Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3828 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2021-17310
Den 5. november 2021
Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 19. november 2021
SAMLENOTAT
1. Vand i EU’s eksterne relationer –
Centralasien ............................................................................2
2. Udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og
midlertidig anvendelse af partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens
medlemsstater på den ene side og medlemmerne af Organisationen af stater i Afrika, Caribien
og Stillehavet (OACSS) på den anden side ......................................................................................4
1
 Rådsmøde nr. 3628 (udenrigsanliggender - udvikling) den 19. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-21 - udvikling
2473954_0002.png
1.
Vand i EU’s eksterne relationer –
Centralasien
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På Rådsmødet vil eneste regulære dagsordenspunkt være en drøftelse af vand i EU's eksterne udviklingsaktiviteter
med fokus på Centralasien og med udgangspunkt i et sæt rådskonklusioner. På Rådsmødet forventes
rådskonklusioner vedr. vand i EU's eksterne relationer at blive vedtaget. Rådskonklusionerne har til formål at
bidrage til en mere koordineret EU-indsats på vandområdet og understreger vandområdets centrale betydning på
en række områder som fred og sikkerhed, klima, sundhed, ligestilling og miljø. Der lægges desuden op til at
understrege FN’s centrale rolle på vandområdet, herunder støtte til en ny særlig FN-udsending
for vand, samt
behovet for fælles indsats fra EU og medlemslandenes side for at bidrage til opfyldelsen af SDG6. Der forventes
bred opbakning til rådskonklusionerne. Særligt medlemslande, der har omfattende udviklingsengagementer på
vandområdet, har prioriteret sagen højt. Regeringen har prioriteret vandområdet
–
rent drikkevand og rensning af
spildevand - ikke mindst som en del af udviklingspolitikken, herunder særligt styrket fokus på klimatilpasning.
Der vil være et geografisk fokus på Centralasien i drøftelsen, om end rådskonklusionerne har et globalt sigte og
dermed ikke er afgrænsede til Centralasien.
2. Baggrund
Vand har en central
betydning for EU’s eksterne relationer, der er blevet yderligere understreget
under COVID19-krisen samt ikke mindst klimaforandringerne. Drøftelserne og
rådskonklusionerne skal ses i lyset af behovet for at berøre vand som en mere tværgående del af
EU’s
eksterne relationer samt tage højde for nye samarbejdsmuligheder gennem Team Europe-
tilgangen. Med klimaforandringerne står det klart, at vand i tillæg til udviklingspolitikken også har
strategisk betydning for en række andre områder som eks. sundhed, miljø, fred og sikkerhed. Der
vil ligeledes være grundlag for at tage første skridt fra EU’s side frem mod den store FN-
vandkonference i 2023. Danmark har særligt de seneste år haft fokus på vandområdet, herunder
et betydeligt fokus på klimatilpasning samt ny og forbedret adgang til rent vand i Afrika samt
flere strategiske sektorsamarbejder. Danmark har ikke et udviklingspolitisk engagement med
Centralasien.
3. Formål og indhold
Drøftelsen vil fokusere på vand i EU's eksterne udviklingsaktiviteter, med fokus på Centralasien
og med udgangspunkt i rådskonklusionerne. Det er forventningen, at konklusionerne og
drøftelserne kommer til at spille ind i topmødet mellem EU og Centralasien senere i november,
hvorfor dagsordenen på Rådsmødet vil have et geografisk fokus på Centralasien.
Rådskonklusionerne har til formål at bidrage til en mere koordineret EU-indsats på
vandområdet, herunder med blik for Team Europe-tilgangen. Der henvises bl.a. til tidligere
rådskonklusioner fra 2018 og 2019 med fokus på hhv. vanddiplomati samt rent drikkevand og
sanitet. Rådskonklusionerne understreger vandområdets strategiske betydning for en række
områder, herunder eks. klima, ligestilling, sundhed, fødevaresikkerhed, bekæmpelse af fattigdom
samt fred og stabilitet. De fremhæver også adgang til rent drikkevand og sanitet som centralt,
herunder ikke mindst for piger og kvinder. Der lægges desuden op til at understrege FN’s
centrale rolle på vandområdet, herunder støtte til en ny særlig FN-udsending for vand, samt
behovet for fælles indsats fra EU og medlemslandenes side for at bidrage til opfyldelsen af
SDG6. Koblingen til natur og biodiversitet understreges ligeledes, og bl.a. naturbaserede
løsninger fremhæves som særligt relevante i denne forbindelse.
2
 Rådsmøde nr. 3628 (udenrigsanliggender - udvikling) den 19. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-21 - udvikling
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til rådskonklusionerne. Særligt medlemslande, der har omfattende
udviklingsengagementer på vandområdet, har prioriteret sagen højt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens holdning generelt er, at vandområdet står centralt for EU’s eksterne relationer,
herunder ikke mindst ift. klima, fødevarer, ligestilling samt fred og sikkerhed. Regeringen har
prioriteret vandområdet som en del af udviklingspolitikken, herunder særligt styrket fokus på
klimatilpasning.
Regeringen støtter generelt op om et styrket fokus på fælles EU-indsatser på vandområdet og
finder det særligt vigtigt, at de kommet de fattigste og mest klimasårbare lande til gode.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3
 Rådsmøde nr. 3628 (udenrigsanliggender - udvikling) den 19. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-21 - udvikling
2473954_0004.png
2. Udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og
midlertidig anvendelse af partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens
medlemsstater på den ene side og medlemmerne af Organisationen af stater i Afrika,
Caribien og Stillehavet (OACSS) på den anden side
KOM dok foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Det slovenske EU-formandskab stiler mod, at Rådet (udenrigsanliggender - udvikling) i februar 2022 skal
vedtage en
afgørelse om EU’s undertegnelse og midlertidig anvendelse af en
ny partnerskabsaftale mellem EU,
EU’s medlemslande
og OACSS-landene. Der er lagt op til en såkaldt blandet aftale, som også skal undertegnes
og ratificeres individuelt af EU’s medlemslande. Selve undertegnelsen forventes at kunne finde sted i foråret 2022
således, at den nye partnerskabsaftale med enkelte undtagelser kan bringes midlertidigt i anvendelse pr. 1. juli
2022.
2. Baggrund
Det slovenske formandskab har fremlagt forslag til rådsafgørelse om undertegnelse og
midlertidig anvendelse af en ny partnerskabsaftale mellem EU,
EU’s
medlemslande og 79 lande i
Afrika, Caribien og Stillehavet, organiseret i Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og
Stillehavet (OACSS), hidtidigt kendt som AVS-landene. Den nye partnerskabsaftale skal afløse
Cotonou-aftalen, som har dannet ramme for samarbejdet siden 2000. I rådsafgørelsen lægges op
til, at den nye partnerskabsaftale indgås som en blandet aftale, hvilket indebærer, at samtlige EU-
medlemsstater skal ratificere aftalen, inden den kan træde i kraft. Der lægges i rådsafgørelsen
samtidig op til, at de dele af aftalen, der henhører under Unionens kompetence, bringes
midlertidigt i anvendelse indtil alle ratifikationsprocedurer er tilendebragt, og den samlede aftale
kan træde endeligt i kraft. De dele af aftalen, som er undtaget fra midlertidig anvendelse
omhandler nationale forhold, sikkerhedspolitik, organiseret kriminalitet og finansielle ydelser.
Aftalen vil få fuld anvendelse, når alle EU-medlemslande og to tredjedele af OACSS-lande har
ratificeret aftalen.
Forhandlingerne om en ny og moderniseret partnerskabsaftale blev indledt i september 2018.
Aftaleteksten for den nye partnerskabsaftale blev paraferet af EU-kommissær Jutta Urpilainen og
OACSS-landenes chefforhandler, Togos udenrigsminister Robert Dussey, den 15. april 2021,
hvilket markerede afslutningen på forhandlingerne. Danmark vurderer at aftaleteksten ligger
inden for det aftalte forhandlingsmandat fra Rådet til Kommissionen.
3. Formål og indhold
Afgørelsen om EUs undertegnelse og midlertidige anvendelse af den nye partnerskabsaftale vil
bringe det moderniserede samarbejde tættere på fuldbyrdet implementering, hvilket dog
forudsætter, at alle parter til aftalen afslutter deres respektive interne procedurer for så vidt angår
underskrift og ratifikation.
Den nye partnerskabsaftale sigter mod et ambitiøst og styrket politisk partnerskab mellem EU,
EUs medlemslande og medlemmerne af OACSS. Det overordnede formål er skabe gensidige
fremskridt inden for områder af fælles interesse.
4
 Rådsmøde nr. 3628 (udenrigsanliggender - udvikling) den 19. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-21 - udvikling
Med den nye aftales opbygning i et fælles fundament samt tre regionsspecifikke protokoller
tilstræber man en mere skræddersyet tilgang, der tager højde for regionernes særlige karakteristika
og befolkningernes behov i landene i henholdsvis Afrika, Caribien og Stillehavet. Det fælles
fundaments principper er gældende for alle de involverede lande. Aftalens afsnit omhandler
generelle bestemmelser, strategiske prioriteter (menneskerettigheder og demokrati, fred og
sikkerhed, social og menneskelig udvikling, økonomisk udvikling og vækst, miljø og
klimaforandringer, migration og mobilitet), globale alliancer og internationalt samarbejde,
samarbejdsformer og implementering, samt institutionelt rammeværk. Hertil kommer to
specifikke annekser, der vedrører henholdsvis tilbagetagelse og Den europæiske
Investeringsbanks operationer. Aftalen sigter mod at kunne adressere de næste årtiers
udfordringer og sætter fokus på globale løsninger på globale udfordringer. Således er målet, at
den nye aftale desuden skal være instrumentel i forhold til at fremme 2030-dagsordenen og de 17
verdensmål. Desuden er den i overensstemmelse med den nye europæiske konsensus om
udvikling, og støtter
den globale strategi for EU’s udenrigs-
og sikkerhedspolitik
(FUSP’en).
I forhold til Cotonou-aftalen indeholder den nye aftale fremskridt særligt i forhold til
bestemmelserne om menneskerettigheder, god regeringsførelse, fred og sikkerhed, klima og miljø
samt ikke mindst SRSR og migration. Aftalen indeholder således et stærkt afsnit om
klimaforandringer og bæredygtig udvikling, der fordrer til, at parterne bidrager til
implementeringen af Paris-aftalen. Desuden lykkedes det i slutfasen af forhandlingerne at sikre,
at seksuelle rettigheder er blevet en del af aftalen under det fælles fundament. Et andet resultatet
af særlig relevans er aftalens styrkede fokus på migration, hvor aftalen ligesom i Cotonou-aftalen
indeholder en klar accept af den internationale forpligtelse til tilbagetagelse af egne statsborgere
uden lovligt ophold. Hertil er parterne som noget nyt blevet enige om specifikke og omfattende
retningslinjer for opfyldelsen af forpligtelsen. Dette blev opnået bl.a. gennem en betydelig
politisk indsats fra dansk side. Dertil kommer forpligtelserne i forhold til at adressere årsagerne
til irregulær migration, skabe bedre muligheder for regulær migration gennem bl.a. transparente
procedurer for at opnå ret til at arbejde eller studere samt modarbejde grænseoverskridende
kriminalitet og menneskesmugling gennem øget informationsudveksling. Parterne nåede også til
enighed om at sikre sammenhængen og komplementariteten mellem Afrika-Protokollen og det
kontinentale samarbejde mellem EU og Den Afrikanske Union (AU). Den strategiske og
politiske retning fra AU-EU-topmøderne samt relaterede erklæringer skal således tages i
betragtning i gennemførelsen af denne protokol.
Såfremt en aftalepart ikke overholder forpligtelserne i aftalen, indeholder den som hidtil
procedurer for igangsættelse af konsultationer mellem parterne. Varige uoverensstemmelser kan i
sidste ende føre til suspendering af hele eller dele af aftalen for de overtrædende parter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet opfordrer i en beslutning vedtaget den 4. oktober 2016 om fremtiden for
forbindelserne mellem ACP-landene og EU post-2020 til, at 2030-dagsordenen og
verdensmålene sættes i centrum for det fremtidige samarbejde. Der opfordres til, at samarbejdet
fremadrettet bør udformes, så det fastholder de dele af det nuværende regelværk, der er af
universel karakter inden for en overordnet fælles retslig bindende ramme. Denne udtalelse blev
fastholdt af Parlamentets komite for udvikling d. 28. november 2019. Europa-Parlamentets
godkendelse af aftalen er nødvendig for EU's tiltrædelse til aftalen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5
 Rådsmøde nr. 3628 (udenrigsanliggender - udvikling) den 19. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-21 - udvikling
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har isoleret set ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Den kommende partnerskabsaftale vil udstikke rammen for
samarbejdet mellem EU og OACSS-landene, hvorunder visse af de indsatser, der finansieres
gennem EU’s instrument
for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde
(NDICI), er inkluderet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel enighed om aftaleteksten for partnerskabsaftalen. Formandskabets oplæg til de
dele af aftalen, der kan bringes midlertidigt i anvendelse med forventet virkning fra juli 2022 er
delt til konsultation med OACSS-forhandlerne. Fra visse EU-medlemslandes side har der under
forhandlingerne været udtrykt skepsis omkring visse elementer af aftalen, herunder bl.a.
vedrørende SRSR og migration. Det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at denne
skepsis kan få indvirkning på den nationale ratificeringsproces i disse lande.
Kommissionen har i de afsluttende drøftelser om aftalens juridiske karakter fastholdt, at aftalen
efter Kommissionens opfattelse burde have været indgået af EU alene uden medlemsstaterne
(dvs. som en såkaldt EU-only-aftale og ikke en blandet aftale). Det skyldes, at alle dele af aftalen
efter Kommissionens opfattelse henhører under Unionens kompetence.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er tilfreds med den foreslåede aftale og hilser dermed fremgang i processen mod
vedtagelse af aftalen velkommen. Danmarks prioriteter i forhold til forhandlingsmandatet var at
sikre en balanceret og moderne aftale, som kunne fungere som en effektiv måde at imødegå
fremtidens udfordringer på, herunder i forhold til vigtige spørgsmål for Danmark såsom
menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse samt ikke mindst migration og gensidig
forpligtigelse i forhold til tilbagetagelse af egne borgere. Den nye aftale sikrer det fremtidige
partnerskab med OACSS-landene og udvider desuden samarbejdet i forhold til tidligere på en
række strategiske prioriteter til begge parters fordel.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 16. marts 2018 til
forhandlingsoplæg.
6