Europaudvalget 2021-22
Det Europæiske Råd 16-17/12-21 Bilag 7
Offentligt
2530171_0001.png
Det Europæiske Råd
Bruxelles, den 16. december 2021
(OR. en)
EUCO 22/21
CO EUR 19
CONCL 6
NOTE
fra:
til:
Vedr.:
Generalsekretariatet for Rådet
delegationerne
Det Europæiske Råds møde (16. december 2021)
− Konklusioner
Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på
ovennævnte møde.
EUCO 22/21
DA
Det Europæiske Råd den 16. - 17. december 2021 - Bilag 7: Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 16/12-21
2530171_0002.png
Konklusioner
16. december 2021
I.
COVID-19
Vaccination
1.
Det Europæiske Råd drøftede den forværrede epidemiologiske situation i EU og
virkningerne af fremkomsten af omikron, en ny bekymrende variant. Det gentager, at
vaccination har afgørende betydning for bekæmpelsen af pandemien. Udrulning af
vaccination til alle og ibrugtagning af boosterdoser er af største vigtighed og
presserende. I den forbindelse er det fortsat afgørende at overvinde vaccineskepsis,
herunder ved at håndtere desinformation. Ud over vaccination bør gennemførelsen af
EU-strategien for covid-19-behandlinger, herunder fælles indkøb, videreføres.
Koordinering
2.
Der er behov for en fortsat koordineret indsats for at reagere på udviklingen på grundlag
af den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, samtidig med at det sikres, at
eventuelle restriktioner baseres på objektive kriterier og ikke undergraver det indre
markeds funktion eller hæmmer den frie bevægelighed mellem medlemsstaterne eller
rejser til EU uforholdsmæssigt. Det Europæiske Råd opfordrer til hurtig vedtagelse af
Rådets reviderede henstilling om sikker fri bevægelighed og Rådets reviderede
henstilling om ikkevæsentlige rejser til EU. Det Europæiske Råd understreger
betydningen af en koordineret tilgang til gyldigheden af EU's digitale
covidvaccinationscertifikat og noterer sig, at Kommissionen vil vedtage en delegeret
retsakt om dette spørgsmål.
Internationalt samarbejde
3.
Det Europæiske Råd understreger, at pandemien kun kan overvindes gennem globalt
samarbejde baseret på tillid og gensidig bistand. I den sammenhæng roser det Botswana
og Sydafrika for deres årvågenhed og åbenhed i forbindelse med opdagelse og
sekventering af og rapportering om den seneste bekymrende omikronvariant så hurtigt
og understreger betydningen af at opskalere den globale genomsekventeringskapacitet.
EUCO 22/21
1
DA
Det Europæiske Råd den 16. - 17. december 2021 - Bilag 7: Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 16/12-21
2530171_0003.png
Konklusioner
16. december 2021
4.
EU er fast besluttet på at spille sin rolle med hensyn til at opnå global vaccination. EU
er den største donor og eksportør i verden. Vi vil fortsat eksportere og dele vaccinedoser
og tilhørende materialer og øge vores støtte til de lande, der har det største behov,
navnlig i Afrika, både ved at fortsætte med at yde støtte til COVAX og på bilateralt
grundlag i samarbejde med partnere.
5.
For at håndtere flaskehalse i forbindelse med deling og administration af vacciner og for
hurtigt at fjerne de hindringer, der hæmmer den globale udrulning af vacciner, opfordrer
Det Europæiske Råd Kommissionen til at øge støtten til medlemsstaterne og tredjelande
yderligere, til at videreføre samarbejdet med producenterne og til at styrke
koordineringen med Verdenssundhedsorganisationen, COVAX og andre partnere. Det
Europæiske Råd opfordrer Rådet til nøje at overvåge opfyldelsen af vaccinetilsagn i fuld
åbenhed og vil om nødvendigt vende tilbage til spørgsmålet.
6.
Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den enighed, som
Verdenssundhedsforsamlingen nåede frem til den 1. december 2021, om at indlede en
global proces med at udarbejde og forhandle en konvention, en aftale eller et andet
internationalt instrument om pandemiforebyggelse, -beredskab og -indsats med henblik
på vedtagelse heraf i henhold til artikel 19 eller i henhold til andre bestemmelser i
Verdenssundhedsorganisationens statutter, som det mellemstatslige forhandlingsorgan
måtte finde passende.
II.
KRISESTYRING OG MODSTANDSDYGTIGHED
7.
Det Europæiske Råd gjorde status over arbejdet med at forbedre vores kollektive
beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed over for fremtidige kriser, hvilket er
en vigtig tværgående politisk prioritet for Unionen.
EUCO 22/21
2
DA
Det Europæiske Råd den 16. - 17. december 2021 - Bilag 7: Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 16/12-21
2530171_0004.png
Konklusioner
16. december 2021
8.
Det hilser Rådets konklusioner af 23. november 2021 velkommen og opfordrer til:
styrkelse af EU's kriserespons og -beredskab i en tilgang, der omfatter alle farer
opbygning og overvågning af modstandsdygtighed og håndtering af områder, hvor
vi er udsatte.
9.
Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at videreføre arbejdet og regelmæssigt
gennemgå fremskridtene.
III. SIKKERHED OG FORSVAR
10.
EU er engageret i den globale regelbaserede internationale orden med De Forenede
Nationer i centrum og i at styrke samarbejdet med partnere i hele verden med henblik på
at håndtere fælles trusler og udfordringer sammen.
11.
I lyset af den øgede globale ustabilitet, den stigende strategiske konkurrence og de
komplekse sikkerhedstrusler vil EU påtage sig et større ansvar for sin egen sikkerhed og
på forsvarsområdet, følge en strategisk fremgangsmåde og øge sin evne til at handle på
egen hånd. EU vil fremme sine interesser og værdier, styrke sin modstandsdygtighed og
sit beredskab til at tackle sikkerhedstrusler og -udfordringer effektivt og vedblive med at
arbejde for global fred og sikkerhed.
12.
Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at arbejde videre med et ambitiøst og praktisk
anvendeligt strategisk kompas på grundlag af det første udkast, som den højstående
repræsentant forelagde i november 2021, og som fastlægger en fælles strategisk vision
for det næste årti og gør bedst mulig brug af hele EU-værktøjskassen, herunder civile og
militære politikker, værktøjer og instrumenter. Inden for denne ramme ser Det
Europæiske Råd frem til forelæggelsen af den teknologikøreplan, som der blev anmodet
om i februar 2021, og opfordrer Kommissionen og den højtstående repræsentant til at
fremsætte eventuelle yderligere nødvendige forslag, herunder om rumsikkerhed, cyber
og bekæmpelse af hybride trusler.
EUCO 22/21
3
DA
Det Europæiske Råd den 16. - 17. december 2021 - Bilag 7: Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 16/12-21
2530171_0005.png
Konklusioner
16. december 2021
13.
EU er fast besluttet på at samarbejde tæt med NATO med fuld respekt for de principper,
der er fastsat i traktaterne, og dem, som Det Europæiske Råd er nået til enighed om,
herunder EU's principper om inklusivitet, gensidighed og beslutningsautonomi. Det
transatlantiske forhold og samarbejdet mellem EU og NATO er afgørende for vores
samlede sikkerhed. Et stærkere og mere kompetent EU på sikkerheds- og
forsvarsområdet vil bidrage positivt til global og transatlantisk sikkerhed og er et
supplement til NATO, som for de stater, der er medlemmer heraf, fortsat er grundlaget
for deres kollektive forsvar. Det Europæiske Råd støtter styrkelsen af EU's og NATO's
strategiske partnerskab og ser frem til den tredje fælles erklæring om samarbejdet
mellem EU og NATO. Den bør udarbejdes på en inklusiv måde, behandle nye trusler og
udfordringer og omfatte modstandsdygtighed, cybertrusler og hybride trusler,
klimaændringer og sikkerhed, rummet og nye og disruptive teknologier som områder
for øget samarbejde.
14.
Det Europæiske Råd vil vende tilbage til sikkerhed og forsvar på mødet i marts 2022,
hvor det vil blive opfordret til at give sin tilslutning til det strategiske kompas.
IV.
EKSTERNE ASPEKTER AF MIGRATION
15.
Det Europæiske Råd vurderede gennemførelsen af konklusionerne fra den 24.-25.
juni 2021 og den 21.-22. oktober 2021. Det minder om betydningen af at adressere alle
migrationsruter i en samlet tilgang, hvor ruten ses som en helhed.
16.
Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og den højtstående repræsentant til
sammen med medlemsstaterne at sikre, at de seneste handlingsplaner for oprindelses- og
transitlande gøres operationelle og gennemføres uden yderligere forsinkelse i
samarbejde med partnerlandene. I den henseende opfordrer det indtrængende
Kommissionen til at sikre, at der straks klart identificeres og mobiliseres tilstrækkelig
finansiering til migrationsrelaterede tiltag på alle ruter i overensstemmelse med EU's
højere ambition.
EUCO 22/21
4
DA
Det Europæiske Råd den 16. - 17. december 2021 - Bilag 7: Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 16/12-21
2530171_0006.png
Konklusioner
16. december 2021
17.
Det Europæiske Råd anderkender betydningen af en mere ensartet EU-
tilbagesendelsespolitik og opfordrer Kommissionen og den højtstående repræsentant til
sammen med medlemsstaterne hurtigt at træffe foranstaltninger til at sikre effektive
tilbagesendelser fra EU til oprindelseslande ved som løftestang at anvende alle relevante
EU-politikker, -instrumenter og -værktøjer, herunder vedrørende udvikling, handel og
visa, for at sikre fuld gennemførelse af eksisterende tilbagetagelsesaftaler og -ordninger
og indgå nye og aflægge rapport til Rådet.
18.
Det Europæiske Råd gentager sin fordømmelse af forsøg fra tredjelandes side på at
instrumentalisere migranter til politiske formål. Det understreger behovet for at udvikle
værktøjer til at håndtere instrumentaliseringen af migration. Det opfordrer til, at der
hurtigt arbejdes med forslaget om foranstaltninger over for transportvirksomheder, der
letter eller deltager i menneskehandel eller smugling af migranter i forbindelse med
ulovlig indrejse på Den Europæiske Unions område.
19.
Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje, hvordan
samarbejdsordningerne kan styrkes med henblik på at støtte de medlemsstater, der står
over for særlige udfordringer ved EU's ydre grænser, herunder for så vidt angår
grænsevagter og luftovervågning.
20.
Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til under ledelse af formandskabet nøje at
overvåge den hurtige og effektive gennemførelse af EU's eksterne migrationspolitik og
om nødvendigt give den yderligere fremdrift. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til
spørgsmålet.
EUCO 22/21
5
DA
Det Europæiske Råd den 16. - 17. december 2021 - Bilag 7: Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 16/12-21
2530171_0007.png
Konklusioner
16. december 2021
V.
EKSTERNE FORBINDELSER
Belarus
21.
Det Europæiske Råd fordømmer på det kraftigste det belarusiske regimes
instrumentalisering af migranter og flygtninge og den humanitære krise, som dette har
skabt. EU vil fortsat bekæmpe det hybride angreb, som Belarus har iværksat, med en
beslutsom reaktion, der omfatter alle krisens dimensioner, i overensstemmelse med EU-
retten og internationale forpligtelser, herunder de grundlæggende rettigheder. Det
Europæiske Råd understreger især betydningen af:
effektivt at beskytte EU's ydre grænser, bl.a. ved at styrke EU's retlige rammer.
Det opfordrer i den henseende Rådet til at behandle Kommissionens forslag om
midlertidige hasteforanstaltninger
at bekæmpe menneskesmugling og -handel.
straks at gennemføre restriktive foranstaltninger efter vedtagelsen af den femte
pakke af listeopførelser og være rede til om nødvendigt at vedtage yderligere
foranstaltninger
at sikre uhindret adgang for internationale organisationer i Belarus og optrappe
den humanitære bistand
22.
at støtte tilbagesendelsen af migranter fra Belarus.
Det Europæiske Råd gentager sin opfordring til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse
af alle politiske fanger og til, at undertrykkelsen af civilsamfundet og uafhængige
medier bringes til ophør. Det gentager det belarusiske folks demokratiske ret til at vælge
sin præsident ved et nyt frit og retfærdigt valg.
EUCO 22/21
6
DA
Det Europæiske Råd den 16. - 17. december 2021 - Bilag 7: Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 16/12-21
2530171_0008.png
Konklusioner
16. december 2021
Ukraine
23.
Det Europæiske Råd understreger det presserende behov for, at Rusland nedtrapper
spændingerne forårsaget af den militære opbygning langs sin grænse til Ukraine og den
aggressive retorik. Det Europæiske Råd gentager sin fulde støtte til Ukraines
suverænitet og territoriale integritet. Enhver yderligere militær aggression mod Ukraine
vil have enorme konsekvenser og store omkostninger til følge, herunder restriktive
foranstaltninger koordineret med partnere.
24.
Det Europæiske Råd tilskynder til en diplomatisk indsats og støtter
Normandietkvartetten i at sikre fuld gennemførelse af Minskaftalerne.
De sydlige nabolande
25.
Det Europæiske Råd bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at forny og styrke EU's
partnerskab med de sydlige nabolande med henblik på at tackle fælles udfordringer og
udnytte fælles muligheder gennem styrket samarbejde. Med henblik herpå opfordrer det
Rådet og Kommissionen til at fremskynde arbejdet med den nye dagsorden for
Middelhavsområdet.
Topmøde mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union
26.
Det Europæiske Råd drøftede forberedelserne til topmødet mellem Den Europæiske
Union og Den Afrikanske Union den 17.-18. februar 2022 og de mulige temaer og
resultater. Det sigter mod at etablere en ambitiøs fremtidsorienteret alliance med Afrika,
som kan skabe et område med velstand og stabilitet, der understøttes af en
forandringsskabende investeringspakke.
EUCO 22/21
7
DA
Det Europæiske Råd den 16. - 17. december 2021 - Bilag 7: Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 16/12-21
2530171_0009.png
Konklusioner
16. december 2021
Etiopien
27.
Det Europæiske Råd følger fortsat nøje situationen i Etiopien og støtter fuldt ud Den
Afrikanske Unions højtstående repræsentant Olusegun Obasanjos
mæglingsbestræbelser. EU opfordrer til en betingelsesløs våbenhvile og tilskynder
indtrængende alle parter til at indgå i en inklusiv og gennemsigtig national dialog.
Sikring af beskyttelsen af civile og uhindret humanitær adgang er fortsat
nøgleprioriteter.
EUCO 22/21
8
DA