Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3837 - RIA Bilag 3
Offentligt

Samlenotat

vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort, der be-

handles på indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 9. december 2021

9. Schengenpakken

–

sikring af vores fælles område. S. 2

a) Forslag til revision af Schengengrænsekodeks

KOM dokument foreligger ikke

= politisk drøftelse

10. Rådets forordning om Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen. S. 6

KOM dokument

COM(2021) 278 final

= Generel indstilling/fremskridtsrapport

11. Konklusioner vedr. opfyldelsen af de nødvendige betingelser for den fulde anvendelse

af Schengenreglerne i Kroatien. S. 12

KOM dokument foreligger ikke

= godkendelse

12. Implementering af interoperabilitet. S. 16

KOM dokument foreligger ikke

= Orientering fra Kommissionen og eu-LISA

= Udveksling af synspunkter

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

9. Schengenpakken

–

sikring af vores fælles område

a) Forslag til revision af Schengengrænsekodeks

KOM dokument foreligger ikke

= politisk drøftelse

Nyt notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengenreglerne

1. Resumé

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til revision af Schengengrænsekodeks den 1.

december 2021. Det nuværende Schengengrænsekodeks indeholder bl.a. reglerne for midlerti-

dig genindførelse af grænsekontrol. Kommissionen har i sin Schengenstrategi fra juni 2021

signalleret, at man ønsker et opgør med den længerevarende midlertidige genindførte grænse-

kontrol i visse medlemsstater. Kommissionens forslag må derfor forventes at indeholde forslag

til revision af de nuværende bestemmelser vedr. midlertidig genindførelse af grænsekontrol.

Det vurderes endvidere, at forslaget vil indeholde nye bestemmelser vedr. håndtering af epide-

mier og instrumentalisering af irregulær migration såvel som udvidede muligheder for politi-

kontroller i grænsenære områder. De nærmære lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-

kvenser af Kommissionens forslag vil skulle vurderes, når forslaget fremsættes. Regeringen

finder det vigtigt, at en revision af Schengengrænsekodeks ikke forhindrer medlemsstater i mid-

lertidigt at genindføre grænsekontrol på baggrund af nationale trusselsvurderinger.

2. Baggrund

Kommissionen udsendte i forlængelse af Migrations- og Asylpagten fra september 2020 den 2.

juni 2021 en meddelelse om en ny Schengenstrategi. Ifølge meddelelsen vil Kommissionen i

fjerde kvartal af 2021 fremlægge forslag til reform af Schengengrænsekodeks. Kommissionen

har i november meddelt, at man forventer at fremlægge forslag den 1. december 2021.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Den nuværende Schengengrænsekodeks har hjemmel i artikel 77, stk. 2, litra e) i traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter personer uanset nationalitet ikke

kontrolleres ved passage af de indre grænser. Betragtningerne til det nuværende grænsekodeks

henviser endvidere til, at i overensstemmelse med artikel 67, stk. 2, i TEUF skal indførelsen af

et område, hvor personer kan bevæge sig frit, understøttes af andre foranstaltninger. En fælles

politik for passage af de ydre grænser, jf. artikel 77, stk. 1, litra b), i TEUF, er en sådan foran-

staltning.

Forslaget til forordning er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne

ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid

udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgø-

relse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Side

2/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af for-

anstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokol-

len er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Dan-

mark, ligesom

de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen ud-

bygger Schengenreglerne, skal Danmark imidlertid i henhold til artikel 4 i protokollen om Dan-

marks stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt Dan-

mark vil gennemføre forordningen i dansk ret.

Såfremt Danmark tilslutter sig forordningen, skabes en mellemstatslig forpligtelse mellem Dan-

mark og de øvrige medlemsstater og associerede Schengenlande, der er bundet af forordningen.

Et forslag til revision af Schengengrænsekodeks vil skulle vedtages efter den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Schengengrænsekodeks indeholder bestemmelser med henblik på at sikre, at personer ikke kon-

trolleres ved passage af de indre grænser mellem EU-medlemsstater og fastsætter regler for

udøvelse af grænsekontrol af personer, der passerer EU-medlemsstaters ydre grænser (jf. artikel

1). Afsnit II i den nuværende forordning vedr. de ydre grænser indeholder bl.a. bestemmelser

om passage af de ydre grænser (artikel 5), grænseovervågning (artikel 13) og nægtelse af ind-

rejse (artikel 14). Afsnit III i den nuværende forordning vedr. de indre grænser indeholder bl.a.

regler om kontrol inden for medlemsstaternes område (artikel 23) og midlertidig genindførelse

af grænsekontrol ved de indre grænser (artikel 25-35).

Midlertidig genindførelse af grænsekontrol

Kommissionens meddelelse om en ny Schengenstrategi anfører, at flere medlemsstater, herun-

der Danmark, har genindført midlertidig grænsekontrol siden 2015. Kommissionen bemærker

i meddelelsen følgende:

”Flygtningekrisen i 2015, der var uden fortilfælde, afslørede mangler i Uni-

onens forvaltning af de ydre grænser og migration, hvilket førte til genindfø-

relse af kontrol ved de indre grænser i en række medlemsstater. Kontrollen

ved de indre grænser blev også genindført som reaktion på den vedvarende

terrortrussel efter en række angreb på europæisk jord. Alt dette har under-

gravet den tillid, der er nødvendig for at opretholde et område uden kontrol

ved de indre grænser.”

Genindførelse af kontrol ved de indre grænser har ifølge Kommissionen ”været et problem i

adskillige år, også længe før Covid-19-pandemien

startede”. Kommissionens

meddelelse frem-

hæver, at flere medlemsstater har haft kontinuerlig kontrol ved de indre grænser siden 2015.

Det har ifølge Kommissionen sat fokus på behovet for øget koordination på EU-niveau med

hensyn til disse kontroller ved de indre grænser for at sikre, at de står i et rimeligt forhold til

formålet. Kommissionen nævner, at man som reaktion i 2017 fremlagde et forslag om ændring

af Schengengrænsekodeks, ”der til trods for behovet for at løse problemet ikke fik tilstrækkelig

støtte til, at forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet

og Rådet fik en positiv udgang”.

Kommissionen bemærker videre, at ”det er af helt afgørende betydning for Den Europæiske

Union som helhed at genoprette Schengen-området som et område uden kontrol ved de indre

Side

3/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

grænser”. Kommissionen

henviser til, at både Europa-Parlamentet

og Det Europæiske Råd ”har

anerkendt dette og opfordret til at genetablere et normalt fungerende Schengenområdet”.

Kommissionen oplyser i meddelelsen, at det nye forslag skal bygge på drøftelser i forbindelse

med forslaget fra 2017, ”navnlig med hensyn til bibeholdelsen af medlemsstaternes mulighed

for at genindføre kontrol ved de indre grænser under fastholdelse af princippet om, at denne

kontrol bør være en sidste udvej, som kun anvendes i tilfælde af trusler.”

Kommissionen meddeler endvidere, at man vil iværksætte en tæt politisk og teknisk dialog med

de medlemsstater, der har langvarige kontrolforanstaltninger ved de indre grænser, med henblik

på at forstå situationen og sammen med disse medlemsstater undersøge mulighederne for spe-

cifikke samarbejdsforanstaltninger med de tilstødende medlemsstater eller øget grænseover-

skridende politisamarbejde. Hvis disse drøftelser bekræfter, at medlemsstaterne forlænger kon-

trolforanstaltningerne ved de indre grænser uforholdsmæssigt længe og uden planer om at æn-

dre kurs, er Kommissionen ifølge meddelelsen parat til at gøre fuld brug af de retlige midler,

den har til sin rådighed.

Det bemærkes, at Generaladvokaten ved EU-Domstolen i oktober 2021 har fremsat forslag til

afgørelse i to forenede sager forelagt af en østrigsk domstol om genindførsel af grænsekontrol.

Forslaget anerkender adgangen for medlemsstater til at genindføre midlertidig grænsekontrol

ved de indre grænser flere på hinanden følgende gange. Forslaget indeholder dog et krav om

skærpet proportionalitet ved flere på hinanden gentagne genindførelser af grænsekontrol ved

en trussel, der ligner en forudgående trussel. Hvis EU-Domstolen er enig i forslaget til det skær-

pede proportionalitetskrav, vil der fremadrettet ved hver genindførelse blive stillet større krav

til grundlaget for en genindførsel. Forslaget til afgørelse er ikke bindende for EU-Domstolen.

Der ventes dom i sagen ultimo 2021 eller primo 2022.

På baggrund af Kommissionens meddelelse om en ny Schengenstrategi og de igangværende

sager ved EU-domstolen forventes Kommissionens nye forslag til revision af Schengengræn-

sekodeks at indeholde ændringer i reglerne for genindførelse af midlertidig grænsekontrol. For-

slaget forventes også at indeholde forslag til justeringer i reglerne om kontrol inden for med-

lemsstaternes område, herunder ved indre grænser og i grænsenære områder.

Epidemihåndtering

Kommissionen understreger i meddelelsen, at erfaringerne med Covid-19 har fremhævet beho-

vet for en stabil ramme for koordination og beslutningstagning ved de ydre grænser og inden

for Schengen i krisesituationer. Kommissionen anfører i den forbindelse, at kapaciteten til at

håndtere fremtidige pandemier eller lignende trusler, der påvirker adskillige eller alle medlems-

stater samtidigt, på fuldt ud koordineret vis vil være udtryk for Schengens robusthed, idet en

medlemsstats handlinger ved en af Unionens fælles ydre grænser eller inden for Schengenom-

rådet kan påvirke adskillige eller alle andre medlemsstater.

Kommissionens forslag til revision af Schengengrænsekodeks må i lyset af meddelelsen om en

ny Schengenstrategi forventes at indeholde forslag til nye regler vedr. håndtering af fremtidige

pandemier eller lignende trusler ud fra erfaringerne med Covid-19.

Instrumentalisering af irregulær migration

Side

4/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

I forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i oktober 2021 og den seneste situation

på grænsen mellem Belarus og især Polen kan Kommissionens forslag også forventes at inde-

holde forslag til nye bestemmelser vedr. håndtering af instrumentalisering af irregulær migra-

tion.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet vil skulle vurderes på baggrund af Kommissionens forslag.

6. Gældende dansk ret

Danmark deltager i Schengen-samarbejdet på mellemstatsligt grundlag, jf. ovenfor om proto-

kollen om Danmarks stilling. Det kommende forslags relation til gældende dansk ret vil skulle

vurderes, når forslaget fremsættes.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser mv. vil skulle vurderes, når forslaget

fremsættes.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 17. novem-

ber 2021. I den anledning har DI bemærket at fri passage over de indre Schengen-grænser er

afgørende for erhvervslivet. DI bemærker yderligere, at medlemsstaternes adgang til midlerti-

dige nationale grænselukninger skal begrænses til et absolut minimum og være begrundet i

aktuelle og alvorlige og kritiske trusler mod samfundet. Endelig finder DI, at grænselukninger

bør være så kortvarige som overhovedet muligt, og bør gennemføres som stikprøvekontrol frem

for 100 % kontrol.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til

sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at en revision af Schengengrænsekodeks ikke forhindrer med-

lemsstater i forsat at kunne genindføre midlertidig grænsekontrol på baggrund af nationale trus-

selsvurderinger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg er dog på møde den 3. juni 2021 blevet orienteret om Kommissio-

nens meddelelse om en ny Schengenstrategi.

Side

5/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

10. Rådets forordning om Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen

KOM dokument

COM(2021) 278 final

= Generel indstilling/fremskridtsrapport

Nyt notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengenreglerne

1. Resumé

Forslaget om en ny evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af medlemsstaternes

anvendelse af Schengenreglerne blev fremsat af Kommissionen den 2. juni 2021 i forbindelse

med Kommissionens meddelelse om en ny Schengenstrategi. Formålet med Schengenevalue-

ringsmekanismen er at opretholde en høj grad af gensidig tillid mellem de deltagende med-

lemsstater og dermed bidrage til et velfungerende Schengenområde ved at sikre, at medlems-

staterne anvender Schengenreglerne effektivt. Med forslaget ophæves og erstattes forordning

(EU) nr. 1053/2013, som fastsætter reglerne for den nuværende evalueringsmekanisme. For-

slaget sigter for det første på at øge mekanismens strategiske fokus og sikre en mere hensigts-

mæssig anvendelse af de forskellige evalueringsværktøjer ved bl.a. at fjerne en forhåndsbestemt

liste over politikområder og forlænge evalueringscyklussen fra 5 til 7 år. For det andet forenk-

ler forslaget nuværende procedurer ved bl.a. at fokusere på Rådets godkendelse af henstillinger

på tematiske evalueringer, førstegangsevalueringer og tilfælde af alvorlige mangler. For det

tredje medfører forslaget et styrket fokus på grundlæggende rettigheder, herunder gennem øget

inddragelse af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder og anvendelse af dokumentation

fra bl.a. ikke-statslige organisationer. For det fjerde har forslaget til formål at optimere delta-

gelsen af medlemsstaternes eksperter og samarbejdet med EU-organer, -kontorer og -agentu-

rer, bl.a. gennem oprettelse af en pulje af eksperter, hvortil medlemsstaterne har pligt til at

bidrage. Evaluering af gennemførelsen af Schengenreglerne er ikke reguleret i dansk lovgiv-

ning, og forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen er overordnet positiv over for en styrkelse af Schengenevalueringsmekanismen, idet

det vurderes væsentligt, at balancen mellem Rådet og Kommissionen bevares.

2. Baggrund

Kommissionen udsendte i forlængelse af Migrations- og Asylpagten fra september 2020 den 2.

juni 2021 en meddelelse om en ny Schengenstrategi. Sammen med meddelelsen fremsatte

Kommissionen et forslag til en ny forordning om evaluerings- og overvågningsmekanismen til

kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne i medlemsstaterne. Forslaget skal erstatte den nu-

værende evaluerings- og overvågningsmekanisme (forordning (EU) nr. 1053/2013).

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget til forordning er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne

ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid

udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgø-

relse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Side

6/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 70 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF). Forslaget skal vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure, der indebærer, at Rådet

selv vedtager forslaget. Det fastsættes således i artikel 70, at Rådet på forslag af Kommissionen

kan vedtage foranstaltninger om, hvordan medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen

foretager en objektiv og upartisk evaluering af deres myndigheders gennemførelse af Unionens

politikker på området frihed, sikkerhed og retfærdighed.I overensstemmelse med aftale mellem

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er det dog aftalt, at forslag skal forelægges Eu-

ropa-Parlamentet til høring, så der kan tages hensyn til dets udtalelse, inden den endelige tekst

vedtages.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af for-

anstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokol-

len er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Dan-

mark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen ud-

bygger Schengenreglerne, skal Danmark imidlertid i henhold til artikel 4 i protokollen om Dan-

marks stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt Dan-

mark vil gennemføre forordningen i dansk ret.

Såfremt Danmark tilslutter sig forordningen, skabes en mellemstatslig forpligtelse mellem Dan-

mark og de øvrige medlemsstater og associerede Schengenlande, der er bundet af forordningen.

3. Formål og indhold

Schengenevalueringer sker som hovedregel gennem besvarelse af et spørgeskema og efterføl-

gende evalueringsbesøg med deltagelse af eksperter fra andre medlemslande og Kommissionen.

Der kan også gennemføres tematiske evalueringer, fx af medlemslandenes strategier for inte-

greret grænseforvaltning (IBM). På baggrund af evalueringen udarbejdes evalueringsrapporter

og henstillinger, som medlemsstaterne har pligt til at følge op på gennem handleplaner.

Kommissionen foretager evalueringer i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne i medfør

af artikel 70 i TEUF. Denne peer-to-peer-tilgang er ifølge Kommissionens forslag vigtig for at

sikre ansvarlighed, ejerskab af resultater og gensidig tillid.

Evalueringerne sker efter flerårige programmer, som udarbejdes af Kommissionen. Danmark

blev senest evalueret i 2017. Næste evaluering af Danmark er planlagt i efteråret 2022.

Kommissionen fremlagde i 2020 en evaluering af Schengenevalueringerne under det nuvæ-

rende forordning (1053/2013) i perioden 2015-2019. Evalueringen konkluderer, at medlems-

staterne generelt gennemfører Schengenreglerne tilfredsstillende, idet alvorlige mangler er ble-

vet behørigt afhjulpet. Evalueringen viser dog også betydelige mangler, idet evalueringsproces-

sen og opfølgningen på og gennemførelsen af handleplanerne bl.a. tager uforholdsmæssigt lang

tid. Kommissionen bemærker, at mekanismen tilsyneladende ikke skaber tilstrækkelig tillid

mellem medlemsstaterne, eftersom flere medlemsstater har forlænget kontrollen ved de indre

grænser på trods af positive evalueringer og en generel vurdering af, at medlemsstaternes gen-

nemførelse af Schengenreglerne er tilfredsstillende.

Kommissionen anfører i forslaget, at formålet med Schengenevalueringsmekanismen er at op-

retholde en høj grad af gensidig tillid mellem de deltagende medlemsstater og dermed bidrage

Side

7/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

til et velfungerende Schengenområde ved at sikre, at medlemsstaterne anvender Schengenreg-

lerne effektivt. Med forslaget ønsker Kommissionen at sikre, at Schengenevalueringsmekanis-

men forbliver formålstjenstlig, og at dens potentiale kan udnyttes fuldt ud, således at den kan

tilpasses den seneste lovgivningsmæssige udvikling, håndtere nye udfordringer og omfatte nye

medlemsstater, som fuldt ud eller delvis anvender Schengenreglerne.

Kommissionen angiver, at forslaget overordnet har fire primære formål:

1. Øge mekanismens strategiske fokus og sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af de for-

skellige evalueringsværktøjer

Dette skal bl.a. ske ved at fjerne listen i den nuværende forordning over specifikke politikom-

råder, der skal evalueres. Inden for rammerne af den gældende forordning er hver medlemsstat

blevet evalueret på seks politikområder ved hjælp af seks individuelle evalueringer, som resul-

terer i seks evalueringsrapporter og seks sæt henstillinger. De seks politikområder er 1) forvalt-

ning af de ydre grænser, 2) tilbagesendelse, 3) den fælles visumpolitik, 4) politisamarbejde, 5)

Schengeninformationssystemet (SIS) og 6) databeskyttelsesreglerne.

Ved at fjerne listen over politikområder sigter forslaget på at skabe større fleksibilitet, således

at mekanismen bl.a. hurtigt kan tilpasses til Schengenreglernes dynamiske karakter, herunder i

forhold til de nye it-systemer på Schengenområdet i form af bl.a. nyt ind- og udrejsesystem

(EES), nyt system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og interoperabilitet

mellem it-systemerne på Schengenområdet mv.

Forslaget medfører desuden bl.a. et større fokus på risikobaserede evalueringer, ligesom evalu-

eringscyklussen for de flerårige programmer ændres fra fem til syv år. Uanmeldte besøg vil

fremover generelt ikke længere kræve forudgående underretning (24 timer under den nuvæ-

rende forordning). Det skal sikre bedre brug af uanmeldte evalueringer.

2. Afkorte og forenkle procedurerne for at gøre processen mere effektiv og øge fagfællepresset

Kommissionens forslag sigter på at sikre en hurtigere evalueringsproces med klare procedure-

frister. Det skal bl.a. ske ved, at Kommissionen generelt vil vedtage evalueringsrapporter og

henstillinger i én retsakt. Under den nuværende forordning vedtager Kommissionen først eva-

lueringsrapporter, hvorefter Rådet vedtager henstillinger. Kommissionens forslag understreger,

at Rådets fulde inddragelse fortsat sikres i kraft af undersøgelsesproceduren i Schengenudvalget

i Kommissions-regi, hvori alle medlemsstaterne deltager og stemmer om den retsakt, der om-

fatter både evalueringsresultaterne og henstillingerne. Rådet vil herudover også fremover skulle

vedtage henstillinger vedr. tematiske evalueringer, førstegangsevalueringer (når det skal beslut-

tes, om en medlemsstat er rede til at anvende Schengenreglerne fuldt ud eller på et bestemt

område) samt i tilfælde af en alvorlig mangel.

Med forslaget får Rådet en større rolle i opfølgningen på og overvågningen af fremskridt med

disse tilfælde. Navnlig vil Rådet i tilfælde af en alvorlig mangel fastsætte fristerne for gennem-

førelsen af henstillingerne, og Rådet vil angive, hvor hyppigt den pågældende medlemsstat skal

indgive statusrapporter, som skal sendes til både Kommissionen og Rådet. Forslaget indeholder

endvidere styrkede bestemmelser, der fremskynder processen i tilfælde, hvor evalueringerne

påviser en alvorlig mangel. Der indføres fx en hasteprocedure i tilfælde af en alvorlig mangel

for at sikre, at de konstaterede mangler straks afhjælpes.

Side

8/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

Forslaget indeholder samtidigt forenkling af nuværende bestemmelser. Med forslaget stilles der

fx ikke længere krav om, at evalueringsrapporterne skal behandles som dokumenter, der er

klassificeret som fortrolige. Medlemsstaterne bevarer dog muligheden om at anmode om, at de

klassificeres. Ligeledes vil opfølgningsrapporter på implementering af henstillinger gennem

handleplanerne fremover skulle fremsendes hver sjette måned i stedet for som i dag hver tredje

måned.

3. Styrke evalueringen af, hvorvidt de grundlæggende rettigheder overholdes i forbindelse med

Schengenreglerne.

Forslaget indebærer yderligere styrkelse af evalueringen af overholdelsen af grundlæggende

rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af Schengenreglerne. Det sker fx i form af øget

indgivelse af risikoanalyser fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettighe-

der og anvendelse af dokumentation fra tredjeparter, herunder uafhængige myndigheder, ikke-

statslige organisationer og internationale organisationer.

4. Optimere deltagelsen af medlemsstaternes eksperter og samarbejdet med EU-organer, -kon-

torer og -agenturer

Med forslaget oprettes en pulje af eksperter. Under den nuværende forordning udpeges eksper-

ter forud for hver evaluering. Det har vist sig tidskrævende, og medlemsstaterne er ikke altid

været i stand til at udpege tilstrækkeligt mange kvalificerede eksperter. Der har således været

vedvarende mangel på eksperter på bestemte politikområder. Kommissionen lægger derfor op

til at erstatte det nuværende system med en ny pulje, hvor medlemsstaterne hvert år skal udpege

mindst én ekspert pr. politikområde, som skal fastlægges i de kommende flerårige evaluerings-

programmer og sikre, at de står til rådighed.

Forslaget indeholder endvidere en styrkelse af samarbejdet med Frontex, Det Europæiske

Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed,

Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), Europol, Den Europæiske Unions Agentur for Grund-

læggende Rettigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Det fastsættes i

forslaget, at samarbejdet skal være gensidigt, således at alle disse agenturer og organer også

kan drage nytte af de oplysninger, der indsamles i løbet af evalueringsprocessen. Kommissio-

nen vil også kunne indhente flere forskellige typer oplysninger og risikoanalyseprodukter fra

ovenstående organer og agenturer.

Forslaget øger også synergien med andre evaluerings- og overvågningsmekanismer, der gen-

nemføres af EU-agenturer og -organer, herunder fx Frontex' årlige sårbarhedsvurderinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at evalueringen af den nuværende forordning i 2020 har be-

kræftet, at der er behov en mekanisme på EU-plan. Kommissionen finder, at EU-merværdien

af mekanismen først og fremmes skyldes, at Kommissionen og medlemsstaterne har et fælles

ansvar. Kommissionen fremhæver, at evalueringer på EU-plan kan sikre rettidig konstatering

af fejl, der skyldes manglende symmetri i gennemførelsen af Schengenreglerne, forskelle og

ukorrekt gennemførelse af Schengenreglerne, som kan udgøre en risiko for Schengenområdets

Side

9/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

integritet. Endvidere finder Kommissionen, at inddragelsen af andre medlemsstater i evaluerin-

gen af de enkelte lande gennem såkaldt fagfællepres (peer-to-peer) på EU-niveau skaber det

nødvendige incitament til at sikre, at medlemsstaterne hurtigt afhjælper mangler, især i tilfælde

af alvorlige mangler.

Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet

og kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens betragtninger. Regeringen er således enig

i, at en yderligere styrkelse af Schengenevalueringssystemet alene kan opnås ved, at der på EU-

niveau fastsættes nærmere regler herom.

6. Gældende dansk ret

Evaluering af gennemførelsen af Schengenreglerne i de lande, som deltager i Schengensamar-

bejdet, er ikke reguleret i dansk lovgivning. Forslaget giver på den baggrund ikke anledning til

at redegøre nærmere for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen angiver, at det koster Kommissionen ca. 15 mio. kr. (2 mio. EUR) årligt at

drive mekanismen. Udgiftsniveauet ventes at forblive uændret, og forslaget forventes ikke at

kræve ekstra menneskelige eller finansielle ressourcer ud over dem, der allerede er tildelt Kom-

missionen. Danmark finansierer

ca. 2 pct. af EU’s

budget. Dette skyldes primært den række

ændringer, som reducerer Kommissionens administrative byrde, og de bestemmelser, som gør

det muligt at foretage mere målrettede evalueringer med mindre hold.

Det fremhæves i betragtningerne til forslaget, at de operationelle omkostninger i forbindelse

med evaluerings- og overvågningsaktiviteterne (rejser, indlogering og underhold) afholdes over

Unionens budget, hvortil Danmark finansierer 2 pct. Det fremhæves endvidere, at dagpenge til

nationale eksperter, der deltager i evaluerings- og overvågningsmissioner, og personaleudgif-

terne til dem, der erstatter disse eksperter under deres fravær, kan dækkes via medlemsstaternes

nationale programmer inden for rammerne af de relevante EU-fonde. For Danmarks vedkom-

mende vil det sige, at et nyt program under det finansielle instrument for grænser og visum

(BMVI) eventuelt vil kunne dække disse omkostninger. Der er imidlertid ikke med forslaget

lagt op til, at fondsmidlerne skal dække de generelle omkostninger forbundet med løbende at

kunne stille tilstrækkeligt kvalificerede eksperter til rådighed.

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser i øvrigt.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 17. novem-

ber 2021 forud for rådsmødet den 9.-10. december 2021.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til

sagen.

Side

10/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for en styrkelse af Schengenevalueringsmekanismen,

hvilket vil forbedre Schengensamarbejdet. Det er væsentligt, at balancen mellem Kommissio-

nen og Rådets kompetencer bevares.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Der er oversendt Grund-

og nærhedsnotat d. 10. september 2021.

Folketingets Europaudvalg er på møde den 3. juni 2021 blevet orienteret om Kommissionens

meddelelse om en ny Schengenstrategi, herunder at Kommissionen i den forbindelse har ved-

taget et forslag til ændring af forordningen om Schengenevalueringsmekanismen.

Side

11/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

11. Konklusioner vedr. opfyldelsen af de nødvendige betingelser for den fulde anvendelse

af Schengenreglerne i Kroatien

KOM dokument foreligger ikke

= Godkendelse

Nyt notat

1. Resumé

Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner, hvori Rådet konkluderer, at Kro-

atien har opfyldt de nødvendige betingelser for at kunne anvende alle dele af Schengenreglerne,

og at forudsætningerne for, at Rådet i henhold til tiltrædelsesakten kan vedtage en rådsafgø-

relse om at ophæve den interne grænsekontrol ved Kroatiens indre Schengengrænser, dermed

er opfyldt om Kroatiens fulde optagelse i Schengen. Kommissionen vedtog den 22. oktober 2019

en meddelelse, hvori Kommissionen konkluderede, at Kroatien havde opfyldt de nødvendige

betingelser for ophævelse af grænsekontrollen ved Kroatiens indre Schengengrænser. Ifølge

Kommissionen blev dette efterfølgende bekræftet ved et målrettet genbesøg inden for rammerne

af Schengenevaluerings- og monitoreringsmekanismen ved Kroatiens ydre grænser i november

2020. Kommissionen bemærkede i sin meddelelse om ny Schengenstrategi fra juni 2021, at det

nu er på høje tid at følge op på de positive evalueringer og opfordrede Rådet til at tage de

nødvendige skridt for, at Kroatien kan blive indlemmet i området uden kontrol ved medlems-

staternes indre grænser. Regeringen kan støtte vedtagelse af rådskonklusionerne, idet det an-

erkendes, at det under reglerne for Schengenevalueringer er op til Kommissionen at vurdere,

hvorvidt et medlemsland opfylder betingelserne for ophævelsen af grænsekontrollen ved de in-

dre grænser. Det vil kræve en særskilt, efterfølgende beslutning ved enstemmighed i Rådet,

såfremt grænsekontrollen ved Kroatiens indre Schengengrænser på baggrund af Kommissio-

nens vurdering skal ophæves. Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk

ret, nærhedsprincippet og lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Kroatien blev medlem af EU i 2013. Det følger af protokollen til Lissabon-traktaten om Schen-

genreglerne, at Schengenreglerne i forbindelse med forhandlingerne om optagelse af nye med-

lemsstater betragtes som gældende regler, der skal accepteres fuldt ud af alle stater, der søger

om optagelse.

Det følger dog af tiltrædelsesakten for Kroatien fra 2011, at bestemmelserne i Schengengræn-

sekodeks om ophævelse af grænsekontrol ved de indre grænser først finder anvendelse i Kroa-

tien, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante

Schengenevalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for anvendelse af

alle de relevante regler er opfyldt i Kroatien, herunder effektiv anvendelse af alle Schengenreg-

ler i henhold til de vedtagne fælles standarder og grundlæggende principper.

Rådet skal træffe denne afgørelse i henhold til de gældende Schengenprocedurer og under hen-

syntagen til en rapport fra Kommissionen, hvori det bekræftes, at Kroatien fortsat opfylder de

Side

12/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

tilsagn, der er givet i landets tiltrædelsesforhandlinger, og som er relevante for Schengenreg-

lerne. Rådet skal efter høring af Europa-Parlamentet træffe afgørelse med enstemmighed blandt

de af dets medlemmer, der repræsenterer regeringerne i de medlemsstater, hvor bestemmelserne

om ophævelse af grænsekontrol ved de indre grænser allerede er blevet iværksat. Danmark vil

derfor modsat ved vedtagelsen af nye Schengenretsakter

deltage i rådsbeslutningen.

Schengenevalueringer af Kroatien

Den 6. marts 2015 erklærede Kroatien sig parat til at indlede Schengenevalueringsprocessen på

alle relevante områder fra den 1. juli 2015, for at Rådet skulle træffe afgørelse om fuld anven-

delse af Schengenreglerne. Efter Kroatiens erklæring herom blev Schengenevalueringsproces-

sen indledt i 2016, jf. Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 om indførelse af en evaluerings-

og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne.

Schengenevalueringen af Kroatien fandt sted mellem juni 2016-maj 2019. Ved evalueringsbe-

søg kontrollerede hold af eksperter fra Kommissionen og medlemsstaterne Kroatiens anven-

delse af Schengenreglerne på områderne databeskyttelse, politisamarbejde, den fælles visum-

politik, forvaltning af de ydre grænser, tilbagesendelse, Schengeninformationssystemet, skyde-

våben og strafferetligt samarbejde. Under disse evalueringer blev der lagt særlig vægt på over-

holdelsen af de grundlæggende rettigheder og den måde, hvorpå de myndigheder, der anvender

de relevante dele af Schengenreglerne, fungerer. Denne proces mundede ud i en række evalue-

ringsrapporter, som Kommissionen vedtog i perioden mellem 2016-2019, og som indeholdt

resultaterne af besøgene og vurderingerne af disse samt Rådets henstillinger til afhjælpning af

de konstaterede mangler.

Efter Rådets vedtagelse af henstillinger forelagde Kroatien som fastsat i forordning (EU) nr.

1053/2013 Kommissionen og Rådet handlingsplaner med henblik på at afhjælpe de mangler,

der var konstateret i de relevante evalueringsrapporter. Kommissionen bemærkede på baggrund

af Kroatiens afrapportering på sine handleplaner i en officiel meddelelse fra oktober 2019, at

Kommissionens og medlemsstaternes overvågning og Kroatiens opfølgning via handlingspla-

ner har gjort det muligt gradvist at forbedre Kroatiens evne til at opfylde de nødvendige betin-

gelser for anvendelse af alle relevante dele af Schengenreglerne. Kommissionen konkluderede

derfor, at Kroatien har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de nødvendige

betingelser for anvendelse af alle relevante dele af Schengenreglerne er opfyldt. Kommissionen

bemærkede, at Kroatien er nødt til konsekvent at fortsætte indsatsen med at gennemføre alle

igangværende foranstaltninger, navnlig på området forvaltning af de ydre grænser, for at sikre,

at disse betingelser fortsat opfyldes. Kommissionen bekræftede også, at Kroatien fortsat opfyl-

der de tilsagn i tilknytning til Schengenreglerne, som det afgav under tiltrædelsesforhandlin-

gerne. Kommissionen opfordrede på den baggrund i meddelelsen fra oktober 2019 Rådet til at

drøfte denne meddelelse med henblik på at integrere Kroatien i Schengenområdet i overens-

stemmelse med tiltrædelsesakten af 2011, dvs. ophæve grænsekontrol ved Kroatiens indre

Schengengrænser.

Ved forslag fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, finder proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, anvendelse. Det indebærer, at foranstaltninger ikke vil

være bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Såfremt en ny foranstaltning udgør en videreud-

vikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt

Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Side

13/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

3. Formål og indhold

Den 22. september 2020 vedtog rådet en ny henstilling vedr. mangler, der blev fundet ved den

seneste evaluering i maj 2019. Den 25. september 2020 fremlagde Kroatien en ny handleplan

for at adressere manglerne identificeret ved 2019-evalueringsbesøgene, herunder henstillinger

vedr. implementering af henstillinger fra tidligere evalueringsbesøg i 2016 og 2017. Kommis-

sionen gennemførte i november 2020 et såkaldt målrettet verifikationsbesøg for at verificere

opfyldelsen af handleplanen fra 2019. Evalueringsbesøget viste, at Kroatien havde gennemført

langt størsteparten af henstillingerne fra tidligere evalueringsbesøg, om end der fortsat var om-

råder med behov for yderligere forbedringer. Det blev konkluderet, at en henstilling omhand-

lende den korrekte implementering af art. 14 i Eurodac-forordningen ikke var gennemført i

forhold til korrekt fingeraftryksregistrering af irregulære migranter, som ulovligt krydser Kro-

atiens grænser.

Kommissionen har efterfølgende oplyst, at Kroatien efter evalueringen har leveret yderligere

data i forhold til den manglende implementering af henstillingen om Eurodac, og at en analyse

af disse data har vist, at Kroatien efterfølgende har implementeret henstillingen på tilfredsstil-

lende vis. Kommissionen har derfor givet udtryk for, at man finder, at evalueringsprocessen er

gennemført, idet Kommissionen har opfordret Rådet til at drøfte Kommissionens anbefalinger

fra meddelelsen fra oktober 2019. Kommissionen har formelt lukket den sidste udestående

handleplanen på området for de ydre grænser den 2. februar 2021.

Udkastet til rådskonklusioner konkluderer, at Kroatien har opfyldt de nødvendige betingelser

for at kunne anvende alle dele af Schengenreglerne, og at forudsætningerne, for at Rådet der-

med i henhold til tiltrædelsesakten kan vedtage en afgørelse om at ophæve den interne grænse-

kontrol ved Kroatiens indre Schengengrænser, dermed er opfyldt.

Det bemærkes, at Kommissionen i sin meddelelse om en ny Schengenstrategi fra juni 2021

fremhævede, at ”for så vidt angår Kroatien vedtog Kommissionen den

22. oktober 2019 en

meddelelse, hvor det blev slået fast, at Kroatien har truffet de foranstaltninger, der er behov for

at sikre, at de nødvendige betingelser for anvendelsen af Schengenreglerne er opfyldt, hvilket

efterfølgende blev bekræftet ved et målrettet

genbesøg ved Kroatiens ydre grænser.” Kommis-

sionen bemærker i meddelelsen, at det nu er på høje tid at følge op på disse positive evaluerin-

ger, og opfordrede derfor Rådet til at tage de nødvendige skridt for, at Kroatien (og Bulgarien

og Rumænien) kan blive indlemmet i området uden kontrol ved medlemsstaternes indre græn-

ser. Disse medlemsstater gennemfører ifølge Kommissionen på effektiv vis de fleste af Schen-

genreglerne, men de nyder ikke de fulde fordele, der følger med det at være del af Schengen-

området, og det skal der rettes op på.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådet skal i henhold til Kroatiens tiltrædelsesakt træffe beslutning om ophævelse af grænse-

kontrol ved Kroatiens indre Schengengrænser efter høring af Europa-Parlamentet. Det fremgår

af Europa-Parlamentets årlige rapport om Schengenområdet fra juli 2021, at Europa-Parlamen-

tet står parat til, når Rådet hører Europa-Parlamentet i henhold til tiltrædelsesakten, at udtrykke

sin holdning om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien.

Side

14/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været i høring Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) den 17.

november 2021.

Dansk Flygtningehjælp har i den anledning bemærket, at det fremgår af Schengengrænsekodeks

artikel 4, at medlemsstaterne skal handle i fuld overensstemmelse med EU-retten og folkeretten,

herunder den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt Flygtningekon-

ventionen og princippet om non-refoulement. Dansk Flygtningehjælp fremhæver, at Kroatien

derfor bør overholde grundlæggende rettigheder ved Kroatiens ydre Schengengrænser for at

kunne blive indlemmet i området uden kontrol ved medlemsstaternes indre grænser.

Dansk Flygtningehjælp gør i den anledning opmærksom på, at de i kraft af deres tilstedeværelse

ved grænsen til Bosnien-Herzegovina i mere end to år har registreret push-backs ved grænsen

mellem Kroatien og Bosnien-Herzegovina. Endelig gør Dansk Flygtningehjælp opmærksom

på, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol netop har truffet en afgørelse, hvor Kroatien

dømmes for alvorlige menneskerettighedskrænkelser vedrørende en afghansk familie ved den

kroatiske grænse. Dansk Flygtningehjælp opfordrer på den baggrund til en styrket monitore-

ringsmekanisme for at sikre, at grundlæggende rettigheder beskyttes ved EU’s grænser.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det kan ikke udelukkes, at der i forbindelse med vedtagelse af Rådskonklusioner kan blive

stillet spørgsmål til Kroatiens implementering af Eurodac og overholdelse af grundlæggende

rettigheder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte vedtagelse af rådskonklusionerne, idet det anerkendes, at det under reg-

lerne for Schengenevalueringer er op til Kommissionen at vurdere, hvorvidt et EU-medlems-

land opfylder betingelserne for ophævelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser. Regerin-

gen anerkender dermed også, at forudsætningerne for, at Rådet i henhold til tiltrædelsesakten

særskilt og som et efterfølgende skridt kan vedtage en afgørelse om at ophæve den interne

grænsekontrol ved Kroatiens indre Schengengrænser, dermed er opfyldt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt.

Side

15/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

12. Implementering af interoperabilitet

KOM dokument foreligger ikke

= Orientering fra Kommissionen og eu-LISA

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Der forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9. december 2021 at være et

punkt om status på gennemførelse af interoperabilitet (implementering af retsakter vedr. it-

systemer for visum, grænsekontrol og indre sikkerhed). Der forventes en orientering ved Kom-

missionen omkring en mere præcis tidsangivelse for idriftsættelse af EES, ETIAS, det ændrede

SIS og det ændrede VIS samt den samlede løsning for interoperabilitet mellem systemerne, da

de tidligere fastsatte idriftsættelsesdatoer for systemerne ikke forventes at blive mødt

. De nu-

værende datoer er henholdsvis februar 2022 for SIS, maj 2022 for EES, december 2022 for

ETIAS samt udgangen af 2023 for den samlede interoperabilitet mellem systemerne. Danmark

følger EU’s gennemførelsesplaner for interoperabiliteten. Sagen giver ikke

anledning til at re-

degøre for nærhedsprincippet eller retsforbeholdet og giver ikke anledning til at redegøre for

gældende ret samt lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Det forventes, at der vil være et punkt i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) 9. december 2021 om status på gennemførelse af interoperabilitet, og at Kommissionen vil

oplyse om en ny plan for idriftsættelse af EES, ETIAS, det ændrede SIS og det ændrede VIS

samt den samlede interoperabilitet efter det til rådsmødet i oktober 2021 blev oplyst, at de ek-

sisterende frister, først og fremmest ift. idriftsættelsen af EES i maj 2022 ikke ville kunne over-

holdes.

Betegnelsen interoperabilitet dækker over, at medlemslandene, eu-LISA (Det Europæiske

Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed,

Sikkerhed og Retfærdighed) og EU-Kommissionen aktuelt implementerer en række forordnin-

ger om større EU it-systemer på området for visum, grænsekontrol og indre sikkerhed. Imple-

menteringen vedrører EES (et nyt system til elektronisk ind- og udrejsekontrol for Schengen-

området), ETIAS (et nyt system for rejsetilladelser til visumfri tredjelandsstatsborgere forud

for indrejse i Schengenområdet), ændringer til de eksisterende systemer VIS (Visuminformati-

onssystemet) og SIS (Schengeninformationssystemet) samt eventuelt Eurodac (fingeraftryks-

systemet for asylansøgere til understøttelse af Dublin-proceduren) hvis de foreslåede ændringer

vedtages. Endvidere omfatter implementeringen også et nyt system for interoperabilitet (dvs.

samkørsel af oplysninger med henblik på kontrol og verifikation af identitetsoplysninger) mel-

lem EU it-systemerne. Endelig omfatter implementeringen også et nyt system til udveksling af

oplysninger om domstolsafgørelser vedrørende tredjelandsstatsborgere, ECRIS-TCN, som

Danmark ikke deltager i pga. retsforbeholdet.

Tidsplanerne omfatter også implementering af ECRIS-TCN (en europæisk database over domstolsafgørelser vedr. tredje-

landsstatsborgere). Systemet behandles ikke nærmere i dette notat, da Danmark pga. forbeholdet ikke deltager i implemente-

ringen og anvendelsen.

Side

16/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

Kommissionen har sammen med eu-LISA og medlemslandene udarbejdet en samlet overordnet

tidsplan for implementeringen af forordningerne, der tidligst ventes afsluttet ultimo 2023.

Som det første system i planen forventes det reviderede SIS i drift medio februar 2022 efterfulgt

af EES, der efter planen skal være i drift medio maj 2022.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. december 2020 orienterede Kommissionen

om behov for at revidere tidsplanen pga. forsinkelser i implementeringen af EES.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. og 8. juni 2021 gjorde formandsskabet status

for gennemførelsen af tidsplanen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2021 oplyste Kommissionen, at

den fastsatte frist for idriftsættelse af EES (maj 2022) ikke kan overholdes og at Kommissionen

derfor inden næste rådsmøde ville revidere den samlede tidsplan. Kommissionen orienterede

også om, at forsinkelsen ikke forventedes at ændre ved den samlede implementeringsfrist, som

er sat til udgangen af 2023.

Forordningerne om EES, ETIAS, ændringerne til SIS og VIS samt den nye interoperabilitet

udgør en udbygning af Schengen-reglerne.

3. Formål og indhold

Der forventes at være en orientering fra Kommissionen vedrørende status på gennemførelse af

interoperabilitet. Det forventes derudover, at Kommissionen vil præsentere en revideret tids-

plan, der indeholder udskydelse af idriftsættelsen af EES, ETIAS, SIS, men fastholder fristen

for den samlede implementering af alle systemer og interoperabiliteten med udgangen af 2023.

Der er i Danmark etableret et tværministerielt program for en samlet, koordineret udvikling og

gennemførelse af Schengen it-systemerne, på nær ECRIS TCN der er omfattet af forbeholdet.

Programmet omfatter pt. de to retsakter vedrørende EES og ETIAS samt etablering af interope-

rabilitetsløsningen og ændringerne til SIS.

Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet samt Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet med tilhørende institutioner deltager i programmet. Det er forventningen,

at implementeringen af ændringen til VIS snarest vil blive inkluderet i det tværministerielle

program. Såfremt forordningsforslaget om ændring af Eurodac vedtages, forventes dette også

inkluderet i programmet.

Implementering af forordningerne, herunder de tekniske, juridiske og forretningsmæssige

aspekter sker centralt, primært i Kommissionen og it-agenturet eu-LISA og nationalt hos de

berørte myndigheder. Der er tale om en særdeles omfattende og krævende implementering for

såvel medlemslandene som de involverede EU-institutioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Side

17/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Punktet om status på gennemførelse af interoperabilitet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige,

statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen om status for implementering af interoperabilitet er blevet forelagt Specialudvalget for

asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) den 28. september 2021 forud for Rådsmødet den 8.

oktober 2021 samt den 17. november 2021 forud for rådsmødet den 9.-10. december 2021.

DI har i den forbindelse bemærket at det for erhvervslivet (især lufthavne og luftfartsselskaber)

er afgørende, at en ny dato fastlægges så robust som overhovedet muligt. Det anføres yderligere

at en ny dato derfor hellere fastlægges med høj sikkerhedsbuffer frem for en for optimistisk

dato, der så senere skal udskydes. Det anføres desuden, at det efterfølgende bør vurderes om

senere lægning af EES-datoen får betydning for den samlede implementering, altså ultimo

2023.

Endelig noterer DI, at regeringens synspunkt vedr. korrekt og rettidig implementering og på

forsvarlig måde synes at flugte med DI bemærkninger herom.

Sagen om status for implementeringen af EES og ETIAS i konteksten af interoperabilitetsløs-

ningen er desuden forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 18. maj

2021 forud for Rådsmødet den 7-8. juni 2021.

Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde modtog desuden sagen om de to forord-

ninger om interoperabilitet til orientering den 13. november 2020 forud for den uformelle vi-

deokonference for justits- og indenrigsministre i december 2020 samt forud for den uformelle

videokonference for justits- og indenrigsministre den 4.-5. juni 2020. Sagen blev endvidere

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. oktober 2019 forelagt specialud-

valget den 19. september 2019 og forud for rådsmødet den 2.-3. december 2019 forelagt speci-

aludvalget den 13. november 2019. Forslagene til de to forordninger om interoperabilitet blev

desuden forud for vedtagelsen forelagt specialudvalget den 21. februar 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på korrekt og rettidig, men

også forsvarlig implementering af forordningerne. Det er samtidigt forventningen, at de øvrige

medlemsstater vil bakke op pm den reviderede tidsplan, der forventes præsenteret på mødet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig, men også forsvarlig imple-

mentering af forordningerne på såvel EU-plan som i samtlige medlemsstater, da det er af be-

tydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre grænser og migration.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Side

18/19

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 9-10/12-21, integrationsdelen

Sagen om implementering af de to forordninger om interoperabilitet har tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalgt den 2. marts 2018, og den 4. oktober 2019, og den 29. november

2019, den 26. maj 2020, og den 8. december 2020.

Sagen om status for implementering af EES og ETIAS i konteksten af interoperabilitetsløsnin-

gen har været forelagt Europaudvalget til orientering den 3. juni 2021.

Endeligt har sagen om status for implementering af interoperabilitet været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 1. oktober 2021.

Side

19/19