Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3841 - miljø Bilag 2
Offentligt

EU og Internationalt

Den 8. december 2021

MIM 101

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2021

________________________________________________________________

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedrørende batte

rier og udtjente batterier, samt ophævelse af direktiv 2006/66/ EF og om ændring For-

ordning (EU) nr. 2019/1020

Fremskridtsrapport

KOM(2020) 798

side 2

3. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomi-

ske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU jordstrategi frem til 2030 – at udnytte

fordelene ved sund jord for mennesker, mad, natur og klima

Udveksling af synspunkter

KOM(2021) 699

side

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedrørende

batterier og udtjente batterier, samt ophævelse af direktiv 2006/66/ EF og om æn-

dring Forordning (EU) nr. 2019/1020

KOM (2020) 798

Revideret version af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2021

Resumé

Med baggrund i Kommissionens Handlingsplan for Batterier, den nye Handlingsplan for Cirkulær Øko-

nomi, den nye Industristrategi for Europa samt endelig Strategien for bæredygtig og smart mobilitet har

Kommissionen fremsat et forslag til forordning som skal gælde for alle batterier i EU. Forordningen har til

formål at understøtte etablering af en europæisk værdikæde for batterier og på sigt opnå cirkularitet i pro-

duktion, samt brug og affaldshåndtering af batterier. Forslaget omfatter alle batterier og stiller både krav

til batteriernes bæredygtighed og performance, herunder krav til nødvendig omhu (due diligence) ved ud-

vinding af råstoffer, opgørelse af CO2-fodaftryk, begrænsning af indhold af farlige stoffer, krav om kvali-

tet, holdbarhed og sikkerhed samt krav om indhold af genanvendt materiale. Desuden stilles der på af-

faldssiden høje indsamlings- og genanvendelsesmål samt mulighed for at renovere og ændre anvendelse på

batterierne, når disse ikke længere kan anvendes til deres oprindelige formål. For at kunne fremme den

cirkulære økonomi er der desuden krav til omfattende dokumentation og information gennem værdikæden,

som skal samles i en informationsplatform oprettet af Kommissionen.

Forslaget vil potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser for den danske miljølovgivning og vurderes

at have konsekvenser for lovgivning inden for erhverv, samt klima-, energi- og forsyningsområdet.

Miljøministeriet er i færd med at foretage en konsekvensvurdering af forslaget. Idet forslaget stadig er un-

der forhandling, kan der løbende komme ændringer, som vil ændre de lovgivningsmæssige og/eller økono-

miske konsekvenser. Foreløbigt anslås forslaget at kunne få væsentlige administrative konsekvenser for

erhvervet.

Forslaget ventes at få en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU alene begrundet i de

skærpede bindende krav til indsamling og genanvendelse af udtjente batterier. Derudover ventes forslaget

at have en positiv virkning på det globale beskyttelsesniveau i form af reducerede CO2-emissioner og et

lavere ressourcetryk på ikke-fornybare ressourcer.

Baggrund

Som et element i udmøntningen af Kommissionens nye handlingsplan for cirkulær økonomi fra marts 2020

har Kommissionen den 10. december 2020 fremlagt ovennævnte Forslag til Europa Parlamentets og Rådets

forordning vedrørende batterier og udtjente batterier, samt ophævelse af direktiv 2006/66/ EF (batteridirek-

tivet) og om ændring af forordning (EU) nr. 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstem-

melse. Forslaget er oversendt til Rådet den 23. december 2020 i en dansk sprogudgave.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 20. december 2021 mhp. drøftelse af en fremskridtsrap-

port.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal derfor vedtages af Rådet med et kvalificeret flertal

efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og Indhold

Kommissionens forslag til en ny batteriforordning har til formål at modernisere EU’s lovgivning om batterier

og er en integreret del af EU’s Grønne Pagt

om at opnå klimaneutralitet i 2050.

https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:b828d165-1c22-11ea-8c1f-01aa75ed71a1.0023.02/DOC_1&for-

mat=PDF

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Forslaget bygger på Kommissionens Handlingsplan for Batterier

, den nye Handlingsplan for Cirkulær Øko-

nomi

, den nye Industristrategi for Europa

samt endelig Strategien for bæredygtig og smart mobilitet

Forordningen samler al lovgivning om batterier i én retsakt og adresserer følgende tre problemområder om-

kring batterier:



Manglende rammebetingelser, der kan bidrage til at fremme investeringer i EU- produktionskapacitet

for bæredygtige batterier.



Et suboptimalt fungerende genanvendelsesmarked, som ikke sikrer et lukket materialekredsløb.



Sociale og miljømæssige risici forbundet med udvinding af råstoffer, anvendelse af farlige stoffer samt

uudnyttet potentiale for at modvirke miljøpåvirkninger i batteriets livscyklus.

Forslaget har således til formål at fremme etablering af en værdikæde for produktion af batterier i EU baseret

på en cirkulær økonomi. Desuden skal det sikres, at de virgine råstoffer, der skal tilføres det cirkulære kreds-

løb for at opnå tilstrækkelig kapacitet, sker på baggrund af sociale-, sikkerheds- og miljømæssige hensyn. For

at opnå dette er der opstillet krav til alle relevante trin af et batteris livscyklus.

Kommissionens forslag vil erstatte det eksisterende direktiv 2006/66/EC om batterier og udtjente batterier.

Forslaget omfatter alle batterier undtagen batterier anvendt ifm. et medlemslands forsvar og batterier, der er

designet til at blive sendt ud i rummet. De batterier, der er omfattet, opdeles i fire kategorier:

Bærbare batterier med en vægt under 5 kg (herunder også batterier til lette elektriske køretøjer, som

ex. elcykler)

Startbatterier til biler med konventionel forbrændingsmotor (også kaldet bilbatterier eller blyakku-

mulatorer)

Traktionsbatterier (batterier til elbiler og andre køretøjer på vejbane) og

Industrielle batterier (som også inkluderer batterier til arbejdskøretøjer samt vand og luftbåren

transport)

Forslagets krav kan opdeles i følgende emner:

Krav om bæredygtig produktion og sikkerhedskrav til batterier

Krav om mærkning og information

Overensstemmelsesprocedurer og -institutioner

Krav til erhvervsdrivende i værdikæden herunder krav om due diligence (nødvendig omhu)

Udvidet producentansvar for indsamling og genanvendelse af batterier

Elektronisk informationsudveksling og batteripas

Fælles markedsovervågning og kontrol af batterier fra ikke-EU-lande

Grønne indkøb

Forslagets krav gælder for alle kategorier af batterier, medmindre andet er nævnt i beskrivelsen. For alle in-

dustrielle batterier og traktionsbatterier forudsættes, at disse er genopladelige.

Krav bæredygtig produktion og sikkerhedskrav til batterier

Forslaget fastsætter begrænsninger af batteriers indhold af farlige stoffer. Batterier må ifølge artikel 6 ikke

indeholde stoffer, der er begrænset i den europæiske kemikalielovgivning, REACH, og herudover stoffer, som

https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:b828d165-1c22-11ea-8c1f-01aa75ed71a1.0023.02/DOC_2&for-

mat=PDF

https://ec.europa.eu/transport/sites/transport/files/3rd-mobility-pack/com20180293-annex2_en.pdf

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0098&from=EN

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0102&from=EN

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0789&from=EN

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

er på bilag 1 til forordningen. På nuværende tidspunkt indeholder bilag 1 kviksølv og cadmium. Fsva. bær-

bare batterier er begrænsningerne af henholdsvis kviksølv og cadmium enslydende med kravene i det gæl-

dende batteridirektiv

. Batterier til elektriske køretøjer, der er markedsført før december 2008, er dog undta-

get cadmium-begrænsningen i forordningens forslag.

Kommissionen tillægges desuden beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre be-

grænsningerne af farlige stoffer. Derved er det muligt at ændre og tilføje stoffer, som skal underlægges re-

striktioner. Dette kræver, at der foreligger en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet som

følge af stoffets anvendelse til produktion af batterier, eller at stoffet findes i batteriet ved markedsføring eller

efterfølgende i batteriets livscyklus. I den forbindelse skal Kommissionen tage hensyn til den socioøkonomi-

ske virkning og vurdere tilgængeligheden af alternativer til det farlige stof.

Fsva. klimabelastning stilles der krav til traktionsbatterier og industrielle batterier om dokumentation i form

af en ’Carbon Footprint declaration’. Carbon Footprint (CO2- aftryk) er en metodemæssig opgørelse af CO2-

udledning for et givent produkt. Opgørelsen skal omfatte CO2-udledning ved råstofudvinding, produktion,

distribution, egen elektricitetsproduktion og end-of-life fasen, dvs. affaldshåndtering og genanvendelse. Op-

gørelse af CO2-aftryk skal på sigt danne basis for et klassificeringssystem for traktionsbatterier og industri-

elle batterier, så disse kan rangeres i forskellige klasser efter deres klimapåvirkning.

Forslaget stiller krav om indhold af genanvendte råstoffer (sekundære råstoffer) ved produktion af nye indu-

strielle og traktionsbatterier batterier. Kravet stilles til fire af de mest anvendte råstoffer i batterier; Cobolt

(Co), bly (Pb), lithium (Li) og nikkel (Ni). Kravene skal gælde fra 2030 og strammes i 2035. De foreslåede

andele af genanvendt råstof ift. den samlede mængde af hvert enkelt råstof er som følger:

2030

Cobolt

Bly

Lithium

Nikkel

12%

85%

2035

20%

85%

10%

12%

Yderligere stilles der krav til ydeevne og holdbarhed for henholdsvis almindelige bærbare batterier samt for

industribatterier og traktionsbatterier.

For stationære batterier stilles der desuden krav om teknisk dokumentation for sikker drift og brug, herunder

test i overensstemmelse med fastlagte sikkerhedskrav.

Endelig stilles der krav om at bærbare batterier, der er indbygget/integreret i elektrisk eller elektronisk ud-

styr umiddelbart skal kunne udtages og udskiftes enten af slutbrugeren eller af en uafhængig operatør gen-

nem udstyrets levetid, hvis batteriets levetid er kortere end udstyrets.

Forslaget giver desuden mulighed for at indføre begrænsninger af kemiske stoffer, hvis de udgør en risiko for

sundhed eller miljø i forbindelse produktion, og som en konsekvens af at batterierne markedsføres til forbru-

gerne, herunder i affaldsfasen.

2. Krav om mærkning og information

Forslaget stiller en række mærknings- og informationskrav. Ud over de krav som allerede gælder i det eksi-

sterende batteridirektiv, stilles der yderligere krav til information om kapacitet og holdbarhed af batteriet,

Art. 4, stk. 1, litra a) og b) i EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/66/EF

af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af di-

rektiv 91/157/EØF

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

producenten, indholdsstoffer, batteriets type og batch-nr. samt produktions- og markedsføringsdato. Mæng-

den af data, der skal kunne aflæses af batteriet, afhænger af hvilken kategori der er tale om, således at der er

færrest krav til de bærbare batterier og flere til de industrielle og traktionsbatterierne.

Fra 2023 skal batterier mærkes med en QR-kode, som skal påtrykkes eller indgraveres i batteriet på en syn-

lig, læselig og uudslettelig måde. QR-koden skal indeholde de ovenfornævnte informationer og skal løbende

udbygges med informationer om overensstemmelse med gældende krav, informationer til slutbruger om

bortskaffelse, CO2-aftryk med tilhørende klasser samt due diligence rapporter. Informationerne vil således

være tilgængelige for batteriindehaveren ved aflæsning af QR-koden.

Industrielle batterier og traktionsbatterier skal have et batterimanagement-system, som indeholder data om

de parametre, der har betydning for batteriets ’State of Health’, SoH

. Disse data, som kan aflæses af batteri-

management-systemet, skal være tilgængelige for den der ejer batteriet for at kunne fremme genbrug og re-

novering af batteriet.

3. Overensstemmelse, overensstemmelsesvurderingsprocedurer og -institutioner

En batterifabrikant eller dennes bemyndigede repræsentant skal inden markedsføring eller ibrugtagning af et

batteri, sikre at dette er i overensstemmelse med de krav, forordningen stiller til batteriets performance in-

den for bæredygtighed, sikkerhed samt mærkning og information.

Dokumentation for overensstemmelse skal foreligge i form af målinger og beregninger, som er gennemført

efter alment anerkendte metoder, og hvor det er muligt efter harmoniserede standarder. Kommissionen til-

lægges desuden beføjelser til at gennemføre implementeringsretsakter for fælles europæiske specifikationer

for afprøvning af performancekravene i de tilfælde, hvor der ikke findes harmoniserede standarder.

Forslaget stiller desuden en lang række krav til etablering af et system, som skal sikre kontrol af, at markeds-

førte batterier overholder performance-kravene.

Medlemslandene skal således udpege en myndighed, der kan bemyndige institutioner til at vurdere, om et

batteri overholder de stillede krav.

Myndigheden og institutionerne underlægges en række krav om uafhængighed, uvildighed og fortrolighed og

der stilles krav til de procedurer, som disse hver især skal efterleve. Det foreslåede system har lighed med

det, der er kendt fra akkrediterings- og certificeringssystemer ift. at sikre overholdelse af danske, europæiske

og internationale standarder.

4. Krav til erhvervsdrivende i værdikæden herunder krav om due diligence (nødvendig omhu)

Forordningen opstiller en række krav til kæden af erhvervsdrivende, der er involveret i værdikæden for pro-

duktion og markedsføring af batterier. Begrebet erhvervsdrivende omfatter således fabrikant, bemyndiget

repræsentant, importør, distributør samt udbydere af distributørtjenester i det omfang disse har forpligtelser

i forbindelse med produktionen af batterier, deres tilgængeliggørelse på markedet, deres markedsføring eller

deres ibrugtagning.

Primært pålægges fabrikanten af batterier at sikre sig, at produktet overholder forordningens performance-

krav om bæredygtighed og sikkerhed. Fabrikanten skal med teknisk dokumentation, en EU-deklaration og

CE-mærkning dokumentere, at kravene er opfyldt. Dokumentation skal være specifik for den enkelte batteri-

model og skal opbevares i 10 år.

Derudover pålægges de erhvervsdrivende, der markedsfører industrielle batterier eller traktionsbatterier

(over 2kWh) på det indre marked, at udarbejde en due diligence-politik, dvs. en politik om sociale, etiske og

miljømæssige forhold ifm. udvinding af råstoffer til batteriproduktionen.

Et mål for hvor slidt batteriet er og dets evne til at levere den ydelse som det kunne fra nyt. SoH afhænger af batteriets

alder, samt hvor meget og hvordan det har været brugt.

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

De erhvervsdrivende skal herefter varetage en række forpligtelser vedrørende due diligence i forsyningskæ-

den, herunder at opbevare dokumentation for overholdelse af disse forpligtelser, årlig offentliggørelse af op-

lysningerne samt krav om tredjepartsverifikation. Kravene tager udgangspunkt i OECD's retningslinjer for

Multinationale virksomheder. De erhvervsdrivende skal derfor blandt andet vedtage og klart meddele leve-

randører og offentligheden en virksomhedspolitik for så vidt angår sociale, etiske og miljømæssige forhold i

forsyningskæden for visse råstoffer, samt tildele ledelsen ansvar for at overvåge due diligence-processen i

forsyningskæden. Due diligence-systemet skal hermed sikre kontrol- og gennemsigtighed af forsyningskæden

og indeholde specifikke dokumentationskrav.

Kommissionen har til hensigt at udarbejde retningslinjer for anvendelsen af kravene til due diligence og til-

lægges derudover beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på bl.a. at ændre due diligence-

forpligtelserne for erhvervsdrivende. Dette kan ske, såfremt der sker ændringer af forordning (EU) 2017/821

om konfliktmineraler eller ændringer af due diligence-anbefalingerne i bilag I til OECD's retningslinjer

Regeringer, industrisammenslutninger og grupperinger af interesserede organisationer, der har udviklet og

fører tilsyn med due diligence-ordninger, kan ansøge om at få en due diligence-ordning i batteriforsynings-

kæden anerkendt af Kommissionen.

En del af informationerne, som genereres ifm. due diligence, skal gøres tilgængelig i QR-koden i de tilfælde,

hvor batterier er mærket med et sådant, jf. afsnit 2.

Hvis en fabrikant ikke er etableret i en medlemsstat, må et batteri kun markedsføres i Unionen, hvis fabri-

kanten udpeger én bemyndiget repræsentant, som skal acceptere sin rolle som bemyndiget repræsentant for

at kunne fungere som sådan. Repræsentanten arbejder på mandat fra fabrikanten og skal som minimum

kunne verificere, at EU-deklarationen om overensstemmelse og den tekniske dokumentation er udarbejdet

og at fabrikanten har sikret en passende overensstemmelsesvurderingsprocedure for performance-kravene.

Repræsentanten skal opbevare dokumentationen i 10 år og stille denne til rådighed for og samarbejde med

de nationale myndigheder på baggrund af en begrundet anmodning herom.

Importører af batterier skal sikre sig, at batterierne er i overensstemmelse med forordningens performance-

og mærkningskrav. Desuden skal importøren kunne verificere, at fabrikanten har overholdt de relevante

overensstemmelsesvurderingsprocedurer, jf. afsnit 3. Importøren skal verificere, at fabrikanten har udarbej-

det den fornødne tekniske dokumentation, samt at batteriet er mærket korrekt. Om fornødent skal importø-

ren udføre stikprøvekontrol af batterierne. Importøren må ikke markedsføre batterierne, såfremt der er mis-

tanke om, at batterierne ikke overholder performance- og mærkningskravene. Importøren skal opbevare do-

kumentationen i 10 år, og stille den til rådighed for og samarbejde med de nationale myndigheder på bag-

grund af en begrundet anmodning herom.

Distributører skal, før de markedsfører batterier, verificere at fabrikanten, dennes bemyndigede repræsen-

tant eller importøren er registreret i det pågældende medlemsland. De skal desuden sikre sig, at batterierne

er mærket korrekt og at den fornødne information foreligger. Distributøren skal sikre sig at batterier i deres

varetægt under transport og lagring ikke udsættes for betingelser, der kan beskadige batteriernes perfor-

mance og mærkning.

Såfremt en importør eller distributør markedsfører et batteri under eget navn eller varemærke, eller hvis im-

portøren/distributøren ændrer på batteriet så dets overensstemmelse med performance-kravene ændres, be-

tragtes importøren/distributøren som fabrikant.

OECD Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk

Area

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Erhvervsdrivende skal opbevare informationer i 10 år, om hvem de har modtaget og leveret batterier til, som

kan udleveres til myndigheder efter forespørgsel.

5. Udvidet producentansvar for batterier

Forordningens bestemmelser om udvidet producentansvar for batterier bygger på bestemmelser i det gæl-

dende batteridirektiv

samt de nye minimumsbestemmelser for producentansvar, som er fastlagt i det revide-

rede affaldsrammedirektiv fra 2018

. Forslagets bestemmelser om producentansvar adskiller sig overordnet

fra det gældende direktiv på en række punkter.

Først og fremmest beskrives roller og ansvar mellem producenter og affaldsaktører mere detaljeret end i det

nuværende direktiv. Ansvarsfordelingen mellem producenter og aktører, der indsamler bærbare batterier

fremgår dog ikke klart af forslaget. Som noget nyt skal producenterne have en autorisation af deres indsam-

lingssystem for de bærbare batterier af de kompetente myndigheder.

Der indføres desuden – i lighed med bestemmelserne om producentansvar i affaldsdirektivet – nye mini-

mumskrav om åbenhed om kollektive ordningers organisering og økonomi for disse, samt krav om at produ-

centernes bidrag til de kollektive ordninger miljøgradueres. Desuden indføres der et krav om, at medlems-

landene skal indføre en autorisationsordning for de kollektive ordninger.

Der er krav om, at producenterne skal indrapportere markedsførte og indsamlede mængder, derudover skal

affaldsoperatører indberette de mængder af udtjente batterier, som de indsamler på egen hånd. Alle indbe-

retninger skal indberettes til de kompetente myndigheder og specificeres på kategori, type og kemi og indbe-

retningsdata skal kvalitetssikres. De kompetente myndigheder skal indberette disse data til Kommissionen.

Indsamlingsmålene for bærbare batterier skærpes. Det nuværende indsamlingsmål på 45 pct. gælder til og

med 2023, derefter er målet 65 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030. Batterier til lette transportmidler, som eksem-

pelvis elcykler, henregnes med forslagets nye definition til kategorien bærbare batterier. I forhold til indsam-

lingsmålet skal denne type batterier dog ikke medregnes i indsamlingsprocenten. Kommissionen forpligtes i

stedet til i 2030 at overveje et selvstændigt indsamlingsmål for batterier til lette transportmidler.

Batterier må ikke deponeres eller forbrændes. De indsamlede batterier skal genvindes. Genvindingsprocen-

ten for hele batteriets indhold skærpes med forslaget ift. de eksisterende krav:

Nuværende

65 %

75 %

50 %

2025

75 %

Forventes udfaset

65 %

50 %

2030

80%

Forventes udfaset

70%

Blysyre-batterier

Nikkel-cadmium batterier

Lithium-ion batterier

Andre batterier

Derudover indeholder forslaget et nyt krav til genvinding af selve metallerne i batterierne; cobolt, kobber, bly

og nikkel på hhv. 90 pct. i 2025 og 95 pct. i 2030, mens tallene for genvinding af lithium er hhv. 35 pct. og 70

pct. Såfremt udtjente batterier eksporteres til genvinding i lande uden for EU, kan det kun medregnes til at

opfylde forpligtigelser ift. genvindingseffektiviteter og mål, såfremt det kan dokumenteres, at genvindingen

er sket under tilsvarende forhold som anført i forslaget.

Yderligere stilles der krav i forbindelse med ændret anvendelse og renovering af batterier til andre formål.

Her stilles som krav, at uafhængige operatører skal gives adgang til data i batterimanagementsystemet for

traktionsbatterier og industrielle batterier. Samtidig forpligtes sådanne operatører til at sikre, at der er til-

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:02006L0066-20180704&from=ENFejl!

Linkrefe-

rencen er ugyldig.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:02008L0098-20180705&from=EN

Fejl! Linkreferencen er ugyldig.

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

strækkelig kvalitetskontrol og sikkerhedsforanstaltninger omkring de genfremstillede batterier. Genfremstil-

lede batterier fritages desuden fra krav om bl.a. due diligence, CO2-aftryk opgørelse og indhold af genan-

vendt materiale såfremt de oprindelige batterier blev markedsført inden forordningen trådte i kraft.

Endeligt stilles der krav om, at producenterne skal stille information til rådighed, som kan fremme repara-

tion og genfremstilling af batterier.

6. Elektronisk informationsudveksling og batteripas

Kommissionen skal inden 2026 etablere et elektronisk informationsudvekslingssystem (kaldet Systemet).

Systemet skal indeholde en række data om industrielle batterier og traktionsbatterier, som er sat på marke-

det i EU. Systemet skal skabe et overblik over den samlede mængde industrielle batterier og traktionsbatte-

rier, der er på det indre marked, herunder også mængde og art af kritiske ressourcer, samt informationer om

CO2-aftryk, ansvarlige indkøb, genanvendt materiale i batterierne etc.

Erhvervsdrivende, som markedsfører industrielle eller traktionsbatterier, skal indrapportere de ovenfor

nævnte data i et format fastlagt ved en gennemførelsesretsakt. Medlemslandene skal indrapportere indsam-

lede og behandlede mængder af alle typer af batterier, svarende til de krav, der stilles i det nuværende direk-

tiv.

Fra 2026 skal alle industrielle batterier og traktionsbatterier desuden have et ’batteripas’. Passet skal være

tilgængeligt via en identifikator på batteriet. Passet kædes sammen med basale tekniske informationer om

ydeevne og levetid og skal være knyttet til de basiskarakteristika om batteriet, som ligger i Systemet. Batteri-

passet skal være tilgængeligt online via elektroniske systemer, der er interoperable med Systemet. Batteripas-

set skal give adgang til oplysninger om ydeevne og levetid, når batteriet markedsføres, og når dets status æn-

dres. Hvis ændringen i status skyldes reparation eller ændring af anvendelse, overdrages ansvaret for regi-

streringen i batteripasset til den erhvervsdrivende, der anses for at markedsføre det ændrede industribatteri

eller traktionsbatteri.

Fællesmarkedsovervågning og kontrol af batterier fra ikke-EU-lande

Der foreslås krav om, at medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder skal igangsætte tiltag eller for-

anstaltninger, såfremt myndighederne har grund til at tro, at et batteri, der er omfattet af forordningen, ud-

gør en risiko for menneskers sundhed og sikkerhed, for ejendom eller for miljøet. Opfylder batteriet ikke kra-

vene i forordningen, pålægger myndighederne den relevante erhvervsdrivende at sikre, at batteriet bringes i

overensstemmelse med forordningens krav. Kommissionen og andre medlemsstater orienteres, såfremt den

manglende overensstemmelse ikke er begrænset til medlemsstatens område. Der stilles tilsvarende krav til

batterier, som vurderes at være i overensstemmelse med forordningen, men som udgør en risiko, ligesom der

stilles krav ved andre former for manglende overensstemmelse med forordningen.

8. Grønne indkøb

Der forslås krav om, at offentlige indkøbere ved indkøb af batterier eller produkter, der indeholder batterier

skal tage hensyn til de miljømæssige påvirkninger, som batterier har over deres livcyklus og sikre sig, at de

købte batterier har en minimal påvirkning. Det betyder, at kontraherende myndigheder er forpligtet til at in-

kludere tekniske specifikationer og tildele kriterier baseret på forordningens bæredygtighedskrav ved udvæl-

gelse af et produkt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har efter første læsning generelt udtrykt sig positivt om forslaget

, idet Parlamentet ser

det nødvendigt at revidere de eksisterende regler om batterier og udtjente batterier (Batteridirektivet). Eu-

ropa-Parlamentet ser forslaget som en strategisk udløber af Kommissionens Handlingsplan for Batterier, den

nye Handlingsplan for Cirkulær Økonomi, den nye Industristrategi for Europa samt Strategien for bæredyg-

tig og smart mobilitet.

(2020/0353(COD

af 15. september 2021)

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Europa-Parlamentet støtter forslagets indhold, om end man finder, at der er behov for justeringer på en

række områder. Europa-Parlamentets væsentligste pointer er:

- Fremhæver behovet for klarere definitioner af de forskellige kategorier af batterier m.h.p. at skabe

juridisk klarhed over hvilke krav, der stilles til de enkelte kategorier.

- Støtter indførelse af ’bæredygtighedskriterier’ for genanvendt materiale, due diligence, samt affalds-

direktivets minimumskrav til udvidet producentansvar.

- Fremhæver genfremstilling og genbrug af batterier til andre formål som nye innovative tiltag i forsla-

get.

Derudover fremhæver Europa-Parlamentet kompleksiteten af forslaget, som gør det nødvendigt at udvikle

regelsættet trinvis. Europa-Parlamentet kan derfor støtte, at forslaget udvides med en række sekundære rets-

akter, så længe dette sker efter de normale procedurer.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag omhandler en række centrale problemer i forbindelse med det indre marked,

herunder ulige vilkår for batterier, der markedsføres, fordi de gældende bestemmelser er genstand for

fortolkning, hindringer for genvindingsmarkedernes funktion og dermed behov for en stabil og fuldt

harmoniseret lovgivningsramme. Dertil kommer en række miljøproblemer i forbindelse med produktion,

anvendelse og bortskaffelse af udtjente batterier, herunder miljøskadelige virkninger af farlige stoffer i

batterier i tilfælde af, at de ikke bortskaffes korrekt.

Kommissionens forslag er baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF), som skal anvendes i forbindelse med foranstaltninger, der har til formål at skabe eller sikre et vel-

fungerende indre marked. Dette er et skift fra det nuværende retsgrundlag, da batteridirektivet fra 2006 er

baseret på EF-traktatens artikel 175 (nu artikel 191 i TEUF) og på EF-traktatens artikel 95 (nu artikel 114 i

TEUF) for de produktrelaterede bestemmelser. Dette er sket ud fra en betragtning om, at forslagets indre

marked bestemmelser er dominerende, og at miljøbestemmelserne er supplerende.

På baggrund af ønske fra flere medlemsstater har Rådets Juridiske Tjeneste vurderet muligheden for, at for-

slaget delvist hjemles i artikel 192 i TEUF (miljø), særligt med henblik på regulering af affaldsområdet, som

er afhængig af national infrastruktur. Rådets juridiske tjeneste vurderer, at forslaget godt kan have en dob-

belthjemmel, således at affaldsområdet kan have hjemmel i artikel 192 mens den øvrige del af forordningen

har hjemmel i artikel 114 (indre marked).

Da formålet med forslaget samlet set vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-niveau,

vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Gældende regulering af batterier omfatter dels regler for overensstemmelse med sikkerhedskrav, bæredygtig-

hed (regulering af indholdsstoffer) og markedsovervågning, grønne indkøb samt regler for udvidet produ-

centansvar (affaldshåndtering) og transport af affald.

Fsva. overensstemmelse med sikkerhedskrav er gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 311 af 30. marts

2016 om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser og bekendtgørelse nr.

839 af 10. juni 2020 om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder som

begge har hjemmel i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning. Det bemærkes, at bat-

teridrevne produkter i visse situationer skal overholde lov nr. 260 af 16. marts 2016 om radioudstyr og elek-

tromagnetiske forhold samt bekendtgørelse nr. 1107 af 6. november 2019 om radioudstyr og elektromagneti-

ske forhold.

Fsva. krav til bæredygtighed og markedsovervågning er gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 870 af

08/07/2015 om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer med hjemmel i lov om kemikalier,

jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26/01/2017 med senere ændringer.

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Fsva. grønne indkøb udgør Udbudsloven (LOV nr. 1564 af 15/12/2015) den generelle ramme.

Fsva. udvidet udvidet producentansvar er gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 1453 af 07/12/2015

om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen) med hjem-

mel i Miljøbeskyttelsesloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25/11/2019 med senere ændringer.

Fsva. transport af affald er gældende regler og EU’s liste over affaldskoder reguleret i bekendtgørelse nr. 224

af 08/03/2019 om affald, som har ophæng i Miljøbeskyttelsesloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af

25/11/2019 med senere ændringer.

Konsekvenser

Miljøministeriet er i færd med at foretage en konsekvensvurdering af forslaget. Idet forslaget stadig er under

forhandling, kan der løbende komme ændringer, som vil ændre de lovgivningsmæssige og/eller økonomiske

konsekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser for den danske miljølovgivning og vurderes

tillige at kunne have konsekvenser for lovgivning inden for erhvervs-, samt klima-, energi- og forsyningsom-

rådet. Dette er under afklaring.

Den eksisterende danske miljøregulering om batterier fsva. affald og indhold af farlige stoffer er reguleret ved

lov og udmøntet i specifikke bekendtgørelser. Kommissionens forslag til forordning vil på affaldsområdet

medføre, at de dele af miljøbeskyttelsesloven, som indeholder hjemler til udvidet producentansvar for batte-

rier efter det gældende batteridirektiv, affaldsdirektivets minimumskrav til producentansvar samt specifikke

bestemmelser om batterier, skal ophæves. Ligeledes vil det betyde, at de eksisterende bekendtgørelser om

batterier enten skal ophæves eller justeres i forhold til forordningen. Idet der pt. pågår et arbejde med at ud-

mønte affaldsrammedirektivets minimumsbestemmelser for producentansvarsordninger på bekendtgørel-

sesniveau, skal det desuden analyseres, hvilken betydning det vil få, at producentansvaret for batterier frem-

over reguleres ved en forordning.

Ift. kemikalielovgivningen forventes der ikke at skulle ske lovændringer, men bekendtgørelse om import og

salg samt eksport af batterier og akkumulatorer skal ophæves, idet bestemmelserne vil blive erstattet af for-

ordningens tekst.

Konsekvenserne ift. eventuelle ændringer i overensstemmelsesvurderinger, markedsovervågning og grønne

indkøb er ved at blive undersøgt.

Økonomiske konsekvenser

En vurdering af de enkelte initiativers forventede konsekvenser for Danmark, herunder staten, kommuner og

erhvervsdrivende er under udarbejdelse. Der er i den foreløbige vurdering nedenfor ikke taget højde for

eventuelle yderligere økonomiske konsekvenser af forslaget ved efterfølgende udmøntning i sekundære rets-

akter.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre øget administration i forbindelse med markedsovervågning af batterier, samt i

mindre omfang nye administrative opgaver i forbindelse med det udvidede producentansvar for batterier. En

del af de administrative opgaver ved markedsovervågning og udvidet producentansvar eksisterer dog allerede

i dag.

Desuden vil der kunne komme øget administration og omkostninger i forbindelse med grønne offentlige ind-

køb. Omfanget heraf vil dog først kunne vurderes ved en nærmere udmøntning af bestemmelserne i en dele-

geret retsakt.

Konsekvenser for kommuner og regioner

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Forslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet producenterne

ligesom det sker i dag skal finansiere indsamling af batterier, herunder de bærbare batterier. Den kommu-

nale indsamling forventes dog fremover at blive finansieret mere direkte af producenterne end det er tilfæl-

det i dag. Der er dog fortsat uklarheder om ansvarsfordeling mellem producenter og offentlige myndigheder

(kommuner), som søges afklaret under forhandlingerne.

Forslaget har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for regionerne. Det må dog forventes at udmønt-

ning via delegerede retsakter af krav om offentlige grønne indkøb kan få konsekvenser for regionerne. Så-

danne omkostninger vil blive vurderet ved udmøntningen.

Økonomiske – herunder administrative – konsekvenser for erhvervslivet

Der foregår ikke produktion af battericeller i Danmark. Men der findes danske erhvervsdrivende, som enten

importerer battericeller, som sammensættes til batterier, eller som importerer batterier, der anvendes og

markedsføres i egne produkter eller under eget varemærke. Der kan være tale om batterier til mindre elektro-

niske produkter og robotteknologi, batterier til anvendelse som traktionsbatterier i arbejdskøretøjer, eller

stationære batterier til eksempelvis back-up-strømforsyning eller energilagring i forbindelse med solcellean-

læg. Sådanne erhvervsdrivende vil i forslagets forstand blive betragtet som batteriproducenter, som skal do-

kumentere overholdelse af de krav, der stilles til større batteri (over 2kWh). Det vurderes på den baggrund,

at der er i størrelsesordenen 60 af denne type batteriproducenter i Danmark.

Der er desuden danske virksomheder og institutter, der tester og afprøver batterier ift. batteriernes perfor-

mance, som ligeledes kan vurdere brugte batterier ift. genbrugelighed og ændret anvendelse af batterierne (2.

life).

Endelig er der affaldsoperatører, som står for indsamling og sortering af bærbare såvel som startbatterier,

traktionsbatterier og industrielle batterier. Der findes ikke danske genvindingsvirksomheder, som genvinder

sekundære råstoffer fra udtjente batterier.

På baggrund af analysen af de enkelte initiativer i Kommissionens konsekvensvurdering vurderes det forelø-

bigt, at forslaget kan medføre økonomiske og administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv på følgende

områder:

Batteriproducenter skal sikre,

at CO2-fodaftrykket af traktionsbatterier og industribatterier med en kapacitet på mere end 2 kWh

ledsages af teknisk dokumentation, der for hver batterimodel og -batch for hver fabrik, indeholder en

erklæring vedrørende CO2-fodaftryk.

at batterierne skal mærkes med en QR-kode, som giver adgang til en række oplysninger.

dokumentation for, at produktet er overensstemmelse med performance- og mærkningskrav.

at industribatterier og traktionsbatterier, der markedsføres eller tages i brug, og hvis kapacitet er på

over 2 kWh, har en elektronisk registrering (et ’batteripas’).

De erhvervsdrivende i forsyningskæden, herunder batteriproducenter, importører og distributører, der mar-

kedsfører industribatterier og traktionsbatterier med en kapacitet på over 2 kWh, er forpligtigede til:

at udarbejde en due diligence-politik, dvs. en politik omkring sociale, etiske og miljømæssige forhold

ifm. udvinding af råstoffer til batteriproduktionen samt opbevare dokumentation for sin overhol-

delse af forpligtelserne til due diligence i forsyningskæden samt resultaterne af den tredjepartsverifi-

kation, der er udført af bemyndigede organer

indlæse oplysninger i et maskinlæsbart format i det elektroniske informationsudvekslingssystem (Sy-

stemet), som Kommissionen inden den 1. januar 2026 skal etablere. Systemet skal indeholde oplys-

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

ninger og data om industribatterier og traktionsbatterier med en kapacitet over 2kWh. Kommissio-

nen fastsætter yderligere detaljer bl.a. vedrørende dataformater, samt regler for at få adgang til at

dele, håndtere, udforske, offentliggøre og genbruge oplysninger og data i systemet.

De erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser ved ovenstående kan ikke kvantificeres på nuvæ-

rende tidspunkt. Der er brug for yderligere afklaring af flere af kravene, herunder hvordan specifikke krav i

due diligence-ordningen og omkostningen ved performance- og overensstemmelsestestene udmøntes.

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser fsva. skatter, afgifter, subsidier m.v.

Beskyttelsesniveauet

Forslaget vil have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark alene begrundet i de skærpede bin-

dende krav til indsamling og genanvendelse af udtjente batterier. Derudover vil forslaget for flere af initiati-

verne have en positiv virkning på det globale beskyttelsesniveau i form af reducerede CO2-emissioner og et

lavere ressourcetryk på ikke-fornybare ressourcer. Disse effekter kan dog ikke kvantificeres og omregnes til

et dansk beskyttelsesniveau.

Andre samfundsøkonomiske konsekvenser herunder beskæftigelse, arbejdsmarkedet og ligestilling

Kommissionens konsekvensvurdering omfatter ikke privatøkonomiske konsekvenser for borgerne. Generelt

er det vanskeligt at vurdere, men det antages at en eventuel meromkostning for eksempelvis en producent

eller en importør vil blive afspejlet i batterienes pris, mens lavere omkostninger vil betyde en prisreduktion.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet og ligestilling.

Særlig konsekvenser for Grønland og Færøerne

Forslagets bestemmelser om due diligence for udvinding af råstoffer til batteriproduktion kan have konse-

kvenser for Grønland. Eventuelle konsekvenser er endnu ikke afklaret.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i miljø specialudvalget, hvor der er indkommet bemærkninger fra Batteri-

foreningen, Dansk Affaldsforening, Dansk Autogenbrug og De Danske Bilimportører.

Batteriforeningen kommenterer udelukkende på regler for de bærbare batterier og tilslutter sig kravene om

bæredygtighed og performance for disse, samt udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har anerkendt,

at engangsbatterier er det bedste valg til visse anvendelser. Derudover er Batteriforeningen bekymret for for-

slagets høje indsamlingsmål for bærbare batterier, som de mener kan være vanskelige at nå, særligt med den

nuværende opgørelsesmetode. Batteriforeningen er derfor tilhænger af Kommissionens forslag om en opgø-

relsesmetode baseret på ’batterier tilgængelige for indsamling’. Batteriforeningen understreger, at de ønsker

en affaldshåndtering, som er administrativ ubureaukratisk og tager udgangspunkt i en kommunal indsam-

ling. Endelig fremfører Batteriforeningen, at de er modstandere af krav om modulerede bidrag til de kollek-

tive ordninger.

Dansk Affaldsforening (DAF) opfordrer til, at der iværksættes en proces med de danske aktører, hvor den nye

tilgang til reguleringen af et produktområde kan drøftes. DAF anser både bæredygtigheds- og performance-

krav samt krav til affaldshåndteringen som meget detaljerede og påpeger, at det kan være et problem ift. at få

det til at passe med den praktiske udførelse og det øvrige nationale affaldshåndteringssystem. DAF påpeger

desuden, at brandfare ifm. indsamling af bærbare batterier ikke er tilstrækkeligt adresseret i forslaget, og fo-

reslår det udbygges med regler om særskilt indsamling af lithium-ion batterier. Desuden gør DAF opmærk-

som på, at definitionen af batterier til lette køretøjer ikke omfatter batterier til segways og løbehjul m.m., og

påpeger at der ikke er affaldshåndteringsmål for disse. Yderligere konstaterer DAF, at afrapporteringen af

indsamlede batterier kan foregå uden om producentansvaret, og at der stadig er mulighed for at eksportere

brugte batterier til oparbejdning uden for EU. Endelig nævner DAF, at Kommissionen tillægges store beføjel-

ser ved de mange delegerede retsakter, der skal udarbejdes.

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Dansk Autogenbrug opfordrer til, at der i forbindelse med reglerne for producentansvar indtænkes person-

og trafiksikkerhed ved omgang med traktionsbatterier, herunder skadede eller muligvis skadede traktions-

batterier. Det foreslås at gennemføre følgelovgivning, der tager højde for de farer, traktionsbatterier udgør i

henseende til transport, håndtering og opbevaring. Dansk Autogenbrug opfordrer desuden til at sammen-

tænke en ny batteriforordning med direktivet for udtjente køretøjer i forhold til eksempelvis terminologi og

sikker håndtering af traktionsbatterier.

De Danske Bilimportører har ingen særlige bemærkninger til forslaget.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 25. maj.

Rådet for Grøn Omstilling kommenterer på forskellen mellem genindvindingsprocenten for hele batteriets

indhold og for genindvinding af selve metallerne i batterierne med særligt fokus på Lithium-ion batterierne,

hvor genindvindingsprocenten for hele indholdet sættes til 65 pct. i 2025, mens genindvindingen for lithium

sættes til 35 pct. i 2025. Herunder fremfører rådet også, at genindvindingsprocenten for selve metallerne bør

skærpes. Rådet stillede spørgsmål til, om det ville give mening med genanvendelseskrav separat for små og

store batterier.

Dansk Industri understregede nødvendigheden af, at kommende produktreguleringer kommer til at bygge på

fælles standarder.

Batteriforeningen fandt det afgørende, at der var mulighed for at bygge videre på det eksisterende kommu-

nale indsamlingssystem i relation til spørgsmålet om dobbelt hjemmel (i både artikel 114 og 192).

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget for møde i udvalget den 7. december.

Batteriforeningen kommenterer på definitionen af ”almindelige” bærbare batterier, og fremfører i den for-

bindelse, at man ikke mener, at knapcelle batterier skal omfattes heraf. Batteriforeningen bakker op om en

mere direkte finansiering af indsamlingen via producenterne og til en koordinering af de øvrige producentan-

svarsordninger ikke mindst på elektronik. Batteriforeningen finder, at en kommende opgørelse af indsam-

lingsprocenter skal baseres på, hvad der er tilgængelig for indsamling frem for tre års salg.

De Danske Bilimportører udtrykker opbakning til synspunkt fremført af ACEA (European Automobile Manu-

facturers’ Association). Det anbefales, at regeringen tager bestik af ACEA’s positionspapirer med de nøgle-

budskaber og anbefalinger, der fremgår heraf. Der gøres i den forbindelse opmærksom på en bekymring for,

at det foreliggende forslag indeholder flere utilsigtede forhindringer for udviklingen af batterier til elbiler

som følge af meget omfangsrige og detaljerede krav til batterierne, der er en kritisk komponent i elbiler. Des-

uden er der bekymring for, at forordningen medfører betydelige administrative byrder i form af krav om rap-

portering og mærkning. Dette kan risikere at forsinke udviklingen af batterier til elbiler – herunder bestræ-

belserne på at reducere prisen på batterierne, så de bliver økonomisk tilgængelige for flere europæiske for-

brugere. Dermed kan fornyelsen af bilparken med elektriske biler også forsinkes. Derudover bakker De Dan-

ske Bilimportører op om synspunkterne fremført af Dansk Autogenbrug for så vidt angår behovet for, at der i

forbindelse med reglerne for producentansvar, indtænkes person- og trafiksikkerhed ved omgang med trakti-

onsbatterier - herunder potentielt skadede batterier og transport, håndtering og opbevaring af sådanne batte-

rier. De Danske Bilimportører finder ligeledes, at batteriforordningen for så vidt angår traktionsbatterier

nøje bør sammentænkes med EU-reguleringen vedrørende udtjente køretøjer (ELV-direktivet).

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande har på de indledende møder generelt udtrykt støtte til formål og indhold af forsla-

get. Dog har flere af de medlemslande, vi normalt sammenligner os med, udtrykt bekymring om at forslaget

er udformet som en forordning og udelukkende har ophæng i EU-traktatens art. 114 om totalharmonisering.

Dette gælder særligt ift. regulering af affaldsområdet, hvor der i dag eksisterer regler for udvidet producent-

ansvar med ophæng i Traktatens art. 191, som giver medlemslandene bedre muligheder for at tilpasse forsla-

gets affaldsregler til nationale forhold.

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Ligeledes har flere medlemslande givet udtryk for, at det er væsentligt at have klart definerede kategorier af

batterier, særligt ift. dataindsamling og affaldshåndtering.

Flere medlemslande har stadig undersøgelsesforbehold på store dele af forslaget. Der er desuden endnu ikke

fremlagt et kompromisforslag på producentansvars- og affaldsafsnittet. Det er derfor ikke muligt at specifi-

cere forventninger til andre landes holdninger på nuværende tidspunkt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til forordning om batterier og udtjente batterier velkomment som

grundlag for drøftelse af en mere omfattende reguleringen af batterier på EU-niveau. Forslaget kan bidrage

til både miljø- og klimagevinster samt til omstillingen til en cirkulær økonomi, øget vækst, jobskabelse, forsy-

ningssikkerhed i Europa, gennem øget genanvendelse, mindsket deponering og forøget ressourceeffektivitet

og mindre CO2-udledning. I den forbindelse finder regeringen det vigtigt, at batteriforordningen understøt-

ter en omkostningseffektiv grøn omstilling, herunder gennem elektrificering. Det gælder blandt andet i for-

bindelse med omstillingen af vejtransporten til nulemissionskøretøjer, hvor batterier spiller en vigtig rolle,

hvilket vil afstedkomme en stigende efterspørgsel efter batterier.

Regeringen støtter i udgangspunktet forslagets ambitioner vedrørende:

Krav om bæredygtig produktion og sikkerhedskrav til batterier

Krav om mærkning og information

Overensstemmelses procedurer og institutioner

Krav til erhvervsdrivende i værdikæden herunder krav om due diligence (rettidig omhu)

Udvidet producentansvar for batterier

Elektronisk informationsudveksling og batteripas

Fællesmarkedsovervågning og kontrol af batterier fra ikke-EU-lande

Offentlige grønne indkøb

Regeringen lægger vægt på, at udfordringerne med oprindelsen af råstofferne og de dermed forbundne miljø-

mæssige og sociale risici adresseres. Regeringen støtter, at der indføres due diligence-krav i forsyningskæder

for så vidt angår råstoffer til elbilbatterier og større industribatterier. De administrative omkostninger for

erhvervsdrivende skal også tages i betragtning ved udformningen af kravene med henblik på at opnå et afba-

lanceret system uden uforholdsmæssige administrative byrder. Regeringen finder det positivt, at kravene

bygger på internationalt anderkendte due diligence-retningslinjer, herunder særligt OECD’s retningslinjer

for Multinationale Virksomheder samt ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksom-

heder og socialpolitik. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at kravene for så vidt muligt justeres, så de er

sammenfaldende med generelle krav om due diligence.

Regeringen finder det væsentligt, at forordningens detaljering af minimumskravene for det udvidede produ-

centansvar for batterier ikke hindrer, at det kan sammentænkes og koordineres med øvrige producentan-

svarsordninger, herunder særligt producentansvaret for elektronik, således at forpligtelserne kan opfyldes

miljømæssigt og økonomisk effektivt.

Regeringen finder som udgangspunkt, at dele af forslaget, som omhandler affaldsområdet, der er afhængig af

den nationale infrastruktur med fordel kan hjemles i TEUF art. 192 (miljø), og afventer i øvrigt et nyt udspil

på løsning af denne problemstilling.

Regeringen hilser genbrug, ændret anvendelse og reformering af større batterier velkommen, idet det kan

bidrage til at fremme den cirkulære økonomi. I den forbindelse finder Regeringen det væsentligt, at forord-

ningen sikrer, at data om batteriernes tilstand gøres tilgængelige for de personer, der enten skal erhverve el-

ler reparere batteriet.

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Regeringen finder det væsentligt, at målene for indsamling, genanvendelse og indhold af genanvendt materi-

ale i nye batterier er ambitiøse, så de kan bidrage til lukkede ressourcekredsløb og fremme Europas uaf-

hængighed af ressourcer, som er udvundet under socialt, etisk og miljømæssigt uacceptable forhold.

Regeringen finder det i forbindelse med etablering af lukkede ressourcekredsløb væsentligt, at bestemmel-

serne om nye begrænsninger af kemiske stoffer udvides fra at kunne begrundes med risici for sundhed og

miljø til også at kunne begrænse stoffer, som kan hindre genvinding og genanvendelse af batterierne og deres

indholdsstoffer. Herudover er det muligt, at visse kemiske stoffer i batterier vil kunne påvirke batteriernes

bæredygtighed. I den forbindelse vil Regeringen arbejde for, at der i den foreslåede procedure for begræns-

ning af stoffer ud over risikotilgangen også udvikles og indføres kriterier for bæredygtighed. Kriterier for bæ-

redygtighed af kemikalier skal udvikles under arbejdet med implementering af Kommissionens handlings-

plan for cirkulær økonomi (CEAP) og Kemikaliestrategi for bæredygtighed (CSS).

Regeringen finder det yderligere væsentligt, at kategoriseringen af batterier er så simpel og konsistent, at det

ikke giver anledning til tvivl om kategorisering i henholdsvis markedsføring og affaldshåndtering, således at

fejlsortering i affaldsledet og dermed fejl i indberettede affaldsmængder minimeres. Dette har særligt betyd-

ning for, at producenterne – og dermed Danmark som helhed – kan dokumentere, at affaldsmålene opfyldes.

Regeringen finder, at der skal være en entydig definition af de aktører, som er involveret i batteriværdikæ-

den. Dermed sikres, at ansvarsfordelingen og informations- og dokumentationsforpligtigelser kan placeres

på de rette aktører.

Regeringen vurderer, at der specifikt i forhold til forordningens sikkerhedskrav udestår en nærmere præcise-

ring og afklaring af rækkevidden af de fysisk-mekaniske sikkerhedskrav. Disse krav er ikke beskrevet i kapit-

let netop omhandlende sikkerhedskrav (med undtagelse af stationære batterier), men alene refereret til i ud-

kastets artikel 4, stk. 2.Regeringen finder, at disse sikkerhedskrav, som bl.a. skal sikre, at der ikke opstår

brandfare eller lignende, ikke kun bør omfatte de stationære batterier, men også bør omfatte alle andre batte-

rier, dog med undtagelse af bærbare batterier til almindelig anvendelse.

Regeringen finder, at det er nødvendigt med en række informations- og dokumentationsforpligtelser for at

kunne etablere og vedligeholde en cirkulær økonomi for batterier, såvel som for andre produkttyper. For at

forpligtelserne ikke skal blive en uoverstigelig byrde for erhvervslivet og myndigheder, er det væsentligt at

etablere datasystemer, som underbygger disse forpligtelser. I den forbindelse hilser Regeringen forslaget om

mærkning med brug af digital teknologi som fx QR-koder på batterierne velkomment, da mærkning med

brug af digital teknologi vil kunne referere til en del af den information, der skal indsamles og deles om batte-

rierne. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt, at information og data gøres lettilgængelig, maskin-

læsbar og interoperabel gennem brug af åbne standarder. Der er dog samtidig vigtig at sikre, at kravene om

mærkning i batteriforordningen hænger sammen med mærkningskrav og øvrige krav til information om pro-

dukter, som findes i anden lovgivning. Det bør herunder sikres, at mærkningen hænger sammen med eventu-

elle øvrige digitale løsninger om informationsoplysning, som er under udvikling. Herunder vil regeringen ar-

bejde for, at en erhvervsdrivende så vidt muligt kun skal anvende én QR-kode eller anden digital løsning til at

oplyse alle krav, som gælder på tværs af lovgivning.

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Regeringen støtter anvendelsen af ”ny metode” til udvikling af harmoniserede standarder for batterier i regi

af det europæiske standardiseringssystem og med tæt inddragelse af interessenter. Regeringen finder, at for-

slagets artikel 16, hvormed Kommissionen kan anvende gennemførelsesretsakter til at definere tekniske spe-

cifikationer for batterier som alternativ til ”ny metode” og harmoniserede standarder, kun bør tages i brug

som en absolut nødløsning.

På alle punkter gælder, at en konkret dansk stillingtagen fordrer en præcisering og uddybende kortlægning af

forslagenes konkrete implikationer. Dette forventes tilvejebragt via de forestående drøftelser af forslaget i

Rådets arbejdsgruppe.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2021 forud rådsmødet (miljø) den 10. juni

2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2021.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 29. januar 2021.

Notaterne er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU jordstrategi frem til 2030 – at ud-

nytte fordelene ved sund jord for mennesker, mad, natur og klima

KOM(2021) 699

Nyt notat

Resumé

Med Kommissionens meddelelse; ”EU's

jordbundsstrategi for 2030 – at udnytte fordelene ved sund jord for

mennesker, mad, natur og klima” foreslår

Kommissionen en samlet håndtering af jordområde i EU

Kom-

missionen vurderer, at jord udgør en helt afgørende ressource for Europa og globalt, der rummer en meget

stor del af den biologiske mangfoldighed. Kommissionen anfører samtidig, at jord er et helt centralt instru-

ment ift. løsningen af en række af de store aktuelle udfordringer ift. klima, biodiversitet, cirkulær økonomi,

arealforbrug, næringsstofforvaltning og kulstofforvaltning.

Kommissionen anfører, at

det hidtil har været

en udfordring at sikre jordmediet det samme beskyttelsesniveau som luft, vand og havmiljø og give jordens

biodiversitet samme opmærksomhed som den øvrige biodiversitet. Kommissionens strategi skal derfor

sikre at der sker ambitiøse og nødvendige ændringer i EU’s forvaltning af jord. Kommissionen opstiller en

vision for jordområdet; at alle EU's jordøkosystemer i 2050 er i en sund tilstand og mere modstandsdyg-

tige. I strategien angiver Kommissionen en række initiativer ift. at

forebygge ødelæggelse af jord og øde-

læggelse af landarealer, samt genetablering af sunde jorde, herunder initiativer ift. bæredygtig jordforan-

staltning, forebyggelse af ørkendannelse og forebyggelse af forurening. Kommissionen anfører endvidere

en række initiativer ift. viden og monitorering og finansiering af omstilling. Endelig vil Kommissionen

fremlægge et forslag til retsakt om jordbundsbeskyttelse (Soil Health Law) inden 2023. Da der er tale om

en Kommissionsmeddelelse har strategien ikke i sig selv nogen økonomiske konsekvenser eller betydning

for beskyttelsesniveauet. Regeringen byder strategien velkommen, som grundlag for de videre drøftelser af

EU’s jordpolitik, og vil tage stilling til de enkelte elementer i strategien når de fremlægges af Kommissio-

nen.

Baggrund

Kommissionen har som opfølgning på EU’s grønne pagt, EU’s biodiversitetsstrategi, samt EU’s jord-til-bord

strategi fremlagt EU jordstrategi.

”EU Soil Strategy for 2030 Reaping the benefits of healthy soils for people, food, nature and climate”. https://ec.europa.eu/environ-

ment/publications/eu-soil-strategy-2030_en

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Kommissionen har igennem en årrække forsøgt at sikre en bedre regulering af jordområdet, senest tilbage i

2006 med en temastrategi om beskyttelse af jord med tilhørende forslag til et jordrammedirektiv, som dog

aldrig blev vedtaget af Rådet. Kommissionens nye jordstrategi skal ses som et første led ift. udformningen af

en samlet EU jordpolitik, og i sammenhæng med EU’s Soil Observatory og EU’s Soil Deal for Europe. Strate-

gien indebærer en genoptagelse af ideen om et EU jorddirektiv, hvilket bl.a. skal ses i lyset af de seneste 15

års udvikling på en række relevante faktorer som aktualiserer vigtigheden af en fælles EU bæredygtig jordfor-

valtning, herunder ift. klima, biodiversitet, erosion og kemikalier.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens meddelelse om EU’s jordstrategi er at skabe en fælles ramme

og refleksioner

fra Kommissionen om foranstaltninger til beskyttelse, genopretning og bæredygtig brug af jord. Der er tale

om en Kommissionsstrategi, hvor Kommissionen således redegør for sin strategi på området.

Kommissionen anfører, at jord er en helt afgørende ressource for Europa og globalt som rummer en meget

stor del af den biologiske mangfoldighed. Kommissionen anfører, at det hidtil har været en stor udfordring at

sikre jordmediet det samme beskyttelsesniveau som luft, vand og havmiljø og at give jordens biodiversitet

samme opmærksomhed, som den øvrige biodiversitet. Strategien skal således sikre ambitiøse og nødvendige

ændringer i EU’s forvaltning af jord. Kommissionen ønsker at mobilisere det nødvendige samfundsengage-

ment, økonomiske ressourcer, dele viden, og sikre en bæredygtig praksis samt overvågning ift. jordområdet

for at nå fælles mål. Strategien er tæt forbundet til, og fungerer i synergi med de øvrige EU-politikker og stra-

tegier, der udspringer af den europæiske Grønne Pagt.

A: V

ISION OG MÅLSÆTNINGER

Vision

Kommissionens vision for jord i 2050 er, at alle EU's jordøkosystemer er i en sund tilstand og dermed vil

være mere modstandsdygtige. Dette vil kræve afgørende ændringer i forvaltningen af jord i dette årti. Inden

2030 skal beskyttelse, bæredygtig brug og genopretning af jord blive normen. Sund jord bidrager til at løse

vores store udfordringer med at opnå klimaneutralitet og blive modstandsdygtige over for klimaændringer,

udvikle en ren og cirkulær (bio)økonomi, vende tabet af biodiversitet samt beskytte menneskers sundhed.

Kommissionens meddelelse behandler disse forskellige mangler. Ifølge Kommissionens betragtning om

manglen på EU’s jordbundspolitik, vil der fortsat være en række vigtige politiske huller, som skal udfyldes,

før målene kan nås.

Definition af sund jord

Kommissionen definerer i jordbundsstrategien, hvad

sund jord

er. Kommissionen anfører, at

jord er sund,

når den er i god kemisk, biologisk og fysisk tilstand, og dermed i stand til løbende at levere så mange af føl-

gende økosystemtjenester som muligt:



levere fødevarer og biomasseproduktion, herunder i landbrug og skovbrug;



optage, tilbageholde og absorbere, opbevare og filtrere vand og omdanne næringsstoffer og stoffer og

dermed beskytte grundvandsforekomster;



skabe grundlag for liv og biodiversitet, herunder levesteder, arter og gener;



fungere som et kulstofreservoir;



tilbyde en fysisk platform og kulturelle tjenester til mennesker og deres aktiviteter;



fungere som en kilde til råvarer;



udgøre et arkiv over geologisk, geomorfologisk og arkæologisk arv.

Målsætninger

Kommissionen opstiller en række målsætninger:

Mål for 2030:

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen



Bekæmpe ørkendannelse, genoprette nedbrudte arealer og jordbund, herunder arealer, der er ramt af

ørkenspredning, tørke og oversvømmelser, og stræbe efter at opnå en jordforringelsesneutral verden

(mål for bæredygtig udvikling 15.3).

Genopretning af betydelige områder med nedbrudte og kulstofrige økosystemer, herunder jord.

Opnå en nettofjernelse af drivhusgasser i EU på 310 millioner tons CO-ækvivalenter om året for sekto-

ren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF).

Opnå god økologisk og kemisk tilstand i overfladevand og god kemisk og kvantitativ tilstand i grund-

vand inden 2027. Jf. EU’s vandrammedirektivs målsætning.

Reducere tabet af næringsstoffer med mindst 50 %, den samlede brug og risiko for kemiske sprøjtemid-

ler med 50 % og brugen af mere farlige sprøjtemidler med 50 % inden 2030.

Gøre betydelige fremskridt med restaurering og rensning af forurenede grunde.

Langsigtede mål inden 2050:



Opnå ingen nettoarealtilvækst i ’arealbefæstelse’.



Jordforureningen bør reduceres til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for menne-

skers sundhed og naturlige økosystemer og respektere de grænser, vores planet kan klare, og dermed

skabe et giftfrit miljø.



Opnå et klimaneutralt Europa og som første skridt sigte mod at opnå landbaseret klimaneutralitet i EU

inden 2035.



Opnå et klimamodstandsdygtigt samfund for EU, fuldt tilpasset til de uundgåelige virkninger af klima-

ændringer inden 2050.

Kommende EU-lovgivningsforslag om jordbundsbeskyttelse

(Soil Health Law)

samt EU-lovgivningsforslag

om naturgenopretning

Manglen på dedikeret EU-lovgivning er ifølge Kommissionen blevet fremhævet af mange som en væsentlig

årsag til at Europas jordbund er i meget dårlig tilstand. Jordforringelse har konkrete virkninger, der går ud

over nationale grænser, hvilket Kommissionen beskriver i den medfølgende tekniske analyse.

Manglende handling i én medlemsstat kan føre til miljøforringelse i en anden fx ved erosion og udvaskning af

næringsstoffer og forurenende stoffer. Jordbundsforringelse og et ujævnt og fragmenteret forsøg på at tackle

det fra medlemsstaternes side, har ført til ulige vilkår for økonomiske aktører. Det skyldes, at de er nødt til at

følge forskellige regelsæt om jordbundsbeskyttelse, mens de konkurrerer på det samme marked.

Kommissionen vil derfor fremlægge et lovgivningsforslag om jordbundsbeskyttelse

(Soil Health Law)

inden

2023.

Det forventes at blive i form af et direktiv.

Dette skal ske for at imødegå grænseoverskridende virknin-

ger af jordforringelse, sikre lige markedsvilkår, fremme politisk sammenhæng på EU-plan og nationalt plan,

og dermed være i stand til at nå EU’s mål om klimaændringer, biodiversitet, fødevaresikkerhed og vandbe-

skyttelse.

Forslaget skal gøre det muligt at nå målene for denne strategi og opnå god jordsundhed i hele EU inden

2050. Ifølge Kommissionen vil et sådant lovgivningsinitiativ opfylde kravene til bedre regulering, være base-

ret på en grundig konsekvensanalyse, herunder en subsidiaritetskontrol, og fuldt ud respektere medlemssta-

ternes kompetencer. For at bestemme omfanget og indholdet af denne forholdsmæssige og risikobaserede

ramme vil Kommissionen deltage i en bred og inklusiv høring af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og

alle relevante interessenter.

Kommissionen vil endvidere fremlægge et forslag om EU-lovgivning om naturgenopretning, der sigter mod

at genoprette økosystemerne med mål om god stand i 2050. Forslaget vil primært fokusere på eksisterende

naturtyper, herunder beskyttelse af tørvejord.

B: J

ORD SOM EN LØSNING PÅ DE STORE UDFORDRINGER

https://ec.europa.eu/environment/publications/eu-soil-strategy-2030_da

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Jordpolitik som et vigtigt bidrag til klimapolitik

Kommissionen ser jordpolitik som et vigtigt bidrag til klimapolitik. For at sikre, at jordforvaltning bidrager

til at opfylde klimaneutralitetsmålet og bidrage til klimatilpasning, vil Kommissionen i overensstemmelse

med Fit for 55-pakken gøre følgende for henholdsvis organisk og mineralsk jord:

For organisk jord (kulstofindhold over 20% og dækker 8% af EU):



På baggrund af resultaterne af konsekvensanalysen vil Kommissionen overveje at foreslå juridisk bin-

dende mål i forbindelse med naturgenopretningsloven. Disse vil omfatte begrænsning af dræning af

vådområder og organisk jord og at genoprette forvaltede og drænede tørveområder for at bevare og øge

jordens kulstoflagre, minimere risici for oversvømmelser og tørke samt øge biodiversiteten under hen-

syntagen til konsekvenserne af disse mål for fremtidige CO2-landbrugsinitiativer og landbrugs- og skov-

brugsproduktionssystemer.



Beskytte vådområder og tørveområder i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen om den

strategiske fælles landbrugspolitik.



Bidrage til vurderingen af tørveområdernes tilstand i forbindelse med ’Global Peatlands Initiative’, som

forvaltes af FAO og UNEP.

For mineral jord (kulstofindhold under 20%, men mere generelt ligger indholdet på 5%):



Overveje foranstaltninger, muligvis i forbindelse med naturgenopretningsloven, om at øge biodiversite-

ten i landbrugsjord, hvilket vil bidrage til at bevare og øge jordens organiske kulstof (SOC),



Deltage i det internationale initiativ '4 per 1000' med henblik på at øge jordens kulstof i landbrugsjord.



Udvikle en langsigtet vision for bæredygtige kulstofkredsløb (herunder opsamling, lagring og brug af

CO2) i en klimaneutral EU økonomi. Som en del af dette vil Kommissionen har Kommissionen præsen-

teret en meddelelse om genoprettelse af bæredygtige kulstofkredsløb i 2021 og præsentere EU's initiativ

til kulstoflandbrug og et lovforslag om certificering af kulstoffjernelse i 2022 for at fremme en ny grøn

forretningsmodel, der belønner jordforvaltere, såsom landmænd og skovbrugere for klimavenlig prak-

sis.

Jordpolitik og den cirkulær økonomi

Kommissionen ser en stor kobling mellem jordpolitik og cirkulær økonomi. Kommissionen vil:



Undersøge de ’strømme’ af opgravet jord, der genereres, behandles og genbruges i EU, og Kommissio-

nen vil sammenligne markedssituationen i medlemslandene inden 2023. Dette skal medvirke til at give

et fuldstændigt billede af situationen i EU.



Som en del af udviklingen af EU lovgivningen om jordbundsbeskyttelse (Soil Health Law) vil Kommissi-

onen vurdere behovet og potentialet for juridisk bindende bestemmelser om et såkaldt "pas til opgravet

jord". Passet skal afspejle mængden og kvaliteten af den udgravede jord for at sikre, at den transporte-

res, behandles eller genbruges sikkert andre steder.

Arealanvendelse og arealbefæstelse

Kommissionen ser et stort behov for at fokusere på arealanvendelse og arealbefæstelse.

EU bør sikre, at der

netto ikke inddrages jord inden 2050, hvilket vil bidrage til nettooptagsmålet i 2030.

For at gøre det bør især medlemsstaterne:



Inden 2023 fastsætte deres egne ambitiøse nationale, regionale og lokale mål for at reducere nettoareal-

inddragelsen inden 2030 for at yde et målbart bidrag til EU-målet for 2050 og rapportere om frem-

skridt.

Det internationale initiativ "4 per 1000" blev lanceret af Frankrig den 1. december 2015 ved COP 21, består

i at koble frivillige interessenter i den offentlige og private sektor (nationale regeringer, lokale og regionale

regeringer, virksomheder, handelsorganisationer, ngo'er, forskning). faciliteter osv.) inden for rammerne af

Lima-Paris Action Plan (LPAP). Formålet med initiativet er at demonstrere, at landbrug, og især landbrugs-

jord, kan spille en afgørende rolle, hvor fødevaresikkerhed og klimaforandringer har betydning.

t.o. Danmark

har tilsluttet sig dette initiativ.

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen



Integrere det sålkaldte "arealinddragelseshiearaki" (undgå, genavend, minimer og kompenser) i deres

regionale og kommunale planer, og prioritere genbrug og genanvendelse af jord og kvalitetsjord på nati-

onalt, regionalt og lokalt plan gennem passende reguleringsinitiativer og ved at udfase økonomiske inci-

tamenter, der ville gå imod dette hierarki, såsom lokale skattemæssige fordele for at omdanne land-

brugs- eller naturjord til bebygget miljø.

Kommissionen vil også:



Give en definition af nettoarealinddragelse i den kommende EU regulering om jordbundsbeskyttelse

(Soil Health Law).



Som en del af konsekvensanalysen for ny EU regulering om jordsundhed, overveje bestemmelser om, at

medlemsstaterne kan rapportere om fremskridt med at nå deres arealudtagsmål.



Som en del af konsekvensanalysen af ny EU regulering om jordsundhed, overveje muligheder for over-

vågning og rapportering om fremskridt hen imod målene for at undgå nettoarealudtagning og gennem-

førelsen af jordudtagningshierarkiet på grundlag af data rapporteret af medlemsstaterne.

Jord, nærringsstofcirkulation og kulstofforvaltning

Kommissionen ser et stort behov for at sammentænke jord, nærringsstofcirkulation og kulstofforvaltning.



Kommissionen vil senest i 2022 revidere direktivet om rensning af byspildevand og listen over overfla-

devand og grundvandsforurenende stoffer, evaluere direktivet om spildevandsslam og vedtage en inte-

greret næringsstofforvaltningshandlingsplan for en sikrere brug af næringsstoffer på jorden. I konse-

kvensanalysen af en ny EU regulering om jordsundhed vil Kommissionen vurdere tiltag, der kan bi-

drage til at nå målet om reduktion af næringsstoftab med mindst 50 % (hvilket skal resultere i en reduk-

tion af brugen af gødning med mindst 20 %), herunder bl.a. muligheden for at gøre dette mål juridisk

bindende.

Jord og biodiversitet

Kommissionen ser et stort behov for at sammentænke jord og biodiversitet.



EU skal vise sin globale førende rolle i at opbygge viden om jordens biodiversitet ved at offentliggøre

den første vurdering af EU's jordbiodiversitets- og antimikrobielle resistensgener i landbrugsjord under

forskellige forvaltningsregimer (gennem LUCAS Soil) inden 2022.



Kommissionen vil vurdere risikoen for yderligere fremmede fladormearter, samt ift. deres potentielle

optagelse på listen over "invasive arter af EU-bekymring" i overensstemmelse med forordningen om

invasive arter.



Sikre en bedre sammenhæng og stærkere synergi mellem Rio-konventionerne (biodiversitetskonventio-

nen, klimakonventionen og ørkenkonventionen).



Sikre en global biodiversitetsramme for frem til 2030, der anerkender vigtigheden af jordbundsbiodi-

versitet, styrke brugen af bæredygtig jordforvaltningspraksis for at sikre økosystemtjenester (nemlig ved

at fremme agroøkologi og anden biodiversitetsvenlig praksis) og integrere jordbevarelse og -genopret-

ning i forskellige mål og indikatorer.



Aktivt bidrage til vedtagelse af en ny strategisk plan under Konventionen om biologisk mangfoldighed,

som har fokus på bevarelse og bæredygtig anvendelse af jordbundens biodiversitet, samt sikre, at der

også er det fokus i den efterfølgende implementering.



Styrke indsatsen med at kortlægge, vurdere, beskytte og genoprette jordens biodiversitet og støtte etab-

leringen af Global Soil Biodiversity Observatory som foreslået af Food and Agricultural Organisationens

(FAO) Global Soil Partnership.

C: Forebygge jord- og landødelæggelse samt genetablering af sunde jorde

Bæredygtig jordforvaltning

Kommissionen ser et stort behov for at fremme bæredygtig jordforvaltning:



Som en del af ny EU regulering om jordsundhed og i forbindelse med en konsekvensanalyse vurdere

krav til bæredygtig brug af jord, så dens kapacitet til at levere økosystemtjenester ikke hæmmes, herun-

der muligheden for at stille lovkrav.

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen



Udarbejde, i samråd med medlemsstaterne og interessenter, et sæt retningslinjer ift. "bæredygtig jord-

forvaltning"-praksis, herunder regenerativt landbrug i overensstemmelse med agroøkologiske princip-

per, tilpasset den store variation af jordbundsøkosystemer og -typer, og identificere ubæredygtig jord-

forvaltningspraksis.

Yde bistand til medlemsstaterne, så de gennem nationale fonde kan indføre "Test din jord gratis".

Sammen med medlemsstaterne skabe et netværk af ekspertise af praktikere og et inkluderende netværk

af SSM-ambassadører (sustainable soil management), herunder om regenerativt og økologisk landbrug,

der forbinder interessenter uden for den akademiske verden og landbrugsaktører. Man vil herunder

bygge videre på arbejdet fra Living Labs og Lighthouses i Mission 'A Soil Deal for Europe'.

Inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og i tæt samarbejde med medlemsstaterne fortsætte

udbredelsen af vellykkede bæredygtige jord- og næringsstofforvaltningsløsninger, herunder gennem de

nationale landdistriktsnetværk i landdistriktsudviklingsprogrammet, bedriftsrådgivningstjenester og

AKIS og European Innovation Partnerskab for landbrugsproduktivitet og bæredygtighed (EIP-AGRI).

Fremme SSM gennem frivillige forpligtelser mellem aktører i fødevaresystemet under EU's adfærdsko-

deks for ansvarlige fødevarevirksomheder og markedsføringspraksis.

Værdsætte enestående resultater og innovative initiativer inden for bæredygtig jordforvaltning ved at

styrke samarbejdet med landbrugssamfundet, som f.eks. European Land Owners Soil Award.

Fortsætte med at støtte Global Soil Partnership i at fremme bæredygtig jordforvaltning på verdensplan.

Inden 2023 foreslå en EU lovgivningsramme for et bæredygtigt fødevaresystem i EU, som angivet i

Kommissionens jord til bord-strategi.

Medlemsstaterne skal:



Behørigt inkludere bevaring, genopretning og bæredygtig brug af jord i deres programmer under EU's

samhørighedspolitik, idet de gør fuldt brug af EU's vejledning om integration af økosystemer og deres

tjenester i beslutninger.



Sikre den fælles landbrugspolitiks stærke bidrag til at opretholde og forbedre jordens sundhed i over-

ensstemmelse med analyse og behovsvurdering af den fælles landbrugspolitiks strategiske planer. Dette

skal blandt andet opnås ved at vedtage ambitiøse strategiske planer for den fælles landbrugspolitik, der

indeholder tilstrækkelige indgreb under den grønne arkitektur, i overensstemmelse med Kommissio-

nens henstillinger om den fælles landbrugspolitik. Kommissionen vil fortsætte med at give den nødven-

dige vejledning og vurdere disse planers bidrag og sammenhæng i retning af Green Deal-målene.

Forebygge ørkendannelse

Kommissionen ser et stort behov for at forebygge ørkendannelse, og vil:



Etablere en metode og relevante indikatorer byggende på FN’s ørkenkonventions tre indikatorer, til at

vurdere omfanget af ørkendannelse og jordforringelse i EU.



Foreslå medlemslandene at erklære EU for ramt af ørkendannelse i henhold til FN’s ørkenkonvention

og fortsætte med at tilskynde medlemsstaterne til at deltage i FN's Land Degradation Neutrality (LDN)

Target Setting Program.



Støttet af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Fælles Forskningscenter (JRC), offentliggøre in-

formation hvert femte år om tilstanden af jordforringelse og ørkendannelse i EU.



Fortsætte støtten til nøgleinitiativer såsom Great Green Wall-initiativet, Regreening Africa og bistand til

jord/jord-spørgsmål i udviklingssamarbejde.

Medlemsstaterne bør:



I overensstemmelse med de tiltag, der er forudset i EU's klimatilpasningsstrategi vedtage passende

langsigtede foranstaltninger til at forebygge og afbøde nedbrydning, især ved at reducere vandforbruget

og tilpasse afgrøderne til den lokale vandtilgængelighed, kombineret med en bredere anvendelse af tør-

keforvaltningsplaner og anvendelse af bæredygtig jordforvaltning.

Forebyggelse af jordforurening

Baseret på jord til bord strategien, biodiversitetsstrategien, kemikaliestrategien og nulforureningsstrategien

vil Kommissionen:

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen



Revidere direktivet om bæredygtig anvendelse af sprøjtemidler og evaluere direktivet om spildevands-

slam inden 2022.

Forbedre og harmonisere hensynet til jordkvalitet og jordens biodiversitet i EU's risikovurderinger for

kemikalier, fødevare- og fodertilsætningsstoffer, sprøjtemidler, gødning osv. De vil gøre dette under ini-

tiativet "et stof – en vurdering" i samarbejde med det Europæiske Kemikalie Agentur (ECHA), Den Eu-

ropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), EEA, FFC og medlemsstaterne.

Inden 2022 begrænse bevidst brugt mikroplast i henhold til forordningen om registrering, evaluering,

godkendelse og begrænsning af kemikalier (REACH) og udvikle foranstaltninger vedrørende utilsigtet

frigivelse af mikroplast. Efter at nogle medlemsstater har indledt begrænsningsprocessen, vil Kommissi-

onen forberede en begrænsning i henhold til REACH på alle ikke-essentielle anvendelser af per- og po-

lyfluoralkylstofferne (PFAS), der forhindrer deres emission til miljøet, herunder jord, og udvikler også

en politisk ramme for biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar plast inden 2022.

Inden juli 2024 vedtage kriterier for biologisk nedbrydelighed for visse polymerer i henhold til EU-for-

ordningen om gødningsprodukter.

Forureningsgrænserne for EU-gødningsprodukter vil blive revideret inden juli 2026, som en del af den

generelle revision af denne forordning.

Genopretning oprensning og afhjælpning af forurenede områder

Som en del af konsekvensanalysen for en ny EU regulering om jordsundhed vil Kommissionen:



overveje muligheder for at foreslå juridisk bindende bestemmelser for at: i) identificere forurenede lo-

kaliteter, ii) oprette en fortegnelse og et register over disse lokaliteter og iii) oprense lokaliteterne, som

udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed og miljøet inden 2050.



vurdere gennemførligheden af at indføre et jordsundhedscertifikat for jordtransaktioner for at give jord-

købere oplysninger om de vigtigste egenskaber og sundheden for jorden på det sted, de har til hensigt at

købe.

Ud over disse lovbestemmelser vil Kommissionen:



I samarbejde med medlemsstaterne og interessenter fremme en dialog og videns udveksling om risiko-

vurderingsmetoderne for jordforurening og identificere bedste praksis.



Inden 2024 udvikle en EU prioritetsliste for forurenende stoffer med større og/eller nye bekymringer,

som udgør væsentlige risici for europæisk jordkvalitet, og for hvilke der er behov for årvågenhed og pri-

oriteret indsats på europæisk og nationalt plan.



Inden 2022 revidere direktivet om industrielle emissioner og inden 2023 evaluere direktivet om miljø-

ansvar, herunder med hensyn til definitionen af jordskade og den økonomiske sikkerheds rolle.

Medlemsstaterne bør:



Etablere et system med jordsundhedscertifikater for jordtransaktioner med støtte fra EU's forsknings-

program og mission 'A Soil Deal for Europe', hvis dette ikke er inkluderet en ny EU regulering om jord-

bundsbeskyttelse (Soil Health Law).

D: Brug for yderligere viden om jord

Jordbund og den digitale dagsorden

Kommissionen vil



Forbedre brugen af digitale værktøjer og Copernicus og stole på, at JRC (Joint Research Center) kan

videreudvikle European Soil Observatory (EUSO) og EEA til at udvikle Land Information System for

Europe (LISE), understøttet af geospatiale analytiske produkter.



Opmuntre og støtte medlemsstaterne til at etablere landbrugsbæredygtighedsværktøjer for næringsstof-

fer (FaST) som en del af bedriftsrådgivningstjenesterne under den nye fælles landbrugspolitik. Sådanne

værktøjer vil give landmænd anbefalinger om brugen af gødning i overensstemmelse med eksisterende

lovgivning og baseret på tilgængelige data og viden.



Forbedre modelleringskapaciteten af jordbundsrelaterede processer under Kommissionens Destination

Earth i samarbejde med Horizon Europe Mission 'A Soil Deal for Europe'.

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Jorddata og overvågning

For at udfylde overvågningshullet for jord vil Kommissionen:



Efter en konsekvensanalyse og som en del af EU lovgivningen om jordsundhed, overveje bestemmelser

om overvågning af jordens og jordens biodiversitet og rapportering om jordens tilstand med udgangs-

punkt i eksisterende nationale og EU ordninger, herunder LUCAS jordmodul; overveje, som en del af

konsekvensanalysen, at give et retsgrundlag for LUCAS jordbundsundersøgelsen til juridisk forankring

af målsætninger, betingelser, finansiering, adgang til jord, brug af data og privatlivsspørgsmål. Gennem

LUCAS jordbundsundersøgelser sørge for EU dækkende harmoniseret overvågning af udviklingen i jor-

dens organiske kulstofindhold og kulstoflagre, der supplerer medlemsstaternes rapportering i henhold

til LULUCF-forordningen.



Arbejde hen imod at integrere et forureningsmodul i fremtidens LUCAS i 2022 jordbundsundersøgelse

for bedre at forstå og kortlægge spørgsmålet om diffus jordforurening i EU og producere en ren frem-

tidsudsigt for jorden som en del af den integrerede nulforureningsovervågning og udsigtsramme.



Ved gennemførelsen af EUSO: Med bidraget fra det europæiske fælles program om landbrugsforvalt-

ning, vil Kommissionen identificere jordovervågningshuller i dialog med medlemsstaterne og andre

nøgleinteressenter. Kommissionen vil desuden udvikle et kontrolpanel for jord med et sæt pålidelige

jordbundsindikatorer, der integrerer tendenser og fremsyn.



Udvikle en EU-opgørelse over jordens biota for at overvåge og bedre forstå jordens biodiversitet.

Jordbundsforskning og innovation

Igennem Horizon Europe og især "A Soil Deal for Europe" vil Kommissionen:



Implementere ambitiøse køreplaner for forskning og innovation for at udvide videns grundlaget for

jordforvaltning og udvide adgangen til og brugen af resultater fra forskningsaktiviteter.



Fortsætte med at yde betydelige midler til i) forskningsløsninger for at øge jordens biodiversitet; ii)

adressere jordforringelse; iii) afprøve innovative teknologier til dekontaminering.



Fremme udviklingen og brugen af digitale og fjernsensorer, apps og håndholdte prøveudtagere til at

vurdere jordkvaliteten.

E: Sikre omstillingen til sunde jorde

Privatfinansiering og EU finansiering

Kommissionen vil:



Udgive en vejledning i 2022 med en oversigt over tilgængelige EU finansieringsmuligheder til beskyt-

telse, bæredygtig forvaltning og genopretning af jordbund, når alle prioriteter og fokusområder for

2021-2027 er blevet klart defineret.



Fremme investeringer i projekter, der har bæredygtig forvaltning, og som ikke i væsentlig grad skader

jorden i henhold til EU's taksonomiforordning og dens delegerede retsakter.

Viden om jord og samfundsengagement

Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne og interessenter:



Lancere et initiativ til engagement og bevidstgørelse om indsigt og viden om jord, der bygger på det vel-

lykkede eksempel på "ocean literacy".



Facilitere og tilskynde til deling af bedste praksis inden for kommunikation og engagement på jorden,

opbygning af en EUSO-portal og oprettelse af outreach-netværk, der sigter mod sund jord.



Integrere spørgsmålet om jordbundsforringelse i den europæiske fælles referenceramme for bæredyg-

tighedskompetencer, så europæiske borgere får en grundlæggende viden og ordforråd om jordbundsfor-

ringelse.



Køre en omfattende portefølje af aktioner til kommunikation, uddannelse og borgerengagement for at

fremme jordsundhed på forskellige niveauer og bringe jorde tættere på borgernes værdier, baseret på

missionen "A Soil Deal for Europe" og EU Soil Observatory.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

Nærhedsprincippet

Strategien er en meddelelse og i overensstemmelse med nærhedsprincippet. For så vidt angår de bebudede

forslag til retsakter, som Kommissionen agter at fremlægge som opfølgning på strategien, skal nærhedsprin-

cippet iagttages.

Gældende dansk ret

Der er ikke en samlet jordlov i Danmark. De temaer, som behandles i strategien er i dag reguleret igennem en

række forskellige love, herunder bl.a. planloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, råstofloven,

jordforureningsloven mv.

Konsekvenser

Da der er tale om en Kommissionsmeddelelse har strategien ikke i sig selv hverken lovgivningsmæssige,

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, konsekvenser for EU's bud-

get eller for beskyttelsesniveauet. Strategien er alene udtryk for Kommissionens hensigter og sætter en ret-

ning for Kommissionens fremtidige arbejde på området, og den medfører således ikke i sig selv konkrete bin-

dende konsekvenser for medlemsstaterne. Når de forskellige forslag i jordstrategien efterfølgende udmøntes

af Kommissionen i konkrete initiativer og forslag til bindende retsakter til vedtagelse i Rådet og Parlamentet,

vil disse blive vurderet enkeltvis i forbindelse med regeringens konkrete stillingtagen hertil, herunder også i

forhold til deres økonomiske konsekvenser og indvirkning på beskyttelsesniveauet. I den forbindelse skal det

bemærkes, at det foreløbigt vurderes, at en fuld gennemførelse af samtlige strategiens elementer potentielt

kan få væsentlige økonomiske konsekvenser, afhængig af deres endelige udformning. Det vurderes ligeledes,

at de enkelte forslag som Kommissionen agter at fremsætte som følge af strategien potentielt vil få en positiv

indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Danske Regioner havde jordforurening som hovedfokus for sine kommentarer. Danske Regioner fremhæver

jordstrømme og et EU passport som særligt vigtig, da disse elementer spiller ind i regionernes råstofgenan-

vendelsesdagsorden, hvor det bliver interessant, hvis der i fremtiden kan genanvendes mere jord end det er

tilfældet i dag. Danske Regionerne fandt det endvidere helt urealistisk, at strategien har sat 2050 som dead-

line for oprydning af alle væsentlige jordforureninger. EU Strategien lægger op til at oprense alle forurenin-

ger der udgør en risiko inden 2050. I Danske regionernes rapport fra sidste år opgør man den danske opgave

til 27 mia. kr., og danske regioner vurderer, at opgaven på EU niveau beløber sig til mellem 3.000 og 3.500

mia. kr. Det kan virke tentativt, men er ifølge danske regioner det mest retvisende estimat der er lavet. Inkl.

Kommissionens egen impact assessement forud for jordrammedirektivet i sin tid. Konklusionen må ifølge

Danske regioner være, at 2050 ikke kan udgøre en bagkant for at nå målet i strategien. Forskningscenter

Foulum udarbejdede i 2011 en vurdering af det daværende jordrammedirektivs trussellistes relevans ift. dan-

ske forhold. Danske Regioner til i det videre arbejde at inddrage den såkaldte ”Soil Expert Group”, som har

arbejdet med området i mange år. Slutteligt spurgte Danske regioner ind til i hvilket omfang, der er mulighed

for at arbejde med det indholdsmæssige i strategien fremadrettet, da der er mange aspekter i strategien.

Landbrug og Fødevarer støtter det overordnede mål med strategien, men anførte, at der er en masse faldgru-

ber på vejen. For det første skal nærhedsprincippet overholdes, så regulering kun vedrører grænseoverskri-

dende udfordringer. Dernæst skal der tages hensyn til de enorme forskelle i både forhold og udfordringer på

tværs af EU. Det er afgørende, at vi undgår overflødig, meningsløs eller i værste fald direkte skadelig regule-

ring i et eventuelt kommende jordrammedirektiv. Landbrug og Fødevarer bemærkede, at der gennemgående

mangler definitioner i strategien, og at det er for tidligt at sætte konkrete tal på reduktionsmålene. Dertil

fremhævede Landbrug og Fødevarer, at der er store forskelle blandt medlemsstaterne, der gør fællesskabsre-

gulering svært. Landbrug og fødevarer fremhævede endvidere, at der er brug for at arbejde med definitionen

af ”sund jord”. I strategien angives det, at en sund jord er en jord, der er i god kemisk, biologisk og fysisk til-

stand og i stand til at opfylde så mange som muligt af syv opstillede punkter. De syv punkter modsiger imid-

lertid hinanden i større eller mindre grad, så ingen jord vil kunne opfylde mere end to-tre af dem. Dertil

kommer, at punkternes opfyldelse i allerhøjeste grad afhænger af jordens anvendelse, så dette skal naturlig-

vis defineres først. Et yderligere obs-punkt på definitionen er, at eksempelvis ”landbrugsjord” vil dække over

vidt forskellig brug, når hele EU skal omfattes. Fsv. forsegling af jord. Der lægges op til et mål om, at der i

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

2050 netto ikke inddrages mere jord. Her skal det sikres, at der stadig er mulighed for udvikling af land-

brugsbedrifter og anden produktionsvirksomhed. F.eks. opførelse af nye staldbygninger kan have store na-

tur-, miljø- og klimamæssige gevinster, ud over de økonomiske, hvorfor et helhedssyn bør sikres. Fsv. recir-

kulering af næringsstoffer og kulstof. Recirkulering af de værdifulde ressourcer i samfundets biologiske rest-

produkter er noget, landbrugserhvervet allerede tager medansvar for, og det er positivt med fokus på, at kul-

stof også er en sådan ressource. Det er imidlertid afgørende, at fødevaresikkerheden ikke kompromitteres

ved en øget recirkulering. Der er behov for at udvide listen af stoffer, der undersøges for, f.eks. i spildevands-

direktivet, og at der bliver sat grænseværdier for flere stoffer end i dag. Jordstrategien nævner imidlertid

også, at der skal sættes juridisk bindende mål omkring en halvering af næringsstoftabet, og en 20 pct. reduk-

tion af gødning. Der er ingen definitioner af hvilke næringsstoffer, tab fra hvilke jorder, basisår /-tilstand for

beregningen, hvilke typer af gødning osv. Eksempelvis en 20 pct. reduktion af kvælstoftilførsel i Danmark vil

føre til alvorlig undergødskning, og det vil naturligvis være fuldstændig ødelæggende og dermed helt uaccep-

tabelt for erhvervet at have som juridisk bindende krav. Næringstilførslen er allerede, bl.a. via Vandramme-

direktivet, stramt reguleret i Danmark, og vi har ikke behov for yderligere regler omkring dette. Fsva. generel

vidensopbygning og oplysning omkring, og beskyttelse af, jordens biodiversitet kan Landbrug og fødevarer

kun bakke op. Der nævnes imidlertid også promovering af specifikke dyrkningssystemer, og her er igen et

punkt, hvor der bør udvises stor varsomhed. Dyrkningssystemet skal altid være jordbrugerens frie valg; na-

turligvis inden for lovens rimelige rammer. Blandt forslagene angående bæredygtig jordforvaltning nævnes

muligheden for ”legal requirements”. Fra LF’s side vil vi advare kraftigt mod at stille juridiske krav til, hvor-

dan jorden skal dyrkes! Bæredygtig praksis afhænger i meget høj grad af jordtype, anvendelse, dyrkningssy-

stem, klima, og en lang række andre faktorer. At fastsætte præcise krav kan hurtigt resultere i regulering, der

vil fremstå absurd mange steder, samtidig med at kontrol-regimet kan blive voldsomt og meningsløst. I den

udstrækning at der er tale om vidensopbygning og uddannelse, bakker LF op om initiativerne. Helt overord-

net er det vigtigt at der er frivillighed, og der skal være plads til en mangfoldighed af dyrkningssystemer. Der-

næst skal ændret og evt. ny regulering ske i dialog med fødevareproducenterne og også under hensyntagen til

eksporten. Al ny regulering skal ske med fuld kompensation. At forebygge ørkendannelse er et selvstændigt

punkt i strategien. Det er ikke en udfordring her i det nordligste EU, og fokus må derfor være på at undgå, at

der skal implementeres fuldstændig overflødig regulering. Hvad angår pesticider, er der ikke behov for yder-

ligere regulering; det ligger allerede andetsteds. Mikroplast nævnes også, med initiativer som LF umiddelbart

bakker op om. Herunder frøcoating, der bør overgå til at bestå af bionedbrydelige polymerer. Derudover læg-

ges op til generelt at identificere og skabe et overblik over forurenede jorder, samt at fjerne forureningen,

hvor den er en trussel mod miljø og sundhed. Disse initiativer kan LF bestemt også bakke op om. Øget over-

vågning af jord, uden præcis specificering af hvilke forhold i jorden, er et selvstændigt punkt i strategien.

Overordnet set er målinger og den vidensopbygning, de kan give, positivt. Udformningen af en øget overvåg-

ning, samt hvad den nye viden eventuelt skal sammenlignes med, vil dog være afgørende for, i hvor høj grad

der er tale om positiv vidensopbygning – eller risiko for øget, og uønsket, regulering. På udvalgsmødet i dag

blev det nævnt fra Danmarks Naturfredningsforening, at offentlig adgang til data bør sikres. LF er enig i

denne kommentar, for så vidt angår offentlige overvågningsprogrammer. Jordbrugeres egne data om egen

jord skal naturligvis fortsat være private.

Dansk Naturfredningsforening (DN) stillede sig meget positive for regulering af jordområdet og EU’s jord-

strategi, som et godt udgangspunkt for det videre arbejde. DN bakker op om regeringens generelt positive

holdning til strategien, som grundlag for de videre drøftelser. Strategiens brede sigte på sund jord, klima,

erosion, biodiversitet, nærringsstoffer, mv. finder DN meget centralt. Jord er en essentiel ressource, der ind-

virker på mange forskellige miljømål, og DN opfodrer regeringen til at arbejde for en reguleringsmekanisme i

forlængelse af strategien (Soil health Law), og at dette bliver en eksplicit del af den danske holdning. DN no-

terede sig, at Danmark i forbindelse med de seneste forhandlinger om regulering på området for nogle år si-

den bakkede op om et jordrammedirektiv. Og det bør man gøre igen. DN opfordrede Danmark til at bakke op

om målsætningerne: 1) målet om at have bæredygtig anvendelse af jord som norm i 2030; 2) at jorden skal

have en sund tilstand i 2050.

Dansk Miljøteknologi roste det detaljerede rammenotat, der nøgternt fremlagde fordele og dilemmaer. DM

mente, at man også skulle kigge på Danmarks store kompetencer miljøteknologisk ift. at oprense jordforure-

ning. Der ville komme et stort marked for danske virksomheder, hvis man fokuserede på dette. Danmark er

Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-21 - miljødelen

gode til at rense jorden, da der er udviklet gode teknologier til formålet. Dansk Miljøteknologi bemærkede

således, at Danmark bør arbejde for, at der er en forpligtelse til at dele best practices på tværs af lande, for

både at opnå gode miljøeffekter og god forretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være forholdsvis bred opbakning til strategien, om end det forventes, at nogle lande

vil være forbeholdne over for dele af strategien. Det forventes ikke, at medlemsstaterne i forbindelse med

denne strategi vil tage stilling til konkrete målsætninger og tiltag.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder Kommissionens jordstrategi velkommen, som et grundlag for de videre drøftelser om EU’s

jordpolitik.

Regeringen finder, at jordmediet udgør en essentiel ressource, som kan levere en række vitale økosystemtje-

nester, herunder fødevarer og biomasse, natur og biodiversitet, rent grundvand og kulstoflagring. Det er såle-

des afgørende, at jordmediet forvaltes bæredygtigt, og dermed kan udgøre en væsentlig del af løsningen på en

række af de store tværgående samfundsmæssige udfordringer, herunder klimakrisen, biodiversitetskrisen og

den grønne omstilling.

Regeringen anerkender, at jordmediet i EU generelt er under pres, herunder bl.a. i forhold til forurening, ud-

pining, tørke, erosion og forsaltning m.v. Regeringen finder det derfor væsentligt, at jorden beskyttes og for-

valtes bæredygtigt i EU, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt med en velkoordineret ramme om indsatserne

for jordbeskyttelse og -forvaltning.

Regeringen anerkender, at der er store og forskelligartede udfordringer i forhold til bæredygtig forvaltning af

jord i EU, og at medlemsstaterne i fravær af en samlet EU ramme primært varetager beskyttelse af jordme-

diet gennem regulering på nationalt niveau. Samtidig er jordmediet omfattet af en række eksisterende EU

reguleringsrammer inden for miljø, klima og landbrug, uden at dette dog udgør en sammenhængende koor-

dineret jordpolitik. Regeringen noterer sig, at problemstillingerne i relation til jordbeskyttelse kan være

grænseoverskridende, herunder bl.a. i forhold til biodiversitet, klima og påvirkning af grænseoverskridende

vandveje og grundvandsressourcer, hvilket tilsiger, at en samlet indsats og koordineret ramme på fælles-

skabsniveau kan være hensigtsmæssig. En samlet fællesskabsramme vil desuden være af væsentlig betydning

for lige konkurrencevilkår på tværs af EU.

Regeringen finder det væsentligt, at de kommende tiltag til opfølgning på strategien, herunder Kommissio-

nens bebudede forslag til retsakt om jordbundsbeskyttelse (Soil Health Law), er balancerede, omkostningsef-

fektive og tager hensyn til forskellighederne på tværs af de biogeografiske regioner i EU, samt fokuserer på de

væsentligste aspekter af udfordringerne ift. jordmediet. Regeringen finder det ligeledes væsentligt, at de

kommende tiltag tager behørigt hensyn til de eksisterende EU reguleringsregimer på området, samt iagttager

principperne om ” bedre regulering” og nærhedsprincippet.

Regeringen vil på den baggrund tage stilling til de enkelte elementer i strategien, når de fremlægges af Kom-

missionen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.