko-

nomien under økonomiske tilbageslag og mulighed for at gennemføre politiske prioriteter i relation

til velfærd og grøn omstilling. Regeringen er åben over for at drøfte forbedringer af reglerne og deres

implementering og vil tage nærmere stilling til et evt. senere, konkret udspil fra Kommissionen.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 19. oktober 2021 en meddelelse, hvor Kommissio-

nen lægger op til at starte en offentlig debat om de økonomiske og finanspolitiske

rammer i EU, der har været sat på pause siden foråret 2020 pga. COVID-19. Der

ventes en præsentation og første drøftelse af meddelelsen på ECOFIN 9. november

2021.

Der blev oprindeligt igangsat en offentlig høring med en tidligere meddelelse af 5.

februar 2020

vedr. evaluering af de styrkelser af Stabilitets- og Vækstpagten og de

økonomiske rammer i EU (herunder særligt proceduren for makroøkonomiske

ubalancer), der blev foretaget med lovgivningspakkerne six-pack (2011) og two-

pack (2013)

Meddelelsen af 5. februar 2020 pegede på, at de økonomiske og finanspolitiske reg-

ler i EU havde bidraget til at korrigere eksisterende ubalancer, fremme konvergens

og koordination samt reducere gæld og underskud. Det havde skabt grundlag for

vækst og gradvis konvergens, gjort økonomierne mere robuste og reduceret sårbar-

heder nationalt og i EU. Reglerne havde desuden bidraget til sundere nationale bud-

getmæssige rammer, om end disses effektivitet var forskellig fra land til land.

Kommissionen pegede også på udfordringer i meddelelsen. Den potentielle vækst

og reformtempoet var aftaget i perioden siden finans- og gældskrisen, og nogle

lande havde fortsat høj gæld. Dertil var der udfordringer med vedvarende lav infla-

tion. Finanspolitikken havde i nogle lande en tendens til at forstærke konjunktu-

rerne, i stedet for at dæmpe dem, og landene prioriterede ofte kortsigtet forbrug

over langsigtede investeringer.

Kommissionen fandt, at man skulle overveje reglernes samspil med fx klima, miljø

og demografiske ændringer og med styringen af den samlede budgetstilling i euro-

området. Kompleksiteten i reglerne og deres gennemførelse var desuden vokset, og

der var potentiale for at styrke ejerskabet til reglerne.

KOM(2020)55

Den ene lovpakke, six-pack’en fra 2011, vedrører alle EU-lande og omfatter bl.a. en styrkelse af EU’s finans-

politiske regler under Stabilitets- og Vækstpagten samt en mekanisme til forebyggelse og korrektion af makro-

økonomiske ubalancer. Den anden lovpakke, two-pack’en fra 2013, vedrører kun eurolandene og omfatter bl.a.

en fælles tidslinje for budget-planer og finanslove mv., styrkede tiltag til at sikre eurolandenes korrektion af

uforholdsmæssigt store underskud og styrket overvågning af lande i finansielle vanskeligheder.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 36 af 81

Proceduren for makroøkonomiske ubalancers (MIP) samspil med Stabilitets- og

Vækstpagten kunne forbedres, og MIP tog ikke tilstrækkelig højde for nye økono-

miske udfordringer, særligt ift. klima og miljø. MIP havde øget fokus på ubalancer,

men havde ikke ført til tilstrækkelige reformfremskridt.

Ud over de økonomiske og finanspolitiske rammer berørte meddelelsen også ram-

merne for makroøkonomiske tilpasningsprogrammer (låneprogrammer) for euro-

lande, som er en del af two-pack’en. Det vurderedes af Kommissionen, at tilpas-

ningsprogrammerne generelt havde fungeret godt ift. at sikre tilbagevenden til mar-

kedsfinansiering, men at der var potentiale for at øge gennemsigtigheden og styrin-

gen (herunder ift. eurolandenes lånemekanisme, ESM, som ligger uden for EU-

retten) samt det nationale ejerskab.

Kommissionen fremsatte dengang ikke forslag om at ændre reglerne, men lagde op

til en offentlig debat og dialog med forskellige interessenter i løbet af 2020. Denne

proces blev dog suspenderet, da COVID-19-krisen kort efter ramte Europa.

Hjemmel

De styrkede finanspolitiske regler efter six-pack og two-pack samt reglerne om pro-

ceduren for makroøkonomiske ubalancer har hjemmel i Traktaten om den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 121 og 126 samt artikel 136 for de

tiltag, som alene vedrører eurosamarbejdet. Artikel 136 indebærer, at eurolandene

kan vedtage foranstaltninger bl.a. mhp. at styrke samordningen og overvågningen

af eurolandenes budgetdisciplin.

3. Formål og indhold

Kommissionens nye meddelelse af 19. oktober 2021 bekræfter generelt vurderin-

gerne fra den tidligere meddelelse af 5. februar 2020 og opdaterer budskaberne i

lyset af erfaringerne fra COVID-19-krisen. Meddelelsen opridser overordnede te-

maer i relation til de økonomiske rammer i EU og kommer ikke med noget konkret

forslag om at ændre rammerne. Kommissionen ønsker således at bruge meddelel-

sen til at igangsætte en debat vedr. overvejelser om at ændre på reglerne.

Økonomiske udfordringer og baggrund

Meddelelsen finder, at EU’s økonomier fortsat står over for mange af de samme

strukturelle udfordringer som før COVID-19-krisen, herunder:



Aldrende befolkninger og skrumpende arbejdsstyrker

Lav produktivitetsvækst og behov for digital omstilling

Klima- og miljøudfordringer

Stigende ulighed og ulige adgang til uddannelse

Meddelelsen peger på, at COVID-19-krisen har medført et

betydeligt økonomisk

tilbageslag,

som ventes efterfulgt af en

stærk, men ujævn, økonomisk genop-

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 37 af 81

retning

på tværs af lande og befolkningsgrupper. Der er gennemført vigtige krise-

tiltag, der har været med til at holde hånden under vækst og beskæftigelse, men

krisen har samtidig medført

betydelige stigninger i underskud og gæld

i EU-

landene, herunder især i lande med høj gæld allerede inden krisen. Det gennemsnit-

lige underskud i EU er steget fra 0,5 pct. af BNP i 2019 til 7 pct. af BNP i 2020,

mens gælden i gennemsnit er steget fra 79 til 92 pct. af BNP.

I meddelelsen argumenteres for, at der vil være et betydeligt

investeringsbehov

kommende år. Den

grønne og den digitale omstilling

skønnes af Kommissionen

tilsammen at medføre et behov for yderligere private og offentlige investeringer

svarende til 5 pct. af BNP årligt over de næste 10 år. Der peges også på behov for

investering i sundhedspleje, uddannelse, forskning, innovation og transport.

Gen-

opretningsfaciliteten

vil bidrage til investeringerne frem til 2026, og tiltag såsom

videreudvikling af kapitalmarkedsunionen og EU’s bæredygtighedstaksonomi kan

bidrage til at mobilisere private investeringer, herunder i grøn omstilling.

Meddelelsen peger derudover på, at

håndteringen af makroøkonomiske ubalan-

cer er blevet sat tilbage af krisen.

Antallet af

konkurser

har foreløbigt været lavt

under krisen, hjulpet på vej af hjælpepakkerne, men nogle brancher, herunder tu-

rismeerhverv, er fortsat udfordret.

Banksektoren

har foreløbigt generelt klaret sig

godt, og stigningen i nødlidende lån har været begrænset, men kræver fortsat over-

vågning. Ubalancer relateret til

privat og offentlig gæld

er øget, og

huspriser og

boliggæld

er steget betydeligt i nogle lande.

Betalingsbalance

underskud

er ble-

vet større, og

betalingsbalance

overskud

er ikke blevet nedbragt.

Mangel på ar-

bejdskraft og flaskehase i forsyningskæder

kan påvirke priser og konkurrence-

evne, ligesom

omstillinger relateret til digitalisering og forbrugsmønstre

kan

føre til mismatch mellem arbejdstageres kompetencer og arbejdsgiveres efterspørg-

sel og føre til ledighed.

Det samlede finanspolitiske modsvar i 2020-2022

i EU og EU-landene opgøres

af Kommissionen til ca. 19 pct. af BNP. Det omfatter summen af både diskretio-

nære tiltag på nationalt plan såvel som på EU-plan og automatiske stabilisatorer

Centrale EU-tiltag har bl.a. været genopretningsfaciliteten (RRF), SURE (EU-in-

strument til finansiel assistance til nationale lønkompensationsordninger mv.), den

paneuropæiske garantifond forvaltet af EIB og ECB’s pengepolitiske tiltag.

Meddelelsens temaer vedrørende de økonomiske/finanspolitiske rammer

Meddelelsen peger generelt på de samme temaer og udfordringer for finanspolitik-

kerne og de økonomiske politikker, som i den tidligere evaluering af reglerne af 5.

februar 2020, og sætter disse ind i en COVID-19-kontekst. Særligt fremhæves:



Høj offentlig gæld,

der er øget yderligere under COVID-19-krisen. Der er

en udfordring med at sikre gradvis, vedvarende og vækstvenlig gældsreduk-

Dvs. den stabiliserende effekt ved, at offentlige indtægter og udgifter relateret til bl.a. skatter og dagpengesy-

stemer svinger i takt med konjunkturerne.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 38 af 81

tion til mindre risikable gældsniveauer. Når den økonomiske situation tilla-

der det, vil det ifølge Kommissionen være afgørende at reducere den of-

fentlige gæld for at undgå permanent finanspolitisk divergens mellem lan-

dene, fastholde gunstige finansieringsvilkår (lave renter) for den offentlige

og private sektor samt forebygge markedsuro med negative afsmittende ef-

fekter mellem landene. Gældsnedbringelsen skal være realistisk, gradvis,

vedvarende og afstemt med den økonomiske situation mhp. at genopbygge

det finanspolitiske råderum inden næste krise.



Der er

behov for

store

offentlige investeringer

i de kommende år, hvilket

understreger behovet for at sikre en god

sammensætning af de offentlige

udgifter og indtægter.

Investeringer i grøn og digital omstilling vil kræve

offentlige investeringer, som samtidig ikke må fortrænge private investerin-

ger. Kommissionen mener, at der bør reflekteres over, hvilken rolle de fi-

nanspolitiske rammer i EU kan spille ift. at give incitament til at gennemføre

investeringer og reformer i landene.

De diskretionære finanspolitiske tiltag under COVID-19-krisen har været

afgørende og virket

modcyklisk

ift. at afbøde det økonomiske tilbageslag.

Krisetiltagene har også understreget vigtigheden af effektiv

koordination

af de økonomiske politikker

på nationalt niveau og EU-niveau. Krisen

understreger ifølge Kommissionen vigtigheden af at

skabe finanspolitisk

råderum i gode tider, som kan udnyttes i krisetider.

Kommissionen

vurderer, at en styrkelse af den modcykliske dimension i EU’s finanspoliti-

ske regler, herunder ved at styrke de nationale mellemfristede rammer, ville

kunne fremme bedre mellemfristet planlægning i landenes finanspolitikker

og dermed give bedre mulighed for at bruge finanspolitikken aktivt til at

stabilisere økonomierne.

Den meget omskiftelige økonomiske situation under krisen har ifølge Kom-

missionen vist udfordringer ved

finanspolitiske indikatorer, der ikke er

observerbare,

og ved at

designe regler, der skal kunne tage højde for

alle situationer.

Kommissionen vurderer, at det er fortsat er meget relevant

at sikre

enklere finanspolitiske rammer, stærkere nationalt ejerskab

bedre håndhævelse af reglerne.

Kommissionen peger på, at mulige tiltag

i den forbindelse kunne være mere fokus på observerbare variable, mere

fokus på

store

afvigelser fra reglerne som omtalt i Traktaten (såkaldte

gross

errors)

frem for små afvigelser og en større rolle til

nationale

institutioner.

Velfungerende

nationale

finanspolitiske rammer

kan bidrage til en effek-

tiv økonomisk styring. Ifølge Kommissionen kan det overvejes, om der skal

gives en større rolle til de

nationale uafhængige finanspolitiske råd

(sva-

rende til De Økonomiske Råd i Danmark), og om der er behov for at styrke

og strømline rådenes rammer yderligere. Det kan også overvejes, om der er

brug for initiativer relateret til mellemfristet budgetplanlægning, grønne

budgetpraksisser (dvs. identificering af udgifts- og indtægtstiltags klima-



Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 39 af 81

/miljøvirkning ifm. budgetterne) og styringsrammer for effektive offentlige

investeringer.



makroøkonomiske ubalancer

er øget under krisen, hvilket understre-

ger behovet for at forebygge og håndtere ubalancer rettidigt, hvilket også

styrker landenes evne til at håndtere økonomiske stød og understøtte øko-

nomisk konvergens. Kommissionen peger på, at der er behov for at sikre

effektiv makroubalanceprocedure

med

nationalt ejerskab

og poli-

tisk gennemslag. Der peges også på et hensyn til at sikre godt

samspil mel-

lem makroubalanceproceduren og Stabilitets- og Vækstpagten

samt

sikre passende

integration af nye risici, især relateret til klima og miljø

i makroubalanceproceduren.

Kommissionen vurderer, at

erfaringerne med genopretningsfaciliteten

kan være relevante for drøftelserne om de økonomiske rammer i EU. Kom-

missionen peger særligt på, at den ”kontraktbaserede

tilgang”,

hvor lan-

dene selv har defineret relevante økonomiske tiltag med tilhørende mål og

milepæle, hvis opfyldelse efterfølgende overvåges, har bidraget til at sikre

politisk ejerskab og tilpassede krav for hvert land i en omskiftelig periode.



Meddelelsens spørgsmål

Kommissionen opstiller 11 overordnede spørgsmål/temaer som input til videre

drøftelser af de økonomiske rammer (to nye spørgsmål – nr. 10 og nr. 11 – og ni

gengangere fra meddelelsen af 5. februar 2020):

1. Hvordan kan EU’s økonomiske/finanspolitiske rammer forbedres for at

sikre holdbare offentlige finanser

i alle EU-lande og

håndtere makro-

økonomiske ubalancer?

2. Hvordan kan rammerne sikre

ansvarlige finanspolitikker,

der værner om

den langsigtede holdbarhed og samtidig sikrer

plads til kortsigtet finans-

politik til økonomisk stabilisering?

3. Hvad er den rette rolle for EU’s økonomiske/finanspolitiske rammer ift. at

give

incitament til at gennemføre reformer og investeringer

mhp. at

tackle økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer nu og i fremtiden

samtidig med, at man værner om den finanspolitiske holdbarhed?

4. Hvordan kan rammerne

forenkles,

og hvordan kan implementeringen gø-

res

mere transparent?

5. Hvordan kan den økonomiske/finanspolitiske overvågning

fokuseres på

de mest presserende udfordringer

samt sikre god dialog og engagement?

6. Er der potentiale for at styrke de

nationale

finanspolitiske rammer

forbedre deres interaktion med de finanspolitiske rammer i EU?

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 40 af 81

7. Hvordan kan der sikres

effektiv håndhævelse

af EU’s økonomiske/fi-

nanspolitiske rammer? Hvilken rolle bør finansielle

sanktioner, omdøm-

memæssige omkostninger

positive incitamenter

spille?

8. I lyset af COVID-19-krisen

, hvordan kan rammerne i form af Stabilitets-

og Vækstpagten, makroubalanceproceduren og det europæiske semester

bedst

sikre et tilstrækkeligt og koordineret modsvar i en krisesitua-

tion?

9. Hvordan skal de økonomiske/finanspolitiske rammer tage

hensyn til eu-

roområdet

(med fælles valuta og pengepolitik) og arbejdet med at styrke

den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en)?

10. Kan

erfaringerne med indretningen, styringen og gennemførelsen af

RRF

give inspiration, når det kommer til at forbedre de økonomiske/fi-

nanspolitiske rammer fsva. ejerskab, tillid, håndhævelse samt samspil mel-

lem finanspolitik og strukturelle, økonomiske tiltag?

11. Er der

andre udfordringer,

som de økonomiske/finanspolitiske rammer

bør tage højde for i lyset af de ændringer i økonomierne, som COVID-19-

krisen har medført?

Videre proces for debatten

Kommissionen lægger i sin meddelelse op til en bred, offentlig debat baseret på

ovenstående spørgsmål frem til udgangen af 2021. Kommissionen vil senere

komme med udspil til den nærmere retning for mulige ændringer af de økonomiske

og finanspolitiske rammer med henblik på at opnå en bred konsensus om vejen

frem i god tid inden 2023. Kommissionen forventer derudover at offentliggøre nær-

mere vejledning for landenes finanspolitikker i den kommende tid i første kvartal

2022 til brug for forberedelsen af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europaparlamentet vedtog 8. juli 2021 (før Kommissionens nye meddelelse) en re-

solution om evalueringen af de økonomiske og finanspolitiske rammer i EU

Resolutionen nævner bl.a., at de økonomiske og finanspolitiske rammer bør bidrage

til at undgå konjunkturmedløbende politikker samt fremme holdbarhed og opbyg-

ning af tilstrækkelige finanspolitiske buffere i gode tider for at kunne foretage kor-

sigtet økonomisk stabilisering, når relevant. Styringen bør forbedres og gøres mere

transparent. Der fremhæves også behov for enkle regler og god, uafhængig hånd-

hævelse med veldefineret og transparent fleksibilitet. Det bør ifølge resolutionen

Dette spørgsmål indgik også i spørgsmålene i Kommissionens meddelelse af 5. februar 2020, men er justeret

let i lyset af COVID-19.

Resolution P9_TA(2021)0358

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 41 af 81

overvejes, om krav om gældsnedbringelse kan gøres mere landespecifikke og sam-

tidig sikre bæredygtige offentlige finanser.

Der peges også på et behov for at sætte observerbare variable i centrum af reglerne.

Resolutionen fremhæver betydningen af EU's ramme for økonomisk styring med

henblik på at sætte regeringerne i stand til at beskytte offentlige investeringer uden

at bringe gældsholdbarheden i fare og understreger, at der skal gøres en yderligere

indsats for at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser. Det fremhæves også, at

det Europæiske Finanspolitiske Råd har foreslået en ny udgiftsregel, hvor visse klart

afgrænsede bæredygtige udgifter vil blive holdt uden for loftet for vækst i de pri-

mære nettoudgifter. Resolutionen understreger vigtigheden af MIP, opfordrer til

mere effektiv brug af varslingsrapporten og et mere fokuseret MIP-scoreboard. Der

peges også på vigtigheden af nationalt ejerskab og demokratisk kontrol ift. de øko-

nomiske rammer med den rette inddragelse af EU’s og nationale institutioner.

5. Nærhedsprincippet

En evaluering af de fælles rammer for økonomisk politik må nødvendigvis gennem-

føres på fællesskabsplan.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret. Eventuelle senere æn-

dringer i EU’s krav til de nationale budgetrammer kan potentielt føre til behov for

justeringer af dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Evalueringen af de økonomiske rammer i EU kan på længere sigt have positive

samfundsøkonomiske effekter, i det omfang evalueringen understøtter de fælles

økonomiske rammers mulighed for at bidrage til holdbare offentlige finanser,

makroøkonomisk stabilitet og bæredygtig vækst i landene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene har forskellige syn på de finanspolitiske og økonomiske regler, men har

generelt ikke fastlagt holdninger til eventuelle ændringer af EU’s økonomiske og

finanspolitiske rammer.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 42 af 81

Mange lande ventes at finde, at de finanspolitiske regler og det relaterede samar-

bejde generelt har bidraget positivt til de offentlige finanser. Mange ventes samtidig

at ønske simplere regler, men der kan ventes forskellige holdninger til, hvordan

reglerne skal gøres enklere, ligesom der ventes forskellige holdninger til reglernes

krav til de offentlige finanser og vejen frem ift. genopretning af de offentlige finan-

ser efter COVID-19-krisen.

EU-landene støtter generelt samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer. Nogle

ser dog behov for en mere effektiv implementering af MIP’en, herunder i forhold

til at korrigere alvorlige ubalancer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen noterer sig Kommissionens meddelelse. Regeringen vil tage nærmere

stilling til eventuelle senere, konkrete udspil fra Kommissionen. Regeringen finder

det generelt vigtigt, at EU-landene fører økonomiske politikker, der sikrer grundlag

for vækst, velfærd og beskæftigelse, herunder ved at fremme robuste økonomier,

forebygge gældskriser, der kan indvirke negativt på hele EU, samt skabe råderum

for at understøtte økonomien under økonomiske tilbageslag og mulighed for at

gennemføre politiske prioriteter i relation til velfærd og grøn omstilling. Regeringen

er åben over for at drøfte forbedringer af reglerne og deres implementering, der kan

fremme de nævnte hensyn.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens tidligere meddelelse om evaluering af EU’s økonomiske

rammer af 5. februar 2020 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for ECOFIN 18. februar 2020. Der henvises til samlenotat om sagen over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 28. januar 2020.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 43 af 81

Dagsordenspunkt 4:

Økonomisk genopretning: Implementering af

genopretningsfaciliteten (RRF),

rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-

landenes genopretningsplaner samt

finansiering af genopretningsinstrumentet

KOM(2020)408, KOM(2020)411

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger

vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med kvalifi-

ceret flertal. ECOFIN har indtil nu godkendt rådsimplementerende beslutninger for 22 lande.

Kommissionen har ligeledes påbegyndt udbetaling af forudbetalinger til landene.

ECOFIN ventes 9. november 2021 igen generelt at gøre status for arbejdet med implementering

af genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner og evt. godkende Kommissio-

nens forslag til rådsimplementerende beslutninger for Sverige. Yderligere forslag til rådsimplemen-

terende beslutninger ventes fremlagt de sidste måneder af 2021 eller senere.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021. Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene

efterlever EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommis-

sionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

ECOFIN ventes 9. november 2021 ligeledes at gøre status for operationaliseringen af EU’s

genopretningsinstrument, som tilvejebringer finansiering ved fælles EU-lånoptagelse (udstedelse af

obligationer mv.) på 750 mia. euro (2018-priser) til en række EU-budgetprogrammer vedr. øko-

nomisk genopretning i lyset af COVID-19-krisen, herunder genopretningsfaciliteten. Kommissio-

nen har påbegyndt udstedelserne under instrumentet.

ECOFIN drøftede status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar 2021, 16.

februar, 16. marts, 16. april, 18. juni, ligesom ECOFIN godkendte de første 12 genopretnings-

planer 13. juli 2021 og yderligere hhv. 4 planer 26. juli, 2 planer 6. september, 1 plan 5. oktober

og forventes at godkende 3 planer ifm. et ekstra møde (virtuelt) 28. oktober 2021. Der henvises

til tidligere samlenotater og forelæggelser om genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes gen-

opretningsplaner i Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 44 af 81

ECOFIN drøftede sidst finansieringen af EU’s genopretningsinstrument 16. februar 2021.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet (”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner (”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

De fleste EU-lande, herunder Danmark, har på nuværende tidspunkt afleveret deres

genopretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og målsæt-

ninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genop-

retningsplaner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 45 af 81

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at fremme den

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bidrage til grøn

og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer identificeret

som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:



kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og



for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning. For

yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 46 af 81

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Frankrig) samt 26. juli, 6. september og 5. oktober for yderligere hhv. 4 lande (Kro-

atien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet) og 1 land (Malta),

ligesom ECOFIN ifm. et ekstra møde (virtuelt) 28. oktober 2021 ventes at vedtage

rådsimplementerende beslutninger for 3 lande (Estland, Finland og Rumænien).

For information om disse lande henvises til samlenotater forud for henholdsvis

ECOFIN 13. juli, 26. juli, 6. september, 5. oktober og 28. oktober 2021.

3. Formål og indhold

A) Status for implementeringen af genopretningsfaciliteten

ECOFIN ventes 9. november 2021 igen at gøre status for implementering af gen-

opretningsfaciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner.

Der ventes bl.a. orienteret om, at Kommissionen har gennemført forudbetalinger

til en række lande med godkendte rådsimplementerende beslutninger, herunder

Danmark,

jf. bilag 2.

Et land kan anmode om forudbetaling (dvs. udbetaling inden

reformer og investeringer er gennemført), hvor Kommissionen kan udbetale op til

13 pct. af hhv. det direkte tilskud og evt. lån, når en rådimplementerende beslutning

om det pågældende lands plan er vedtaget i Rådet, og en bilateral finansierings- og

evt. låneaftale mellem Kommissionen og det pågældende land er indgået.

B) Forslag til rådsimplementerende beslutninger

Rådsimplementerende beslutninger for øvrige lande, hvis planer endnu ikke er fær-

digbehandlet af Kommissionen, ventes vedtaget i sidste kvartal af 2021 eller senere.

Det er muligt, at ECOFIN 9. november på grundlag af forslag fra Kommissionen

skal godkende rådsimplementerende beslutning for yderligere ét land (Sverige).

Kommissionens forslag er dog endnu ikke offentliggjort.

C) Finansiering af genopretningsinstrumentet

Kommissionen er i 2021 påbegyndt operationaliseringen af EU’s genopretningsin-

strument, hvor der tilvejebringes finansiering ved fælles EU-lånoptagelse (udste-

delse af obligationer mv.) til en række EU-budgetprogrammer vedr. økonomisk

genopretning i lyset af COVID-19-krisen, herunder genopretningsfaciliteten.

Kommissionens fælles EU-lånoptagelse kan i 2021 udgøre op til 185 mia. euro (lø-

bende priser), heraf 125 mia. euro i langsigtet finansiering og 60 mia. euro i kortsig-

tet finansiering. Pr. 30. september 2021 havde Kommissionen optaget langsigtede

lån for 56,5 mia. euro og kortsigtede lån for ca. 9 mia. euro (begge løbende priser),

jf. tabel 1.

De langsigtede udstedelser har en løbetid på 5-30 år og et renteniveau på

-0,50 – 0,75 pct. De kortsigtede udstedelser har en løbetid på 3-6 måneder og et

renteniveau på -0,75 pct.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 47 af 81

Den fælles EU-lånoptagelse under genopretningsinstrumentet skal ifølge konklusi-

oner fra Det Europæiske Råd (DER) 17.-21. juli 2020 være tilbagebetalt inden 31.

december 2058. Beløb, som ikke er anvendt til rentebetalinger (som følge af lavere

renteudgifter end forudset), vil skulle anvendes til førtidige tilbagebetalinger inden

udgangen af indeværende MFF-periode 2021-27 med et mindstebeløb og kan for-

højes over dette niveau, forudsat at der er indført nye egne indtægter.

Tabel 1

Udstedelser under genopretningsinstrumentet (NGEU), pr. 30. september 2021

(løbende priser)

Langsigtet finansiering

1. udstedelse

2. udstedelse

3. udstedelse

4. udstedelse

5. udstedelse

Kortsigtet finansiering

1. udstedelse

2,00

2. udstedelse

2,00

I alt

65,48

-0,742

-0,733

-0,736

2,50

Beløb (mia. euro)

3,00

Løbetid (måneder)

0,732

0,471

-0,280

-0,487

Rente (pct.)

-0,726

Beløb (mia. euro)

Løbetid (år)

Rente (pct.)

0,086

-0,335

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten, Rådets godkendelse af Kommissionens for-

slag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner

samt status for finansiering af genopretningsinstrumentet. Europa-Parlamentet læg-

ger generelt vægt på, at lande som modtager finansiering fra genopretningsfacilite-

ten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet, og at genopret-

ningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styr-

ket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Kommissionen har givet udtryk for, at tilbagebetaling før 2028 kan indledes under betingelse af, at EU-

budgetmidler afsat til rentebetalinger (12,9 mia. euro) ikke anvendes fuldt, samt at nye egne indtægter, der kan

bidrage til tilbagebetaling af finansieringsomkostninger under genopretningsinstrumentet, er indført før 2027.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 48 af 81

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten, Rådets godkendelse

af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de enkelte lan-

des genopretningsplaner samt om finansiering af genopretningsinstrumentet har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt om finansiering

af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsinstrumentet vil have negative statsfinansielle kon-

sekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra genopret-

ningsfaciliteten og øvrige programmer under genopretningsinstrumentet i samme

omfang, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at EU-genop-

retningsfonden samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge

beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsinstrumentet og genopretningsfaciliteten kan have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet

med genopretningsfaciliteten. Midler til Danmark som led i udmøntningen af gen-

opretningsinstrumentet kan understøtte den økonomiske genopretning, vækst, ar-

bejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsinstrumentet og genopretningsfaciliteten forventes

at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang

vil afhænge af den konkrete implementering. Der vurderes at være et stort potenti-

ale for danske eksportvirksomheder i forbindelse med udmøntning af midler fra

genopretningsfaciliteten i andre EU-lande.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 49 af 81

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage en drøftelse om status for arbejdet med implementering

af genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner samt en sta-

tus for finansieringen af genopretningsinstrumentet til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen lægger generelt vægt på, at obligationsudstedelserne under genopret-

ningsinstrumentet sker på de for EU-landene bedst mulige vilkår og under hensyn

til lige konkurrence. Dette vil understøtte den økonomiske genopretning. Der læg-

ges også vægt på, at tilbagebetalingen påbegyndes i indeværende MFF-periode.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplementerende be-

slutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021, samt til ori-

entering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober og 15. oktober forud for ECO-

FIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober og 28. oktober 2021.

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Samlenotat om finansiering af genopretningsinstrumentet tilgik Folketingets Euro-

paudvalg 3. februar 2021 forud for ECOFIN 16. februar 2021.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 50 af 81

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik en orientering om forventningerne

til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende be-

slutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 51 af 81

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilag - boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringer, der repræ-

senterer sammenhængende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 52 af 81

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1

Status for EU-landenes genopretningsplaner – medio oktober 2021

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

21. juni

19. juli

22. juni

16. juni

27. september

21. juni

2. juli

16. juni

Plan afleveret

30. april

15. oktober

17. maj

30. april

18. juni

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

13. juli

8. juli

17. juni

5. oktober

4. oktober

23. juni

17. juni

16. juli

22. juni

8. juli

22. juni

2. juli

18. juni

16. september

Beslutningsforslag

23. juni

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,0

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

0,5

0,9

2,3

0,8

0,2

9,0

1,8

0,4

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

6,6

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

16,0

5,1

2,3

1,7

0,1

0,2

0,03

Udbetalt assistance (mia.

euro)

Direkte støtte

0,8

Lån

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret med kursiv, er også rådsgod-

kendt på ECOFIN 13. juli.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-

landenes BNP 2020-21. Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes

BNP. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-

eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct.

af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til rådsimplementerend beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt af Komissionen 2. september 2021.

Kilde: Komissionens pressemeddeleser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 53 af 81

Dagsordenspunkt 5:

Udviklingen i energipriser

KOM(2021)660

1. Resume

ECOFIN ventes 9. november at udveksle synspunkter om udviklingen i energipriser. Drøftelsen

ventes at følge op på drøftelsen af samme emne i Det Europæiske Råd (DER) 21.-22. oktober

2021 og tage udgangspunkt i Kommissionen meddelelse af 13. oktober om håndtering af midler-

tidige energiprisstigninger, særligt med fokus på mulige tiltag på kort sigt til afbødning af effekterne

for de mest sårbare husholdninger.

De stigende energipriser er et globalt fænomen, som også rammer EU-landene, og afspejler især

stigende energiefterspørgsel i lyset af den økonomiske genopretning. Kommissionens meddelelse in-

deholder en analyse af årsagerne til de stigende energipriser samt et katalog over tiltag, som EU-

landene og Kommissionen kan anvende for at håndtere situationen på hhv. kort sigt og mellemlang

sigt.

Kommissionen opfordrer til omgående og koordinerede tiltag, som kan understøtte de mest sårbare

energiforbrugere i lyset af de stigende energipriser, og vurderer, at EU-landene og Kommissionen

inden for rammerne af den nuværende lovgivning har mulighed for at gennemføre fokuserede mid-

lertidige tiltag, herunder fx målrettede økonomiske tilskud til visse grupper eller midlertidige sænk-

ninger af skatter og afgifter på energiforbrug. Kommissionen pointerer, at omstillingen til ren energi

er den bedste forsikring mod tilsvarende store energiprisstigninger i fremtiden og fremhæver vigtig-

heden af tiltag, der kan understøtte en retfærdig grøn omstilling.

Regeringen anerkender, at de aktuelt stigende energipriser kan udgøre en konkret udfordring for

særligt sårbare europæiske husholdninger, men hæfter sig ved, at Kommissionen vurderer, at pris-

stigningerne er midlertidige og finder, at nationale tiltag i EU-lande ligeledes skal være målrettede

og midlertidige. Regeringen finder omvendt ikke grundlag for mere strukturelle ændringer af EU's

energipolitik og finder det afgørende, at de aktuelt højere energipriser ikke afsporer EU’s ambitiøse

klimadagsorden og ambitionsniveauet i drøftelserne af fit-for-55-pakken, der danner grundlaget

for EU's klimapolitik og grønne omstilling frem mod 2030.

2. Baggrund

Efter en periode i 2019 og 2020 med lave og faldende engrospriser på energi, her-

under gas og elektricitet, er der i 2021 observeret kraftige prisstigninger, som ifølge

Kommissionens opgørelser har bragt engrospriserne i EU på både gas og elektrici-

tet op på over 400 pct. hhv. 200 pct. sammenlignet med 2019. Forbrugerpriserne

på gas og elektricitet er i samme periode generelt steget betydeligt mindre end en-

grospriserne (14 pct. hhv. 7 pct.), hvilket afspejler, at der i forbrugerpriserne også

indgår bl.a. et energidistributionselement samt skatter og afgifter. Dertil kommer,

at forbrugerpriserne ikke nødvendigvis påvirkes med det samme som følge af abon-

nementsstrukturer mv. Udviklingen i energipriserne har varieret betydeligt mellem

de enkelte EU-lande. Samtidig er kvoteprisen i EU’s kvotehandelssystem fordoblet

i løbet af 2021. Denne stigning udgør dog kun en beskeden andel af den samlede

stigning i energipriserne, der primært kan henføres til udviklingen i prisen på gas.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 54 af 81

De aktuelt kraftigt stigende energipriser (gas og elektricitet) er grundlæggende et

globalt fænomen, men har især ramt europæiske lande, herunder EU-lande. De

øgede energipriser i EU skal ses i lyset af især øget global efterspørgsel på gas og

elektricitet i takt med den globale økonomiske genopretning efter COVID-19-kri-

sen. Derudover har en række forhold som fx vedligeholdelsesarbejde på gasfelter

og behov for genfyldning af europæiske gaslagre, som har påvirket EU-landenes

adgang til gas, også haft en indvirkning på gas- og elektricitetspriserne i EU-landene.

Kommissionen offentliggjorde 13. oktober 2021 en meddelelse om håndtering af

midlertidige energiprisstigninger.

I meddelelsen indgår en analyse af årsagerne til

de stigende energipriser samt et katalog over tiltag, som EU-landene og Kommis-

sionen kan anvende for at håndtere situationen på hhv. kort sigt og mellemlang sigt.

DER opfordrede på mødet 21.-22. oktober 2021 Kommissionen til at undersøge

funktionen af elektricitets- og gasmarkederne samt EU’s marked for kvotehandler

mhp. at vurdere, hvorvidt handelsadfærd giver anledning til yderligere regulering.

Medlemslandene og Kommissionen opfordredes til at gøre bedst mulig anvendelse

af Kommissionens katalog af kortsigtede tiltag til at understøtte sårbare hushold-

ninger og støtte europæiske virksomheder, og Kommissionen og Rådet opfordre-

des til omgående at overveje mellem- og langsigtede tiltag, der kan bidrage til at

sikre betalelige energipriser, styrke modstandsdygtigheden af EU’s energisystem og

det indre energimarked, samt skabe sikkerhed om energiadgangen og støtte omstil-

lingen til klimaneutralitet. Endelig opfordredes Den Europæiske Investeringsbank

(EIB) til at se på, hvordan investeringer i energiomstilling kan accelereres inden for

EIB’s nuværende kapitalrammer.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 9. november med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse at

drøfte den seneste udvikling i energipriserne i EU. Drøftelsen ventes at vedrøre de

mulige tiltag, som Kommissionens anviser, at EU-landene og Kommissionen inden

for rammerne af den nuværende lovgivning vil kunne indføre

på kort sigt

for at af-

bøde negative effekter af prisstigningerne, særligt for de mest sårbare husholdnin-

ger.

Kommissionen vurderer i meddelelsen, at de nuværende stigninger i energipriserne

vil være midlertidige, men nødvendiggør et hurtigt og koordineret svar, og at EU’s

eksisterende lovgivningsmæssige rammer gør det muligt for EU-landene og Kom-

missionen at indføre tiltag til at adressere effekterne af pludselige prisstigninger på

energi.

Kommissionen finder, at man

på kort sigt

som svar på de stigende energipriser skal

indføre målrettede og midlertidige tiltag, som hurtigt kan afbøde effekterne for de

KOM (2021) 660

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 55 af 81

mest sårbare husholdninger, og Kommissionen opstiller i meddelelsen en værktøjs-

kasse af mulige tiltag, som EU-landene og Kommissionen kan anvende,

jf. boks 1.

Konkret foreslår Kommissionen, at EU-landene kan udnytte den fleksibilitet, der

er i fx EU’s energibeskatnings- og momsdirektiver, til at gennemføre midlertidige

reduktioner af skatter og afgifter på energiforbrug, ligesom man kan gennemføre

målrettede overførsler til særligt sårbare grupper af husholdninger. Sådanne kort-

sigtede tiltag vil ifølge Kommissionen let kunne justeres i takt med, at situationen

bedres, samtidig med at man undgår at påvirke markedsmekanismerne på det eu-

ropæiske el- og gasmarked og tilskyndelsen til grøn omstilling. Kommissionen fo-

reslår, at nationale tiltag fx kan finansieres af EU-landenes provenu fra salg af

-kvoter, der er højere end forventet, som følge af en højere kvotepris end for-

ventet, eller indtægter fra tildelinger af udledningsbeviser under EU’s kvotehan-

delssystem.

Boks 1

Kommissionens værktøjskasse over mulige

kortsigtede

tiltag i lyset af energipristigninger

Værktøjer medlemslandene kan tage i brug:



Midlertidig direkte støtte

til de mest sårbare slutbrugere af energi, herunder støtte til energieffektivitetsforbedringer.

Dette kan fx finansieres via indtægter fra tildelinger af udledningscertifikater under det europæiske ETS system.

Tiltag til

beskyttelse af forbrugere med betalingsudfordringer

mod at blive afkoblet fra energinettet, fx via mulighed

for midlertidigt udskudte betalinger.

Midlertidige, målrettede

reduktioner i eller undtagelser for skatter og afgifter på elektricitet og gas

for sårbare

husholdninger.

Overveje

at flytte finansieringen af grønne tilskudsordninger

fra afgifter på el i retning af øvrige offentlige finansie-

ringskilder.

Yde

generel støtte til virksomheder eller industrier inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler

og uden at forvride

konkurrencen eller underminere EU’s kvotehandelssystem, samt fremme større markeder for energihandelsafta-

ler, så de ikke kun omfatter store virksomheder.

Værktøjer Kommissionen kan tage i brug:



Undersøge

mulig konkurrencehæmmende adfærd i energimarkedet

og opfordre relevante EU-myndigheder til at

styrke tilsynet med udviklingen på kulmarkedet.

Styrke

internationalt energisamarbejde for at styrke EU’s tilgang til gas

og fremme gennemsigtighed, likviditet og

fleksibilitet på de internationale gasmarkeder.

Kilde: KOM (2021) 660

På

mellemlang sigt

vurderer Kommissionen, at tiltag bør fokusere på at gøre EU mere

energieffektivt, mindre afhængigt af fossile brændsler samt mere modstandsdygtigt

over for udsving i energipriser. For uddybende beskrivelse af de konkrete mulige

tiltag på mellemlang sigt, som ikke ventes at være direkte i fokus for ECOFIN-

drøftelsen 9. november, henvises til samlenotat forud for rådsmødet (energi) 26.

oktober 2021.

Kommissionen peger i meddelelsen på vigtigheden af værktøjer og initiativer, der

kan understøtte en retfærdig grøn omstilling, og man vil inden årets udgang komme

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 56 af 81

med yderligere vejledning til EU-landene om, hvordan de sociale og arbejdsmar-

kedsmæssige aspekter af den grønne omstilling bedst håndteres med henblik på at

sikre en retfærdig grøn omstilling.

Endelig fremhæver Kommissionen i meddelelsen, at omstillingen til ren energi er

den bedste forsikring mod store udsving i energipriserne som følge af udsving i

priserne på fossile brændsler, og der henvises til Kommissionens nylige ”Fit for

55”-forslag til realisering af EU’s klimamål for 2030.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om energipriser har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Energiafgifter pålægges energiforbrug ud fra volumen, baseret på det forbrugte pro-

dukts energiindhold, og statens provenu fra energiafgifter påvirkes således ikke af

stigende energipriser. Højere energipriser kan imidlertid indebære et mindrepro-

venu, hvis energiforbruget falder som følge af de stigende priser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om energipriser har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

Højere energipriser vil alt andet lige betyde, at husholdningers udgifter til energifor-

brug vil udgøre en større del af deres samlede forbrugsudgifter. I det omfang, at

husholdninger reducerer deres forbrug af andre typer af varer og tjenesteydelser,

kan det påvirke aktiviteten i dansk økonomi negativt.

Højere energipriser kan indebære en positiv klimaeffekt, hvis forbruget og dermed

-udledningerne falder som følge af stigende priser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om energipriser har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

De stigende energipriser kan have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, i

det omfang de øgede priser påvirker danske virksomheders indtjening negativt. Sti-

gende energipriser er imidlertid et internationalt fænomen, og i det omfang danske

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 57 af 81

eksportvirksomheders energieffektivitet er større end hos udenlandske virksomhe-

der, kan det indebære en konkurrencefordel for danske eksportvirksomheder.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at hilse Kommissionens meddelelse velkommen, her-

under kataloget af midlertidige tiltag, som landene kan gennemføre for at under-

støtte de mest sårbare husholdninger.

En gruppe af lande har peget på forskellige tiltag med henblik på at afbøde negative

effekter af stigende energipriser, herunder koordination af nationale tiltag, fælles

gasindkøb, en revision af elmarkedet, energiuafhængighed via udbygning af vedva-

rende energi samt sikkerhed for en mere forudsigelig pris på CO

-kvoter i regi af

EU’s kvotehandelssystem. Det er ligeledes forventningen, at en række lande vil søge

at koble diskussionen om stigende energipriser sammen med drøftelser af fit-for-

55-pakken, herunder særligt den foreslåede udvidelse af EU's kvotehandelssystem

og den foreslåede sociale klimafond.

En anden gruppe af lande, herunder Danmark, er modsat forbeholdne over for

vidtrækkende EU-indgreb, herunder bl.a. markedsindgribende tiltag mht. CO

-kvo-

teprisen eller energimarkederne generelt, som potentielt kan bremse en omkost-

ningseffektiv grøn omstilling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen anerkender, at de aktuelt stigende energipriser kan udgøre en konkret

udfordring for særligt sårbare europæiske husholdninger. Regeringen deler Kom-

missionens vurdering af, at den nuværende lovgivning allerede giver EU-lande mu-

lighed for at træffe nationale foranstaltninger for at understøtte de mest sårbare

grupper.

Regeringen hæfter sig ved, at Kommissionen vurderer, at prisstigningerne er mid-

lertidige og finder, at nationale tiltag i EU-landene til adressering af de aktuelt øgede

energipriser, herunder i forhold til at understøtte særligt sårbare husholdninger, bør

være

målrettede og midlertidige.

Regeringen finder omvendt ikke grundlag for mere strukturelle ændringer af EU's

energipolitik, fx ift. EU’s kvotehandelssystem og reguleringen af elmarkedet, som

skal vedblive at være baseret på en markedsmæssig tilgang.

Regeringen finder det afgørende, at de aktuelt højere energipriser ikke afsporer

EU’s ambitiøse klimadagsorden og ambitionsniveauet i drøftelserne af fit-for-55-

pakken, der danner grundlaget for EU's klimapolitik og grønne omstilling frem mod

2030.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 58 af 81

Regeringen finder det samtidig vigtigt at fortsætte med at fremskynde den grønne

omstilling på europæisk niveau, herunder med en øget indsats i forhold til at sikre

øget vedvarende energi og energieffektivitet, da det på sigt vil være med til at af-

hjælpe udfordringerne med svingende energipriser som følge af udsving i prisen på

fossile brændsler.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 59 af 81

Dagsordenspunkt 6:

Rådskonklusioner om fremtiden for det

europæiske semester

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN skal behandle rådskonklusioner vedr. fremtiden for det europæiske semester og kob-

lingen til arbejdet med genopretningsfaciliteten.

Det europæiske semester for 2021 var i høj grad påvirket af den fortsatte håndtering af de økono-

miske konsekvenser af COVID-19 pandemien og var midlertidigt tilpasset arbejdet med EU-

landenes genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten.

I konklusionerne ventes Rådet bl.a. at understrege, at det europæiske semester fortsat skal sikre

omfattende overvågning af finanspolitikken, den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken,

samt nøje overvåge eksisterende og nye udfordringer og sikre, at der bliver fulgt op på disse. Det

ventes også fremhævet, at semesteret bør lægge særlig vægt på den grønne og digitale omstilling, som

skal være en vigtig drivkraft i genopretningen, samt at det bør fremme bæredygtig økonomisk vækst,

velfungerende arbejdsmarkeder og social inklusion.

Rådet ventes at opfordre til en hurtig tilbagevenden til kerneelementerne i det europæiske semester

i 2022-cyklussen, herunder især genindførelse af Kommissionens landerapporter og bredt dæk-

kende landeanbefalinger om både finanspolitik og strukturpolitik under hensyntagen til genopret-

ningen og usikkerheden. Rådet ventes at nævne mulige fordele ved flerårige politiske landeanbefa-

linger om strukturøkonomiske politikker kombineret med en fortsat årlig vurdering af landeanbe-

falingernes gennemførelse.

Rådet ventes at understrege behovet for at sikre samspil mellem semesteret og genopretningsfacilite-

ten, herunder for at undgå unødige administrative byrder og overlap.

For så vidt angår finanspolitikken ventes Rådet at understrege behovet for at værne om den øko-

nomiske genopretning, under hensyntagen til at lande og befolkningsgrupper er blevet ramt forskel-

ligt af krisen, samtidig med at finanspolitikken skal være fleksibel og tilpasset omstændighederne,

og den mellemfristede finanspolitiske holdbarhed bevares.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne. Regeringen støtter generelt, at semesteret effektivt un-

derstøtter genopretningsarbejdet, herunder implementeringen af genopretningsfaciliteten, samt at se-

mesteret effektivt bidrager til at sikre sunde europæiske økonomier med høj beskæftigelse, bæredyg-

tig vækst og økonomiske strukturer, der er stabile og robuste overfor svage konjunkturer og kriser,

der især har store konsekvenser for de svagest stillede grupper i samfundet. Fra dansk side støtter

man særligt et stærkt fokus på udfordringerne ift. klima og grøn omstilling i genopretningen og i

det økonomiske samarbejde generelt, herunder det europæiske semester.

Det europæiske semester for 2022 indledes med Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst

(ASGS) for 2022 og varslingsrapport vedr. makroøkonomiske ubalancer (AMR), der ventes

offentliggjort ultimo november.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 60 af 81

2. Baggrund

EU-samarbejdet om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure (”det

europæiske semester”), hvor EU-landene drøfter de økonomisk-politiske udfor-

dringer og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU

som helhed. Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er også forankret i seme-

steret og skal identificere evt. ubalancer i EU-landene, fx tab af konkurrenceevne,

uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv. Det europæ-

iske semester udmønter sig hvert år i specifikke anbefalinger om økonomisk-politi-

ske tiltag til hvert EU-land.

I de seneste år er der blevet gennemført flere tiltag mhp. at forbedre processen i

relation til det europæiske semester og øge det nationale ejerskab i forhold til ana-

lyser og anbefalinger fra Kommissionen og Rådet. Dialogen og informationsud-

vekslingen mellem Kommissionen og EU-landene er bl.a. forsøgt styrket. Kommis-

sionen har også lagt op til stadig mere fokuserede landespecifikke anbefalinger, så-

ledes at anbefalingerne går på de mest presserende og alvorlige økonomisk-politiske

udfordringer i de enkelte EU-lande.

Det europæiske semester for 2021 var i høj grad påvirket af den fortsatte håndtering

af de økonomiske konsekvenser af COVID-19 pandemien og var midlertidigt til-

passet arbejdet med EU-landenes genopretningsplaner under genopretningsfacili-

teten,

jf. boks 1 og bilag 1.

Koblingen ml. genopretningsplanerne og det europæiske semester

Genopretningsplanerne udgjorde i 2021 EU-landenes primære planer til EU om

deres økonomisk-politiske tiltag, og planerne skulle bl.a. mere konkret afspejle de

landespecifikke anbefalinger i det europæiske semester, særligt anbefalingerne fra

2019 og 2020. Landenes udfordringer relateret til strukturpolitik, reformer og inve-

steringer blev således håndteret i arbejdet med landenes genopretningsplaner og

Kommissionens vurdering heraf. Det betød også, at der i 2021 ikke blev vedtaget

normale landebefalinger vedr. bl.a. strukturpolitiske udfordringer, men alene over-

ordnede anbefalinger om landenes finanspolitik.

Boks 1

Væsentligste tilpasninger af det europæiske semester i 2021



Genopretningsplanerne under genopretningsfaciliteten var EU-landenes primære planer til EU om deres

økonomisk-politiske tiltag.

Kommissionen fremlagde i 2021 ikke udkast til de normale landeanbefalinger med fokus på bl.a. struktur-

politiske udfordringer, men kun anbefalinger vedr. landenes finanspolitik.

Kommissionens forslag til rådsudtalelse vedrørte primært stabilitets- og konvergensprogrammerne og ikke

som sædvanlig også de nationale reformprogrammer.

Mange lande integrerede de nationale reformprogrammer og genopretningsplanerne i ét samlet doku-

ment. Temaerne i de nationale reformprogrammer, herunder strukturpolitik, reformer og investeringer,

samt opfølgningen på landeanbefalingerne fra 2019 og 2020, håndteres ifm. landenes genopretningspla-

ner og Kommissionens vurdering heraf. Kommissionens tekniske vurdering offentliggøres sammen med

selve forslagene til rådsimplementerende beslutninger vedrørende landenes genopretningsplaner.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 61 af 81



Kommissionen offentliggjorde ikke sine vanlige landerapporter, der normalt omfatter en vurdering af hvert

lands opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger og dybdegående analyser for de EU-lande,

der er blevet vurderet til at have risici for ubalancer ifm. samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer.



De dybdegående analyser om ubalancer for 2021 blev i stedet offentliggjort sammen med Kommissionens

udkast til landeanbefalinger om finanspolitik og rådsudtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergens-

programmer, og ikke som en del af landerapporterne.



Anbefalingerne vedr. landenes finanspolitikker, som efterfølgende blev vedtaget i Rådet, var relativt over-

ordnede og kvalitative og indebar samtidig en vis differentiering mellem landene baseret på landenes

gældsniveauer samt udviklingen i forholdet mellem landenes investerings- og forbrugsudgifter. De kvali-

tative landeanbefalinger afspejlede behovet for at understøtte genopretningen og usikkerhed om økono-

mien og de offentlige finanser, og lagde samtidig vægt på hensyn til mellemfristet finanspolitisk holdbarhed

og vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser.

Samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer

Overvågningen af makroøkonomiske ubalancer fortsatte i 2021, herunder med fo-

kus på hurtigt voksende ubalancer i lyset af COVID-19-krisen. De dybdegående

analyser for de 12 EU-lande, der i Kommissionens varslingsrapport (fra 18. novem-

ber 2020) blev vurderet til at være i risiko for makroøkonomiske ubalancer, blev

offentliggjort som en del af Kommissionens semesterpakke fra 2. juni 2021

. Kom-

missionen konkluderede på baggrund af de dybdegående analyser, at alle 12

lande

havde makroøkonomiske ubalancer, hvoraf tre lande (Grækenland, Italien og Cy-

pern) havde alvorlige makroøkonomiske ubalancer.

Det finanspolitiske samarbejde

Kommissionen offentliggjorde oprindeligt 20. marts 2020 en meddelelse

om akti-

vering af den generelle undtagelsesklausul. I meddelelsen henviste Kommissionen

til, at EU var ramt af et alvorligt økonomisk tilbageslag. Med den generelle undta-

gelsesklausul henviser Kommissionen til fleksibilitet i EU’s fælles finanspolitiske

regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet indebærer, at der kan tages højde

for alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller euroområdet ifm. vurderinger af EU-

landenes finanspolitik.

Kommissionen meddelte efterfølgende ifm. sin årlige strategi for bæredygtig vækst

af 17. september 2020 og i et offentligt brev til EU-landene af 19. september 2020

at undtagelsesklausulen også ville være aktiv i 2021.

Kommissionen vurderede senere i en pakke af 2. juni 2021 på basis af Kommissio-

nens forårsprognose af 12. maj 2021, at betingelserne var opfyldt for, at den gene-

relle undtagelsesklausul også er aktiv i 2022. Kommissionen oplyste, at der er tale

om en helhedsvurdering af økonomien, som bl.a. tog højde for, at BNP-niveauet i

EU ventedes at nå tilbage på 2019-niveauet i 4. kvartal 2021, mens BNP-niveauet i

KOM(2021)529

Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien

og Grækenland.

KOM(2020)123

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-policy-coordination/eu-econo-

mic-governance-monitoring-prevention-correction/stability-and-growth-pact/applying-rules-stability-and-

growth-pact_en

KOM(2021)500-527,

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 62 af 81

euroområdet i 2019 først ventedes nået i 1. kvartal 2022. Kommissionen pegede

også på, at betingelserne for at deaktivere klausulen i 2023 ventedes opfyldt på bag-

grund af forårsprognosen 2021.

Den konkrete virkning af undtagelsesklausulen afhænger fortsat af Kommissionens

implementering, herunder eventuelle udspil til egentlige formelle beslutninger i Rå-

det om gennemførelse af de fælles finanspolitiske rammer og regler.

Kommissionen har i lyset af den store usikkerhed om de offentlige finanser og den

økonomiske udvikling foreløbig valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af reglerne

i form af tildeling af nye henstillinger om korrektion af underskud over 3 pct. af

BNP eller om efterlevelse af reglerne om mål for strukturel saldo og strukturelle

budgetforbedringer.

Kommissionen fremlagde 2. juni 2021 også anbefalinger vedr. landenes finanspoli-

tikker sammen med udkast til rådsudtalelser om landenes stabilitets- og konver-

gensprogrammer, som efterfølgende blev godkendt af Rådet 18. juni 2021. Anbe-

falingerne var relativt overordnede og kvalitative og indebar samtidig en vis diffe-

rentiering mellem landene baseret på landenes gældsniveauer samt udviklingen i

forholdet mellem landenes investerings- og forbrugsudgifter. De kvalitative lande-

anbefalinger afspejlede behovet for at understøtte genopretningen og usikkerhed

om økonomien og de offentlige finanser, og lagde samtidig vægt på hensyn til mel-

lemfristet finanspolitisk holdbarhed og vækstfremmende sammensætning af de of-

fentlige finanser.

Næste skridt

Det europæiske semester for 2022 indledes med Kommissionens årlige strategi for

bæredygtig vækst (ASGS) for 2022 og varslingsrapport vedr. makroøkonomiske

ubalancer (AMR), der ventes offentliggjort senere dette efterår, formentlig ultimo

november.

Kommissionen har 19. oktober 2021 offentliggjort en meddelelse om genstart af

Kommissionens evaluering af EU’s finanspolitiske rammer og proceduren for

makroøkonomiske ubalancer, som har været på pause som følge af COVID-19.

Der henvises til sagen i samlenotatet om ”Evaluering af EU’s økonomiske og

finanspolitiske rammer”.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 9. november 2021 ventes vedtaget rådskonklusioner om fremtiden for

det europæiske semester og koblingen til arbejdet med implementering af genop-

retningsfaciliteten.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at fremhæve følgende:



Rådet noterer sig, at man i 2020 justerede det europæiske semester for at

adressere de negative socioøkonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 63 af 81

af COVID-19 pandemien. Semesteret blev også tilpasset i 2021, hvor lan-

deanbefalingerne alene omhandlede finanspolitikkerne, idet fokus blev ret-

tet mod landenes genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten

(RRF).



Rådet bifalder, at tilpasningerne af semesteret i 2020 og 2021 bidrog til ko-

ordinerede politikker, der effektivt adresserede pandemien og understøttede

økonomien. Rådet er enig i, at semesteret også i denne ekstraordinære peri-

ode viste sig at være en troværdig og fleksibel ramme for EU’s økonomiske,

finanspolitiske og beskæftigelsespolitiske koordinering.

Rådet understreger, at semesteret og RRF skal fortsætte – uden overlap-

pende processer – med at håndtere krisens indvirkning og bidrage til at

styrke økonomiernes modstandsdygtighed samt bæredygtig, dynamisk og

inkluderende langsigtet vækst og dermed øge konvergensen mellem EU’s

økonomier. Rådet understreger, at semesteret fortsat skal sikre omfattende

overvågning af finanspolitikken, den økonomiske politik og beskæftigelses-

politikken, og det bør nøje overvåge de eksisterende og nye udfordringer og

sikre, at der bliver fulgt op på disse. Semesteret bør lægge særlig vægt på den

grønne og digitale omstilling, som skal være en vigtig drivkraft i genopret-

ningen; det bør fremme bæredygtig økonomisk vækst, velfungerende ar-

bejdsmarkeder og social inklusion.

Rådet opfordrer til en hurtig tilbagevenden til kerneelementerne i det euro-

pæiske semester i 2022-cyklussen, herunder især genindførelse af landerap-

porter og bredt dækkende landeanbefalinger om både finanspolitik og

strukturpolitik under hensyntagen til genopretningen og usikkerheden. Des-

uden understreger Rådet, at landeanbefalingerne bør have et bredt fokus på

økonomiske, finanspolitiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer, herun-

der på de områder, hvor der kan være positive afsmittende effekter.

Rådet understreger behovet for at sikre samspil mellem semesteret og gen-

opretningsfaciliteten, herunder for at undgå unødige administrative byrder

og overlap. Rådet ser frem til Kommissionens vejledning om nationale rap-

porteringskrav, særligt minimumstandarder for de nationale reformpro-

grammer.

Rådet understreger vigtigheden af en åben dialog med Kommissionen om

nationale økonomiske, finans- og beskæftigelsespolitikker under hele seme-

steret. Forståelse for nationale politiske behov kan øge det nationale ejer-

skab i semesteret og bidrage til bedre implementering af relevante reformer.

Rådet fremhæver, at der samtidig skal sikres gennemsigtighed i semesteret.

Rådet minder om, at multilateral overvågning og fælles drøftelser blandt

landene stadig er centrale elementer i EU's koordinering af den økonomiske

politik under semesteret. Rådet understreger, at analyser og landeanbefalin-

ger af høj kvalitet er afgørende for effektiv multilateral overvågning og for

de nationale politiske tiltag.



Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 64 af 81



Rådet anderkender forventningen om, at den generelle undtagelsesklausul i

Stabilitets- og Vækstpagten vil blive deaktiveret fra 2023

. Rådet understre-

ger behovet for at værne om den økonomiske genopretning, under hensyn-

tagen til at lande og befolkningsgrupper er blevet ramt forskelligt af krisen,

samtidig med at finanspolitikken skal være fleksibel og tilpasset omstændig-

hederne, og den mellemfristede finanspolitiske holdbarhed bevares.

Rådet fremhæver vigtigheden af fortsat overvågning af implementeringen

af landespecifikke anbefalinger under semesteret og årlig kommunikation

om implementeringen. Rådet noterer sig, at det kan tage flere år at gennem-

føre større strukturreformer og minder derfor om mulige fordele ved fler-

årige anbefalinger om strukturøkonomiske politikker i kombination med

fortsatte årlige vurderinger af anbefalingernes gennemførelse.

Rådet bifalder den fortsatte implementering af proceduren for makroøko-

nomiske ubalancer under COVID-19-pandemien og den dertilhørende

øgede økonomiske usikkerhed, herunder Kommissionens varslingsrapport

fra 2021 og de dybdegående rapporter. Rådet opfordrer til tæt overvågning

af udviklingen i eksisterende ubalancer og fortsat opmærksomhed på at op-

dage og håndtere nye ubalancer. Rådet minder om, at hurtig og effektiv im-

plementering af genopretningsfaciliteten potentielt kan bidrage til korrek-

tion og forebyggelse af ubalancer.

Rådet planlægger at have grundige drøftelser om Kommissionens evalue-

ring af den økonomiske styring i EU, som blev genstartet med en medde-

lelse af 19. oktober 2021, og om evalueringens potentielle konsekvenser for

det europæiske semester, især hvad angår Stabilitets- og Vækstpagten og

proceduren for makroøkonomiske ubalancer.



4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet høres ikke om rådskonklusionerne om fremtiden for det eu-

ropæiske semester.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Kommissionen har oplyst, at den til brug for vurderingen af betingelserne, for at den generelle undtagelses-

klausul er aktiv, benytter en helhedsvurdering af økonomien, som bl.a. tager højde for, hvornår BNP i EU og

euroområdet ventes at nå tilbage på før-krise-niveauet fra 2019. Forårsprognosen 2021 viser, at BNP i EU

ventes at nå tilbage på 2019-niveauet i 4. kvartal 2021, mens BNP i euroområdet i 2019 først ventes nået i 1.

kvartal 2022. I en meddelelse fra juni 2021 pegede Kommissionen således på, at betingelserne for at deaktivere

klausulen ventes opfyldt i 2023 på baggrund af forårsprognosen 2021.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 65 af 81

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkono-

miske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent im-

plementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes ventes generelt at støtte rådskonklusionerne med det ventede hoved-

indhold.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side støtte rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen støtter generelt, at semesteret effektivt understøtter genopretningsar-

bejdet, herunder implementeringen af genopretningsfaciliteten.

Fra dansk side støtter man et effektivt europæisk semester, der bidrager til at sikre

sunde europæiske økonomier med høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økono-

miske strukturer, der er stabile og robuste overfor svage konjunkturer og kriser, der

især har store konsekvenser for de svagest stillede grupper i samfundet. Fra dansk

side støtter man ligeledes, at samarbejdet fortsat skal prioritere at håndtere makro-

økonomiske ubalancer. Fra dansk side støtter man særligt et stærkt fokus på udfor-

dringerne ift. klima og grøn omstilling i genopretningen og i det økonomiske sam-

arbejde generelt, herunder det europæiske semester. Det er vigtigt, at de økonomi-

ske aspekter af den grønne omstilling analyseres og koordineres, så de mest effek-

tive instrumenter til at håndtere klimaudfordringerne identificeres, omstillingen bli-

ver så omkostningseffektiv som muligt, og potentielle konsekvenser for de europæ-

iske økonomier og borgere minimeres.

Regeringen støtter generelt, at EU-landene gennemfører målrettede og midlertidige

finanspolitiske tiltag afstemt med den sundhedsmæssige og økonomiske situation.

Samtidig bør landene – i takt med at økonomierne kommer tilbage på sporet –

gradvist rette mere fokus på at sikre sunde og holdbare offentlige finanser, så det

finanspolitiske råderum i landene genopbygges over tid for at være forberedt på nye

kriser. Regeringen støtter, at den videre implementering af EU’s finanspolitiske reg-

ler, herunder Kommissionens anvendelse af den generelle undtagelsesklausul, byg-

ges på en helhedsvurdering af økonomien og genopretningen i EU og euroområdet.

Der bør i forlængelse heraf sikres klare og forudsigelige rammer for landenes tilret-

telæggelse af finanspolitikkerne, som afspejles i de landespecifikke anbefalinger.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 66 af 81

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om rådskonklusio-

nerne om fremtiden for det europæiske semester.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen vedrørende evaluering af det

europæiske semester 2021, vejen frem og kobling til genopretningsfaciliteten forud

for ECOFIN 5. oktober 2021.

Kommissionens pakke om det europæiske semester af 2. juni 2021, som bl.a. inde-

holdt Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger for 2022, blev forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. juni 2021 ifm. det

fælles samråd med Folketingets Europaudvalg vedr. det europæiske semester.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret skriftligt om Kommissionens aktivering

af den såkaldte

generelle undtagelsesklausul

ifm. det uformelle videomøde i ECOFIN

23. marts 2020. Kommissionens udmelding om den fortsatte brug af klausulen i

2021 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ifm. punktet ”Evalue-

ring af det europæiske semester 2020 og vejen frem i en genopretningskontekst”

forud for ECOFIN 6. oktober 2020. Kommissionens meddelelse om finanspolitik

i lyset af COVID-19-krisen af 3. marts 2021 blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til orientering forud for ECOFIN 16. marts 2021, mens Kommissionen efter-

følgende udmelding om den videre brug af undtagelsesklausulen i 2022 blev forelagt

til orientering sammen med de landespecifikke anbefalinger forud for ECOFIN 18.

juni 2021.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 67 af 81

Bilag 1

Europæisk semester cyklus

Anm.: (1) Under et normalt europæisk semester offentliggøres endvidere en fælles beskæftigelsesrapport samt en

rapport om det indre marked.

(2) Eurolandene afleverer udkast til budgetplaner til Kommissionen medio oktober.

(3) EU-landene afleverer normalt hvert år senest i april stabilitets- eller konvergensprogrammer (SKP) og

nationale reformprogrammer (NRP). Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis

eurolande og ikke-eurolande) fremlægger normalt det enkelte lands mål og økonomisk-politiske tiltag vedr.

udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for finanspolitikkens langsigtede

holdbarhed. De nationale reformprogrammer redegør bl.a. for landenes opfølgning på EU’s landeanbefalinger

fra året før samt for indsatsen med at efterleve FN’s verdensmål.

(4) De dybdegående analyser er en del af proceduren for makroøkonomiske ubalancer.

(5) Kommissionen fremlægger ligeledes rådsudtalelser om landenes nationale reformprogrammer og

stabilitets- eller konvergensprogrammer.

(6) Kommissionen fremlægger derudover rådsudtalelser om landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer,

men ikke de nationale reformprogrammer.

(7) Temaerne i de nationale reformprogrammer, herunder strukturpolitik, reformer og investeringer håndteres

ifm. landenes genopretningsplaner og Kommissionens vurderinger heraf. Mange EU-lande har derfor i 2021

integreret det nationale reformprogram i genopretningsplanen.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 68 af 81

Dagsordenspunkt 7:

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes at behandle de årlige rådskonklusioner om EU-statistik. Udkastet til konklu-

sionerne følger op på prioriteterne i rådskonklusionerne fra november 2020, herunder særligt den

Økonomiske og Finansielle Komités statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en. Konklu-

sionerne tager derudover hensyn til den nuværende Kommissions dagsorden for 2019-2024 og de

statistiske behov, der er opstået som følge af den fortsatte ekstraordinære situation i 2021 med

COVID-19. Udkastet til konklusionerne redegør for de seneste fremskridt vedr. opfyldelse af

informationsbehov i ØMU’en, statistikker for uforholdsmæssigt store underskud, overvågning af

makroøkonomiske ubalancer og strukturelle statistikker. Regeringen støtter generelt rådskonklu-

sionerne. De øvrige EU-lande ventes også generelt at kunne støtte konklusionerne.

2. Baggrund

Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling samt stigende krav til stati-

stikker har i de senere år fået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som

har til formål at skabe mere pålidelige statistikker. Retvisende og pålidelige statistik-

ker er en forudsætning for landenes styring af deres økonomiske politik samt et

velfungerende økonomisk-politisk samarbejde mellem landene.

Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og

vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere udstukne pri-

oriteter for arbejdet, dels af fastlæggelse af prioriteter for det videre arbejde.

3. Formål og indhold

Det foreløbige udkast til dette års rådskonklusioner om EU-statistik vedrører især:

Den officielle statistiks rolle ifm. COVID-19

Ressourcer til statistikproduktion

Adgang til data til statistiske formål

Statistik vedr. fremskridt med FN’s bæredygtighedsmål og statistik, der

understøtter den europæiske grønne pagt

5) EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

6) Ejendomsstatistik til overvågning af erhvervsejendomsmarkedet og an-

dre formål

7) Boligomkostninger og inflation

8) Statistik vedr. Stabilitets- og Vækstpagten og proceduren for makroøko-

nomiske ubalancer

9) Befolkningsstatistik og befolkningsprognoser

10) Personstatistik

11) Erhvervsstatistik og globalisering

12) Kvalitet og klassifikationer for brancher og produkter

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 69 af 81

Ad 1) – Den officielle statistiks rolle ift. COVID-19

Rådet bifalder det Europæiske Statistiske Systems

(ESS) og det Europæiske Sy-

stem af Centralbankers

(ESCB) proaktive indsats under COVID-19-pandemien,

der har sikret, at de officielle statistikker forsat blev offentliggjort til tiden og i høj

kvalitet på trods af den fortsatte påvirkning fra COVID-19 i 2021.

Rådet bifalder især det af ESS udviklede ESS-indikatorsæt, der offentliggøres må-

nedligt af Eurostat med det formål at overvåge den økonomiske og samfundsmæs-

sige udvikling under genopretningen efter COVID-19.

Rådet opfordrer til, at ESS fortsat arbejder med at udvikle nye relevante statistikker.

Rådet understreger i den forbindelse vigtigheden af, at de nationale statistikinstitu-

tioner får øget adgang til data indsamlet til administrative formål. Rådet opfordrer

ESS til fortsat at udnytte nye datakilder og ny teknologi samt udvikle nye metoder

til at producere højkvalitetsstatistik hurtigere.

Rådet bifalder Eurostats involvering og indsats – i samarbejde med EU-landene – i

forhold til udviklingen af mål, der har understøttet politiske tiltag ift. virksomheder

og beskæftigelse i forbindelse med COVID-19 pandemien, samt initiativerne rela-

teret til COVID-19 genopretningspakken for EU (NGEU). Rådet efterspørger ud-

videlse af statistikkerne til brug for EU’s institutioner.

Ad 2) – Ressourcer til statistik

Rådet anerkender behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer til Eurostat såvel

som de nationale statistikinstitutioner, så de fortsat kan udnytte nye datakilder og

teknologier mhp. hurtigere og mere detaljeret statistik på EU-niveau samt nationalt,

regionalt og lokalt niveau, der understøtter databehov relateret til digitalisering, grøn

omstilling og klimaforandringer såvel som følgerne af COVID-19.

Ad 3) – Adgang til data til statistiske formål

Rådet ser frem til det kommende forslag til en forordning om datastyring, der åbner

for, at private datakilder kan benyttes til udarbejdelse af officiel statistik. I den sam-

menhæng opfordrer Rådet til et tæt samarbejde mellem ESS og ESCB om at fort-

sætte med at gøre brug af de nye datakilder fra den private sektor og fra administra-

tive kilder for at forbedre statistikkerne i forhold til rettidighed, statistisk belysning

af nye områder og statistik med regionale opdelinger.

Ad 4) Statistik vedr. fremskridt med FN’s bæredygtighedsmål og statistik, der understøtter den

europæiske grønne pagt

Rådet bifalder Eurostats resultater med at levere statistik om FN’s bæredygtigheds-

mål (SDG) til det europæiske semester, og Rådet opfordrer Eurostat til at forsætte

ESS består af Kommissionens statistiske myndighed (Eurostat), de nationale statistikbureauer og andre nati-

onale statistikproducenter i EU-landene.

ESCB består af Den Europæiske Centralbank og de 27 EU-landes centralbanker.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 70 af 81

arbejdet med at overvåge fremskridtet med SDG’erne i samarbejde med EU-lan-

dene.

Rådet bifalder ESS’ indsats for at imødekomme den stigende efterspørgsel på data

som følge af den europæiske grønne pagt (European Green Deal), herunder ift.

energistatistik, klimarelateret statistik, grønne nationalregnskaber, transportstatistik

og bæredygtig finansiering.

Rådet bifalder, at den Europæiske Centralbank (ECB), som en del af sin handlings-

plan om at inkludere hensyn til klimaforandringer i sin pengepolitiske strategi, vil

udvikle et nyt sæt af eksperimentelle indikatorer for grønne finansielle instrumenter,

finansielle virksomheders CO

-aftryk samt finansielle virksomheders risici knyttet

til klimaforandringer. Rådet opfordrer endvidere til, at udvikle mere rettidige indi-

katorer inden for dette område under hensyntagen til byrderne på de nationale sta-

tistikmyndigheder.

Ad 5) EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

Rådet noterer sig den udvikling, som er beskrevet i 2021-udgaven af den Økono-

miske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport om informationsbehov i

ØMU’en. Herunder gælder især:



Rådet værdsætter de yderligere forbedringer af de vigtige indikatorer for økono-

mien og arbejdsmarkedet, de såkaldte Europæiske Økonomiske Hovedindikato-

rer (Principal European Economic Indicators, PEEI’er).



Rådet understreger PEEI’ernes fortsatte vigtige rolle som grundlag for overvåg-

ning af økonomiens udvikling på kort sigt, og Rådet ser frem til yderlige frem-

skridt i forhold til at få stillet alle data til rådighed.

Hvad angår nationalregnskabsdata noterer Rådet sig, at der i øjeblikket pågår en gen-

nemgang af ESA 2010 transmissionsprogrammet

og opfordrer til, at resultatet af

denne gennemgang bliver flere nationalregnskabsdata.

Ad 6) Ejendomsstatistik til tilsyn og andre formål

Rådet bifalder initiativerne fra ESS og ESCB vedr. videreudvikling af indikatorer

for fast ejendom. Rådet opfordrer ESS og ESCB til fortsat at prioritere området.

Ad 7) Boligomkostninger og inflation

Rådet anerkender ECB’s vurdering af, at det EU-harmoniserede forbrugerprisin-

deks (HICP) fortsat er den rette indikator for ECB’s mandat om prisstabilitet i eu-

roområdet. Rådet noterer sig ECB’s anbefaling om gradvist at inkludere omkost-

ninger ved at bo i egen bolig i HICP. Endelig bifalder Rådet den igangværende

ESA 2010 transmissionsprogrammet fastlægger, hvilke nationalregnskabsdata der skal indberettes til Euro-

stat.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 71 af 81

dialog mellem ESS og ESCB om, hvordan omkostningerne til bolig kan indgå i

opgørelsen inflationen.

Ad 8) Statistik vedr. Stabilitets- og Vækstpagten og proceduren for makroøkonomiske ubalancer

Rådet bifalder kvalitetssikringen af statistikkerne til proceduren for makroøkono-

miske ubalancer (MIP). Rådet værdsætter den årlige ESS-ESCB kvalitetsrapport om

MIP-statistikkerne og noterer sig anbefalingerne heri. Rådet gentager, EU-landene

bør sikre, at alle statistiske data, der er nødvendige ift. Stabilitets- og Vækstpagtens

udgiftsregel, rapporteres til Eurostat.

Ad 9) Befolkningsstatistik og befolkningsprognoser

Rådet bifalder Eurostats arbejde med befolkningsfremskrivninger, og noterer sig

særligt udgivelsen af regionale fremskrivninger, der giver et mere klart billede af

alderssammensætningen og befolkningens geografiske diversitet. Rådet bifalder

fortsat offentliggørelse af statistik om overdødelighed, der afdækker påvirkningen

af COVID-19. Rådet bifalder Kommissionens initiativ vedrørende befolkningssta-

tistik, der sigter mod at foreslå en ny integreret forordning for befolkningsstatistik-

kerne medio 2022, og Rådet opfordrer landene til.

Ad 10) Personstatistik

Rådet sætter pris på fremskridtene med modernisering af personstatistikker, især

for at understøtte den europæiske sociale søjles scoreboard og for at understøtte

sammenligneligheden af statistikkerne i EU. Rådet værdsætter initiativet om ar-

bejdsmarkedsdata for virksomhederne

og den igangværende implementering af

den Integrerede Europæiske Socialstatistik (IESS)

Ad 11) Erhvervsstatistik og globalisering

Rådet bifalder de løbende forbedringer af erhvervsstatistikken, herunder den bedre

dækning af små og mellemstore virksomheder, service- og handelserhverv og uden-

rigshandel med serviceydelser samt bedre måling af digitaliseringens betydning. Rå-

det anerkender fremskridtene mod at måle deleøkonomien.

Rådet anerkender arbejdet med at imødegå udfordringerne ved globalisering i stati-

stikkerne. I den sammenhæng bifalder Rådet overvejelserne om, hvordan det er

muligt at dele relevant information mellem producenterne af statistik.

Rådet fremhæver behovet for indsatser, der understøtter sammenkædning af data

inden for erhvervsstatistikkerne og forbedrer adgangen til administrative data og

andre nye datakilder, der vil reducere byrden for erhvervslivet.

Initiativerne omfatter øget dækning i dataindsamlingen blandt mindre virksomheder i forhold til data om

lønomkostninger, ledige stillinger og ligeløn mellem køn. Herunder øget brug af nye datakilder og administra-

tive data.

Omhandler statistik for personer og husholdninger om fx arbejdsmarked, indkomst, levevilkår, sundhed og

uddannelse.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 72 af 81

Ad 12) Kvalitet og klassifikationer for brancher og produkter

Rådet noterer sig, at den tredje runde af vurderinger (peer review) af ESS og de

nationale statistiksystemer i EU- og EFTA-lande er sat i gang, og Rådet forventer,

at der vil blive fulgt op på anbefalingerne her fra ift. at forbedre kvaliteten af stati-

stikkerne. Rådet opfordrer ESS til at fortsætte sin gennemgang af produkt- og

brancheklassifikationerne for at fremme mere relevant og detaljeret statistik i

fremtiden.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne anerkender behovet for tilstrækkelige ressourcer til Eurostat

og nationale statistikmyndigheder. I det omfang at øgede behov for data fører til

behov for yderligere ressourcer til indsamling og behandling af data i Eurostat eller

EU-landene sammenlignet med i dag, kan der være statsfinansielle konsekvenser.

Hertil bemærkes det, at Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget, ligesom

afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter som udgangspunkt skal afhol-

des inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvej-

ledningens bestemmelser herom. De statsfinansielle konsekvenser vil skulle vurde-

res nærmere ifm. eventuelle senere, konkrete tiltag på statistikområdet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige EU-lande forventes at støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, som har et overordnet, strategisk

sigte. Det er vigtigt at sikre troværdig europæisk statistik, som er anvendelig på både

nationalt og EU-niveau, herunder er det bl.a. vigtigt med statistik, der understøtter

håndteringen af COVID-19-krisen samt fremskridt med den grønne omstilling og

FN’s bæredygtighedsmål. Regeringen støtter generelt initiativer, der bidrager hertil.

Regeringen vil tage nærmere stilling til eventuelle initiativer og deres betydning for

Danmark, når de udmøntes i form af konkrete forslag.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 73 af 81

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådet godkender årligt rådskonklusioner vedr. EU-statistikken. Rådskonklusioner

vedr. EU-statistikken blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for ECOFIN 4. november 2020. Der henvises til samlenotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg 22. oktober 2020.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 74 af 81

Dagsordenspunkt 8:

Opfølgning på IMF- og G20-møderne 13.-14.

oktober 2021

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen og det slovenske EU-formandskab ventes at afrapportere fra IMF- og G20-mø-

derne for finansministre og centralbankchefer 13.-14. oktober, som blev afholdt i forbindelse med

IMF’s og Verdensbankens årsmøder 11.-17. oktober 2021. Der er blevet offentliggjort skriftlige

kommunikéer fra IMF-møderne samt fra G20-mødet. Kommunikéerne er bl.a. præget af, at den

globale økonomiske genopretning er undervejs, men varierer på tværs af lande. Håndtering af pan-

demien er nødvendig, herunder at sikre global adgang til vacciner. I takt med at krisen aftager, vil

landene gradvist skifte fokus fra krisetiltag til vækstfremmende tiltag og finanspolitisk holdbarhed.

Endvidere forpligter landene sig til en styrket indsats for en mere robust og bæredygtig global øko-

nomi samt yderligere klimahandling på linje med Paris-aftalen.

2. Baggrund

ECOFIN fastlagde på mødet 5. oktober 2021 en fælles EU-holdning (Terms

of Refe-

rence)

til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 13. oktober 2021 og

EU’s fælles skriftlige erklæring (statement) til mødet i IMF’s ministerkomité (IMFC)

13.-14. oktober 2021. Den fælles EU-linje til IMFC- og G20-møderne lagde bl.a.

vægt på, at den globale genopretning er taget til, men er ulige på tværs af lande og

bl.a. er drevet af øget vaccinering, gradvis genåbning og finanspolitisk stimulus i

særligt de avancerede økonomier. Den fælles EU-linje støttede særligt drøftelser om

klimapolitik, herunder skattepolitik og CO2-prissætning, og understregede vigtig-

heden af hurtigt at implementere effektive klimatiltag. Der henvises generelt til sam-

lenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, der blev oversendt til Europaudvalget 23.

september 2021.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen og det slo-

venske EU-formandskab at drøfte udfaldet af IMF- og G20-møderne for finansmi-

nistre og centralbankchefer, der blev afholdt i forbindelse med IMF’s og Verdens-

bankens årsmøder 11.-17. oktober 2021.

IMFC

Drøftelserne i IMFC fokuserede på den globale økonomi og de aktuelle økono-

misk-politiske udfordringer for IMF-landene. Centralt for drøftelserne var den fort-

satte håndtering af COVID-19-krisen med særligt fokus på de økonomiske og fi-

nansielle aspekter, herunder genopretningen, at sætte yderligere skub i den grønne

og digitale omstilling af den globale økonomi samt muligheder for at understøtte

lavindkomstlande.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 75 af 81

Den globale økonomi

Ifølge IMFC-kommunikéet af 14. oktober 2021 er der i IMFC enighed om, at den

globale økonomiske genopretning er undervejs, men er ulige på tværs af lande, hvil-

ket afspejler store forskelle i adgang til vacciner og støttetiltagenes omfang. Genop-

retningen er desuden forbundet med stor usikkerhed i lyset af nye virusvarianter.

Politiske prioriteter

En fortsat stærk, global økonomisk genopretning kræver en løsning på de

sundhedsmæssige udfordringer, herunder ved at sikre global adgang til vacciner for

at dæmpe smitten og mindske forskelle på tværs af landene samt at prioritere sund-

hedsudgifter. I takt med at krisen aftager, vil landene gradvist skifte fokus fra krise-

tiltag til vækstfremmende tiltag og finanspolitiske holdbarhed. Centralbanker bør

følge, om den aktuelle inflationsudvikling afspejler midlertidige eller mere længere-

varende forhold og handle herefter. Kommunikéet støtter en styrket indsats hen

imod en mere robust og bæredygtig global økonomi, hvor landene forpligter sig til

at accelerere klimahandling yderligere på linje med Paris-aftalen. Kommunikéet

støtter også den fælles indsats for at genopbygge særligt udsatte landes gældshold-

barhed og øge gældstransparens samt styrke implementeringen af G20-Parisklub

aftalen om en fælles ramme for behandling af uholdbare gældsudfordringer

IMF’s arbejde

Kommunikéet støtter IMF’s tiltag for at hjælpe lande med at håndtere krisen igen-

nem rådgivning, teknisk bistand og krisestøtte. IMF har en vigtig rolle i at under-

støtte medlemslandes grønne omstilling, og kommunikéet støtter IMF i at styrke

arbejdet med at identificere de kritiske økonomiske og finansielle konsekvenser af

bl.a. klimaforandringer og den digitale omstilling.

Kommunikéet byder den historisk store generelle tildeling af IMF’s reserveaktiv

SDR

på ca. 650 mia. USD (ca. 4.000 mia. kr.) 23. august 2021 velkommen

. Kom-

munikéet støtter IMF’s arbejde med at undersøge mulighederne for, hvordan lande

kan kanalisere SDR videre til lavindkomstlande samt udsatte middelindkomstlande.

I kommunikéet forpligter landene sig til en væsentlig opskalering af IMF's særlige

fond, der giver subsidierede lån til de fattigste lande (Poverty

Reduction and Growth

Trust, PRGT)

. Kommunikéet støtter etableringen af en ny IMF-forvaltet fond (Re-

Parisklubben er et internationalt forum af offentlige kreditorlande, herunder Danmark, der bl.a. forhandler

gældsomlægning for mellem- og lavindkomstlande.

For uddybning af aftalen henvises til punkt 5 i samlenotatet vedr. uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre 1. december 2020 oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2020.

SDR er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene og er et aktiv, der kan

bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for IMF. SDR kan opfattes som en slags ”kunstig”

IMF-valuta og er værdisat ud fra en sammensætning af de store valutaer (amerikanske dollars, euro, britiske

pund, japanske yen og kinesiske renminbi). SDR udgør en potentiel fordring (og ikke udbetaling) på brugbar

valuta hos andre centralbanker mod en vis rente.

Den ny SDR-tildeling indebærer, at IMF tildeler nye SDR til alle centralbanker i IMF-landene, hvorefter

lavindkomstlande kan veksle de nye SDR til brugbar valuta hos andre centralbanker i udviklede økonomier.

PRGT yder lån på favorable (koncessionelle) rentevilkår – ofte nulrente – til IMF’s lavindkomstmedlems-

lande i strukturelle eller midlertidige betalingsbalanceproblemer, fx i tilfælde af humanitære eller naturrelaterede

katastrofer. Som følge af COVID-19-krisen er PRGT’s udlån til lavindkomstlandene steget markant.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 76 af 81

covery and Sustainability Trust – RST),

der kan yde langsigtet finansiering til at under-

støtte lande med at adressere betalingsbalanceproblemer, der er relateret til fx kli-

maforandringer og pandemier. Kommunikéet opfordrer til, at IMF samarbejder tæt

med Verdensbanken i arbejdet med RST samt undersøger muligheder for at kana-

lisere SDR via multilaterale udviklingsbanker.

Kommunikéet støtter også fortsat et stærkt, kvotebaseret

og velfinansieret IMF i

centrum af det globale finansielle sikkerhedsnet.

G20 for finansministre og centralbankchefer

Temaerne på mødet mellem finansministrene og centralbankcheferne fra G20-lan-

dene var i høj grad de samme som i IMFC. Det offentliggjorte kommuniké fra G20-

mødet af 13. oktober 2021 lægger især vægt på følgende:

Den globale økonomi

Den globale genopretning er fortsat i de seneste måneder og er understøttet af øget

vaccineudrulning og forsat finanspolitisk stimulus. Genopretningen er meget ulige

på tværs af og inden for landene og forbundet med negative risici for øget smitte

med delta-varianten og ulige grad af vaccinering. Støttetiltagene bør ikke trækkes

tilbage for tidligt, mens der bør værnes om finansiel stabilitet og finanspolitisk hold-

barhed.

Politiske prioriteter

G20 er fast besluttet på snarest muligt at bringe smitten under kontrol overalt. G20

gentager sin støtte til, at der sikres adgang til billige og effektive vacciner, herunder

globalt samarbejde på dette område og særligt WHO’s ’Access to COVID-19 Tools

Accelerator' (ACT-A), herunder dets COVAX-facilitet.

G20 er enige om at samarbejde om at håndtere klimaforandringer mhp. at fremme

den grønne omstilling og er enige om vigtigheden af, at man mere systematisk ud-

arbejder analyser af makroøkonomiske klimarisici samt gevinster og omkostninger

ved den grønne omstilling. Bæredygtig finansiering er vigtigt for at fremme en ret-

færdig, grøn og bæredygtig omstilling af økonomierne.

G20 støtter OECD's aftale af 8. oktober 2021 om international beskatning, der

etablerer et mere retfærdigt og robust internationalt skattesystem. G20 opfordrer

OECD til at gennemføre den ambitiøse plan for implementering mhp. at sikre, at

aftalen træder i kraft i 2023.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

IMF’s generelle ressourcer til finansiering af udlån til kriseramte lande består af dels de permanente kvote-

ressourcer, dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet ”New

Arrangements to Borrow”

(NAB), dels mid-

lertidige bilaterale låneaftaler. Ressourcerne blev udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen. IMF-landenes faste

IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvote-fordelingen reflekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 77 af 81

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

IMF- og G20-samarbejdet vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk genopretning, vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

IMF- og G20-møderne til efterretning.

Regeringen støtter generelt arbejdet i IMF og G20, herunder arbejdet med økono-

misk genopretning og en effektiv håndtering af pandemien, arbejdet med at assi-

stere sårbare lavindkomstlande under krisen, bl.a. G20-Parisklubben-aftalen om en

fælles ramme for behandling af uholdbare gældsudfordringer, samt at IMF og G20

skal bidrage til at fremme den grønne omstilling af den globale økonomi. Regerin-

gen støtter OECD's aftale af 8. oktober 2021, der etablerer et mere retfærdigt og

robust internationalt skattesystem.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af IMF- og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer 13.-14. oktober 2021 blev forelagt Europaudvalget til orien-

tering 1. oktober 2021 forud for rådsmødet (ECOFIN) 5. oktober 2021. Der hen-

vises til samlenotatet, som blev oversendt til Europaudvalget 23. september 2021.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 78 af 81

Dagsordenspunkt 9:

Revisionsrettens årsberetning om

budgetgennemførelsen i 2020

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 9. november 2021 at præsentere sin årsberetning af

26. oktober 2021om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2020. Præsentationen ventes

taget til efterretning af Rådet. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som

forventes behandlet på ECOFIN i begyndelsen af 2022. En særskilt statusrapport om EU-

budgettets performance ved udgangen af 2020, der ventes præsenteret d. 15. november 2021, for-

ventes også, at blive behandlet i denne rådshenstilling til Europa-Parlamentet.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed er 2,7 pct. i 2020. Det er det samme som i 2019.

Sagen har isoleret set hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen

skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 9. november 2021 at præsentere sin

årsberetning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2020, der blev frem-

lagt d. 26. oktober 2021. Rådet forventes at tage præsentationen til efterretning.

Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af de-

charge (godkendelse) til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2020. Henstil-

lingen forventes behandlet på ECOFIN i starten af 2022.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-

nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har sik-

ret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foranstalt-

ninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab gi-

ver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den baggrund om,

hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og

finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er

registreret korrekt ved årets udgang.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 79 af 81

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-

nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-

rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-

vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-

lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte

medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,

at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er be-

regnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne

eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give

erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede

regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten

agerer som den eksterne revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesse, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvalt-

ning.

Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen blev offentliggjort d.

26. oktober 2021. Det har derfor endnu ikke været muligt dybdegående at redegøre

for årsberetningens nærmere indhold.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 2,7 pct. i 2020. Der er tale om samme fejlrate som i 2019, hvor den

anslåede fejlforekomst ligeledes lå på 2,7 pct.

Revisionsretten giver for 14. år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnskabernes

rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.



Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtig-

hed, konkluderer Retten følgende:

Retten afgiver en

positiv

erklæring vedr. EU's egne indtægter, samt betalin-

ger under og underliggende transaktioner på administrationsområdet og "2

- naturressourcer (direkte støtte)" idet den estimerede fejlrate her er på un-

der 2 pct.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra

dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug

for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 80 af 81



Retten afgiver en

negativ

erklæring på de øvrige udgiftsområder, hvor fejlra-

ten er højere end 2 pct. Det drejer sig om "1a - konkurrenceevne for vækst

og beskæftigelse", "1b - økonomisk, social og territorial samhørighed" og

"2 - naturressourcer (markedsordninger, udvikling af landdistrikter, miljø,

klimaindsats og fiskeri)”.

Retten afgiver igen i år samlet en

negativ erklæring

om udgifterne som hel-

hed. Dette kan delvist forklares med, at udgifter i EU’s budget i 2020, der

vurderes at have høj risiko for fejlforekomst udgør en større andel af det

samlede budget end tidligere.

Revisionsretten ventes d. 15. november 2021 at præsentere en særskilt statusrapport

om EU-budgettets performance ved udgangen af 2020. Det er andet år, sådan en

særskilt rapport præsenteres. Rapporten skal ses som en del af Revisionsrettens års-

beretning om gennemførslen af EU-budgettet for 2020, og er et led i Revisionsret-

tens øgede fokus på performancevurdering i de seneste år.

En konkret redegørelse for årsberetningens indhold og tilhørende revisionserklæ-

ring om EU’s budgetgennemførelse vil blive præsenteret forud for behandling af

rådshenstilling på ECOFIN, der ventes i begyndelsen af 2022.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisio-

nen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten herom foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Rådet har endnu ikke drøftet årsberetningen for 2020, og der er derfor ikke kend-

skab til andre landes holdninger.

Rådsmøde nr. 3822 (økonomi og finans) den 9. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/11-21

Side 81 af 81

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 14. år i træk har kunnet

give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's regn-

skaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle

stilling.

Regeringen finder det utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate fortsat er på 2,7

pct. i 2020, hvilket er over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten har afgivet en positiv er-

klæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne ind-

tægter samt betalingerne under administrationsområdet og "2 - naturressourcer (di-

rekte støtte)".

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsa-

get til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed. Regeringen aner-

kender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en meget kompliceret

opgave.

Regeringen finder det ikke tilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en negativ

erklæring på områderne "1a-konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", "1b -

økonomisk, social og territorial samhørighed og "2 - naturressourcer (markedsord-

ninger, udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”, hvor fejlraten lig-

ger over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.