Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 6: Berigtiget samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3837 - RIA Bilag 6
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. december 2021

Internationalt kontor

Sani Sogliano

2021-3050-0089

2237255

Berigtiget samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets

ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 9.-10. december 2021

Side:

2-10

Punkt 6

Forordning om europæiske editions- og

sikringskendelser om elektronisk bevis-

materiale i straffesager

Statusorientering

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 6: Berigtiget samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21 - pkt. 6

Dagsordenspunkt 6: Forordning om europæiske editions- og sikrings-

kendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 225 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. december 2021 med henblik på en statusorientering om trilogfor-

handlingerne med Europa-Parlamentet. Rådet vedtog en generel indstilling

til forordningsforslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.

december 2018 og til direktivforslaget på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog en endelig po-

sition til forslagene den 14. december 2020, hvorefter der er pågået trilog-

forhandlinger om forslagene. Forordningsforslaget har overordnet til for-

mål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af lande-

grænser i straffesager. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, og

forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Det vurderes dog umiddelbart, at en vedtagelse af forord-

ningsforslaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte

direktivforslag vil have konsekvenser for Danmark. Det forventes, at man

fra dansk side kan tage statusorienteringen til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af et forslag

til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager samt et forslag til direktiv om harmoniserede

regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af

bevismateriale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU’s

medlemsstater, samt den europæiske efterforskningskendelse. Danmark del-

tager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 6: Berigtiget samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21 - pkt. 6

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål om kryp-

tering og e-beviser. Emnet har siden 2015 været drøftet på en række råds-

møder.

Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den ende-

lige ordførerrapport den 14. december 2020.

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 10. februar

2021.

Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 9.-10. december 2021 med henblik på en statusorientering om

forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige forordningsforslag har været genstand for en

række drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspej-

ler Rådets generelle indstilling til forordningsforslaget, der blev vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. december 2018. Det skal i

den forbindelse understreges, at forslaget aktuelt er under trilogforhandling,

og at der derfor løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag,

der kan afvige fra Rådets generelle indstilling.

Forordningsforslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse og

indfører europæiske kendelser om (1) udlevering og (2) sikring af elektro-

nisk bevismateriale, der er lagret af en tjenesteudbyder, der udbyder sine

tjenester i EU. De to typer kendelser kan kun udstedes i forbindelse med

straffesager, herunder i forbindelse med efterforskning.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 6: Berigtiget samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21 - pkt. 6

Begge typer kendelser vil skulle udstedes eller godkendes af en judiciel

myndighed i en medlemsstat (udstedelsesstaten) og fremsendes ved brug af

en særlig attest direkte til tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsen-

tant, som tjenesteudbyderen

–

i medfør af det samtidigt fremsatte direktiv-

forslag

–

har udpeget med henblik på indsamling af bevismateriale.

Forslaget adskiller sig fra andre retsakter, der bygger på princippet om gen-

sidig anerkendelse, ved, at myndighederne i den medlemsstat, hvor tjene-

steudbyderen er etableret eller repræsenteret (den fuldbyrdende medlems-

stat), som udgangspunkt ikke inddrages, idet kendelsen sendes direkte til

tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsentant.

Myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræ-

senteret, vil kun blive inddraget i særlige tilfælde, eller hvis tjenesteudby-

deren eller repræsentanten ikke efterkommer kendelsen. Der pågår i øjeblik-

ket forhandlinger om indførelsen af en såkaldt ”notifikationsprocedure” i

forordningsforslaget. Notifikationsproceduren indebærer overordnet, at

myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er repræsenteret eller

etableret (fuldbyrdelsesmedlemsstaten), modtager en notifikation om ken-

delsen, når denne fremsendes til tjenesteudbyderen eller dennes retlige re-

præsentant.

Forslaget finder kun anvendelse i grænseoverskridende situationer, det vil

sige i tilfælde, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræsenteret i en

anden medlemsstat end udstedelsesstaten. I de tilfælde, hvor tjenesteyderen

er etableret eller repræsenteret i samme medlemsstat som den udstedende

myndighed, vil sikringen eller udleveringen af bevismaterialet skulle ske

efter nationale regler. Forslaget finder ligeledes anvendelse, hvis tjeneste-

udbyderen ikke er etableret eller repræsenteret i EU, men udbyder tjenester

i EU.

Efter forordningsforslaget skal kendelser således sendes direkte fra en myn-

dighed i en medlemsstat til en tjenesteudbyders retlige repræsentant i en an-

den medlemsstat. En sådan ordning ville rejse spørgsmål i henhold til grund-

loven, hvis forordningen havde virkning for og fandt anvendelse i Danmark.

Det skyldes, at danske myndigheder efter grundloven som udgangspunkt

anses for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden

for det danske territorium (det såkaldte uskrevne grundlovsforbud), herun-

der til at optræde med retligt forbindende virkning direkte over for virksom-

heder og personer i Danmark.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 6: Berigtiget samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21 - pkt. 6

Idet forordningen er omfattet af retsforbeholdet, og dermed ikke finder an-

vendelse i Danmark, vil kendelser efter forordningsforslaget ikke kunne ret-

tes til og fuldbyrdes direkte over for virksomheder etableret i Danmark.

Derimod kan kendelser rettes til sådanne virksomheders retlige repræsen-

tanter, som er udpeget i en anden medlemsstat, ligesom de kan fuldbyrdes,

over for virksomhedens retlige repræsentant, af myndighederne i det pågæl-

dende medlemsland. Sådanne kendelser vil derfor ikke få retlig virkning i

Danmark.

På den baggrund vurderes det, at forordningsforslaget ikke i sin nuværende

form rejser spørgsmål i forhold til grundloven.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om

elektronisk bevismateriale i straffesager behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal

vedtages med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlaments Udvalg for Borgernes Rettigheder

og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den endelige

ordførerrapport den 14. december 2020.

Europa-Parlamentet foreslår bl.a. at sammenlægge forordningsforslaget om

europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i

straffesager med direktivforslaget om harmoniserede regler for udpegning

af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i

straffesager, så der alene lægges op til at vedtage én samlet forordning om

e-beviser.

Europa-Parlamentet lægger endvidere op til at ændre definitionerne på de

typer af data, der er omfattet af forordningsforslaget, herunder foreslås der

bl.a. tre typer af datakategorier (abonnementsdata, trafikdata og indholds-

data) frem for de fire typer af datakategorier (abonnementsdata, adgangs-

data, transaktionsdata og indholdsdata), som fremgår af Kommissionens op-

rindelige forordningsforslag.

Herudover forelåes det bl.a., at forordningsforslaget skal indeholde en

udvidet notifikationsmekanisme i henhold til udstedelsen af europæiske

editions- og sikringskendelser.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 6: Berigtiget samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21 - pkt. 6

Det bemærkes, at trilogforhandlingerne om forslaget blev indledt den 10.

februar 2021, og at det forventes, at der i forbindelse med de kommende

forhandlinger løbende vil blive fremsat kompromisforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende dimension af de

identificerede problemer betyder, at det er nødvendigt med tiltag på EU-

niveau. Kommissionen har bl.a. anført, at de kriminalitetstyper, der findes

elektroniske beviser for, ofte vedrører situationer, hvor den infrastruktur, de

elektroniske beviser lagres på, samt tjenesteudbyderen, der driver infra-

strukturen, er omfattet af en anden national retlig ramme

–

inden eller uden

for EU

–

end den retlige ramme, som ofret og gerningsmanden er omfattet

af. Som følge heraf kan det være meget tidskrævende og vanskeligt for det

kompetente land at få effektiv adgang til elektroniske beviser på tværs af

grænserne uden fælles minimumsregler.

Kommissionen har anført, at medlemsstaterne hver for sig vil have særligt

svært ved at tage højde for den forskelligartede regulering i medlemsstaterne

og ved at forbedre samarbejdet efter den nuværende EU-lovgivning, navnlig

via den europæiske efterforskningskendelse.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange, antallet af berørte politikom-

råder (sikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder proceduremæssige

rettigheder og beskyttelsen af personoplysninger, samt økonomiske aspek-

ter) samt den brede vifte af interessenter vurderer Kommissionen således, at

det er mest hensigtsmæssigt med lovgivning på EU-niveau for at kunne

adressere problemerne.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Danmark har

–

med enkelte undtagelser

–

ikke gennemført særlig lovgiv-

ning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte

i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Dan-

mark kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af rets-

anmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark

og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemføres i

givet fald på grundlag af en analog anvendelse af de relevante bestemmelser

i retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 6: Berigtiget samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21 - pkt. 6

ransagning, beslaglæggelse samt edition, kan imødekommes, hvis det på-

gældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en til-

svarende national strafferetlig efterforskning.

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder endvidere en række særlige regler og procedurer for rets-

hjælp til andre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse straffe-

retlige afgørelser.

Princippet i reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om retshjælp

fremsendes mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne.

Der findes ikke regler om fremsendelse af kendelser om udlevering af be-

vismateriale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af lande-

grænserne.

Forslaget supplerer således de eksisterende regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater.

7. Konsekvenser

Forordningsforslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82,

stk. 1. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget,

ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller

øvrige konsekvenser for Danmark.

Det bemærkes imidlertid, at forordningsforslaget skal ses i sammenhæng

med det samtidig fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet af retsfor-

beholdet, hvorfor det umiddelbart vurderes, at en vedtagelse af forordnings-

forslaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direk-

tivforslag vil have konsekvenser for Danmark, herunder for erhvervslivet.

Danmarks stilling i relation til forordningsforslaget er i øjeblikket ved at

blive nærmere afdækket i samarbejde med Kommissionen i lyset af Dan-

marks tilknytning til direktivforslaget. De mulige konsekvenser af forord-

ningsforslaget vil på baggrund af resultatet af denne undersøgelse kunne

fastlægges nærmere.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 6: Berigtiget samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21 - pkt. 6

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettighe-

der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for Men-

neskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Domstols-

styrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-

slaget.

IT-Politisk forening, Erhvervsstyrelsen, Dansk Erhverv og Advokatrådet

har afgivet høringssvar med bemærkninger til forslaget.

IT-Politisk forening har bl.a. anført, at det er et grundlæggende problem ved

forordningsforslaget, at det giver myndigheder mulighed for at operere di-

rekte i andre EU-lande, ved at udstede bindende editionskendelser til tjene-

steudbydere, uden at involvere myndighederne i modtagerlandet. Med for-

ordningsforslaget overlades det dermed til private tjenesteudbydere at værne

om borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder.

Dansk Erhverv har bl.a. anført, at der på tværs af grænser er behov for en ny

måde at behandle og fremskaffe elektronisk bevismateriale i straffesager -

forudsat at det ikke går ud over tjenesteudbyderes mulighed for at beskytte

brugernes data. Imidlertid ses der med bekymring på den situation, at Dan-

mark står uden for de retslige instrumenter introduceret i forordningsforsla-

get. På den baggrund opfordrer Dansk Erhverv bl.a. til en analyse af even-

tuelle modstridende forpligtelser samt en mulig justering af dansk lovgiv-

ning med henblik på at sikre overensstemmelse med forordningen.

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 6: Berigtiget samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21 - pkt. 6

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at en vedtagelse af forordningsforslaget

sammenholdt med en vedtagelse af direktivforslaget kan medføre admini-

strative byrder for erhvervslivet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forordningsforslaget har været genstand for en række drøftelser på arbejds-

gruppeniveau i forbindelse med trilogforhandlingerne med Europa-Parla-

mentet, men der er endnu ikke opnået enighed om en fælles tilgang mellem

Rådet og Parlamentet.

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning på rådsmødet den 9.-10. december 2021.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Fra dansk side er man umiddelbart overordnet positivt indstillet over for

forslaget, der har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager.

Det bemærkes dog, at Danmark, som følge af retsforbeholdet, ikke vil del-

tage i en kommende vedtagelse af forordningsforslaget, som derfor ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Som følge af det samtidigt fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet

af retsforbeholdet, vil forslagene dog kunne medføre visse konsekvenser for

Danmark, jf. pkt. 7. I forbindelse med de aktuelle trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet vil man fra dansk side derfor fortsat være opmærksom

på, hvilken betydning forslaget vil have for Danmark, herunder for danske

myndigheder, forbrugere og tjenesteudbydere, samt for det fremtidige sam-

arbejde med de øvrige medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forordningsforslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december

2018, hvor Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget.

Forordningsforslaget blev forelagt til orientering sammen med direktivfor-

slaget forud for den uformelle videokonference for justitsministre den 2. de-

cember 2020 under dagsordenspunktet ”Retlige aspekter af terrorbekæm-

pelse: c) Digitalt samarbejde”.

Folketingets Europaudvalg fik forud for den uformelle videokonference for

justitsministre den 11. marts 2021 tilsendt et samlenotat om forordningen,

Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9. - 10. december 2021 - Bilag 6: Berigtiget samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/12-21 - pkt. 6

som var sat på dagsordenen for videokonferencen med henblik på en status-

orientering. Inden forelæggelsen for Folketingets Europaudvalg blev punk-

tet dog efterfølgende taget af dagsordenen for den uformelle videokonfe-

rence.