Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3819 - Udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2021-17285
Den 6. oktober 2021
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. oktober 2021
SAMLENOTAT
1. EU’s Østlige Partnerskab
.............................................................................................................2
2. Golfen ............................................................................................................................................4
3. Etiopien ........................................................................................................................................6
4. Nicaragua .....................................................................................................................................8
1
 Rådsmøde nr. 3819 (udenrigsanliggender) den 18. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/10-21
2458182_0002.png
1.
EU’s Østlige Partnerskab
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af
EU’s Østlige Partnerskab, herunder forberedelsen til det Østlige
Partnerskabstopmøde d. 15. december 2021.
2. Baggrund
Det Østlige Partnerskab blev etableret i 2009 og
udgør rammen for EU’s samarbejde med de
seks østlige partnere (Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova og Ukraine).
Partnerskabet udgør omdrejningspunktet for en europæisk orienteret reformdagsorden, der skal
fremme stabiliteten og velstanden i nabolandene mod øst.
Den 15. december 2021 er der planlagt topmøde i EU’s Østlige Partnerskab.
Mødet var
oprindeligt planlagt til at finde sted i 2020, men blev aflyst pga. pandemien. På topmødet ventes
vedtaget nye målsætninger for partnerskabet, idet den hidtidige reformdagsorden '20 delmål til
2020’ udløb sidste år. De nye målsætninger ventes at fokusere på at styrke modstandskraften og
sikre konkrete fordele for befolkningerne i partnerskabslandene. Konkret lægges der op til fem
overordnede politiske målsætninger for partnerskabet, herunder 1) samarbejde om bæredygtige
og integrerede økonomier; 2) ansvarlige institutioner, retsstatssamfund og sikkerhed; 3) miljø,
klima og grøn omstilling; 4) digital omstilling; samt 5) inklusive og retfærdige samfund. De nye
målsætninger understøttes af en EUR 2,3 mia. investeringsplan, der skal bidrage til at stimulere
jobskabelse samt socioøkonomisk genopretning oven på COVID-19-krisen. Planen inkluderer
en række flagskibsprojekter, der er fastlagt i samarbejde med de enkelte partnerskabslande.
Belarus har i juni 2021 valgt at suspendere sin deltagelse i partnerskabet og vil derfor heller ikke
deltage i topmødet. Det har fra EU's side været vigtigt at sanktionerne mod det belarusiske
regime ikke står alene, men bakkes op med støtte til det belarusiske civilsamfund og et klart
demokratisk perspektiv. EU har derfor i maj
2021 præsenteret en ”Økonomisk plan for et
Demokratisk Belarus”, der omfatter økonomisk støtte og investeringer på
mere end 22 mia.
DKK til Belarus under forudsætning af, at der finder en demokratisk transition sted. Planen
omfatter styrket kort- og langsigtet EU-støtte i en transitionsperiode til strukturelle juridiske og
økonomiske reformer samt EU-investeringer i sundhed, infrastruktur, vedvarende energi og
digitalisering.
3. Formål og indhold
Der ventes en generel drøftelse af prioriteterne for EU’s Østlige Partnerskab efter 2020 og af
status for forberedelsen til topmødet med de østlige partnerlande i december.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
2
 Rådsmøde nr. 3819 (udenrigsanliggender) den 18. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/10-21
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred opbakning til at fastholde EU’s langsigtede
engagement i regionen og
styrke samarbejdet med de østlige partnerlande med fokus på fastholdelse af reformer og
økonomisk genopretning, herunder indsatser til at understøtte landenes håndtering af og
genopretning efter COVID-19-krisen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker stærkt op om EU’s Østlige Partnerskab og vil arbejde for, at EU fastholder
ambitionsniveauet for partnerskabet og fortsat udvikler dette ud fra en meritbaseret tilgang. De
lande, der er længst fremme med reformer (Georgien, Ukraine og Moldova) og har størst
ambitioner i EU-tilnærmelsen, bør også gives mulighed for styrket samarbejde. I tråd med de
danske prioriteter for det Østlige Partnerskab arbejder regeringen på, at partnerskabet forbliver
fokuseret på reformer i partnerlandene, ikke mindst ift. at sikre god regeringsførelse og respekt
for retsstatsprincippet, samt at den grønne omstilling indgår i den socioøkonomiske
genopretning ovenpå COVID-19-krisen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev senest forelagt (skriftligt) for Folketingets Europaudvalg den 21. april 2020 til
orientering.
3
 Rådsmøde nr. 3819 (udenrigsanliggender) den 18. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/10-21
2458182_0004.png
2. Golfen
KOM dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at styrke regional dialog og stabilitet i Golfen samt
styrke samarbejdet med landene i regionen. Udviklingen i Irak og det kommende irakiske parlamentsvalg ventes
også at kunne blive berørt.
2. Baggrund
EU's udenrigsrepræsentant Borrell
har lagt op til en drøftelse af EU’s muligheder for mere aktivt
at bidrage til dialog og deeskalering i Golfen. Drøftelsen er et udløb af det mandat, Borrell fik på
det ekstraordinære rådsmøde i januar 2020 efter det amerikanske drab på general Soleimani i
Irak. Borrell gennemførte primo oktober en rundrejse i Golfen med besøg til Qatar, Forenede
Arabiske Emirater og Saudi-Arabien. Hans indtryk fra disse rejser forventes at udgøre
udgangspunktet for rådsdrøftelsen.
Drøftelsen følger i kølvandet på en række nyere dynamikker, herunder forbedringer i forholdet
mellem Qatar og en række øvrige medlemmer af Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC),
normaliseringsaftalerne mellem flere af de arabiske lande og Israel samt den seneste irakisk-
initierede regionale konference, som blev afholdt i Bagdad den 28. august 2021 med deltagelse af
en række stats- og regeringschefer samt udenrigsministre fra regionen og bl.a. den franske
præsident Macron.
Golfen er dog fortsat præget af store udfordringer, herunder manglende fremdrift i forhold til
atomaftalen med Iran, hvor de EU-faciliterede forhandlinger, som blev afbrudt i forbindelse med
det iranske valg i juni, endnu ikke er blevet genoptaget. Endelig ses fortsatte spændinger i Den
Persiske Golf og Omanbugten, hvor Danmark pt. varetager lederskabet af det diplomatiske spor
af den europæiske overvågningsmission (EMASOH) i Hormuzstrædet.
EU har de seneste år øget sit engagement med Golfstaterne, bl.a. i form af øget EU-
tilstedeværelse i regionen samt uformelle menneskerettighedsdialoger med landene. Der lægges
op til, at EU yderligere styrker dialogen om særligt regional sikkerhed og deeskalering samt
styrker samarbejdet om økonomisk og grøn transition i regionen og EU-støtte til den FN-ledede
indsats i Yemen. Der forventes desuden under drøftelsen fokus på Irak og det kommende
parlamentsvalg den 10. oktober, hvortil EU sender en valgobservatørmission med et væsentligt
dansk bidrag.
3. Formål og indhold
Formålet er at drøfte mulighederne for yderligere at styrke EU’s engagement
i Golfen, samt
hvordan EU kan bidrage yderligere til regional stabilitet og deeskalering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4
 Rådsmøde nr. 3819 (udenrigsanliggender) den 18. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/10-21
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes overordnet konsensus om behovet for at bidrage til øget stabilitet og sikkerhed i
Golfen. Danmark har sammen med en række ligesindede lande været særligt aktiv i at opfordre
til en styrket EU-rolle i både Irak og Golfen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side opfordres fortsat til, at EU tager yderligere initiativ til at fremme dialog og
deeskalering blandt regionens aktører. I lyset af det omfattende danske engagement i Irak,
herunder lederskabet af NATO’s mission
i Irak, støtter Danmark et øget EU-engagement, der
kan bidrage til landets stabilitet og økonomisk vækst. Endvidere støtter Danmark EU’s fortsatte
fokus på menneskerettighedssituationen i landene. Endelig er maritim sikkerhed en høj dansk
prioritet, hvilket blandt andet ses ved det aktive engagement i det civile spor i EMASoH.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg den 1. november 2019 til orientering.
5
 Rådsmøde nr. 3819 (udenrigsanliggender) den 18. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/10-21
2458182_0006.png
3. Etiopien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af situationen i Etiopien, herunder konfliktens forværring, den humanitære situation i
landet og EU’s handlespor.
2. Baggrund
Konflikten i det nordlige Etiopien er i sin ellevte måned, og der ses ingen tegn på en snarlig
afslutning. Siden den 28. juni, hvor den føderale regering annoncerede en unilateral våbenhvile,
er konflikten eskaleret, retorikken er spidset til, og kampe har spredt sig til naboregionerne
Amhara og Afar. Samtidig er sikkerhedssituationen i andre dele af landet forværret. Den
etiopiske regering har tilkendegivet, at eritreiske tropper vil blive trukket ud af landet, men en
tilbagetrækning er endnu ikke bekræftet.
Den humanitære situation i Tigray er fortsat alarmerende. Adgangen til regionen forhindres og
forsinkes af aktive kampe og regeringens bureaukratiske barrierer. FN vurderer, at 5,2 millioner
mennesker har behov for humanitær nødhjælp i Tigray, og at ernæringskrisen er den værste i
verden siden sultkrisen i Somalia i 2011. Samtidig er over to millioner personer nu internt
fordrevne i Tigray, flere hundrede tusinde i Amhara og Afar, mens over 63.000 er flygtet til
Sudan. Humanitære og internationale organisationer opererer i et svært politisk miljø, hvor der
stilles spørgsmål ved deres neutralitet. Siden konfliktens begyndelse er 23 humanitære
nødhjælpsarbejdere blevet dræbt, og Etiopien er nu et af de farligste steder i verden for dem at
arbejde i. Enkelte civilsamfundsorganisationer er blevet suspenderet, og den 30. september
udviste den etiopiske regering syv FN-medarbejdere,
herunder fra FN’s
humanitære kontor,
FN’s
Børnefond og FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder.
Premierminister Abiy har erkendt, at menneskerettighedskrænkelser har fundet sted under
konflikten i Tigray, og at de skyldige skal stilles til ansvar. I slutningen af maj påbegyndte den
etiopiske Menneskerettighedskommission og FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder en
fælles undersøgelse af menneskerettighedskrænkelser i Tigray, som forventes offentliggjort den 1.
november. Lederen af undersøgelsen er en af de syv FN-medarbejdere, som nu er udvist af
landet. Det internationale samfund, anført af EU og USA, har lagt massivt pres på Etiopien for
at sikre humanitær adgang, indførelse af en humanitær våbenhvile, dialog mellem konfliktens
parter mhp. at finde en fredelig løsning, igangsættelse af undersøgelser af
menneskerettighedskrænkelser, tilbagetrækning af eritreiske styrker samt for afholdelsen af
nationale dialogprocesser for fred og forsoning. Danmark har som mange andre, herunder EU,
også kraftigt fordømt den nylige udvisning af syv FN-medarbejdere.
Størstedelen af Etiopien gik til valg den 21. juni, mens en mindre del af landet afholdt valg den
30. september. I ca. 85 valgkredse samt i Tigray er valget udskudt på ubestemt tid grundet
sikkerhedssituationen. Valgdagen den 21. juni gav stort flertal til premierminister Abiys parti,
som dannede regering den 6. oktober.
6
 Rådsmøde nr. 3819 (udenrigsanliggender) den 18. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/10-21
3. Formål og indhold
Rådsmødet vil være en anledning for udenrigsministrene til at drøfte den seneste udvikling i
Etiopien og EU’s mulige handlespor.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for EU’s budget, lovgivningsmæssige
konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der kan forventes konsensus omkring behovet for et markant pres på konfliktens parter og en
kritisk dialog med den etiopiske regering. Der kan potentielt være skillelinjer i betoningen af,
hvilke instrumenter EU bør tage i brug.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en fælles EU-linje og et skærpet internationalt pres på Etiopien.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev senest forelagt (skriftligt) for Folketingets Europaudvalg den 6. juli 2020 til
orientering.
7
 Rådsmøde nr. 3819 (udenrigsanliggender) den 18. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/10-21
2458182_0008.png
4. Nicaragua
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet forventes drøftelse af situationen i Nicaragua, herunder det forestående præsidentvalg samt
demokrati- og menneskerettighedssituationen.
2. Baggrund
Der er planlagt præsidentvalg i Nicaragua den 7. november 2021. Op til valget har Præsident
Daniel Ortega iværksat en kampagne med vilkårlig tilbageholdelse og intimidering af
regeringskritikere, herunder menneskerettighedsforkæmpere, journalister og medlemmer af
oppositionen. Samtidig har regeringen brugt sit flertal i Nationalforsamlingen til at vedtage
vidtrækkende restriktioner for politiske rettigheder og en valgreform, der gør det lettere at stække
politiske modstandere. EU samt USA og FN har gennem længere tid kritiseret udviklingen.
Siden Daniel Ortega blev præsident i 2007, har han løbende befæstet sin position ved at besætte
offentlige institutioner med tilhængere og begrænse oppositionens valgdeltagelse. I 2018 blev
folkelige protester mod styret slået voldeligt ned af sikkerhedstyrker og mere end 300 personer
døde. Ifølge
FN’s Højkommissær
for Menneskerettigheder er mere end 108.000 nicaraguaner
blevet tvunget til at forlade landet siden 2018 blandt andet som følge af den politiske og sociale
krise i landet, der er blevet forstærket af COVID-19-pandemien.
Op til præsidentvalget er der indført en række repressive love, der anvendes til at forhindre
kritiske ytringer, lovligøre tilfældige arrestationer og holde kritikere i fængsel for at forhindre
politisk deltagelse. Det har blandt andet resulteret i tilbageholdelse og anholdelse af potentielle
præsidentkandidater og oppositionsledere. Desuden er mange internationale NGOer blevet
tvunget til at forlade landet, herunder danske Oxfam IBIS, som har arbejdet i Nicaragua i 40 år.
FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder
har i september udtrykt bekymring for
menneskerettighedssituationen i Nicaragua ikke mindst i relation til præsidentvalget.
Som følge af de nicaraguanske myndigheders handlinger over for oppositionspartier, har EU i
august indført nye sanktioner over for otte personer relatereret til styret, herunder bl.a. Ortegas
hustru, som også er vicepræsident. Der er nu i alt 14 personer på sanktionslisten, som blev
introduceret i 2019.
3. Formål og indhold
Rådsmødet vil være en anledning for udenrigsministrene til at drøfte den seneste udvikling i
Nicaragua, herunder EU’s handlemuligheder op til og efter præsidentvalget til november.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
8
 Rådsmøde nr. 3819 (udenrigsanliggender) den 18. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/10-21
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være konsensus omkring en kritisk EU-linje over for menneske-
rettighedssituationen og den politiske udvikling i landet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om den hidtidige europæiske linje ift. situationen i Nicaragua. Regeringen
vil sammen med resten af EU fastholde presset på den nicaraguanske regering og presse på for,
at dialog og genindførsel af demokrati er eneste løsning på den politiske, økonomiske og sociale
krise i Nicaragua. EU skal være klar til at anvende alle instrumenter, herunder sanktioner, og
samarbejde med det internationale samfund for at fremme demokrati og menneskerettigheder i
Nicaragua.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9