Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3824 - økofin Bilag 1
Offentligt
2468154_0001.png
Notat
Samlenotat
vedr. EU’s budget for 2022
Nyt notat.
Kommissionens ændringsbrev nr. 1 til Kommissionens forslag til EU's budget for
2021 (KOM (2021) 642).
1. Resume
26. oktober 2021
Kommissionen
præsenterede d. 8. juni forslag til EU’s 2022-budget.
Som led i en fast, årlig
praksis, har Kommissionen d. 12. oktober præsenteret sit ændringsbrev til det oprindelige
budgetforslag. Ændringsbrevet indebærer isoleret set en stigning i det samlede forpligtigelsesniveau
på 1.243 mio. euro og en stigning i det samlede betalingsniveau på 1.232 mio. euro i forhold til
Kommissionens oprindelige forslag til EU’s 2022-budget.
Således udgør Kommissionens
opdaterede forslag et samlet forpligtelsesniveau på ca. 169 mia. euro og et betalingsniveau på ca.
171 mia. euro.
Ændringsbrevet indeholder bl.a. en række tekniske justeringer af udgifterne til den direkte
landbrugsstøtte, revideret profil for udgifterne til Brexit-reserven, opdateringer på EU-budgettets
indtægtsside, justeringer for decentrale agenturer samt på administrationsområdet.
Såfremt Kommissionens forslag til EU’s 2022-budget
inkl. ændringsbrev nr. 1 vedtages i sin
nuværende form, skønnes det danske EU-bidrag i 2022 at udgøre ca. 25 mia. kr. Der vil bl.a.
på baggrund af en endelig aftale om EU-budgettet kunne komme ændringer til dette skøn.
Der stiles mod afslutning af forhandlingerne
om EU’s 2022-budget
i Forligsudvalget mellem
Rådet og Europa-Parlamentet på ECOFIN-budget d. 12. november 2021.
Rådets position til
EU’s 2022-budget
lægger op til et udgiftsniveau på 167,7 mia. euro i
forpligtelsesbevillinger og 170,0 mia. euro i betalingsbevillinger. Europa-Parlamentets position
indeholder forpligtelsesbevillinger for 171,8 mia. euro og betalingsbevillinger for 172,5 mia. euro.
Der er således hhv. 4,1 i forpligtelser og 2,5 mia. euro i betalinger i forskel mellem Rådet og
Europa-Parlamentets holdninger.
Regeringen vil i forbindelse med forligsproceduren arbejde for, at Rådets position i videst muligt
omfang fastholdes. Det vil være afgørende for Danmark, at helt centrale danske hovedprioriteter
imødekommes i et endeligt kompromis. Dvs., at en endelig budgetaftale bør imødekomme
Danmark
–
og andre budgetansvarlige lande
–
på de væsentligste spørgsmål om især niveau for
margen, udgiftspolitiske prioriteringer, samlet set lavere udgiftsniveau, modernisering og
klimaindsatsen.
 Rådsmøde nr. 3824 (økonomi og finans (budget)) den 12. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 12/11-21
2468154_0002.png
Side 2 af 8
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde d. 12. oktober 2021 ændringsbrev nr. 1 til forslag til
EU's budget for 2022 af 8. juni 2021
1
, der skal behandles i henhold til
budgetproceduren. Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314
(beslutningsprocedure for budgettet) og finansforordningens artikel 41-42. Dertil
kommer, at
Kommissionens forslag til EU’s budget for 2022 er fremlagt med
udgangspunkt i rammerne for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027
(MFF’en),
herunder ordningen for den Europæiske Unions egne indtægter.
Idet Rådet og Europa-Parlamentet ikke har kunne opnå
enighed om EU’s budget
for 2022, blev der d. 26. oktober indledt en 21 dage lang forligsprocedure med
Kommissionen i rollen som mægler. Forligsproceduren afsluttes d. 15. november.
3. Formål og indhold
Kommissionen fremsatte d. 8. juni sit oprindelige
forslag til EU’s budget for 2022.
Kommissionen fremlagde d. 12. oktober sit årlige ændringsbrev til
budgetforslaget, der vil indgå som en del af forhandlingerne om 2022-budgettet
mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
3.1 Kommissionens ændringsbrev 1
Med Kommissionens ændringsbrev opjusteres det samlede forpligtelsesniveau
med 1.243 mio. euro, mens betalingsniveauet opjusteres med 1.232 mio. euro,
jf.
tabel 1.
Nedenfor følger en gennemgang af de væsentligste elementer i
Kommissionens ændringsbrev.
Tabel 1
Kommissionens ændringsbrev 1
Kommissionens
oprindelige forslag til
2022-budgettet
Forpligtelser
21.644
56.099
56.097
3.124
1.785
16.698
10.845
166.293
0
1.500
167.793
1.223
Betalinger
21.729
62.219
56.508
3.121
1.238
12.407
10.845
168.068
248
1.324
169.392
1.389
Kommissionens forslag til
2022-budget inkl. ÆB1
Forpligtelser
21.644
56.130
56.178
3.111
1.785
16.769
10.619
166.237
0
2.799
169.037
1.279
Betalinger
21.513
62.251
56.599
3.108
1.238
12.672
10.619
168.001
248
2.623
170.624
1.456
Mio. euro, løbende priser
Budgetkategori
1. Det indre marked,
innovation og det digitale
område
2. Samhørighed, resiliens og
værdier
3. Naturressourcer og miljø
4. Migration og
grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig
forvaltning
I alt budgetkategori 1-7
Heraf fleksibilitetsinstrument
Andre særlige instrumenter
I alt
Margen
Ændringsbrev 1
Forpligtelser
-
32
81
-13
-
71
-226
-56
-
1.299
1.243
56
Betalinger
-216
32
91
-13
-
265
-226
-67
-
1.299
1.232
67
Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding.
Kilde:
Kommissionens ændringsbrev 1 til Kommissions forslag til EU’s budget for 2022.
1
Se tidligere oversendt samlenotat
vedr. EU’s budget for 2022 af 30. juni 2021.
 Rådsmøde nr. 3824 (økonomi og finans (budget)) den 12. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 12/11-21
Side 3 af 8
Budgetkategori 1 - Det indre marked, innovation og det digitale område
Under
budgetkategori 1
foreslår Kommissionen at nedjustere betalingsbehovet i
2022 med 216 mio. euro, som følge af sen vedtagelse af programmet for Digitalt
Europa.
Budgetkategori 2 - Samhørighed, resiliens og værdier
Kommissionen foreslår at øge niveauet for forpligtelser og betalinger under
budgetkategori 2
med 32 mio. euro. Forøgelsen vedrører bevillinger til Det
Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) på 14 mio. euro i forpligtelser og
betalinger til IT-systemer med henblik på at monitorere knaphed på medicin og
medicinsk udstyr.
Dertil foreslår Kommissionen at styrke Det Europæiske Center for Forebyggelse
af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) med 10 mio. euro i forpligtelser og
betalinger, hvilket bl.a. skal ses i forlængelse af forslag til ændringsbudget 2 til
EU’s 2021-budget,
hvor det blev besluttet at styrke sekventeringskapaciteten i
medlemslandene med henblik på hurtigt at kunne påvise nye varianter af COVID-
19.
Endelig foreslår Kommissionen at øge bevillingen til Den Europæiske
Anklagemyndighed (EPPO) med knap 8 mio. euro i forpligtelser og betalinger
mhp. at håndtere EPPO’s efterslæb af sager inden for en rimelig tidsramme.
Budgetkategori 3 - Naturressourcer og miljø
Fsva.
Budgetkategori 3
har Kommissionen på baggrund af nye data opjusteret sin
vurdering af forpligtelsesniveauet og betalingsniveauet for direkte betalinger under
landbrugsstøtten i 2022 med 70 mio. euro.
Dertil kommer, at Kommissionen har justeret bevillingsbehovet til
partnerskabsaftalen om fiskeri på baggrund af udviklingen i forhandlingerne med
tredjelande. Kommissionen foreslår således at foretage en budgetneutral justering,
hvor 54 mio. euro i forpligtelser og 51 mio. euro i betalinger overføres fra en
reserve på budgettet. Dertil foreslår Kommissionen at øge bevillingen til
partnerskabsaftalen med yderligere 11 mio. euro i forpligtelser og 21 mio. euro i
betalinger.
Budgetkategori 4 - Migration og grænseforvaltning
Kommissionen foreslår at reducere bevillingen til Agentur for den Operationelle
Forvaltning af store IT-Systemer (eu-LISA) med 13 mio. euro i forpligtelser og
betalinger på baggrund af en sen vedtagelse af den relevante retsakt.
Budgetkategori 5
–
Sikkerhed og forsvar
Kommissionen lægger med ændringsbrev 1 op til, at der ikke foretages justeringer
fsva.
budgetkategori 5
ift. Kommissionens oprindelige forslag til 2022-budgettet.
Budgetkategori 6
–
Naboområder og verden
Som følge af forslag til
ændringsbudget 5 til EU’s 2021-budget
vurderer
Kommissionen, at betalingsniveauet under programmet for humanitær bistand i
 Rådsmøde nr. 3824 (økonomi og finans (budget)) den 12. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 12/11-21
2468154_0004.png
Side 4 af 8
2022 skal opjusteres med 265 mio. euro. Midlerne målrettes en fortsættelse af
eksisterende indsatser for humanitær bistand til flygtninge, der opholder sig i
Tyrkiet som følge af situationen i Syrien.
Derudover foreslås en opjustering af forpligtelsesniveauet til før-
tiltrædelsesstøtten til Tyrkiet med 71 mio. euro med henblik på at understøtte
eksisterende aktiviteter for flygtninge i Tyrkiet.
Budgetkategori 7
–
Europæisk offentlig forvaltning
Det følger af artikel 142 i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien, at
Storbritannien holdes ansvarlig for sin andel af EU’s
personales optjente
pensionsrettigheder til og med udgangen af 2020. I Kommissionens forslag til
EU’s 2022-budget
fremgik denne betaling som en del af EU-budgettets
indtægtsside. Kommissionen foreslår med ændringsbrev nr. 1 at opføre
Storbritanniens pensionsbidrag i 2022 på 225 mio. euro i forpligtelser og
betalinger som formålsbestemte indtægter til budgetlinjen for pensionsudgifter,
hvilket medfører en tilsvarende nedjustering.
Særlige instrumenter - Budgettering af Brexit-reserven
Rådet og Europa-Parlamentet opnåede d. 17. juni 2021 politisk enighed vedr.
udmøntningen af Brexit-reserven, som var afsat under EU's flerårige finansielle
ramme (MFF) 2021-2027. Denne indebærer bl.a., at en del af udbetalingen i 2021,
som fremgår af Kommissionens forslag til ændringsbudget 1 til EU’s 2021-
budget, udskydes til 2022 og 2023. Den underliggende retsakt trådte i kraft d. 6.
oktober 2021.
2
På den baggrund har Kommissionen medtaget udgiftsprofilen for
2022 på 1.299 mia. euro i forpligtelser og betalinger.
Opdateringer af indtægtssiden
Baseret på opdateret data vedr. genanvendelse af plastemballage for Tjekkiet,
Tyskland, Spanien, Kroatien, Italien, Ungarn, Østrig og Slovakiet har
Kommissionen justeret indtægtsgrundlaget for så vidt angår det samlede
plastbidrag i 2022. Opdateringen medfører en nedjustering for EU27 på ca. 2 mio.
euro, hvilket modsvares af en tilsvarende opjustering af medlemslandenes BNI-
bidrag.
Det følger af artikel 148 i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien, at
Storbritannien holdes ansvarlig for sin andel af de budgetmæssige forpligtelser til
EU’s budget, der er udestående til og med 31. december
2020. Sammenholdt med
Kommissionens forslag til EU’s 2022-budget
medfører en opdateret prognose for
Storbritanniens bidrag en stigning på 327 mio. euro, hvilket modsvares af en
tilsvarende nedjustering af medlemslandenes BNI-bidrag.
Endelig følger det af artikel 145 i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien
at sidstnævnte er ansvarlig for sin andel af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs
nettoaktiver under afvikling pr. 31. december 2020. Dette indebærer en
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755
 Rådsmøde nr. 3824 (økonomi og finans (budget)) den 12. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 12/11-21
2468154_0005.png
Side 5 af 8
opjustering på indtægtssiden i 2022 på ca. 37 mio. euro, hvilket modsvares af en
tilsvarende nedjustering af medlemslandenes BNI-bidrag.
3.2 Forhandlingssituationen
Tabel 2 giver et overblik over udgiftsniveauerne i Kommissionens opdaterede
budgetforslag, Rådets holdning og Europa-Parlamentets holdning til EU's budget
for 2022.
Tabel 2
Institutionernes position til EU’s
2022-budget
Kommissionens
forslag til 2022-
budget inkl. ÆB1
Forpligt
elser
21.644
Betalin
ger
21.513
Europa-
Parlamentets
position
Forpligt
elser
22.353
Betalin
ger
22.290
Forskel ml.
Rådets position
og ÆB1
Forpligt
elser
-425
Betalin
ger
75
Forskel ml.
Europa-
Parlamentets
position og ÆB1
Forpligt Betalin
elser
ger
709
777
Mio. euro,
løbende priser
Budgetkategori
1. Det indre
marked,
innovation og
det digitale
område
2.
Samhørighed,
resiliens og
værdier
3.
Naturressourcer
og miljø
4. Migration og
grænseforvaltni
ng
5. Sikkerhed og
forsvar
6. Naboområder
og verden
7. Europæisk
offentlig
forvaltning
I alt
budgetkategori
1-7
Andre særlige
instrumenter
I alt
Margen
Rådsposition
Forpligt
elser
21.219
Betalin
ger
21.588
56.130
62.251
55.707
61.883
57.134
62.782
-423
-368
1.004
531
56.178
3.111
1.785
16.769
10.619
166.237
2.799
169.037
1.279
56.599
3.108
1.238
12.672
10.619
168.001
2.623
170.624
1.456
56.072
3.079
1.765
16.197
10.822
164.863
2.799
167.662
2.653
56.500
3.076
1.231
12.243
10.823
167.344
2.623
169.966
2.093
56.310
3.230
1.868
17.262
10.846
169.003
2.799
171.802
420
56.630
3.176
1.280
12.839
10.847
169.838
2.623
172.461
326
-106
-32
-20
-572
203
-1.375
-
-1.375
1.375
-100
-32
-7
-429
203
-657
-
-657
637
132
119
83
492
227
2.765
-
2.765
-858
31
68
42
167
227
1.838
-
1.838
-1.131
Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding.
Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2022, Rådsposition til EU’s 2022-budget,
Europa-Parlamentets
position til
EU’s 2022-budget
Rådets position af 6. september udgør en justering af udgiftsniveauet ift.
Kommissions forslag til EU’s budget for 2022 med henblik på at sikre en forsigtig
og realistisk budgettering og samtidig tilvejebringe tilstrækkelige midler til at støtte
klart fastsatte prioriteter. Rådets position til 2022-budgettet indebærer ca. 167,7
mia. euro i forpligtelser og ca. 170 mia. euro i betalinger. Dertil indebærer Rådets
position en forøgelse af margen med 1.375 mio. euro i forpligtelser hhv. 657 mio.
euro i betalinger sammenlignet med Kommissionens forslag inkl. ændringsbrev
nr. 1.
Europa-Parlamentets position indebærer et forpligtelsesniveau på 171,8 mia. euro
hhv. et betalingsniveau på 172,5 mia. euro. Det fremgår ikke eksplicit af Europa-
Parlamentets position, hvor stor en del, der ønskes finansieret af de ikke-tematiske
 Rådsmøde nr. 3824 (økonomi og finans (budget)) den 12. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 12/11-21
Side 6 af 8
særlige instrumenter. Dertil fastholder Europa-Parlamentets sit ønske om 322 nye
stillinger i Europa-Parlamentet i 2022.
Den samlede forskel mellem Rådets og Europa-Parlamentets position til EU's
2022-budget er 4,1 mia. euro i forpligtigelsesbevillinger og 2,5 mia. euro i
betalingsbevillinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet nåede til enighed om et forslag til udgiftsniveauet for 2022-
budgettet d. 20. oktober 2021, og har i den forbindelse stillet forslag om at afvise
Rådets reduktioner på samtlige budgetkategorier. Herudover har Europa-
Parlamentet på alle udgiftsområder under udgiftsloftet forøget både forpligtelses-
og betalingsniveauet i forhold til Kommissionens forslag. For de tematiske særlige
instrumenter accepterer EP det samme udgiftsniveau, som Kommissionen og
Rådet foreslår.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet et forslag i relation til
EU’s budget
kun kan behandles på EU-niveau.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Når der er opnået enighed om EU's budget for 2022, vil det få betydning for
niveauet for det danske EU-bidrag i 2022, der vil blive opført på finansloven for
2022.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Såfremt Kommissionens forslag
til EU’s 2022-budget
inkl. ændringsbrev nr. 1
vedtages uændret, skønnes det danske EU-bidrag i 2022 at udgøre ca. 25 mia. kr.
Der kan komme ændringer til skønnet, herunder som følge af evt.
ændringsbudgetter i løbet af 2022, ændrede skøn for toldindtægter, BNI,
momsberegningsgrundlag, niveau for genanvendt plastemballage, bødeindtægter
mv.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af
udgifterne på de forskellige udgiftsområder, vurderes forslaget til EU’s 2022-
budget at have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til
danske landmænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner,
strukturfondsmidler til vækstfora, støtte til små og mellemstore danske
virksomheder mv. De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke
kvantificeres, men afhænger især af hvor stor en andel af budgettet, der tildeles
vækstpolitikker.
8. Høringer
Ikke relevant.
 Rådsmøde nr. 3824 (økonomi og finans (budget)) den 12. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 12/11-21
Side 7 af 8
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række budgetansvarlige lande ventes at argumentere for, at EU’s budget skal
være retvisende og afspejle det faktiske udgiftsbehov. Endvidere ventes samme
gruppe af lande at argumentere for, at der er behov for en skarp prioritering af
EU’s udgifter på lige
vis med den prioritering medlemslandene foretager i deres
nationale budgetter.
En anden gruppe af lande forventes at lægge vægt på, at bevillinger til
samhørighedspolitikken prioriteres, da dette ses som en forudsætning for vækst og
beskæftigelse i disse lande.
10. Regeringens generelle holdning
COVID-19 udgør fortsat et stort usikkerhedsmoment for de europæiske
økonomier. Det understreger nødvendigheden af at sikre tilstrækkelige margener
til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter, som måtte opstå i løbet af året.
Regeringen finder derfor, at der er behov for en større margen i 2022-budgettet,
så EU hurtigt kan reagere, hvis der i løbet af året opstår uforudsete behov.
Samtidig skal EU-budgettet i 2022 bringes i spil til at understøtte den fortsatte
genopretning af de europæiske økonomier og hjælpe den grønne omstilling på vej.
Det kræver bl.a., at udgifterne fokuseres på de områder, hvor en fælleseuropæisk
indsats har størst merværdi, mens andre mere traditionelle udgiftsområder bør
reduceres
–
også for at begrænse belastningen af medlemslandenes offentlige
finanser, som fortsat er pressede af COVID-19 håndteringen.
Fra regeringens side finder man det helt centralt, at der i budgetforhandlingerne
foretages samme konsolideringsbestræbelser og vanskelige prioriteringer, som
udgør rammerne for den nationale budgetlægning i medlemslandene. Der skal
dermed foretages reelle udgiftspolitiske prioriteringer frem for tilførsel af nye
udgifter, således at der sikres et samlet set lavere udgiftsniveau, en modernisering
af budgettet og større margen til håndtering af evt. uforudsete udgifter.
Det er meget vigtigt, at EU’s budget
for 2022 adresserer de største
grænseoverskridende udfordringer, som EU står overfor. Her er det særligt vigtigt,
at understøttelse af den grønne omstilling prioriteres højt, samt at der fokuseres
på politikker, der har størst dokumenteret effekt ift. den grønne omstilling.
Inden for ovennævnte ramme vil Danmark vægte følgende mere specifikke
prioriteter:
•
Budgetkategori 1 det indre marked, innovation og det digitale område
skal prioritere
midler til excellencebaseret forskning og digitalisering.
•
Budgetkategori 2 samhørighed, resiliens og værdier
skal bidrage til en samlet reduktion
af udgiftsniveauet. Dertil prioriteres det højt, at midler anvendes til den grønne
omstilling.
 Rådsmøde nr. 3824 (økonomi og finans (budget)) den 12. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 12/11-21
Side 8 af 8
•
Budgetkategori 3 naturressourcer og miljø
skal afsætte realistiske bevillinger til
landbrugspolitikken, idet budgetkategorien traditionelt er overbudgetteret i
Kommissionens forslag. Dertil prioriteres det højt, at midler anvendes til den
grønne omstilling og bidrager til faktiske og dokumenterbare klima- og
miljøforbedringer.
•
Budgetkategori 4 migration og grænseforvaltning
skal indebære en betydelig
prioritering af midler til migrationsindsatsen, som bl.a. skal bidrage til arbejdet
for et mere retfærdigt og humant asylsystem.
Kommissionens forslag indebærer meget markante stigninger, der risikerer at
resultere i absorberingsudfordringer samt manglende luft til hurtigt og
effektivt at kanalisere midler til uforudsete situationer. Derfor ønsker
regeringen mere moderate udgiftsstigninger generelt.
•
Budgetkategori 5 sikkerhed og forsvar
skal bidrage til en samlet reduktion i forhold
til Kommissionens forslag.
•
Budgetkategori 6 naboområder og verden
skal prioritere Afrika og nærområderne for
at adressere de grundlæggende årsager til migration. Dertil skal den
humanitære bistand og Grønlandsinstrumentet prioriteres.
•
Fsva.
budgetkategori 7 europæisk offentlig forvaltning
anlægges en stram og
budgetansvarlig linje. I forlængelse heraf finder regeringen det meget vigtigt, at
antallet af ansatte fastholdes ift. 2020-niveauet i overensstemmelse med
konklusionerne fra Det Europæiske Råd d.
21. juli vedr. MFF’en for 2021-
2027.
Det vil være afgørende for Danmark, at helt centrale danske hovedprioriteter i
videst mulige omfang imødekommes. Dvs., at en endelig budgetaftale, bør
imødekomme Danmark
–
og andre budgetansvarlige lande
–
på de væsentligste
spørgsmål om især niveau for margen, udgiftspolitiske prioriteringer, samlet set
lavere udgiftsniveau, modernisering og klimaindsatsen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli
2021.