Europaudvalget 2021-22
Det Europæiske Råd 21-22/10-21 Bilag 8
Offentligt
2484588_0001.png
Det Europæiske Råd
Bruxelles, den 22. oktober 2021
(OR. en)
EUCO 17/21
CO EUR 15
CONCL 5
NOTE
fra:
til:
Vedr.:
Generalsekretariatet for Rådet
delegationerne
Det Europæiske Råds møde (21. og 22. oktober 2021)
− Konklusioner
Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på
ovennævnte møde.
EUCO 17/21
DA
Det Europæiske Råd den 21. - 22. oktober 2021 - Bilag 8: Konklusioner fra DER-mødet 21-22/10-21
2484588_0002.png
Konklusioner
21. og 22. oktober 2021
I.
COVID-19
1.
Vaccinationskampagner rundtom i Europa har medført betydelige fremskridt i kampen
mod covid-19. Ikke desto mindre er situationen i nogle medlemsstater fortsat meget
alvorlig. For at øge vaccinationsraterne yderligere i hele Unionen bør indsatsen for at
overvinde vaccineskepsis intensiveres, herunder ved at bekæmpe desinformation,
navnlig på sociale medieplatforme. Det er nødvendigt fortsat at være årvågen med
hensyn til fremkomst og spredning af mulige nye varianter.
2.
I lyset af udviklingen i den epidemiologiske situation opfordrer Det Europæiske Råd til
yderligere koordinering for at lette fri bevægelighed i og rejser til EU og til revision af
de to rådshenstillinger. Det opfordrer Kommissionen til at fremskynde arbejdet med
gensidig anerkendelse af certifikater med tredjelande.
3.
På grundlag af erfaringerne fra covid-19-krisen skal EU's modstandsdygtighed og
horisontale beredskab over for kriser styrkes. For at sikre bedre forebyggelse, beredskab
og indsats i forbindelse med fremtidige sundhedskriser i EU opfordrer Det Europæiske
Råd til, at forhandlingerne om lovgivningspakken vedrørende sundhedsunionen
afsluttes, og at det sikres, at medlemsstaterne inddrages tilstrækkeligt i den forvaltning,
der varetages af Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet
(HERA). Det minder om behovet for hurtigt at fremme arbejdet med adgang til
lægemidler i medlemsstaterne.
4.
Det Europæiske Råd gentager, at EU fortsat er fast besluttet på at bidrage til den
internationale indsats over for pandemien og på at sikre adgang til vacciner for alle. Det
opfordrer til, at hindringer, der hæmmer den globale udrulning af vacciner, fjernes
hurtigt, og opfordrer Kommissionen til i højere grad at samarbejde direkte med
producenterne i denne henseende. Dette vil gøre det muligt for medlemsstaterne at
fremskynde leveringen af vacciner til de lande, der har det største behov. EU vil
fortsætte med at støtte vaccineproduktion og vaccination i partnerlande.
EUCO 17/21
1
DA
Det Europæiske Råd den 21. - 22. oktober 2021 - Bilag 8: Konklusioner fra DER-mødet 21-22/10-21
2484588_0003.png
Konklusioner
21. og 22. oktober 2021
5.
I forbindelse med det kommende G20-møde og i lyset af
Verdenssundhedsforsamlingens overordentlige samling i november understreger Det
Europæiske Råd sin støtte til en stærk og central rolle for
Verdenssundhedsorganisationen i den fremtidige globale sundhedsforvaltning og til
målet om at nå til enighed om en international traktat om pandemier.
II.
DET DIGITALE
6.
Det Europæiske Råd minder om EU's mål om at sikre Europas digitale transformation,
som vil være en drivkraft for vores økonomiske vækst, jobskabelse og konkurrenceevne
og styrke vores digitale suverænitet på en selvstændig og åben måde. Dette vil styrke
vores modstandsdygtighed og lette den grønne omstilling. Med henblik herpå
fremhæver Det Europæiske Råd behovet for inklusive og bæredygtige digitale politikker
og navnlig for at fokusere på digitale færdigheder og digital uddannelse.
7.
Det Europæiske Råd opfordrer til hurtig behandling af Kommissionens forslag til
afgørelse om etablering af politikprogrammet for 2030: "Vejen mod det digitale årti",
der gennemfører det digitale kompas.
8.
Det Europæiske Råd gennemgik fremskridtene med den digitale dagsorden og centrale
lovgivningssager. Det tilskynder medlovgiverne til at nå til enighed om
roamingforordningen inden årets udgang og opfordrer dem til at fortsætte arbejdet med
forslagene til retsakt om digitale tjenester og retsakt om digitale markeder med henblik
på snarest muligt at nå frem til en ambitiøs aftale. Endvidere påpeger Det Europæiske
Råd, at det er vigtigt at gøre hurtige fremskridt med andre nuværende og fremtidige
initiativer, særlig:
udnyttelse af værdien af data i Europa, navnlig gennem en omfattende
regelramme, der er befordrende for innovation, fremmer bedre dataportabilitet og
fair dataindsigt og sikrer interoperabilitet
gennemførelse af de resterende foranstaltninger, der er nødvendige for at oprette
særlige sektorspecifikke dataområder som fastsat i den europæiske strategi for
data fra februar 2020, og fastlæggelse af en køreplan for denne proces
EUCO 17/21
2
DA
Det Europæiske Råd den 21. - 22. oktober 2021 - Bilag 8: Konklusioner fra DER-mødet 21-22/10-21
2484588_0004.png
Konklusioner
21. og 22. oktober 2021
opstilling af en innovationsvenlig regelramme for kunstig intelligens med henblik
på at fremskynde anvendelsen af denne teknologi i både den private og den
offentlige sektor, samtidig med at sikkerheden og fuld respekt for de
grundlæggende rettigheder garanteres
fastsættelse af fælles standarder for og enighed om en koordineret tilgang til en
europæisk ramme for digital identitet og
fremme af skabelsen af et avanceret europæisk mikrochipøkosystem i hele
værdikæden og opbygning af yderligere modstandsdygtighed, herunder hvad
angår råstoffer, da dette er afgørende for at undgå mangler, der hæmmer vores
digitale transformation. I denne forbindelse ser Det Europæiske Råd frem til det
kommende forslag til retsakt om europæiske chips.
9.
Det Europæiske Råd drøftede den markante stigning i ondsindede cyberaktiviteter, som
har til formål at undergrave vores demokratiske værdier og sikkerheden i vores
samfunds centrale funktioner. Det gentager sit urokkelige engagement i at forfølge
demokratiske værdier, både online og offline. I denne forbindelse bekræfter Det
Europæiske Råd på ny EU's engagement i et åbent, frit, stabilt og sikkert cyberspace og
opfordrer indtrængende lande i hele verden til at tilslutte sig og håndhæve disse normer.
Det opfordrer til at fremme arbejdet med forslaget til revideret direktiv om sikkerhed for
net- og informationssystemer, det foreslåede direktiv om kritiske enheders
modstandsdygtighed og den cyberdiplomatiske værktøjskasse. Det påpeger behovet for
effektiv koordinering og beredskab over for cybersikkerhedstrusler. I denne forbindelse
understreger det betydningen af at videreudvikle EU's ramme for håndtering af
cybersikkerhedskriser og en effektiv indsats på EU-niveau over for omfattende
cybersikkerhedshændelser og -kriser, herunder gennem øvelser og ved at undersøge
potentialet i initiativet om en fælles cyberenhed. Det understreger nødvendigheden af at
styrke indsatsen for at bekæmpe cyberkriminalitet, navnlig ransomwareangreb, og
udbygge samarbejdet med partnerlande, herunder i multilaterale fora. Det Europæiske
Råd ser frem til resultatet af den igangværende revision af rammen for EU's
cyberforsvarspolitik.
EUCO 17/21
3
DA
Det Europæiske Råd den 21. - 22. oktober 2021 - Bilag 8: Konklusioner fra DER-mødet 21-22/10-21
2484588_0005.png
Konklusioner
21. og 22. oktober 2021
10.
Det Europæiske Råd påpeger betydningen af digital konnektivitet, herunder ved at
vurdere gennemførligheden af at videreudvikle sikret rumbaseret konnektivitet. En
model for europæisk pålidelig konnektivitet på grundlag af EU-værdier, tillid,
gennemsigtighed og ansvarlighed bør udvikles og fremmes. Partnerskaber med
ligesindede lande spiller en central rolle med hensyn til at fremme vores interesser og
værdier på verdensplan. Handels- og teknologirådet er et vigtigt skridt i styrkelsen af det
transatlantiske samarbejde på det digitale område.
III. ENERGIPRISER
11.
Det Europæiske Råd drøftede den seneste tids kraftige stigning i energipriserne og
overvejede prisstigningernes indvirkning på borgere og virksomheder, navnlig vores
sårbare borgere og SMV'er, der kæmper for at komme sig efter covid-19-pandemien.
12.
Den værktøjskasse, der er omhandlet i Kommissionens meddelelse om håndtering af
stigende energipriser, indeholder nyttige foranstaltninger på både kort og længere sigt.
13.
Det Europæiske Råd opfordrer
Kommissionen til med hjælp fra Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed (ESMA) at undersøge, hvordan såvel gas- og
elektricitetsmarkederne som EU ETS-markedet fungerer. Kommissionen vil
efterfølgende vurdere, hvorvidt visse former for handelsadfærd kræver yderligere
reguleringsmæssige foranstaltninger
medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigt at gøre bedst mulig brug af
værktøjskassen for at hjælpe de mest sårbare forbrugere på kort sigt og støtte
europæiske virksomheder under hensyntagen til mangfoldigheden og den særlige
karakter af forholdene i medlemsstaterne
EUCO 17/21
4
DA
Det Europæiske Råd den 21. - 22. oktober 2021 - Bilag 8: Konklusioner fra DER-mødet 21-22/10-21
2484588_0006.png
Konklusioner
21. og 22. oktober 2021
Kommissionen og Rådet til hurtigt at overveje mellem- og langsigtede
foranstaltninger, som vil kunne bidrage til energi til en pris, der er overkommelig
for husholdninger og virksomheder, øge EU's energisystems og det indre
energimarkeds modstandsdygtighed, skabe forsyningssikkerhed og støtte
omstillingen til klimaneutralitet, under hensyntagen til mangfoldigheden og den
særlige karakter af forholdene i medlemsstaterne og
Den Europæiske Investeringsbank til at undersøge, hvordan investeringerne i
energiomstillingen kan fremskyndes inden for rammerne af dens nuværende
kapitalmæssige råderum med henblik på at mindske fremtidige risici for
afbrydelser og opfylde Europas ambitioner om global konnektivitet.
14.
TTE-Rådet (energi) vil på den ekstraordinære samling den 26. oktober 2021 straks gå
videre med dette arbejde. Det Europæiske Råd vil løbende følge situationen og vende
tilbage hertil i december.
IV.
MIGRATION
15.
I forlængelse af Det Europæiske Råds konklusioner af 24.-25. juni 2021 og for at
forhindre tab af menneskeliv og mindske presset på de europæiske grænser i
overensstemmelse med EU-retten og folkeretten er der forelagt otte handlingsplaner for
oprindelses- og transitlande. Kommissionen og den højtstående repræsentant bør nu
sammen med medlemsstaterne, hvis det er relevant, gøre disse planer operationelle og
gennemføre dem hurtigst muligt i samarbejde med partnerlande. Det Europæiske Råd
forventer, at handlingsplanerne understøttes af konkrete tidsplaner og tilstrækkelig
finansiel støtte; det gentager sin anmodning til Kommissionen om at aflægge rapport til
Rådet om sine hensigter i denne henseende.
EUCO 17/21
5
DA
Det Europæiske Råd den 21. - 22. oktober 2021 - Bilag 8: Konklusioner fra DER-mødet 21-22/10-21
2484588_0007.png
Konklusioner
21. og 22. oktober 2021
16.
Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge forslag og
mobilisere finansiering til tiltag på alle migrationsruter i overensstemmelse med EU's
højere ambition og til regelmæssigt at aflægge rapport herom til Rådet. Der bør gøres
bedst mulig brug af mindst 10 % af NDICI-finansieringsrammen samt finansiering fra
andre relevante instrumenter til tiltag vedrørende migration.
17.
Det Europæiske Råd gentager i overensstemmelse med sin erklæring fra marts 2021 og
sine konklusioner fra juni 2021 sin forventning om, at finansieringen til syriske
flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet, Jordan, Libanon og andre dele af regionen,
herunder Egypten, fra relevante instrumenter mobiliseres rettidigt.
18.
Det Europæiske Råd opfordrer Tyrkiet til at sikre fuld og ikkediskriminerende
gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet fra 2016, herunder over for
Republikken Cypern.
19.
Det Europæiske Råd vil ikke acceptere forsøg fra tredjelandes side på at
instrumentalisere migranter til politiske formål. Det fordømmer alle hybride angreb ved
EU's grænser og vil reagere i overensstemmelse hermed.
20.
Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at foreslå eventuelle nødvendige
ændringer af EU's retlige ramme og konkrete foranstaltninger understøttet af
tilstrækkelig finansiel støtte for at sikre en øjeblikkelig og passende reaktion i
overensstemmelse med EU-retten og internationale forpligtelser, herunder
grundlæggende rettigheder.
21.
EU vil fortsat bekæmpe det igangværende hybride angreb iværksat af det belarusiske
regime, herunder ved omgående at vedtage yderligere restriktive foranstaltninger over
for personer og retlige enheder i overensstemmelse med sin gradvise tilgang.
22.
Det Europæiske Råd minder om behovet for at sikre effektive tilbagesendelser og fuld
gennemførelse af tilbagetagelsesaftaler og -ordninger under anvendelse af den
nødvendige indflydelse.
EUCO 17/21
6
DA
Det Europæiske Råd den 21. - 22. oktober 2021 - Bilag 8: Konklusioner fra DER-mødet 21-22/10-21
2484588_0008.png
Konklusioner
21. og 22. oktober 2021
23.
24.
EU er stadig fast besluttet på at sikre effektiv kontrol af sine ydre grænser.
Der bør fortsat udfoldes bestræbelser på at mindske sekundære bevægelser og sikre en
rimelig balance mellem ansvar og solidaritet blandt medlemsstaterne.
V.
HANDEL
25.
Det Europæiske Råd havde en strategisk drøftelse om EU's handelspolitik.
VI.
EKSTERNE FORBINDELSER
26.
Det Europæiske Råd drøftede forberedelserne til det kommende ASEM-topmøde den
25.-26. november 2021. I denne sammenhæng støtter det EU's strategi for samarbejde i
den indopacifiske region og opfordrer Rådet til at sikre en hurtig gennemførelse heraf.
27.
Det Europæiske Råd drøftede også forberedelserne til topmødet i Det Østlige
Partnerskab, som afholdes den 15. december 2021. EU's forbindelser med denne region
er fortsat af afgørende strategisk betydning. Det Europæiske Råd gentager sin
opfordring til de belarusiske myndigheder om at løslade alle politiske fanger.
28.
Forud for COP26 i Glasgow opfordrer Det Europæiske Råd til en ambitiøs global
indsats over for klimaændringer. Det er helt afgørende at holde grænsen for den globale
opvarmning på 1,5 °C inden for rækkevidde. Det Europæiske Råd opfordrer derfor alle
parter til at fremlægge og gennemføre ambitiøse nationale mål og politikker. Det
opfordrer indtrængende navnlig store økonomier, der endnu ikke har gjort det, til at
meddele eller ajourføre styrkede og ambitiøse nationalt bestemte bidrag i tide til COP26
og til at forelægge langsigtede strategier med henblik på at opnå nettonulemissioner
senest i 2050. Det Europæiske Råd minder om EU's og dets medlemsstaters tilsagn om
fortsat at øge deres klimafinansiering. Det opfordrer andre udviklede lande til hurtigt at
øge deres bidrag til det kollektive klimafinansieringsmål på 100 mia. USD om året til og
med 2025.
EUCO 17/21
7
DA
Det Europæiske Råd den 21. - 22. oktober 2021 - Bilag 8: Konklusioner fra DER-mødet 21-22/10-21
2484588_0009.png
Konklusioner
21. og 22. oktober 2021
29.
Det Europæiske Råd noterede sig også forberedelserne til COP15-mødet om biologisk
mangfoldighed i Kunming. Det opfordrer til en ambitiøs global ramme for biodiversitet
efter 2020 med henblik på at standse og vende tabet af biodiversitet.
*
*
*
I forlængelse af Rådets erklæring af 6. december 2018 om bekæmpelse af antisemitisme og
udvikling af en fælles sikkerhedsstrategi for bedre at beskytte jødiske samfund og institutioner
i Europa og Rådets erklæring af 2. december 2020 om integration af bekæmpelsen af
antisemitisme i alle politikområder hilser Det Europæiske Råd EU-strategien for bekæmpelse
af antisemitisme og fremme af jødisk liv, som Kommissionen vedtog den 5. oktober 2021,
velkommen. Det internationale forum i Malmø om holocausterindring og bekæmpelse af
antisemitisme den 13. oktober 2021 er en påmindelse om, at alle kræfter skal sættes ind på at
bekæmpe alle former for antisemitisme, racisme og fremmedhad.
EUCO 17/21
8
DA