Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3835 - økofin Bilag 1
Offentligt

24. november 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december

2021

1) Revision af pengeoverførselsforordningen

KOM(2021)422

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Enslydende regler for anvendelse af reducerede momssatser i EU

KOM(2018)20

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Fremskridtsrapport på forslag i fit-for-55-pakken (CO

-grænsetilpasningsmekanisme,

energibeskatningsdirektivet, social klimafond)

KOM-dokument foreligger ikke endnu

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Kommissionens pakke om kapitalmarkedsunionen

–

præsentation af forslag

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

fremskridtsrapport

KOM(2021) 420, KOM(2021) 421, KOM(2021) 422, KOM(2021) 423

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408,

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Det europæiske semester 2022: Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst,

varslingsrapport og udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed

KOM(2021)740, KOM(2021)741, KOM(2021)742

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Revision af Adfærdskodeksgruppens mandat

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 2 af 101

Dagsordenspunkt 1:

Revision af pengeoverførselsforordningen

KOM(2021)422

1. Resume

Kommissionen har 20. juli 2021 fremsat forslag til ændring af

EU’s forordning om oplysninger,

der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver (pengeoverførsels-

forordningen).

Forslaget udvider det nuværende anvendelsesområde for pengeoverførselsforordningen til også at om-

fatte kryptoaktivtjenester ved overførsler af kryptoaktiver. Kryptoaktivtjenester udfører på vegne af

deres kunder bl.a. opbevaring, administration og overførsler af kryptoaktiver. Kunder kan eksem-

pelvis være privatkunder og virksomheder.

Forslaget skal sikre implementering i EU af en anbefaling fra Financial Action Task Force

(FATF), der er et mellemstatsligt samarbejde om hvidvaskbekæmpelse.

Forslaget er en del af Kommissionens hvidvaskpakke, hvis formål overordnet er at styrke EU's

regler til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, øge reglernes klarhed samt

at sikre overensstemmelse med internationale standarder og anden EU-lovgivning. Pakken består

ud over pengeoverførselsforordningen af et forslag til etablering af en fælles EU-hvidvasktilsyns-

myndighed, forslag til ændring af hvidvaskdirektivet og forslag til en ny hvidvaskforordning.

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag til ændring af pengeoverførselsforordningen og

sigter på snarlig enighed i Rådet, hvorefter forslaget skal forhandles med Europa-Parlamentet, når

det har fastlagt sin holdning. Formandskabet ønsker en hurtig proces for forslaget for at bringe

EU-lovgivningen i overensstemmelse med FATF-anbefalingen. Sagen er ikke på dagsordenen for

ECOFIN 7. december 2021. Der er ikke fremlagt kompromisforslag om de øvrige forslag i

hvidvaskpakken, som fortsat drøftes på teknisk niveau i Rådet.

Regeringen støtter generelt Kommissionens pakke af forslag til bekæmpelse af hvidvask og terror-

finansiering, herunder ændring af pengeoverførselsforordningen. Regeringen lægger vægt på, at for-

slaget fuldt ud skal implementere FATF-anbefalingen på området, så kryptoaktivtjenester, som

gennemfører overførsler af kryptoaktiver på vegne af deres kunder, som minimum er omfattet af de

samme regler som udbydere af overførsler af midler, dvs. sedler, mønter, kontopenge eller elektroni-

ske penge, herunder at der er klare og gennemsigtige regler.

Regeringen finder, at kompromisforslaget om ændring af pengeoverførselsforordningen imødekom-

mer danske prioriteter og vil kunne støtte et kompromis svarende hertil eller tæt herpå.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotater om forslagene i hvidvaskpakken oversendt til

Folketingets Europaudvalg 15. oktober 2021.

2. Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen

som en del af hvidvaskpakken med en række lovforslag til

at styrke EU’s regler om

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 3 af 101

forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Pakken blev

fremsat 20. juli 2021. Pakken består ud over pengeoverførselsforordningen af et

forslag til etablering af en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed, forslag til ændring

af hvidvaskdirektivet og forslag til en ny hvidvaskforordning.

Pengeoverførselsforordningen

har været gældende siden maj 2017 og har til for-

mål at sikre, at pengeoverførsler kan spores fuldt ud, idet der sikres fremsendelse af

oplysninger gennem hele betalingskæden. Med forordningen blev der indført et sy-

stem, der forpligter betalingsformidlere, fx et kreditinstitut, til at medsende oplys-

ninger om overfører og modtager ved pengeoverførsler. Det gælder basale identi-

tetsoplysninger som navn, adresse og kontonummer.

Pengeoverførselsforordningens regler omfatter dog ikke overførsler af såkaldte

kryptoaktiver. Kryptoaktiver er et rent digitalt aktiv (fx valuta eller værdipapirer),

der alene udstedes, handles og opbevares digitalt. Det særegne ved kryptoaktiver er,

at ejerskab, handel og overførsler med dem registreres ved hjælp af et decentralt

netværk af databaser, hvilket står i modsætning til traditionelle overførsler mellem

fx banker, der benytter en central database (fx en centralbank).

I 2018 blev der vedtaget internationale standarder af Financial Action Task Force

(FATF) for deling af oplysninger ved overførsler af kryptoaktiver.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF), som vedrører harmonisering af bestemmelser vedrørende det in-

dre marked. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning

med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen

implementerer en anbefaling fra Financial Action Task Force (FATF).

Anbefalingen fastsætter krav om informationsdeling mellem kryptoaktivtjenester

ved overførsler af kryptoaktiver

på samme måde som ved ”almindelige”

pengeoverførsler,

jf. tabel 1.

Anbefalingen fastsætter krav om, hvilke informationer

der skal medsendes ved overførsler af kryptovaluta.

Formålet er at imødegå, at

kryptoaktiver og tilhørende tjenester anvendes til hvidvask.

Kommissionen foreslår på den baggrund således at udvide anvendelsesområdet for

pengeoverførselsforordningen til også at omfatte overførsler af kryptoaktiver

foretaget af kryptoaktivtjenester (”Crypto

Asset Service Providers”

– CASPer”).

Kryptoaktivtjenester omfatter bl.a. opbevaring og administration af kryptoaktiver

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsen-

des ved pengeoverførsler.

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a. bekæmpelse af hvidvask.

Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og 14 andre EU-lande

medlemmer.

Anbefaling 15 (9) (b), der trådte i kraft i 2019.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 4 af 101

på vegne af en tredjepart (dvs. kryptoaktivtjenesters kunder), veksling mellem

kryptoaktiver og penge udstedt af en centralbank (fx kroner og euro) eller

formidlinger af overførsler med kryptoaktiver på vegne af en kunde. Kunder hos

kryptoaktivtjenester kan eksempelvis være privatkunder og virksomheder.

Kravene i forslaget til ændret forordning gælder kryptoaktivtjenester, hvor transak-

tioner involverer enten en traditionel pengeoverførsel eller en overførsel af krypto-

aktiver mellem en kryptoaktivtjeneste og en anden forpligtet enhed (fx mellem to

kryptoaktivtjenester, eller mellem en kryptoaktivtjeneste og et pengeinstitut). Kra-

vene foreslås at gælde for overførsler på mindst EUR 1.000. For transaktioner un-

der EUR 1.000 foreslås lempede krav til hvilken information, der skal medsendes

overførslen.

Alle transaktioner, der involverer overførsler af kryptoaktiver, skal behandles som

værende grænseoverskridende og dermed opfylde enslydende krav, uanset om over-

førslen sker inden for samme EU-land eller på tværs af EU-lande.

Tabel 1

Forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen

Beskrivelse

Betalingsformidlere (fx pengeinstitutter) skal ved

pengeoverførsler medsende oplysninger (navn,

adresse og kontonummer) om overfører og

modtager

Anvendelsesområdet for penge-

overførselsforordningen udvides til også at omfatte

overførsler af kryptoaktiver foretaget af en

kryptoaktivtjeneste til en anden kryptoaktivtjeneste

på vegne af deres kunder. Kravene gælder for

overførsler af kryptoaktiver på mindst EUR 1.000

Kommissionens forslag fastholdes generelt med

den ændring, at kravene gælder for alle

overførsler af kryptoaktiver til og fra

kryptoaktivtjenester, uanset aktivernes værdi, dvs.

at overførsler på under EUR 1.000 også omfattes.

Derudover udvides kravene i forordningen til også

at omfatte tilfælde, hvor en kunde gennem en

kryptoaktivtjeneste overfører et kryptoaktiv til en

modtager (person eller virksomhed), der ikke

benytter en kryptoaktivtjeneste.

Gældende regler

Kommissionens forslag

Formandskabets kompromisforslag

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Kommissionen foreslår, at den kryptoaktivtjeneste, som forestår en overførsel af

kryptoaktiver fra en kunde, fx en person eller virksomhed (overfører), skal sikre, at

Overførelser fra EU til tredjelande er omfattet af forslaget. Overførsler fra tredjelande til EU er ikke omfattet,

men overførslen bør blive afvist af kryptoaktivtjenesten i EU, såfremt en risikovurdering taler for dette. En

afvisning betyder i praksis, at overførslen skal tilbageføres til afsenderen.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 5 af 101

overførslen ledsages af navnet på overfører, overførers kontonummer, hvor en så-

dan konto findes og bruges til at behandle transaktionen, samt overførers identi-

tetsoplysninger. Overførers kryptoaktivtjeneste skal desuden sikre, at overførslen

ledsages af navnet på den person eller virksomhed, som modtager overførslen af

kryptoaktiver, modtagers kontonummer, og hvor en sådan konto findes og bruges

til at behandle transaktionen.

Den kryptoaktivstjeneste, som på vegne af sine kunder modtager en overførsel af

kryptoaktiver, skal indføre effektive procedurer til at konstatere, om overførslen af

kryptoaktiver er ledsaget af de påkrævede oplysninger om overfører.

Kommissionens forslag fastholdes generelt i formandskabets kompromisforslag

med to undtagelser.

For det første lægger kompromisforslaget op til, at alle overførsler af kryptoaktiver

til og fra kryptoaktivtjenester, uanset aktivernes værdi, skal være omfattet af krav til

den medfølgende information, dvs. at også overførsler med en værdi på under EUR

1.000 omfattes kravene i forordningen.

For det andet udvides kravene i forordningen til også at omfatte de tilfælde, hvor

der overføres kryptoaktiver til/fra en kryptoaktivtjeneste fra/til en person eller virk-

somhed, der ikke benytter en kryptoaktivtjeneste.

Derved går kompromisforslaget længere end Kommissionens forslag og FATF-an-

befalingen, hvor denne type af overførsler ikke er omfattet. Der stilles i kompro-

misforslaget krav om, at kryptoaktivtjenestens kunde, som overfører eller modtager

et kryptoaktiv, skal afgive informationer om modtageren eller afsenderen af over-

førslen af et kryptoaktiv, så kryptoaktivtjenesten kan verificere informationen og

dermed overførslen af et kryptoaktiv.

Typerne af overførelser, der omfattes af pengeoverførelsesdirektivet i hhv. Kom-

missionens forslag og formandsskabets kompromisforslag, er illustreret i

figur 1.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 6 af 101

Figur 1

Typer af overførsler der omfattes pengeoverførelsesforordningen

Anm.: Kommissionens forslag omfatter kun overførsler af midler eller kryptoaktiver, der overstiger EUR 1.000.

Kilde: Kommissionens forslag, formandsskabets kompromisforslag og egen tilvirkning

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 7 af 101

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at grænseoverskridende penge- og værdioverførsler mellem

EU-landene kun kan reguleres effektivt på EU-plan, hvorfor de er reguleret i pen-

geoverførselsforordningen. Overførsler af kryptoaktiver falder på nuværende tids-

punkt uden for anvendelsesområdet for EU-lovgivningen om finansielle tjeneste-

ydelser, hvilket eksponerer indehavere af kryptoaktiver for risici for hvidvask af

penge og finansiering af terrorisme og eksponerer EU generelt for hvidvask og ter-

rorfinansiering.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at grænseoverskridende penge- og værdi-

overførsler mellem EU-landene bedst reguleres på EU-plan, og at kryptoaktiver

skal være omfattet af disse regler. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Pengeoverførselsområdet er i EU reguleret direkte i form af en forordning uden

yderligere implementering i dansk ret.

Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark. Der for-

ventes ikke at være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Det er Finanstilsynet, som fører tilsyn med virksomheder omfattet af pengeover-

førselsforordningen og derfor vil skulle føre tilsyn med kryptoaktivtjenester. Det vil

kræve ekstra ressourcer til oplæring og den konkrete tilsynsopgave, ligesom Finans-

tilsynets vejledning skal opdateres. Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af

afgifter pålagt virksomhederne under tilsyn.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen forventes generelt at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet

og styrke tilliden og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder og det

finansielle system generelt.

Udvidelsen af pengeoverførselsforordningen til også at omfatte overførsler af

kryptoaktiver ventes på den baggrund generelt at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser. De erhvervsøko-

nomiske konsekvenser består i, at virksomheder under betegnelsen kryptoaktivtje-

nester (CASPer) fremover skal overholde pengeoverførselsforordningens krav og

dermed overholde regler for registrering af basale identitetsoplysninger som navn,

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 8 af 101

adresse, kontornummer på parterne involveret i en overførsel. Bestemmelserne for-

ventes at omfatte relativt få danske virksomheder.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring EU-specialudvalg for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger den 17. august 2021. Der henvises til grund- og nær-

hedsnotat om forslaget af 15. oktober 2021 for en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes bredt at støtte formandskabets kompromisforslag, idet der er

generel enighed om vigtigheden af at implementere FATF-anbefalingen i EU-lov-

givning og ved at sikre at overførsler af kryptoaktiver bliver omfattet af pengeover-

førselsforordningen.

En række lande har ønsket, at tærsklen for lempede krav for transaktioner under

EUR 1.000 fjernes for kryptoaktiver, men fastholdes på EUR 1.000 for midler dvs.

sedler, mønter, kontopenge og elektroniske penge. I den forbindelse har en række

lande understreget vigtigheden af teknologineutralitet, dvs. at ensartede aktiviteter

reguleres efter samme regler, og disse lande har efterspurgt data på, at kryptoaktiver

er mere udsat for hvidvask- og terrorfinansiering end fx sedler og kontopenge.

Der har været bred opbakning blandt EU-landene til en hurtig proces for ændringen

af pengeoverførselsforordningen for at bringe EU-lovgivningen i overensstem-

melse med FATF-anbefalingen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Det er

afgørende, at der bliver slået hårdt ned over for denne type kriminalitet. En styrket

indsats skal både finde sted nationalt og på EU-niveau i lyset af den ofte grænse-

overskridende karakter af hvidvask.

Regeringen støtter Kommissionens pakke af forslag til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering. Det ligger i forlængelse af de seneste års danske initiativer til

hvidvaskbekæmpelse. Det er en prioritet for regeringen, at de nye initiativer på hvid-

vaskområdet får den tiltænkte merværdi og styrker indsatsen på området.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til ændring af pengeoverførsels-

forordningen og mener, at det er vigtigt, at overførsler af kryptoaktiver som mini-

mum underlægges samme regler som overførsler af midler.

Regeringen lægger vægt på, at forslaget til ændring af pengeoverførselsforordningen

fuldt ud skal implementere FATF-anbefalingen på området, så kryptoaktivtjenester,

som gennemfører overførsler af kryptoaktiver, som minimum er omfattet af de

samme regler som udbydere af overførsler af midler, dvs. sedler, mønter, konto-

penge eller elektroniske penge. Det støttes, at grænsen på EUR 1.000 for informa-

tionskrav ifm. overførsler af kryptoaktiver fjernes.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 9 af 101

Regeringen arbejder for et styrket værn mod hvidvask og terrorfinansiering, hvor

mest mulig aktivitet behandles via kryptoaktivtjenester, hvor der er bedst sporbar-

hed af overførsler. I den forbindelse havde man fra dansk side gerne set en løsning

på linje med Kommissionens forslag, hvor der ikke er krav om informationer om

overføreren eller modtageren i en overførsel af kryptoaktiver, hvis kun den ene part

gør brug af en kryptoaktivtjeneste, eller alternativt, at overførsler i disse tilfælde kun

skal verificeres af tjenesten, hvis en risikovurdering taler for det. Det skyldes, at det

vurderes at kunne være vanskeligt for kryptoaktivtjenesten at verificere oplysninger,

som kunden, som overfører eller modtager et kryptoaktiv, indgiver om sin modpart,

hvis modparten ikke bruger en kryptoaktivtjeneste. Regeringen kan dog ud fra en

samlet vurdering tilslutte sig kompromiset også på dette punkt i lyset af den brede

støtte blandt de andre EU-lande.

Regeringen støtter formandskabets tilgang i kompromisforslaget, hvor ændringen

af pengeoverførselsforordningen forhandles separat fra den resterende hvidvask-

pakke med henblik på at sikre, at EU-lovgivningen på dette område hurtigst muligt

bringes i overensstemmelse med FATF-anbefalingen.

Regeringen finder, at kompromisforslaget om ændring af pengeoverførselsforord-

ningen samlet set imødekommer danske prioriteter og vil styrke indsatsen mod

hvidvask og terrorfinansiering og forventer at kunne støtte et kompromis svarende

hertil eller tæt herpå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens pakke af forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet er forelagt

Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021 samt skrift-

ligt forud for ekstraordinært ECOFIN 26. juli 2021.

Grund- og nærhedsnotat om forslagene i hvidvaskpakken er oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg 15. oktober 2021. Det gælder dels et notat om forslag til etable-

ring af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed, samt notat om forslagene til ændring af

hvidvaskdirektivet, ny hvidvaskforordning og ændring af pengeoverførselsforord-

ningen.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 10 af 101

Dagsordenspunkt 2:

Enslydende regler for anvendelse af reducerede

momssatser i EU

KOM(2018)20

1. Resume

Det slovenske formandskab lægger op til enighed på ECOFIN 7. december 2021 om forslag om

enslydende EU-regler for at anvende reducerede momssatser.

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der skal sikre, at EU-landene har ens mu-

ligheder for at anvende reducerede momssatser, superreducerede momssatser og nulsatser, og at mu-

lighederne gøres mere fleksible.

Forslaget indebærer konkret, at EU-landene

–

ud over den eksisterende forpligtelse til at anvende

en normalsats for moms på minimum 15 pct. og en mulighed for at anvende to reducerede moms-

satser på minimum 5 pct.

–

kan indføre én superreduceret momssats på 0-5 pct. og yderligere én

nulsats. Den superreducerede sats og nulsatsen kan ligesom de reducerede satser alene anvendes på

vare- og ydelsesgrupper, som ikke er opført på en såkaldt negativ liste.

Det slovenske formandskab har senest 15. november 2021 fremsat forslag til et kompromis, som

fastholder muligheden for, at EU-landene ud over en normalsats for moms på minimum 15 pct.

og en mulighed for at anvende to reducerede momssatser på minimum 5 pct.

–

kan indføre én

superreduceret momssats på 0-5 pct. og yderligere én nulsats. Formandskabets kompromis afviger

fra Kommissionens forslag om at erstatte den gældende positive liste med en negativ liste. Kompro-

misforslaget lægger således op til, at den superreducerede sats og nulsatsen ligesom de reducerede

satser alene kan anvendes på et vist antal vare- og ydelsesgrupper, som er opført på en såkaldt

positiv liste.

Forslaget skal ses i lyset af, at Kommissionen ikke længere ser behov for øget harmonisering af

EU-landenes momssatser. Det skyldes den udvidede anvendelse af forbrugslandsmoms, som inde-

bærer, at der betales moms i det EU-land, hvor køber befinder sig, og efter dette lands regler og

satser. Forbrugslandsmoms følger bl.a. af Rådets beslutning af 5. december 2017 om nye fælles

momsregler ifm. elektronisk salg til forbrugere i EU. De nye regler for elektronisk salg (e-handel),

som er trådt i kraft 1. juli 2021, udvider forbrugslandsprincippet og indebærer, at reglerne for

elektronisk handel i højere grad sidestilles med handel i en fysisk butik, hvor der altid betales

moms efter den sats og de regler, som gælder i det EU-land, hvor butikken er beliggende. Reglerne

indebærer bl.a., at fx en tysk virksomhed, som sælger varer og ydelser online til en dansk forbruger,

skal betale dansk moms af salget, hvis virksomhedens samlede salg af varer og ydelser til forbrugere

i andre EU-lande end hjemlandet overstiger 10.000 euro årligt.

ECOFIN drøftede senest sagen 18. juni 2021.

Regeringen finder, at et neutralt momssystem med én momssats bedst sikrer lige konkurrence og

indebærer færrest hhv. administrative omkostninger for myndighederne og erhvervsøkonomiske byr-

der. Regeringen er derfor generelt kritisk over for anvendelsen af reducerede satser, superreducerede

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 11 af 101

satser og nulsatser. Regeringen kan dog

–

givet den udvidede brug af forbrugslandsmoms

–

støtte

et forslag på linje med det aktuelle kompromis.

2. Baggrund

Oprindeligt indebar EU's fælles momsregler ikke nogen nedre grænse for

momssatsen. Med etableringen af det indre marked var det i udgangspunktet muligt

for virksomheder at etablere sig i et EU-land med lempelige momsregler og -satser

mhp. at udbyde konkurrencedygtige priser ifm. salg af varer og ydelser til købere i

andre EU-lande end hjemlandet. Derfor nødvendiggjorde etableringen af det indre

marked en overgangsordning for momsreglerne i EU.

Overgangsordningen fastholdt, at momsen i udgangspunktet skulle betales efter

oprindelsesprincippet, dvs. i det EU-land, hvor den sælgende virksomhed er

etableret, og efter dette lands regler og satser. Overgangsordningen indebar som

noget nyt begrænsninger i EU-landenes muligheder for at anvende differentierede

momssatser, ligesom ordningen indebar generelle bestræbelser på at harmonisere

momsregler og -satser på tværs af EU-landene.

Bestræbelserne på harmonisering af momsområdet har dog i praksis givet anledning

til udfordringer. Derfor besluttede Rådet i 2012 at forlade oprindelsesprincippet og

i stedet arbejde for et momssystem, hvor momsen betales efter forbrugslandsprin-

cippet, dvs. i det EU-land, hvor forbrugeren befinder sig, og efter dette lands regler

og satser.

Forbrugslandsprincippet indebærer dermed, at to virksomheder etableret i to for-

skellige EU-lande (med forskellige momsregler) ved grænseoverskridende salg skal

efterleve de regler samt opkræve og afregne moms efter den sats, som gælder i for-

brugslandet.

Rådet vedtog 5. december 2017 pba. forslag fra Kommissionen nye fælles moms-

regler ifm. elektronisk salg (e-handel) til forbrugere i EU. Reglerne indebærer, at

elektronisk handel i højere grad sidestilles med handel i en fysisk butik, hvor der

altid betales moms efter den sats og de regler, som gælder i det EU-land, hvor bu-

tikken er beliggende. Reglerne trådte i kraft 1. juli 2021 og udvider forbrugslands-

princippet.

Med de nye fælles momsregler blev bl.a. den såkaldte

fjernsalgsgrænse

for salg af varer

til forbrugere i andre EU-lande end hjemlandet ændret. Tidligere skulle en EU-

virksomhed, der solgte

varer

til en forbruger i et andet EU-land (fx Danmark),

pålægge moms i forbrugslandet (fx 25 pct. dansk moms i Danmark), når

virksomhedens salg til forbrugslandet lå over

forbrugslandets fjernsalgsgrænse

(fx

280.000 kr. i Danmark). Fjernsalgsgrænserne blev fastsat nationalt, men skulle ligge

mellem 35.000 og 100.000 euro.

Med de nye fælles momsregler vedr. elektronisk

varesalg

til forbrugere i EU blev den

nationale fjernsalgsgrænse erstattet af en

fælles EU-fjernsalgsgrænse

på 10.000 euro for

årligt samlet salg til andre EU-lande end hjemlandet. De nye regler betyder således,

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 12 af 101

at en EU-virksomhed, der sælger varer til en forbruger i et andet EU-land (fx

Danmark), betaler moms i forbrugslandet (fx 25 pct. dansk moms i Danmark), når

virksomhedens samlede salg af varer og ydelser omfattet af forbrugslandsprincippet

til forbrugere i andre EU-lande end hjemlandet overstiger 10.000 euro årligt.

Tidligere har man i EU ikke haft en fjernsalgsgrænse for salg af

ydelser

til forbrugere

i EU. De nye regler indebærer dog, at den fælles EU-fjernsalgsgrænse også gælder

de ydelser, der er omfattet af forbrugslandsprincippet, dvs. fx elektroniske ydelser,

teleydelser samt restaurant- og cateringydelser.

De nye fælles momsregler ifm. elektronisk salg til forbrugere i EU indebærer således

samlet set, at en virksomhed, som har grænseoverskridende salg af varer og/eller

ydelser til

forbrugere

i andre EU-lande end hjemlandet, i højere grad skal pålægge

salget moms efter regler og satser i det land, hvor den enkelte forbruger befinder

sig.

Konkret betyder det, at en EU-virksomhed, der sælger

varer og/eller ydelser

til

en for-

bruger

i et andet EU-land (fx Danmark), pålægges moms i forbrugslandet (fx 25 pct.

dansk moms i Danmark), hvis det samlede salg af varer og/eller ydelser til forbru-

gere i andre EU-lande end hjemlandet overstiger 10.000 euro årligt.

Kommissionen har desuden i en handlingsplan fra 2016 foreslået at indføre et så-

kaldt

endeligt momssystem,

der udvider forbrugslandsprincippet, så det også gælder salg

mellem virksomheder. Forslaget indebærer, at en virksomhed i ét EU-land, der sæl-

ger varer eller ydelser til en

virksomhed

i et andet EU-land, skal opkræve moms efter

de momsregler og -satser, som gælder i det EU-land, hvor køber befinder sig. For-

slaget om det endelige momssystem er ikke vedtaget i Rådet.

Kommissionen vurderer, at udvidelsen af forbrugslandsprincippet mindsker beho-

vet for harmonisering af momssatserne i EU. På den baggrund har Kommissionen

18. januar 2018 fremsat forslag om fælles EU-regler til anvendelse af reducerede

momssatser, superreducerede momssatser og nulsatser. Forslaget skal sikre, at EU-

landenes muligheder for at anvende reducerede satser ligestilles og gøres mere flek-

sible.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

I det nuværende momssystem er EU-landene i udgangspunktet forpligtede til at

anvende en normalsats for moms på minimum 15 pct. Momsdirektivet giver i sin

aktuelle form mulighed for, at EU-landene

kan

anvende op til to reducerede satser

på minimum 5 pct.

Anvendelsen af reducerede satser er begrænset til udvalgte vare– og ydelsesgrupper,

som fremgår af en såkaldt

positiv

liste, der optegner de vare– og ydelsesgrupper, hvor

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 13 af 101

det er tilladt at anvende reducerede satser. Af den positive liste fremgår bl.a. lev-

nedsmidler, vandforsyning og farmaceutiske produkter.

I tillæg til de reducerede satser har en række EU-lande fået særlig bemyndigelse til

–

ud over de fælles regler, som giver mulighed for op til 2 reducerede satser

–

have landespecifikke undtagelser. De landespecifikke undtagelser indebærer, at

nogle lande kan anvende mere end to reducerede satser (minimum 5 pct.) og/eller

superreducerede momssatser på 0-5 pct. eller nulsatser og derved således afvige fra

de regler, der gælder generelt.

I Danmark anvendes, ud over en normalsats for moms på 25 pct., bl.a. nulsats på

aviser.

Kommissionens forslag

Kommissions forslag af 18. januar 2018 søger at indføre enslydende regler for an-

vendelse af reducerede momssatser i EU.

Momssatser

Kommissionens forslag fastholder, at EU-landene er forpligtede til at anvende en

normalsats for moms på minimum 15 pct. samt har mulighed for at anvende op til

to reducerede momssatser på minimum 5 pct. Samtidig foreslår Kommissionen ens

regler blandt EU-landene mht. muligheden for yderligere afvigelser. Konkret inde-

bærer forslaget, at EU-landene i tillæg til normalsatsen og de reducerede satser

kan

indføre én superreduceret momssats på 0-5 pct. og yderligere én nulsats,

jf. tabel 1.

Anvendelsesområde

Kommissionen lægger i sit forslag op til, at den

positive liste,

der i dag optegner de

vare- og ydelsesgrupper, hvor det er tilladt at anvende reducerede satser, erstattes

af en såkaldt

negativ

liste, der optegner de vare– og ydelsesgrupper, hvor det

ikke

tilladt at anvende reducerede satser, superreducerede satser eller nul-satser, og som

derfor skal pålægges normalsatsen på minimum 15 pct.

Landespecifikke undtagelser

Kommissionen lægger med sit forslag op til at afvikle de landespecifikke undtagel-

ser, som gælder i dag. Afviklingen af landespecifikke undtagelser skal ses i lyset af,

at EU-landenes muligheder for at anvende reducerede satser udvides med overgan-

gen fra en positiv liste til en negativ liste.

Sikkerhedsmekanisme mod konkurrenceforvridninger

For at sikre, at anvendelsen af reducerede satser, superreducerede satser og nulsat-

ser for moms ikke skaber utilsigtede konkurrenceforvridninger, foreslår Kommis-

sionen desuden som noget nyt at indføre en budgetklausul. Den indebærer, at den

gennemsnitlige vægtede momssats skal være mindst 12 pct. i hvert EU-land.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 14 af 101

Løbende evaluering

Kommissionen forpligter sig med sit forslag til hvert femte år at forelægge Rådet

en gennemgang af den negative liste over vare- og ydelsesgrupper, som ikke er om-

fattet af muligheden for reducerede momssatser, og som derfor skal pålægges nor-

malsatsen på minimum 15 pct. Revision af den negative liste skal ske ved et æn-

dringsdirektiv.

Formandskabets kompromisforslag

Det slovenske formandskab har senest 15. november 2021 fremsat et kompromis-

forslag om enslydende regler for anvendelsen af reducerede momssatser i EU.

Momssatser

Formandskabets kompromis fastholder Kommissionens forslag om, at EU-landene

er forpligtede til at anvende en normalsats for moms på minimum 15 pct. samt har

mulighed for at anvende to reducerede momssatser på minimum 5 pct., én super-

reduceret sats på 0-5 pct. og yderligere én nulsats.

Anvendelsesområde

Formandskabets kompromis afviger fra Kommissionens forslag om at erstatte den

gældende positive liste med en negativ liste. Formandskabet foreslår i stedet at fast-

holde det i dag gældende princip om en positiv liste.

Kompromisforslaget lægger op til en positiv liste over vare– og ydelsesgrupper, som

er bredere end den, der gælder i dag,

jf. bilag 1.

Konkret udformes den positive liste,

så vare- og ydelsesgrupper kan være omfattet af muligheden for

reducerede momssatser,

hvis de fremmer klimamål eller social- og sundhedspolitiske formål. Ligeledes kan

varer og ydelser være omfattet af muligheden for anvendelse af reducerede moms-

satser, hvis dette tjener formål af almen interesse og kommer den almindelige for-

bruger til gode. Af den positive liste, som formandskabet lægger op til, fremgår dog

også en række andre vare- og ydelsesgrupper, der ikke synes at falde under disse

kriterier. Det drejer sig om bl.a. import af kunst samt levering af heste og ydelser

ifm. hold af heste samt også visse varer, der belaster miljø og klima, herunder pe-

sticider, gødning, fossile brændsler og brænde.

Landespecifikke undtagelser

Hvor Kommissionen foreslår, at

samtlige

landespecifikke undtagelser afvikles, inde-

bærer kompromisforslaget, at alene

visse

landespecifikke undtagelser vil skulle afvik-

les, mens de resterende landespecifikke undtagelser gøres tilgængelige for samtlige

EU-lande.,

jf. boks 1.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 15 af 101

Boks 1

Håndtering af gældende landespecifikke undtagelser iht. formandskabets kompromisforslag

Formandskabet foreslår, at de i dag gældende landespecifikke undtagelser inddeles i kategorier alt efter i) om der er

tale om vare- og ydelsesgrupper på den positive liste, som kompromisforslaget lægger op til og ii) hvilke satser, der

anvendes i dag. Kategorierne håndteres forskelligt, således at nogle landespecifikke undtagelser afvikles, mens andre

gøres tilgængelig for samtlige EU-lande.

Kategori 1

Undtagelser i form af satser

under 5 pct.

på vare– og ydelsesgrupper, som fremgår af den positive liste: De EU-

lande, som pr. 1. januar 2021 anvendte satser under 5 pct. på vare- og ydelsesgrupper, som fremgår af kompromis-

forslagets positive liste, vil kunne fortsætte hermed.

Kategori 2

Undtagelser i form af reducerede satser

under 12 pct.

på vare- og ydelsesgrupper, som

ikke

fremgår af den positive

liste: De EU-lande, som pr. 1. januar 2021, anvendte reducerede satser under 12 pct., superreducerede satser og

nulsatser, på vare- og ydelsesgrupper, som ikke fremgår af kompromisforslagets positive liste, skal udfase anvendelse

af disse undtagelser. Udfasningen skal ske inden 1. januar 2030 eller ved vedtagelsen af det endelige momssystem,

afhængig af hvad der indtræffer tidligst.

Kategori 3

Undtagelser i form af reducerede satser på

12 pct. eller derover

på vare– og ydelsesgrupper, som

ikke

fremgår af

den positive liste: De EU-lande, som pr. 1. januar 2021 anvender reducerede satser på 12 pct. eller derover, på vare–

og ydelsesgrupper, som ikke fremgår af kompromisforslagets positive liste, vil kunne fortsætte hermed.

Ligebehandling

For at sikre ligebehandling af alle EU-lande vil øvrige EU-lande nationalt kunne indføre reducerede momssatser,

superreducerede momssatser og nulsatser på varer og ydelser svarende til de landespecifikke undtagelser, som

nogle EU-lande gør brug af pr. 1. januar 2021, og som efter kompromisforslaget ikke udfases. Undtagelserne skal

være implementeret inden udgangen af 2024, hvorefter retten til at gøre brug heraf frafalder.

Kilde: Formandskabets kompromis af 15. november 2021

Sikkerhedsmekanisme mod konkurrenceforvridninger

Formandskabets kompromis forlader Kommissionens forslag om at indføre en

bud-

getklausul

for at begrænse graden af konkurrenceforvridning. I stedet foreslår for-

mandskabet at begrænse graden af konkurrenceforvridning ved at begrænse brugen

af reducerede satser samt superreducerede satser og nulsatser. Formandskabets læg-

ger konkret op til, at

•

reducerede satser kan anvendes på maksimalt 24 vare- og ydelsesgrupper på

den positive liste

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 16 af 101

•

superreducerede satser og nulsatser alene kan anvendes på maksimalt 7

ud-

valgte

vare- og ydelsesgrupper på den positive liste

at de landespecifikke undtagelser, jf. ovenfor, som anvendes, tæller med i

opgørelsen af de hhv. 24 og 7 vare- og ydelsesgrupper.

Det bemærkes, at det iht. formandskabets kompromis er muligt at anvende reduce-

rede satser samt superreducerede satser og nulsatser på enkelte varer og ydelser i en

vare- og ydelsesgruppe uden nødvendigvis at skulle anvende reducerede satser samt

superreducerede satser og nulsatser på andre varer og ydelser i samme vare- og

ydelsesgruppe.

De EU-lande, som i dag anvender reducerede satser på varer og ydelser i mere end

24 vare- og ydelsesgrupper eller superreducerede satser og nulsatser på varer og

ydelser i mere end 7 vare- og ydelsesgrupper skal udfase anvendelsen, således at de

1. januar 2030 har reduceret anvendelsen af reducerede satser samt superreducerede

satser og nulsatser til varer og ydelser i maksimalt hhv. 24 og 7 vare– og ydelses-

grupper.

Formandskabets kompromis lægger slutteligt op til en såkaldt solnedgangsklausul,

der indebærer, at muligheden for at anvende reducerede momssatser på visse varer

og ydelser skal udfases, herunder bl.a. varer, der belaster klima og miljø. Således skal

reducerede momssatser for fossile brændsler, brænde og andre varer med tilsva-

rende CO

-aftryk (fx tørv) udfases senest 1. januar 2030, mens reducerede moms-

satser for pesticider og gødning skal udfases senest 1. januar 2032.

Løbende evaluering

Formandskabets kompromis fastholder, at Kommissionen forpligtes til hvert femte

år at forelægge Rådet en rapport med en gennemgang af den positive liste over varer

og ydelser, som er omfattet af muligheden for reducerede momssatser. I det om-

fang, at Kommissionens rapport giver anledning til en revision af den positive liste,

skal revisionen ske ved et ændringsdirektiv, som vedtages af Rådet.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 17 af 101

Tabel 1

Regler for momssatser

–

gældende, iht. Kommissionens forslag og iht. formandskabets kompromis

Gældende regler

Satser

Normalsats,

min. 15 pct.

Første reducerede sats,

min 5 pct.

Anden reducerede sats,

min. 5 pct.

Superreduceret sats,

0-5 pct.

Nulsats,

0 pct.

Kommissionens forslag

Formandskabets kompromis

Anvendelsesområde

Reducerede satser

Superreducerede /

nulsatser

Landespecifikke undta-

gelser

vare- og ydelsesgrupper

på den positive liste

landespecifikke undtagelser

vare- og ydelsesgrupper

ikke

på den negative liste

vare- og ydelsesgrupper

ikke på den negative liste

afvikling af samtlige lande-

specifikke undtagelser

vare- og ydelsesgrupper

på den positive liste

udvalgte vare- og ydelses-

grupper

på den positive liste

visse landespecifikke undta-

gelser afvikles, de resterende

gøres tilgængelige for alle

EU-lande (med frist for imple-

mentering ultimo 2024).

mere end 250 landespecifikke

undtagelse

Sikkerhedsmekanisme

budgetklausul

reducerede satser på max. 24

vare- og ydelsesgrupper,

superreducerede satser og

nulsatser på max. 7 vare- og

ydelsesgrupper

Anm.:

Kilde: Kommissionen

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 113. Europa-Parlamentet har godkendt Kommissionens forslag,

men har en række ønsker til ændringer. Idet kompromisforslaget indeholder væ-

sentlige ændringer ift. Kommissionens forslag, ventes forslaget at kræve en ny hø-

ring af Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Regulering af EU-landenes muligheder for at anvende reducerede momssatser, su-

perreducerede satser og nulsatser kræver fælles EU-lovgivning. Regeringen vurde-

rer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 18 af 101

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I Danmark anvendes i udgangspunktet enhedsmoms, således at der ifm. levering af

alle varer og ydelser omfattet af momspligten anvendes en momssats på 25 pct.

Derudover anvender Danmark nulsats på trykte og elektroniske aviser.

Den danske enhedsmoms fremmer det grundlæggende hensyn, at momsen er neu-

tral ift. virksomhedernes konkurrencesituation og ift. forbrugerens dispositioner.

Brugen af reducerede momssatser er i princippet et brud med neutraliteten i moms-

systemet.

Anvendelse af reducerede satser, en superreduceret sats eller udvidet omfang af

varer omfattet af nulsatsen vil kræve en ændring af momsloven.

For en uddybende beskrivelse af dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg 11. april 2018.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

EU-lande, der vælger at gøre brug af øgede muligheder for reducerede momssatser

m.v. vil opleve negative statsfinansielle konsekvenser. Hvis Danmark ikke vælger at

gøre brug af muligheden for at anvende reducerede momssatser, vurderes forslaget

at påvirke de offentlige finanser, i det omfang anvendelsen af reducerede momssat-

ser i andre EU-lande fører til ændringer i grænsehandlen. Et konkret skøn herfor

kan endnu ikke fastslås, da det vil afhænge af eventuelle fremtidige ændringer i

momssatserne i andre EU-lande.

Desuden vurderes forslaget at medføre øgede administrative omkostninger i de EU-

lande, der vælger at gøre brug af mulighederne for at anvende flere og/eller forskel-

lige satser ift. i dag, idet myndighederne i EU-landene er forpligtede til at ajourføre

et register over de anvendte satser (reducerede, superreducerede og nulsatser). Her-

til kan forslaget medføre øgede administrative omkostninger for myndighederne i

Danmark, fordi danske virksomheder kan få større behov for Skatteforvaltningens

rådgivning, i det omfang de lande, virksomhederne opererer i, vil anvende flere for-

skellige satser end i dag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hvis Danmark ikke vælger at gøre brug af muligheden for at anvende reducerede

momssatser, vurderes forslaget i sig selv ikke at have samfundsøkonomiske konse-

kvenser i Danmark ud over de beskrevne statsfinansielle og erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Det bemærkes, at differentierede momssatser i udgangspunktet har samfundsøko-

nomiske konsekvenser, fordi de bidrager til at ændre de relative priser på varer og

ydelser. Således kan forslaget alt andet lige have negative samfundsøkonomiske

konsekvenser i de EU-lande, som øger anvendelsen af reducerede satser, superre-

ducerede satser og nulsatser.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 19 af 101

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at kunne medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for de er-

hverv, som er påvirket af grænsehandel, fordi grænsehandel med varer, der er pålagt

reducerede satser, superreducerede satser eller nulsatser i andre lande, vil virke kon-

kurrenceforvridende. Det ventes desuden, at forslaget kan medføre øgede admini-

strative byrder for erhvervslivet, i det omfang andre EU-lande vælger at gøre brug

af mulighederne for at anvende flere forskellige satser end i dag, da danske virk-

somheder i så fald vil skulle tage højde herfor ved salg til andre EU-lande. Afhængig

af omfanget af sådanne administrative byrder kan der evt. være en negativ påvirk-

ning på BNP. Omfanget af en sådan påvirkning kan dog ikke skønnes, førend EU-

landene har implementeret forslaget.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat

af 11. april 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har traditionelt været uenighed blandt EU-landene om udformning af fælles-

regler for momssatser.

Nogle lande har i forhandlingerne trukket i retning af færre muligheder for anven-

delse af reducerede satser, superreducerede satser og nulsatser samt hurtig udfas-

ning af muligheder for at anvende reducerede satser på visse varer og ydelser, mens

andre lande har argumenteret for behovet for øget national fleksibilitet, herunder

særligt ift. nationale særinteresser.

Et væsentligt element i forhandlingerne har været håndteringen af de landespeci-

fikke undtagelser, som gælder i dag. I forbindelse med formandskabets kompromis-

forslag, der begrænser brugen af særligt superreducerede satser og 0-satser og udfa-

ser mange undtagelser, har Kommissionen mhp. at sikre lige vilkår for alle EU-

lande påpeget vigtigheden af, at de landespecifikke undtagelser, som ikke afvikles,

gøres tilgængelige for samtlige EU-lande.

Samtlige EU-lande ventes at kunne støtte et forslag på linje med det aktuelle kom-

promis.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at et neutralt momssystem med én momssats bedst sikrer lige

konkurrence samt indebærer færrest administrative og erhvervsøkonomiske byrder.

Regeringen står derfor fast på, at Danmark, som forslaget også giver mulighed for,

fastholder den nuværende danske enhedsmoms.

For at begrænse brugen af reducerede satser, superreducerede satser og nulsatser

mest muligt, har regeringen arbejdet aktivt for at fastholde princippet om en positiv

liste, der optegner varer og ydelser, hvor det er tilladt at anvende reducerede satser

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 20 af 101

frem for Kommissionens forslag om en negativ liste, der optegner de varer og ydel-

ser, hvor det

ikke

er tilladt at anvende reducerede satser, og som derfor skal pålæg-

ges normalsatsen på minimum 15 pct.

Regeringen vurderer, at reducerede momssatser til fremme af andre politiske mål

ikke er et effektivt instrument og indebærer væsentlige administrative omkostnin-

ger, og at fx klimapolitiske, sundhedspolitiske og socialpolitiske mål bedst fremmes

gennem andre initiativer.

Regeringen lægger vægt på at begrænse muligheden for anvendelse af reducerede

satser på varer og ydelser, som hæmmer EU's klimamål eller er til skade for miljøet,

eller alternativt for hurtig udfasning af denne mulighed.

Regeringen lægger vægt på, at muligheden for at anvende superreducerede satser og

nulsatser begrænses mest muligt og alene omfatter udvalgte varer på den positive

liste.

Regeringen støtter generelt et momssystem, der baseres på forbrugslandsprincippet,

da forbrugslandsbeskatning medfører, at virksomheder kan konkurrere på mere lige

vilkår og derfor skaber mindre behov for harmonisering af momsregler. Regeringen

kan på baggrund af den øgede anvendelse af forbrugslandsmoms som følge af nye

fælles momsregler ifm. elektronisk salg til forbrugere i EU acceptere formandska-

bets kompromis, men bemærker, at reducerede momssatser uanset øget forbrugs-

landsbeskatning kan føre til øget aktivitet i den fysiske grænsehandel og dermed til

statsfinansielle og erhvervsøkonomiske tab.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg 16. juni 2021 forud for ECO-

FIN 18. juni 2021.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 21 af 101

Bilag 1: Vare- og ydelsesgrupper på den positive liste, gældende og foreslåede

Gældende positive liste

Levnedsmidler

Vandforsyning

Farmaceutiske produkter

Medicinsk udstyr

Befordring af personer og disses bagage

Bøger, aviser og magasiner

Adgang til kulturelle ydelser

Radio- og TV-modtagelse

Levering af ydelser af forfattere, komponister mv.

Levering, opførelse, renovering og ombygning af boliger som

led i en socialpolitik

Renovering og reparation af privat beboelse

Vinduespudsning og rengøring i private husholdninger.

Formandskabets forslåede positive liste

Levnedsmidler

Vandforsyning

Farmaceutiske produkter,

inkl. hygiejnebind

Medicinsk udstyr

Befordring af personer og disses bagage

Bøger, aviser og magasiner,

inkl. brochurer malebøger, kort mv.

Adgang til kulturelle ydelser,

inkl. livestreaming

Radio- og TV-modtagelse,

inkl. streaming

Levering af ydelser af forfattere, mv.

Levering, opførelse, renovering og ombygning af boliger som

led i en socialpolitik,

inkl. udlejning af beboelsesejendomme

Renovering, inkl. nedrivning og rekonstruering, og reparation

af boliger, opførelse og renovering af offentlige bygninger og

andre bygninger brugt til aktiviteter med offentlig interesse

Vinduespudsning og rengøring i private husholdninger.

Levering og installering af solceller på boliger og offentlige

bygninger.

Levering af varer og ydelser til landbrugsproduktion,

indtil 1.

januar 2032 inkl. kemiske pesticider og gødning.

Væddeløbsheste og levering af tilhørende ydelser.

Ophold på hoteller o. lign.

Entré til sportsbegivenheder,

inkl. live streaming.

Levering af varer og ydelser fra velgøende og sociale organi-

sationer

Begravelsesvirksomhed samt levering af varer hertil

Læge- og tandlægebehandling mv.

Ydelser ifm. afledning af spildevand, renholdelse af gader,

renovation mv.

Reparation

og ændring

husholdningsapparater,

sko og læ-

dervarer, beklædningsgenstande og linned

Pleje i hjemmet såsom hjemmehjælp og pleje af børn, ældre,

syge eller handicappede

Frisørvirksomhed

Levering af diverse energiressourcer,

indtil 1. januar 2030 inkl. naturgas og brænde

Planter og blomster

Børnetøj og -sko samt børnesæder

Cykler, inkl. elcykler udlejning og reparation

Levering af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter

Juridiske ydelser ifm. sager med beskikket advokat eller ar-

bejdsretslig karakter

Redskaber beregnet til brug for redningsarbejde og første-

hjælp leveret til offentlige myndigheder og nonprofitorganisa-

tioner

Ydelser til operation af fyrbåde og -tårne, navigationshjælp

og redningstjenester

10a

10b

10c

11a

Levering af varer og ydelser i landbrugsproduktionen

Ophold på hoteller o. lign.

Entré til sportsbegivenheder

Adgang til brug af sportsfaciliteter

Levering af varer og ydelser fra velgøende og sociale organi-

sationer

Begravelsesvirksomhed samt levering af varer hertil

Læge- og tandlægebehandling mv.

Ydelser ifm. afledning af spildevand, renholdelse af gader,

renovation mv.

Reparation af cykler, sko og lædervarer, beklædningsgen-

stande og linned

Pleje i hjemmet såsom hjemmehjælp og pleje af børn, ældre,

syge eller handicappede

Frisørvirksomhed

Anm.:

Rød

tekst angiver elementer, som foreslås fjernet.

Grøn

tekst angiver elementer, som foreslås tilføjet.

Kilde: Formandskabets kompromisforslag af 15. november 2021.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 22 af 101

Dagsordenspunkt 3:

Fremskridtsrapport på forslag i fit-for-55-pakken

(CO

-grænsetilpasningsmekanisme,

energibeskatningsdirektivet, social klimafond)

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Det slovenske formandskab forventes på ECOFIN 7. december 2021 at orientere om sin frem-

skridtsrapport, som ventes at indeholde beskrivelse af status for arbejdet med tre af forslagene i

EU’s fit-for-55-pakke.

Det vedrører forslagene om indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmeka-

nisme (CBAM), en revision af energibeskatningsdirektivet (ETD) samt oprettelsen af en social

klimafond (SCF). Formandskabets fremskridtsrapport foreligger endnu ikke.

Forslagene er en del af 'Fit for 55'-pakken, der blev præsenteret 14. juli 2021, og som har til

formål at udmønte EU's 2030-klimamål om 55 pct. reduktion i CO2-udledninger frem mod

2030 (i forhold til 1990-niveauet).

De tekniske drøftelser af forslagene er endnu på et tidligt stadium og der er ikke fremlagt kom-

promisforslag.

Landene ventes generelt at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning. Der skal ikke være

forhandlinger eller træffes beslutninger på ECOFIN 7. december.

Regeringen forventer at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning.

Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan bidrage til at

indfri EU’s klimamål for 2030 samt drive den grønne omstilling både i Danmark og i EU

mod klimaneutralitet i senest 2050.

2. Baggrund

Fremskridtsrapporten fra det slovenske formandskab ventes at gøre status for de

tekniske drøftelser af lovforslagene om indførslen af en CO

-grænsetilpasningsme-

kanisme (KOM (2021) 0564), en revision af Energibeskatningsdirektivet (KOM

(2021) 0563) samt oprettelsen af en Social Klimafond (KOM (2021) 0568). For ud-

dybende om de tre forslag henvises til grund- og nærhedsnotater herom, der er

oversendt til Folketingets Europaudvalg henholdsvis 1. oktober 2021 (CBAM), 8.

oktober 2021 (ETD) og 17. september 2021 (SCF).

Forslagene er fremsat som en del af Kommissionens ’Fit for 55’-pakke,

der skal

bidrage til at realisere EU’s

klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i for-

hold til 1990-niveauet som fastlagt i den europæiske klimalov (forordning (EU)

2021/1119). De tre forslag skal i høj grad ses i sammenhæng med de øvrige forslag

fit-for-55-pakken,

herunder særligt forslaget om en revision og udvidelse af CO

kvotehandelssystemet (KOM (2021) 0551).

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 23 af 101

3. Formål og indhold

Fremskridtsrapporten ventes at have til formål at gøre status for de tekniske drøf-

telser af forslagene om indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme, en revi-

sion af energibeskatningsdirektivet samt oprettelsen af en social klimafond. De tek-

niske drøftelser af forslagene er endnu på et tidligt stadium og der er ikke fremlagt

kompromisforslag, ligesom der ikke vil skulle forhandles eller træffes beslutninger

vedr. forslagene på ECOFIN 7. december.

-grænsetilpasningsmekanismen

Kommissionens forslag om indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme har

til formål at adressere risikoen for drivhusgaslækage - det vil sige udflytning af CO

intensiv produktion

på grund af omkostninger relateret til EU’s klimapolitik til tred-

jelande med en mindre ambitiøs klimapolitik - samt at give producenter i tredjelan-

dene et økonomisk incitament til en mere klimavenlig produktion.

Forslaget har til hensigt at udligne CO

-prisen mellem visse indenlandske og impor-

terede varer og præsenteres som et alternativ til håndteringen af lækage-udfordrin-

gen gennem bl.a. tildeling af gratiskvoter under EU’s kvotehandelssystem. Forslaget

lægger op til en indførelse af mekanismen i tre perioder. Perioden fra 2023 til 2025

vil være en overgangsperiode, hvor der indsamles data på de importerede varer uden

finansiel justering. I perioden mellem 2026 og 2035 vil der ske en gradvis indfasning

af mekanismen i takt med, at gratiskvoter for inkluderede sektorer udfases. Efter

2036 vil mekanismen være fuldt indfaset.

For uddybende beskrivelse af forslaget henvises til grund- og nærhedsnotat herom,

der er oversendt til Folketingets Europaudvalg 1. oktober 2021.

Revision af energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til en revision af energibeskatningsdirektivet indebærer, at

direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfatte ny teknologi, biomasse

samt energiprodukter anvendt i forbindelse med passagerflyvning samt færgefart

inden for EU.

Samtidig foreslår Kommissionen at omlægge direktivets minimumssatser. Omlæg-

ningen skal sikre en generel forhøjelse af minimumssatserne i EU, ligesom omlæg-

ningen indebærer, at minimumssatserne fastsættes efter energiprodukternes energi-

indhold og ikke efter volumen, som er tilfældet i dag. Kommissionens foreslår lige-

ledes, at minimumssatserne skal afhænge af energiprodukternes klima- og miljøpå-

virkning, idet produkter med forskellig klima- og miljøpåvirkning indføres på for-

skellige trin for minimumssatser. Således vil fx fossile brændstoffer, som benzin og

gasolie, beskattes efter en højere minimumssats end fx lavemisionsbrændstoffer.

Slutteligt foreslår Kommissionen, at minimumssatserne indekseres, således at man

med revisionen sikrer et tidssvarende prissignal, som ikke udhules med tiden.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 24 af 101

For uddybende beskrivelse af forslaget henvises til grund- og nærhedsnotat herom,

der er oversendt til Folketingets Europaudvalg 8. oktober 2021.

En social klimafond

Fonden skal ifølge Kommissionen overordnet have til formål at bidrage til omstil-

ling mod klimaneutralitet ved at adressere sociale effekter som følge af at udvide

kvotehandel til vejtransport og bygninger, som det foreslås i Kommissionens for-

slag til revision

af EU’s kvotehandelssystem (KOM (2021) 0551). Fondens speci-

fikke målsætning er at yde støtte til udsatte husholdninger, udsatte transportbrugere

og udsatte mikrovirksomheder. Kommissionen foreslår en social klimafond på i alt

72,2 mia. euro (løbende priser).

For uddybende beskrivelse af forslaget henvises til grund- og nærhedsnotat herom,

der er oversendt til Folketingets Europaudvalg 17. september 2021.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 115 og arti-

kel 294. Europa-Parlamentets holdning til forslagene kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for selve fremskridtsrapporten.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Fremskridtsrapporten vil ikke i sig selv medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Selve forslagene forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. oversendte

grund- og nærhedsnotater herom.

7. Økonomiske konsekvenser

Fremskridtsrapporten har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser, mens forslagenes indhold vurderes at have væ-

sentlige økonomiske konsekvenser, jf. oversendte grund- og nærhedsnotater

herom.

8. Høring

Fremskridtsrapporten har ikke været i ekstern høring.

Forslagene har bl.a. været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi-, og Forsy-

ningspolitik (CBAM, ETD, SCF) og Specialudvalget for Skatter og Afgifter

(CBAM, ETD), jf. fremsendte grund- og nærhedsnotater om de tre forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at øvrige lande tager fremskridtsrapporten til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen venter at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 25 af 101

Regeringen hilser overordnet

Kommissionens ’Fit for 55’-pakke

velkommen. Re-

geringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan

indfri EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-

niveauet samt drive den grønne omstilling både i Danmark og i hele EU mod kli-

maneutralitet senest i 2050.

For regeringens holdning til de enkelte forslag henvises til oversendte grund- og

nærhedsnotater herom.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Fremskridtsrapporten er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

De tre forslag er forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med oversendel-

sen af grund- og nærhedsnotater herom.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 26 af 101

Dagsordenspunkt 4:

Fremskridtsrapport om styrkelse af

bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 7. december 2021 ventes forelagt en halvårlig fremskridtsrapport fra formandskabet

om styrkelse af bankunionen (det styrkede banksamarbejde). Fremskridtsrapporten til ECOFIN

redegør for status for arbejdet med at styrke bankunionen. Fra dansk side forventer man at kunne

tage fremskridtsrapporten til efterretning.

Aktuelt pågår et arbejde blandt EU-landene med at styrke bankunionen, dels på teknisk niveau

og dels i den udvidede eurogruppe (uformelle møder for finansministrene fra alle EU-lande). EU-

landene drøfter bl.a. mulighederne for etablering af en sektorfinansieret fælles indskyderforsikrings-

ordning (EDIS) for landene i bankunionen, styrkelse af EU-rammerne for håndtering af nødli-

dende kreditinstitutter samt tiltag til at styrke kreditinstitutters robusthed og mindske risikoen for

finansielle kriser i EU-landene.

Udvidet eurogruppe ventes ifm. ECOFIN 7. december 2021 at gøre status og drøfte det videre

arbejde med styrkelse af bankunionen. Drøftelserne ventes at fortsætte i 1. halvår 2022

Evt. konkrete lovgivningsforslag fra Kommissionen i opfølgning på drøftelserne vil skulle fremsættes

og drøftes i de sædvanlige EU-lovgivningsprocesser, og vil i den forbindelse skulle behandles i

ECOFIN på et senere tidspunkt.

Der henvises i øvrigt til tidligere samlenotater om styrkelse af bankunionen oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 18. juni 2021.

2. Baggrund

Bankunionen består af et fælles tilsyn (”Single Supervisory Mechanism”

–

SSM) i

regi af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt en fælles afviklingsmyndighed

(”Single Resolution Mechanism/Board”

–

SRM/SRB), herunder en sektorfinansie-

ret afviklingsfond (”Single Resolution Fund”

–

SRF). Bankunionen (ECB/SSM og

SRM/SRB) er i funktion. Eurolandene deltager automatisk i bankunionen og ikke-

eurolande kan vælge at deltage. Siden juli 2020 har ikke-eurolandene Bulgarien og

Kroatien deltaget i bankunionen.

Kommissionen foreslog i 2015 en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsord-

ning (”European Deposit Insurance Scheme” –

EDIS) i bankunionen. ECOFIN

vedtog i juni 2016, at politiske drøftelser om EDIS først indledes, når der er sket

tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion i kreditinstitutterne, dvs. tiltag til at

forbedre institutternes robusthed og reducere risikoen for kriser (risikoreduktions-

tiltag). EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande, mens risikoreduktions-

tiltag o.l. er finansiel regulering, der vedrører det indre marked og som udgangs-

punkt vil gælde for alle EU-lande og ikke kun for lande i bankunionen.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 27 af 101

På det udvidede eurotopmøde i december 2018 besluttede EU-landene at nedsætte

en højniveauarbejdsgruppe

(”High Level Working Group” –

HLWG), som skal

skabe fremskridt mod etableringen af EDIS sammen med andre tiltag til styrkelse

af bankunionen, herunder risikoreduktionstiltag. HLWG rapporterer løbende til

EU-landenes finansministre i udvidet eurogruppe.

Drøftelserne blandt EU-landene om at styrke bankunionen finder også sted i en

arbejdsgruppe i Rådet (”Ad

Hoc Working Party on the Strengthening of the Ban-

king Union”

– AHWP) samt i en arbejdsgruppe i Kommissionen (”Expert

Group

on Banking, Payments and Insurance”

–

EGBPI).

Rådets formandskab ventes i forbindelse med ECOFIN 7. december 2021 at frem-

lægge en fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen.

3. Formål og indhold

EU-landenes drøftelser som led i styrkelsen af bankunionen handler bl.a. om krise-

håndtering af nødlidende kreditinstitutter i EU-landene, fælles indskyderforsik-

ringsordning (EDIS) for landene i bankunionen, tiltag til at styrke bankers grænse-

overskridende aktiviteter (”Cross Border Integration”) og EU-regulering

af institut-

ters beholdninger af statsobligationer (”Regulatory

Treatment of Sovereign Expo-

sures” –

RTSE).

En højniveauarbejdsgruppe ventes at rapportere om drøftelserne i 2. halvår 2021 til

udvidet eurogruppe forud for ECOFIN 7. december 2021. Udvidet eurogruppe

ventes at drøfte den overordnede retning for det videre arbejde med at styrke bank-

unionen. Det skal ikke træffes beslutninger om konkrete tiltag. Drøftelserne om

styrkelse af bankunionen ventes at fortsætte i 1. halvår 2022.

Krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter

EU-landene drøfter, hvordan de fælles europæiske rammer for at håndtere nødli-

dende kreditinstitutter kan styrkes. Disse rammer består

i EU’s krisehåndteringsdi-

rektiv (”Bank Recovery and Resolution Directive” –

BRRD) for alle EU-lande og

forordningen om afviklingsmekanismen for bankunionens deltagerlande (SRM-for-

ordningen, ”Regulation on Single Resolution Mechanism”). Rammerne for krise-

håndtering og eventuelle ændringer heri omfatter i udgangspunktet alle EU-lande.

Drøftelserne omfatter en række sammenhængende emner, herunder:

•

Styrkelse af de fælles EU-rammer for krisehåndtering af nødlidende

kreditinstitutter (BRRD/SRM-forordningen):

Det afgørende kriterie for,

om krisehåndtering af nødlidende institutter sker inden for rammerne af de

fælles europæiske regler i BRRD/SRM-forordningen er, om afviklingsmyn-

digheden (SRB i bankunionen og nationale myndigheder i lande uden for

Det nuværende arbejde med bankunionen foregår på basis af en køreplan besluttet i ECOFIN i juni 2016:

Council Conclusions on a roadmap to complete the Banking Union - Consilium (europa.eu).

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 28 af 101

•

bankunionen) vurderer, at det er i

offentlighedens interesse

at afvikle et institut

(”Public Interest Assessment” –

PIA).

BRRD/SRM-forordningen indebærer bl.a., at aktionærer og kreditorer i nød-

lidende institutter bærer tab (bail-in). En sektorfinansieret afviklingsfond kan

anvendes til at dække tab og rekapitalisere instituttet, når der er gennemført

bail-in svarende til mindst 8 pct. af instituttets passiver. Alternativt, såfremt

instituttet ikke håndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen,

håndteres instituttet iht. nationale regler og procedurer for insolvens o.l. i det

land, hvor instituttet er hjemmehørende.

Drøftelserne handler om, hvorvidt (fortolkningen af) kriteriet (offentlighe-

dens interesse) for at krisehåndtere nødlidende institutter inden for ram-

merne af BRRD/SRM-forordningen skal ændres og evt. udvides, så flere

nødlidende institutter kan forventes håndteret inden for disse fælleseuropæi-

ske rammer, frem for nationale (insolvens)rammer.

Krisehåndtering af mindre og mellemstore kreditinstitutter,

som ikke

håndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen:

Drøftelserne handler om, hvorvidt der skal indføres et nyt fælleseuropæisk

regime for krisehåndtering af mindre og mellemstore kreditinstitutter, som

ikke krisehåndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen, og

hvordan regimet i givet fald skal udformes, herunder ift. regler for at aktio-

nærer og kreditorer i nødlidende institutter bærer tab (bail-in). Overordnet

skal det nye regime sikre, at nødlidende institutter likvideres og ophører (exit)

på ordentlig vis.

De videre drøftelser vil kunne omfatte en mulig yderligere harmonisering af

EU-landenes nationale regler for insolvensbehandling af nødlidende institut-

ter, herunder vedr. kreditorhierarki, dvs. rækkefølgen i hvilken kreditorer i

nødlidende institutter bærer tab.

Drøftelserne vedrører også rammerne for brug af indskydergarantifonde

(”Deposit Guarantee Schemes” –

DGS) til krisehåndtering, dvs. i hvilke situ-

ationer, der nærmere kan gøres brug af indskydergarantifonde til at under-

støtte krisehåndtering af et institut i problemer. Indskydergarantifonde kan

bruges til at udbetale penge til indskydere som led i indskydergarantien (ud-

betalingssituationer), men kan

–

på visse betingelser

–

også bruges til at for-

hindre, at der opstår behov herfor (forebyggende/alternative tiltag), hvis den

forebyggende/alternative anvendelse er billigere for indskydergarantifonden.

Rammerne for brug af offentlige midler til krisehåndtering.

EU’s stats-

støtteregler indeholder krav om byrdefordeling, dvs. at aktionærer og kredi-

torer bærer tab, før der kan gives statsstøtte ifm. krisehåndtering af kreditin-

stitutter, men indeholder ikke som BRRD/SRM-forordningen et konkret

•

Krisehåndtering iht. BRRD/SRM-forordningen er i offentlighedens interesse, hvis det er nødvendigt for at

opnå afviklingsmålene fastlagt i BRRD/SRM-forordningen, som er at

sikre videreførelsen af kritiske funk-

tioner,

undgå betydelige negative virkninger for finansiel stabilitet,

beskytte offentlige midler ved at mini-

mere afhængigheden af ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige,

beskytte indskydere omfattet af ind-

skydergaranti,

beskytte kundernes midler og aktiver.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 29 af 101

•

krav om bail-in på mindst 8 pct. af et nødlidende instituts passiver, førend

afviklingsfonden kan anvendes til at dække tab eller rekapitalisere instituttet.

Det drøftes bl.a., om Kommissionens meddelelse fra 2013 om EU-rammerne

for statsstøtte til kreditinstitutter (”Banking

Communication”) skal ændres og

i højere grad svare til reglerne i BRRD/SRM-forordningen, så reglerne for at

aktionærer og kreditorer i nødlidende institutter bærer tab, skal være mere

ensartede, uanset om institutterne krisehåndteres inden for BRRD/SRM-for-

ordningen eller inden for nationale insolvensrammer og statsstøttereglerne.

Kommissionen ventes i løbet af 2022 at fremlægge forslag til revision af rammerne

for krisehåndtering (revision af BRRD/SRM-forordningen og direktiv om natio-

nale indskydergarantier (DGSD)). I sammenhæng med dette arbejde ventes Kom-

missionen at gennemføre en revision af rammerne for statsstøtte til kreditinstitutter

(revision af bankmeddelelsen).

Fælles indskyderforsikring, EDIS

EU-landene drøfter, om der skal være en fælles indskyderforsikringsordning i bank-

unionen, og om der fortsat skal være nationale indskydergarantiordninger, samt

hvordan sammenhængene mellem disse ordninger i givet fald skal være.

Det bliver bl.a. drøftet hvordan indledende faser af EDIS kan se ud, og hvordan en

endelig løsning for EDIS kan udformes og indfases, samt hvordan EDIS kan etab-

leres i sammenhæng med risikoreduktionstiltag. Derudover drøftes, hvilke finan-

sielle institutter EDIS nærmere skal omfatte, i hvilke situationer EDIS vil kunne

anvendes samt sammenhæng mellem EDIS og de øvrige krisehåndteringsrammer.

Fælles for alle de drøftede modeller for en indledende fase af EDIS er, at der alene

ydes likviditetsstøtte og ikke tabsdeling, dvs. at et deltagende lands nationale ind-

skydergarantifond kan opnå lån fra de øvrige landes fonde, hvor lånene skal tilba-

gebetales. Et spørgsmål er, om man efter en mulig første fase med likviditetsdæk-

ning skal gå over til fuld risikodeling mellem deltagerlandenes institutter, hvor der

etableres en egentlig fælles indskyderforsikring, som både kan dække likviditet og

tab. Både likviditets- og tabsdækning er en del af Kommissionens 2015-forslag.

Tiltag til at styrke kreditinstitutters grænseoverskridende aktiviteter

EU-landene drøfter tiltag til at styrke kreditinstitutters grænseoverskridende aktivi-

teter på tværs af det indre marked.

Drøftelserne handler bl.a. om, hvorvidt balancen mellem kompetencer til tilsyns-

og afviklingsmyndigheder i EU-landene skal ændres i retning af flere kompetencer

til hjemlande (”home”

–

det land hvor et institut er hjemmehørende) og færre kom-

petencer til værtslande (”host”

–

det land hvor et institut har et datterselskab). Det

kaldes home-host-balancen. Det kan fx vedrøre kompetencer vedr. tilsyn og regu-

lering af kreditinstitutters kapital og likviditet samt afvikling, herunder krav til ned-

skrivningsegnede passiver i kreditinstitutter (NEP).

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 30 af 101

Det drøftes, om værtslandene så til gengæld skal have nogle sikkerhedsmekanismer

(”safeguards”), som kan værne dem mod utilsigtede konsekvenser af en ændret

home-host-balance og sikre finansiel stabilitet i værtslandene.

Regulering af statseksponeringer (RTSE) og

etablering af et sikkert aktiv (”safe asset”)

Kreditinstitutters statseksponeringer (beholdninger af statsobligationer) opnår i dag

en særbehandling i reguleringen

(i EU’s kapitalkravsforordning),

hvor der som ho-

vedregel ikke er krav til institutterne om kapital til at modstå tab på statsekspone-

ringerne eller grænser for, hvor store statseksponeringerne må være.

EU-landene drøfter, om den nuværende regulering af institutternes statsekspone-

ringer skal ændres, fx i retning af kapitalkrav afhængig af statseksponeringernes

størrelse (’koncentrationsrisiko’) og evt. ift. risikoen ved enkelte statseksponeringer

(’kreditrisiko’).

En reform af reguleringen af statseksponeringer (RTSE-reform) vil

i udgangspunktet gælde for alle EU-lande.

I sammenhæng hermed drøftes, om der bør etableres et såkaldt sikkert aktiv (”safe

asset”), dvs. et finansielt aktiv med lav risiko, som

institutterne kan investere i som

et alternativ til statseksponeringer mod deres hjemland. Drøftelserne er endnu på

et tidligt stadie.

Reform af eurolandenes lånefacilitet og fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden

Der arbejdes derudover på nationalt at ratificere en aftalt reform af eurolandenes

lånefacilitet,

ESM (”European Stability Mechanism”), og en aftalt tidlig indførelse

af en fælles offentlig bagstopper (fra 2022 i stedet for fra 2024). Bagstopperen består

af en kreditlinje fra ESM og parallelle kreditlinjer fra hvert deltagende ikke-euro-

lande. Bagstopperen kan i sidste ende yde lån til bankunionens sektorfinansierede

afviklingsfond, SRF, efter at et nødlidende kreditinstituts aktionærer og kreditorer

har båret tab (bail-in) og midlerne i SRF er opbrugt. Lån skal altid tilbagebetales,

således at bagstopperen er finanspolitisk neutral på mellemlang sigt.

Reformen af ESM og en tidlig indførelse af bagstopperen for SRF blev besluttet i

udvidet eurogruppe ifm. ECOFIN 1. december 2020. Den tidlige indførelse af bag-

stopperen blev muliggjort af, at der vurderedes at være sket tilstrækkeligt fremskridt

med at styrke EU-landenes institutters robusthed (risikoreduktion).

Ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunionen, vil kunne deltage i bagstop-

peren på ligeværdige vilkår med eurolande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om fremskridtsrapporten.

Kun eurolande er omfattet af og ratificerer ændringen af ESM-traktaten. Den tidligere indførelse af bagstop-

peren sker med en ændring af en mellemstatslig aftale om SRF (”Intergovernmental Agreement on SRF), som

alle EU-lande (undtagen Sverige) har underskrevet. Danmark ratificerer først ændringen af IGA, hvis Danmark

måtte vælge at deltage i bankunionen.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 31 af 101

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen

har ikke i sig selv konsekvenser for

gældende dansk ret. Tiltag vedr. finansiel regulering for alle EU-lande, som drøftes

i sammenhæng med styrkelsen af bankunionen, kan have konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. Det vil afhænge af udformningen af de enkelte tiltag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen

har ikke i sig selv samfunds- og

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have så-

danne konsekvenser. Det vil afhænge af udformningen af det enkelte tiltag.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage fremskridtsrapporten til efterretning og støtte et videre

arbejde med muligheder for at styrke bankunionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning. Regerin-

gen støtter generelt arbejdet med at styrke bankunionen.

Der arbejdes overordnet for at styrke bankunionen, det indre marked og EU-lan-

denes kreditinstitutters robusthed gennem passende og målrettede tiltag i den fi-

nansielle regulering omfattende alle EU-lande.

Det skal sikres, at ikke-eurolande kan vælge at deltage i bankunionen på ligeværdige

vilkår med eurolande, hvilket foreløbig generelt vurderes at været sikret.

De gældende rammer for krisehåndtering og indskudsgarantiordninger fungerer ge-

nerelt godt i Danmark. Regeringen er åben overfor målrettede justeringer af EU-

reglerne for at sikre øget ensartethed og effektivitet. Der skal dog fortsat sikres en

passende fleksibilitet, så det er muligt at bevare den danske tilgang til krisehåndte-

ring, hvor nødlidende institutter som udgangspunkt afvikles kontrolleret, og bank-

kunder dermed vil have uhindret adgang til deres konti og bankforretninger, samti-

dig med, at der undgås brug af skatteydernes penge ifm. bankkriser.

Det støttes, at statsstøttereglerne for finansielle institutter bringes i overensstem-

melse med BRRD, herunder i relation til tabsabsorbering, så det i endnu højere grad

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 32 af 101

end i dag sikres, at det er institutternes aktionærer og kreditorer, som betaler reg-

ningen for bankkriser

–

ikke skatteyderne.

En reform af reguleringen af statsobligationer mv. (RTSE-reform) støttes, således

at kapitalkrav afspejler risikoen for tab på disse obligationer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Tidligere fremskridtrapporter om styrkelse af bankunionen har været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg, senest ifm. ECOFIN 18. juni 2021.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 33 af 101

Dagsordenspunkt 5:

Kommissionens pakke om kapitalmarkeds-

unionen

–

præsentation af forslag

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

På ECOFIN 7. december 2021 ventes Kommissionen at præsentere sin nye pakke af forslag, der

skal bidrage til den fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder, den såkaldte kapital-

markedsunion. Pakken ventes offentliggjort 25. november 2021. På baggrund af præsentationen

ventes landene at have en indledende drøftelse af pakken.

Pakken ventes bl.a. at indeholde en meddelelse fra Kommissionen om arbejdet med kapitalmar-

kedsunionen. Arbejdet med kapitalmarkedsunionen har bl.a. været genstand for rådskonklusioner

vedtaget på ECOFIN 1. december 2020.

Derudover ventes pakken at indeholde forslag på i alt fire områder, herunder forslag til en ny

lovramme samt revision af tre eksisterende lovrammer.

Kommissionen ventes for det første at foreslå at etablere et såkaldt fælles europæisk adgangspunkt

(”European Single Access Point” –

ESAP), som digitalt samler offentlige finansielle og ikke-

finansielle oplysninger om europæiske virksomheder, herunder om bæredygtighed, mhp. at bidrage

til transparens af investeringsrelevante oplysninger og fremme investeringer, særligt på tværs af

grænserne i EU.

Kommissionen ventes for det andet at foreslå at revidere direktiverne om forvaltere af alternative

investeringsfonde (”Alternative Investment Fund Managers” –

AIFM) og kollektive investerings-

institutter (”Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities” –

UCITS). Kom-

missionen ventes at foreslå målrettede justeringer til begge direktiver for bl.a. at fremme konkur-

rencen i EU og fonde som alternative finansieringskilder for virksomheder.

Kommissionen ventes for det tredje at foreslå at revidere forordningen om europæiske langsigtede

investeringsfonde (”European Long-Term Investment Funds”

- ELTIF). En ELTIF er en type

af fond, der har til formål at sikre økonomisk og grøn vækst i EU gennem flere investeringer i

langsigtede projekter, fx projekter inden for infrastruktur. Revisionen ventes at have til formål at

fremme brugen af ELTIF blandt såvel professionelle investorer som detailinvestorer og dermed

sikre flere langsigtede investeringer i økonomien.

Kommissionen ventes for det fjerede at foreslå at øge gennemsigtighed i handlen med finansielle

instrumenter i EU, fx aktier og obligationer, herunder ved at styrke incitamentet til at etablere

udbydere af såkaldt konsolideret løbende handelsinformation (”Consolidated Tape

Provider” –

CTP), der samler information om handel med værdipapirer på tværs af EU, fx priser. Konsoli-

deret løbende handelsinformation skal sikre at investorer har let adgang til informationer om han-

delspriser og -volumen. Forslaget ventes implementeret gennem en revision af lovrammen for handlen

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 34 af 101

med finansielle instrumenter (”Markets in Financial Instruments Regulation/Directive” –

Mi-

FID II

/MiFIR

Regeringen støtter generelt arbejdet med ESAP, der vil kunne bidrage til øget transparens, særligt

ift. bæredygtighedsoplysninger på tværs af EU. ESAP er et vigtig skridt imod en velfungerende

kapitalmarkedsunion og en vigtig brik i at fremme private investeringer i den bæredygtige omstil-

ling. Regeringen lægger bl.a. vægt på, at ESAP i videst muligt omfang skal bygge på eksisterende

systemer, fx vedr. indberetningen af regnskabsoplysninger, opbygges trinvist og at ESAP indehol-

der informationsområder, der modsvarer egentlig efterspørgsel fra brugerne.

Regeringen støtter generelt målrettede justeringer af investeringsfondsområdet for AIFM og

UCITS, der kan bidrage til øget konkurrence, ensartede vilkår på tværs af nationale regelsæt og

god likviditets- og risikostyring. Regeringen lægger vægt på, at eksisterende velfungerende forret-

ningsmodeller bevares og at reglerne sikrer et fortsat højt niveau for investorbeskyttelse samt har

fokus på risikohåndtering.

Regeringen støtter generelt målrettede justeringer af langsigtede investeringsfonde (ELTIF) for at

sikre, at rammen er anvendelig og relevant for investorer samtidig med, at der er tillid til produktet.

Regeringen lægger stor vægt på, at en udvidelse af adgangen til investeringer i ELTIF for detailin-

vestorer ledsages af et højt niveau af investorbeskyttelse på linje med anden lovgivning samt hen-

sigtsmæssig investeringsrådgivning.

Regeringen støtter generelt arbejdet med at sikre konkurrencedygtige og velfungerende finansielle

markeder i revisionen af MiFID II/MiFIR, herunder gennem styrket gennemsigtighed i priser og

likviditet for handler med finansielle instrumenter. Regeringen lægger vægt på at platforme for

konsolideret handelsinformation skal have en sund forretningsmodel.

Efter offentliggørelsen

skal forslagene i pakken behandles i EU’s almindelige lovgivningsprocedure,

hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.

Kommissionens forslag, der ventes offentliggjort 25. november 2021, beskrives og vurderes nærmere

i særskilte grund- og nærhedsnotater til Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet har de senere år arbejdet på at

fremme en kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union” –

CMU) i form af en

styrkelse af det finansielle indre marked for alle EU-lande.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige lovmæssige tiltag og

øvrige tiltag for alle EU-lande, der har til formål at udvikle landenes finansielle mar-

keder og gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og

mellemstore virksomheder

(SMV’er),

husholdninger og institutionelle investorer (fx

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-

strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, OJ L 173, 12.6.2014.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle

instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, OJ L 173, 12.6.2014.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 35 af 101

pensionsselskaber) at opnå finansiering og at investere på tværs af EU-landene. Det

skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe arbejdspladser,

bl.a. inden for den grønne omstilling.

Kommissionen offentliggjorde 24. september 2020 en ny handlingsplan, der rum-

mer i alt 16 klynger af tiltag,

jf. bilag 1.

Tiltagene indebærer flere kommende lov-

forslag samt andre initiativer, der skal understøtte tre overordnede målsætninger:

fremme finansiering af virksomheder.

gøre det mere attraktivt for EU-borgere at opspare og investere langsigtet.

integrere de nationale kapitalmarkeder og derved fremme et sammen-

hængende indre marked for kapitalinvesteringer.

Rådet vedtog på ECOFIN 1. december 2020 konklusioner om det fremadrettede

arbejde med kapitalmarkedsunionen med udgangspunkt i Kommissionens hand-

lingsplan. Rådskonklusionerne støtter generelt arbejdet med kapitalmarkedsunio-

nen og prioriteterne i Kommissionens handlingsplan. Rådskonklusionerne under-

streger derudover den store betydning af velfungerende kapitalmarkeder i EU, her-

under ift. at sikre økonomisk vækst i EU og understøtte den bæredygtige omstilling.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 7. december 2021 ventes Kommissionen at præsentere sin nye pakke

af forslag, der skal bidrage til at udvikle kapitalmarkedsunionen. Pakken ventes of-

fentliggjort 25. november 2021. På baggrund af præsentationen ventes landene at

have en indledende drøftelse af pakken.

Pakken ventes bl.a. at indeholde en meddelelse fra Kommissionen, der redegør for

arbejdet med kapitalmarkedsunionen. Det nærmere indhold af meddelelsen kendes

ikke.

Derudover ventes pakken at indeholde forslag på i alt fire områder, herunder forslag

til en ny lovramme samt revision af tre eksisterende lovrammer.

Indholdet af forslagene, der ventes offentliggjort 25. november 2021, vil blive be-

skrevet nærmere i særskilte grund- og nærhedsnotater.

Forslag til etablering af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP)

Kommissionen ventes at foreslå en forordning, der etablerer et såkaldt fælles euro-

pæisk adgangspunkt (”European Single Access Point” –

ESAP). ESAP skal være

en offentlig digital fælleseuropæisk portal for finansielle og ikke-finansielle virksom-

hedsoplysninger, fx regnskabsoplysninger. ESAP har til formål at give investorer

og andre private aktører en central adgang til finansielle, ikke-finansielle og bære-

dygtighedsrelaterede informationer om virksomheder på tværs af EU, og dermed

gøre det lettere at sammenligne og analysere virksomheders finansielle og ikke-fi-

nansielle oplysninger. Portalen skal dermed gøre det lettere at investere i virksom-

heder, herunder på tværs af grænserne i EU.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 36 af 101

Det ventes foreslået, at virksomheder underlagt EU-krav om bæredygtighedsrap-

portering samt alle finansielle virksomheder skal indsende udvalgte oplysninger om

virksomheden til ESAP

. Små og mellemstore ikke-finansielle virksomheder

(SMV’er) ventes ikke at blive pålagt at indsende oplysninger, men at have

mulighed

for frivilligt at gøre det.

ESAP ventes løbende at blive tilføjet forskellige typer af informationer, startende

med mere traditionel information for børsnoterede selskaber (fx prospekter og års-

rapporter) og informationer om bæredygtighed. Derefter ventes ESAP udvidet til

at omfatte oplysninger, som først skal yderligere standardiseres ved kommende re-

visioner af sektorretsakter.

Virksomheder ventes at skulle indberette oplysninger til ESAP gennem eksiste-

rende rapporteringsveje og registre, herunder de nationalt udpegede registre, samlet

benævnt ”indsamlende enheder” (fx Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i Dan-

mark, herunder den udpegede mekanisme for børsoplysninger ”OAM” og

virk.dk).

Børsnoterede virksomheder skal allerede indberette visse oplysninger, fx årsrappor-

ter, til disse enheder i henhold til EU-lov (herunder transparensdirektivet og for-

ordningen om markedsmisbrug) og dansk lov (bl.a. årsregnskabsloven).

Formkrav og de tekniske specifikationer, som virksomheder skal følge, når de ind-

beretter informationer til de indsamlende enheder ventes bl.a. at angå navn samt

europæisk CVR-nummer, og vil blive nærmere fastlagt i standarder udviklet af den

europæiske kapitalmarkedstilsynsmyndighed (ESMA) i samarbejde med den euro-

pæiske banktilsynsmyndighed (EBA) og den europæiske forsikrings- og pensions-

tilsynsmyndighed (EIOPA). ESAP ventes placeret hos og administreret af ESMA,

der også vil skulle sikre, at de informationer, der indsendes til ESAP, overholder

kravene i lovgivningen. Virksomheder, der indberetter data, ventes dog at have an-

svaret for rigtigheden af informationerne.

Oplysningerne i ESAP ventes i udgangspunktet at være frit tilgængelige for alle

myndigheder i EU samt private brugere, herunder virksomheder. ESMA ventes dog

i særlige tilfælde kunne opkræve gebyrer fra private brugere af platformen, fx bru-

gere med behov for meget store volumen af data eller hyppige opdateringer.

Forslag til revision af direktiverne om forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFM) og

kollektive investeringsinstitutter (UCITS)

Kommissionen ventes at fremsætte forslag om at revidere direktiverne om forval-

tere af alternative investeringsfonde (”Alternative Investment Fund Managers” –

AIFM) og kollektive investeringsinstitutter (”Undertakings for Collective Invest-

ment in Transferable Securities” –

UCITS). Direktiverne sætter de fælles EU-ram-

mer for en række forskellige typer af investeringsfonde, hvor alternative investe-

ringsfonde i dag primært er rettet mod professionelle investorer, og UCITS er rettet

Virksomheder, hvis værdipapirer handles på de finansielle markeder, fx NASDAQ København, skal allerede

i dag indsende bl.a. årsrapporter til et centralt register.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 37 af 101

imod detailinvestorer. Det ventes, at formålet med revisionen bl.a.er at fremme

konkurrencen blandt fonde i EU, herunder på tværs af grænser øge detailinvestor-

deltagelse, samt fremme fonde som alternative finansieringskilder for virksomhe-

der. Revisionen ventes at indeholde en række justeringer af direktiverne, herunder:

•

Fonde, der yder lån:

Der ventes indført en harmonisering af de forskelligar-

tede nationale regler for fonde, der udlåner midler til selskaber (såkaldte

loan-

originating

fonde

). Der ventes bl.a. fastsat regler for procedurer, processer og

politikker for fondenes långivning. Harmoniseringen skal understøtte det vok-

sende marked for denne type fonde, der kan fungere som en alternativ finansie-

ringskilde for særligt virksomheder, hvor der kan være begrænset adgang til lån

fra bl.a. banker og investorer gennem børser o.l.

•

Depositarydelser:

Det ventes at blive muligt at udbyde såkaldte depositarydel-

ser på tværs af grænserne i EU, dvs. at en tredjepart, fx en bank, kan udføre

visse ydelser på vegne af en forvalter af en fond, underlagt AIFM-direktivet.

Ydelserne er bl.a. at overvåge betalinger til fonden, samt at sikre at aktiverne, fx

bygninger, eksisterer. I dag kræves det, at en fond og dens depositar skal være i

samme EU-land. En sådan ændring ventes at skulle fremme udbud og konkur-

rence for depositarydelser, hvor det nuværende krav kan begrænse konkurren-

cen og dermed fondenes afkast.

•

Delegationsaftaler:

Det ventes præciseret, hvornår en fond kan siges at have

delegeret eller udliciteret en funktion, fx drift af it-systemer eller varetagelse af

en del af fondens portefølje. Kommissionen ventes at foreslå, at der kræves en

øget indberetning af information til og monitorering ved ESMA om delegering

til tredjeparter, herunder til tredjeparter uden for EU, når en stor del af aktivi-

teten foregår uden for EU, således det undgås, at enheden i EU blot er en tom

skal, såkaldte postkasseenheder.

•

Bedre likviditetsstyring:

Fondsforvaltere ventes bl.a. at skulle sikres bedre

muligheder for at håndtere likviditetsforhold i deres fonde under stressede mar-

kedsvilkår, hvor der er risiko for udbredt uro på de finansielle markeder. Her-

under ventes det at blive muligt at udskyde investorernes muligheder for at ind-

løse deres midler under disse vilkår, mhp. at modvirke at en forværring af mar-

kedsvilkårene bliver selvforstærkende.

•

Samme ydelse, samme krav:

Der ventes en justering i lovrammen for forval-

tere af alternative fonde (AIFM), der udbyder samme tjenesteydelser som inve-

steringsvirksomheder, der er underlagt MIFID II, fx porteføljeforvaltning og

investeringsrådgivning. Justeringen ventes at skulle sikre, at udbydere, der yder

de samme tjenesteydelser, skal være underlagt de samme krav, uanset om de

opererer under MIFID II eller AIFM-direktivet.

Forslag til revision af forordningen for europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

Kommissionen ventes at foreslå en revision af den eksisterende EU-ramme for al-

ternative investeringsfonde, der foretager langsigtede investeringer (”European

Findes i meget begrænset omfang i Danmark.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 38 af 101

Long Term Investment Funds” –

ELTIF). En ELTIF er en specifik type investe-

ringsfond under AIFM-direktivet, hvor der er krav til de typer af aktiver og inve-

steringer, som må være i fonden, herunder at der er tale om langsigtede investerin-

ger, fx i transportinfrastruktur, socialt boligbyggeri samt små og mellemstore virk-

somheder. Der findes i dag ELTIF-fonde i Luxembourg, Frankrig, Italien og Spa-

nien.

Revisionen ventes at have til formål at udbrede brugen af ELTIF i EU til gavn for

den europæiske økonomi og investorer. Udbredelsen ventes at skulle gøre det let-

tere for EU-virksomheder at få adgang til mere stabile og alternative kilder til lang-

sigtet finansiering (fx som alternativ til bankfinansiering), hvilket kan bidrage til den

bæredygtige omstilling, der ofte kræver en lang investeringshorisont.

Revisionen ventes at indføre en klar opdeling mellem ELTIF’er målrettet hhv. pro-

fessionelle investorer og detailinvestorer. For ELTIF’er til professionelle investorer

ventes indført mere lempeligere krav, hvorved fondstypen gøres mere attraktiv for

disse investorer. Opdelingen ventes derudover at skulle åbne for detailinvestorers

adgang til at investere i en ELTIF, bl.a. ved at fjerne en række krav, der kan be-

grænse detailinvestorernes adgang til ELTIF. Lempelserne ventes at reducere for-

valteres omkostninger ifm. driften, især for ELTIF målrettet professionelle investo-

rer, hvor den mere fleksible lovgivningsramme reducerer omkostninger ved at til-

passe fonden til den professionelle investors behov.

Lempelserne for detailinvestorerne ventes dog modsvaret af tiltag, der skal styrke

investorbeskyttelsen.

Forslag til revision af forordning og direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MIFIR og

MIFID II)

Kommissionen ventes at foreslå en revision af lovrammen for handlen med finan-

sielle instrumenter (”Markets in Financial Instruments Directive/Regulation” –

Mi-

FID II /MiFIR). Revisionen ventes at bestå af to centrale elementer, der skal

fremme handelsgennemsigtighed i EU, øge konkurrencedygtigheden for handels-

platforme, såsom børser, og opnå bedre tilgængelighed af handelsinformationer, fx

oplysninger om børshandler med aktier og obligationer, herunder deres handelspri-

ser. Ændringer i hhv. forordning og direktiv ventes at angå de samme temaer og er

beskrevet under ét i det følgende.

Kommissionens forslag ventes for det første at justere de eksisterende regler for

etablering af en eller flere udbydere af såkaldt konsolideret løbende handelsinfor-

mation, dvs. oplysninger om handler med værdipapirer på tværs af børser i EU,

herunder deres handelspriser og -volumen. Der findes aktuelt ingen udbydere af

denne type information på konsolideret niveau for hele EU. Den konsoliderede

handelsinformation ventes at være til særlig gavn for private investorer, mindre in-

vesteringsrådgivere og banker.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 39 af 101

Forslaget ventes at indeholde en finansieringsmodel, som skal skabe økonomisk

incitament til at blive udbyder af løbende konsoliderede handelsinformation. Hvis

ingen private aktører vil lade sig registrere som udbydere af konsolideret løbende

handelsinformation, ventes ESMA at få kompetence til at udpege én udbyder igen-

nem en udbudsrunde.

Kommissionens forslag ventes for det andet ud at skulle forbedre handelsgennem-

sigtigheden i EU ved at mindske muligheder for at fravige reglerne om at investe-

ringsselskaber skal offentligøre handler i finansielle instrumenter til markedet, dvs.

der justeres på brugen af undtagelser

(”waivers”)

og reglerne omkring den maksi-

male mængde af aktier, der kan handles under en sådan undtagelse.

For andre instrumenter end aktier, herunder obligationer (bl.a. realkreditobligatio-

ner i Danmark), ventes handelsgennemsigtigheden øget ved at fjerne den eksiste-

rende undtagelsesmulighed, der specifikt gælder for såkaldte likviditetsudbydere, fx

større banker, der løbende tilbyder deres kunder købs- og salgspriser for forskellige

finansielle instrumenter, herunder obligationer. Ændringen ventes at indebære, at

alle informationer om en stor transaktion ikke længere kan udskydes, herunder pris

og handelsstørrelse.

Ud over de to hovedelementer, ventes der også forslag til en række ændringer, der

bl.a. skal opretholde konkurrencedygtigheden og robusthed i de europæiske finan-

sielle infrastruktur og sikre konsistens med anden finansiel lovgivning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om drøftelsen af pakken ifm. ECO-

FIN 7. december 2021.

Europa-Parlamentet har i 2020 vedtaget en rapport

om den videre udvikling af

kapitalmarkedsunionen, hvori de har opfordret til at se nærmere på og udtrykt støtte

til områder og tiltag, der er omfattet i Kommissionens pakke af forslag.

Europa-Parlamentet er medlovgiver på Kommissionens pakke af forslag.

5. Nærhedsprincippet

Der tages stilling til nærhedsprincippet i grund- og nærhedsnotater om forslagene,

der ventes offentliggjort 25. november 2021.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene, der ventes offentliggjort 25. november 2021, kan have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser. Dette vil blive vurderet nærmere i grund- og nærhedsnotater om

Kommissionens forslag.

Link til Europa-Parlamentets rapport om videre udvikling af kapitalmarkedsunionen af 16. september 2020:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-0155_EN.pdf

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 40 af 101

ESAP ventes etableret igennem en ny forordning, og vil derfor ikke umiddelbart

kræve ændringer i dansk ret. Dog kan der være afledte effekter som fx datahåndte-

ring eller forholdet til ESMA, der skal justeres i national ret. For at identificere den

relevante information, der skal sendes til ESAP, ventes en række forordninger og

direktiver også ændret, så man præcist identificerer information, rapporter mv. og

indsætter forpligtelsen til at sende disse til ESAP i henhold iht en række krav.

MIFIR vil have direkte virkning uden behov for implementering. MiFID II er im-

plementeret i lov om kapitalmarkeder og lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter.

Direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFMD) er implementeret

i dansk ret ved lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Direktiv om

kollektive investeringsinstitutter (UCITS) er implementeret i dansk ret ved lov om

investeringsforeninger m.v., og lov om finansiel virksomhed.

ELTIF har som forordning direkte virkning og vil ikke i sig selv kræve implemen-

tering i dansk ret. Det skal dog bemærkes, at reglerne fsva. ELTIF som et bestemt

fondsprodukt hænger sammen med reglerne for forvaltere af alternative investe-

ringsfonde (AIFMD), idet en ELTIF er en særlig type af denne fond. Det er muligt,

at ændringerne til ELTIF-forordningen vil kræve ændringer i de nationale regler,

der implementerer AIFMD.

Forslagenes konkrete konsekvenser for dansk lovgivning vil blive vurderet i sær-

skilte grund- og nærhedsnotater.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget om etablering af ESAP ventes at have at have statsfinansielle konsekven-

ser. Det ventes, at ESAP skal finansieres gennem EU-budgettet og ESMA. I begge

tilfælde udgør det danske bidrag ca. 2 pct.

Det ventes derudover, at der for hver af de nationale indsamlende enheder vil være

omkostninger bl.a. ift. at koble deres systemer til ESAP samt øgede driftsudgifter.

Der vil blive foretaget en nærmere skøn for omkostningerne, der ventes at skulle

afholdes af Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når forslaget er fremsat.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende

bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Der vurderes ikke umiddelbart at være nævneværdige statsfinansielle konsekvenser

ved de ventede forslag til revision af hhv. forordningen og direktivet om marke-

derne for finansielle instrumenter (MiFID II og MiFIR), forordningen om europæ-

iske langsigtede investeringsfonde (ELTIF) samt direktiverne om forvaltere af al-

ternative investeringsfonde (AIFM) og kollektive investeringsfonde (UCITS).

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 41 af 101

Forslagene ventes fremsat 25. november 2021. De statsfinansielle konsekvenser vil

blive nærmere beskrevet og vurderet i særskilte grund- og nærhedsnotater om de

enkelte forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,

idet de ventes at kunne sikre virksomheder, herunder små og mellemstore virksom-

heder, lettere adgang til finansiering på tværs af EU. Forslagene om etablering af

ESAP samt platformen for konsolideret handelsinformation vurderes at bidrage

hertil ved at sikre investorer bedre adgang til informationer om hhv. virksomheder

i EU samt handlen med værdipapirer, hvilket kan styrke det indre marked for finan-

sielle tjenesteydelser og gennemsigtighed på de finansielle markeder.

Derudover ventes ESAP at kunne bidrage til flere private investeringer i den grønne

omstilling af økonomien, idet investorer, der ønsker at investere bæredygtigt, får

lettere adgang til bæredygtighedsrelaterede oplysninger om virksomheder.

Forslagene ventes fremsat 25. november 2021. De samfundsøkonomiske konse-

kvenser vil blive nærmere beskrevet og vurderet i særskilte grund- og nærhedsnota-

ter om de enkelte forslag.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om etablering af ESAP ventes at have erhvervsøkonomiske konsekven-

ser. Det ventes blandt andet, at ESMA kan pålægge gebyrer for brugeres adgang til

data i visse tilfælde. Dernæst ventes alle virksomheder, der underlægges tvungen

indberetning af virksomhedsoplysninger, at opleve byrder ift. at justere formaterne

for informationer, som skal indberettes efter maskinlæsbare formater og standarder.

Formaterne ventes at følge dem, som allerede i dag skal anvendes af børsnoterede

selskaber. Slutteligt ventes en lang række virksomheder at skulle indberette til myn-

dighederne frem for offentliggørelse på fx egne hjemmesider.

Forslaget om etablering af konsolideret handelsinformation ventes at have er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, idet det vil blive etableret af private aktører, un-

derlagt registrering og dermed registreringsgebyr hos ESMA, ligesom brugen vil

være gebyrfinansieret med betaling fra professionelle brugere. Det kan samtidigt

påvirke forretningsmodellen for eksisterende udbydere af handelsdata, fx

NASDAQ, der i dag bl.a. sælger markedsdata.

Krav om fysisk etablering af enheder og deres aktiviteter ifm. delegationsaftaler vil

kunne medføre øgede udgifter ifm. driften af investeringsfonde.

Forslagene ventes fremsat 25. november 2021. De mulige erhvervsøkonomiske

konsekvenser vil derfor blive nærmere beskrevet og vurderet i særskilte grund- og

nærhedsnotater om de enkelte forslag.

8. Høring

Sagen har endnu ikke været i ekstern høring. Pakken vil blive sendt i høring i Spe-

cialudvalget for den finansielle sektor, og høringssvarene vil blive nærmere beskre-

vet i grund- og nærhedsnotater om forslagene.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 42 af 101

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene støtter generelt arbejdet med styrke kapitalmarkedsunionen, hvilket også

var afspejlet i Rådets konklusioner om arbejdet vedtaget ifm. ECOFIN 1. december

2020. Herunder udtrykte landene bl.a. støtte til arbejdet med forslagene i Kommis-

sionens pakke. Rådet påpegede vigtigheden af adgang til bæredygtig information og

udnyttelse af den teknologiske udvikling til at understøtte kapitalmarkedsunionen

samt øget inddragelse af detailinvestorer. I det forberedende arbejde for ESAP-for-

slaget, advarerede Rådet mod at lave disproportionale rapporteringsbyrder, herun-

der systemet skulle begynde med bæredygtighedsoplysninger og bygge på eksiste-

rende nationale systemer og blive udvidet over tid.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfungerende fi-

nansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse og den finansielle stabilitet,

herunder gennem bedre og mere alsidige finansieringsmuligheder for virksomhe-

der, bedre investerings- og opsparingsmuligheder for private og institutionelle in-

vestorer samt styrket privat risikodeling på tværs af EU. Regeringen støtter derud-

over et stærkt fokus på bæredygtige investeringer og digitalisering af finansielle tje-

nesteydelser.

Regeringen kan tage Kommissionens meddelelse til efterretning.

Regeringen støtter generelt arbejdet med ESAP, idet portalen vil kunne bidrage til

transparens for virksomhedsoplysninger på tværs af EU, herunder ift. bæredygtig-

hedsoplysninger. ESAP er derfor et vigtig skridt imod en velfungerende kapitalmar-

kedsunion og kan medvirke til at fremme flere private investeringer i den grønne

omstilling. For at opnå disse fordele og samtidigt begrænse byrder og omkostninger

for de rapporterende virksomheder og de nationale systemer, lægger regeringen

vægt på, at ESAP i videst muligt omfang skal bygge på eksisterende systemer, fx

vedr. indberetningen af regnskabsoplysninger, således at virksomheder ikke skal

indrapportere den samme oplysning flere gange. Regeringen arbejder derudover

for, at ESAP udbygges trinvist, hvor først oplysninger om bæredygtighed og års-

regnskaber indarbejdes i portalen. Herefter vil andre virksomhedsoplysninger lø-

bende kunne blive tilføjet til portalen i det omfang at oplysningerne efterspørges og

indholdet er tilstrækkeligt standardiseret.

Regeringen støtter generelt målrettede justeringer af direktiverne for forvaltere af

alternative investeringsfonde (AIFM) og kollektive investeringsinstitutter (UCITS),

som kan styrke et velfungerende kapitalmarked i EU. Regeringen støtter justeringer,

der kan fremme konkurrence mellem fonde i EU og giver fleksibilitet til håndtering

af vanskelige markedsforhold. For at opnå disse fordele lægger regeringen vægt på

et højt niveau af investorbeskyttelse. I lyset af de ventede ændringer til reglerne for

delegation, lægger regeringen vægt på, at det er muligt for fondene at opretholde

velfungerende forretningsmodeller, bl.a. under hensyn til hensigtsmæssig risiko-

håndtering.

Regeringen støtter generelt revisionen af forordningen for europæiske langsigtede

investeringsfonde (ELTIF) for at sikre, at rammen er anvendelig og relevant for

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 43 af 101

investorer samtidig med der er tillid til produktet. Regeringen vurderer dog, at det

ikke er hensigtsmæssigt at udbrede denne type komplekse produkter blandt detail-

investorer uden samtidigt at opretholde et højt niveau af investorbeskyttelse, hvilket

der lægges stor vægt på i forhandlingerne. Høj investorbeskyttelse udgør grundlaget

for, at detailinvestorer kan have tillid til produktet og dermed efterspørger det. Re-

geringen støtter justeringer i fondsstrukturen og investeringsgrundlag og arbejder

samtidig for, at en ELTIF forsat vil være et produkt målrettet langsigtede investe-

ringer på udvalgte områder.

Regeringen støtter arbejdet med at øge gennemsigtighed for handler med finansielle

instrumenter, fx aktier og obligationer, herunder gennem mere ensartede regler for

at indgå handler (MiFID II/MiFIR). Derudover støtter regeringen, at det skal være

lettere at tilgå markedsdata om disse handler, herunder at der sikres fair prisdannelse

for salg af markedsdata samt at forudsætningerne sikres for, at der i EU kommer

udbydere af konsoliderede handelsinformation. I den forbindelse lægger regeringen

vægt på, at der kommer klarhed om regler for prissætningen af markedsdata, at

velfungerende nationale forretningsmodeller kan fortsætte, at markedsdata er af høj

kvalitet, samt at der ikke bliver for store byrder ifm. at etablere sig som udbyder af

konsolideret handelsinformation.

Der tages nærmere stilling til Kommissionens forslag, som ventes fremsat 25. no-

vember 2021, herunder pba. de økonomiske konsekvenser, i kommende særskilte

grund- og nærhedsnotater.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sager om kapitalmarkedsuni-

onen, senest ifm. rådskonklusioner vedtaget på ECOFIN 1. december 2020 og en

status på arbejdet med kapitalmarkedsunionen præsenteret på ECOFIN 16. april

2021.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 44 af 101

Bilag 1: Kommissionens handlingsplan

Tabel 1

Tiltag i Kommissionens handlingsplan offentliggjort 24. september 2020

Nr.

Tiltag

Finansiering af virksomheder

Beskrivelse

Foreslået tidsplan

Øget synlighed af virksom-

heder for investorer på

tværs af grænser

Forslag til en digital fællesadgang for offentlige

virksomhedsoplysninger (”European Single Ac-

cess Point” –

ESAP), der skal give investorer ad-

gang til finansielle- og bæredygtigheds-relaterede

informationer på tværs af EU.

Styrket adgang til børsmar-

Vurdering af hvorvidt reglerne for børsnotering un-

kederne for små og mellem-

derstøtter adgangen til markedsbaseret finansie-

store virksomheder

ring for SMV’er (fx aktiekapital). Særligt mhp. at

(SMV’er)

reducere omkostninger ved børsnotering.

Styrkelse af investerings-

Revision af forordningen om europæiske langsig-

fonde rettet mod langsig-

tede investeringsfonde

(”European Long-term

In-

tede investeringer

vestment Funds” –

ELTIF) med henblik på at øge

langsigtet finansiering til SMV’er

Tilskyndelse til langsigtede

A) Målrettet gennemgang af forsikringsdirektivet

investeringer og investerin-

(Solvens II) mhp. at tilpasse lovrammen for at un-

ger i egenkapital

derstøtte, at forsikringsvirksomheder kan foretage

flere langsigtede investeringer.

B) Målrettet gennemgang af kapitalkravsforordnin-

gen (”Capital Requirements Regulation” –

CRR)

mhp. at øge bankers investeringer i egenkapital til

SMV’er gennem justerede kapitalkrav.

Henvisning af SMV’er til al-

Analyse og vurdering af, om det vil sikre øget fi-

ternative finansieringskilder

nansiering til SMV’er, hvis banker skal henvise

SMV’er til alternative finansieringskilder, såfremt

banken har afvist deres låneforespørgsel.

Understøttelse af bankers

Omfattende revision af EU-rammerne for securiti-

udlån til virksomheder og

sering (dvs. bankernes udstedelser af værdipapi-

husholdninger (realøkono-

rer med sikkerhed i deres udlån, fx virksomheds-

mien)

udlån). Formålet er at øge brugen af securitisering

og derved sikre bankerne flere måder at finansiere

udlån til virksomheder, under hensyn til den finan-

sielle stabilitet.

Øgede opsparinger og langsigtede investeringer

Styrkelse af borgernes

finansielle forståelse

A) Egnethedsvurdering af en EU-ramme for

finansielle kompetencer til brug for

læringsmateriale eller nye nationale lovtilag, der

skal styrke borgernes finansielle forståelse.

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2021

Vurdering fra Kommissi-

onen ultimo 2021

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

A) Gennemgang ultimo

2021

B) Gennemgang primo

2021

Egnethedsvurdering fra

Kommissionen ultimo

2021

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

Vurderinger fra Kom-

missionen hhv. A) me-

dio 2021 og B) primo

2022

B) Vurdering af et forslag, hvorved EU-landene

skal fremme foranstaltninger, der styrker

forbrugernes viden om finansielle beslutninger.

Dette er allerede gældende i EU-direktivet om

forbrugerkreditaftaler med sikkerhed i fast

ejendom, herunder realkreditlån

(boligkreditdirektivet).

Styrkelse af detailinvesto-

A) Vurdering af gældende regler for hvilke oplys-

A) Vurderinger fra Kom-

rernes tillid til kapitalmarke-

ninger en detailinvestor skal modtage ifm. finansiel missionen primo 2022

derne

rådgivning, herunder om investorer skal informe-

res om alternative produkter fra tredjepart.

B) Forslag fra Kommis-

sionen ultimo 2021/

B) Forslag til ændring af direktivet for finansielle

primo 2022

instrumenter (”Markets in Financial Instruments Di-

rective” –

MiFID II) mhp. at reducere de admini-

C) Effektvurdering ul-

strative byrder for en gruppe af investorer.

timo 2021, forslag primo

2023 og vurdering

C) Forslag om krav til, at finansielle rådgivere skal

have bevis for deres kvalifikationer og viden som

rådgivere for detailinvestorer. Derudover en vurde-

ring af, om der bør introduceres et forbruger-

mærke på tværs af EU for godkendte rådgivere.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 45 af 101

Udbredelse af

arbejdsmarkedspensioner

A) Kommissionen vil identificere hvilke typer data

A) Rapport fra Kommis-

og metoder, EU-landene kan benytte til at vurdere sionen ultimo 2021

om givne arbejdsmarkedspensioner sikrer tilstræk-

kelig økonomisk understøttelse.

Best practice-anbefa-

linger fra Kommissionen

B) Udvikling af

best practice-anbefalinger

for op-

ultimo 2021

sætning af et nationalt system, der gør det muligt

for borgere at følge værdien af deres pensionsop- C) Studie iværksættes

sparinger (fx PensionsInfo i Danmark).

ultimo 2020

C) Studie af landenes praksis for automatisk op-

sparing i arbejdsmarkedspensioner. Formålet er at

udvikle

best practice-anbefalinger

for implemente-

ring af arbejdsmarkedspensioner.

Integration af de nationale kapitalmarkeder

10.

Færre byrder ved korrekt

kildebeskatning af investe-

ringer

Forslag til lovgivning, der skal harmonisere skatte-

definitioner, -processer, og -blanketter vedr. kilde-

skat på tværs af EU-landene (afkast af investerin-

ger mv.). Forslaget skal modvirke skatteunddra-

gelse og gøre lettere for investorer at opnå den

rette skattesats ved kilden.

A) Forslag til en minimumsharmonisering samt

øget konvergens fsva. insolvensbehandling af virk-

somheder, der ikke er banker.

B) Analyse af rapporteringskravene for insolvens-

behandling af lån, Mhp. et lovforslag, der skal gøre

det muligt at sammenligne processerne for insol-

vensbehandling på tværs af EU-landene.

Vurdering af om det er muligt at indføre en EU-

harmoniseret definition af begrebet

aktionær

samt

harmonisere interaktionen mellem investorer og fi-

nansielle formidlere mhp. at en investor bedre kan

udnytte sine stemmerrettigheder som aktionær.

Gennemgang af forordningen om værdipapircen-

traler (”Central Securities Depository” –

CSD) på

en række områder fsva. handelsafvikling, herun-

der adgangen til at udbyde handelsafvikling på

tværs af grænser (passporting) samt under hvilke

forhold værdipapircentraler kan autoriseres til at

udbyde bank-lignende tertiære ydelser.

Forslag der skal etablere en effektiv platform for

konsolideret handelsinformation, dvs. en rapporte-

ring af indgåede handler fra forskellige handels-

platforme (fx børser) på tværs af EU mhp. at give

øget prisgennemsigtighed.

Forslag der skal sikre i) konsistente regler for be-

skyttelse af investeringer inden for EU; ii) bedre

håndhævelse af reglerne for investeringsbeskyt-

telse; og iii) tiltag der skal understøtte flere inve-

steringer ved at samle informationer om investo-

rers rettigheder.

Gennemgang (review) af behovet for yderligere

harmonisering af EU-lovgivning fsva. tilsyn samt

behov for styrket koordination af tilsynet med fi-

nansielle virksomheder eller alternativt mere di-

rekte tilsyn fra de fælles tilsynsmyndigheder i EU

(ESA’erne).

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2022

11.

Mere forudsigelige udfald

ved insolvensbehandling af

investeringer på tværs af

grænser

A) Forslag fra

Kommissionen medio

2022

B) Analyse primo 2021

og muligt forslag fra

Kommissionen ultimo

2022

Vurderinger fra Kom-

missionen i hhv. ultimo

2023 og ultimo 2021

12.

Styrket engagement blandt

aktionærer

13.

Udvikling af tjenester til

handelsafvikling på tværs

af grænser

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

14.

Konsolideret handelsinfor-

mation på tværs af EU

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2021

15.

Styrket beskyttelse og un-

derstøttelse af investerin-

ger i EU

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

16.

Fælles tilsyn af finansielle

virksomheder

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

Kilde: Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, 24. september 2020:

“A

Capital Markets Union for

People and Businesses

–

New Action Plan”

(KOM(2020) 590).

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 46 af 101

Dagsordenspunkt 6:

Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

fremskridtsrapport

KOM(2021) 420, KOM(2021) 421, KOM(2021) 422, KOM(2021) 423

1. Resume

Kommissionen fremsatte 20. juli 2021 forslag om nye EU-tiltag til styrkelse af bekæmpelsen af

hvidvask og terrorfinansiering. Pakken består af et forslag til etablering af en fælles EU-hvid-

vasktilsynsmyndighed, forslag til ændring af hvidvaskdirektivet, forslag til ny hvidvaskforordning,

samt forslag til ændring af en forordning om pengeoverførsler, jf. særskilt dagsordenspunkt.

Forslagene følger op på en handlingsplan fra Kommissionen fra maj 2020 samt ECOFIN-kon-

klusioner fra december 2019 og november 2020.

Siden forslagenes fremsættelse har man startet drøftelser på teknisk niveau i Rådet. På ECOFIN

7. december 2021 ventes formandskabet at fremlægge en fremskridtsrapport, som gør status for de

hidtidige drøftelser. Drøftelserne om forslagene ventes at fortsætte under det franske formandskab

i 1. halvår 2022. Forslagene behandles i EU’s lovgivningsprocedure, hvor Rådet og Europa-

Parlamentet sammen træffer beslutning.

Regeringen støtter Kommissionens hvidvaskpakke, som kan bidrage betydeligt til en styrket ind-

sats på området. Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Det er

afgørende, at der bliver slået hårdt ned over for denne type kriminalitet. Regeringen støtter generelt

Kommissionens forslag om etablering af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed på grundlag af mere

harmoniserede EU-hvidvaskregler.

For uddybning af forslagene i hvidvaskpakken henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg 15. oktober 2021. Det gælder dels et notat om forslag til etablering

af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed, og dels et notat om forslagene til ændring af hvidvaskdirek-

tivet, ny hvidvaskforordning og ændring af pengeoverførselsforordningen.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 20. juli 2021 en hvidvaskpakke med en række lov-

forslag til

at styrke EU’s regler om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af ter-

rorisme

(”Anti-Money Laundering and Countering Financing of Terrorism” –

AML/CFT, herefter ’hvidvask’).

Hvidvaskpakken bygger videre på arbejdet de se-

nere år med

generelt at styrke EU’s indsats mod hvidvask.

Det bemærkes, at hvid-

vasktilsyn i dag er et nationalt ansvar for EU-landene.

De nye EU-tiltag til at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme skal ses i

lyset af en række hvidvaskssager de senere år, der involverede kreditinstitutter i EU-

landene. Kommissionen offentliggjorde i juli 2019 en analyse af en række af disse

Link til Kommissionens hjemmeside vedr. hvidvaskpakken:

Anti-money laundering and countering the fi-

nancing of terrorism legislative package | European Commission (europa.eu).

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 47 af 101

sager

(såkaldt ”post-mortem” analyse

). Ifølge Kommissionen skønner Europol, at

omkring 1 pct. af EU’s årlige økonomiske aktivitet (BNP) er

involveret i mistænke-

lige finansielle aktiviteter.

Forud for hvidvaskpakken offentliggjorde Kommissionen 7. maj 2020 en hand-

lingsplan for nye EU-tiltag til at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask

og finansiering af terrorisme,

jf. bilag 1.

Derefter vedtog EU-landene på ECOFIN

5. november 2020 rådskonklusioner om EU´s strategiske prioriteter for nye tiltag

på hvidvaskområdet

. EU-landene anmodede bl.a. Kommissionen om at prioritere

og fremsætte forslag til at harmonisere EU-reglerne på hvidvaskområdet

(”EU

single rule book”), at etablere en EU-hvidvasktilsynsmyndighed

og at styrke samar-

bejde og informationsudveksling mellem nationale finansielle efterretningsenheder

(”Financial Intelligence Units” – FIU’er).

Retsgrundlaget for forslagene i hvidvaskpakken er artikel 114 i Traktat om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som vedrører harmonisering af bestemmel-

ser vedrørende det indre marked. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rå-

det træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at formålet med hvidvaskpakken overordnet set er at adres-

sere tre problemstillinger:

1) Mangel på klare og konsistente regler på hvidvaskområdet, herunder som

følge af EU-landenes uens gennemførelse af EU-reglerne;

2) Uensartet tilsyn på tværs af det indre marked og utilstrækkelig koordination

mellem de nationale tilsynsmyndigheder i grænseoverskridende sager;

3) Utilstrækkelig koordinering og udveksling af information mellem nationale

finansielle efterretningsenheder (FIU’er)

og mellem FIU’erne og de natio-

nale hvidvasktilsynsmyndigheder, bl.a. som følge af en manglende central

FIU-koordinationsmyndighed på EU-niveau.

Hvidvaskpakken indeholder følgende forslag:

Link til post-mortem analyse:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/report_assessing_recent_alle-

ged_money-laundering_cases_involving_eu_credit_institutions.pdf.

Link til handlingsplan, maj 2020:

https://ec.europa.eu/info/publications/200507-anti-money-laundering-

terrorism-financing-action-plan_en.

Link til ECOFIN’s konklusioner, november 2020:

https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-

12608-2020-INIT/en/pdf

Den danske FIU, dvs. den danske finansielle efterretningsenhed, er Hvidvasksekretariatet, der hører under

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og som blev oprettet i 1993. FIU’er

modtager og analyserer underretninger vedrørende mistænkelige finansielle transaktioner fra forpligtede enhe-

der. I det nuværende hvidvaskdirektiv er der også krav om, at FIU’er skal samarbejde

og udveksle information

på tværs af landegrænser.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 48 af 101

•

Forslag til ændring af EU’s hvidvaskdirektiv (”Anti-Money

Launde-

ring Directive” –

AMLD):

Forslaget skal opdatere regler og sikre sam-

menhæng med Kommissionens andre forslag i hvidvaskpakken, herunder

en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed og en ny hvidvaskforordning.

Forslaget til et ændret direktiv indeholder væsentlige nye krav vedr. overna-

tionale (supranationale) og nationale risikovurderinger, indberetning af data

til EU-hvidvasktilsynsmyndigheden, egnetheds- og hæderlighedskrav til le-

delsesmedlemmer og reelle ejere, tilpasninger af krav til registre over reelle

ejere, bankkonti og ejendomme, tilpasninger af krav til nationale finansielle

efterretningsenheder (FIU’er), nationalt hvidvasktilsyn,

samt krav vedr.

hvidvaskmyndigheders samarbejde.

Forslag til hvidvaskforordning

(”Anti-Money

Laundering Regula-

tion” –

AMLR):

Med forslaget overføres dele af hvidvaskdirektivet til en

hvidvaskforordning, som vil være direkte gældende i EU-landene. Det skal

sikre høje og mere harmoniserede standarder for hvidvaskbekæmpelse på

tværs af EU. Hvidvaskdirektivet (AMLD) og hvidvaskforordningen

(AMLR) skal tilsammen udgøre et fælles regelsæt (”EU single rule book”).

Forslaget indeholder bl.a. en udvidelse af listen over forpligtede enheder

(dvs. de virksomheder, fx kreditinstitutter, som skal efterleve hvidvaskreg-

lerne), øget detaljeringsgrad i kravene til de forpligtede enheders hvidvask-

politikker, forretningsgange og kontroller, yderligere krav til kundekend-

skab, yderligere krav til gennemsigtighed i reelle ejere af virksomheder,

fonde mv., yderligere krav til underretning af mistænkelige transaktioner,

loft for modtagelse og betaling af kontanter på EUR 10.000 og politikker

vedr. tredjelande, dvs. lande uden for EU.

Forslag til forordning om ny hvidvasktilsynsmyndighed

(”Anti-Mo-

ney Laundering Authority”

–

AMLA):

Forslaget indebærer etablering af

en EU-hvidvasktilsynsmyndighed for alle EU-lande, som skal fungere på

basis af det fælles og harmoniserede regelsæt samt i samarbejde med natio-

nale hvidvasktilsynsmyndigheder,

jf. bilag 2 og 3.

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden skal bl.a. føre direkte tilsyn med udvalgte

af EU’s største

og grænseoverskridende kreditinstitutter og andre finansielle

institutter, hvor risikoen for hvidvask anses for størst. Udvælgelsen af kre-

ditinstitutter og andre finansielle virksomheder til direkte tilsyn sker på

grundlag af fastlagte rammebetingelser,

jf. bilag 4.

Myndigheden skal derud-

over føre tilsyn med de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder og derigen-

nem indirekte tilsyn med de forpligtede enheder, som ikke er udvalgt til

direkte tilsyn. Yderligere etableres med myndigheden en mekanisme for at

styrke samarbejde og informationsudveksling mellem nationale

FIU’er.

En-

delig skal myndigheden have en række beføjelser vedr. udarbejdelse af tek-

niske standarder og retningslinjer samt anbefalinger til, hvordan de natio-

nale hvidvasktilsynsmyndigheder fører hvidvasktilsyn.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger

mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 49 af 101

•

Forslag til forordning vedr. pengeoverførsler:

Forslaget indebærer, at

den information, som skal opgives ifm. pengeoverførsler, udbredes til også

at dække kryptoaktiver foretaget af kryptoaktivtjenester.

Forslaget imple-

menterer en anbefaling fra Financial Action Task Force (FATF).

Forhandlinger i Rådet om hvidvaskpakken

–

fremskridtsrapport

Forslagene i hvidvaskpakken er indtil videre blevet drøftet på ekstraordinært ECO-

FIN 26. juli 2021, hvor Kommissionen præsenterede forslagene, samt på teknisk

niveau i Rådet på møder i juli, september, oktober og november 2021.

På ECOFIN 7. december 2021 ventes formandskabet at fremlægge en fremskridts-

rapport, som gør status for de hidtidige drøftelser i rådsarbejdsgruppen. Følgende

kan fremhæves (et prioriteret og overordnet uddrag):

•

Forslag til ændring af EU’s hvidvaskdirektiv og forslag til ny hvid-

vaskforordning:

Landene støtter generelt mere harmoniserede og styrkede

EU-regler på hvidvaskområdet, hvor der findes en balance, så landene hver

især fortsat har mulighed for at opretholde mere stringente nationale hvid-

vaskregler.

Forslag til forordning om ny hvidvasktilsynsmyndighed:

Landene støt-

ter generelt etablering af et integreret hvidvasktilsyn bestående af en EU-

hvidvasktilsynsmyndighed og nationale hvidvaskmyndigheder.

Nogle lande har understreget behovet for en klar arbejdsdeling mellem EU-

hvidvasktilsynsmyndigheden og nationale hvidvaskmyndigheder i tilsynssi-

tuationer og i det lys ønsket præciseringer af Kommissionens forslag.

Landene støtter generelt klare kompetencer til EU-hvidvasktilsynsmyndig-

heden med ubegrænset informationsudveksling med nationale hvidvask-

myndigheder og hvilende på et sikkert juridisk grundlag.

Landene støtter generelt, at EU-hvidvasktilsynsmyndighedens direkte tilsyn

fokuseres på

finansielle

forpligtede enheder. Nogle lande har ønsket at udvide

antallet af enheder under direkte tilsyn til også at omfatte udbydere af kryp-

toaktivtjenester og

ikke-finansielle

forpligtede enheder.

De fleste lande støtter, at udvælgelsen til direkte tilsyn skal være baseret på

forpligtede enheders kompleksitet og grænseoverskridende hvidvaskrisiko.

Forslag til forordning vedr. pengeoverførsler:

Formandskabet sigter på

rådsenighed om forslaget inden udgangen af december 2021. Der er gene-

relt støtte fra landene til denne tilgang.

•

Der er endnu ikke fremlagt kompromisforslag og drøftelserne om forslagene ventes

at fortsætte under det franske formandskab i 1. halvår 2022 (dog med undtagelse af

Regler på området for information ifm. pengeoverførsler er i dag fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006.

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a. bekæmpelse af hvid-

vask. Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og 14 andre EU-

lande medlemmer.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 50 af 101

forslaget om ændring af pengeoverførselsforordningen, hvor der er fremlagt et

kompromisforslag og sigtes på enighed i løbet af december 2021)

Forslagene i hvidvaskpakken

behandles i EU’s lovgivningsprocedure,

hvor Rådet

og Europa-Parlamentet sammen træffer beslutning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om formandskabets fremskridtsrap-

port om forslagene til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse.

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til forslagene i hvidvask-

pakken. Europa-Parlamentet ventes generelt at støtte forslagene. Europa-Parla-

mentet vedtog den 10. juli 2020 en beslutning om en samlet EU-politik for fore-

byggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslagene ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af EU-landene alene gennem det nuværende hvidvaskdirektiv, som fast-

lægger minimumsstandarder, da kriminelle grundet hvidvask og terrorfinansierings

grænseoverskridende natur kan udnytte forskellene i EU-landenes implementering.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at hvidvask og terrorfinansiering er græn-

seoverskridende kriminalitet, og at der kan være en risiko for, at de kriminelle vælger

at udøve de kriminelle aktiviteter i de EU-lande, hvor reglerne er mest lempelige.

Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslagene er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Gældende dansk ret på hvidvaskområdet udgøres af lov om forebyggende foran-

staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Dertil kom-

mer en række bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af hvidvaskloven. Pligten

til at indhente, opbevare og registrere reelle ejere er fastlagt i selskabsloven, lov om

visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde mv.

Forslaget til EU-hvidvasktilsynsmyndighed er en forordning, som vil være direkte

gældende. Forordningen og direktivet går på nogle områder videre end hvidvasklo-

ven, og der vil derfor være behov for ændringer af nogle bestemmelser. Forordnin-

gen vil være direkte gældende i Danmark. Direktivet skal gennemføres i dansk ret.

Ligeledes er der områder, hvor hvidvaskloven går videre end forslaget til hvidvask-

forordning. Det er vurderingen, at forslaget generelt gør det muligt at opretholde

danske regler på området, idet det dog skal analyseres nærmere i forhold til enkelte

tiltag (fx det danske forbud mod 500-eurosedlen).

Link til Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020:

Vedtagne tekster - En samlet EU-politik for fore-

byggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

–

Kommissionens handlingsplan og den seneste

udvikling - Fredag den 10. juli 2020 (europa.eu).

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 51 af 101

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene har statsfinansielle konsekvenser, som aktuelt analyseres nærmere.

EU-hvidvasktilsynsmyndighedens samlede årlige udgifter ventes af Kommissionen

at udgøre ca. DKK 340 mio., når myndigheden er fuldt operationel i 2026. Udgif-

terne finansieres dels af gebyrer opkrævet fra de udvalgte og visse ikke-udvalgte

forpligtede enheder (ca. ¾), dels af EU-budgettet (ca. ¼). I perioden 2023-27 ventes

de samlede udgifter vedrørende myndigheden til afholdelse af EU-budgettet at ud-

gøre ca. DKK 570 mio.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget

har dermed statsfinansielle konsekvenser for Danmark gennem EU’s budget.

Nye krav og processer ift. de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder kan indebære

et behov for yderligere ressourcer til de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, fx

Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Spilmyndigheden. Det gælder både ressourcer

i forbindelse med deltagelse i EU-hvidvasktilsynsmyndighedens direkte tilsyn med

udvalgte forpligtede enheder og som følge af myndighedens tilsyn med de nationale

hvidvasktilsynsmyndigheders arbejde. Det gælder også ressourcer til nye og udvi-

dede forpligtelser for de nationale tilsynsmyndigheder, herunder i forbindelse med

indsamling af statistik og øgede ressourcer til samarbejde på tværs af myndigheder.

Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksomhederne under

tilsyn, hvilket ikke har direkte statsfinansielle konsekvenser. Advokatrådet finansie-

res af årlige bidrag fra advokaterne under tilsyn, hvilket ikke har direkte statsfinan-

sielle konsekvenser. Erhvervsstyrelsen og Spillemyndigheden finansieres på bag-

grund af en bevilling samt opkrævning af gebyrer, hvorfor et forøget ressourcebe-

hov kan have statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes også, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes

inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens

pkt. 2.4.1. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for

eksisterende bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen forventes generelt at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet og

styrke tilliden til og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder og det

finansielle system generelt.

En EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede regler på hvidvaskom-

rådet ventes på den baggrund generelt at kunne have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 52 af 101

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget til EU-hvidvasktilsynsmyndighed kan medføre administra-

tive konsekvenser for danske forpligtede enheder. De administrative konsekvenser

består i, at de forpligtede enheder vil opleve et intensiveret tilsyn som følge af etable-

ringen af myndigheden. Da den endelige udformning af myndigheden endnu ikke er

kendt, vides det heller ikke, i hvor høj grad danske hvidvasktilsynsmyndigheders eksi-

sterende tilsyn kan bidrage til opfyldelsen af den nye myndigheds forpligtelser samt

levere data, som allerede indberettes, hertil.

For potentielle danske forpligtede enheder, der udvælges til EU-hvidvasktilsynsmyn-

dighedens direkte tilsyn, og visse ikke-udvalgte forpligtede enheder, vil der være lø-

bende økonomiske konsekvenser i form af gebyrer til myndigheden. Niveauet afhæn-

ger af udformningen af metoden for udregningen af gebyrer og metoden til udpegning

af finansielle virksomheder under direkte tilsyn.

De øvrige forslag i hvidvaskpakken vil kunne medføre både økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Det gælder fx øgede krav til interne poli-

tikker, forretningsgange og kontroller for forpligtede enheder.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger d. 16. august 2021.

For høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat om forslagene i hvidvask-

pakken oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. oktober 2021.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

Landene støtter generelt arbejdet på nye tiltag på hvidvaskområdet, herunder en ny

EU-hvidvasktilsynsmyndighed på basis af mere harmoniserede EU-regler.

Nogle lande lægger særlig vægt på et tæt samarbejde og klar arbejdsdeling mellem

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden og nationale hvidvasktilsynsmyndigheder. Nogle

lande lægger særlig vægt på, hvordan myndigheden nærmere organiseres og det nær-

mere governance-setup. EU-landene støtter generelt en risikobaseret tilgang til at

udvælge finansielle forpligtede enheder til direkte tilsyn, hvor nogle lande gør op-

mærksom på, at hvidvaskrisici ikke alene handler om størrelsen af et institut, idet

hvidvaskrisici også kan være betydelige for mindre institutter.

Landene støtter generelt mere harmoniserede regler gennem en hvidvaskforord-

ning. Nogle lande betoner særligt vigtigheden af brug af teknologi og digitale værk-

tøjer til at styrke bekæmpelsen af hvidvask. Nogle lande finder det særligt vigtigt, at

kryptoaktiver inkluderes i regelsættet. Nogle lande støtter forslaget om et loft for

kontantbetalinger på EUR 10.000, mens andre lande ønsker en højere, lavere eller

slet ingen tærskel.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 53 af 101

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Det er

afgørende, at der bliver slået hårdt ned over for denne type kriminalitet. En styrket

indsats skal både finde sted nationalt og på EU-niveau i lyset af den ofte grænse-

overskridende karakter af hvidvask.

Regeringen støtter Kommissionens pakke af forslag til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering, herunder oprettelsen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed. Initi-

ativerne ligger i forlængelse af de seneste års danske initiativer til hvidvaskbekæm-

pelse.

Det er en prioritet for regeringen, at de nye initiativer på hvidvaskområdet får den

tiltænkte merværdi, styrker indsatsen på området og indeholder en klar ansvarsfor-

deling og rolle til nationale myndigheder, hvor der gøres bedst mulig brug af deres

kompetencer og erfaringer.

Regeringen støtter, at forslagene omfatter alle EU-lande, idet et tæt EU-samarbejde

og en tæt koordinering på området vedrører alle EU-lande og det indre marked og

er nødvendig for at opnå en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering. Dette er særdeles vigtigt for at bekæmpe den underliggende (ofte

alvorlige) kriminalitet. Hvidvask og terrorfinansiering udgør desuden en trussel

mod tilliden til samt integriteten og stabiliteten i det finansielle system på tværs af

hele EU.

Regeringen støtter etablering af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed på grundlag af

mere harmoniserede EU-hvidvaskregler. En sådan EU-hvidvasktilsynsmyndighed

kan skabe betydelig merværdi i forhold til det eksisterende samarbejde og allerede

vedtagne og gennemførte initiativer på området, herunder styrke samarbejde og ko-

ordination i den grænseoverskridende indsats mod hvidvask og terrorfinansiering.

Kommissionens forslag til EU-hvidvasktilsynsmyndighed er generelt godt og ba-

lanceret.

Regeringen støtter, at det fælles tilsyn bliver stærkt og effektivt, herunder indebærer

et stærkt samarbejde med nationale myndigheder, hvor en række finansielle forplig-

tede enheder på tværs af det indre marked kan komme under myndighedens direkte

tilsyn, afstemt med de ressourcer, som myndigheden har til rådighed. Udvælgelsen

af forpligtede enheder til myndighedens direkte tilsyn skal baseres på en vurdering

af, hvor risikoen for hvidvask og terrorfinansiering er størst (risikobaseret tilgang),

samt gennemsigtige kriterier, så der skabes gennemsigtighed for myndigheder, for-

pligtede enheder mv. Kommissionens forslag til rammebetingelser for udvælgelsen

af forpligtede enheder til direkte tilsyn støttes generelt.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 54 af 101

Regeringen støtter, at det fælles tilsyn organiseres på en måde, så det er i stand til at

træffe beslutninger, som er hurtige og effektive i indsatsen mod hvidvask og terror-

finansiering. En organisering af det fælles tilsyn med et almindeligt råd, som træffer

generelle beslutninger, og hvor alle EU-landes nationale myndigheder er repræsen-

teret, og en bestyrelse, som træffer individuelle afgørelser, og hvor myndighedens

formand og faste medlemmer er repræsenteret, støttes generelt. Det er samtidig

vigtigt, at myndighedens direkte og indirekte tilsyn og samarbejde med de nationale

tilsynsmyndigheder og FIU’er organiseres på en måde, der sikrer inddragelse af de

nationale myndigheders viden og erfaring, herunder i individuelle afgørelser, hvilket

vil styrke hvidvaskbekæmpelsen givet disse myndigheders kendskab til lokale for-

hold. Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til organisering af myn-

digheden.

Regeringen støtter en mere ensartet og detaljeret regulering på hvidvaskområdet

ved at omdanne dele af hvidvaskdirektivet til en forordning, idet det generelt ikke

må medføre lempeligere danske regler på hvidvaskområdet. Regeringen finder det

generelt vigtigt, at der skabes størst mulig klarhed om reglerne i de primære retsak-

ter. Kommissionens forslag imødekommer en mere harmoniseret regulering, bl.a.

ved at omdanne dele af det eksisterende hvidvaskdirektiv til en forordning, og støt-

tes generelt. Det er vurderingen, at forslaget generelt gør det muligt at opretholde

de ambitiøse danske regler på området, som går videre end det eksisterende direktiv,

idet det dog skal analyseres nærmere i forhold til enkelte tiltag (fx det danske forbud

mod 500-eurosedlen).

Regeringen vil arbejde for, at forslagene understøtter de finansielle virksomheders

og andre forpligtede enheders mulighed for i højere grad at anvende teknologi. En

effektiv og bred anvendelse af teknologi som led i overholdelsen af hvidvaskfor-

pligtigelserne kan indebære, at relevant viden og data deles mellem forpligtede en-

heder, men også mellem myndigheder og forpligtede enheder, hvilket bl.a. kan bi-

drage til at forbedre de forpligtede enheders risikoklassificeringer af kundeforhold.

Kommissionens forslag vurderes at kunne styrkes på dette område.

Regeringen vil desuden arbejde for, at reglerne generelt skal være proportionale og

udformes på en måde, som tager hensyn til forpligtede enheder og kunders størrelse

og risiko for hvidvask og potentielle byrder forbundet med at efterleve reglerne; det

gælder f.eks. frivillige foreninger. Ligeledes skal reglerne udformes, så de begrænser

administrative byrder målt op mod formålet med reglerne. Kommissionens forslag

vurderes at kunne styrkes med proportionalitetsbetragtninger.

Regeringen støtter indførelse af EU-loft for modtagelse og betaling af kontanter.

Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at det bliver lavere end Kommissionens

forslag på ca. 74.600 DKK (EUR 10.000) og i videst muligt omfang tilnærmer sig

de nuværende danske regler indeholdende et loft på 20.000 DKK. Regeringen støt-

ter Kommissionens forslag om, at EU-landene får mulighed for nationalt at indføre

en lavere tærskel end det i forordningen fastsatte.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 55 af 101

For regeringens uddybede holdning til forslagene i hvidvaskpakken henvises til

grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. oktober 2021.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Konklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet er forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2019 og 4. november 2020.

Kommissionens handlingsplan på hvidvaskområdet fra maj 2020 er forelagt Folke-

tingets Europaudvalg forud for ECOFIN 19. maj 2020. Grund- og nærhedsnotat

om handlingsplanen er oversendt 9. juni 2020.

Kommissionens kommende forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet er fore-

lagt Europaudvalget 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021 samt skriftligt

forelagt forud for ekstraordinært ECOFIN 26. juli 2021.

Grund- og nærhedsnotat om forslagene i hvidvaskpakken er oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg 15. oktober 2021.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 56 af 101

Bilag 1: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tabel 1

Kommissionenens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tiltag

Instrument

Åbningsskrivelser til EU-lande vedr.

implementering af hvidvaslovgivning

1. Sikre effektiv

implementering af

eksisterende EU-lovgivning på

hvidvaskområdet

Analyse af anvendelse af 4. hvidvaskdirektiv

Arbejde på forbundethed af registre for

reelle ejere af selskaber mv.

Landespecifkke anbefalinger vedr. hvidvask

som led i det europæiske semester

Lovgivningsforslag der skal:

- Identificere områder af reglerne der skal

omdannes fra et direktiv til en forordning

(og udgøre reglerne sammen med et

revideret direktiv)

- Opstille nye områder der skal reguleres

på EU-niveau

- Identificere områder med behov for

ændring i lyset af anden EU-lovgivning

Lovgivningsforslag

Overførsel til Kommissionen af teknisk

håndtering af samarbejdsnetværket FIU.net

Etablere i regi af Europol europæisk center

for kriminalitetsbekæmpelse (”European

Economic and Financial Crimes Centre”

–

EFECC)

Retningslinjer om offentlige og private

partnerskaber

5. Gennemføre EU-lovgivning

2. kvartal 2020 (EFECC)

om strafferetlige sanktioner og

Overvåge EU-landenes transponering af EU-

informationsudveksling

lovgivning og implementering af strafferetlige Juli 2021 (lovforslag)

sanktioner og samarbejde om

kriminalitetsefterforskning

Muligheder for at styrke hjemlig og

grænseoverskridende

informationsudveksling mellem kompetente

myndigheder

Revideret metode fra Kommissionen for at

identificere højrisikotredjelande vedr.

hvidvask

Delegerede retsakter

Alle tiltag pågår

Timing

2. Etablere harmoniserede EU-

regler (”EU single rule book”)

på hvidvaskområdet

Juli 2021

3. Etablere en fælles EU-

tilsynsmyndighed på

hvidvaskområdet

4. Etablere en støtte- og

samarbejdsmekanisme for

finansielle

efterretningsenheder (FIUs)

Juli 2021

Juli 2021 (lovforslag)

Overførslen er gennemført.

6. Styrke den internationale

dimension af EU’s rammer for

hvidvaskbekæmpelse

Metode vedr. tredjelande er trådt

i kraft i maj 2020

Tilhørende delegerede retsakter

er vedtaget

Kilde: Kommissionens handlingsplan af 7. maj 2020.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 57 af 101

Bilag 2: EU-hvidvasktilsynsmyndighedens opgaver

Kilde: Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 58 af 101

Bilag 3: EU-hvidvasktilsynsmyndighedens organisering

Kilde: Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 59 af 101

Bilag 4: Udvælgelsen af virksomheder til direkte tilsyn

Udvælgelsen af kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder til direkte tilsyn

sker på grundlag af fastlagte rammebetingelser. Disse rammer indebærer, at myn-

digheden hvert tredje år foretager en vurdering af de forpligtede enheder ud fra

følgende krav:

a) Kreditinstitutter som er etableret i mindst syv EU-lande, herunder via filialer

eller datterselskaber,

b) Andre finansielle virksomheder, fx udbydere af betalingstjenester, pensions- og

forsikringsselskaber, investeringsselskaber og valutavekslingsvirksomheder,

som er etableret eller opererer via datterselskaber eller filialer i mindst to EU-

lande og samtidig opererer i mindst ti EU-lande i alt, herunder via filialer, dat-

terselskaber, via agenter eller ved direkte levering af tjenesteydelser.

Finansielle virksomheder, der opfylder et af ovenstående krav, skal herefter risiko-

klassificeres ud fra virksomhedens iboende risici, som enten lav, mellem, mellemhøj

eller høj risiko for hvert EU-land, de opererer i. Iboende risici er risici, der naturligt

følger af virksomhedens forretningsmodel, og den vurderes bl.a. på baggrund af

virksomhedens produkttyper, kundetyper og markeder/geografiske områder. Myn-

digheden skal udarbejde en metode til klassificeringen af den iboende risiko.

På baggrund af omfanget og geografisk placering af kreditinstitutterne og andre

finansielle virksomheders aktiviteter og ud fra risikoklassificeringen udvælger myn-

digheden forpligtede enheder til direkte tilsyn ud fra følgende kriterier:

Kreditinstitut:

Ethvert kreditinstitut, der er risikoklassificeret som havende en høj

iboende risikoprofil i mindst fire EU-lande (af de mindst syv lande, hvor den er

etableret), og som har været under tilsyn eller anden offentlig efterforskning for

væsentlige overtrædelser af den europæiske hvidvasklovgivning i mindst ét af disse

EU-lande inden for de seneste tre år, betragtes som en udvalgt forpligtet enhed.

Andre finansielle virksomheder:

Enhver finansiel virksomhed, der opfylder begge de to

følgende kriterier, betragtes som en udvalgt forpligtet enhed hvis: Virksomheden er

risikoklassificeret som havende en høj iboende risiko i mindst ét EU-land, hvor den

er etableret, eller hvor det opererer via datterselskaber eller filialer (af de mindst ti

EU-lande, hvor den er etableret/opererer i). Derudover er den risikoklassificeret

som havende en høj iboende risiko i mindst fem andre EU-lande, hvor den opererer

via direkte levering af tjenesteydelser eller via et netværk af agenter (af de mindst ti

EU-lande, hvor den er etableret/opererer).

Derudover kan myndigheden i særlige tilfælde anmode Kommissionen om at træffe

afgørelse om at udvælge andre finansielle virksomheder til direkte tilsyn, uanset

ovennævnte kriterier ikke er opfyldt. Det vil kræve, at myndigheden vurderer, at der

er en risiko for, at den pågældende forpligtede enhed systematisk er ude af stand til

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 60 af 101

at efterleve krav, og hvor det nationale hvidvasktilsyn ikke er i stand til at træffe

hurtige og effektive imødegående tiltag.

Idet forslaget endnu ikke er vedtaget, og idet det udestår, at myndigheden udarbej-

der en metode til klassificeringen af den iboende risiko, vides det endnu ikke ende-

ligt, hvilke kreditinstitutter og andre finansielle forpligtede enheder, herunder dan-

ske finansielle virksomheder, der vil blive underlagt myndighedens direkte tilsyn.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 61 af 101

Dagsordenspunkt 7:

Implementering af genopretningsfaciliteten

(RRF)

KOM(2020)408

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande

har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger

vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med kvalifi-

ceret flertal. ECOFIN har indtil nu godkendt rådsimplementerende beslutninger for 22 lande.

Kommissionen har ligeledes påbegyndt udbetaling af forudbetalinger til landene.

ECOFIN ventes 7. december 2021 igen generelt at gøre status for arbejdet med implementering

af genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner. Der er aktuelt ikke lagt op

til godkendelse af rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner på dette møde. Yder-

ligere forslag til rådsimplementerende beslutninger ventes fremlagt inden udgangen af 2021 eller

senere.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020

i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplemen-

terende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner henvises til samlenotatet og forelæggelse

af forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli

2021.

Regeringen finder det generelt

vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

ECOFIN drøftede status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar 2021, 16.

februar, 16. marts, 16. april, 18. juni, 9. november, ligesom ECOFIN godkendte de første 12

genopretningsplaner 13. juli 2021 og yderligere hhv. 4 planer 26. juli, 2 planer 6. september, 1

plan 5. oktober og 3 planer 28. oktober 2021. Der henvises til tidligere samlenotater og forelæg-

gelser om genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes genopretningsplaner i Folketingets Eu-

ropaudvalg.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 62 af 101

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

På nuværende tidspunkt har 26 EU-lande, herunder Danmark, afleveret deres gen-

opretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og målsæt-

ninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genop-

retningsplaner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 63 af 101

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at fremme den

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bidrage til grøn

og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer identificeret

som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to A’er

og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning. For

yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Frankrig) samt 26. juli, 6. september, 5. og 28. oktober for yderligere hhv. 4 lande

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 64 af 101

(Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet), 1 land

(Malta) og 3 lande (Estland, Finland og Rumænien). For information om disse lande

henvises til samlenotater forud for henholdsvis ECOFIN 13. juli, 26. juli, 6. sep-

tember, 5. oktober og 28. oktober 2021.

Kommissionen har ligeledes gennemført forudbetalinger til en række lande med

godkendte rådsimplementerende beslutninger, herunder Danmark,

jf. bilag 2.

land kan anmode om forudbetaling (dvs. udbetaling inden reformer og investerin-

ger er gennemført), hvor Kommissionen kan udbetale op til 13 pct. af hhv. det

direkte tilskud og evt. lån, når en rådimplementerende beslutning om det pågæl-

dende lands plan er vedtaget i Rådet, og en bilateral finansierings- og evt. låneaftale

mellem Kommissionen og det pågældende land er indgået.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 7. december 2021 igen at gøre status for implementering af gen-

opretningsfaciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner. Der

er aktuelt ikke lagt op til godkendelse af rådsimplementerende beslutninger om gen-

opretningsplaner på dette møde. Yderligere forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger ventes fremlagt inden udgangen af 2021 eller senere.

Det er muligt, at Kommissionen i den forbindelse vil orientere om forventninger

til og proces for EU-landenes betalingsanmodninger.

Udbetalingerne vil generelt ske i takt med, at landene opnår mål og milepæle for

reformer og investeringer, som er fastlagt i de rådsimplementerende beslutninger

om deres respektive genopretningsplaner. Kommissionen har op til to måneder til

at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslutning om de enkelte

udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske

og finansielle Udvalg (EFC).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Kommissionen modtog 12. november 2021 den første anmodning (fra Spanien) om udbetaling fra genop-

retningsfaciliteten på baggrund af opfyldte mål og milepæle.

Hvis et eller flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse

af de relevante milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til

det Det Europæiske Råd.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 65 af 101

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at genopretningsinstru-

mentet

(NGEU) samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og

øge beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejdspladser samt grøn og digital

omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

Genopretningsfaciliteten udgør

ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder ReactEU,

Horisont, InvestEU, Fonden for Retfærdig omstilling, Udvikling af landdistrikterne og RescEU.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 66 af 101

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage en drøftelse om status for arbejdet med implementering

af genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsimplementer-

ende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021,

samt til orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober og 4.

november forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober

og 9. november 2021.

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 67 af 101

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik en orientering om forventningerne

til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende be-

slutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 68 af 101

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilag - boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringer, der repræ-

senterer sammenhængende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 69 af 101

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1

Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

medio november 2021

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

21. juni

19. juli

22. juni

16. juni

27. september

21. juni

2. juli

16. juni

Plan afleveret

30. april

15. oktober

17. maj

30. april

18. juni

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

13. juli

8. juli

17. juni

5. oktober

4. oktober

23. juni

17. juni

16. juli

22. juni

8. juli

22. juni

2. juli

18. juni

16. september

Beslutningsforslag

23. juni

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,0

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

0,5

0,9

2,3

0,8

0,2

9,0

1,8

0,4

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

6,6

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

16,0

5,1

2,3

1,7

0,1

0,2

0,03

Udbetalt assistance (mia.

euro)

Direkte støtte

0,8

Lån

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret med kursiv, er også rådsgod-

kendt på ECOFIN.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-landenes

BNP 2020-21.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes

BNP.

Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til rådsimplementerend beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt af Komissionen 2. september 2021.

Kilde: Komissionens pressemeddeleser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 70 af 101

Dagsordenspunkt 8:

Det europæiske semester 2022:

Kommissionens årlige undersøgelse for

bæredygtig vækst, varslingsrapport og udkast

til anbefalinger til euroområdet som helhed

KOM(2021)740, KOM(2021)741, KOM(2021)742

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 7. december 2021 at præsentere sin pakke af 24. november

2021 vedr. det europæiske semester for 2022. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens årlige

undersøgelse for bæredygtig vækst (ASGS), Kommissionens varslingsrapport under proceduren for

makroøkonomiske ubalancer og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefa-

linger til euroområdet som helhed for 2022. Pakken indleder det europæiske semester for 2022.

Det europæiske semester er en årligt tilbagevendende proces.

Den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst fastsætter prioriteterne for det økonomisk-politiske

arbejde i EU i 2022. Varslingsrapporten udpeger EU-lande, der har makroøkonomiske uba-

lancer eller har risiko for ubalancer. Anbefalingerne til euroområdet som helhed vil danne baggrund

for de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande, der ventes vedtaget i juni eller juli 2022

(som led i landespecifikke anbefalinger til alle EU-landene).

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og

varslingsrapporten på et senere ECOFIN, forventeligt 18. januar 2022, hvor også anbefalingerne

til euroområdet som helhed ventes vedtaget.

2. Baggrund

EU-samarbejdet om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure

(”det

europæiske semester”),

hvor EU-landene

drøfter de økonomisk-politiske udfordringer

og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU som

helhed. Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er også forankret i semesteret

og skal identificere eventuelle ubalancer i EU-landene, fx tab af konkurrenceevne,

uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv. Det europæ-

iske semester munder hvert år ud i landespecifikke anbefalinger til EU-landene pba.

de økonomisk-politiske drøftelser og analyser, herunder analyserne vedr. makro-

økonomiske ubalancer.

Kommissionen indførte en række midlertidige tilpasninger i gennemførelsen af det

seneste europæiske semester for 2021 mhp. at tilpasse semesteret til arbejdet med

genopretningsplanerne mv. under genopretningsfaciliteten. De midlertidige tilpas-

ninger for 2021 medførte bl.a., at Kommissionen ikke fremlagde udkast til normale

landeanbefalinger i 2021 med fokus på bl.a. strukturpolitiske udfordringer mv., da

disse udfordringer generelt blev adresseret ifm. arbejdet med genopretningspla-

nerne. Kommissionen fremlagde i stedet anbefalinger, der i overvejende grad ved-

rørte landenes finanspolitik. Rådet vedtog pba. Kommissionens udkast landespeci-

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 71 af 101

fikke anbefalinger om landenes finanspolitik ifm. ECOFIN 18. juni 2021. For gen-

nemgang af de landespecifikke anbefalinger til Danmark for 2021 og status for op-

følgningen herpå henvises til

bilag 1.

Det europæiske semester 2022 indledes med Kommissionens årlige undersøgelse

for bæredygtig vækst (’Annual

Sustainable Growth

Survey,

ASGS). ASGS skitserer de

overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-landene. I de

kommende måneder vil den danne grundlag for horisontale drøftelser af de økono-

miske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN. På DER 24.-25. marts 2022 forventes

stats- og regeringscheferne på baggrund af den årlige undersøgelse for bæredygtig

vækst og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for

EU-landenes økonomiske politik.

Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed har til formål

at styrke koordinationen af den økonomiske politik i eurolandene. Eurolandene skal

tage højde for euroområdeanbefalingerne i deres nationale reformprogrammer, sta-

bilitetsprogrammer samt i implementeringen af genopretningsplanerne under gen-

opretningsfaciliteten,

jf. nedenfor.

Anbefalingerne til euroområdet forventes god-

kendt på ECOFIN 18. januar 2022. Herefter ventes de tiltrådt af DER 24.-25. marts

2022, før de formelt ventes vedtaget af Rådet. Anbefalingerne til euroområdet som

helhed godkendes og vedtages alene af eurolandene (og gælder kun eurolandene).

Kommissionens varslingsrapport (’Alert

Mechanism Report’,

AMR) offentliggøres

som led i

Makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic

Imbalance Procedure’,

MIP), der udgør

rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske

ubalancer, og som er integreret i det europæiske semester. Formålet er på et tidligt

tidspunkt at kunne identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eks-

terne økonomiske ubalancer, som er ved at udvikle sig, og at kunne gribe ind over

for ubalancer, der har materialiseret sig, med henblik på at korrigere disse. MIP

operationaliseres via en varslingsmekanisme med et

’scoreboard’

bestående af et antal

økonomiske indikatorer, som skal give en indledende indikation på ubalancer.

Kommissionens varslingsrapport for 2022 indeholder værdier for de indikatorer,

som udgør scoreboardet. Rapporten vurderer indikatorernes udvikling i alle EU-

lande og identificerer de lande, som har ubalancer eller risikerer at opbygge ubalan-

cer.

På baggrund af varslingsrapporten og Rådets drøftelse af denne, vil Kommissionen

foretage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have ubalancer eller

at risikere at opbygge ubalancer. Konklusionerne i de dybdegående analyser vil

indgå som del af Kommissionens landerapporter, der ventes offentliggjort i maj

eller juni 2022. I kraft af disse dybdegående analyser gennemføres efterfølgende en

grundigere vurdering af, i hvilket omfang det pågældende land er påvirket af uba-

lancer og af disses karakter og risici.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 72 af 101

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til henstillinger om

at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængigt

af de identificerede ubalancers karakter.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 7. december 2022 ventes en præsentation og en indledende drøftelse

af Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst, varslingsrapport og

forslag til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022.

ECOFIN skal ikke vedtage konklusioner om undersøgelsen for bæredygtig vækst

og varslingsrapporten på dette rådsmøde, men ventes at gøre dette på ECOFIN 18.

januar 2022, hvor eurolandene også ventes at godkende anbefalinger til euroområ-

det som helhed.

Kommissionens undersøgelse for bæredygtig vækst for 2022

Kommissionens nævner, at de tidligere års overordnede prioriteter for det økono-

misk-politiske samarbejde i EU fortsat er relevante og derfor bør videreføres. Kom-

missionen fastsætter derfor følgende prioriteter for det økonomisk-politiske samar-

bejde i 2022:

•

Bæredygtighed

Produktivitet

Social retfærdighed

Makroøkonomisk stabilitet

Bæredygtighed

Kommissionen finder det vigtigt, at den økonomiske genopretning er med til at

fremme grøn omstilling og overgangen til klimaneutralitet i 2050. Kommissionen

fremhæver

den europæiske grønne pagt

fit-for-55-pakken

som væsentlige elementer i

omstillingen. På nationalt niveau vil implementeringen af EU-landenes genopret-

ningsplaner bidrage til implementeringen af grønne reformer, herunder mhp.

fremme af energieffektivitet og grønnere skatteincitamenter.

Kommissionen understreger, at der er behov for store investeringer for at møde

EU’s klimamål det næste årti. Kommissionen peger på, at genopretningsplanerne

vil levere en del af disse investeringer, herunder investeringer i renovationen af byg-

ninger, energi og bæredygtig transport. Samtidig er der behov for fremme af private

investeringer i grøn omstilling, herunder ved at forbedre investeringsbetingelserne

og sikre bedre betingelser for bæredygtig finansiering på kapitalmarkederne.

Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor

Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse

ubalancer. I opfølgningen på en henstilling skal det pågældende land fremlægge handlingsplaner, og Rådet skal

løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Makroubalanceproceduren har endnu ikke været benyttet til at give henstillinger om korrektion af ubalancer.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 73 af 101

Kommissionen fremhæver desuden, at den grønne omstilling kan bidrage til øget

robusthed overfor stigende energipriser, samt at omstillingen generelt vil skabe job-

muligheder og innovation i EU. Kommissionen peger også på, at eventuelle sociale

udfordringer ved den grønne omstilling skal håndteres, herunder udfordringer for

regioner og indkomstgrupper, der er afhængige af arbejdspladser i de sektorer, hvor

der er et stor omstillingsbehov.

Produktivitet

Vækst og velstand i EU afhænger af en positiv udvikling i produktivitet og innova-

tion. Kommissionen peger på, at de europæiske virksomheders evne til at tilpasse

sig og udvikle ny teknologi er afgørende for at fremme produktiviteten i EU, hvilket

kan styrkes ved at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer og virksomhedernes

rammebetingelser.

Kommissionen fremhæver, at et velfungerende indre marked med effektiv og fair

konkurrence er en vigtig kilde til produktivitet i EU, idet integrerede og velfunge-

rende produkt- og servicemarkeder bidrager til effektiv ressourceallokering og

spredning af teknologi.

På nationalt niveau vil EU-landenes genopretningsplaner bidrage positivt til pro-

duktivitetsudviklingen via reformer, der fremmer erhvervsklimaet og anvendelsen

af nye grønne og digitale teknologier. Tiltag, der adresserer tidligere års landespeci-

fikke anbefalinger om at styrke konkurrencelovgivningen, procedurerne for offent-

lige indkøb, de juridiske systemer og offentlig administration, vil også fremme pro-

duktiviteten.

Kommissionen fremhæver, at der er behov for investeringer i digitale teknologier

og forskning og udvikling for at fremme digitaliseringen i EU, herunder i kunstig

intelligens og udrulning af højhastighedsnetværk. Investeringer i teknologi skal sam-

tidig komplementeres af investeringer i arbejdsstyrkens digitale færdigheder. Kom-

missionen peger desuden på, at produktiviteten kan fremmes via bedre ressource-

anvendelse samt ved at adressere udfordringerne ift. forsyningsflaskehalse.

Social retfærdighed

Kommissionen nævner, at der er behov for et socialt fokus i genopretningen i EU.

Der er bl.a. behov for at forbedre mulighederne for de grupper, der blev ramt sær-

ligt hårdt af krisen, herunder unge, lavtuddannede og personer med indvandrerbag-

grund. Det er generelt vigtigt, at EU-landene fokuserer på at mindske de sociale

konsekvenser ved de strukturelle ændringer, som krisen har medført i en række

sektorer.

Kommissionen peger på, at kombinationen af effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik

og sikkerhedsnet er afgørende for at tilpasse arbejdsstyrken til den digitale og

grønne omstilling. Tiltag vedr. uddannelse og oplæring er også afgørende for at

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 74 af 101

styrke den sociale inklusion og vækst. Kommissionen nævner, at EU-landenes gen-

opretningsplaner generelt indeholder en lang række reformer og investeringer, der

styrker de sociale forhold i landene, herunder inden for de ovennævnte områder.

På EU-niveau peger Kommissionen på principperne i den europæiske søjle for so-

ciale rettigheder som afgørende for at fremme social og økonomisk konvergens i

EU. Kommissionen fremhæver i den forbindelse de nye EU-mål for 2030 vedr.

beskæftigelse, uddannelse og fattigdom.

Makroøkonomisk stabilitet

Øget markoøkonomisk stabilitet vil styrke økonomiernes robusthed i EU og bi-

drage til den grønne og digitale omstilling. Den økonomiske reaktion i EU på CO-

VID-19-krisen reducerede krisens økonomiske konsekvenser og viste behovet for

koordineret økonomisk politik i EU. Krisen understregerede samtidig vigtigheden

af at opbygge finanspolitiske buffere under normale konjunkturer, så der er råderum

til at reagere på kriser og konjunkturfald.

Kommissionen opfordrer generelt EU-landene til at understøtte økonomien med

midlertidige og målrettede tiltag i 2022 og samtidig sikre finanspolitisk holdbarhed

på mellemlang sigt. Kommissionen nævner, at Stabilitets- og Vækstpagtens

generelle

undtagelsesklausul

ventes deaktiveret i 2023, samt at EU-landene skal fokusere på at

sikre sunde offentlige finanser, når de økonomiske omstændigheder tillader det.

Samtidig skal EU-landene styrke investeringerne i grøn og digital omstilling.

Kommissionen peger på, at en vækstvenlig sammensætning af de offentlige finanser

og effektive skattesystemer er afgørende for at styrke investeringerne og fremme

genopretningen. Kommissionen nævner i den forbindelse, at flere EU-lande plan-

lægger tiltag mhp. at styrke kvaliteten af de offentlige finanser og forbedre skatte-

systemerne i deres genopretningsplaner.

Kommissionen fremhæver, at en færdiggørelse af bankunionen og kapitalmarkeds-

unionen vil styrke betingelserne for, at den private sektor kan investere samt styrke

den økonomiske robusthed generelt.

Kommissionens varslingsrapport 2022

Kommissionens varslingsrapport for 2022 præsenterer en række økonomiske indi-

katorer, som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske ubalancer.

Rapporten bygger på 2020-værdier for de respektive lande og indikatorer,

jf. bilag 2.

Kommissionen udpeger 12 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten for

2022. Det er tale om de samme 12 lande, der vurderedes at have ubalancer i de

dybdegående analyser under makroubalanceproceduren for 2021 (Tyskland, Irland,

Spanien, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Ru-

mænien og Grækenland). De 12 lande vurderes generelt udfordret af de samme

risici og ubalancer, som blev identificere i de dybdegående analyser i juni 2021. For

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 75 af 101

en oversigt over konklusioner i de dybdegående analyser fra 2021 henvises til

bilag

Kommissionen vurderer overordnet set, at en samlet vurdering af dansk økonomi

ikke giver anledning til en dybdegående analyse. Danmark er således ikke påvirket

af ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommis-

sionens vurdering af Danmark de seneste otte år.

Kommissionen bemærker samtidig om Danmark, at indikatorerne vedr. betalings-

balancen og den private gæld viser tegn på risici. Kommissionen bemærker bl.a.:

•

at betalingsbalanceoverskuddet fortsat vil være højt, men faldende i de

kommende år. Det høje overskud afspejler primært høj virksomheds- og

pensionsopsparing. Vedvarende høje betalingsbalanceoverskud i Danmark

har medvirket til opbygning af store tilgodehavender i udlandet, hvilket ge-

nererer løbende afkast, der i sig selv også bidrager til et positivt betalings-

balanceoverskud.

at den privat gældskvote fortsat er høj, men faldende. De danske hushold-

ningernes gældskvote er fortsat den højeste i EU, men skønnes fortsat at

falde i 2021.

at de reale boligpriser fortsat er stigende, men væksten i reale boligpriser

ventes at aftage i nær fremtid. Der kan her være tegn på, at huspriserne er

overvurderet.

at banksektoren fortsat er stabil, samt at danske banker er likvide og velka-

pitaliseret.

at den offentlige gæld fortsat er relativt lav trods en væsentligt stigning i

lyset af COVID-19-relaterede tiltag.

Arbejdsmarkedet vurderes stærkt, hvor beskæftigelsen er over niveauet før

COVID-19-krisen.

•

For udviklingen i indikatorerne vedr. ubalancer i Danmark henvises til

bilag 4.

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022 afspej-

ler generelt prioriteterne i Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst

(ASGS).

Der lægges bl.a. vægt på, at eurolandene fortsat koordinerer finanspolitiske tiltag

for effektivt at understøtte en bæredygtig og retfærdig genopretning. Eurolandene

bør i moderat omfang forsat understøtte økonomien med finanspolitikken i 2022

under hensynstagen til de nationale offentlige finansers sundhed og midler fra gen-

opretningsfaciliteten. Finanspolitikken bør gradvist fokuseres mere på investeringer

af høj kvalitet, der fremmer en bæredygtig og retfærdig genopretning. Eurolandene

skal samtidig tilrettelægge finanspolitikken, så den kan benyttes til at håndtere even-

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 76 af 101

tuelle nye risici forbundet med pandemien. Finanspolitikken bør generelt være dif-

ferentieret på tværs af eurolandene afhængigt af landenes konkrete situationer. Når

de økonomiske forhold tillader det, bør fokus rettes mod at sikre sunde og holdbare

offentlige finanser på mellemlang sigt samtidig med, at investeringerne fremmes.

Eurolandene anbefales også at fremme tiltag, der håndterer aggressiv skatteplanlæg-

ning, -undgåelse og -unddragelse. Eurolandene bør arbejder for at begrænse usund

konkurrence på skatteområdet samt implementere OECD's aftale af 8. oktober

2021 om international beskatning. Eurolandene bør generelt flytte skatten væk fra

arbejde og i stedet fokusere på mindre forvridende skatter. Eurolandene bør sikre

effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder styrke opkvalificering. Eurolandene

anbefales også at fremme arbejdsmarkedsdeltagelse blandt udsatte grupper samt

styrke dialogen med sociale parter og fremme brugen af kollektive forhandlinger på

arbejdsmarkedet.

Eurolandene bør fokusere på mere målrettet støtte til virksomheder, der er kommet

under pres pga. pandemien. Eurolandene bør også gennemføre tiltag, der styrker

insolvensrammerne mhp. effektiv håndtering af bl.a. konkurs og gældsomlægning.

Eurolandene anbefales at gøre fremskridt med at styrke kapitalmarkedsunionen, og

her opnå hurtig enighed om Kommissionens forslag om at støtte finansieringen af

økonomien og forbedre investeringsmulighederne,

jf. separat dagsordenspunkt.

Eurolandene anbefales også at styrke effektiviteten og digitaliseringen af den of-

fentlige forvaltning, samt reducere de administrative byrder for virksomheder og

forbedre erhvervsklimaet. Det anbefales også at forbedre den nationale forvaltning

af de offentlige finanser.

Eurolandene anbefales ydermere at sikre finansiel stabilitet, herunder ved fortsat at

håndtere misligholdte lån. Der skal arbejdes videre med at færdiggøre bankunionen

samt styrke euroens internationale rolle. Eurolande bør støtte de indledende analy-

ser af muligheden for en mulig etablering af en digital euro.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens pakke vedr. det euro-

pæiske semester 2022.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens præsentation af Kommissionens pakke vedr. det europæiske se-

mester 2022 og den efterfølgende drøftelse vil ikke i sig selv have samfundsøkono-

miske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 77 af 101

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske semester

vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, i det omfang det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i

EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af Kommissionens årlige

undersøgelse for bæredygtig vækst, Kommissionens varslingsrapport samt Kom-

missionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022 til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage præsentationen af Kommissionens pakke vedrørende det euro-

pæiske semester for 2022 til efterretning.

Regeringen støtter det fortsatte fokus på at fremme genopretningen i EU i den år-

lige undersøgelse for bæredygtig vækst og dennes prioriterer for det økonomiske

samarbejde.

Det er vigtigt med et stærkt fokus på

bæredygtighed

og udfordringerne ift. klima og

grøn omstilling i det økonomiske samarbejde, da de kommende års grønne omstil-

ling kræver store investeringer og omstilling til mere bæredygtig produktion. Det

økonomiske samarbejde under det europæiske semester kan bl.a. bidrage med

analyser og koordination af de økonomiske aspekter af omstillingen, så de mest

effektive instrumenter til klimabekæmpelse identificeres, omstillingen bliver så

omkostningseffektiv som muligt, og potentielle konsekvenser for de europæiske

økonomier og borgere minimeres.

Regeringen støtter også prioriteterne om at styrke

produktiviteten

og sikre

makroøko-

nomisk stabilitet,

idet det vil bidrage til at sikre sunde europæiske økonomier med høj

beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er stabile og robuste

overfor svage konjunkturer og kriser, der især har store konsekvenser for de svagest

stillede grupper i samfundet. Makroøkonomisk stabilitet og sunde offentlige finan-

ser er desuden en forudsætning for, at de europæiske lande kan investere i grøn og

digital omstilling.

Regeringen støtter generelt også Kommissionens prioritet om

social retfærdighed

i un-

dersøgelsen for bæredygtig vækst, da man ønsker et økonomisk samarbejde i EU,

der bidrager til at fremme inklusiv vækst og beskæftigelse, der kommer alle borgere

til gode. Det er samtidig centralt for regeringen, at kompetencefordelingen mellem

Kommissionen og landene på social- og beskæftigelsesområdet fastholdes, og at

nærhedsprincippet overholdes. Ligeledes skal hensynet til EU-landenes forskellige

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 78 af 101

nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller og arbejdsmarkedets parter fuldt ud

respekteres i det økonomiske samarbejde.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig

Kommissions vurdering af, at 12 lande har eller risikerer at få makroøkonomiske

ubalancer. Regeringen støtter generelt en effektiv implementering af makroubalan-

ceproceduren mhp., at EU-lande med ubalancer kan få reduceret disse, så svage

konjunkturer og økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke medfører kriser i hele

EU med vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke

mindst de dårligst stillede.

Regeringen noterer sig Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som

helhed. En række af de nævnte anbefalinger, fx opfordringen til at arbejde videre

med kapitalmarkedsunionen, bankunionen og styrkelsen af euroens internationale

rolle er relevant for alle EU27-lande. Arbejdet på disse områder skal ske under hen-

syntagen til det indre marked og på en åben og transparent måde ift. ikke-eurolande.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 79 af 101

Bilag 1

–

Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021

Rådet vedtog ifm. ECOFIN 18. juni 2021 landespecifikke anbefalinger til EU-lan-

dene. Danmark modtog tre anbefalinger:

1. Danmark anbefales at forsætte med at føre lempelig finanspolitik i 2022, herun-

der vha. genopretningsfaciliteten, og samtidig fastholde investeringer, der finan-

sieres nationalt.

2. Når de økonomiske forhold tillader det, anbefales det at føre finanspolitik mhp.

at sikre sunde offentlige finanser og finanspolitisk holdbarhed på mellemlang

sigt. Samtidig skal investeringerne styrkes mhp. at øge vækstpotentialet.

3. For at sikre en bæredygtig og inklusiv genopretning bør Danmark være særligt

opmærksom på kvaliteten og sammensætningen af de offentlige finanser

–

både

på indtægts- og udgiftssiden. Danmark skal prioritere bæredygtige og vækst-

fremmende investeringer, herunder særligt investeringer der understøtter den

grønne og digitale omstilling. Danmark skal endvidere prioritere finanspolitiske

strukturreformer, der bidrager til at sikre finansiering til politiske prioriteringer

og til de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, herunder, i det omfang det

er relevant, ved at styrke dækningsgraden, tilstrækkeligheden og holdbarheden

af sundhedssystemerne samt sikre adgang til sociale sikkerhedsnet for alle.

De landespecifikke anbefalinger til Danmark afspejler, at alle EU-lande på nær Ru-

mænien (der har en henstilling under Stabilitets- og Vækstpagten) modtager tre fi-

nanspolitiske landeanbefalinger; dels to enslydende anbefalinger til alle lande og dels

én anbefaling, der tager højde for det pågældende lands offentlige gældsniveau.

Den første anbefaling til Danmark afspejler således, at Kommissionen vurderer

Danmark til at have lav gæld. Mere eller mindre enslydende anbefalinger foreslås til

lande, der af Kommissionen vurderedes at have lav til moderat gæld i 2020 (op til

ca. 90 pct. af BNP i 2020 i denne sammenhæng).

De to efterfølgende anbefalinger er generelle anbefalinger, der blev tildelt alle EU-

lande (på nær Rumænien) ifm. ECOFIN 18. juni 2021.

Status for anbefalingerne vedr. finanspolitikken og investeringer generelt

Danmark har siden coronakrisens begyndelse ført en meget ekspansiv finanspolitik

for at understøtte økonomien. Der er både gennemført omfattende hjælpepakker

mhp. at holde hånden under job og virksomheder, og finanspolitiske stimuli-tiltag

mhp. at understøtte efterspørgslen bredt. I forlængelse heraf blev der med finans-

loven for 2021 og de øvrige aftaler om en grøn genstart af Danmark indgået aftale

om en række nye tiltag, der yderligere understøtter den økonomiske genopretning.

Den lempelige finanspolitik har været medvirkende til, at Danmark er blandt de

EU-lande, der har oplevet det mindste tilbageslag under coronakrisen.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 80 af 101

I takt med udrulningen af vacciner og genåbning af samfundet i løbet af 2021 blev

det besluttet, at kompensationsordningerne gradvis udfases i efteråret 2021. Den

økonomiske genopretning er sket i et hurtigt tempo

–

og aktiviteten såvel som be-

skæftigelsen er over niveauet før coronapandemiens udbrud. Den hurtige genop-

retning i løbet af 2021 har være understøttet af en meget lempelig finanspolitik.

De aktuelt gode konjunkturudsigter har betydet, at finanspolitikken med regerin-

gens finanslovsforslag for 2022 strammes i forhold til 2021. Den ét-årige finansef-

fekt

–

som er et mål for hvor meget finans- og strukturpolitikken i et givent år

påvirker BNP i forhold til året før

–

skønnes til -1,9 pct. af BNP i 2022.

Stramningen af finanspolitikken i 2022 afspejler navnlig udløbet af midlertidige til-

tag

–

herunder udfasningen af hjælpepakker og at der ikke udbetales indefrosne

feriepenge i 2022

–

men også en opstramning af den mere traditionelle finanspolitik

–

fx regeringens prioritering om ikke at udmønte den offentlige investeringsramme

fuldt ud i 2022.

De offentlige investeringer vil dog fortsat i 2022 ligge på et historisk højt niveau,

ligesom regeringen i forbindelse med

DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning

af dansk økonomi, august 2021

prioriterede et løft af den offentlige investeringsramme

med ca. 15 mia. kr. i 2021-2025.

Regeringen har desuden sammen med en bred kreds af partier i Folketinget aftalt

en langsigtet infrastrukturplan frem mod 2035,

jf. Aftale om Infrastrukturplan 2035 mv.

Initiativerne i aftalen skal sikre, at Danmark hænger bedre sammen, skal være med

til at gøre samfundet rigere og skal understøtte en grønnere fremtid.

I takt med at den lempelige finanspolitisk under coronakrisen trækkes tilbage, mind-

skes underskuddet på den strukturelle saldo frem mod det mellemfristede mål om

balance på den strukturelle saldo i 2025. Det understøtter en gradvis reduktion af

ØMU-gæld, hvor der dog i udgangspunktet er betydelig afstand til underskudsgræn-

sen i EU’s Stabilitets-

og Vækstpagten, ligesom det understøtter en fastholdelse af

holdbare offentlige finanser.

Regeringen har desuden med udspillet

Danmark kan mere I

fremlagt en række initia-

tiver, der bl.a. strukturelt styrker beskæftigelsen

–

og øger investeringerne i uddan-

nelse, forskning og grøn omstilling.

Status for anbefalingerne vedr. grønne og digitale investeringer

Den grønne omstilling er generelt en topprioritet for regeringen. Regeringen har

siden den trådte til indgået en række klimaaftaler

–

senest aftale om grøn omstilling

af landbruget. Disse klimaaftaler prioriterer samlet set 84,7 mia. kr. mod 2030.

Danmark har endvidere afleveret sin genopretningsplan til Kommissionen, hvoraf

59 pct. af midlerne prioriteres til klimatiltag og 25 pct. prioriteres til digitalisering.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 81 af 101

Regeringen har dermed aktivt prioriteret, at genopretningen efter COVID-19 skulle

være grøn.

Digitalisering er også en vigtig prioritet for regeringen, og Danmark ligger generelt

i front i internationale sammenligninger vedr. digitalisering. Danmark blev fx kåret

af FN som verdensmester i offentlig digitalisering i juli 2020, og i oktober 2020

placerede OECD Danmark i top fem blandt OECD-landene fsva. offentlig digita-

lisering. Kommissionens egne opgørelser viser også, at Danmark er blandt de EU-

lande, der klarer sig bedst inden for digitalisering. Danmark rangerer således højest

i Kommissionens

Digital Economy and Society Index (DESI)

for 2021, der er et indeks,

som opgør EU-landenes indsats med at fremme digitalisering.

Regeringen har fortsat store ambitioner på det digitale område. Regeringen har der-

for bl.a. igangsat arbejdet med en digitaliseringsundersøgelse med fokus på både

den private sektor, den offentlige sektor og samspillet herimellem. Derudover har

regeringen også i regi af aftalen,

Tættere på II

–

Sundhed, uddannelse og lokal udvikling,

fra oktober 2021 afsat midler til en bredbåndspulje for 2022, der skal bidrage til, at

adresser i yderområderne også får adgang til de digitale motorveje.

Status for anbefalingen vedr. sundhedssystemerne og sociale sikkerhedsnet

Det er en prioritet for regeringen at have et robust sundhedssystem med tilstræk-

kelig adgang til medicinalprodukter og personale i sundhedssektoren.

For at sikre et robust sundhedsvæsen har regeringen haft en flerfoldig undersø-

gelse og bl.a. foretaget investeringer i:

•

Gratis vaccination mhp. at aflaste sygdomsbyrden i sundhedsvæsnet. Således er

alle over 12 år blevet tilbudt gratis COVID-19 vaccine. Derudover er bl.a. bor-

gere over 65 år samt udvalgte risikogrupper blevet tilbudt gratis vaccination for

influenza og pneumokokker.

•

Forsyningssikkerhed. Der er i 2020 og 2021 opbygget overlagre af udvalgte

kritiske lægemidler i primær- og sekundærsektoren. Derudover investeres der

fortsat i IT-systemer til at understøtte et indblik i lagre af værnemidler samt

kritiske lægemidler.

For så vidt angår manglen på personale i sundhedssektoren har Regeringen og Dan-

ske Regioner b.la. indgået en aftale om, at antallet af sygeplejersker på de somatiske

og psykiatriske sygehuse øges med 500 sygeplejersker i 2020 og yderligere 500 sy-

geplejersker i 2021, så der samlet sker en forøgelse med 1.000 sygeplejersker fra

2021.

Desuden er der i lyset af den aktuelle situation nedsat en Task Force for sygehus-

kapacitet i Sundhedsstyrelsen med regionerne og Danske Regioner, der yder råd-

givning i forhold til planlægning af sygehuskapacitet mv. Det skal bl.a. være med til

at understøtte, at der er tilstrækkelig kapacitet til at behandle patienter med COVID-

19, samtidig med at der kan behandles andre patienter i sygehusvæsenet.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 82 af 101

Adgang til et socialt sikkerhedsnet er en af grundstenene i den danske model. Det

danske arbejdsmarked bygger på en velfunderet flexicuritymodel, hvor et socialt

sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik går hånd i hånd. Det er derfor en

prioritet for regeringen at sikre gode forhold og bred opbakning til den danske mo-

del.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Bilag 2

–

Scoreboard i Kommissionens varslingsrapport for 2022

Bilagstabel 1: Makroubalanceprocedurens scoreboard for Kommissionens varslingsrapporten 2022

Eksterne ubalancer og konkurrenceevne

Interne ubalancer

Beskæftigelsesindikatorer

Betalingsbalancens løbende

År 2020

poster - % af BNP (3-årigt gen-

nemsnit)

Nettostilling overfor

udlandet, NIIP (% af

BNP)

Effektiv valutakurs

–

handelspartnere, HICP

deflator (3-årlig % æn-

dring)

Eksportmarkeds

Nominelle enheds-

Boligprisindeks,

deflateret (1 år-

lig % ændring)

Kapitalindstrømning

i den private sektor,

konsolideret (% af

BNP)

Gæld i den pri-

vate sektor, kon-

solideret (% af

BNP)

Offentlig

bruttogæld

(% af BNP)

Ledigheds-

procent (3-årligt

gennemsnit)

Samlede passiver i den

finansielle sektor, ikke-

konsolideret (1% årlig

ændring)

Erhvervsfrekvens

blandt de 15-64-

årige (3-årlig æn-

dring i pp.)

Langtidsledighed

–

% af Ungdomsarbejdsløshed -

arbejdsstyrken blandt

de 15-74-årige (3-årlig

ændring i pp.)

% af arbejdsstyrken

blandt de 15-24-årige (3-

årlige ændring i pp.)

andel

–

% af glo- omkostninger for ar-

bal eksport (5 år- bejdskraft (3 årlig %

lig % ændring

ændring)

Bund/top-grænse

-4/6%

-35%

±5% (EA)

±11% (Non-EA)

2,5

7,1

5,6

0,9

2,4

5,3

-1,2

0,4

1,1

2,7

0,5

0,6

0,1

5,9

6,9

1,5

-4,9

2,1

3,8

3,2

1,1

0,0

3,4

1,9

5,3

2,3

4,8

-6%

9% (EA)

12% (Non-EA)

7,5p

20,4

19,2

6,2

11,1p

17,1

6,3

6,4p

11,0p

4,6p

13,7p

5,5

5,8p

18,4

18,3

11,1

13,2p

19,7

14,0p

12,2

12,3p

16,2p

26,1p

14,9

16,4

6,1

9,4

14%

133%

60%

10%

16,5%

-0,2 pp.

0,5 pp.

2 pp.

0,1

0,8

1,5

8,1

7,4

1,0

-5,8

-3,7

1,6

-1,0

1,6

3,2

-6,6

0,7

3,7

4,5

-0,7

3,0

9,1

1,6

0,7

0,0

-4,9

6,4

-1,8

-0,4

4,6

44,4

-26,3

-12,5

68,8

61,7

-21,5

-174,0

-175,0

-85,5

-30,2

-47,8

2,4

-136,7

-34,7

-15,8

39,9

-48,1

60,3

113,9

9,3

-44,5

-106,4

-48,3

-15,2

-65,7

-5,3

16,4

10,9

16,0

10,1

11,5

1,3

17,6

50,0

-10,1

-6,8

-6,9

0,1

-2,8

28,5

18,2

39,3

20,6

8,2

13,2

7,4

5,2

36,9

-0,9

20,6

20,2

8,1

12,3

4,5

3,6

5,2p

5,5

4,6

7,1

6,9

-0,2

5,5e

2,2

4,4

7,3

2,2

0,7p

2,7

6,4

13,8

1,9p

2,2p

6,0p

6,2

7,1p

7,7

2,3

5,2

7,2

1,3

3,0

1,1p

4,2

2,4

4,8

6,0p

3,6

-1,8

5,4p

4,4p

13,0p

1,3p

4,1

-2,6p

-1,8

0,3

44,5

7,7p

9,0

-1,3p

4,7

1,5

4,4p

1,3p

-0,9

3,7

6,5

11,6

192,0p

94,3p

81,9

220,9

120,1p

104,4

188,9

125,3p

146,4p

173,7p

98,0p

118,9

260,5p

66,5

54,7

316,8

76,4

139,1

233,7p

131,2

75,9

163,7p

48,5p

69,7

95,3

155,2

215,7

112,8

24,7

37,7

42,1

68,7

19,0

58,4

206,3

120,0

115,0

87,3

155,6

115,3

43,2

46,6

24,8

80,1

53,4

54,3

83,2

57,4

135,2

47,4

79,8

59,7

69,5

39,7

5,7

4,8

2,3

5,2

3,4bp

5,5

17,6

15,0

8,5

7,5

9,9

7,7

7,3

7,0

6,0

3,8

3,9

3,7

4,9

3,5

6,8

4,4

4,9

6,3

7,3

7,2b

8,8

11,1

3,4

5,7

11,3

17,5

7,2

27,4

9,5

11,6p

7,3

6,8

-2,5

10,8

28,5

-3,6

55,3

1,9

3,3p

10,6

11,7

7,2

13,4

14,0

9,9

7,7

11,2

0,6b

0,9

0,5

1,1b

1,1bp

0,5

-0,8

-0,9

-1,7

-0,5

0,7

-1,3

1,9

1,2

2,6

2,0

1,6

4,9

1,2

0,2

1,4

-0,4

1,9

0,4

0,3

1,6

0,0

-1,2

-1,1

-0,4

-0,3

-0,5bp

-0,7

-1,7

-4,7

-2,7

-1,3

-2,5

-1,8

-2,4

-1,1

-0,2

-0,4

-0,6

-0,9

-1,0

-0,5

-0,9

-2,2

-0,5

-1,2

-1,9

-0,9

-0,1

-4,0

1,3

0,1

-0,8

0,6bp

5,8

0,9

-8,6

-0,3

-1,9

-6,3

-5,3

-6,5

-2,1

6,3

7,8

2,1

0,3

0,2

0,7

-4,0

-1,3

-1,0

3,0

0,4

1,3

6,0

Anm.: b angiver brud i data. e angiver at data er et estimat. p angiver at der tale om foreløbige tal. Markerede tal indikerer at grænseværdien er overtrådt.

Kilde: Bilag 2 i Kommissionens varslingsrapport for 2022.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Bilag 3

–

Europa-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser i 2021

Bilagstabel 2

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, juni 2021

Lande

Cypern

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Højt niveau af

misligholdte lån. Stort betalingsbalanceunderskud.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktiviteten og

vækstpotentialet. Udfordret banksektor og højt niveau af

misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledighed og

lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Lav potentiel

vækst.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag konkur-

renceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav produk-

tivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel mislig-

holdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Overvurde-

rede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen som

følge af lavt investeringsniveau i den private og offentlige

sektor.

Stort betalingsbalanceunderskud som et resultat af lempelig

finanspolitik.

Italien

Alvorlige ubalancer

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Frankrig

Irland

Nederlandene

Portugal

Ubalancer

Spanien

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Kilde: Anneks 1 i Kommissionens meddelelse om økonomisk samarbejde 2021, KOM(2021)500.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 85 af 101

Bilag 4

–

Udviklingen i scoreboard-indikatorer for Danmark for 2011-2020

Figur 1

Betalingsbalancen

Pct. af BNP

Figur 2

International nettoinvesteringsposition

Pct. af BNP

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

Anm.: Tærskelværdierne tilsiger en betalingsbalance i intervallet ml. -4 og 6 pct. af BNP og en international

nettoinvesteringsposition der er større end -35 pct. af BNP.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 3

Vækst i real effektiv valutakurs

Pct.

-2

-4

Pct.

-2

-4

Figur 4

Vækst i eksportsmarkedsandel

Pct.

-5

-6

-8

-10

-12

-6

-8

-10

-12

-10

-15

-20

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-20

Anm.: Den reale effektive valutakurs beskriver kronens relative værdi ift. 42 relevante handelspartnere, når der

korrigeres for prisudviklingen. Positiv vækst heri øger kronens købekraft. Eksportmarkedsandelen beskriver

hvor stor en andel eksport fra Danmark udgør af den samlede eksport i verden. Hver søjle i figur 3 og 4

repræsenterer væksten ift. hhv. 3 eller 5 år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i den reale effektive valutakurs over de sidste 3 år i intervallet

ml. -11 og

11 pct.

og en vækst i eksportmarkedsandelen over de sidste 5 år, der er

mindre end 11 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 86 af 101

Figur 5

Vækst i nominel enhedslønomkostning

Pct.

Figur 6

Vækst i boligpriser

Pct.

-2

-4

-6

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-2

-4

-6

-2

Anm.: Den nominelle enhedslønomkostning repræsenterer forholdet ml. omkostningerne til og produktivitet fra

arbejdskraft. Hver søjle i figur 5 repræsenterer væksten ift. 5 år forinden, altså den akkumulerede vækst i

årene siden da samt i indeværende år.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i den nominelle enhedslønomkostning over de sidste 5 år, som er mindre

end 12 pct. og en vækst i boligpriserne, der er mindre end 6 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 7

Ændring i privat bruttogæld, konsolideret

Pct. af BNP

Figur 8

Privat bruttogæld

Pct. af BNP

250

Pct. af BNP

250

200

150

100

-2

-4

-2

-4

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

Anm.: Den private gæld er defineret som lån og gældseviser til husholdninger, ikke-finansielle virksomheder samt

private almennyttige institutioner (non-profit institutions serving households).

Tærskelværdierne tilsiger en nettovækst heri, som er mindre end 14 pct., samt at bruttogælden ikke overstiger

133 pct. af BNP.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 87 af 101

Figur 9

Offentlig bruttogæld

Pct. af BNP

Figur 10

Ledighed, gns. af sidste 3 år

Pct.

Anm.: Hver søjle i figur 10 repræsenterer et gennemsnit af ledigheden i indeværende år samt de to år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger at den offentlige bruttogæld, ikke overstiger 60 pct. af BNP, samt at ledigheden,

som gns. af de sidste tre år, er lavere end 10 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 11

Vækst i konsoliderede forpligtelser i den

finansielle sektor

Pct.

Figur 12

Erhvervsfrekvens

Pct. point

-1

-2

-3

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-3

-1

Anm.: Erhvervsfrekvensen er andelen af 15-64 årige der er del af arbejdsstyrken. Hver søjle i figur 12 repræsenterer

ændringen deri ift. 3 år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i finansiel sektors konsoliderede forpligtelser, der er mindre end 16,5 pct.,

samt at erhvervsfrekvensen ikke falder med mere end 0,2 pct. point over en tre-årig periode.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 88 af 101

Figur 13

Ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige)

Pct. point

Figur 14

Langtidsledighed

Pct. point

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-2

-4

-2

-4

-0,5

-6

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-0,5

-1,0

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-6

-1,0

Anm.: Hver søjle i figur 13 og 14 repræsenterer ændringen i størrelsen ift. 3 år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger, at ungdomgsarbejdsløsheden og langtidsledigheden ikke stiger med mere end hhv.

2 pct. point og 0,5 pct. point over en tre-årig periode.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 89 af 101

Dagsordenspunkt 9:

Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes orienteret om den årlige rapport fra det europæiske finanspolitiske råd (EFB),

som er et rådgivende organ oprettet i 2015 for bl.a. at bidrage til en uafhængig vurdering af den

løbende anvendelse

af EU’s finanspolitiske regler.

EFB’s årsrapport

evaluerer bl.a.

anvendelsen af EU’s

finanspolitiske regler i 2020. EFB vur-

derer, at den relativt gunstige økonomiske situation i 2019 og de forudgående år kunne have været

udnyttet bedre til at styrke de offentlige finanser, hvilket havde givet større råderum til at modgå

COVID-19-krisen i 2020. Samtidig er EFB generelt enige i, at landenes finanspolitiske tiltag

under krisen i 2020 generelt har været velbegrundede. EFB vurderer også, at det var passende at

bruge de finanspolitiske reglers fleksibilitet fuldt ud i lyset af det alvorlige økonomiske tilbageslag,

om end EFB peger på, at der kunne have været større klarhed om bl.a. den praktiske betydning

og varighed af fleksibiliteten. Rapporten indeholder også forslag til mulige ændringer af de finans-

politiske regler i forlængelse af tidligere rapporter fra EFB. Derudover vurderes konjunktursitua-

tionen og udviklingen i euroområdets samlede finanspolitiske stilling i 2020, ligesom rapporten

berører de nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2020.

Der er på ECOFIN’s dagsorden alene tale om en orientering om rapporten, og der er således ikke

lagt op til konkrete tiltag eller beslutninger om anvendelsen af eller eventuelle ændringer i de fi-

nanspolitiske regler.

Regeringen noterer sig rapporten fra EFB. Rapporten ventes at blive positivt modtaget af EU-

landene som et nyttigt bidrag til arbejdet på det finanspolitiske område i EU.

2. Baggrund

ECOFIN ventes orienteret om den årlige rapport fra det europæiske finanspolitiske

råd (EFB).

Kommissionen oprettede EFB i oktober 2015 mhp. at forbedre implementeringen

af de finanspolitiske regler i EU. EFB er uafhængig af Kommissionen og Rådet og

er et rådgivende organ, hvis vurderinger ikke har nogen formelle konsekvenser.

EFB har særligt til opgave at evaluere gennemførelsen af EU’s finanspolitiske regler,

navnlig med hensyn til den horisontale sammenhæng i overvågningen af landenes

nationale finanspolitikker i forhold til de finanspolitiske regler og i beslutningerne

om håndhævelse af reglerne. EFB kan også komme med forslag til den fremtidige

udvikling af de finanspolitiske regler og deres anvendelse. De skal desuden vurdere

hensigtsmæssigheden af den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som hel-

hed (dvs. om euroområdet som helhed strammer finanspolitikken, lemper finans-

politikken eller holder den neutral) i lyset af konjunkturer, ECB’s pengepolitik mv.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 90 af 101

EFB samarbejder med de nationale finanspolitiske råd (i Danmark har De Økono-

miske Råd rollen som finanspolitisk råd).

3. Formål og indhold

EFB offentliggjorde 10. november 2021 sin rapport for 2021 vedr. implementerin-

gen af EU’s fælles finanspolitiske regler.

Den fokuserer på følgende hovedtemaer:

EU-landenes finanspolitik og makroøkonomiske situation i 2020.

Den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed i 2020.

Implementeringen af de finanspolitiske regler i 2020.

EFB’s anbefalinger til

udviklingen af de finanspolitiske regler fremadrettet.

De nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2020.

EU-landenes finanspolitik og den makroøkonomiske situation i 2020

EFB bemærker i sin rapport, at pandemien medførte den dybeste recession i EU

siden Anden Verdenskrig. EU-landenes BNP faldt i gennemsnit med over 6 pct. i

2020. Som reaktion på krisen gennemførte EU-landene diskretionære finanspoliti-

ske tiltag, der sammen med de automatiske stabilisatorer beløb sig til over 6,5 pct.

af BNP i 2020. EU-landene iværksatte samtidig tiltag med likviditetsstøtte svarende

til ca. 18 pct. af BNP i 2020.

EFB bemærker, at der foruden nationale tiltag også blev iværksat finanspolitiske

initiativer på EU-niveau, herunder særligt

Genopretningsfaciliteten- og instrumentet

(RRF/NGEU) og

EU-instrumentet til finansiel assistance til nationale lønkompensationsord-

ninger mv.

(SURE), ligesom ECB’s lempelige pengepolitik bidrog til at sikre gunstige

finansieringsvilkår og forhindre uro på statsgældsmarkederne.

EFB vurderer, at EU-landenes tiltag har været medvirkende til, at arbejdsløsheden

kun steg med ca. 0,25 pct.-point i EU under krisen. EU-landenes offentlige finanser

blev dog kraftigt forværret under krisen, hvor det gennemsnitlige faktiske under-

skud i EU steg fra 0,5 pct. af BNP i 2019 til 6,9 pct. af BNP i 2020, og i flere EU-

lande oversteg underskuddet på den faktiske saldo 9 pct. af BNP i 2020. De store

faktiske underskud og de drastiske fald i BNP var samtidig medvirkende til store

stigninger i bruttogældens andel af BNP i EU, der steg med mere end 13 pct.-point

til et niveau på over 90 pct. af BNP i 2020. EFB bemærker, at gælden generelt steg

mest i de lande, hvor bruttogælden i forvejen udgjorde den største andel af BNP.

Den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed i 2020

EFB forventede i 2019 en relativt stærk økonomisk vækst i 2020. De advarede i det

lys imod, at euroområdet som helhed på tidspunktet planlagde en moderat finans-

politiske lempelse i 2020, som risikerede at være konjunkturforstærkende. EFB øn-

skede også større fokus på holdbarhedsudfordringer i højgældslande. I 2020 æn-

drede situationen sig dog drastisk med COVID-19-krisen. EFB vurder, at de bety-

delige finanspolitiske lempelser i 2020 generelt var passende i lyset af krisen.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 91 af 101

Implementeringen af de finanspolitiske regler under COVID-krisen

EFB bemærker, at EU-landene i lyset af krisen benyttede de finanspolitiske reglers

fleksibilitet fuldt ud, samt vedtog landespecifikke anbefalinger i 2020, der opfor-

drede landene til at håndtere pandemien og fremme genopretningen med alle mid-

ler.

EFB vurderer, at krisens omfang og natur retfærdiggjorde aktiveringen af den ge-

nerelle undtagelsesklausul om særlig fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten i rela-

tion til alvorlige økonomiske tilbageslag i EU/euroområdet. EFB finder dog sam-

tidig, at der var uklarhed om, hvad den generelle undtagelsesklausul i praksis betød

for implementeringen af reglerne. Der var desuden udbredt tvivl om, hvornår og

under hvilke omstændigheder klausulen ville blive deaktiveret. EFB nævner, at ak-

tiveringen af klausulen i praksis var medvirkende til, at der ikke blev taget initiativ

til implementering af reglerne i form af tildeling af henstillinger mv.

EFB vurderer, at en række EU-lande allerede havde svage offentlige finanser og

svagt vækstpotentiale forud for krisen, hvilket reducerede deres mulighed for at

håndtere krisen, da den brød ud. De svage offentlige finanser i de pågældende EU-

lande var et resultat af, at de respektive EU-lande ikke havde benyttet opsvinget i

perioden fra 2014 til 2019 til at styrke de offentlige finanser. Herunder peger EFB

på, at mange lande ikke reagerede, da Kommissionen i 2019 påpegede potentielle

afvigelser fra reglerne i relation til en række landes budgetplaner for 2020. På dette

tidspunkt var COVID-19-krisen ikke forudset, og der ventedes en normal økono-

misk situation i 2020.

I 2020 brød 24 lande med de fælles finanspolitiske reglers grænse for det faktiske

underskud på 3 pct. af BNP og 13 lande brød med gældsreglerne om gæld på under

60 pct. af BNP eller passende reduktion af gæld på over 60 pct. af BNP. Som følge

af høj usikkerhed blev der

ikke

stillet forslag om henstillinger om korrektion af

uforholdsmæssigt store underskud (EDP-henstillinger).

Udviklingen af de fælles finanspolitiske regler

EFB’s årsrapport indeholder ligesom

tidligere rapporter forslag til mulige ændringer

af de finanspolitiske regler i EU. Forslagene fra EFB har ikke nogen formel status

og udgør uafhængig inspiration. Kommissionen udsendte i oktober en meddelelse

om de økonomiske og finanspolitiske regler i EU, som blev drøftet på ECOFIN 9.

november 2021, og som vil være grundlaget for en debat om reglerne i den kom-

mende tid. Kommissionen har ikke fremlagt konkrete reformforslag, og der er ikke

truffet beslutning om at ændre reglerne.

EFB foreslår at bibeholde de grundlæggende finanspolitiske regler i Traktaten, dvs.

grænserne på 60 pct. af BNP for ØMU-gælden og 3 pct. af BNP for det faktiske

underskud. EFB nævner i den forbindelse, at 3 pct.-grænsen fortsat bør være sty-

rende for tildelingen af EDP-henstillinger. EFB finder dog, at andre elementer i de

fælles finanspolitiske regler bør reformeres, bl.a. så der fremover benyttes en ud-

giftsregel (dvs. en grænse for et mål for den offentlige udgiftsvækst), der fastsættes

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 92 af 101

ud fra behov for at sikre en passende gældsudvikling, som primær indikator for

finanspolitikken. EFB finder desuden også, at mulighederne for fleksibilitet bør re-

duceres, så der bl.a. kun skal eksistere én undtagelsesklausul i reglerne, samt at

denne kun skal kunne aktiveres pba. uafhængige økonomiske analyser.

EFB finder også, at det er vigtigt at sikre nationale investeringer. EFB forslår i den

forbindelse, at man via EU-budgettet prioriterer midler til nationale investeringer.

EFB nævner, at man med en sådan mekanisme undgår at sløre de finanspolitiske

indikatorer og variable, hvilket vil være konsekvensen, hvis man i stedet forsøger at

fremme visse typer nationale investeringer ved at give dem særbehandling i budget-

reglerne (en såkaldt

golden rule).

De nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2020

De nationale finanspolitiske råd måtte tilpasse deres rolle i lyset af COVID-19. Rå-

dene har således i mange lande haft en mindre rolle end normalt ift. at vurdere

efterlevelsen af formelle grænser for de offentlige finanser, idet reglerne har været

tilpasset pga. krisen. Rådenes opgave er blevet kompliceret den uforudsigelige situ-

ation og den omfattende brug af fleksibilitet i reglerne. Rådene har under krisen

haft en rolle ift. vurderinger af krisetiltag og nogle steder også holdbarhedsanalyser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet

har ikke udtalt sig om EFB’s årsrapport 2021.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EFB-rapporten ventes generelt positivt modtaget af landene som et input til det

løbende arbejde på det finanspolitiske område.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen noterer sig EFB’s rapport.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at EU-landene fører økonomiske politikker,

der sikrer grundlag for vækst, velfærd, beskæftigelse og grøn omstilling, herunder

ved at fremme robuste økonomier, forebygge gældskriser, der kan indvirke negativt

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 93 af 101

på hele EU, samt skabe råderum for at understøtte økonomien under økonomiske

tilbageslag og mulighed for at gennemføre politiske prioriteter i relation til velfærd

og grøn omstilling. Regeringen er åben over for at drøfte forbedringer af reglerne

og deres implementering, der kan fremme de nævnte hensyn.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om EFB’s årsrapport 2021 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaud-

valg. Sagen

om EFB’s årsrapport for 2020

blev forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering forud for ECOFIN 4. november 2020.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 94 af 101

Dagsordenspunkt 10:

Revision af Adfærdskodeksgruppens mandat

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Det er muligt at ECOFIN 7. december 2021 vil drøfte og evt. vedtage en revision af Adfærds-

kodeksgruppens mandat (Code of Conduct Group on Business Taxation - COCG). Grundet

udeståender i forhandlingerne er det uklart, om der kan opnås konsensus.

Som opfølgning på Kommissionens meddelelse om god skatteforvaltning i og uden for EU af 15.

juli 2020 indledte det tyske formandskab i 2. halvår 2020 drøftelser om en revision af Adfærds-

kodeksgruppens mandat.

Det slovenske formandskab har senest 19. november 2021 fremsat forslag til et revideret mandat,

som bl.a. indebærer en udvidelse af adfærdskodeksets anvendelsesområde, således at Gruppen ikke

alene skal vurdere præferentielle skatteordninger (dvs. særordninger, der indebærer lempeligere be-

skatning af nogle selskaber, end hvad der gælder iht. landenes normale skatteregler), men også

andre potentielt skadelige skatteordninger (dvs. generelle ordninger, som kan indvirke negativt på

det indre marked ved at tiltrække aktivitet på bekostning af andre EU-lande, fx nul- eller lav-

skatteordninger) indført eller ændret fra og med 1. januar 2020. Forslaget til en revision af man-

datet indebærer også, at Adfærdskodeksgruppen formelt tilknyttes arbejdet med EU's fælles sort-

liste over skattely, herunder overvågning af tredjelande og opdatering af sortliste og observationsliste,

ligesom forslaget har til hensigt at sikre mere effektive arbejdsmetoder og øget gennemsigtighed i

Gruppens arbejde.

Det er en dansk prioritet at sikre en ambitiøs international indsats til bekæmpelse af skatteund-

dragelse og -undgåelse og fremme god skattepraksis i EU samt i tredjelande. Regeringen har derfor

arbejdet for en ambitiøs opdatering af Adfærdskodeksgruppens mandat, som blandt andet inde-

bærer, at Gruppen også kan undersøge generelle skatteordninger på selskabsskatteområdet, som

potentielt er skadelige for det indre marked, fx fordi de tiltrækker udenlandske investeringer og

aktivitet. Regeringen har derfor i forhandlingerne arbejdet for, at mandatet omfatter alle skatte-

ordninger, uanset hvornår de er indført eller ændret, men vurderer dog, at det aktuelle kompromis

med fokus på skatteordninger indført eller ændret fra og med 1. januar 2020, er en klar forbedring

sammenlignet med det gældende mandat. Det skyldes, at en EU-implementering af OECD-afta-

len af 8. oktober 2021 umiddelbart vurderes at indebære, at en række gældende skatteordninger

revideres, og at disse ordninger således vil kunne undersøges.

Regeringen lægger stor vægt på arbejdet med EU’s fælles sortliste over skattely og støtter,

at Ad-

færdskodeksgruppen formelt kobles til sortlisten over skattely og vurderer, at en styrkelse af man-

datet og en formel kobling til sortlisten kan bidrage positivt til arbejdet med sortlisten.

2. Baggrund

EU-landene vedtog 1. december 1997 ved rådskonklusioner et adfærdskodeks for

erhvervsbeskatning, der indebar, at EU-landene forpligtede sig til at afvikle og ikke

siden indføre nye skatteordninger i strid med kodekset. Hovedkriteriet er, at lan-

dene ikke må have skadelige ordninger, der medfører et betydeligt lavere effektivt

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 95 af 101

beskatningsniveau (fx nulskat) af nogle selskaber sammenlignet med den normale

beskatning i det pågældende EU-land. Adfærdskodekset er ikke juridisk bindende,

men et politisk tilsagn fra EU-landene om at efterleve principperne i kodekset.

Det blev med rådskonklusionerne ligeledes vedtaget, at der skulle nedsættes en ar-

bejdsgruppe, Adfærdskodeksgruppen for Erhvervsbeskatning (Code of Conduct

Group on Business Taxation

–

COCG), der har til formål at overvåge gennemførs-

len af kodekset.

I overensstemmelse hermed vedtog ECOFIN 9. marts 1998 rådskonklusioner, som

etablerer Adfærdskodeksgruppen, som siden løbende har undersøgt, om EU-lan-

dene efterlever princippet om ikke at have skatteordninger i strid med kodekset.

Rådet vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om EU’s

fælles sortliste over

skattely. Rådskonklusionerne indeholdt både en sortliste over lande, som ikke ef-

terlever kriterier om skattegennemsigtighed (dvs. at landene skal efterleve interna-

tionale standarder for informationsudveksling), retfærdig beskatning (dvs. at lan-

dene ikke må have foranstaltninger, der er skadelige iht. EU's Adfærdskodeks) og

implementering af BEPS-minimumsstandarder (dvs. at landene skal opfylde de mi-

nimumsstandarder for selskabsbeskatning, der er enighed om i OECD og G20).

Rådskonklusionerne indeholdt også en observationsliste over de tredjelande, som

ikke efterlever kriterierne, men som i dialogen med Adfærdskodeksgruppen på til-

strækkeligt højt politisk niveau har givet tilsagn om at afvikle skadelige skatteord-

ninger og efterleve samtlige kriterier inden for fastsatte tidsfrister.

Adfærdskodeksgruppen har siden etablering af sortlisten i praksis varetaget arbejdet

med overvågning af tredjelande og løbende opdateringer af EU's fælles sortliste

over skattely. De løbende opdateringer af listerne finder sted to gange årligt, typisk

i februar og oktober. Opdateringen sker på basis af de rådskonklusioner og kriterier,

som EU-landene har vedtaget. Rådet vedtager opdateringen på baggrund af Ad-

færdskodeksgruppens indstilling.

Kommissionen offentliggjorde 15. juli 2020 en meddelelse om

god skatteforvaltning i

og uden for EU.

Af meddelelsen fremgår bl.a., at Kommissionen vil arbejde for en

revision og modernisering af adfærdskodekset for erhvervsbeskatning. Kommissi-

onen anviser i meddelelsen, at kodeksets anvendelsesområde bør udvides fra alene

at vurdere præferentielle skatteordninger (dvs. særordninger, der diskriminerer,

idet de indebærer lempeligere beskatning af nogle selskaber, end hvad der gælder

iht. landenes normale skatteregler) til også at omfatte generelle potentielt skadelige

skatteordninger (dvs. skatteregler, som gælder i landene generelt og derfor ikke er

diskriminerende, men som indebærer lav eller ingen beskatning og dermed kan

indvirke negativt på det indre marked ved at tiltrække udenlandske investeringer).

Udvidelsen af anvendelsesområdet skal sikre, at adfærdskodekset også kan adres-

sere nye udfordringer i EU-landes generelle skattesystemer mhp. at inddæmme ri-

siko for unfair skattekonkurrence. En revision af kodekset vil iht. Kommissionens

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 96 af 101

meddelelse ligeledes skulle bidrage til yderligere gennemsigtighed og effektivitet i

arbejdet.

Arbejdet med en revision af mandatet blev igangsat under tysk formandskab i 2.

halvår 2020. Det lykkedes ikke det tyske formandskab at opnå enighed herom, men

som opfølgning på meddelelsen om

god skatteforvaltning i og uden for EU

handlings-

planen om retfærdig og enkel beskatning

af 15. juli 2020 blev der 27. november 2020

vedtaget rådkonklusioner om det videre arbejde på skatteområdet. Rådskonklusio-

nerne:

•

påpeger vigtigheden af de videre drøftelser af revisionen af Adfærdsko-

deksgruppens mandat.

støtter videre drøftelser af en udvidelse af mandatet, herunder om anven-

delsesområdet skal omfatte generelle, potentielt skadelige skatteordninger

(udover præferentielle skatteordninger).

bekræfter behovet for at drøfte yderligere tilpasninger af mandatet i lyset

af udviklingen i det internationale samarbejde, herunder i OECD.

belyser muligheden for, at der som noget nyt skal indføres en direkte refe-

rence til EU's fælles sortliste over skattely.

Siden har EU-landene på teknisk niveau fulgt op på drøftelserne om en revision af

Adfærdskodeksgruppens mandat. Det slovenske formandskab har senest 19. no-

vember 2021 fremsat forslag til en konkret tekst.

3. Formål og indhold

Det er muligt, at ECOFIN 7. december 2021 vil drøfte og evt. vedtage en revision

af Adfærdskodeksgruppens mandat.

Formålet med revisionen af Adfærdskodeksgruppens mandat er at styrke EU's ar-

bejde med at afvikle skadelig skattekonkurrence, at give Adfærdskodeksgruppen et

tidssvarende mandat til forebyggelse af skadelig skattekonkurrence, at formalisere

gældende praksis fsva. overvågning af tredjelande og de løbende opdateringer af

EU's fælles sortliste over skattely samt at øge gennemsigtigheden i Gruppens ar-

bejde.

Gældende mandat

Adfærdskodeksgruppen skal iht. det gældende mandat, som blev vedtaget 1. decem-

ber 1997, varetage en række opgaver. Således har Gruppen formelt til opgave at:

ii.

iii.

iv.

undersøge præferentielle skatteordninger

sikre, at EU-landene efterlever principperne om

stand stills

roll backs

bekæmpe misbrug af skatteregler

varetage forholdet til tredjelande på selskabsskatteområdet

Adfærdskodeksgruppen har til opgave at undersøge præferentielle skatteordninger

(dvs. ordninger, som diskriminerer, idet beskatningen af nogle selskaber afviger fra

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 97 af 101

den normale beskatning i et land). Gruppens mandat definerer, hvilke ordninger,

som undersøges, samt hvilke kriterier, der afgør, hvorvidt en skatteordning kan vur-

deres som skadelig ved at tiltrække udenlandske investeringer,

jf. boks 1.

Boks 1

EU's adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Hovedkriteriet er, at en ordning kan være skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau

(fx nulskat) af nogle selskaber sammenlignet med den normale beskatning i det pågældende EU-land.

Herudover skal mindst ét af de følgende kriterier være opfyldt for, at en ordning anses for skadelig:

•

den i gives kun til udenlandske selskaber,

den er isoleret fra landets egen økonomi (fx hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede

virksomheder eller kun ifm. transaktioner med udenlandske virksomheder),

•

den kan i gives uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i det pågæl-

dende EU-land,

•

den overholder ikke armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (armslængdeprincippet inde-

bærer, at der skal anvendes priser og vilkår, som kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet

mellem uafhængige parter)

eller

•

den mangler gennemsigtighed (fx som følge af mangel på udveksling af oplysninger med de relevante

andre EU-lande).

Kilde: EU's adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

Adfærdskodeksgruppen skal sikre, at EU-landene efterlever principper om

stand

stills

roll backs.

Principperne indebærer, at EU-landene ikke indfører nye skatte-

ordninger, som er i strid med kodekset (stand

stills),

og afvikler eller ændrer deres

gældende skadelige ordninger, så de skadelige elementer fjernes

(roll backs).

Adfærdskodeksgruppen skal bekæmpe misbrug af skatteregler, hvilket konkret in-

debærer, at der også udarbejdes og offentliggøres retningslinjer for bedste praksis

vedrørende fx beskatning af udbytter, egenkapitalfradrag mv., der potentielt kan

lede til skatteundgåelse. Gruppen skal ligeledes arbejde for administrativ praksis,

som forhindrer lempelig beskatning i et omfang, der kan anses som skadeligt.

Adfærdskodeksgruppen skal varetage forholdet til tredjelande på selskabsskatteom-

rådet. Gruppen er

ikke formelt

koblet til arbejdet med EU's fælles sortliste over skat-

tely, men har siden etablering af sortlisten 5. december 2017 i praksis varetaget ar-

bejdet med monitorering af tredjelande og løbende opdateringer af EU's fælles sort-

liste over skattely.

Det gældende mandat indebærer desuden, at EU-landene:

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 98 af 101

•

forpligtes til at notificere og dermed give hinanden oplysninger om gæl-

dende og planlagte skatteordninger, der falder ind under Gruppens man-

dat. Mandatet giver desuden et EU-land mulighed for at anmode om op-

lysninger om et andet EU-lands skatteordninger.

opfordres til at samarbejde i kampen mod skatteunddragelse og -undgå-

else (blandt andet gennem informationsudveksling) og tilsiger, at princip-

perne om at fjerne skadelige skatteordninger skal efterleves inden for et

så bredt geografisk område som muligt.

Det gældende mandat indebærer slutteligt, at Kommissionen i praksis deltager i Ad-

færdskodeksgruppens møder, men ikke har en formel rolle. Beslutninger i Adfærds-

kodeksgruppen træffes med konsensus blandt EU-landene.

Formandskabets forslag til revision af mandatet

Formandskabet foreslår med sit kompromis af 19. november 2021 at udvide Ad-

færdskodeksgruppens opgaver, således at Gruppen formelt får til opgave at:

ii.

iii.

iv.

undersøge præferentielle og fremadrettet også generelle og potentielt ska-

delige skatteordninger (indført eller ændret

fra og med

1. januar 2020).

sikre, at EU-landene efterlever principperne om

stand stills

roll backs

bekæmpe misbrug af skatteregler

varetage forholdet til tredjelande på selskabsskatteområdet, herunder for-

melt også opgaven med overvågning af tredjelande og de løbende opdate-

ringer af EU's fælles sortliste over skattely.

Forslaget indebærer, at Adfærdskodeksgruppen

–

ud over præferentielle skatteord-

ninger

–

også skal have mulighed for fremadrettet at undersøge

generelle

og potentielt

skadelige skatteordninger, fx nul- og lavskatteordninger, som er indført eller ændret

fra og med

1. januar 2020. Det vurderes i den forbindelse umiddelbart, at EU-landene

ifm. implementering af OECD-aftalen om international beskatning af 8. oktober

2021 vil skulle revidere en række eksisterende skatteordninger, som er indført

før

januar 2020, som Gruppen derfor får mulighed for at undersøge.

Gruppen vil som følge af det udvidede mandat blandt andet kunne undersøge skat-

teordninger med asymmetrisk beskatning (dvs. situationer, hvor det fradrag, som

gives ved indkøb af et aktiv, er højere end den skat, som betales ifm. videresalg af

samme aktiv, og som derfor kan føre til, at man med fordel kan indkøbe aktiver

mhp. direkte videresalg) eller skatteordninger med gentaget anvendelse af en skat-

tefordel for samme udgift (fx fradrag). Ved vurderingen af generelle ordningers ska-

delighed med hensyn til tiltrækning af aktiviteter skal skadeligheden underbygges af

økonomiske data mv. og være i et signifikant omfang.

Revisionen af mandatet lægger desuden op til at formalisere Adfærdskodeksgrup-

pens arbejde med monitorering af tredjelande og opdatering af EU's fælles sortliste

over skattely. En formel kobling til arbejdet med EU's fælles sortliste over skattely

samt en udvidelse af anvendelsesområdet kan betyde en styrkelse af arbejdet og

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 99 af 101

være medvirkende til at bane vejen for, at Adfærdskodeksgruppen også kan under-

søge fx generelle nul- og lavskatteordninger i tredjelande.

Formandskabets forslag til revision af mandatet lægger desuden op til, at Kommis-

sionens rolle i Gruppens arbejde formaliseres, så Kommissionen på lige fod med

EU-lande kan anmode om informationer om et andet EU-lands skatteordninger.

Som en ny procedure foreslås desuden, at EU-lande og Kommissionen kan anmode

om, at en ny skatteordning i et EU-land vurderes og drøftes i Gruppen, hvis det

pågældende EU-land ikke på egen hånd notificerer Gruppen om ordningen. Fsva.

konsensus i Gruppen foreslås der ikke ændringer ift. nuværende mandat, og god-

kendelse af vurderinger, rapporter, retningslinjer osv. vil fortsat ske pba. konsensus

blandt EU-landene uden Kommissionens involvering.

For at øge gennemsigtigheden i Gruppens arbejde indebærer forslaget til en revision

af mandatet, at samtlige vurderinger, rapporter, retningslinjer osv., der godkendes i

Rådet, offentliggøres løbende på Gruppens hjemmeside

, og at Adfærdskodeks-

gruppen desuden kan offentliggøre supplerende dokumenter i det omfang, Grup-

pen vurderer det passende.

Forslaget til revision af mandatet nævner slutteligt, at Adfærdskodeksgruppens

mandat skal revideres, når der foreligger international konsensus om sager eller for-

hold, der vurderes relevant for Gruppens arbejde.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ifm. en revision af Adfærdskodeksgrup-

pens mandat.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

En revision af Adfærdskodeksgruppens mandat vil ikke i sig selv medføre lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

En revision af Adfærdskodeksgruppens mandat har ikke i sig selv statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

En revision af Adfærdskodeksgruppens mandat sendes ikke i ekstern høring, da

konklusionerne ikke medfører ændringer af dansk ret.

https://www.consilium.europa.eu/en/council-eu/preparatory-bodies/code-conduct-group/

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 100 af 101

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke opnået enighed blandt EU-landene på teknisk niveau om revisi-

onen af Adfærdskodeksgruppens mandat, og det er uklart, om der vil kunne opnås

enighed i Rådet.

En gruppe lande støtter en ambitiøs revision af Adfærdskodeksgruppens mandat,

som udvider mandatets anvendelsesområde og giver Adfærdskodeksgruppen mu-

lighed for at undersøge generelle skatteordninger. Denne gruppe af lande støtter

ligeledes, at Kommissionens rolle på de løbende arbejdsgruppemøder formaliseres,

og at Kommissionen formelt får øgede kompetencer og fx kan anmode EU-lande

om oplysninger.

En anden gruppe af lande er omvendt skeptiske og udtrykker forbehold over for

muligheden for, at Adfærdskodeksgruppen også skal kunne undersøge generelle

skatteordninger, herunder med henvisning til øgede administrative byrder. Denne

gruppe af lande har ligeledes italesat, at en formel styrkelse af Kommissionens rolle

og kompetence i arbejdet med adfærdskodekset er modstridende med Gruppens

gældende, ikke juridisk bindende procedurer.

Der drøftes på den baggrund et forslag, som søger at finde en balance mellem de

to landegrupperinger, og som indebærer, at Adfærdskodeksgruppen får mulighed

for at undersøge generelle skatteordninger, som er indført eller ændret fra og med

1. januar 2020.

10. Regeringens generelle holdning

Det er en dansk prioritet at sikre en ambitiøs international indsats til bekæmpelse

af skattely, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Adfærdskodeksgrup-

pens arbejde er et vigtigt led i denne indsats.

Regeringen har derfor arbejdet for en ambitiøs revision af Adfærdskodeksgruppens

mandat, således at Adfærdskodeksgruppens muligheder for at bekæmpe skadelige

skatteordninger styrkes mest muligt.

Fra dansk side finder man det derfor positivt, at kompromisforslaget til en revision

af Adfærdskodeksgruppen mandat indebærer, at mandatet udbredes til at omfatte

generelle skatteordninger. Regeringen har arbejdet for, at mandatet også omfatter

alle generelle skatteordninger, uanset hvornår de er indført eller ændret.

Den samlede vurdering er dog, at kompromisforslaget, som indebærer, at Adfærds-

kodeksgruppen får mulighed for at undersøge generelle skatteordninger, som er

indført eller ændret

fra og med

1. januar 2020, er en klar forbedring sammenlignet

med det gældende mandat. Den umiddelbare vurdering er således, at en lang række

gældende, generelle skatteordninger ventes revideret ifm. EU-implementering af

OECD-aftalen af 8. oktober 2021, og at disse ordninger således vil kunne undersø-

ges.

Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21

Side 101 af 101

Regeringen

lægger stor vægt på arbejdet med EU’s fælles sortliste over skattely uden

for EU og støtter, at Adfærdskodeksgruppen formelt kobles til sortlisten over skat-

tely, som skal være et værktøj, der er så effektivt som muligt til at sikre bedre efter-

levelse af internationale skattestandarder og bedre praksis på skatteområdet også

uden for EU. En styrkelse af mandatet og en formel kobling til sortlisten kan bi-

drage positivt til arbejdet med sortlisten.

Regeringen kan støtte en revision af Adfærdskodeksgruppens mandat på linje med

det aktuelle kompromis, og regeringen lægger vægt på et fremadrettet arbejde i ad-

færdskodeksgruppen, som er i overensstemmelse med regeringens ambitiøse tilgang

til bekæmpelse af skatteunddragelse og -undgåelse i og uden for EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusioner om det videre arbejde på skatteområdet blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg 26. november 2020 forud for ECOFIN 1. december 2020. Der

henvises til samlenotat om Rådskonklusionerne oversendt 18. november 2020.