Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3823 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2021-17301
EKN
4. november 2021
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2021
Dagsorden for rådsmøde (udenrigsanliggender-handel) den 11. novem-
ber 2021 omfatter to diskussionspunkter:
WTO-ministerkonference og refor-
mer
samt
EU’s handelsrelationer til USA.
Punkterne forelægges hermed
Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvises i øvrigt til sam-
lenotatet for rådsmødet, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 27. oktober 2021.
Dagsordenspunkt 1: WTO: Forberedelse af den 12. ministerkonfe-
rence (MC12) og reformer
På rådsmødet ventes en drøftelse af den kommende WTO-
ministerkonference (MC12), som afholdes fra den 30. november til den
3. december i Genève, og af den bredere reformdagsorden.
MC12 finder desværre sted på et bagtæppe af splittelse og stilstand. Mens
forhandlingssituationen - mindre end fire uger før MC12 - fortsat er van-
skelig, så er der også tegn, der giver grund til nogen forsigtig optimisme.
For det første synes der at være et stærkt politisk engagement fra flere af
de centrale aktører. WTO’s nye generaldirektør Ngozi Okonjo-Iweala
gør en stor indsats for at bane vejen for resultater, og WTO var højt på
dagsorden på nylige handelsministermøder i G20 og G7. Samtidig er der
dog fortsat usikkerhed om det amerikanske engagement i at sikre et suc-
cesfuldt MC12, og der afventes fortsat en mere konstruktiv tilgang fra
bl.a. Indien. For det andet synes der at være en voksende konsensus om,
at de primære resultater fra MC12 skal være et WTO-bidrag til en mere
ligelig global adgang til COVID-19-vacciner og en aftale om miljøskade-
lige fiskerisubsidier.
Fsva. COVID-19 foreslog EU i juni en række tiltag med fokus på ned-
bringelse af eksportrestriktioner, forøgelse af produktion og smidigere
brug af tvangslicenser. Indien og Sydafrikas forslag om en
”TRIPS
Wai-
Rådsmøde nr. 3823 (udenrigsanliggender (handel)) den 11. november 2021 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-21
2
ver” er også fortsat på bordet, og der gøres i disse uger en stor indsats
for at finde kompromisser, som vil kunne række på tværs af de forskelli-
ge lejre. EU er fuldt engageret i disse diskussioner og er også ved at se
på, hvordan egne forslag kan tilpasses mhp. at nå en løsning, herunder
ved en yderligere forsimpling af procedurerne ifm. tvangslicenser, men
uden at opgive selve patentrettighedsprincippet. Regeringen er fortsat
ikke overbevist om, at immaterielle rettigheder er den primære udfor-
dring, men vil aktivt støtte WTO-generaldirektørens bestræbelser for en
retfærdig global adgang til COVID-19-vacciner og er villig til at overveje
fleksibilitet for at opnå et kompromis, hvis det kan bane vejen for et
samlet resultat.
Der er ligeledes vigtigt, at der på MC12 leveres en aftale om forbud mod
visse miljøskadelige fiskerisubsidier. Forhandlingerne har pågået siden
2001, og alt imens er andelen af overfiskede bestande vokset. Mens der
generelt er enighed om vigtigheden af en aftale, så udvises der p.t. ikke
den nødvendige fleksibilitet i forhandlingerne. Et af de vanskeligste
spørgsmål er, hvor balancen skal være mellem hhv. industrilandenes og
udviklingslandenes forpligtelser. Enkelte udviklingslande har også indike-
ret, at deres villighed til at indgå en aftale forudsætter indrømmelser på
landbrug. USA har herudover fremsat forslag om, at aftalen skal adresse-
re tvangsarbejde i fiskerierhvervet. EU støtter dette, men modstanden fra
flere andre medlemmer er stor. Fra dansk side vil et centralt budskab på
rådsmødet være, at EU skal blive ved med at presse på for, at MC12 le-
verer en aftale om fiskerisubsidier. Det er vigtigt, at aftalen især begræn-
ser de mest miljøskadelige subsidier og hermed giver et meningsfuldt
bidrag til FN Verdensmål 14 om bæredygtighed i havene. Også selvom
dette kan betyde, at EU eventuelt kan blive presset lidt på egne subsidier.
På rådsmødet forventes der også en generel drøftelse af reformer i
WTO. Reformer er en vigtig EU-prioritet for MC12, men det er ikke
sandsynligt, at der på ministerkonferencen kan opnås enighed om kon-
krete reformer. Det skyldes bl.a., at USA fortsat mangler at specificere
sine reformønsker, og herudover skal medlemmer som Kina og Indien
også inddrages mere i processen. EU kom med et omfattende reformfor-
slag i februar, og er hermed godt rustet til de videre drøftelser. Det er for
regeringen især vigtigt, at tvistbilæggelsessystemet bliver funktionelt igen,
og at emner som klima, miljø og arbejdstagerrettigheder kommer højere
op på dagsorden i WTO. Målsætningen for MC12 er igangsættelse af en
proces for reformarbejdet, der peger fremad mod næste ministerkonfe-
rence.
Det er i forhold til det grønne område positivt, at en gruppe af WTO-
medlemmer på MC12 ventes at vedtage erklæringer, der kan lægge spo-
rene til mere konkrete initiativer. Regeringen arbejder her særligt for
igangsættelsen af nye forhandlinger om liberalisering af handel med
2
Rådsmøde nr. 3823 (udenrigsanliggender (handel)) den 11. november 2021 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-21
3
grønne varer og tjenesteydelser og tiltag relateret til reform af subsidier
til fossile brændstoffer.
Udviklingen inden for andre plurilaterale forhandlingsspor
det vil sige
forhandlinger mellem særligt interesserede WTO-medlemmer - har gene-
relt også været ganske positiv siden seneste ministerkonference. På
MC12 ventes det, at der vil blive indgået en mindre aftale om national
regulering af tjenesteydelser. Aftalen skal sikre, at krav til faglige kvalifi-
kationer, tekniske standarder mv. ikke hindrer handlen med tjenesteydel-
ser unødigt, hvilket regeringen hilser velkommen. Herudover er det for-
håbningen, at der kan sikres yderligere fremdrift i forhandlingerne om e-
handel, som skal forbedre og udvide den globale elektroniske handel.
Senest er der gjort fremdrift på emner som forbrugerbeskyttelse, åbne
offentlige datakilder og e-signaturer. For EU er det en central reformpri-
oritet,
at plurilaterale aftaler gøres til en integreret del af WTO’s regelsæt.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege vigtigheden af, at Danmark og
EU forbliver en stålfast og proaktiv støtte af WTO og det multilaterale
regelbaserede handelssystem. På trods af de systemiske udfordringer, så
er det fortsat WTO-reglerne, der sætter rammerne og vilkårene for meget
af den globale handel. Herudover kan WTO i højere grad bidrage til at
adressere globale udfordringer. Jeg håber, at MC12 vil kunne vise dette
med vigtige bidrag til kampen mod COVID-19 og håndteringen af cen-
trale bæredygtighedsudfordringer.
Dagsordenspunkt 2:
EU’s handelsrelationer til USA
I drøftelsen af det handelspolitiske forhold mellem EU og USA forven-
ter jeg et todelt fokus: Dels på konkrete samarbejdsmuligheder bl.a. i det
nye transatlantiske handels- og teknologiråd (TTC); dels på status i de
eksisterende bilaterale handelstvister, særligt den aftale, EU og USA ind-
gik den 29. oktober i margen af G20-topmødet
om USA’s
straftold på
europæisk stål og aluminium. De samme emner
samt de amerikanske
forventninger til MC12
ventes at gå igen i en uformel udveksling med
den amerikanske handelsrepræsentant, USTR Katherine Tai i margen af
rådsmødet.
Efter Bidens tiltræden som præsident er mulighederne for at engagere
USA i et strategisk og fremsynet partnerskab på det handelspolitiske om-
råde klart forbedret. På EU/USA-topmødet den 15. juni 2021 gav dette
sig udslag i flere konkrete resultater. Væsentligst var beslutningen om at
nedsætte et nyt handel-
og teknologiråd (”Trade and Technology Coun-
cil”, TTC).
TTC skal fremme styrket koordination og samarbejde mellem
EU og USA om global handel, teknologi, digitalisering og standarder,
baseret på fælles demokratiske værdier.
TTC mødtes første gang den 29.-30. september i Pittsburgh i USA og
vedtog principper for samarbejde om eksportkontrol, investeringsscree-
3
Rådsmøde nr. 3823 (udenrigsanliggender (handel)) den 11. november 2021 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-21
4
ning, kunstig intelligens, værdikæder for halvledere og globale handelspo-
litiske udfordringer. Det næste møde på politisk niveau planlægges af-
holdt i Europa i første halvår af 2022. I mellemtiden vil en række under-
grupper arbejde videre med den tekniske substans.
Jeg har store forventninger til arbejdet i TTC, som vi fra dansk side vil
følge tæt. USA er vores vigtigste allierede, og regeringen ser TTC som et
positivt nyt skridt til at genskabe et tæt og ligeværdigt samarbejde. Vi vil
fra dansk side støttet arbejdet i TTC som en vigtig ramme for tættere
transatlantisk dialog og for opnåelse af konkrete resultater.
Samtidig skal vi være realistiske. Også under Biden ses undertiden ten-
dens til, at USA er optaget af at fremme egne amerikanske interesser.
Derfor støtter regeringen, at EU
parallelt med en aktiv og konstruktiv
indsats for at styrke samarbejdet med USA hvor muligt
skal være rede
til at håndhæve sine rettigheder og beskytte egne økonomiske interesser
hvor påkrævet. Det flyder naturligt af det underliggende princip
for EU’s
handelspolitik om åben strategisk autonomi, som Kommissionen intro-
ducerede tidligere i år, og som Danmark støtter.
En af de konkrete udfordringer har været
USA’s
straftold på europæisk
stål og aluminium
(den såkaldte ”232-told”). Tolden blev indført af
Trump-administrationen i 2018 med den begrundelse, at importen fra
EU udgjorde en national sikkerhedsrisiko for USA. Kommissionens
vurdering var
og er
at der var tale om et WTO-stridigt skridt. Derfor
valgte EU i 2018 at indføre WTO-medholdelige genbalancerende mod-
foranstaltninger i form af ekstratold på en række amerikanske varer og
anlægge en WTO-tvistbilæggelsessag mod USA.
Den øgede told har belastet den transatlantiske samhandel til skade for
virksomheder og forbrugere på begge sider. På den baggrund er det posi-
tivt, at EU og USA den 29. oktober d.å. har indgået en aftale om en kvo-
tebaseret model, som sikrer toldfrihed i USA for europæisk stål- og alu-
minium inden for en kvantitativ mængde svarende til importens størrelse
før 2018. Til gengæld suspenderer EU sine modbalancerende foranstalt-
ninger og WTO-tvistbilæggelsessagen.
Europæisk import til USA ud over de aftalte mængder vil stadig blive
pålagt straftold, og USA har dermed ikke opgivet den grundlæggende
tese om, at den europæiske import er en national sikkerhedsrisiko. Der-
for er løsningen ikke optimal, men den fjerner en vigtig ”irritant” i sam-
handlen og betyder, at EU og USA kan fokusere på i fælleskab at løse det
grundlæggende problem
global overkapacitet på stålområdet
frem for
at bekrige hinanden. Parterne har således aftalt, at man vil tage skridt til
at forhandle en global aftale om bæredygtig stål og aluminium, som også
skal bidrage til mere klimavenlig produktion af de to metaller.
4
Rådsmøde nr. 3823 (udenrigsanliggender (handel)) den 11. november 2021 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-21
5
På rådsmødet ventes Kommissionen at redegøre nærmere for det aftalte,
herunder forventningerne til det videre samarbejde med USA og andre
ligesindede lande. Der ventes bred opbakning fra medlemsstaterne til
den indgåede aftale.
Regeringen har løbende støttet Kommissionens bestræbelser på at for-
handle en mindelig løsning med USA. Det vil være et centralt dansk bud-
skab på rådsmødet, at EU generelt skal søge samarbejder, være fleksibel
og undgå eskalering i de handelspolitiske relationer til USA, men samti-
dig håndhæve sine rettigheder. Det gælder også ift. den langstrakte trans-
atlantiske handelstvist om statsstøtte til kommerciel flyproduktion (Air-
bus/Boeing-sagerne), som dog ikke ventes drøftet indgående på råds-
mødet. På EU/USA-topmødet var der
enighed om en femårig ”våben-
hvile”
i denne sag, og der arbejdes på at finde en permanent løsning.
Øvrige dagsordenspunkter
Under dagsordenspunktet om
eventuelt
ventes Kommissionen kort at
præsentere sin
årlige rapport om gennemførelse af EU’s handelsaftaler.
Rapporten udkom den 27. oktober og
udgør et element i EU’s styrkede
fokus på implementering og håndhævelse af forpligtelser på det handels-
politiske område, inkl. eliminering af handelsbarrierer og sikring af mere
lige globale konkurrencevilkår for europæiske virksomheder.
Ligeledes under
eventuelt
ventes Kommissionen kort at redegøre for status
i arbejdet med handel og bæredygtighed, herunder den igangværende
gennemgang af EU’s tilgang til handel og bæredygtig udvikling i EU’s
handelsaftaler (den såkaldte 15-punktsplan). Den offentlige høring om
gennemgangen udløb den 31. oktober 2021, og det er ikke forventnin-
gen, at Kommissionen så kort tid efter vil fremlægge en substantiel vur-
dering af de modtagne indlæg. En sådan ventes først i foråret 2022. Re-
geringen
ønsker et stærkt bæredygtighedselement i EU’s handelspolitik,
og jeg ser frem til Kommissionens anbefalinger til, hvordan indsatsen
kan styrkes.
I forbindelse med rådsmødet forventes endvidere en uformel frokost-
drøftelse om igangværende bilaterale frihandelsforhandlinger. Det er for-
ventningen, at Kommissionen vil give en orientering med fokus på hhv.
Chile og New Zealand, idet der i begge forhandlingsspor er gjort betyde-
lige fremskridt. Om der er udsigt til forhandlingsafslutning i 2021, er det
for tidligt at sige. Skulle der blive indgået en principaftale om en handels-
aftale med et eller begge af de to lande, vil teksten skulle gennemgå
sproglig-juridisk
gennemgang og oversættes til EU’s officielle sprog, in-
den den formelt forelægges for Rådet og Europa-Parlamentet.
Jeppe Kofod
5