Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3837 - RIA Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. november 2021

Internationalt kontor

Sani Sogliano

2021-3050-0089

2221213

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 9.-10. december 2021

Side:

3-5

Punkt 1

COVID-19 pandemien

–

Opnåede erfa-

ringer i forhold til de nationale domsto-

les virke og adgangen til retlig prøvelse

af hasteforanstaltninger

Politisk drøftelse

Schengen-pakken

–

Sikring af vores

fælles område: b) Kodeks om EU-politi-

samarbejde

Politisk drøftelse

Schengen-pakken

–

Sikring af vores

fælles område: c) Prüm

Politisk drøftelse

Organiseret kriminalitets infiltrering af

genopretningsinstrumentet ”NextGene-

rationEU”

Politisk drøftelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

6-8

Punkt 2

9-11

Punkt 3

12-13

Punkt 4

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

14-23

Punkt 5

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

(EMRK)

Statusorientering

Forordning om europæiske editions- og

sikringskendelser om elektronisk bevis-

materiale i straffesager

Statusorientering

Oprettelse af Den Europæiske Anklage-

myndighed (EPPO)

Statusorientering

24-32

Punkt 6

33-35

Punkt 7

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Dagsordenpunkt 1: COVID-19 pandemien

–

Opnåede erfaringer i for-

hold til de nationale domstoles virke og adgangen til retlig prøvelse af

hasteforanstaltninger

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. december 2021 med henblik på en politisk drøftelse. Drøftelsen for-

ventes at omhandle de erfaringer, som medlemsstaterne har opnået fra CO-

VID-19-pandemien med afsæt i Kommissionens anden retsstatsrapport af

20. juli 2021. Specifikt forventes drøftelsen at omhandle erfaringer i forhold

til de nationale domstoles virke og adgangen til retlig prøvelse af hastefor-

anstaltninger. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side ser man positivt på drøftel-

sen og støtter generelt Kommissionens indsats for at øge monitorering af

retsstatsforholdene i medlemslandene.

2. Baggrund

Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemslande

lagde EU-Kommissionen i en meddelelse fra juli 2019 (KOM(2019) 343

endelig) op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en retsstats-

rapport. Formålet med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstats-

princippet på tværs af EU’s medlemslande for bedre rettidigt at kunne iden-

tificere problematiske tendenser og dermed forebygge, at de udvikler sig til

deciderede problemer. Forslaget fik bred opbakning blandt medlemslan-

dene.

Den anden årlige retsstatsrapport blev offentliggjort den 20. juli 2021

(KOM(2021) 700 endelig) og redegør for retsstatsforholdene på tværs af EU

samt i de enkelte medlemslande.

Drøftelser af rapporten er en del af den årlige dialog om retsstatsprincippet.

Der blev på rådsmødet for almindelige anliggender (GAC) den 19. oktober

2021 afholdt den årlige horisontale drøftelse af retsstatssituationen på tværs

af EU.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

På GAC-rådsmødet den 18. november 2021 var der lagt op til landespeci-

fikke drøftelser med afsæt i de landespecifikke kapitler i rapporten vedrø-

rende Kroatien, Italien, Cypern, Letland og Litauen.

Drøftelsen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. december

2021 forventes også at tage afsæt i retsstatsrapporten, men i modsætning til

drøftelserne i GAC forventes drøftelsen at gå på de erfaringer, medlemssta-

terne har gjort sig under COVID-19-pandemien i forhold til de nationale

domstoles virke og adgangen til retlig prøvelse af hasteforanstaltninger.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. december 2021 med henblik på en politisk drøftelse. Formandskabet

har på nuværende tidspunkt ikke offentliggjort yderligere om selve indhol-

det af drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til

Kommissionens øgede monitorering af retsstatsforholdene på tværs af EU

og i de enkelte medlemsstater.

Enkelte lande har modsat været mere kritiske over for Kommissionens

øgede monitorering.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side ser man positivt på drøftelsen og støtter generelt Kommissi-

onens indsats for at øge monitorering af retsstatsforholdene i medlemslan-

dene.

Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til

EU’s

grundlæggende værdier, herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterle-

velse af retsstatsprincippet er afgørende for både legitimiteten og effektivi-

teten af samarbejdet mellem EU’s medlemsstater.

Regeringen bakker derfor varmt op om Kommissionens initiativ om løbende

at monitorere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincipperne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Dagsordenpunkt 2: Schengen-pakken

–

Sikring af vores fælles område:

b) Kodeks om EU-politisamarbejde

Nyt notat.

Sagen forventes at være omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. december 2021 med henblik på en politisk drøftelse af Kommissio-

nens forslag til EU-kodeks for politisamarbejde, som forventes fremsat den

1. december 2021. Kommissionen har tidligere oplyst, at forslaget vil have

til formål at strømline og udvikle de forskellige instrumenter for retshån-

dhævelsessamarbejde, herunder relevant EU-lovgivning, Rådets retnings-

linjer og medlemsstaternes praksis fra bilaterale og multilaterale aftaler, i

et sammenhængende og moderne regelsæt, der også omfatter efterforsk-

ningsredskaber. Sagen forventes at være omfattet af retsforbeholdet. Der vil

blive taget stilling til spørgsmålet om nærhedsprincippet og sagens lovgiv-

ningsmæssige og økonomiske konsekvenser, når forslaget er fremsat. Rege-

ringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der sigter på at for-

bedre det europæiske politisamarbejde.

2. Baggrund

Kommissionen forventes den 1. december 2021 at fremsætte forslag til et

EU-kodeks for politisamarbejde. Forslaget har overordnet til formål at

strømline og udvikle de forskellige instrumenter for retshåndhævelsessam-

arbejde, herunder relevant EU-lovgivning, Rådets retningslinjer og med-

lemsstaternes praksis fra bilaterale og multilaterale aftaler, i et sammenhæn-

gende og moderne regelsæt, der også omfatter efterforskningsredskaber.

Forslaget forventes fremsat efter TEUF tredje del, afsnit V. Retsforbeholdet

vil i givet fald finde anvendelse med den konsekvens, at foranstaltningerne

ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

3. Formål og indhold

Formålet med dagsordenspunktet forventes at være en indledende politisk

drøftelse af Kommissionens forslag. Det vides på nuværende tidspunkt ikke,

hvordan drøftelsen vil spille ind i forhandlingerne om det kommende for-

slag.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Der vil blive taget stilling til spørgsmålet om nærhedsprincippet, når Kom-

missionens forslag er fremsat.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til at redegøre for gæl-

dende dansk ret, da det endnu er uvist, hvilke gældende regler forslaget kon-

kret vil have betydning for.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser på nuvæ-

rende tidspunkt. Når Kommissionen har fremsat sit forslag, vil der kunne

tages nærmere stilling til forslagets eventuelle lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser på nuværende

tidspunkt. Når Kommissionen har fremsat sit forslag, vil der kunne tages

nærmere stilling til forslagets eventuelle økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser på nuvæ-

rende tidspunkt. Når Kommissionen har fremsat sit forslag, vil der kunne

tages nærmere stilling til forslagets eventuelle øvrige konsekvenser og be-

skyttelsesniveauet.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen, men medlemsstaterne forventes at være generelt

positivt indstillet over for initiativet.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der sigter på at

forbedre det europæiske politisamarbejde.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Dagsordenpunkt 3: Schengen-pakken

–

Sikring af vores fælles område:

c) Prüm

Nyt notat.

Sagen forventes at være omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. december 2021 med henblik på en politisk drøftelse af Kommissio-

nens forslag til retsakt, der skal modernisere den gældende Prüm-ramme,

som fastsætter regler for samarbejde mellem medlemsstaternes

retshåndhævende myndigheder, navnlig med hensyn til udveksling af

fingeraftryk og DNA i de nationale databaser. Forslaget forventes fremsat

den 1. december 2021. Kommissionen har tidligere oplyst, at forslaget vil

have til formål at øge effektiviteten af strafferetlige efterforskninger og

styrke den automatiserede udveksling af oplysninger om kriminelle med

henblik på at imødekomme de retshåndhævende myndigheders operatio-

nelle behov. Sagen forventes at være omfattet af retsforbeholdet. Der vil

blive taget stilling til spørgsmålet om nærhedsprincippet og sagens lovgiv-

ningsmæssige og økonomiske konsekvenser, når forslaget er fremsat. Rege-

ringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der sigter på at for-

bedre det europæiske politisamarbejde.

2. Baggrund

Kommissionen forventes den 1. december 2021 at fremsætte forslag til en

retsakt, der skal modernisere den gældende Prüm-ramme, som fastsætter

regler for samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder, navnlig med hensyn til udveksling af fingeraftryk og DNA i

de nationale databaser.

Kommissionen har tidligere oplyst, at forslaget vil have til formål at øge

effektiviteten af strafferetlige efterforskninger og styrke den automatiserede

udveksling af oplysninger om kriminelle med henblik på at imødekomme

de retshåndhævende myndigheders operationelle behov i overensstemmelse

med de grundlæggende rettigheder og kravene om nødvendighed og propor-

tionalitet. Nærmere om det konkrete indhold af forslaget kan det oplyses, at

Kommissionen lægger op til at se på behovet for at tilføje yderligere data-

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

kategorier, der er relevante for strafferetlige efterforskninger, såsom ansigts-

billeder, kørekort, politiregistre og balistik, samt om Europol bør tilføjes

som partner.

Forslaget forventes fremsat efter TEUF tredje del, afsnit V. Retsforbeholdet

vil i givet fald finde anvendelse med den konsekvens, at foranstaltningerne

ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

3. Formål og indhold

Formålet med dagsordenspunktet forventes at være en indledende politisk

drøftelse af Kommissionens forslag. Det vides på nuværende tidspunkt ikke,

hvordan drøftelsen vil spille ind i forhandlingerne om det kommende for-

slag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Der vil blive taget stilling til spørgsmålet om nærhedsprincippet, når Kom-

missionens forslag er fremsat.

6. Gældende dansk ret

Prüm-rammen refererer til to rådsafgørelser fra 2008 (Rådets afgørelser

2008/615/RIA og 2008/616/RIA), som giver medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheder mulighed for at søge efter DNA og fingeraftryk i for-

bindelse med deres efterforskning i andre medlemsstaters databaser på et

hit-no-hit-grundlag gennem bilaterale forbindelser og for at søge efter op-

lysninger i køretøjsregistre.

Idet de to rådsafgørelser er vedtaget før Lissabontraktatens ikrafttræden den

1. december 2009, er rådsafgørelserne i dag bindende for og finder anven-

delse i Danmark. Som anført ovenfor forventes det kommende forslag at

være omfattet af retsforbeholdet. De nærmere konsekvenser for dansk politi,

såfremt dansk politi ikke længere vil kunne deltage i Prüm-samarbejdet, vil

blive afdækket, når forslaget er fremsat.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser på nuvæ-

rende tidspunkt. Når Kommissionen har fremsat sit forslag, vil der kunne

tages nærmere stilling til forslagets eventuelle lovgivningsmæssige konse-

kvenser, herunder om Danmark ikke længere vil kunne deltage i Prüm-sam-

arbejdet, såfremt samarbejdet underlægges en ny retlig ramme i henhold til

TEUF tredje del, afsnit V.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser på nuværende

tidspunkt. Når Kommissionen har fremsat sit forslag, vil der kunne tages

nærmere stilling til forslagets eventuelle økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser på nuvæ-

rende tidspunkt. Når Kommissionen har fremsat sit forslag, vil der kunne

tages nærmere stilling til forslagets eventuelle øvrige konsekvenser og be-

skyttelsesniveauet.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der sigter på at

forbedre det europæiske politisamarbejde.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Dagsordenpunkt 4: Organiseret kriminalitets infiltrering af genopret-

ningsinstrumentet ”NextGenerationEU”

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. december 2021 med henblik på en politisk drøftelse. Det forventes, at

drøftelsen kommer til at vedrøre udfordringer med at forebygge organise-

rede kriminelle gruppers udnyttelse af

EU’s genopretningsmidler. Samtidig

forventes drøftelsen at omhandle, om der skal iværksættes yderligere tiltag,

herunder en mere koordineret EU-indsats, og om der er brug for yderligere

initiativer for at bekæmpe organiserede kriminelle gruppers misbrug af EU-

midler. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærheds-

princippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet

over for at bekæmpe kriminelle gruppers svindel med EU-genopretnings-

midler.

2. Baggrund

Som led i medlemslandenes økonomiske og sociale genopretning efter CO-

VID-19-krisen vedtog EU genopretningsplanen NextGenerationEU

(NGEU). NGEU har et budget på 806,9 milliarder euro, som bl.a. vil blive

uddelt i form af lån og tilskud til støtte af reformer og investeringer i med-

lemslandene. En så stor genopretningsplan risikerer at blive udsat for svin-

del fra kriminelle grupper.

Fra EU’s side er der således et særligt fokus på bekæmpelse af svindel med

midlerne fra genopretningsplanen fra både Den Europæiske Anklagemyn-

dighed (EPPO), Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samar-

bejde (Eurojust), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

og Europol. Senest har Europol bl.a. iværksat Operation Sentinel i samar-

bejde med en række EU-aktører og 19 medlemslande, herunder Danmark.

Operation Sentinel skal tegne risiciene for, hvor truslen er størst mod

NGEU-midler, bl.a. gennem indsamling af oplysninger om tendenser, over-

trædelser, arbejdsmetoder og mistænkte samt finansielle oplysninger.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

3. Formål og indhold

Punktet er på dagsordenen med henblik på en politisk drøftelse. Det forven-

tes, at drøftelsen kommer til at vedrøre udfordringerne med at forebygge

organiserede kriminelle gruppers udnyttelse af EU’s genopretningsmidler.

Samtidig forventes drøftelsen at omhandle, om der skal iværksættes yderli-

gere tiltag, herunder en mere koordineret EU-indsats, og om der er brug for

yderligere initiativer for at bekæmpe organiserede kriminelle gruppers mis-

brug af EU-midler.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser:

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke i sig selv anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at bekæmpe kri-

minelle gruppers svindel med EU-genopretningsmidler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Dagsordenpunkt 5:

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention (EMRK)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. december 2021 med henblik på orientering om status på forhandlin-

gerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion (EMRK). Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positivt stil-

let over for til sin tid at ratificere en traktat om EU’s tiltrædelse

af EMRK.

2. Baggrund

Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK) er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 9.-10. december 2021 med henblik på orientering om sta-

tus for forhandlingerne.

Med Lissabontraktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle tiltræde

EMRK, jf. TEU artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK er dermed en del af

implementeringen af Lissabontraktaten. Med tiltrædelsen vil Den Europæi-

ske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag kunne behandle kla-

ger over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer imidlertid ikke Uni-

onens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-Traktaten. Alle Euro-

parådets 47 medlemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke er medlem

af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU

kan tiltræde EMRK.

Der er endvidere knyttet en protokol til Lissabontraktaten vedrørende TEU

artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten om EU’s tiltræ-

delse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unionens og EU-ret-

tens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser og

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af

ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til

medlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-

ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Den

skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til

EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af

medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes arti-

kel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater har

taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse af

EMRK ikke berører TEUF artikel 344 (hvorefter medlemsstaterne forpligter

sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af EU-

Traktaten og TEUF afgjort på anden måde end fastsat i TEUF).

Sagen blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg for så

vidt angår vedtagelsen af mandat til Kommissionen til at indlede forhand-

linger med Europarådets medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse

af EMRK.

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets

medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-

gerne indledtes i juli måned 2010.

Kommissionen gennemførte de nævnte forhandlinger på baggrund af sit

mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende rettighe-

der mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelsestrakta-

ten er der desuden arbejdet på at udarbejde EU-interne regler af betydning

for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af tiltrædel-

sestraktaten. Dette arbejde er stadig pågående.

På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lykkedes det Kommissionen og

Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltrædel-

sestraktat. Kommissionen anmodede i august 2013 EU-Domstolen om en

udtalelse om, hvorvidt udkastet var foreneligt med TEU og TEUF. I EU-

Domstolens udtalelse af 18. december 2014 tilkendegav Domstolen, at det

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat hverken var foreneligt med TEU

artikel 6, stk. 2, eller den tilknyttede protokol. Domstolen pegede i den for-

bindelse bl.a. på, at traktatudkastet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt om-

fang fastlagde forholdet mellem EU-retten og EMRK.

Den 4. oktober 2019 gav Folketingets Europaudvalget et mandat, der sup-

plerede udvalgets mandatet fra maj 2010, til at støtte, at Kommissionen blev

givet supplerende forhandlingsdirektiver, med det formål at løse de udfor-

dringer, som EU-Domstolen pegede på i sin udtalelse. De supplerende for-

handlingsdirektiver blev vedtaget på rådsmødet den 7.-8. oktober 2019,

hvorefter forhandlingerne med Europarådets medlemsstater om tiltrædelses-

traktaten blev genoptaget i januar 2020. Der blev her nedsat en ad hoc for-

handlingsgruppe bestående af de 47 medlemsstater af Europarådet og en re-

præsentant fra EU-Kommissionen (47+1 gruppen), som på baggrund af det

allerede udførte arbejde skal udforme et

juridisk instrument der sætter linjen

for de nærmere omstændigheder for EU’s tiltrædelse af EMRK, herunder

EU's deltagelse i konventionssystemet og i den sammenhæng undersøge

eventuelle relaterede problemstillinger.

47+1 gruppen afholdt et indledende møde den 22. juni 2020 og har herefter

ca. kvartalsvist afholdt møder. Det seneste møde i 47+1 gruppen blev af-

holdt den 5.-8. oktober 2021, og det næste møde vil finde sted den 7.-10.

december 2021.

Kommissionen deltager i forhandlingerne i 47+1 gruppen på baggrund af sit

mandat og i samråd med FREMP (Working Party on Fundamental Rights,

Citizens Rights and Free Movement of Persons) og RELEX (Working

Party

of Foreign Relations Counsellors).

Der udestår en senere vedtagelse (med enstemmighed) af de interne EU-

regler til gennemførelse af tiltrædelsestraktaten, vedtagelse (med enstem-

mighed) af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde trakta-

ten, samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige Euro-

parådets medlemsstater.

3. Formål og indhold

3.1. Nærmere om hovedelementerne i det foreliggende traktatudkast

Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK, som ar-

bejdet i 47+1 gruppen bygger videre på, indeholder bl.a. følgende hovedele-

menter:

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

3.1.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager mod

medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa

Udkastet til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skal

kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-

stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en klage-

sag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kan af-

give indlæg.

EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat i

tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikke

kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat derved ville

have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en

klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladelse,

som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have tilsidesat

en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kan ændres

ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, at

parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventionen.

3.1.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,

hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulighed

for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overensstem-

melse med de grundlæggende rettigheder, hvis en sådan afgørelse ikke alle-

rede måtte være truffet.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol, skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgørelse

efter en hasteprocedure.

3.1.3.

EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og EU

kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité, når

komitéen udøver sine funktioner i forhold til EMRK. Dog vil EU alene

skulle høres, når der er tale om vedtagelse af rekommandationer og lig-

nende, der berører EMRK-retlige aspekter. Udkastet til tiltrædelsestraktat

indeholder endvidere særlige afstemningsregler i Ministerkomitéen i de kla-

gesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i møderne

i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøver sine

funktioner i forhold til valg af dommere.

3.2. Nærmere om hovedelementerne i EU-Domstolens udtalelse af 18. de-

cember 2014

EU-Domstolens

udtalelse om, hvorvidt udkastet til aftale om EU’s tiltræ-

delse af EMRK er foreneligt med traktaterne, indeholder bl.a. følgende ho-

vedelementer:

Aftaleudkastet griber ifølge EU-Domstolen

ind i EU’s retsordens autonomi,

idet det for det første ikke indeholder bestemmelser, der sikrer en koordina-

tion mellem EMRK’s artikel 53, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte et

højere beskyttelsesniveau end det i konventionen sikrede, og artikel 53 i

EU’s charter om grundlæggende rettigheder, hvorefter EU-Domstolen

har

fastslået, at nationale niveauer af beskyttelse hverken må stride mod chartret

eller mod EU-rettens forrang, enhed og effektivitet.

For det andet sikrer aftaleudkastet efter EU-Domstolens opfattelse ikke, at

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols krav om, at medlemsstater i

visse situationer kontrollerer, hvorvidt EMRK overholdes i en anden med-

lemsstat, ikke vil gribe ind i princippet om gensidig tillid mellem medlems-

staterne.

For det tredje påpeger EU-Domstolen, at aftaleudkastet ikke indeholder be-

stemmelser, der sikrer, at EMRK’s mekanisme (indført ved protokol nr. 16

til EMRK), hvorefter en national ret, der er sidste retsinstans, kan anmode

om en rådgivende udtalelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol, ikke kan medføre omgåelse af EU’s procedure med præjudicielle fore-

læggelser, der ifølge EU-Domstolen udgør kernen i det ved traktaterne ind-

førte domstolssystem.

EU-Domstolen anfører for det fjerde, at det følger af TEUF artikel 344, at

medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolknin-

gen eller anvendelsen af traktaterne afgjort på anden måde end fastsat i trak-

taten, og at afgørelser herom således skal træffes af EU-Domstolen. Idet af-

taleudkastet ikke indeholder bestemmelser, der sikrer, at Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol ikke vil kunne træffe afgørelse i sager, hvor der

rejses sådanne spørgsmål, strider dette mod TEUF artikel 344.

For så vidt angår aftaleudkastets mekanisme for medindklagede, der skal

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

sikre, at der ikke opstår ”huller” for så vidt angår deltagelse, tilregnelse og

håndhævelse i EMRK-systemet, bemærker EU-Domstolen for det femte, at

mekanismen ikke sikrer, at EU’s og EU-rettens

særlige karakteristika beva-

res, bl.a. fordi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i visse situati-

oner har kompetence til at vurdere, om betingelserne for at være medindkla-

get er opfyldt, og således bliver tillagt kompetence til at vurdere kompeten-

cefordelingen

mellem EU og EU’s medlemsstater.

For det sjette bemærker EU-Domstolen i relation til aftaleudkastets meka-

nisme for forudgående inddragelse af EU-Domstolen i sager ved Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor der ved behandlingen af sagen

skal tages stilling til EU-ret, at fremgangsmåden ikke gør det muligt at be-

vare EU’s og EU-rettens

særlige karakteristika, idet vurderingen af behovet

for forudgående inddragelse af EU-Domstolen ligger hos Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, idet EU-Domstolen ikke har kompetence til at

fortolke den afledte EU-ret, men alene gyldigheden i forbindelse med den

forudgående inddragelse, og idet aftaleudkastet ikke sikrer, at EU fuldt ud

og systematisk informeres om sager for Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol.

For det syvende bemærker EU-Domstolen, at den inden for området for den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik alene har kompetence til at kontrollere

overholdelsen af TEUF artikel 40 og prøve lovligheden af visse afgørelser

som omhandlet i TEUF artikel 275, stk. 2. Det nærmere omfang af EU-

Domstolens kompetence på området er endnu ikke fastlagt i praksis, men på

EU-rettens nuværende udviklingstrin er visse vedtagelser på området ikke

omfattet af EU-Domstolens kompetence. Idet aftalen tillægger Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol kompetence på området, hvor EU-

Domstolen ikke har kompetence, overdrages dele af domstolsprøvelsen eks-

klusivt til et for EU eksternt organ, og aftalen griber dermed ind i EU-rettens

særlige karakteristika.

3.3. Supplerende forhandlingsdirektiver

Rådets afgørelse af 4. juni 2010 om Kommissionens mandat til på vegne af

EU at føre forhandlingerne med Europarådets medlemsstater om vilkårene

for EU’s tiltrædelse af EMRK og de dertil knyttede forhandlingsdirektiver

er stadig gældende. Som følge af EU-Domstolens udtalelse var der imidler-

tid et behov for at give Kommissionen supplerende forhandlingsdirektiver.

Rådet blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober

2019 forelagt supplerende forhandlingsdirektiver, med det formål at tage

højde for de elementer i EU-Domstolens udtalelse, der fremgår af punkt 3.2

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

ovenfor.

Rådet gav på rådsmødet den 7.-8. oktober 2019 opbakning til, at forhand-

lingerne om et nyt udkast til en tiltrædelsestraktat blev genoptaget.

3.4. Status for de pågående forhandlinger

De pågående forhandlinger i 47+1 gruppen er inddelt i fire overordnede

dele.

Den første del

vedrører EU’s specifikke mekanismer for klageproceduren

ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder EU’s mulighed

for at tage forbehold efter EMRK artikel 57 i forhold til bestemmelser i

EMRK eller tillægsprotokollerne, og adgangen for EU til at indtræde som

medindstævnet i klagesager. Der er gennem forhandlingerne i 47+1-grup-

pen opnået enighed om en bestemmelse til tiltrædelsestraktaten

om EU’s

mulighed for at tage forbehold efter EMRK artikel 57. Der forhandles fortsat

om konkrete forslag til bestemmelser, der vil kunne indgå i en tiltrædelses-

traktat, bl.a. vedrørende information til EU om sager, hvor EU potentielt kan

blive medindstævnt, og hvordan processen for, at EU indtræder som med-

indstævnt, startes og afsluttes. Samlet set er det denne del af forhandlin-

gerne, der er nået længst.

Den anden del vedrører drøftelse af klageproceduren for så vidt angår mel-

lemstatslige sager, efter EMRK artikel 33, hvorefter medlemsstater kan ind-

bringe påståede brud på EMRK foretaget af en anden medlemsstat. Denne

del omfatter desuden EU-medlemsstaters mulighed for at anmode Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol om at

afgive rådgivende udtalelser

om principielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af EMRK, efter til-

lægsprotokol nr. 16 til EMRK. Ved denne del af forhandlingerne er der li-

geledes fremsat konkrete forslag til, hvordan det sikres, at en EU-medlems-

stats mulighed for at anmode

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

om at afgive en rådgivende udtalelse ikke fører til en omgåelse af kravet om,

at der i visse sager skal forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domsto-

len efter TEUF artikel 267. Der er ligeledes fremsat konkrete forslag til

håndteringen af sager mellem to EU-medlemsstater efter EMRK artikel 33,

herunder proceduren for en tilbagetrækning af sagen fra

Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol,

hvor EU-Domstolen bør foretage en vurdering

af, om sagen falder inden for EU-retten. Det er i relation hertil fra flere lande

blevet problematiseret, hvordan ”blandede sager”, der kun delvist vedrører

EU-retten, skal håndteres.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Den tredje del vedrører det EU-retlige princip om gensidig tillid (mutual

trust)

mellem EU-medlemsstaterne. EU-Kommissionen og 47+1 sekretari-

atet har på de seneste tre møder i 47+1-gruppen fremlagt reviderede forslag

til en bestemmelse i tiltrædelsestraktaten og den dertilhørende forklarende

rapport vedrørende samspillet mellem overholdelse af princippet om gensi-

dig tillid og EU’s tiltrædelse af EMRK.

Forslagene har løbende mødt kritik

fra flere ikke-EU-medlemslande, der ikke ønsker et EU-princip indført i til-

trædelsestraktaten.

Den fjerde del

vedrører EU’s handlinger på området for

fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik, som er ekskluderet fra EU-Domstolens jurisdiktion.

Denne del af forhandlingerne blev sidst drøftet ved mødet i 47+1-gruppen

den 23.-25. marts 2021, hvor der blev fremlagt overordnede temaer, der skal

arbejdes videre med. På baggrund af pågående drøftelser i regi af FREMP

og RELEX forventes EU-Kommissionen under det kommende møde i

47+1-gruppen den 7.-10. december 2021 at præsentere

konkrete forslag til

bestemmelser, der vil kunne indgå i en tiltrædelsestraktat og den tilhørende

forklarende rapport.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Efter TEUF artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Unionens tiltræ-

delse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men EU’s

tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Efter det foreliggende traktatudkast skal EU

–

ligesom Europarådets med-

lemsstater

–

bidrage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være

forbundet med

visse omkostninger, der afholdes over EU’s budget.

Sagen har ikke samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at

EU skal tiltræde EMRK, jf. TEU artikel 6, stk. 2.

Den generelle forventning er herudover, at alle EU-medlemsstater vil være

positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s tiltræ-

delse af EMRK.

Det bemærkes, at Europarådets medlemslande i København-erklæringen fra

april 2018, pkt. 63, har understreget betydningen

af EU’s tiltrædelse til

EMRK som et middel til at understøtte en sammenhængende menneskeret-

tighedsbeskyttelse i Europa. Medlemslandene opfordrer i den forbindelse

EU-institutionerne til at tage de nødvendige skridt med henblik på tiltrædel-

sen, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2, således at processen kan afsluttes

snarest muligt.

Medlemsstaterne har på møder i Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende

rettigheder mv. (FREMP) generelt udtrykt opbakning til, at forhandlingerne

er blevet genoptaget. Der udestår afklaring af en lang række elementer, som

der ikke er enighed om.

10. Regeringens generelle holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere trak-

taten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne

af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-

rådets medlemsstater.

Sagen blev ligeledes forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med

vedtagelse af supplerende forhandlingsmandat den 4. oktober 2019 forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2021.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Dagsordenspunkt 6: Forordning om europæiske editions- og sikrings-

kendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 225 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. december 2021 med henblik på en statusorientering om trilogfor-

handlingerne med Europa-Parlamentet. Rådet vedtog en generel indstilling

til forordningsforslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.

december 2018 og til direktivforslaget på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog en endelig po-

sition til forslagene den 14. december 2020, hvorefter der er pågået trilog-

forhandlinger om forslagene. Forordningsforslaget har overordnet til for-

mål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af lande-

grænser i straffesager. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, og

forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Det vurderes dog umiddelbart, at en vedtagelse af forord-

ningsforslaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte

direktivforslag vil have konsekvenser for Danmark. Det forventes, at man

fra dansk side kan tage statusorienteringen til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af et forslag

til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager samt et forslag til direktiv om harmoniserede

regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af

bevismateriale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU’s

medlemsstater, samt den europæiske efterforskningskendelse. Danmark del-

tager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål om kryp-

tering og e-beviser. Emnet har siden 2015 været drøftet på en række råds-

møder.

Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den ende-

lige ordførerrapport den 14. december 2020.

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 10. februar

2021.

Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 9.-10. december 2021 med henblik på en statusorientering om

forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige forordningsforslag har været genstand for en

række drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspej-

ler Rådets generelle indstilling til forordningsforslaget, der blev vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. december 2018. Det skal i

den forbindelse understreges, at forslaget aktuelt er under trilogforhandling,

og at der derfor løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag,

der kan afvige fra Rådets generelle indstilling.

Forordningsforslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse og

indfører europæiske kendelser om (1) udlevering og (2) sikring af elektro-

nisk bevismateriale, der er lagret af en tjenesteudbyder, der udbyder sine

tjenester i EU. De to typer kendelser kan kun udstedes i forbindelse med

straffesager, herunder i forbindelse med efterforskning.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Begge typer kendelser vil skulle udstedes eller godkendes af en judiciel

myndighed i en medlemsstat (udstedelsesstaten) og fremsendes ved brug af

en særlig attest direkte til tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsen-

tant, som tjenesteudbyderen

–

i medfør af det samtidigt fremsatte direktiv-

forslag

–

har udpeget med henblik på indsamling af bevismateriale.

Forslaget adskiller sig fra andre retsakter, der bygger på princippet om gen-

sidig anerkendelse, ved, at myndighederne i den medlemsstat, hvor tjene-

steudbyderen er etableret eller repræsenteret (den fuldbyrdende medlems-

stat), som udgangspunkt ikke inddrages, idet kendelsen sendes direkte til

tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsentant.

Myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræ-

senteret, vil kun blive inddraget i særlige tilfælde, eller hvis tjenesteudby-

deren eller repræsentanten ikke efterkommer kendelsen. Der pågår i øjeblik-

ket forhandlinger om indførelsen af en såkaldt ”notifikationsprocedure” i

forordningsforslaget. Notifikationsproceduren indebærer overordnet, at

myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er repræsenteret eller

etableret (fuldbyrdelsesmedlemsstaten), modtager en notifikation om ken-

delsen, når denne fremsendes til tjenesteudbyderen eller dennes retlige re-

præsentant.

Forslaget finder kun anvendelse i grænseoverskridende situationer, det vil

sige i tilfælde, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræsenteret i en

anden medlemsstat end udstedelsesstaten. I de tilfælde, hvor tjenesteyderen

er etableret eller repræsenteret i samme medlemsstat som den udstedende

myndighed, vil sikringen eller udleveringen af bevismaterialet skulle ske

efter nationale regler. Forslaget finder ligeledes anvendelse, hvis tjeneste-

udbyderen ikke er etableret eller repræsenteret i EU, men udbyder tjenester

i EU.

Efter forordningsforslaget skal kendelser således sendes direkte fra en myn-

dighed i en medlemsstat til en tjenesteudbyders retlige repræsentant i en an-

den medlemsstat. En sådan ordning ville rejse spørgsmål i henhold til grund-

loven, hvis forordningen havde virkning for og fandt anvendelse i Danmark.

Det skyldes, at danske myndigheder efter grundloven som udgangspunkt

anses for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden

for det danske territorium (det såkaldte uskrevne grundlovsforbud), herun-

der til at optræde med retligt forbindende virkning direkte over for virksom-

heder og personer i Danmark.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Idet forordningen er omfattet af retsforbeholdet, og dermed ikke finder an-

vendelse i Danmark, vil kendelser efter forordningsforslaget ikke kunne ret-

tes til og fuldbyrdes direkte over for virksomheder etableret i Danmark.

Derimod kan kendelser rettes til sådanne virksomheders retlige repræsen-

tanter, som er udpeget i en anden medlemsstat, ligesom de kan fuldbyrdes,

over for virksomhedens retlige repræsentant, af myndighederne i det pågæl-

dende medlemsland. Sådanne kendelser vil derfor ikke få retlig virkning i

Danmark.

På den baggrund vurderes det, at forordningsforslaget ikke i sin nuværende

form rejser spørgsmål i forhold til grundloven.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om

elektronisk bevismateriale i straffesager behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal

vedtages med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlaments Udvalg for Borgernes Rettigheder

og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den endelige

ordførerrapport den 14. december 2020.

Europa-Parlamentet foreslår bl.a. at sammenlægge forordningsforslaget om

europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i

straffesager med direktivforslaget om harmoniserede regler for udpegning

af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i

straffesager, så der alene lægges op til at vedtage én samlet forordning om

e-beviser.

Europa-Parlamentet lægger endvidere op til at ændre definitionerne på de

typer af data, der er omfattet af forordningsforslaget, herunder foreslås der

bl.a. tre typer af datakategorier (abonnementsdata, trafikdata og indholds-

data) frem for de fire typer af datakategorier (abonnementsdata, adgangs-

data, transaktionsdata og indholdsdata), som fremgår af Kommissionens op-

rindelige forordningsforslag.

Herudover forelåes det bl.a., at forordningsforslaget skal indeholde en

udvidet notifikationsmekanisme i henhold til udstedelsen af europæiske

editions- og sikringskendelser.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Det bemærkes, at trilogforhandlingerne om forslaget blev indledt den 10.

februar 2021, og at det forventes, at der i forbindelse med de kommende

forhandlinger løbende vil blive fremsat kompromisforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende dimension af de

identificerede problemer betyder, at det er nødvendigt med tiltag på EU-

niveau. Kommissionen har bl.a. anført, at de kriminalitetstyper, der findes

elektroniske beviser for, ofte vedrører situationer, hvor den infrastruktur, de

elektroniske beviser lagres på, samt tjenesteudbyderen, der driver infra-

strukturen, er omfattet af en anden national retlig ramme

–

inden eller uden

for EU

–

end den retlige ramme, som ofret og gerningsmanden er omfattet

af. Som følge heraf kan det være meget tidskrævende og vanskeligt for det

kompetente land at få effektiv adgang til elektroniske beviser på tværs af

grænserne uden fælles minimumsregler.

Kommissionen har anført, at medlemsstaterne hver for sig vil have særligt

svært ved at tage højde for den forskelligartede regulering i medlemsstaterne

og ved at forbedre samarbejdet efter den nuværende EU-lovgivning, navnlig

via den europæiske efterforskningskendelse.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange, antallet af berørte politikom-

råder (sikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder proceduremæssige

rettigheder og beskyttelsen af personoplysninger, samt økonomiske aspek-

ter) samt den brede vifte af interessenter vurderer Kommissionen således, at

det er mest hensigtsmæssigt med lovgivning på EU-niveau for at kunne

adressere problemerne.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Danmark har

–

med enkelte undtagelser

–

ikke gennemført særlig lovgiv-

ning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte

i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Dan-

mark kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af rets-

anmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark

og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemføres i

givet fald på grundlag af en analog anvendelse af de relevante bestemmelser

i retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

ransagning, beslaglæggelse samt edition, kan imødekommes, hvis det på-

gældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en til-

svarende national strafferetlig efterforskning.

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder endvidere en række særlige regler og procedurer for rets-

hjælp til andre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse straffe-

retlige afgørelser.

Princippet i reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om retshjælp

fremsendes mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne.

Der findes ikke regler om fremsendelse af kendelser om udlevering af be-

vismateriale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af lande-

grænserne.

Forslaget supplerer således de eksisterende regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater.

7. Konsekvenser

Forordningsforslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82,

stk. 1. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget,

ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller

øvrige konsekvenser for Danmark.

Det bemærkes imidlertid, at forordningsforslaget skal ses i sammenhæng

med det samtidig fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet af retsfor-

beholdet, hvorfor det umiddelbart vurderes, at en vedtagelse af forordnings-

forslaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direk-

tivforslag vil have konsekvenser for Danmark, herunder for erhvervslivet.

Danmarks stilling i relation til forordningsforslaget er i øjeblikket ved at

blive nærmere afdækket i samarbejde med Kommissionen i lyset af Dan-

marks tilknytning til direktivforslaget. De mulige konsekvenser af forord-

ningsforslaget vil på baggrund af resultatet af denne undersøgelse kunne

fastlægges nærmere.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettighe-

der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for Men-

neskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Domstols-

styrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-

slaget.

IT-Politisk forening, Erhvervsstyrelsen, Dansk Erhverv og Advokatrådet

har afgivet høringssvar med bemærkninger til forslaget.

IT-Politisk forening har bl.a. anført, at det er et grundlæggende problem ved

forordningsforslaget, at det giver myndigheder mulighed for at operere di-

rekte i andre EU-lande, ved at udstede bindende editionskendelser til tjene-

steudbydere, uden at involvere myndighederne i modtagerlandet. Med for-

ordningsforslaget overlades det dermed til private tjenesteudbydere at værne

om borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder.

Dansk Erhverv har bl.a. anført, at der på tværs af grænser er behov for en ny

måde at behandle og fremskaffe elektronisk bevismateriale i straffesager -

forudsat at det ikke går ud over tjenesteudbyderes mulighed for at beskytte

brugernes data. Imidlertid ses der med bekymring på den situation, at Dan-

mark står uden for de retslige instrumenter introduceret i forordningsforsla-

get. På den baggrund opfordrer Dansk Erhverv bl.a. til en analyse af even-

tuelle modstridende forpligtelser samt en mulig justering af dansk lovgiv-

ning med henblik på at sikre overensstemmelse med forordningen.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at en vedtagelse af forordningsforslaget

sammenholdt med en vedtagelse af direktivforslaget kan medføre admini-

strative byrder for erhvervslivet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forordningsforslaget har været genstand for en række drøftelser på arbejds-

gruppeniveau i forbindelse med trilogforhandlingerne med Europa-Parla-

mentet, men der er endnu ikke opnået enighed om en fælles tilgang mellem

Rådet og Parlamentet.

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning på rådsmødet den 9.-10. december 2021.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Fra dansk side er man umiddelbart overordnet positivt indstillet over for

forslaget, der har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager.

Det bemærkes dog, at Danmark, som følge af retsforbeholdet, ikke vil del-

tage i en kommende vedtagelse af forordningsforslaget, som derfor ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Som følge af det samtidigt fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet

af retsforbeholdet, vil forslagene dog kunne medføre visse konsekvenser for

Danmark, jf. pkt. 7. I forbindelse med de aktuelle trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet vil man fra dansk side derfor fortsat være opmærksom

på, hvilken betydning forslaget vil have for Danmark, herunder for danske

myndigheder, forbrugere og tjenesteudbydere, samt for det fremtidige sam-

arbejde med de øvrige medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forordningsforslaget har sammen med det samtidigt fremsatte direktivfor-

slag senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.

marts 2019 med henblik på forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019.

Forordningsforslaget blev forelagt til orientering sammen med direktivfor-

slaget forud for den uformelle videokonference for justitsministre den 2. de-

cember 2020 under dagsordenspunktet ”Retlige aspekter af terrorbekæm-

pelse: c) Digitalt samarbejde”.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Folketingets Europaudvalg fik forud for den uformelle videokonference for

justitsministre den 11. marts 2021 tilsendt et samlenotat om forordningen,

som var sat på dagsordenen for videokonferencen med henblik på en status-

orientering. Inden forelæggelsen for Folketingets Europaudvalg blev punk-

tet dog efterfølgende taget af dagsordenen for den uformelle videokonfe-

rence.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

Dagsordenspunkt 7: Oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndig-

hed (EPPO)

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. december 2021 med henblik på en status over gennemførelsen af for-

ordningen om Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Sagen er om-

fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-

vant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til

efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i TEUF artikel 86 et for-

ordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO). Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 12.-13. oktober 2017. Det er på nuværende tidspunkt alene 22

medlemsstater, som deltager i samarbejdet om EPPO som led i et såkaldt

forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på RIA-rådsmø-

derne, hvor spørgsmålet om fremdrift i implementeringen og udpegelsen af

en europæisk chefanklager har været tilbagevendende punkter. På rådsmø-

det den 7.-8. oktober 2019 blev den nye europæiske chefanklager, Laura

Codruţa Kövesi (Rumænien),

udpeget. EPPO indledte den 1. juni 2021 sit

arbejde.

Under rådsmødet den 7.-8. oktober 2021 blev medlemsstaterne orienteret

om status på etableringen af EPPO, herunder i forhold til samarbejdet med

tredjelande og ikke-deltagende medlemsstater. Det er umiddelbart forvent-

ningen, at statusorienteringen under rådsmødet den 9.-10. december 2021

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

bl.a. vil angå status på medlemsstaternes arbejde med at udpege europæiske

delegerede anklagere.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet er at give en statusopdatering på oprettelsen af EPPO.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 86 og er således om-

fattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har af samme årsag ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 18. februar 2020

–

ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at

sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-

myndighed og EPPO.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21, justitsdelen

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober

2021.