Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3823 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2021-17301
Den 25. oktober 2021
Rådsmøde (udenrigsanliggender
handel) den 11. november 2021
SAMLENOTAT
1. WTO: Forberedelse af den 12. ministerkonference (MC12) og reformer .....................................2
2. EU’s handelsrelationer til USA
.....................................................................................................6
1
Rådsmøde nr. 3823 (udenrigsanliggender (handel)) den 11. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 11/11-21
2467882_0002.png
1. WTO: Forberedelse af den 12. ministerkonference (MC12) og reformer
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte forventningerne til WTO’s næste ministerkonference (MC12) og EU’s prioriteter.
Drøftel-
sen vil muligvis også omhandle reformdagsordenen i WTO. Forventningerne til MC12 er beherskede, men det er
vigtigt, at ministerkonferencen leverer resultater og sætter retning for organisationen. De vigtigste forhandlingsresul-
tater forventes at kunne blive færdigforhandling af en aftale om miljøskadelige fiskerisubsidier og opnåelse af enig-
hed om WTO’s bidrag til styrket global adgang til COVID-19-vacciner. Herudover er det forhåbningen, at
MC12 kan bidrage til en mere konkret igangsættelse af reformarbejdet, ligesom mange medlemmer også ønsker
resultater på landbrug. Regeringen bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum og
EU’s
aktive indsats for at sikre, at MC12 leverer konkrete resultater.
2. Baggrund
WTO’s
12. ministerkonference (MC12) skal afholdes i Genève fra den 30. november til den 3.
december i år. Efter to relativt vellykkede ministerkonferencer i 2013 og 2015 var MC11 i Bue-
nos Aires i 2017 karakteriseret af stilstand og stor politisk uenighed mellem især Trump-admini-
strationen i USA og udviklingslandene anført af Indien og Sydafrika. Hertil kommer tvistbilæg-
gelsessystemets dysfunktionalitet som følge af amerikansk blokering af appelorganet. I tilgift til
den påtrængende reformdagsorden lægger dette et ekstra pres på organisationen og på EU og li-
gesindede for at opnå konkrete resultater på dette års ministerkonference.
Der er imidlertid gode grunde til at have beherskede forventninger til MC12. For så vidt angår
deciderede reformer er det ikke realistisk at opnå resultater allerede i år. MC13, forventeligt i
2023, vil være en mere realistisk tidshorisont. På trods heraf vil det være vigtigt, at MC12 leverer
konkrete resultater og samtidig bidrager med retning for organisationen. Ambitionerne for MC12
er primært fokuseret på to mulige resultater: 1) Færdigforhandling af en aftale om forbud mod
miljøskadelige fiskerisubsidier og 2) opnåelse af en foreløbig politisk forståelse vedrørende
WTO’s bidrag til en mere ligelig global adgang til COVID-19-vacciner.
Herudover vil det også
være vigtigt, at der fastsættes mere konkret retning og rammer for det videre reformarbejde. En-
delig ønsker mange WTO-medlemmer også resultater på landbrug, men forhandlingerne bevæ-
ger sig kun meget langsomt fremad.
Aftalen om miljøskadelige fiskerisubsidier er den eneste multilaterale aftale (dvs. for alle medlem-
mer), der i øjeblikket er under forhandling i WTO. Forhandlingerne var del af den oprindelige
Doha-runde og sigter mod at forbyde visse former for miljøskadelige fiskerisubsidier. Det drejer
sig særligt om subsidier, der bidrager til ulovligt, u-rapporteret og ureguleret fiskeri, samt subsi-
dier, der bidrager til overkapacitet og overfiskeri.
Forhandlingsprocessen knytter an til FN’s ver-
densmål for bæredygtig udvikling, da der i delmål 14.6 fastsættes en målsætning om indgåelse af
en WTO-aftale om fiskerisubsidier inden udgangen af 2020 (idet MC12 oprindeligt var planlagt
til at finde sted i 2019, men måtte udskydes grundet COVID-19). Mens forhandlingerne om fi-
skerisubsidier har bevæget sig i den rigtige retning i det seneste år, vil der fortsat skulle findes
kompromisser på flere vanskelige spørgsmål, såfremt en aftale skal kunne landes på MC12.
Nogle af de primære udeståender vedrører udviklingslandenes forpligtelser (såkaldte SDT-be-
2
Rådsmøde nr. 3823 (udenrigsanliggender (handel)) den 11. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 11/11-21
stemmelser), aftalens påvirkning af brændstof-subsidier og fiskeripartnerskabsaftaler samt om-
fanget af de såkaldte ”bæredygtighedsundtagelser”, der tillader fortsat subsidiering, såfremt fiske-
riet sker på tilstrækkelig bæredygtig vis. På flere af disse spørgsmål kan der opstå et vist pres på
EU for at give indrømmelser.
For så vidt angår WTO’s respons på COVID-19,
har medlemmerne fremsat forslag med meget
forskellige udgangspunkter. Det er sandsynligt, at der vil komme yderligere på bordet frem mod
MC12. Sydafrika og Indien har fremsat forslag om en tidsubegrænset suspension af de intellektu-
elle rettigheder relateret til COVID-produkter
(den såkaldte ”TRIPS Waiver”), mens generaldi-
rektør Ngozi Okonjo-Iweala har fremsat forslag om først og fremmest at øge tilgængeligheden af
vacciner via bl.a. licensaftaler (kendt som ”Dr. Ngozi’s tredje vej”). EU har ligeledes fremsat et
forslag, som bl.a. lægger op til begrænsninger af eksportrestriktioner, forøgelse af produktion og
etablering af en smidigere og hurtigere brug af tvangslicenser. Det er forventningen, at et eventu-
elt forhandlingsresultat vil blive udmøntet i en politisk erklæring på MC12, som i et vist omfang
vil skulle følges op af forhandlinger om nye eller ændrede regler på området. Det er dog fortsat
uklart, om der vil kunne opnås enighed om en sådan politisk erklæring.
Vigtigheden af reformarbejdet understreges af, at WTO står ved en skillevej: Hvis der i de kom-
mende år ikke gøres fremskridt med reformer inden for alle tre sider af organisationens virke
(forhandling af nye aftaler, tvistbilæggelse og administration af de eksisterende aftaler), kan den
gå i stå og miste yderligere terræn som central ramme for international handelspolitik. Den rela-
tivt nye generaldirektør Ngozi Okonjo-Iweala tiltrådte sin stilling i februar i år, kort efter at Bi-
den-administrationen kom til i USA. Fra begge sider er nødvendigheden af reformer i WTO ble-
vet understreget, hvilket giver håb om fremdrift, men de mere konkrete ønsker udestår fortsat.
I et anneks til sin nye handelspolitiske strategi fra februar har EU på sin side fremlagt et omfat-
tende reformforslag, der forekommer at stemme godt overens med flere prioriteter hos WTO-
generaldirektøren og USA.
EU’s reformforslag sigter på reform inden for alle WTO’s funktions-
områder. Hvad angår forhandlinger af nye aftaler, foreslås det bl.a. at gøre plurilaterale aftaler,
dvs. aftaler blandt et udsnit
af WTO’s medlemmer,
til en integreret del af organisationens regel-
sæt. Det vil i givet fald styrke de bestræbelser, EU og ligesindede p.t. gør sig for at modernisere
regelsættet med aftaler om den moderne økonomi, ikke mindst digital handel. Inden for tvistbi-
læggelse
lægger reformpapiret op til et forlig med USA om reformer af WTO’s appelorgan, og i
forhold til administration af eksisterende aftaler foreslås bl.a. styrkede krav til gennemsigtighed i
og notifikation af nationale tiltag til regulering af international handel. Endelig er der ambitiøse
forslag om styrkelse af bæredygtig handel inden for WTO og om
revision af WTO’s regler om
subsidier og statsejede virksomheder, så de bedre kan imødegå negative effekter af fx den kinesi-
ske statskapitalisme.
Det er også forhåbningen, at der i forbindelse med MC12 vil kunne meldes om fremskridt i for-
hold til flere af de plurilaterale forhandlinger. Det mest konkrete resultat ventes at blive indgåel-
sen af en mindre aftale om national regulering af tjenesteydelser. I forhandlingerne om e-handel
er EU og de andre involverede medlemmer fortsat et stykke fra en aftale, men det er forhåbnin-
gen, at MC12 vil kunne bidrage med yderligere fremskridt. Endelig er der på det grønne område
udsigt til, at en mindre gruppe medlemmer vil kunne vedtage politiske erklæringer, der kan bane
vejen for efterfølgende egentlige tiltag i WTO-regi, herunder om reform af subsidier til fossile
brændstoffer og liberalisering af handel med grønne varer og tjenesteydelser.
3
Rådsmøde nr. 3823 (udenrigsanliggender (handel)) den 11. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 11/11-21
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte forventningerne til MC12 og EU’s prioriteter, baseret på en orientering fra
Kommissionen. Drøftelsen ventes muligvis også at omhandle den mere langsigtede reformdags-
orden i WTO.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Drøftelsen medfører ikke i sig selv behov for ændringer af dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv konsekvenser for samfundsøkonomien,
EU’s budget, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene bred opbakning til, at EU fortsat skal arbejde aktivt for et stærkt
og regelbaseret multilateralt handelssystem samt spille en aktiv og central rolle i reform af WTO,
og at EU derfor også skal bidrage konstruktivt til et positivt resultat fra MC12.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum.
Regeringen støtter, at EU skal presse på for at sikre, at MC12 leverer konkrete resultater, herun-
der særligt om miljøskadelige fiskerisubsidier og COVID-19-vacciner.
Fsva. fiskerisubsidier vil en aftale i tilgift til den konkrete værdi af en begrænsning af miljøskade-
lige fiskerisubsidier også have systemisk betydning som den første multilaterale aftale i længere
tid og som den første WTO-aftale på bæredygtighedsområdet.
Fsva. COVID-19-vacciner støtter regeringen generaldirektørens initiativ for lige global adgang til
vacciner samt EU’s forslag om
bl.a. begrænsninger af eksportrestriktioner, forøgelse af produk-
tion og brug af tvangslicenser. Regeringen er endvidere rede til at drøfte alle forslag, som kan
lede til effektive og sikre vacciner for alle. I betragtning af den uafklarede forhandlingssituation
vedrørende TRIPS Waiver og det store behov for bidrag til vaccine-adgang er regeringen indstil-
let på at overveje et eventuelt kompromis om dette spørgsmål, som Kommissionen mener EU
vil kunne leve med, og som vil bane vejen for et samlet resultat fra MC12 vedrørende lige global
adgang til COVID-19-vacciner.
Regeringen støtter et ambitiøst reformspor i WTO med opdatering af de fælles handelsregler, så-
ledes at disse i højere grad fremmer international handel, der er fri, fair og bæredygtig og baseret
på lige globale konkurrencevilkår. I forhold til bæredygtighed ønsker regeringen større fokus i
WTO på klima- og miljømæssige spørgsmål og på fremme af arbejdstagerrettigheder.
4
Rådsmøde nr. 3823 (udenrigsanliggender (handel)) den 11. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 11/11-21
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
WTO-reformer og forberedelse af MC12 har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering den 12. maj 2021. Forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden blev forelagt for Folke-
tingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 7. oktober 1999, den 26. oktober 2001 og den
13. juni 2008.
5
Rådsmøde nr. 3823 (udenrigsanliggender (handel)) den 11. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 11/11-21
2467882_0006.png
2.
EU’s handelsrelationer til USA
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en orientering ved Kommissionen fulgt af en drøftelse af
EU’s
fremtidige handelsrelationer til
USA og samarbejdsmulighederne med Biden-administrationen. Der er nyt positivt momentum i EU/USA-rela-
tionen på det handelspolitiske område som bl.a. eksemplificeret i etablering af et nyt fælles handels- og teknologiråd
(TTC), der skal fungere som ramme for styrket transatlantisk samarbejde om global handel, økonomi, teknologi
og digitalisering, baseret på fælles demokratiske værdier. Samtidig består en række udfordringer, herunder bl.a.
den WTO-stridige amerikanske straftold på europæisk stål og aluminium begrundet med hensyn til national sik-
kerhed. Regeringen ser USA som en tæt allieret og støtter, at EU arbejder aktivt og konstruktivt for et stærkt
transatlantisk samarbejde med USA.
2. Baggrund
Præsident Bidens tiltrædelse som ny amerikansk præsident har skabt nyt momentum i den trans-
atlantiske dialog om et tættere handelssamarbejde mellem EU og USA.
Den nye amerikanske administration har tilkendegivet politisk vilje til tættere samarbejde og for-
nyet engagement med alliancepartnere, herunder ikke mindst EU, også på det handelspolitiske
område. Biden-administrationens handelspolitiske prioriteter omfatter fair og ordentlige løn- og
arbejdsvilkår, integration af klima- og miljøhensyn i handelspolitikken, en fælles tilgang til Kina
sammen med allierede, særligt i forhold til tvangsarbejde og unfair handelspraksis, foruden re-
form af WTO samt økonomisk genopretning efter COVID-19.
De nye amerikanske prioriteter stemmer godt overens med regeringens prioriteter om at fremme
en ambitiøs, fair og bæredygtig handelspolitik i EU baseret på åbne markeder med fokus på øko-
nomisk genopretning, grøn og digital omstilling, beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, miljø og
klima, imødegåelse af protektionisme og unfair handelspraksis samt et stærkt og aktivt engage-
ment i WTO.
Det bilaterale EU/USA-topmøde den 15. juni 2021 forløb således i en positiv atmosfære og
mundede ud i flere konkrete resultater. På det handelspolitiske område enedes parterne bl.a. om
at nedsætte et nyt fælles handel-
og teknologiråd (”Trade and Technology Council”, TTC) for at
styrke den transatlantiske koordination og samarbejde om global handel, økonomi, teknologi og
digitalisering og standarder, baseret på fælles demokratiske værdier. TTC mødtes første gang den
29.-30. september i Pittsburgh i USA og vedtog en erklæring om samarbejde vedr. eksportkon-
trol, investeringsscreening, kunstig intelligens, værdikæder for halvledere og globale handelspoli-
tiske udfordringer.
På topmødet blev der desuden opnået enighed om en femårig ”våbenhvile” i den lange strid mel-
lem EU og USA om WTO-stridig statsstøtte til hhv. Airbus og Boeing, inden for hvilken periode
man vil forsøge at forhandle en permanent løsning. Til gengæld blev der grundet amerikansk
modstand ikke gjort væsentlige fremskridt på selve topmødet ift. problematikken om den ameri-
kanske straftold på europæisk stål og aluminium begrundet i nationale sikkerhedsspørgsmål og
EU’s
rebalancerende modforanstaltninger, men der var enighed om at fortsætte forhandlinger
om at finde en fælles løsning inden den 1. december 2021. I konsekvens heraf suspenderede EU
6
Rådsmøde nr. 3823 (udenrigsanliggender (handel)) den 11. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 11/11-21
efterfølgende den anden runde af ekstratold på amerikanske produkter, der skulle være trådt i
kraft den 1. juni, indtil den 1. december 2021. Hvad angår WTO-reformspørgsmål, var der fra
amerikansk side begrænset vilje til at forpligte sig. Klare udspil fra amerikansk side ift. WTO ven-
tes først for alvor, når den amerikanske administration kommer helt på plads i den kommende
tid, herunder får udnævnt en ny WTO-ambassadør.
3. Formål og indhold
Kommissionen ventes på rådsmødet at give en orientering om det aktuelle handelspolitiske for-
hold mellem EU og USA og samarbejdsmuligheder med Biden-administrationen, forventeligt
med status på arbejdet i TTC efter mødet i Pittsburgh. Der er ligeledes mulighed for en drøftelse
af de bilaterale handelstvister mellem EU og USA, herunder den amerikanske ståltold.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for drøftelsen.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant for drøftelsen.
7. Konsekvenser
Drøftelsen ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for
EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Aftaler
om fjernelse af told på amerikanske og europæiske varer har konsekvenser for dansk eksport og
import.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU’s
medlemslande forventes generelt at støtte Kommissionens tilgang om at udnytte de forbed-
rede muligheder for dialog og samarbejde til at engagere USA i et tættere transatlantisk handels-
politisk partnerskab, herunder i TTC. Samtidig kan evt. ventes kritiske røster fra medlemslande,
der ser risiko for, at USA også under Biden primært er optaget af at fremme amerikanske interes-
ser og dermed ikke nødvendigvis er en pålidelig allieret for EU. I sagerne om told, herunder Air-
bus/Boeing-tvisterne, forventes medlemslandene at støtte Kommissionens overordnede tilgang
om at søge forhandlede løsninger, undgå eskalering og samtidig håndhæve EU's rettigheder.
10. Regeringens generelle holdning
USA er en helt central alliancepartner for Danmark også på det handelspolitiske område. Rege-
ringen støtter, at EU indgår aktivt og konstruktivt i handelspolitiske forhandlinger med USA om
at sikre et stærkt strategisk transatlantisk partnerskab med USA, herunder i TTC, som samtidig
kan bidrage til at fremme en ambitiøs, fair og bæredygtig europæisk handelspolitik baseret på
åbne markeder, regelbaseret samarbejde og et stærkt multilateralt engagement.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
EU’s handelsrelationer til USA har senest været forelagt
Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring den 12. maj 2021.
7