Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3829 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2021-17311
Den 8. november 2021
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23. november 2021
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december (udkast til kommenteret
dagsorden) ........................................................................................................................................2
2. Rådskonklusioner om styrket kollektivt beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed
over for fremtidige kriser ..................................................................................................................4
3. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen ...............................................................6
4. Status for forholdet mellem EU og UK ........................................................................................9
5. Den landespecifikke retsstatsdialog ........................................................................................... 13
6. Lovgivningsmæssig programmering
–
Kommissionens arbejdsprogram for 2022 ................... 15
1
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
2477610_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december (udkast til kommenteret
dagsorden)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 23. november 2021 forventes udkastet til kommenteret dagsorden for
mødet i Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december præsenteret og drøftet. Udkastet til kommenteret dagsorden
foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd er fortsat under overvejelse. På nuværende
tidspunkt er forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december vil være en drøftelse
af status vedrørende Covid-19,
EU’s krisehåndtering og modstandsdygtighed samt EU’s relation til Afrika forud
for det forventede EU-Afrika topmøde i starten af 2022. Derudover vil der være en drøftelse af stigende
energipriser i opfølgning på Det Europæiske Råd den 22.
–
23. oktober 2021.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december 2021. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 23. november 2021 forventes udkastet til
kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december præsenteret og
drøftet. Udkastet til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet i
Det Europæiske Råd er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt er forventningen, at
der på mødet i Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december vil være en drøftelse af status
vedrørende Covid-19,
EU’s krisehåndtering og modstandsdygtighed, samt EU’s relation til
Afrika forud for det forventede EU-Afrika topmøde i starten af 2022. Derudover vil der være en
drøftelse af stigende energipriser i opfølgning på Det Europæiske Råd den 22.
–
23. oktober
2021.
Dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december 2021
ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget,
for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at
Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
2
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når der
foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes
holdninger ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
2477610_0004.png
2. Rådskonklusioner om styrket kollektivt beredskab, indsatskapacitet og
modstandsdygtighed over for fremtidige kriser
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 23. november 2021 forventes vedtaget rådskonklusioner om styrket
kollektivt beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed (resiliens) over for fremtidige kriser.
Rådskonklusionerne er fortsat under forhandling, men forventes at fokusere på at styrke den tværsektorielle
indsatskapabilitet og beredskab samt at sikre opbygningen af modstandsdygtighed og mindske europæisk
afhængighed igennem en række tiltag. Regeringen støtter det fortsatte arbejde med at styrke europæisk kollektivt
beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed over for fremtidige kriser og forventer derfor også at kunne
støtte rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd opfordrede i juni 2021 det slovenske formandskab for Rådet til ”at
arbejde
videre med at forbedre vores kollektive beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed over for fremtidige
kriser…”.
Formandskabet har på den baggrund igangsat forhandlinger om rådskonklusioner på
området.
Der er generelt stort europæisk fokus på modstandsdygtighed
(”resilience”) og strategisk
autonomi. Modstandsdygtighed fremhæves således som en særskilt prioritet i det slovenske
formandskabsprogram. Kommissionen lægger i dets arbejdsprogram for 2022 ligeledes vægt på
at opbygge en modstandsdygtig Union. Herudover forventes det Europæiske Råd i december at
drøfte krisehåndtering og modstandsdygtighed.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 23. november 2021 ventes der vedtaget
rådskonklusioner om styrket kollektivt beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed
(resiliens) over for fremtidige kriser.
Rådskonklusionerne er fortsat under forhandling og derfor stadig behæftet med væsentlig
usikkerhed. Det forventes, at rådskonklusionerne vil omhandle behovet for at forbedre EU-
systemets og medlemsstaternes håndtering af kriser, som i stigende grad er grænseoverskridende
og komplekse, og derfor i højere grad kan have en effekt på tværs af EU. Det forventes, at
Rådskonklusionerne vil fremhæve læren fra COVID-19-krisen, men også fra en række af de
andre kriser, som medlemsstaterne har skullet håndtere i de senere år.
Hertil forventes det, at rådskonklusionerne vil fokusere på at sikre opbygningen af
modstandsdygtighed generelt ved at understrege betydningen af at mindske europæisk
afhængighed på kritiske områder, samt vigtigheden af at håndtere nye trusler, for eksempel
desinformationsoperationer og cyberangreb. Rådskonklusionerne forventes også at indeholde
forslag til udvalgte organisatoriske tiltag, herunder styrket koordination, bedre afdækning af risici
og mere jævnlige diskussioner på rådsmøder, herunder i Rådet for Almindelige anliggender.
Det kan forventes, at rådskonklusionerne også vil berøre andre emner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
4
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for
EU’s budget, for samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Rådskonklusionerne kan dog blive fulgt op af konkrete tiltag, der vil kunne få sådanne
konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når der foreligger konkrete
forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådskonklusionerne ventes generelt at få en positiv modtagelse fra medlemslandene, idet der er
et generelt fokus på at styrke det kollektivt beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed
over for fremtidige kriser. Der må generelt forventes samme skillelinjer på spørgsmål om
modstandsdygtighed, som på den bredere dagsorden om strategisk autonomi.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter det fortsatte arbejde med at styrke europæisk kollektivt beredskab,
indsatskapacitet og modstandsdygtighed over for fremtidige kriser, idet forfølgelsen af styrket
modstandsdygtighed bør ske med respekt for nationale kompetencer og uden at være på
bekostning af princippet om en åben økonomi. Regeringen ventes at kunne støtte vedtagelsen af
rådskonklusioner, såfremt de endelige rådskonklusioner vurderes at afspejle danske synspunkter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
2477610_0006.png
3. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen
KOM-dokument forefindes ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 23. november forventes en bred drøftelse om status for
EU’s udvidelse
med fokus på det vestlige Balkan. Rådet vil derudover muligvis skulle tage stilling til Kommissionens udkast til
EU's generelle holdninger (forhandlingsrammer) vedrørende tiltrædelsesforhandlingerne med hhv. Albanien og
Nordmakedonien. Forhandlingsrammerne skal vedtages ved enstemmighed forud for afholdelsen af de
regeringskonferencer, som markerer den formelle begyndelse på optagelsesforhandlingerne med kandidatlandene
Albanien og Nordmakedonien.
2. Baggrund
På mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 24. marts 2020 blev der opnået enighed om
indledning af optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. Rådskonklusionerne
udtrykte i den forbindelse opbakning til Kommissionens meddelelse om en ny metode for
udvidelsesforhandlinger med det vestlige Balkan. Rådskonklusionerne beskrev endvidere en
række krav, som de to kandidatlande hver især skal leve op til, inden optagelsesforhandlingerne
kan påbegyndes. Det gælder ikke mindst ift. Albanien.
Kommissionen har den 12. maj 2021 fremlagt sin vurdering af Albaniens fremskridt i EU-
integrationsprocessen. Kommissionen vurderer, at Albanien i tilstrækkelig grad har leveret på de
betingelser, der blev fastlagt i rådskonklusionerne i marts 2020.
Kommissionen fremlagde den 19. oktober 2021 sin årlige udvidelsespakke. Generelt tegnes der
et billede af, at der i de fleste lande ikke har været store fremskridt siden sidste år. Det skyldes i
høj grad COVID-19-pandemien, men afspejler også, at flere af landene kun i begrænset omgang
har gennemført reformer af betydning. Albanien og Nordmakedonien er de to lande, der har
gjort størst fremskridt i perioden. Også Serbien har gjort begrænsede fremskridt.
Der er stor opbakning i Rådet til indledning af optagelsesforhandlinger med Albanien og
Nordmakedonien. Forinden skal Rådet nå til enighed om de forhandlingsrammer, der skal
strukturere optagelsesforhandlingerne. Imidlertid blokerer et enkelt medlemsland for
forhandlingsrammen for Nordmakedonien pga. en bilateral strid. Selvom vetoet ikke vedrører
forhandlingsrammen for Albanien, kan den heller ikke godkendes, da en række lande ikke har
ønsket at opsplitte vedtagelsen af forhandlingsrammerne for de to lande.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at give medlemsstaterne en mulighed for bredt at drøfte EU’s
udvidelse. Der er ikke på forhånd lagt op til, at der skal træffes beslutninger på rådsmødet, og der
forventes som udgangspunkt ikke vedtaget konklusioner om udvidelsespakken.
Fsva. spørgsmålet om indledning af optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien
vil det i givet fald kræve, at det medlemsland, der blokerer for Nordmakedoniens
forhandlingsramme, ophæver sit veto. Det er endnu uklart, om det vil ske.
6
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
Forhandlingsrammerne for de to kandidatlande er udarbejdet med udgangspunkt i den ny
metode for udvidelsen. Udkastene til forhandlingsrammer beskriver, hvordan den nye metode i
praksis vil blive implementeret i optagelsesforhandlingerne, så forhandlingsprocessen kan blive
mere troværdig, mere forudsigelig, mere dynamisk og være genstand for stærkere politisk styring.
Det understreges, at processen er reversibel, dvs. at den kan skrues tilbage, hvis udviklingen
tilsiger det.
Der planlægges afholdt regeringskonferencer med kandidatlandene Montenegro og Serbien i
december måned. Begge lande forhandler pt. om optagelse i EU efter den nye metode for
udvidelsen. Fsva. Montenegro er alle forhandlingskapitler (under den nye metode samlet i
såkaldte
clusters,
dvs. kapitelgrupperinger) åbnet. Fsva. Serbien er 18 ud af 35 kapitler åbne. Det er
forventningen, at mange lande på rådsmødet vil give deres opbakning til, at der åbnes yderligere
kapitler/kapitelgrupperinger med Serbien.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generel drøftelse på rådsmødet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om de udkast til forhandlingsrammer med Nordmakedonien og Albanien,
der blev forhandlet sidste år, men som ikke kunne vedtages grundet vetoet fra en enkelt
medlemsstat. Regeringen tager Kommissionens meddelelse om, at Albanien har opfyldt de krav,
der blev stillet af Rådet i marts 2020, til efterretning. Regeringen støtter på den baggrund
afholdelsen af regeringskonferencer med Albanien og Nordmakedonien, når der kan opnås
enighed om forhandlingsrammerne. Regeringen vil arbejde for, at forhandlingsrammerne med
Albanien og Nordmakedonien forbliver i overensstemmelse med de principper, der blev knæsat i
den nye metode. Det gælder især ift. følgende elementer: 1) udvidelsesprocessen skal være
baseret på en strengt meritbaseret tilgang, 2) det skal være muligt at skrue processen tilbage, hvis
udviklingen tilsiger det (reversibilitet), og 3) der skal større fokus på den reelle implementering og
håndhævelse af reformer, særligt inden for de væsentlige områder, der vedrører demokratiske
institutioner og retsstatsprincipper.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
7
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
Folketingets Europaudvalg modtog den 3. juni 2021 et grund- og nærhedsnotat om
Kommissionens vurdering af Albaniens fremskridt i EU-integrationsprocessen. Punktet
udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen har senest været forelagt for Folketingets
Europaudvalg til orientering den 16. juni 2021.
8
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
2477610_0009.png
4. Status for forholdet mellem EU og UK
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet forventes fokus på forhandlingerne med UK om udmøntning af Nordirlands-protokollen.
Kommissionen har den 13. oktober præsenteret en løsningspakke for Nordirlands-protokollen, der omfatter
konkrete løsninger på praktiske udfordringer forbundet hermed for nordirske borgere og virksomheder, men
samtidig afvist britiske ønsker om at genåbne Protokollen. Fra dansk side støttes Kommissionens tilgang med
fokus på løsning af konkrete udfordringer og afvisningen af britiske ønsker om genåbning af Protokollen, idet
imødekommelse heraf vil være uforenlig med ønsket om at undgå en hård grænse på den irske ø samt sikkerheden
og lige konkurrenceforhold på det indre marked.
2. Baggrund
Den 24. december 2020 blev der opnået enighed om en aftale om det fremtidige forhold mellem
EU og UK i form af en Handels- og samarbejdsaftale, som trådte endeligt i kraft den 1. maj 2021
efter Europa-Parlamentets godkendelse af aftalen. Fokus er nu på gennemførelse af aftalen og
særligt udmøntning af Nordirlands-protokollen under Udtrædelsesaftalen, hvor Kommissionen
den 13. oktober har fremsat forslag til en pakke med forslag til løsning af praktiske udfordringer
med Protokollen.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes fokus på forhandlingerne med UK om udmøntning af Nordirlands-
protokollen.
Nordirlands-protokollen er forsat den største Brexit-relaterede konflikt og udfordring for den
praktiske omsætning af aftalegrundlaget mellem EU og UK. Nordirlands-problematikken var
noget af det vanskeligste under Brexit-forhandlingerne. UK har fra starten været meget
tilbageholdende i arbejdet med at implementere Protokollen og kun i begrænset omfang etableret
de aftalte kontrolprocedurer, inspektionssteder, systemer for udveksling af varer og handelsdata
m.v. Det har samlet set bidraget til tvivl om, hvorvidt man fra britisk side ønsker at efterleve
forpligtelserne i Protokollen.
Den 21. juli fremlagde UK et samlet udspil til ønsker ift. Nordirlands-protokollen, som lægger op
til en egentlig genforhandling af Protokollen, herunder bl.a. betydelig begrænsning af
varekontrol, større ligestilling af EU og UK regulering samt udfasning af EU-domstolen som
retsinstans for Protokollen.
UK’s Brexit-minister
genfremsatte ønskerne i en tale i Lissabon den
12. oktober. Fra britisk side forbeholder man sig retten til at aktivere artikel 16 i Protokollen, hvis
der ikke opnås en tilfredsstillende aftale med EU, herunder muligheden for at implementere
beskyttelsesforanstaltninger, der ultimativt kan indebære en suspension af dele af protokollen.
Kommissionen har den 13. oktober præsenteret en løsningspakke for Nordirlands-protokollen,
der
–
inden for Protokollens rammer
–
omfatter konkrete løsninger på praktiske udfordringer
med toldkontrol, fødevarekontrol, kontrol med lægemidler, inddragelse af nordirske institutioner
og transport af levende dyr. Pakken ventes at reducere papirarbejdet knyttet til import af varer
fra Storbritannien til Nordirland med 50-80 % og er indtil videre blevet godt modtaget hos
erhvervsaktører i både Nordirland og Storbritannien.
9
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
Hovedvægten ligger på en lettere håndtering af varehandel, der dermed imødekommer ønsker
om en mere smidig varekontrol i Nordirland. EU har til gengæld klart afvist britiske
anmodninger om at genforhandle Protokollen og dermed ændre på Nordirlands tilknytning til
det indre marked, herunder EU-domstolens rolle, da en sådan tilgang vil være uforenlig med
ønsket om at undgå en hård grænse på den irske ø samt sikkerheden og lige konkurrenceforhold
på det indre marked. Det er en forudsætning for deltagelse i det indre marked, at overholdelse af
reglerne kan kontrolleres af EU-domstolen.
Kommissionens forslag til en pakkeløsning indeholder følgende elementer:
•
En mere smidig toldkontrol for såkaldte ikke-risikovarer (varer som ikke vurderes at
kunne bevæge sig videre fra Nordirland til det øvrige indre marked).
•
En form for
”green lanes” for fødevarer,
der skal sikre, at SPS-kontrollerede varer kan
komme fra Storbritannien til Nordirland med minimum kontrol.
•
En undtagelse
til EU’s system for kontrol med lægemidler.
•
Bedre involvering af Nordirske interessenter i arbejdet med at implementere protokollen.
•
Forskellige løsningsspor for transport af levende dyr og animalske produkter (mærkning,
sygdomsprævention m.v.).
Pakken vil blive kombineret med en forstærket markedsovervågning. Hertil kommer krav om
færdiggørelse af kontrolsteder i Nordirland, online adgang for EU til handelsdata for
varebevægelser ind og ud af Nordirland samt mulighed for, at EU kan verificere kontrolsystemer
og gribe hurtigt ind ved evt. opståede problemer og uregelmæssigheder.
På andre områder er der også udfordringer med implementering af aftalegrundlaget mellem EU
og UK, herunder ikke mindst en meget restriktiv britisk tilgang til fiskeriadgang i UK farvand,
som bl.a. udfordrer dansk industrifiskeri og har ført til konflikt mellem UK og Frankrig om
fiskeri i den Engelske Kanal.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har den 27. april 2021 i henhold til TEUF artikel 217 og artikel 218 stk. 6
godkendt aftalen mellem EU og UK. Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution om det
fremtidige forhold mellem EU og UK den 12. februar 2020 og én yderligere på plenarsamlingen
den 18. juni 2020.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen har forhandlet på EU’s vegne inden for
rammerne af Ministerrådets forhandlingsmandat. Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og
UK er indgået som en ren EU-aftale
(’EU-only’), og aftalen er på EU-siden
derfor alene
godkendt af Ministerrådet og Europa-Parlamentet og skal ikke ratificeres i de enkelte
medlemslande.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
10
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
Indgåelsen af Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK bidrager til at afbøde nogle af
de samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
ved UK’s
udtræden af EU.
Brexit vil dog fortsat have negative økonomiske konsekvenser for dansk fiskeri, da det indebærer
et kvotetab. Der forventes ligeledes fortsat administrative konsekvenser for varehandlen som
følge af UK’s udtræden af EU, uanset den indgåede handelsaftale.
Det gælder bl.a. for
fødevarevirksomheder, som oplever øgede omkostninger og administrative byrder ved såvel
import fra og eksport til UK.
Herudover vil Brexit medføre en række statsfinansielle konsekvenser, herunder fx at UK som
tredjeland ikke længere vil medfinansiere nye, indgåede forpligtelser under EU’s budget. Dette vil
alt andet lige føre til en større dansk finansieringsandel.
8. Høring
Kommissionens forslag til
EU’s
forhandlingsmandat for Handels- og samarbejdsaftalen blev
sendt i høring den 6. februar 2020, og høringsvarerne blev efterfølgende inkluderet i et revideret
grund- og nærhedsnotat om forslaget til forhandlingsmandat, der blev oversendt til
Europaudvalget den 19. februar 2020.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred opbakning til de af Kommissionen foreslåede løsninger på praktiske
udfordringer med udmøntning af Nordirlands-protokollen, med fuld respekt for EU-retten og de
indgåede aftaler mellem EU og UK og med fortsat balance mellem rettigheder og pligter. Til
gengæld ventes der en klar afvisning af britiske ønsker om at genforhandle Protokollen, herunder
af EU-domstolens rolle som retsinstans. Indholdet af drøftelserne vil afhænge meget af, om der
er fremskridt i forhandlingerne mellem EU og UK om implementeringen af Protokollen eller om
der bliver tale om en eskalering af konfliktniveauet og evt. sammenbrud i forhandlingerne,
hvorved bredere aspekter af forholdet mellem EU og UK evt. vil kunne komme i spil.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side arbejdes for en effektiv gennemførelse af aftalegrundlaget mellem EU og UK med
fokus på korrekt og rettidig udmøntning af de indeholdte bestemmelser samt etablering af stærke
mekanismer til at sikre fair konkurrencevilkår i praksis. Regeringen er i den forbindelse bekymret for
UK’s tilgang til implementering af Nordirlands-protokollen
og støtter, at Kommissionen tager de
fornødne skridt til at sikre britisk efterlevelse af nævnte forpligtelser. Fra dansk side bakkes der op
om Kommissionens tilgang med at finde praktiske løsninger
–
inden for rammerne af Protokollen
–
med udgangspunkt i behov hos den nordirske befolkning og i nordirsk erhvervsliv. Af hensyn til
sikkerheden for det indre marked og fastholdelse af et højt niveau for fødevaresikkerhed og
forbrugerbeskyttelse støttes det, at den af Kommissionen foreslåede løsningspakke med smidigere
håndtering af varehandel kombineres med tilsvarende beskyttelsesforanstaltninger og forstærket
markedsovervågning.
Med Nordirlands tilknytning til det indre marked følger også forpligtelser til at efterleve EU’s
regelsæt for statsstøtte og dermed klare begrænsninger for evt. etablering af ulige
konkurrenceforhold, der vil kunne indvirke negativt på dansk erhvervsliv. Danmark støtter derfor
Kommissionens klare afvisning af britiske ønsker om at genforhandle Protokollen og ønsker således
at fastholde Nordirlands tilknytning til det indre marked, herunder EU-domstollen som retsinstans.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
11
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
Forholdet mellem EU og Storbritannien blev senest forelagt Folketingets Europaudvalget til
orientering den 16. september 2021 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (almindelige
anliggender)
den 21. september 2021. Udenrigsministeren orienterede desuden under ”siden
sidst” Folketingets Europaudvalg om forhandlingerne om Nordirlands-protokollen
den 15.
oktober 2021.
Den overordnede danske tilgang til forhandlingerne om det fremtidige forhold blev forelagt
Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 6. februar 2020. Der blev forelagt forhandlingsoplæg
vedr. Udtrædelsesaftalen og de fremadrettede perspektiver den 21. april 2017.
12
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
2477610_0013.png
5. Den landespecifikke retsstatsdialog
KOM (2021) 0700
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 23. november 2021 forventes en drøftelse af fem landekapitler i
Kommissionens årlige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2021. Det drejer sig om hhv. Kroatien, Italien,
Cypern, Letland og Litauen. Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne. Efterfølgende
vil der være mulighed for, at medlemsstaterne kan stille spørgsmål til de enkelte landekapitler, som de pågældende
medlemsstater vil kunne besvare. Fra dansk side støtter man Kommissionens indsats for at øge monitoreringen af
retsstatsforholdene i medlemsstaterne. Danmark bakker ligeledes op om, at den årlige retsstatsdialog suppleres af
landespecifikke drøftelser på baggrund af Kommissionens retsstatsrapport.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 20. juli 2021 sin anden årlige retsstatsrapport. Rapporten
redegør for retsstatsforholdene på tværs af EU og særskilt i de enkelte medlemsstater.
Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet
i EU’s medlemsstater
lagde Kommissionen i
en meddelelse fra juni 2019 op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en
retsstatsrapport. Formålet med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på
tværs af EU’s medlemsstater
for bedre rettidigt at kunne identificere problematiske tendenser og
dermed forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Forslaget fik bred opbakning
blandt medlemsstaterne.
Rapporten udarbejdes for anden gang i 2021. Rapporten baserer sig på skriftlige bidrag fra
samtlige medlemsstater samt på anerkendte kilder såsom Venedig-Kommissionen og GRECO.
Derudover har Kommissionen gennemført landebesøg under udarbejdelsen af rapporten, som
har fundet sted virtuelt grundet COVID-19-situationen.
Rapporten udgør et solidt grundlag for at vurdere retsstatssituationen på tværs af EU. Samtidig
tilvejebringer rapporten grundlaget for Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet, som
indebærer først en horisontal drøftelse af retsstatssituationen i EU og dernæst en landespecifik
drøftelse. Dette års horisontale drøftelse blev gennemført på rådsmødet (almindelige
anliggender) den 19. oktober, og på det kommende rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.
november er der lagt op til landespecifikke drøftelse af de næste fem landekapitler i protokollær
rækkefølge (Kroatien, Italien, Cypern, Letland og Litauen). På nuværende tidspunkt er der blevet
gennemført landespecifikke drøftelser af 10 medlemsstater, og i løbet af de kommende år vil alle
medlemsstater derved
”komme under luppen”.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 23. november 2021 forventes en drøftelse af fem
landekapitler i Kommissionens retsstatsrapport (Kroatien, Italien, Cypern, Letland og Litauen).
Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne. Der vil efterfølgende
være mulighed for, at medlemsstaterne kan engagere sig i dialogen om de enkelte landekapitler
og stille spørgsmål til de pågældende medlemsstater.
13
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemsstater, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens
øgede monitorering af retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemsstater.
Enkelte lande har modsat været mere kritiske over for Kommissionens øgede monitorering.
Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens rapport samt det slovenske
formandskabs initiativ om at fortsætte retsstatsdialogen på baggrund af rapporten efter samme
metode som under de seneste formandskaber.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemsstater lever op
til EU’s grundlæggende værdier,
herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for
både legitimiteten og effektiviteten af samarbejdet mellem
EU’s medlemsstater,
inkl. det indre
marked. Regeringen bakker derfor varmt op om Kommissionens initiativ om løbende at
monitorere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet.
Retsstatsrapporten er et nyttigt redskab til at identificere mulige, negative tendenser og til
rettidigt at forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er
vanskeligt at rette op på. Regeringen finder samtidig, at Kommissionens retsstatsrapport og
retsstatsdialogen i Rådet er et nyttigt supplement til artikel 7-procedurerne, EU-Domstolens
virke og den kommende retsstatsmekanisme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
2477610_0015.png
6. Lovgivningsmæssig programmering
–
Kommissionens arbejdsprogram for 2022
KOM (2021) 0645
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 19. oktober 2021 sit arbejdsprogram for 2022. På rådsmødet
(almindelige anliggender) ventes Kommissionen at præsentere sit arbejdsprogram med henblik på en kort
udveksling af synspunkter.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 19. oktober sit arbejdsprogram for 2022.
Kommissionen ønsker, at programmet skal bidrage til, at Europa kommer ud af COVID-19-
krisens sundhedsmæssige og økonomiske udfordringer styrket og mere resilient. Lovprogrammet
skal således accelerere den grønne og digitale omstilling. De udstukne initiativer er fordelt på i alt
42 nye politiske målsætninger, som hviler på de seks efterhånden velkendte overordnede
ambitioner i kommissionsformand Ursula von der Leyen politiske retningslinjer. Det drejer sig
om:
1.
”En europæisk grøn pagt” omhandlende initiativer til reduktion
af drivhusgasudledning,
herunder en fælleseuropæisk metode til opgørelse af CO2-optag og revision af CO2-
kravene for tunge køretøjer, samt initiativer til at reducere forurening; lovforslag om
reduktion af mikroplastik og initiativer til yderligere styrkelse af den cirkulære økonomi.
2.
”Et Europa klar til den digitale tidsalder” omhandlende EU’s digitale transformation frem
mod 2030, herunder digital transformation af energi- og transportsektoren, samt
initiativer til at fremme undervisning i digitale færdigheder, gennemgang af
konkurrencepolitikken, et nyt indre markeds-nødinstrument,
en såkaldt ”European Chips
act”, retsakt om modstandsdygtighed på cyberområdet samt etableringen af pålidelig og
sikker adgang til højhastighedsinternet i hele Europa.
3.
”En økonomi, der tjener alle” indeholdende
et forslag om forbedret beskyttelse af
arbejdstagere mod asbest, en anbefaling om minimumsindkomst, et lovforslag der skal
lette SMV’ers adgang til kapital og kravene til børsnotering samt et initiativ om
harmonisering af visse dele af konkurslovgivningen.
4.
”Et stærkere Europa i verden” omhandlende en ny fælles EU-NATO
erklæring, styrket
samarbejde inden for modstandsdygtighed, klima, sikkerhed og nye teknologier, en
forsvarspakke med et roadmap for sikkerheds- og forsvarsteknologi, ændring af
”Blocking Statue”, en ny international energistrategi, en handleplan for international
havregulering og endelig et strategisk partnerskab med Golf-landene
5.
”Fremme af vores europæiske levevis” indeholdende et nyt initiativ til at hjælpe dårligt
stillede unge, opfølgende initiativer under migrations- og asylpagten, fortsat opfølgning på
EU’s sikkerhedsstrategi,
opdaterede regler vedr. forhåndsinformation af passagerer og om
gensidig adgang til sikkerhedsrelateret information for frontlinjemedarbejdere, en strategi
for universiteter og forslag til styrkelse samarbejde om videregående uddannelse, en ny
plejestrategi, et nyt framework for EU’s
farmaceutiske samt opdatering af anbefalinger
om kræftscreening.
6.
”Nyt skub i det europæiske demokrati” omhandlende
mediefrihedslovgivning, forbedrede
mulighederne for at få anerkendt forældreskab på tværs af medlemslande, initiativer til
15
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
styrket beskyttelse af sårbare voksne, mekanismer til beskyttelse af kvinder og piger mod
skadelige praksisser og et initiativ til håndtering af
EU’s demografiske udfordringer
herunder affolkning.
Som en del af arbejdsprogrammet har Kommissionen desuden fremlagt en liste med i alt 6
verserende forslag, som man lægger op til at trække tilbage. Endelig foreslår Kommissionen 26
initiativer til regulatorisk forenkling, den såkaldte REFIT-øvelse (forenkling). Endelig er der
aktuelt 76 prioriterede forslag på bordet.
Det følger af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet, Kommissionen
og Europa-Parlamentet
fra 2016, at de tre institutioner sammen skal styrke EU’s årlige og
flerårige programmering med afsæt i Kommissionens årlige arbejdsprogram. Formålet er på årlig
basis at identificere de sager, som bør have særligt prioritet i lovgivningsarbejdet på tværs af
institutionerne, for derved også i praksis at sikre reel samordning af tilrettelæggelsen af
lovgivningsarbejdet i hhv. Europa-Parlamentet og Rådet. For så vidt angår den flerårige
programmering er formålet at sikre en bedre planlægning af lovgivningsarbejdet på længere sigt.
Med afsæt i Kommissionens arbejdsprogram vil de tre institutioner indlede dialog om en
kommende fælles erklæring om den lovgivningsmæssige programmering for 2022.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes en præsentation af Kommissionens arbejdsprogram for 2022 efterfulgt af
en kort udveksling af synspunker.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens arbejdsprogram for 2022 vil ikke i sig selv at have
konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling til eventuelle konsekvenser i forbindelse med
behandlingen af de enkelte forslag fra Kommissionens arbejdsprogram, når de fremlægges.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til Kommissionens arbejdsprogram med
forskellige betoninger og prioriteringer medlemslandene imellem.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Kommissionens arbejdsprogram følger op på Kommissionens tidligere
udstukne overordnede ambitioner, der afspejler prioriteterne i Det Europæiske Råds strategiske
16
 Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 23/11-21
dagsorden for 2019
–
2024. Regeringen finder det endvidere vigtigt at sikre et godt samarbejde
mellem institutionerne om det løbende lovgivningsarbejde.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
17