Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Europaudvalget 2021-22
Videokonference 28/10-21 - økofin Bilag 1
Offentligt

11. oktober 2021

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 28. oktober 2021

1) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og rådsimplementerende beslutninger

om EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)608, KOM(2021)624, KOM(2021)625

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 2 af 15

Dagsordenspunkt 1:

Implementering af genopretningsfaciliteten

(RRF) og rådsimplementerende beslutninger

vedr. EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)608, KOM(2021)624, KOM(2021)625

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande

har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger

vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med kvalifi-

ceret flertal. ECOFIN har indtil nu godkendt rådsimplementerende beslutninger for 19 lande.

Kommissionen har ligeledes påbegyndt udbetaling af forudbetalinger til landene.

ECOFIN ventes 28. oktober 2021 igen generelt at gøre status for arbejdet med implementering

af genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner og at godkende Kommissio-

nens forslag til rådsimplementerende beslutninger for yderligere 3 lande (Estland, Finland og Ru-

mænien). Yderligere forslag til rådsimplementerende beslutninger ventes fremlagt i sidste kvartal af

2021 eller senere.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af de rådsimplementerende beslutninger vedr. Estlands,

Finlands og Rumæniens genopretningsplaner ifm. ECOFIN 28. oktober på baggrund af Kom-

missionens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen om

genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af gen-

opretningsplanerne, hvor karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen, som fastlagt i

mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

ECOFIN drøftede status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar 2021, 16.

februar, 16. marts, 16. april, 18. juni, ligesom ECOFIN godkendte de første 12 genopretnings-

planer 13. juli 2021 og yderligere hhv. 4 planer 26. juli, 2 planer 6. september og 1 plan 5.

oktober 2021. Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om genopretningsfaciliteten

og arbejdet med landenes genopretningsplaner i Folketingets Europaudvalg.

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 3 af 15

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

De fleste EU-lande, herunder Danmark, har på nuværende tidspunkt afleveret deres

genopretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og målsæt-

ninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genop-

retningsplaner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 4 af 15

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at fremme den

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bidrage til grøn

og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer identificeret

som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:



kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og



for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning. For

yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 5 af 15

Frankrig) samt 26. juli, 6. september og 5. oktober for yderligere hhv. 4 lande (Kro-

atien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet) og 1 land (Malta).

For information om disse lande henvises til samlenotater forud for henholdsvis

ECOFIN 13. juli, 26. juli, 6. september og 5. oktober 2021.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 28. oktober 2021 igen at gøre status for implementering af genop-

retningsfaciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner.

Der ventes bl.a. orienteret om, at Kommissionen har gennemført udbetaling af for-

udbetalinger til en række lande med godkendte rådsimplementerende beslutninger,

herunder Danmark

jf. bilag 2.

Et land kan anmode om forudbetaling (dvs. udbeta-

ling, inden reformer og investeringer er gennemført), hvor Kommissionen kan ud-

betale op til 13 pct. af hhv. det direkte tilskud og evt. lån, når en rådimplemente-

rende beslutning om det pågældende lands plan er vedtaget i Rådet, og en bilateral

finansierings- og evt. låneaftale mellem Kommissionen og det pågældende land er

indgået.

ECOFIN ventes derudover på grundlag af Kommissionens forslag at godkende de

rådsimplementerende beslutninger for tre lande (Estland, Finland og Rumænien)

med formel vedtagelse i efterfølgende skriftlig procedure (idet ECOFIN 28. okto-

ber er et virtuelt møde, hvor der ikke kan træffes formelle beslutninger).

Rådsimplementerende beslutninger for øvrige lande, hvis planer endnu ikke er fær-

digbehandlet af Kommissionen, ventes vedtaget i sidste kvartal af 2021 eller senere.

Kommissionens vurderinger og forslag vedr. genopretningsplanerne for Estland,

Finland og Rumænien er opsummeret nedenfor,

jf. tabel 1 og 2.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Estland, Finland og Rumæniens genopretningsplaner

1. Bidrager til de 6 søjler*

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do

no significant harm"

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Estland

Finland

Rumænien

Anmk: For uddybning af de 11 kriterier, se bilag 1. *De 6 søjler vedrører i) grøn omstilling, ii) digital omstilling,

iii) bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed, v) Sundhedsmæssig robusthed, vi) børn og unge.

For uddybning af Kommissions vurdering for de enkelte lande henvises til bilag 3

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for genopretningsplaner

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 6 af 15

For Finland og Rumænien tildeler Kommissionen den højeste karakter A på alle

vurderingskriterier på nær kriteriet vedr. omkostningsskøn, hvor Kommissionen gi-

ver karakteren B. For Estland tildeler Kommissionen den højeste karakter A på alle

vurderingskriterier på nær kriteriet vedr. omkostningsskøn og kriteriet om sammen-

hængende reformer og investeringer, hvor Kommissionen giver karakteren B.

Kommissionen har fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger vedr. alle

3 landes genopretningsplaner på grundlag af en samlet

positiv

vurdering af planerne.

Kommissionen fremhæver bl.a. i sin vurdering af de tre planer, at:



Alle

planer vurderes at opfylde kravet om at adressere alle eller størstedelen af

landets

anbefalinger i det europæiske semester

i 2019 og 2020.



Alle

planer vurderes at opfylde

“do-no-significant-harm”-princippet

(dvs.

kravet om, at ingen tiltag må gøre betydelig skade mod EU’s miljø og klimamål).



I planerne udgør skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med gen-

opretningsplanen

en større andel

af direkte støtte end det forordningsfastsatte krav

(minimum 37 pct.). Klimatiltagenes andel udgør ca. 41 pct. i Rumæniens plan

og 42 pct. i Estlands plan samt ca. 50 pct. i Finlands plan,

jf. også figur 1.



I planerne er der bl.a. tiltag til energieffektivisering (Finland, Estland og Rumæ-

nien) og bæredygtig transport (Estland og Rumænien).



I planerne udgør de skønnede omkostninger til

digitale tiltag

en større andel

direkte støtte og lån end det forordningsfastsatte krav (minimum 20 pct.). An-

delen af digitale tiltag udgør ca. 21 pct. i Rumæniens plan, 22 pct. i Estlands plan

og 27 pct. i Finlands plan,

jf. også figur 1.



I planerne er der bl.a. tiltag til mere digitalisering af den offentlige og private

sektor (Finland, Estland og Rumænien), sundhedsvæsenet (Finland) samt rets-

væsenet (Rumænien).



Planerne vurderes at opfylde kravet om tilstrækkelige

kontrol- og revisions-

mekanismer

ifm. implementeringen af genopretningsplanerne, som således

vurderes at være tilstrækkelige til at undgå, forebygge, opdage og rette op på

korruption, svindel og habilitetskonflikter samt undgå dobbeltfinansiering.



Alle planer vurderes at opfylde kravet om

effektive mål og milepæle

for gen-

nemførelsen af genopretningsplanerne.

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 7 af 15

Tabel 2

Overblik over indhold i Estlands, Finlands og Rumæniens genopretningsplaner

Estland

Direkte støtte og lån (mia. euro)

Direkte støtte

Lån

Initiativer (antal)

Reformer

Investeringstiltag

Mål og milepæle (antal)

1,0

124

Finland

2,1

140

Rumænien

29,1

14,2

14,9

171

107

507

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023. Fordelin-

gen af de 30 pct. afhænger af EU-landenes udvikling i BNP i perioden 2020-21. Den forventede tildeling er

baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fra EU’s

genopretningsfacilitet

fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP.

Milepæle

kvalitative

målsætninger (fx vedtagelse af lovgivning, gennemførelse af et investeringsprojekt mv.).

Mål er

kvantitative

målsætninger (fx antal investeringsprojekter mv.).

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Estlands, Finlands og Rumæniens

genopretningsplaner.

Figur 1

Klimatiltag og digitale tiltag i Estlands, Finlands og Rumæniens genopretningsplaner

Pct. af tilskud og evt. lån

Rumænien

Estland

Klimatiltag

Digitale tiltag

Pct. af tilskud og evt. lån

Finland

Kilde: Kommissionens vurdering af Maltas genopretningsplan.

Anm.: De skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag er opgjort som andel af forventede direkte

tilskud.

For en uddybning af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. de tre landes genopretningsplaner henvises til bilag 3.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 8 af 15

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at EU-genop-

retningsfonden samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge

beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejdspladser samt grøn og digital

omstilling i Danmark.

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 9 af 15

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte de rådsimplementerende beslutninger

vedr. Estlands, Finlands og Rumæniens genopretningsplaner på baggrund af Kom-

missionens forslag og vurdering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af de rådsimplementerende beslutnin-

ger vedr. Estlands, Finlands og Rumæniens genopretningsplaner ifm. ECOFIN 28.

oktober 2021 på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række prin-

cipper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herun-

der at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningspla-

nerne, hvor karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen, som fastlagt i

mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 10 af 15

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplementerende be-

slutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021, samt til ori-

entering 22. juli (skriftlig), 2. september og 1. oktober forud for ECOFIN hhv. 26.

juli, 6. september og 5. oktober 2021.

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik en orientering om forventningerne

til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende be-

slutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 11 af 15

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilag - boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne

må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringer, der repræ-

senterer sammenhængende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 12 af 15

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1

Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

primo oktober 2021

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

21. juni

19. juli

22. juni

16. juni

27. september

21. juni

2. juli

16. juni

17. maj

30. april

18. juni

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

13. juli

8. juli

17. juni

5. oktober

4. oktober

23. juni

17. juni

16. juli

22. juni

8. juli

22. juni

2. juli

18. juni

16. september

Plan afleveret

30. april

Beslutningsforslag

23. juni

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,0

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

0,5

0,9

2,3

0,2

9,0

1,8

0,4

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

16,0

5,1

2,3

1,7

0,1

0,2

0,03

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

Lån

0,0

Udbetalt assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

0,8

Lån

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret med kursiv, er også rådsgod-

kendt på ECOFIN 13. juli.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-

landenes BNP 2020-21.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-

landenes BNP. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-

eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct.

af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til rådsimplementerend beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt af Komissionen 2. september 2021.

Kilde: Komissionens pressemeddeleser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger.

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 13 af 15

Bilag 3: Kommissionens vurdering og forslag vedr. Estlands, Finlands

og Rumæniens genopretningsplaner

Kommissionens vurdering af Estlands genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Estlands genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 982 mio. euro (heraf finansierer RRF ca. 969 mia.

euro i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 403 og 208 mio. euro.

Planen har også fokus på bl.a. at forbedre adgangen til sundhedssystemet, social inklusion og hvidvaskbekæmpelse.

NGEU

skønnes at løfte Estlands BNP med 0,8-1,3 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 4.000 personer.

Klimatiltag udgør 41,5 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2

–

Grøn omstilling i virksomheder

(215 mio. euro). Fx støtte til



ændring af forretningsmodeller mhp. mere brug af effektive grønne tek-



nologier.

Nr. 5

–

Bæredygtig transport

(96 mio. euro). Fx investeringer i elektri-

ficering af jernbanenettet.

Nr. 4

–

Energi og energieffektivitet

(91 mio. euro). Fx energirenove-

ring af bygninger og investeringer i lagring af elektricitet.

Digitaliseringstiltag udgør 21,5 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 3

–

Digital stat

(122 mio. euro). Fx digitalisering af den offentlige

sektor (bl.a. nyt it-system mhp. at bekæmpe hvidvask).

Nr. 1

–

Digital omstilling af virksomheder

(86 mio. euro). Fx finansiel

støtte til digital omstilling i

SMV’er og mikrovirksomheder

i alle sektorer.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Forbedre adgangen til sundhedsydelser

bl.a. ved at etablere et medicinsk campus i det nordlige Estland, modernisering af elektroniske

sundhedssystemer, styrkelse af sundhedspleje samt håndtering af mangel på sundhedspersonale.

Fokus på social retfærdighed

bl.a. ved at skabe bedre incitamenter til beskæftigelse blandt unge via både løn- og uddannelsesstøtte, forlængelse

af dagspengeperioden i perioder med høj arbejdsløshed og tiltag mhp. at reducere lønforskelle mellem køn.

Styrkelse af virksomheders konkurrenceevne

bl.a. ved udvikling af regionale og landespecifikke eksportstrategier og udvikling af innovative for-

retningsområder på vigtige udenlandske markeder.

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især grøn og digital

omstilling, bæredygtig og inklusiv vækst samt, og sundhed, men også betydelige bidrag til de

øvrige søjler.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder via tiltag vedr. grøn og digital

omstilling, sundhed, social inklusion og hvidvaskbemkæmpelse.

NGEU

, herunder især Estlands genopretningsplan, skønnes at øge Estlands BNP med 0,9-1,3

pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 4.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 403, mio. euro svarende til 41,5 pct. af det samlede tilskud fra fra

RRF til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 208 mio. euro svarende til ca. 21,5 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutioner samt tiltag vedr. bla. sundhed, uddannelse, dgitalisering samt

grøn omstilling.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,

korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er delvis sammenhæng mellem reformerne og investeringerne i planen, særligt

understøttelse af digital og grøn omstilling. Planen har generelt mere fokus på investeringer end

reformer. Planen kunne med fordel have indeholdt komplementerende reformer vedr. bl.a. social

sikkerhedsnet og på sundhedsområdet.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder sammenhængende reformer

og investeringer

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s.46 og 49-50.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Estland:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 14 af 15

Kommissionens vurdering af Finlands genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Finlands genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 2,1 mia. euro (i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 1.050 og 565 mio. euro.

Planen har også fokus på bl.a. beskæftigelse, videreuddannelse, og på at forbedre sundheds- og socialvæsenet på tværs af landet.

NGEU

skønnes at løfte Finlands BNP med 0,4-0,6 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 8.000 personer.

Klimatiltag udgør 50,1 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 1.2

–

Reformer og investeringer i industrien til støtte af den

grønne og digitale omstilling

(326 mio. euro). Fx finansiel støtte til in-

novationsprojekter målrettet sektorer med højt energiforbrug.

Nr. 1.1

–

Omstilling af energisystemet

(319 mio. euro). Fx investerin-

ger i energiinfrastruktur og nye energiteknologier.

Nr. 3.3

–

Forskning og innovation mv.

(192 mio. euro). Fx udvikling

af løsninger til mindsket udledningen af drivhusgasser for innovative

virksomheder.

Nr. 1.3

–

Reduktion af bygningers påvirkning på klimaet

(110 mio.

euro). Fx energieffektiviseringer af bygninger.



Klimatiltag udgør 27 pct.

Komponenter med størst klimabidrag

Nr. 2.1

–

Digital infrastruktur

(135 mio. euro). Fx udbredelse af højha-

stighedsinternet i landdistrikter.

Nr. 4.1

–

Forbedre tilgængeligheden af velfærd og sundhedsydel-

sers omkostningseffektivitet

(145 mio. euro). Fx digitale løsninger til

at sikre bedre pleje.

Nr. 1.1

–

Omstilling af energisystemet

(62 mio. euro). Fx investerin-

ger i infrastruktur og teknologier for vedvarende energi.

Nr. 2.2

–

Fremme af digitalisering

(62 mio. euro). Fx investering i

data-drevet innovation.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Styrkelse af beskæftigelsen

bl.a. ved reform af den offentlige arbejdsformidling mhp. at øge beskæftigelsesfrekvensen.

Fremme af sundhed og omsorg

bl.a. ved investeringer i effektiviseringer af sundhedsvæsenet, fokus på hurtigere og mere lige adgang til sociale

og sundhedsmæssige tjenester samt fremme af forebyggelse og tidlig diagnosticering af sygdomme.

Små og mellemstore virksomheder:

bl.a. finansiel støtte til virksomheder i kulturelle og kreative sektorer til at udvikle innovative tjenester og drifts-

modeller samt til turisme- og rejsesektoren.

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no

significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima og

digitalisering, bæredygtig og inklusiv vækst, men også betydelige bidrag til de øvrige søjler.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder via tiltag vedr. grøn og digital

omstilling, videruddannelse, social inklusion, beskæftigelse, forskning og innovation,

overvågning af privat gæld, sundhed, social pleje og hvidvaskbekæmpelse.

NGEU

, herunder især Finlands genopretningsplan, skønnes at øge Finlands BNP med 0,4-0,6

pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 8.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 1,1 mia. euro svarende til 50,1 pct. af det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 565 mio. euro svarende til ca. 27 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af offentlig

administration og institutioner samt tiltag vedr. bla. sundhed, beskæftigelse, uddannelse,

digitalisering samt grøn omstilling.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,

korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere de vigtigste udfordringer.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder sammenhængende reformer

og investeringer

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s. 49 og 53.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Finland:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Videokonference økonomi- og finansministre den 28. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 28/10-21

Side 15 af 15

Kommissionens vurdering af Rumæniens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Rumæniens genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 29,2 mia. euro (heraf finansierer RRF 14,2

mia. euro i tilskud

og 14,9 mia. euro i lån).

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 12,0 og 6,0 mia. euro.

Planen har også fokus på bl.a. at forbedre den offentlige administration, sikre finanspolitisk holdbarhed og reform af pensionssystemet samt styrke

sundhedssystemet.

NGEU

skønnes at løfte Rumæniens BNP med 1,8-2,9 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 90.000 personer.

Klimatiltag udgør 41 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 4

–

Bæredygtig transport

(4,1 mia. euro). Fx fremme af bæredyg-



tig bytrafik via nuludledning af den offentlige transport og incitamenter

for øget privat brug af nuludledningskøretøjer.

Nr. 5

–

Renoveringsbølge

(2,2 mia. euro). Fx energirenovering af hi-



storiske bygninger.

Nr. 6

–

Energi

(1,0 mia. euro). Fx udfasning af produktionen af kul og

brunkul.

Nr. 10

–

Lokale fonde

(1,6 mia. euro). Fx investeringer i en bæredyg-

tig jernbaneinfrastruktur.

Digitaliseringstiltag udgør 20.5 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 7

–

Digital omstilling

(1,8 mia. euro). Fx digital omstilling af den of-

fentlige administration (bl.a. vedr. retsvæsenet, offentlige udbud og

sundhedssektoren).

Nr. 15

–

Uddannelse

(1,1 mia. euro). Fx digitalisering af uddannelses-

processer og fokus på at fremme digitale færdigheder.

Nr. 9

–

Erhvervsstøtte, forskning, udvikling og innovation

(1,1 mia.

euro). Fx investeringer til fremme af virksomheders digitale omstilling.



Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Styrkelse af den offentlige administration

bl.a. ved tiltag til at styrke retsvæsenets effektivitet og bekæmpe korruption.

Modernisering af det rumænske system for sociale ydelser

bl.a. ved reformer for minimumsindkomster og af pensionssystemet.

Fokus på

finanspolitisk holdbarhed,

styrkede budgetrammer, bedre udgiftskontrol og skatteadministration.

Styrkelse af sundhedssystemets modstandsdygtighed

bl.a. ved investering i moderne hospitalsinfrastruktur (udstyr, faciliteter) for at sikre pati-

entsikkerhed og reducere risikoen for sundhedsrelaterede infektioner på hospitaler.

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima og

digitalisering, men også betydelige bidrag til de øvrige søjler.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder via tiltag vedr. grøn og digital

omstilling, holdbarheden af de offentlige finanser og pensionssystemet, sundhed, offentlig

administration, retsvæsen og korruptionsbekæmpelse, erhvervsklimaet og uddannelse.

NGEU

, herunder især Rumæniens genopretningsplan, skønnes at øge Rumæninens BNP med

1,8-2,9 pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 90.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 12,0 mia. euro svarende til 41,0 pct. af det samlede tilskud og lån

fra RRF til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 6,0 mia. euro svarende til ca. 20,5 pct. at det samlede

tilskud og lån fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af

pensionssystemet, sociale ydelser, offentlig administration, sundhed, uddannelse digitalisering

samt grøn omstilling.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv. Planen indeholder

specifikke milepæle mhp. at sikre, at der før den første udbetaling er etableret et system til

overvågning af planens implementering samt tilstrækkelig administrativ kapacitet til at udføre

revision.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere de vigtigste udfordringer.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder sammenhængende reformer

og investeringer

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud og lån.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s. 56 og 60.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Rumænien:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en