Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3831 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Den 17. november 2021

Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021

Uddannelse

Punkt 1: Rådshenstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet på primær- og

sekundærtrinnet

(Titel på formandskabets kompromisforslag: ”Tilgange til blandet læring for inkluderende undervisning

af høj kvalitet på primær-

og sekundærtrinnet”)

- KOM(2021)455

- vedtagelse

(s. 3)

Punkt 2: Rådsresolution om en ny europæisk agenda for voksenlæring

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 12)

Punkt 3: Rådsresolution om governance-strukturen for den strategiske ramme for det europæiske

samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske uddannelsesområde og videre (2021-2030)

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 15)

Punkt 4: Digital uddannelse og færdigheder: Bidrag til den strukturerede dialog

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

(s. 18)

Ungdom

Punkt 5: Rådsresolution om

resultaterne af den 8. cyklus af EU’s Ungedialog

KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 20)

Punkt 6: Rådskonklusioner om

implementeringen af EU’s Unge-strategi

KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 23)

Punkt 7: Rådsresolution om en arbejdsplan 2022-2024

for EU’s Unge-strategi

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 25)

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Punkt 8: Rådskonklusioner om sikring og skabelse af civile rum for unge, der letter meningsfuld

ungedeltagelse

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 27)

Punkt 9: Udvikling af strategier for udvikling og forbedring af civile rum for unge

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

(s. 30)

Punkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk ungdomsår 2022

- KOM(2021)634

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (UUKS

–

uddannelses- og ungdomsdelen) den 29. november 2021, men

forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

(s. 32)

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Punkt 1: Rådshenstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet på

primær- og sekundærtrinnet

(Titel på formandskabets kompromisforslag: ”Tilgange til blandet læring for inkluderende

undervisning af høj kvalitet på primær-

og sekundærtrinnet”)

- KOM(2021)455

- vedtagelse

- revideret notat. Ændringer er markeret med streg i venstre margen.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om ”blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet

på primær-

og sekundærtrinnet” den 5. august 2021. Formålet med forslaget til rådshenstilling er –

med udgangspunkt i

erfaringerne fra Covid-19-krisen

–

at bidrage til at udvikle en fælles forståelse af hvilke tilgange, der er nødvendige, for at

sikre, at distance-, online- og blandet læring på grundskole- og ungdomsuddannelses-niveau er effektiv, inkluderende og

engagerende.

Regeringen støtter forslaget til rådshenstilling, hvor de foreslåede initiativer ligger inden for uddannelsernes eksisterende

rammer. I Danmark har lærere og undervisere det faglige ansvar for at inddrage digitale løsninger i undervisningen,

hvilket i høj grad kom i anvendelse under hjemsendelse af eleverne under pandemien. I formandskabets forslag til

kompromistekst sætter regeringen derfor stor pris på, at det nu i modsætning til i Kommissionens oprindelige forslag

fremgår af teksten og i titlen, at blandet læring er en pædagogisk tilgang blandt mange andre, som lærere og undervisere

kan vælge at anvende ved deres tilrettelæggelse af undervisningen. Endvidere nævnes der nu blandt de foreslåede tiltag til

støtte af svage elever ikke kun meget individorienterede tiltag, men bl.a. også at understøtte de inkluderende

læringsfællesskaber. Konkret i forhold til genopretningen efter og tacklingen af konsekvenserne af pandemien har

regeringen igangsat videns- og erfaringsindsamling og modvirket fagligt efterslæb og trivsel med to politiske aftaler fra hhv.

februar 2021 og juni 2021, et formål som forslaget til rådshenstilling også vedrører. Endelig er der fra dansk side gjort

forskellige tiltag for at støtte implementeringen af de mere generelle digitale muligheder i uddannelser og undervisningen.

Tiltagene bidrager også til at opfylde rådshenstillingens anbefalinger.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde sit forslag til

rådshenstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj

kvalitet på primær- og sekundærtrinnet

den 5. august 2021. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk

sprogversion den 5. august 2021. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 165 og 166. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formål

Formålet med forslaget til rådshenstilling er

–

med udgangspunkt i erfaringerne fra Covid-19-krisen

–

bidrage til at udvikle en fælles forståelse af hvilke tilgange, der er nødvendige, for at sikre, at distance-,

online- og blandet læring på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau er effektiv, inkluderende og

engagerende.

Indhold

I forslagets indledende betragtninger defineres blandet læring inden for formel uddannelse som

involverende en diversitet af tilgange, og det skal forstås som når en skole (på grundskole- og

ungdomsuddannelsesniveau, inkl. erhvervsuddannelser), en underviser eller en elev har mere end én

tilgang til læringsprocessen: en blanding af skolestedet og andre fysiske miljøer uden for skolen og en

blanding af forskellige læringsredskaber, som kan være digitale eller ej. Ud fra deres professionelle

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

dømmekraft vælger lærerne og skolerne, hvordan disse skal anvendes og dermed understøtte en bred

kompetenceudvikling. Det understreges endvidere, at der på tværs af EU-landene er meget stor forskel

på uddannelsesinstitutionernes grad af autonomi. I nogle medlemsstater har uddannelsesinstitutionerne

og underviserne en høj grad af autonomi, og at rådshenstillingen skal implementeres ifølge nationale

omstændigheder.

I forslaget til rådshenstilling henstilles det til medlemsstaterne, at de baseret på erfaringerne fra Covid-

19-krisen skal støtte uddannelsessystemernes genopretning og beredskab ved at adressere

konsekvenserne af pandemien og udvikle en langsigtet strategisk tilgang til blandet læring.

For at understøtte

eleverne

på kort sigt henstilles det, at medlemsstaterne overvejer følgende tiltag: At

stille yderligere læringsmuligheder til rådighed for at udbedre læringstabet fra skolenedlukninger, særligt

for dem med læringsproblemer og særlige behov, bl.a. via individuel støtte, mentorordninger,

inkluderende læringsfællesskaber og ekstra lærerressourcer i klasserne, prioritere fysisk og mental trivsel

for eleverne og deres familier, samt styrke udviklingen af digitale kompetencer. På længere sigt bør

medlemsstaterne overveje at udvikle tilgange til blandet læring til gavn for alle elever på grundskole- og

ungdomsuddannelsesniveau og anvende tilgange til blandet læring som en måde at støtte elevernes

autonomi og personlige læring og udvikling af personlige og sociale kompetencer.

For at understøtte

lærerne

på kort sigt henstilles det til medlemsstaterne, at de overvejer følgende tiltag:

At støtte digitale opkvalificeringskurser, -programmer og

–redskaber

og at øge fokus på trivslen hos

undervisere, skoleledere og øvrigt personale. For at styrke genopretningen og undervisernes beredskab

på længere sigt henstilles det, at medlemsstaterne overvejer tiltag som at indarbejde tilrettelæggelse af

tilgange til blandet læring på lærernes grunduddannelse og efter- og videreuddannelsesprogrammer, at

give adgang til ekspertisecentre og passende ressourcer, der kan vejlede om og styrke tilgange til blandet

læring, at udvikle vejledning om nye tilgange til vurderinger og eksaminationer og at opfordre til

deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter.

For at understøtte

skolerne

på kort sigt henstilles det, at medlemsstaterne overvejer følgende tiltag: At

stille redskaber og ressourcer til rådighed for tilgange til blandet læring, at mobilisere eller ansætte

yderligere personale, at understøtte effektive partnerskaber om infrastruktur og ressourcer mellem

forskellige uddannelsesudbydere m.fl., at støtte skolerne ved evalueringen af deres inklusionsstrategier

–praksisser,

og at forbedre forældres og familiers forståelse for læringsmiljøer, redskaber og opgaver

via systematisk kommunikation og vejledning. Med henblik på at styrke genopretningen på længere sigt

og forbedre kapaciteten for organisatorisk forandring henstilles det, at medlemsstaterne overvejer disse

tiltag: At investere i højhastighedsinternet på skolerne, at tillade et tilstrækkeligt niveau af autonomi for

beslutningstagning på skoleniveau, at understøtte skolelederne i håndteringen af organisatoriske

forandringer, at støtte dialog og netværk mellem interessenterne, og at fokusere en del af evaluerings-

og kvalitetssikringsarbejdet på blandingen af læringsmiljøer og

–redskaber.

Endvidere henstilles det til medlemsstaterne, at de bl.a. bør gøre fuld brug

af EU’s midler og ekspertise

og investere i monitorering, forskning og evaluering.

I forslaget til rådshenstilling opfordres Kommissionen til følgende: At facilitere gensidig læring og

udveksling gennem bl.a. den strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse

samt EU’s forskellige online-platforme,

at støtte i samarbejde med medlemsstaterne udviklingen af

ressourcer, herunder vejledningsmateriale og digitalt undervisningsindhold af høj kvalitet, at understøtte

professionelle udviklingsmuligheder, bl.a. MOOCs om blandet læring og god praksis fra Erasmus+-

projekter mv., og at støtte initiativer til styrkelse af inklusion, f.eks. for dem der har behov for målrettet

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

støtte i deres læringsproces. Endelig opfordres Kommissionen til at fortsætte med at støtte

medlemsstaterne i reformer, bl.a. vedr. digital parathed og til at inkludere et fokus på blandet læring i de

eksisterende monitorerings- og rapporteringsmekanismer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-

budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og

ungdom den 11. august 2021. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde

længde.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”FA

bakker op om forslaget til rådshenstilling og generelt om udbredelsen af anvendelsen af blandet

læring i undervisningen og uddannelserne på alle niveauer.”

Kommunernes Landsforening (KL):

”KL

bakker op om, at uddannelsessystemet og herunder folkeskolerne skal tilbyde god, varieret og

motiverende undervisning, der sikrer, at alle børn og unge trives og lærer. Det kan bl.a. ske ved at

samarbejde med eksterne læringsmiljøer såsom museer, erhvervsskoler, lokale foreninger osv. Det kan

også ske ved at inddrage digitale værktøjer. KL har følgende bemærkninger til rådshenstillingen:

- Det er afgørende, at der i kommunerne og på skolerne er mulighed for at inddrage de metoder og

didaktiske redskaber, man lokalt vurderer er relevante for at sikre god og motiverende undervisning til

elevgruppen. Det kan være forskelligt fra land til land og lokalområde til lokalområde.

- Det er afgørende, at tilrettelæggelse af medarbejdernes arbejde, herunder kompetenceudvikling mv.,

sker med afsæt i og respekt for de nationale og lokale aftaler, der er indgået mellem parterne på

skoleområdet.”

Danske Lærerorganisationer International (DLI):

”DLI –

der repræsenterer de danske underviserorganisationer BUPL, DLF, FSL, GL, DM og

Uddannelsesforbundet

–

afgiver hermed høringssvar om Europa-Kommissionens forslag til Rådets

henstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet på primær- og

sekundærtrinnet.

DLI kan naturligvis tilslutte sig målsætningerne i forslaget til Rådets henstilling om at sikre

inkluderende undervisning af høj kvalitet. Det er dog vores vurdering, at der sker en overbetoning af

hvilken betydning blended learning kan have for at nå disse målsætninger.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

DLI har forståelse for Europa-Kommissionens og Rådets opmærksomhed på følgerne af Covid-19-

pandemiens omfattende negative betydning for børn og unges trivsel samt for undervisning og

uddannelse. På samme måde er det en nødvendig politisk prioritet at have fokus på de langsigtede

opgaver med at sikre at teknologi anvendes bedst muligt til at understøtte uddannelsernes formål,

undervisningsformer og -indhold.

DLI anerkender blended learning som en pædagogisk tilgang til at understøtte elevers og studerendes

læring, herunder deres motivation og deltagelse i undervisningssammenhænge, samt til at understøtte

kvalitet og inklusion i undervisningssammenhænge. Som rammerne for og definition af blended

learning er beskrevet i forslaget, er der dog ingen sikkerhed for at målsætningerne om at sikre

inkluderende undervisning af høj kvalitet er sikret. Blended learning forudsætter, som andre

pædagogiske tilgange, de rette vilkår og rammer for at kunne implementeres succesfuldt. Men blended

learning er én blandt flere pædagogiske tilgange, som med forslaget risikerer at blive en tom benævner

hvis den ikke udfyldes med relevant pædagogisk, didaktisk og fagligt indhold. Det er de

fagprofessionelle som skal vurdere hvilke pædagogiske og didaktiske tilgange der er relevante i hvilke

sammenhænge. Det tangerer forslaget at udfordre, trods passagerne der udtrykker det modsatte. Et

politisk forslag om at understøtte blended learning bør derfor have fokus på hvordan de nødvendige

rammer og vilkår opstilles, herunder at styrke læreres og underviseres grund-, efter- og

videreuddannelse, sikre de nødvendige økonomiske ressourcer og sikre de fagprofessionelles råderum

til at træffe de pædagogiske valg der virker bedst i konteksten.

Det er DLI’s holdning at målsætningerne om inklusion og kvalitet i forslaget ikke kan nås gennem at

fokusere på at fremme blended learning i undervisningen

–

tilgangen bliver for instrumentel og

enstrenget.

Bemærkninger til konkrete elementer i forslaget

Generelt er der, som set tidligere, grundlæggende problemer med den danske sprogversion af forslaget.

Pædagogiske begreber og uddannelseskontekster oversættes upræcist og i flere tilfælde får sætningerne

en anden betydning end i den oprindelige engelske sprogversion. Den mest problematiske oversættelse

er naturligvis oversættelsen af blended learning til blandet læring. Derudover kan fx nævnes

oversættelsen på side 9 fra punkt (1):

”…De [restriktionerne under pandemien] påvirkede de lærende, deres

familier, lærerne, underviserne og

skolelederne samt andre fagpersoner, som støtter undervisningen, f.eks. socialarbejdere og

kulturundervisere.”

Der er flere problemstillinger i den oversættelse, men en af dem er den ukorrekte oversættelse af de

faggrupper der er relevante, herunder pædagoger.

På side 11 er der problemer med følgende oversættelse fra punkt (8):

”Børn og unge har også brug for støtte til deres mentale og følelsesmæssige trivsel under læring, bl.a.

hvordan de kan håndtere øget pres i skolen

og forstå sikker og ansvarlig adfærd på nettet.”

Problemet i passagen er dog ikke kun den danske sprogversion. Også i den oprindelige engelske

sprogversion kan den lidt rodede sætning forstås som at det er barnets individuelle opgave at lære at

håndtere øget pres, som skolen påfører dem. At påføre børn pres der fører til mistrivsel, er ikke en

hensigtsmæssig pædagogisk praksis, og kan og skal ikke retfærdiggøres i et politisk forslag.

Forslaget kommer ind på tematikker der også er beskrevet i blandt andet Handlingsplanen for digital

uddannelse 2021-2027, fx personaliseret læring og partnerskaber med civilsamfund og virksomheder.

DLI har i tidligere høringssvar kommenteret på blandt andet disse emner, men vil undlade at

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

kommentere på de elementer der går igen fra tidligere fremsatte og vedtagne politiske forslag med

henblik på at holde fokus på blended learning som forslaget til Rådets henstilling omhandler.”

Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier:

”DEG

bakker op om EU-kommissionens forslag, da vi ser det som et udtryk for, at kommissionen

finder det vigtigt, at medlemslandenes nationale forsamlinger sikrer, at der følges grundigt op på det

efterslæb, der er i kølvandet på Covid-19-krisen, og at vi tager erfaringerne med videre.

DEG bakker op om kommissionens forslag, da vi finder det afgørende at fastholde og fortsætte den

digitale udvikling, som er sat i gang med Covid-19, også i regi af erhvervsuddannelserne og de

erhvervsgymnasiale uddannelser. Dette vil også understøtte kvalitetsudviklingen af uddannelserne. I

hele EU er der allerede mangel på arbejdskraft med erhvervsrettede og digitale kompetencer, og derfor

hilser DEG alle forslag velkommen, som kan understøtte kvalitetssikringen af de erhvervsrettede

uddannelser.

DEG kan nikke genkendende til de udfordringer, det giver, når det fysiske rum begrænses eller sættes

helt ud af spillet

–

både fagligt og socialt. Vi er dog ikke enige i, at uddannelsessystemerne har udvist en

betydelig manglende vilje til at drage fordel af forskellige læringsmiljøer og -værktøjer.

Kommissionen henstiller til, at medlemsstaterne sætter skub i udviklingen af elever og deres familiers

digitale kompetencer og undervisningssystemernes digitale kapacitet, herunder ved at tilskynde til

investeringer på skole- og samfundsniveau og ved at forbedre digitale færdigheder. Dette harmonerer

med forslag, som DEG har om, at knap 1. mio. danskere, som mangler basale digitale færdigheder, skal

løftes via en målrettet indsats.

Mange af tiltagene i rådshenstillingen kræver ressourcer, fx investeringer i teknologi,

programmer/læremidler, udvikling, efteruddannelse, yderligere personale, m.m. Rådshenstillingen tager

dog til dels højde for dette ved også at have henstilling om at tilføre skolerne ressourcer og værktøjer til

blandet læring.

”Blandet læring” står centralt i rådshenstillingen. DEG læser det, som en ”blød” definition ift., at

underviserne kan bruge virtuel undervisning, når det giver mening i en undervisningssituation. Det kan

DEG bakke op om. Dog er der ikke de store ønsker om at fremme hybridundervisning (undervisning,

hvor der både er elever med virtuelt og fysisk på samme tid).

DEG har i et tidligere høringssvar pointeret, at Covid-19-krisen har medvirket til et digitalt

kvantespring på de erhvervsrettede uddannelser, og de erfaringer skal der videreudvikles på, så den

digitale parathed forbedres.

Som vi læser tiltagene på side 15 i den danske version, henstilles der til, at medlemsstaterne sikrer

skolerne et tilstrækkeligt niveau af selvstændighed ved beslutningstagning på skoleniveau for at fremme

innovation og tilpasning til lokale behov. Erhvervsskolerne er selvejende og besidder derfor allerede

den lokale beslutningskompetence. Vi er usikre på, om kommissionen lægger op til mere ekstern

revision og kvalitetssikringsmekanismer med hensyn til blandede læringsmiljøer og -værktøjer med

evaluering af/via andre udbydere end skolen. Det er her vigtigt for DEG, at der ikke lægges yderligere

tilsyn ned over skolerne.

Generelt vurderer DEG, at det danske uddannelsessystem har gode forudsætninger for at leve op til de

målsætninger, som kommissionen giver udtryk for.”

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):

”Danske

Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kvitterer for høringen og har følgende

bemærkninger:

Ad 1)

DGS ser positivt på at bygge videre på vellykket innovation, som blev afprøvet under pandemien. At

udvikle en mere langsigtet strategisk tilgang med blandet læring i overensstemmelse med principperne i

denne henstilling er den rette tilgang. Dog understreger vi, at virtuel undervisning og

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

hjemmeundervisning, altid skal være den sidste udvej for læring og uddannelse, da både det faglige og

sociale udbytte er langt mindre ved virtuel undervisning.

Ad 2)

2a)

DGS ser positivt på tilrådighedsstillelse af yderligere læringsmuligheder og målrettet støtte til lærende,

som har indlæringsvanskeligheder eller særlige uddannelsesbehov, som kommer fra dårligt stillede

grupper eller på anden vis, er berørt af skoleafbrydelse. Uddannelse skal være for alle, og denne

tilrådighedsstillelse af målrettet støtte, samt generel styrkelse af uddannelse, vil gavne alle.

2b)

DGS mener, at en prioritering af de lærendes og deres familiers fysiske og mentale trivsel, er godt. For

eksempel skal tildeling af særligt personale eller lettere adgang til at kvalificere psykologer og

støttepersonale være en del af uddannelsessektoren.

2c)

DGS ser positivt på at skubbe i udviklingen af de lærendes og familiernes digitale kompetencer og

undervisningssystemernes digitale kapacitet. Dog skal det endnu engang understreges, at digital/virtuel

undervisning kun er i elevernes interesse, som sidste udvej under ekstraordinære omstændigheder.

Ad 3)

DGS ser generelt positivt på, at vi udforsker måder hvorpå man udvikler blandet læring. Denne

udforskning skal styrke og forberede os på kommende udfordringer, hvor digital/hjemsendelse

undervisning kunne fremme igen. Dog trives elever altid bedst, når de er fysisk til stede på en skole, og

derfor ser DGS, at denne udforskning kun skal forbedre vores kapaciteter til en fremtidig nedlukning -

virtuel undervisning må aldrig blev en del af den normale skolegang for elever.

Ad 4)

DGS støtter en anvendelse af blandet læring, som en måde at støtte de lærendes selvstændighed og den

individualiserede læring. Vi mener, at en varieret skoledag er en god skoledag. Men som nævnt førhen,

trives elever altid bedst når de er fysisk til stede på en skole. Derfor må virtuel undervisning aldrig blive

en del af den normale skolegang.

Ad 5)

5a)

DGS ser positivt på støtte til digitale opkvalificeringskurser, -programmer og -værktøjer for lærere,

samt udvikling og videreformidling, af pædagogiske moduler og ressourcer

online og i klasseværelset.

Dette er under præmissen, at disse værktøjer kun tages i brug under ekstraordinære situationer, hvor

hjemsendelser er en nødvendighed.

5b)

DGS vurderer at et øget fokus for undervisernes, skoleledernes og andet undervisningspersonales

trivsel er positivt. God trivsel og mindre stress skal sikres, for at skabe den optimale hverdag - både for

ansatte og for elever.

5c)

DGS ser positivt på mobilisering eller ansættelse af yderligere personale. Flere ansatte giver mere frihed,

mindre stress og mere tid til den enkelte elev, hvilket er en nødvendighed for at forbedre vores

uddannelse.

5d)

DGS ser positivt på at indarbejde blandet læring i formelle programmer om lærergrunduddannelsen, og

løbende faglig udvikling. Dette er kun på grundlaget af læring med indendørs- og udendørsmiljøer, -

værktøjer og -opgaver, og ikke virtuel undervisning.

5e)

DGS vurderer udvidet adgang til ekspertisecentre og til relevante ressourcer, der vejleder og fremmer

tilrettelæggelse af undervisning og adgang til undervisning vil styrke uddannelse positivt.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

5f)

DGS ser positivt på udvikling af vejledning i nye tilgange til vurdering og endelige eksaminer, med

passende værktøjer til en blanding af formativ og sammenfattende vurdering.

DGS mener specielt, at karakterer skal fylde mindre, og at konstruktiv samt forbedrende feedback skal

fylde mere fremover. Vi mener at den summative feedback er en hæmning for læring, der fjerner fokus

fra dygtiggørelse og øger præstationspresset.

5g)

DGS mener generelt, at tilskyndelse af uddannelsespersonale, til at deltage i forberedende projekter og

forskning er positivt. DGS understreger dog, at hverdagens digitale teknologier skal styrke den fysiske

skolegang, og aldrig erstatte den med virtuel undervisning/hjemsendelse.

Ad 6)

6a)

DGS ser positivt på tilvejebringelse af værktøjer og ressourcer til blandet læring, samt vejledning til

skoler om, hvordan disse kan anvendes.

6b)

DGS mener det er positivt at støtte effektive partnerskaber for infrastruktur og ressourcer mellem

forskellige uddannelsesudbydere. DGS mener at samarbejde på kryds og tværs af uddannelse fremmer

den optimale og mest flydende skolegang.

6c)

DGS ser positivt på støtte til skoler i evalueringen af deres inklusionsstrategier og -praksis, samt at

træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe mangler.

6e)

DGS er grundlæggende kritiske overfor større selvstændighed til skolebestyrelser, da de i høj grad er

sammensat af medlemmer, der ikke har deres daglige gang på skolen. Dog er DGS positive overfor

selvstændighed hvad angår undervisningsmetoder, -materiale, osv., så længe beslutningerne bliver

truffet i tæt samarbejde med eleverne, og at undervisningen følger en høj national standard.

6f)

DGS ser positivt på støtte til skoleledere i håndteringen af organisatoriske ændringer med særlig faglig

udvikling og vejledning i deres roller.

Dog skal denne støtte også gøre sig gældende, for skolens elevdemokrati, samt den generelle

elevinddragelse og indflydelse.

6g)

DGS ser positivt på støtte til dialog og netværk mellem en række aktører med interesse både i skolen og

fjernundervisningen, for at få feedback og ideer til fremtidig udvikling fra forskellige kilder.

Dog skal støtte til fjernundervisning, kun fungere som forberedelse til endnu en uundgåelig

hjemsendelse af elever, og ikke som en motivation til fjernundervisning, der ikke er strengt nødvendig.

6h)

DGS ser positivt på kvalitetssikringsmekanismer med hensyn til blandede læringsmiljøer og - værktøjer

med evaluering af/via andre udbydere end skolen.

Ad 7)

DGS ser positivt på at sikre fuld udnyttelse af EU-midler og ekspertise til reformer, samt investeringer i

infrastruktur, værktøjer og pædagogik.

Dette skal dog kun træde i kraft, så længe EU følger, samt overholder retsgrundlaget,

nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Ad 8)

DGS har ingen bemærkning til denne henstilling.

Ad 9)

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

DGS ser positivt på at tilvejebringe de rette rammebetingelser for gennemførelse af denne henstilling

ved at tage hensyn til de foranstaltninger, der understøtter blandet læring i de nationale handlingsplaner

for gennemførelse af den europæiske børnegaranti.

Ligeledes mener DGS, at unge- og elevinddragelse skal være en nødvendighed, samt et selvfølgelig, for

gennemførelsen af henstillingen.

Øvrige bemærkninger:

For at komme ud af den krisetid Coronapandemien har skabt, samt de udfordringer der er kommet

som følge af pandemien, har DGS følgende overordnede bemærkninger:

Først og fremmest skal den fysiske undervisning altid stilles som førsteprioritet. Dette kan både være i

klasseværelset, eller andre former for relevante miljøer - så længe elever opnår den sociale

tilstedeværelse, som har manglet under hjemsendelser. Ligeledes mener DGS, at investeringer i

uddannelse (eksempelvis færre elever i klasser, psykologhjælp eller bedre undervisningsmiljø), er en

nødvendighed for at komme ud af krisen. En prioritering af sociale arrangementer, der skal styrke

trivsel blandt elever, er også essentielt. En af de største mangler under hjemsendelser, har netop været

det sociale og fysiske fællesskab hos elever. Derfor skal vi også forpligtes til at prioritere disse

arrangementer, for at genoprette elevers fællesskab samt styrke trivsel.”

Danske Universiteter har ikke bemærkninger til høringen.

Ved høringen af samlenotatet for rådsmødet indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”FA

takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådshenstillingen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget til rådshenstilling, hvor de foreslåede initiativer ligger inden for

uddannelsernes eksisterende rammer. I Danmark har lærere og undervisere det faglige ansvar for at

inddrage digitale løsninger i undervisningen, hvilket i høj grad kom i anvendelse under hjemsendelse af

eleverne under pandemien. I formandskabets forslag til kompromistekst sætter regeringen derfor stor

pris på, at det nu i modsætning til i Kommissionens oprindelige forslag fremgår af teksten og i titlen, at

blandet læring er en pædagogisk tilgang blandt mange andre, som lærere og undervisere kan vælge at

anvende ved deres tilrettelæggelse af undervisningen. Endvidere nævnes der nu blandt de foreslåede

tiltag til støtte af svage elever ikke kun meget individorienterede tiltag, men bl.a. også at understøtte de

inkluderende læringsfællesskaber.

Konkret i forhold til genopretningen efter og tacklingen af konsekvenserne af pandemien har

regeringen igangsat videns- og erfaringsindsamling og modvirket fagligt efterslæb og trivsel med to

politiske aftaler fra hhv. februar 2021 og juni 2021, et formål som forslaget til rådshenstilling også

vedrører. Erfaringsopsamlingen viste bl.a. på grundskoleområdet, at nedlukningen var mest

udfordrende

–

fagligt og trivselsmæssigt

–

for de mere sårbare elevgrupper. Enkelte elever f.eks. med

psykiske problemer synes at have haft gavn af undervisningen derhjemme. Disse erfaringer tager

regeringen med videre ift. det fremtidige arbejde med elever med særlige behov og udfordringer.

Fra dansk side er der endvidere gjort forskellige tiltag for at støtte implementeringen af de mere

generelle digitale muligheder i uddannelser og undervisningen. På grundskoleområdet har der over den

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

senere årrække været iværksat en række tiltag og indsatser, der har til formål at styrke de digitale

muligheder i undervisningen samt udvikle elever og det pædagogiske personales digitale kompetencer.

Siden 2018 har der bl.a. været iværksat et forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske

undervisning, der sigter mod at styrke elevernes digitale kompetencer og forståelse for teknologi. I

perioden 2012-2017 blev der endvidere i regi af indsatsen for it i folkeskolen afsat 500 millioner kroner

til en styrket anvendelse af it i folkeskolen. Endvidere barsler regeringen med en række tiltag i den

kommende nationale digitaliseringsstrategi, der bl.a. skal styrke det pædagogiske personales adgang til

digitale læremidler. Endelig har aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen besluttet i 2021 at

videreføre de i 2017 etablerede 10 videnscentre, herunder et center for it i undervisningen på

erhvervsuddannelserne, der har til opgave at støtte erhvervsskolerne i deres arbejde med it i

undervisningen ved at indsamle og udbrede erfaringer og ny viden. Disse er tiltag, der bidrager til at

opfylde rådshenstillingens anbefalinger.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling den 4.

oktober 2021.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Punkt 2: Rådsresolution om en ny europæisk agenda for voksenlæring

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resume:

”En fornyet europæisk dagsorden for voksnes læring 2011-2020” er udløbet,

og med resultaterne og

erfaringerne herfra har det slovenske formandskab forhandlet en rådsresolution om ”en ny europæisk dagsorden for

voksenlæring 2021-2030”

med fokus på at sikre fortsat og styrket udvikling på voksenlæringsområdet. Regeringen

støtter rådsresolutionen.

2. Baggrund

Denne rådsresolution bygger på erfaringerne fra den tidligere ”en fornyet europæisk dagsorden for

voksnes læring” fra 2011 og resultaterne opnået frem til 2019. I juni 2021 godkendte EU’s stats-

regeringschefer overordnede mål for jobs, færdigheder og reduktion af fattigdom i forbindelse med

godkendelse af handlingsplanen for implementering af den europæiske søjle for sociale rettigheder,

herunder målet om at 60% af alle voksne i 2030 årligt skal have deltaget i en eller flere

læringsaktiviteter.

Statistiske tal viser en lav deltagelse af voksne (25-64 år) i uddannelse, og at den er endnu lavere nu efter

COVID-19, hvor EU-gennemsnittet nu ligger på 9,2% for voksnes deltagelse de sidste fire uger før

undersøgelsestidspunktet.

Det overordnede formål med denne nye europæiske dagsorden for perioden 2021-2030 bliver derfor at

øge og forbedre tilbud, markedsføring og brug af formel, uformel og ikke-formel lærings muligheder

for, at flere voksne deltager i voksenlæring.

3. Formål og indhold

Hovedprioriteterne i dagsordenen for voksenlæring 2021-2030 er:

•

Styring

•

Udbud og anvendelse af muligheder for livslang læring

•

Tilgængelighed og fleksibilitet

•

Kvalitet, retfærdighed, inklusion og succes i voksenlæringen

•

Den grønne og digitale omstilling

Derudover er medlemsstaterne blevet enige om følgende implementeringsinstrumenter:

•

Den åbne koordinationsmetode

•

Fælles læring gennem deling af god eksempler fra landene

•

Effektiv styring

•

Monitorering af fremskridt mod de overordnede målsætninger på EU-plan i 2030

•

Opbygning af viden og vidensbaseret politik på voksenlæringsområdet.

•

Samarbejde med andre internationale organisationer som f.eks. OECD

•

Kontinuerlig og regelmæssig finansiering

samt følgende måltal på EU-niveau:

•

Årlig deltagelse af voksne i læringsaktiviteter:

mindst 47% af voksne (25-64 år) i 2025

mindst 60% af voksne (25-64 år) i 2030

Måltallene understøttes af følgende tre indikatorer på EU-niveau:

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

1. deltagelse af lavt kvalificerede voksne i læringsaktiviteter

2. arbejdsløse voksne med en nylig læringserfaring

3. voksne med mindst grundlæggende digitale færdigheder

På den baggrund opfordrer rådsresolutionen medlemsstaterne til at arbejde for at

•

fokusere indsatsen i perioden 2021-2030 inden for resolutionens 5 hovedprioriteter

•

forstærke forbindelsen mellem relevante ministerier og andre interessenter

•

støtte voksenlæringen med livslang vejledning og karriereudvikling

•

implementere rådshenstillingen om validering af uformel og ikke-formel læring

•

udvide voksenlæring til ungdomsuddannelses- og videregående uddannelsesniveau

•

løfte status og støtte professionalisering af undervisere/lærere på voksenuddannelsesområdet

•

støtte digitalisering af og i voksenuddannelser

•

stræbe efter at udvikle brede og fleksible mekanismer for virksomheder og enkeltpersoner til at

være opmærksomme på konceptet om livslang læring

•

lette adgangen for voksne til at deltage i voksenuddannelse i et livslang lærings perspektiv

•

gøre opmærksom på mulighederne for mobilitet for voksne elever og voksenundervisere/-

lærere, samt samarbejde på tværs af EU inden for bl.a. Erasmus+ programmet

•

styrke indsatsen for at fjerne barrierer for alle typer af læring

•

udvikle kvalitetssikringsmekanismer inden for alle elementer af voksenlæring

På den baggrund opfordrer rådsresolutionen Kommissionen til at arbejde for at

•

støtte medlemsstaterne i implementeringen af de 5 hoveprioriteter i dagsordenen for

voksenlæring 2021-2030

•

sikre komplementaritet og sammenhæng af EU politiske initiativer i forbindelse med

dagsordenen for voksenlæring 2021-2030

•

skabe tæt forbindelse til medlemsstaterne for at sikre en fleksibel og effektiv styringsstruktur

•

støtte de nationale koordinatorer for voksenlæring ved at finansiere deres arbejde for at lette

samarbejdet mellem medlemsstater og Kommissionen

•

styrke vidensgrundlaget om voksenlæring i Europa

•

forfølge og intensivere samarbejdet med andre relevante internationale organisationer

•

sikre de disponible midler på europæisk niveau til at støtte implementeringen af dagsordenen

for voksenlæring 2021-2030

•

præsentere og regelmæssigt opdatere Rådet med et systematisk overblik og videre plan

•

rapportere om implementeringen af dagsordenen for voksenlæring 2021-2030

•

muliggøre yderligere udvikling og implementering af EPALE

•

støtte medlemsstaterne, også med finansiering, i deres løbende involvering i forskningscyklusser

for at opnå sammenlignelige data.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november

2021. Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”FA

takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen lægger vægt på, at forslaget respekterer,

at uddannelse er national kompetence, og at en udvikling i EU på voksenuddannelsesområdet baserer

sig på erfaringsudveksling af god praksis og samarbejde mellem medlemsstaterne. I Danmark står

voksen-, efter- og videreuddannelse højt på den politiske dagsorden i samarbejde med arbejdsmarkedets

parter. Det er et område, som også i fremtiden skal have et stærkt fokus, hvis vi skal sikre en grøn og

digital omstilling til gavn for det danske samfund som helhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Punkt 3: Rådsresolution om governance-strukturen for den strategiske ramme for det

europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske uddannelsesområde

og videre (2021-2030)

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resume:

Som opfølgning på rådsresolutionen om den strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for

uddannelse på vej mod det europæiske uddannelsesområde og videre 2021-2030, som blev vedtaget på rådsmødet for

uddannelse den 19. februar 2021, er formålet med denne rådsresolution at fastlægge retningen og de vejledende principper

for en governance-struktur for den strategiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet med fokus på

de involverede aktører, deres roller, den organisatoriske ramme for aktiviteterne og styringsmæssige

implementeringsspørgsmål. Udgangspunktet herfor er, at frem til 2025 skal de hidtidige fora for samarbejdet fastholdes

uden at skabe unødvendige strukturer og yderligere byrder for medlemsstaterne. Det indebærer, at High Level Group on

Education and Training (HLG), en uformel gruppe af højniveau-embedsmænd fra medlemsstaterne og Kommissionen,

skal give strategisk styring for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, mens Rådet regelmæssigt skal

informeres om resultaterne af HLG’s

drøftelser. For at understøtte styringen og kontinuiteten i arbejdet under den

strategiske ramme skal der finde regelmæssige udvekslinger sted mellem det nuværende formandskab, de to foregående og

de to indkommende formandskaber samt Kommissionen inden for en såkaldt HLG Koordinationsgruppe, som er

underlagt HLG. Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen sætter pris på, at der hermed er kommet

klare linjer for koordinering og ansvarsfordeling for det europæiske samarbejde inden for uddannelse, og herunder fundet

en fornuftig balance i ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

2. Baggrund

På ministerrådsmødet for uddannelse den 19. februar 2021 vedtog Rådet rådsresolutionen om den

strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske

uddannelsesområde og videre 2021-2030. Den indeholdt prioriteter for det europæiske samarbejde

inden for uddannelse frem mod 2030, principper for samarbejdets karakter og beskrivelse af

arbejdsmetoder

og ”værktøjskasse”, men der udestod at fastlægge en styringsmodel/governance-

struktur for de forskellige uformelle samarbejdsorganer for samarbejdet på uddannelsesområdet og

deres relationer til Rådet. Denne styringsmodel skal der ifølge rådsresolutionen fra februar 2021 opnås

enighed om inden udgangen af 2021.

3. Formål og indhold

Formålet med rådsresolutionen er at fastlægge retningen og de vejledende principper for en

governance-struktur for den strategiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet

med fokus på de involverede aktører, deres roller, den organisatoriske ramme for aktiviteterne og

styringsmæssige implementeringsspørgsmål. Udgangspunktet herfor er, at frem til 2025 skal de hidtidige

fora for samarbejdet fastholdes uden at skabe unødvendige strukturer og yderligere byrder for

medlemsstaterne.

I rådsresolutionen fremgår det, at de vejledende principper for governance-strukturen for den

strategiske ramme er følgende:

Ejerskab og inklusion

Ansvarlighed,

herunder at understøtte den politiske styring på EU-niveau via den uformelle High

Level Group on Education and Training (HLG), samtidig med at det understreges, at Rådet har

lederrollen inden for governance-strukturen for den strategiske ramme

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Gennemsigtighed, kontinuitet og effektivitet,

dvs. styrke samarbejde og synergier med andre relevante

politikområder.

Følgende fora indgår i governance-strukturen:

•

High Level Group on Education and Training (HLG),

som skal have den centrale rolle i at forbinde

det tekniske niveau med det politiske, er en uformel gruppe af højniveau-embedsmænd fra

medlemsstaterne og Kommissionen, der skal give strategisk styring for det europæiske

samarbejde på uddannelsesområdet, mens Rådet regelmæssigt skal informeres om resultaterne

af HLG’s drøftelser.

•

Generaldirektørformationerne for skoleområdet, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse

er grupper af

højniveauembedsmænd fra Medlemsstaterne og Kommissionen, der mødes om

sektorspørgsmål og relevante tværgående spørgsmål.

•

Kommissionens ekspertgrupper,

herunder bl.a. arbejdsgrupper under den strategiske ramme, det

rådgivende udvalg om erhvervsuddannelse (ACVT) m.fl., understøtter medlemsstaterne og

Kommissionen inden for politikudvikling på teknisk niveau gennem praksisudveksling mv. og

består af eksperter fra medlemsstaterne, interessenter m. fl.

•

Peer-læringsaktiviteter

(PLA’er)

hjælper medlemsstater, der har samme udfordringer, med at

arbejde sammen og dele god praksis mv.

•

Fælles møder

mellem fora på uddannelsesområdet og relevante fora fra andre politikområder,

f.eks. beskæftigelse, socialpolitik, forskning, kultur, finans mv. er relevante for at skabe synergier

med disse områder.

I rådsresolutionen fastslås det, at formandskabet i samarbejde med partnerne i formandskabstrioen og

Kommissionen har lederrollen i forhold til at koordinere HLG’s arbejde. Formandskabet leder HLG’s

møder, som skal finde sted mindst halvårligt. For at understøtte styringen og kontinuiteten i arbejdet

under den strategiske ramme skal der finde regelmæssige udvekslinger sted mellem det nuværende

formandskab, de to foregående og de to indkommende formandskaber samt Kommissionen inden for

en såkaldt HLG Koordinationsgruppe (HLG Coordination Board), som er underlagt og skal rapportere

tilbage til HLG.

HLG Koordinationsgruppens rolle er at støtte HLG ved:

- At bidrage til at fastsætte dagsordenen for HLG med respekt for formandskabets prioriteter

mv. og foreslå emner for kommende politiske drøftelser i Rådet.

- At orientere HLG og om nødvendigt Rådets uddannelsesudvalg om fremskridt inden for den

strategiske ramme og resultater fra møder i de øvrige fora under den strategiske ramme for

uddannelsessamarbejdet.

- At støtte HLG med brede orienteringer om mulige fremtidige politiske emner og

sammenhængen til andre politikområder.

- At støtte HLG i at styrke synergier med andre politikområder.

- At understøtte HLG i forhold til eventuelle revisioner af mandaterne for

ekspertarbejdsgrupperne unde den strategiske ramme med respekt for Kommissionens

prærogativ til at definere disse mandater.

- At støtte arbejdet med evaluering af governance-strukturen inden 2025, så HLG kan bidrage til

drøftelserne i Rådets uddannelsesudvalg herom.

- At koordinere forberedelsen af en policy-dagsorden for 18 måneder, som skal godkendes af

HLG.

HLG Koordinationsgruppen skal mødes mindst to gange per formandskab, og møderne ledes af

formandskabet, mens arbejdet koordineres af formandskabet og Kommissionen i fællesskab. Om

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

nødvendigt kan HLG Koordinationsgruppen udnævne en rapporteur, som kan orientere HLG og evt.

Rådets uddannelsesudvalg og fremskridt inden for ekspertarbejdsgrupperne m.fl. unde den strategiske

ramme.

Rådsresolutionen skal gælde fra dens offentliggørelse og evalueres som del af midtvejsevalueringen af

den strategiske ramme udarbejdet af Rådet i 2025.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november

2021. Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”FA

takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen sætter pris på, at der hermed er kommet

klare linjer for koordinering og ansvarsfordeling for det europæiske samarbejde inden for uddannelse,

og herunder fundet en fornuftig balance i ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne og

Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsresolutionen om den strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej

mod det europæiske uddannelsesområde og videre 2021-2030, som denne rådsresolution er et

supplement til, blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2021 som del af forelæggelsen

af ministerrådsmødet for uddannelse den 19. februar 2021.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Punkt 4: Digital uddannelse og færdigheder: Bidrag til den strukturerede dialog

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

- nyt notat

1. Resumé:

Den 8. oktober 2021 annoncerede Kommissionen igangsættelsen af en struktureret dialog om digital

uddannelse og færdigheder med det formål at bidrage til, at uddannelsessystemerne tilpasser sig de hastige teknologiske

ændringer og kan udstyre mennesker med de færdigheder, der relaterer sig til digitale teknologier. Formålet med den

politiske drøftelse på rådsmødet er

at give EU’s undervisningsministre mulighed for at udveksle synspunkter om nogle af

elementerne, der forventes at indgå i den strukturerede dialog. Regeringen støtter fokus for debatten og forventer at bidrage

med danske erfaringer med digital uddannelse og brug af teknologi i undervisningen relateret til de udvalgte temaer.

2. Baggrund

Digital uddannelse og færdigheder er et væsentligt emne i det europæiske uddannelsessamarbejde og

indgår som et centralt element i Kommissionens ambition om et europæisk uddannelsesområde. I

forlængelse heraf annoncerede Kommissionen den 8. oktober 2021 igangsættelsen af en struktureret

dialog om digital uddannelse og færdigheder på baggrund af kommissionsformand Ursula von der

Leyens ”state of the Union”-tale

i september. Formålet er at bidrage til, at uddannelsessystemerne

tilpasser sig de hastige teknologiske ændringer og kan udstyre mennesker med de færdigheder, der

relaterer sig til digitale teknologier. Den strukturerede dialog skal være tidsbegrænset til et år og bygge

på eksisterende strukturer. Hvordan den konkret skal foregå, er endnu ikke kendt.

3. Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse er at give EU’s undervisningsministre mulighed for at

udveksle

synspunkter om nogle af elementerne, der forventes at indgå i den strukturerede dialog.

Den endelige styringsnote er endnu ikke modtaget fra det slovenske formandskab, men drøftelsen

forventes at omhandle følgende temaer:

- Hvorvidt anvendte digitale færdigheder indgår i medlemsstaternes uddannelsessystemer,

herunder begynder undervisningen heri tidligt nok

- Betydningen af interessenter og industrien for at levere digitale færdigheder til

uddannelsesområdet

- Betydningen af nye teknologier som kunstig intelligens for at skabe uddannelser af høj kvalitet,

og hvordan de kan integreres i eksisterende undervisningspraksis.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november

2021. Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”FA

takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning blandt landene til at drøfte emnet, da Covid-19-pandemien har

understreget behovet for styrkelsen af digitale færdigheder inden for uddannelsesområdet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter fokus for debatten og forventer at bidrage med danske erfaringer med digital

uddannelse og brug af teknologi i undervisningen relateret til de udvalgte temaer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Punkt 5: Rådsresolution om resultaterne af den

8. cyklus af EU’s Ungedialog

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resume:

Formandskabet ønsker at sætte fokus på de læringspointer, der er fra gennemførelsen af den 8. cyklus af

EU´s Ungedialog som led i den fortsatte implementering af EU´s Unge-strategi. Derfor har det slovenske formandskab

forhandlet en rådsresolution med anbefalinger, der er værdifulde at bringe videre til de kommende cyklusser af

Ungedialogen. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.

2. Baggrund

EU´s Unge-strategi 2019-2027 har 11 underliggende mål under overskrifterne

”engagement, netværk og

mobilisering” og udgør en ramme for at fostre samarbejde mellem EU´s medlemsstater og støtte for

ungdomspolitikken på både EU og nationalt niveau. Rådets resolution om EU´s Unge-strategi 2019-

2027 vedtaget i november 2018 angiver Ungedialog, som et af instrumenterne, og inkluderer

retningslinjer for styringen af EU´s Ungedialog. EU´s Ungedialog er en mekanisme for unges deltagelse

i EU og fungerer som et forum på ungdomsområdet mellem beslutningstagere, unge mennesker og

deres repræsentative organisationer.

Under EU´s Ungedialog er der forskellige fora, som på det europæiske niveau er ”den europæiske

styregruppe” (ESG) bestående af trio-formandskabslandene

og på nationalt niveau i medlemslandene

”de nationale arbejdsgrupper” (NWG). Under hvert formandskab afholdes en ungekonference med

deltagelse af 3 unge fra hvert land samt to myndighedsrepræsentanter.

Den 8. cyklus bestod af formandskaberne Tyskland, Portugal, samt Slovenien i perioden 1. juli 2020 til

31. december 2021. Den 8. cyklus var koordineret på europæisk niveau af den europæiske styregruppe

(ESG). Trio-periodens formandskabers samlede fokus var på mål 9 i EU´s Unge-strategi

”Rum og

deltagelse for alle”.

Det slovenske formandskab har forhandlet denne rådsresolution, der baserer sig på erfaringer for

processen for Ungedialogen under den 8. cyklus, og som giver anbefalinger videre til kommende

formandskaber i 9. og 10. cyklus og deres planlægning af ungedialogens gennemførelse. Selve

indholdsresultatet i Ungedialogen under de enkelte formandskaber er indarbejdet i formandskabernes

rådskonklusioner. For det nuværende formandskab er indholdsresultatet indarbejdet i

rådskonklusionerne om sikring og skabelse af civile rum for unge, der letter meningsfuld

ungedeltagelse.

3. Formål og indhold

Formålet med rådsresolutionen er, at resultaterne fra den 8. cyklus af Ungedialogen bliver anerkendt og

fulgt op af relevante interessenter på området for europæisk og national ungdomspolitik, samt sikre

kvalitet og kontinuitet i implementeringen af EU´s Ungedialogs proces og resultat.

Det indholdsmæssige resultat af den 8. cyklus er baseret på tre EU-ungekonferencer og

tilbagemeldinger fra nationale og europæiske konsultationer fra dialog-fasen og bidrager til

implementering af strategi-målet

”rum og deltagelse for alle”.

Det tyske formandskab fokuserede på demokratisk opmærksomhed og engagement blandt unge. Det

portugisiske formandskab fokuserede på at styrke forvaltningen på flere niveauer, når unges deltagelse i

beslutningsprocesser skal fremmes. Det slovenske formandskab udforskede vigtigheden af civile rum

for unges deltagelse og veje til, hvordan disse rum sikres.

Rådets resolution om EU´s Unge-strategi 2019-2027 forholder sig imidlertid også til hvem, hvor mange

og hvordan unge skal involveres i Ungedialogen gennem vejledningen til styringen af Ungedialogen.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

På den baggrund opfordrer rådsresolutionen medlemsstaterne og EU-Kommissionen inden for deres

respektive kompetencer til at

•

overveje resultaterne af den 8. cyklus, inklusiv listen af anbefalinger fra unge, når fremtidig

ungdomspolitik skal designes og implementeres.

•

styrke og forbedre Ungedialogen ved, som et godt eksempel fra den 8. cyklus, at lade unge og

ungdomsorganisationerne være kernen i processen og lade Ungedialogen være en proces ledet

af unge og fastholde de nationale ungdomsråd som ledende interessenter og sikre politisk og

finansiel støtte til at påtage sig denne rolle.

•

Anerkende og prioritere rollen for de nationale arbejdsgrupper (NWG) i Ungedialogen og deres

særlige betydning i forhold til at nå ud til og involvere forskellige grupper af unge.

•

Prioritere og synliggøre Ungedialogen på alle niveauer, samt støtte og styrke samarbejdet

mellem alle interessenterne.

•

Sikre en mere bæredygtig og strategisk tilgang til Ungedialogen, bl.a. gennem et fælles

Ungedialog logo og mærkning af Ungedialog aktiviteter på alle niveauer i tråd med den

europæiske kommunikationsstrategi.

•

Sikre langsigtet institutionel historik ved bl.a. at have overlap mellem trio-perioderne i den

europæiske styregruppe (ESC) og dokumentere arbejdet i ESC gennem publicering på den

europæiske ungdomsportal.

•

Give tilbagemelding til unge og ungdomsorganisationer involveret i alle stadier af Ungedialogen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november

2021. Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”FA

takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen lægger vægt på den kontinuitet og

synergi, der opnås i trio-samarbejdet, og som giver de unge, der indgår i ungdomsdialogen, muligheden

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

for at deltage på tværs af EU i et stykke udviklingsarbejde over 1�½ år, hvis resultater kan spille ind i

EU´s politikudvikling.

I Danmark har vi en stærk tradition for at turde sætte unge til at lede og styre processer for og med

unge, og det er derfor en vigtig læring fra den 8. cyklus at videreformidle i denne rådsresolution.

Derudover finder regeringen det vigtigt at nå ud til så mange forskellige grupper af unge i regi af

Ungedialogen, så der kan tegnes et nuanceret og mere retvisende billede af de unge i EU´s behov og

ønsker til fremtiden.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Punkt 6: Rådskonklusioner om

implementeringen af EU’s Unge-strategi

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resume:

Formandskabet ønsker at sætte fokus på den fortsatte implementering af EU´s Unge-strategi. Derfor har

det slovenske formandskab fremlagt udkast til rådskonklusioner. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.

2. Baggrund

I Rådets resolution om EU´s Ungestrategi 2019-2027 vedtaget i november 2018 inviteres EU-

Kommissionen til at rapportere på implementeringen af strategien hvert tredje år. EU´s Unge-strategi

2019-2027

har 11 underliggende mål under overskrifterne ”engagement, netværk og mobilisering” og

udgør en ramme for at fostre samarbejde mellem EU´s medlemsstater og støtte for ungdomspolitikken

på både EU og nationalt niveau. Kommissionen har således i efteråret 2021 offentliggjort deres første

rapport, der tegner et bredt billede af situationen for unge i EU. På baggrund af Kommissionens

rapport har det slovenske formandskab forhandlet udkast til rådskonklusioner, der med udgangspunkt i

Kommissionens rapport for 2019-2021 skal sætte retning for det videre implementeringsarbejde.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til Rådets konklusioner er at sætte retning for det videre implementerings-

arbejde for at nå strategiens mål i 2027.

På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne og EU-kommissionen til, på hver

deres kompetenceområde, at de arbejder for

•

en yderligere mainstreaming af ungdomsrelaterede spørgsmål og sikre, at unges bekymringer

bliver hørt og respekteret, samt sigte efter bedre synergi mellem forskellige politikområder og

niveauer.

•

en øget indsats for at række ud til unge med forskellig baggrund og øge deltagelsen af unge, ud

over unges traditionelle repræsentationsmodeller.

•

yderligere at styrke deltagelsesprocesser for unge, samt udrulning af implementering af den

europæiske dagsorden for ungdomsmedarbejdere og handlingsplanen 2022-2024 for EU´s

ungdomsstrategi, inkl. Ungdomsdialogen.

•

at støtte initiativer i EU´s nabolande, der er inspireret af EU´s ungdomsdialog, og som har til

formål at engagere, skabe netværk og mobilisere unge.

•

at aktivere brugen af EU´s programmer til at støtte politikområder, der påvirker unge, med

fokus på genopretning for unge og ungdomssektoren efter COVID-19 pandemien.

•

implementering af EU´s ungdomsår 2022, så det sætter aftryk på Unionens udvikling og

samfund som helhed.

•

forøge bestræbelserne på at involvere

unge i EU´s nøgleinitiativer, som ”Future Europa” og

”European Bauhaus”.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november

2021. Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”FA

takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på vigtigheden af at være

lydhør overfor unges synspunkter og inddragelse i beslutningsprocesser på forskellige niveauer. Også

konklusionernes fokus på at nå ud til unge med forskellige baggrunde har betydning for samfundets

sammenhængskraft og for at anerkende, at unge ikke er en samlet homogen gruppe.

Regeringen vil fremhæve, hvordan inddragelse af unge kan gøres klogt f.eks. via ungepaneler,

ungdomsbyråd eller lign., som en lang række danske kommuner allerede har i dag, samt den danske

model for skolevalg.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Punkt 7: Rådsresolution om en arbejdsplan 2022-2024

for EU’s Unge-strategi

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resume:

Formandskabet har i samarbejde med de seks kommende formandskaber udarbejdet en arbejdsplan for

2022-2024 for formandskabernes bidrag til implementering af EU´s Unge-strategi frem til 2027. Arbejdsplanen

fremlægges til godkendelse i nærværende rådsresolution. Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen.

2. Baggrund

I Rådets resolution om EU´s Unge-strategi 2019-2027 vedtaget i november 2018 inviteres

medlemslandene og EU-Kommissionen på hver deres kompetenceområde, til at implementere

strategien med konkrete instrumenter, herunder arbejdsplaner. EU´s Unge-strategi følger tre-årige

arbejdsperioder, som rækker over to formandskabstrioer. Landene i den første trio-periode (1.januar

2022

–

30. juni 2023) er Frankrig, Tjekkiet og Sverige, mens det i den anden trio-periode (1.juli 2023

–

31. december 2024) er Spanien, Belgien og Ungarn. På denne baggrund, har det nuværende slovenske

formandskab i samarbejde med de seks kommende formandsskabslande udarbejdet udkast til

rådsresolution om en arbejdsplan 2022-2024 for EU´s Unge-strategi.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til rådsresolution er at præsentere en handlingsplan for de kommende

formandskabers implementeringsarbejde for at nå strategiens ungdomsmål i 2027. Handlingsplanen vil

blive revideret i første halvår 2023, og den reviderede handlingsplan vil blive fremlagt til godkendelse på

Rådsmødet i slutningen af juni 2023.

EU-Kommissionen kan støtte og supplere formandskabernes handlingsplan især ved at opmuntre til

samarbejde, støtte unge og ungdomsarbejderes mobilitet og opmuntre til unges deltagelse i demokratisk

liv.

De forskellige instrumenter, der tidligere er udviklet til at støtte implementeringen af EU´s Unge-

strategi, kan anvendes, hvor det måtte være passende. Støtten kan yderligere forstærkes gennem

partnerskaber og samarbejder med andre internationale organisationer, især Europarådet.

Et særligt højdepunkt i denne arbejdsplan er det Europæiske ungdomsår 2022, som vil have en plads i

arbejdsplanen frem til 2024.

Det første trio-formandskab har valgt det overordnede tema:

”Engagere sig sammen for et bæredygtigt og

inkluderende Europa”.

Det andet trio-formanskab har valgt at have overordnet fokus på

”inklusive

samfund”.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november

2021. Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”FA

takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen lægger vægt på den kontinuitet og

synergi, der opnås i trio-samarbejdet, der er lagt op til arbejdsplanen, så implementeringen af EU´s

unge-strategi ikke bliver så fragmenteret, og samtidig får de unge, der indgår i ungdomsdialogen,

muligheden for at deltage på tværs af EU i et stykke udviklingsarbejde over 1�½ år, hvis resultater kan

spille ind i EU´s politikudvikling.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Punkt 8: Rådskonklusioner om sikring og skabelse af civile rum for unge, der letter

meningsfuld ungedeltagelse

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resume:

Flere internationale undersøgelser viser, at civile rum for unge begrænses, og overtrædelse af fundamentale og

demokratiske rettigheder er et globalt fænomen. På den baggrund har det slovenske formandskab forhandlet et sæt

rådskonklusioner med fokus på at sikre og skabe civile rum for unge, der letter meningsfuld deltagelse. Regeringen støtter

vedtagelsen af rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Flere internationale undersøgelser viser, at civile rum for unge begrænses, og overtrædelse af

fundamentale og demokratiske rettigheder er et globalt fænomen, som også udgør en trussel på tværs af

Europa. Undersøgelser viser, at muligheder for ungdomsorganisationer til at deltage i politiske

beslutningsprocesser også bliver rapporteret som begrænsede.

Som et resultat af COVID-19 er civile rum for unge i mange lande blevet begrænset endnu mere og i

nogle sammenhænge flyttet helt over på online medier som eneste alternativ.

På den baggrund har det slovenske formandskab forhandlet et sæt rådskonklusioner om at sikre og

skabe civile rum for unge, der letter meningsfuld deltagelse.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at sikre og skabe civile rum for unge på alle niveauer og arenaer.

På den baggrund opfordrer rådsresolutionen medlemsstaterne til at arbejde for at

•

sikre og udvide civile rum for alle unge, specielt de unge, som er mest påvirket af COVID-19

pandemien, samt de unge, som ikke har nemt ved at gøre brug af de traditionelle civile rum.

•

adressere bekymringer i forbindelse med processer og instrumenter, der forårsager en mangel

på frie og tilgængelige offentlige rum. Herunder kommercielle platforme/rum.

•

adressere bekymringer i forbindelse med unges privatsfære, når de udøver deres

borgerrettigheder og

–

frihed, - herunder databeskyttelse.

•

tage unges oplevelser af barrierer (manglende digital kompetence, manglede infrastruktur og

udstyr m.v.) i betragtning i forbindelse med deres online deltagelse.

•

digitale civile rum er sikre og styrke unges digitale- og medieliteracy, herunder tiltag for at

beskytte unge mod misinformation m.v.

•

anerkende alle uddannelsesudbydere i alle arenaer som nøgleaktører for at fremme forskellige

former for medborgerskabsuddannelse med fokus på at udvikle unges kompetencer for aktivt

medborgerskab.

•

fremme aktivt samarbejde mellem ungdomsorganisationer og uddannelsesinstitutioner om

fælles projekter for at forbedre betingelserne for eksisterende civile rum og/eller danne nye.

•

Støtte sam-designede og sam-administrerede samspil eller kommunikationskanaler mellem

myndigheder og unge gennem civile rum, for at lette en meningsfuld og forskellige

repræsentation af unges stemmer.

Derudover opfordres medlemsstaterne sammen med Kommissionen inden for hver deres kompetencer

til at arbejde for at

•

sikre og udvide en variation af civile rum for unge, gennem strukturel finansiering.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

•

skabe opmærksomhed blandt unge om deres civile og politiske frihed og de muligheder, de har,

for at glæde sig over dem gennem deres engagement i civile rum.

støtte organisationer og ikke-formelle grupper af unge, der udsættes for trusler i forbindelse

med deres aktiviteter.

kontinuerlig monitorere, vurdere og understøtte miljøet omkring unges civile rum.

give let adgang til informationer på en let tilgængelig måde.

øge den institutionelle rækken ud til unge enten direkte eller gennem organisationer på

ungdomsområdet, ved at anvende effektive offline og online værktøjer.

undersøge den effekt kommercielle værktøjer, der leverer personlig markedsføring, har på unges

civile rum.

støtte forskning og overvåge tilstanden af civile rum for unge på tværs af EU, herunder de

trusler som unge oplever.

Sidst opfordres Kommissionen til at arbejde for at

•

støtte ikke kommercielle, åbne, inkluderende og sikre civile rum for unge.

•

øge involveringen af unge og organisationer på ungdomsområdet, samt ikke formelle grupper af

unge i planlægning, implementering og opfølgning på europæiske initiativer som New European

Bauhaus, the EU Climate Pact m.fl.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november

2021. Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”FA

takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på vigtigheden af, at

unge har adgang til frie og uafhængige civile rum og selv kan skabe deres egne meningsfulde civile rum.

Det er i en dansk sammenhæng en stærk tradition forankret i folkeoplysningen, foreningsdannelse og

den grundlovssikrede organisationsfrihed. Men regeringen er også opmærksom på de udfordringer, nye

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

fora som f.eks. internettets platforme og sociale medier giver, og hilser denne del i rådskonklusionerne

velkomne, da der her er områder, der bedst håndteres i et EU fællesskab.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Punkt 9: Udvikling af strategier for udvikling og forbedring af civile rum for unge

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

- nyt notat

1. Resumé:

Baggrunden for drøftelsen er det slovenske formandskabs ønske om at sætte civile rum for unge på

dagsordenen, da undersøgelser peger på, at civile rum er under pres, især for unge. Formålet med drøftelsen er at udveksle

synspunkter om, hvordan unges civile rum kan beskyttes og støttes af myndigheder på forskellige niveauer, samt hvordan

myndigheder kan skabe refleksion om privat-ejede fora/platformes indvirkning på unges civile rum og fremme tiltag, der

adresserer disse udfordringer. Regeringen vil fremhæve betydningen af unges adgang til civile rum for deres udvikling af

demokratiske kompetencer og generelle trivsel.

2. Baggrund

Adgang til civile rum for unge er vigtig, når deltagelsen af unge i samfundets demokratiske processer

skal styrkes, herunder især unge-ledede fysiske faciliteter og infrastrukturer til at lette unges deltagelse,

samt sikre virtuelle rum for unge med adgang til relevant information, services og mulighed for unges

deltagelse.

På trods af, at der er enighed om denne vigtighed, er de civile rum, især for unge, under pres, - også i

traditionelle demokratiske samfund, - ofte med begrundelse i samfundets sikkerhed.

De unge bliver udpeget som den mest sårbare socialgruppe og påvirkes negativt af en række faktorer,

der mindsker deres politiske og samfundsmæssige engagement.

Brugen af sociale medier har imidlertid givet forskellige grupper af unge mulighed for at tale med en

kraftigere stemme, men samtidig oplever de også de sociale mediers negative sider fra andre

brugere/unge, samt en øget kommerciel aktivitet med profit for øje.

Studier og undersøgelser indikerer derudover, at unge og ungdomsorganisationer oplever problemer i

deres bestræbelser på at udøve deres kerne opgave - at skabe og være frie civile rum for unge. Samtidig

efterspørger unge, at politiske beslutningsprocesser skal give mulighed for, at unge kan bidrage til at

sætte dagsordenen, påvirke beslutninger og give feedback. De unge påpeger samtidig vigtigheden af at

investere i uddannelse i kritisk tænkning og evne til at vurdere information. Som et sidste element peger

de unge på behovet for mekanismer, som kan gøre politikere mere opmærksomme på unges

udfordringer og bekymringer. På denne baggrund peger de unge på behovet for flere ungevenlige civile

rum, hvor de kan træne deres demokratiske dannelse.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om, hvordan civile rum kan beskyttes og støttes af

myndigheder på forskellige niveauer, samt hvordan myndigheder kan skabe refleksion om privat-ejede

fora/platformes indvirkning på unges civile rum og fremme tiltag, der adresserer disse udfordringer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november

2021. Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”FA

takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at slutte op om drøftelsen og formandsskabets ønske om at sætte

fokus på at sikre unges adgang til frie og sikre civile rum, specielt set i lyset af, at disse rum er under

pres, samt de særlige udfordringer, som COVID-19 har medført.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker generelt op om unges muligheder for adgang til frie civile rum, som f.eks. i

ungdomsorganisationer, ungdomsråd i kommuner m.v., der bl.a. bidrager til unges udvikling af

demokratiske kompetencer ved at indgå i fællesskaber, der samtidig bidrager til unges generelle trivsel.

Regeringen bakker op om et samarbejde på EU-plan om erfaringsudveksling om, hvordan unges

rettigheder og muligheder for at mødes i frie civile fysiske og sikre online rum kan imødekommes på

forskellige niveauer. Regeringen vil fremhæve, hvordan civile rum for unge kan støttes, samt

mulighederne for at inddrage unge via disse rum i politiske beslutningsprocesser på forskellige niveauer.

Derudover vil regeringen påpege vigtigheden af at arbejde med uddannelse om sikker adfærd på nettet.

Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen. Regeringen lægger vægt på at indgå i en konstruktiv og

inkluderende dialog om sikring af civile rum for unge.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Punkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk ungdomsår

2022

- KOM(2021)634

- revideret notat. Ændringer er markeret med streg i venstre margen.

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (UUKS

–

uddannelses- og ungdomsdelen) den 29. november 2021, men

forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

1. Resumé

Den 15. september 2021 meddelte kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand, at

Europa-Kommissionen vil foreslå at gøre 2022 til det Europæiske Ungdomsår. I forlængelse heraf offentliggjorde

Kommissionen torsdag den 14. oktober 2021 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk

ungdomsår 2022 (COM(2021)634).

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk ungdomsår 2022 (COM(2021)634) sætter

rammerne for det kommende europæiske år med fokus på ungdom, for at berige EU-projektet med de nye generationers

handlinger, drømme, håb og indsigt. Året skal anspore Europas unge yderligere til at komme med forslag og ideer til at

præge Unionens fremtid, der er grønnere, mere digital og mere inkluderende.

I forslaget lægges der op til en række forskelligartede aktiviteter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, samt

evt. partnerlande. Kommissionen vil være ansvarlig for koordinering af aktiviteter på EU-plan, mens medlemsstaterne er

ansvarlige på nationalt plan.

Forslaget vil alene have økonomiske konsekvenser i form af indvirkningen på EU’s

budget. Forslaget forventes at medføre

en udgift på EU’s budget på 59,6 mio. kr. (8 mio. euro). Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en

statslig udgift ved forslaget på knap 1,192 mio. kr. Udgifterne er en udmøntning af programmerne Erasmus+ og Det

Europæiske Solidaritetskorps og evt. andre EU-programmer under den flerårlige finansielle ramme 2021-2027.

Forslaget været forhandlet i Rådet og en række mindre justeringer indført. Den største ændring er, at Kommissionen har

fået til opgave ikke kun at implementere det europæiske år, men gøre i samskabelse med relevante interessenter.

Regeringen hilser forslaget velkomment, hvor formålet med året harmonerer med danske prioriteter og initiativer på

ungdomsområdet. Fra dansk side vil der efterfølgende skulle arbejdes med en dansk implementering af det europæiske

ungdomsår 2022.

2. Baggrund

Den 15. september 2021 meddelte kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens

tilstand, at Europa-Kommissionen vil foreslå at gøre 2022 til det Europæiske Ungdomsår. I forlængelse

heraf offentliggjorde Kommissionen torsdag den 14. oktober 2021 et forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets afgørelse om et europæisk ungdomsår 2022. Forslaget er oversendt til Rådet den 20. oktober

2021 i dansk sprogversion.

Der er på COREPER den 12. november 2021 givet mandat til formandskabet til at trilogforhandlinger

med Europa-Parlamentet. Trilogforhandlingerne forventes afsluttet inden årets udgang.

3. Formål og indhold

Formål

Forslaget har til formål, at sætte rammerne for det kommende europæiske ungdomsår.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Indhold

I forslaget lægges der op til en række aktiviteter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan samt

evt. partnerlande, herunder:

•

Konferencer, begivenheder og initiativer til fremme af inklusiv og tilgængelig debat om unges

udfordringer

•

Fremme af unges deltagelse, herunder styrkelse af eksisterende instrumenter, kanaler og

programmer

•

Oplysninger, uddannelse og oplysningskampagner til formidling af EU´s kerneværdier for at

tilskynde unge til aktivt at opbygge et inklusivt, grønt og mere digitalt samfund

•

Gennemføre undersøgelser og forskning om unges situation i Unionen

Kommissionen vil være ansvarlig for koordineringen på EU-plan, mens medlemsstaterne er ansvarlige

for tilrettelæggelsen på nationalt plan. Kommissionen foreslår udpegning af nationale koordinatorer,

der skal sikre koordineringen på nationalt plan og samtidig sikre koordinering til initiativerne på EU-

plan.

Få ændringer er indføjet i forslaget efter forhandlingerne i Rådet, hvor de væsentligste er:

•

Unge skal aktivt involveres i skabelsen af det europæiske år for ungdom 2022 på nationalt plan

sammen med den nationale koordinator

•

Kommissionen skal ikke kun implementere året, men skal samskabe året med relevante

interessenter

•

Året skal skabe synergi med kampagnen fra Europarådet ”Youth for Democracy, Democracy

for Youth”

Senest den 31. december 2023 skal Kommissionen forelægge en evalueringsrapport for Europa-

Parlamentet og Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentet (CULT) forventes at komme med deres første udtalelser den 15. november 2021.

5. Nærhedsprincippet

I Kommissionens forslag angives, at målene for ungdomsåret ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af

medlemsstaterne, men bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

Forslaget i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Forslaget vil alene have økonomiske konsekvenser i form af indvirkningen på EU’s budget. Forslaget

forventes

at medføre en udgift på EU’s budget på 59,6 mio. kr. (8 mio. euro). Danmark betaler ca. 2

pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på knap 1,192 mio. kr. Udgifterne er en

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

udmøntning af programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps og evt. andre EU-

programmer under den flerårlige finansielle ramme 2021-2027.

8. Høring

Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 20.

oktober 2021. Der indkom følgende høringssvar, som er gengivet i deres fulde form:

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):

”DGS

ser positivt til, og støtter op om et Europæisk Ungdomsår 2022, samt de

handlingsplaner og initiativer der indgås.

Overordnet ser DGS det helt essentielt, at ungdomsorganisationer kommer til at spille

en afgørende rolle i at fremme og planlægge

det Europæiske Ungdomsår 2022.”

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”Det

er et positivt initiativ med gode inkluderende ambitioner i forhold til EU's ungdom, herunder at

lade sig inspirere af ungdommens visioner og ideer i overvejelserne om EU's fremtid.”

Dansk Arbejdsgiverforening (DA):

”Generelle kommentarer”

DA støtter op om EU-Kommissionens forslag til Ungdomsår 2022 og behovet for at støtte og

engagere de unge i et postpandemisk perspektiv, herunder at fremme unges muligheder og inkluderer

dem i udformningen af Europas fremtid.

Virksomhederne har i høj grad brug for de unge. Derfor finder DA det positivt, at Ungdomsåret vil

sætte fokus på unges uddannelse, livslang læring samt behovet for grønne og digitale kompetencer. Det

er helt afgørende for dansk og europæisk konkurrenceevne at have en arbejdsstyrke, som er i stand til at

varetage fremtidens job. DA vil gerne bidrage til diskussionerne i løbet af ungdomsåret og medvirke til

at afdække udfordringer og pege på løsninger for unge i Europa.

DA har derudover følgende bemærkninger til forslaget:

Ungdomsåret bør også fokusere på flere unge erhvervsuddannede

En af forudsætningerne for at ruste de unge til fremtidens arbejdsmarked og nå i mål med den grønne

og digitale omstilling er, at flere unge vælger at gennemføre en erhvervsuddannelse. Mange lande i

Europa oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på erhvervsuddannede, og den udfordring bliver ikke

mindre i de kommende år. Derfor bør EU-Kommissionen også benytte det Europæiske Ungdomsår til

at sætte fokus på, hvad der skal til for at få flere europæiske unge til at gennemføre en

erhvervsuddannelse, samtidig med at flere opnår gode digitale færdigheder. Ydermere bør der satses

løbende på udvikling og opdatering af kompetencer og færdigheder hos både unge og hele det øvrige

arbejdsmarked.

I Danmark spiller arbejdsmarkeds parter en central rolle i styringen og udviklingen af

erhvervsuddannelserne. Den tætte involvering af arbejdsmarkedets parter er med til at sikre, at

uddannelsernes indhold til enhver tid svarer til kravene på arbejdsmarkedet.

Unges beskæftigelsesmuligheder handler om en aktiv beskæftigelsesindsats og social dialog

DA støtter op om at benytte Ungdomsåret til at sætte fokus på at skabe beskæftigelsesmuligheder for

unge og styrke mobiliteten ved fx at nedbringe barrierer ift. at flytte på tværs af EU-landene, da det

skaber job og velstand. Den varierende ungdomsarbejdsløshed i EU indikerer, at nogle unge i EU har

sværere vilkår i forhold til at komme ind og forblive på arbejdsmarkedet. Det er en uholdbar situation,

og det er noget, vi alle taber på. Derfor er det vigtigt at fastholde fokus på, at ingen unge efterlades på

perronen. Det er afgørende, at unge gribes og hjælpes videre i beskæftigelse eller uddannelse gennem en

aktiv arbejdsmarkedspolitik, så de bliver en integreret del af arbejdsmarkedet.

Rådsmøde nr. 3831 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 29. - 30. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 29-30/11-21 - uddannelse og ungdom

Samtidig spiller den social dialog mellem arbejdsmarkedets parter en central rolle i at få inkluderet de

unge på arbejdsmarkedet.

Forslaget må ikke medføre bindene krav på uddannelsesområdet

Forslaget må ikke betyde bindende krav til medlemsstaterne på uddannelsesområdet, hvor der ikke

tages højde for, at medlemslandene har meget forskellige uddannelsessystemer, hvor bl.a. graden af

arbejdsmarkedets parters involvering i høj grad varierer. DA bemærker herudover, at uddannelse er

nationalt kompetenceområde

Genopretningsmidler skal bruges på arbejdsmarkedsreformer

DA støtter op om, at det europæiske ungdomsår 2022 går hånd i hånd med en vellykket gennemførsel

af NextGenerationEU, som er med til at sikre hurtigere realisering af den digitale og grønne omstilling.

Ligeledes er NextGenerationEU med til at skabe kvalitetsjobs og uddannelses- og

erhvervsuddannelsesmuligheder.

Der er ingen tvivl om vigtigheden i den drivkraft, som NextGenerationEU udgør. Det er derfor

afgørende, at genopretningsmidlerne anvendes formålsbestemt herunder gennemføre reformer, der gør

arbejdsmarkederne mere fleksible og gør det lettere at rekruttere.

Det er afgørende, at de unge er med til at bære EU videre efter Covid-krisen, hvorfor de skal inkluderes

i den

økonomiske genopretning.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til Kommissionens forslag til europæisk ungdomsår 2022.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, hvor formålet med året harmonerer med

danske prioriteter og initiativer på ungdomsområdet. Fra dansk side vil der efterfølgende skulle arbejdes

med en dansk implementering af det europæiske ungdomsår 2022.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 10. november 2021.