Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 29/11-21 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2021-24430
Den 10. november 2021
Rådsmøde (udenrigsanliggender
handel) fra den 29. november
den 3. de-
cember 2021
SAMLENOTAT
1. WTO’s 12. ministerkonference (MC12)
........................................................................................2
1
Rådsmøde (udenrigsanliggender (handel)) den 29. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 29/11-21
2476649_0002.png
1.
WTO’s
12. ministerkonference (MC12)
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret udgave af samlenotat oversendt forud for rådsmøde (udenrigsanliggender
handel) d. 11. november
2021. Ændrede afsnit er markeret med streg i margen.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender
handel),
der afholdes i Genève i forbindelse med WTO’s ministerkonference
(MC12),
forventes en løbende drøftelse af forhandlingssituationen i WTO og EU’s prioriteter.
Herudover forven-
tes vedtagelse af rådskonklusioner og en rådsafgørelse
om EU’s
tilslutning til erklæringer og evt. aftaler, der måtte
opnås enighed om i WTO-kredsen. Forventningerne til MC12 er beherskede, men der arbejdes fortsat på at sikre
konkrete resultater, herunder en aftale om miljøskadelige fiskerisubsidier og opnåelse af enighed om WTO’s bi-
drag til styrket global adgang til COVID-19-vacciner. Herudover er det forhåbningen, at MC12 kan bidrage til
en mere konkret igangsættelse af reformarbejdet, ligesom mange medlemmer også ønsker resultater på landbrug.
Regeringen bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum og
EU’s
aktive indsats for
at sikre, at MC12 leverer konkrete resultater.
2. Baggrund
WTO’s 12. ministerkonference (MC12) afholdes i Genève fra den 30. november til den 3. de-
cember i år. Efter to relativt vellykkede ministerkonferencer i 2013 og 2015 var MC11 i Buenos
Aires i 2017 karakteriseret af stilstand og stor politisk uenighed mellem især Trump-administrati-
onen i USA og udviklingslandene anført af Indien og Sydafrika. Hertil kommer tvistbilæggelses-
systemets dysfunktionalitet som følge af amerikansk blokering af appelorganet. I tilgift til den på-
trængende reformdagsorden lægger dette et ekstra pres på organisationen og på EU og ligesin-
dede for at opnå konkrete resultater på dette års ministerkonference.
Der er imidlertid gode grunde til at have beherskede forventninger til MC12. For så vidt angår
deciderede reformer er det ikke realistisk at opnå resultater allerede i år. MC13, forventeligt i
2023, vil være en mere realistisk tidshorisont. På trods heraf vil det være vigtigt, at MC12 leverer
konkrete resultater og samtidig bidrager med retning for organisationen. Ambitionerne for MC12
er primært fokuseret på to mulige resultater: 1) Færdigforhandling af en aftale om forbud mod
miljøskadelige fiskerisubsidier og 2) opnåelse af en foreløbig politisk forståelse vedrørende
WTO’s bidrag til en mere ligelig global adgang til COVID-19-vacciner.
Herudover vil det også
være vigtigt, at der fastsættes mere konkret retning og rammer for det videre reformarbejde,
eventuelt ved nedsættelsen af en arbejdsgruppe. Endelig ønsker mange WTO-medlemmer også
resultater på landbrug, men forhandlingerne bevæger
sig kun meget langsomt fremad. EU’s fo-
kus for landbrugsområdet er især på tiltag der kan forbedre transparens, mens flere udviklings-
lande også ønsker resultater på vanskeligere spørgsmål som landbrugsstøtte og offentlige fødeva-
relagre.
Aftalen om miljøskadelige fiskerisubsidier er den eneste multilaterale aftale (dvs. for alle medlem-
mer), der i øjeblikket er under forhandling i WTO. Forhandlingerne var del af den oprindelige
Doha-runde og sigter mod at forbyde visse former for miljøskadelige fiskerisubsidier. Det drejer
sig særligt om subsidier, der bidrager til ulovligt, u-rapporteret og ureguleret fiskeri, samt subsi-
dier, der bidrager til overkapacitet og overfiskeri.
Forhandlingsprocessen knytter an til FN’s ver-
densmål for bæredygtig udvikling, da der i delmål 14.6 fastsættes en målsætning om indgåelse af
en WTO-aftale om fiskerisubsidier inden udgangen af 2020 (idet MC12 oprindeligt var planlagt
2
Rådsmøde (udenrigsanliggender (handel)) den 29. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 29/11-21
2476649_0003.png
til at finde sted i 2019, men måtte udskydes grundet COVID-19). Mens forhandlingerne om fi-
skerisubsidier har bevæget sig i den rigtige retning i det seneste år, vil der fortsat skulle findes
kompromisser på flere vanskelige spørgsmål, såfremt en aftale skal kunne landes på MC12.
Nogle af de primære udeståender vedrører udviklingslandenes forpligtelser (såkaldte SDT-be-
stemmelser), aftalens påvirkning af brændstof-subsidier og fiskeripartnerskabsaftaler samt om-
fanget af de såkaldte ”bæredygtighedsundtagelser”, der tillader fortsat subsidiering, såfremt fiske-
riet sker på tilstrækkelig bæredygtig vis. På flere af disse spørgsmål kan der opstå et vist pres på
EU for at give indrømmelser. Herudover har USA fremsat forslag om, at aftalen også skal adres-
sere tvangsarbejde i fiskerierhvervet; forslaget støttes af EU.
For så vidt angår WTO’s respons på COVID-19,
har medlemmerne fremsat forslag med meget
forskellige udgangspunkter. Det er sandsynligt, at der vil komme yderligere på bordet frem mod
MC12. Sydafrika og Indien har fremsat forslag om en tidsubegrænset suspension af de intellektu-
elle rettigheder relateret til COVID-produkter
(den såkaldte ”TRIPS Waiver”), mens generaldi-
rektør Ngozi Okonjo-Iweala har fremsat forslag om først og fremmest at øge tilgængeligheden af
vacciner via bl.a. licensaftaler (kendt som ”Dr. Ngozi’s tredje vej”). EU har ligeledes fremsat et
forslag, som bl.a. lægger op til begrænsninger af eksportrestriktioner, forøgelse af produktion og
etablering af en smidigere og hurtigere brug af tvangslicenser. Det er forventningen, at et eventu-
elt forhandlingsresultat vil blive udmøntet i en politisk erklæring på MC12, som i et vist omfang
vil skulle følges op af forhandlinger om nye eller ændrede regler på området. Det er dog fortsat
uklart, om der vil kunne opnås enighed om en sådan politisk erklæring.
Vigtigheden af reformarbejdet understreges af, at WTO står ved en skillevej: Hvis der i de kom-
mende år ikke gøres fremskridt med reformer inden for alle tre sider af organisationens virke
(forhandling af nye aftaler, tvistbilæggelse og administration af de eksisterende aftaler), kan den
gå i stå og miste yderligere terræn som central ramme for international handelspolitik. Den rela-
tivt nye generaldirektør Ngozi Okonjo-Iweala tiltrådte sin stilling i februar i år, kort efter at Bi-
den-administrationen kom til i USA. Fra begge sider er nødvendigheden af reformer i WTO ble-
vet understreget, hvilket giver håb om fremdrift, men de mere konkrete ønsker udestår fortsat.
I et anneks til sin nye handelspolitiske strategi fra februar har EU på sin side fremlagt et omfat-
tende reformforslag, der forekommer at stemme godt overens med flere prioriteter hos WTO-
generaldirektøren og USA.
EU’s reformforslag sigter på reform inden for alle WTO’s funktions-
områder. Hvad angår forhandlinger af nye aftaler, foreslås det bl.a. at gøre plurilaterale aftaler,
dvs. aftaler blandt et udsnit af WTO’s medlemmer,
til en integreret del af organisationens regel-
sæt. Det vil i givet fald styrke de bestræbelser, EU og ligesindede p.t. gør sig for at modernisere
regelsættet med aftaler om den moderne økonomi, ikke mindst digital handel. Inden for tvistbi-
læggelse
lægger reformpapiret op til et forlig med USA om reformer af WTO’s appelorgan, og i
forhold til administration af eksisterende aftaler foreslås bl.a. styrkede krav til gennemsigtighed i
og notifikation af nationale tiltag til regulering af international handel. Endelig er der ambitiøse
forslag om styrkelse af bæredygtig handel inden for WTO og om
revision af WTO’s regler om
subsidier og statsejede virksomheder, så de bedre kan imødegå negative effekter af fx den kinesi-
ske statskapitalisme.
Det er også forhåbningen, at der i forbindelse med MC12 vil kunne meldes om fremskridt i for-
hold til flere af de plurilaterale forhandlinger, som EU også er del af. Det mest konkrete resultat
ventes at blive indgåelsen af en mindre, men nyttig aftale om national regulering af tjenesteydel-
ser. Aftalen skal sikre, at krav til faglige kvalifikationer, tekniske standarder mv. ikke hindrer
handlen med tjenesteydelser unødigt. I forhandlingerne om en aftale om e-handel er EU og de
3
Rådsmøde (udenrigsanliggender (handel)) den 29. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 29/11-21
2476649_0004.png
andre involverede medlemmer fortsat et stykke fra en aftale, men det er forhåbningen, at MC12
vil kunne bidrage med yderligere fremskridt. Bl.a. er der fremdrift på emner som forbrugerbe-
skyttelse, åbne offentlige datakilder og e-signaturer. Endelig er der på det grønne område udsigt
til, at en mindre gruppe medlemmer, herunder EU, vil kunne vedtage politiske erklæringer, der
kan bane vejen for efterfølgende egentlige tiltag i WTO-regi, bl.a. om reform af subsidier til fos-
sile brændstoffer og liberalisering af handel med grønne varer og tjenesteydelser.
3. Formål og indhold
Rådsmødet starter den 29. november og vil formelt set først slutte ved MC12’s afslutning.
Rådet
ventes på baggrund af orienteringer fra Kommissionen løbende at drøfte forhandlingssituationen
i WTO samt EU’s prioriteter og strategi i forhold til MC12.
Der ventes desuden vedtagelse af rådskonklusioner og en rådsafgørelse om
EU’s prioriteter samt
tilslutning til erklæringer og evt. aftaler, der måtte opnås enighed om i WTO-kredsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet behandler p.t. en resolution om MC12 (2021/2769(RSP)). Europa-Parla-
mentet vil eventuelt skulle godkende EU’s tilslutning til aftaler i WTO, jf. artikel 218(6) TFEU.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forhandlingsemnerne i WTO forventes at vedrøre områder reguleret af EU og forudses
ikke at medføre ændringer af dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
Generelt ventes global handelsliberalisering i regi af WTO at få positive samfundsøkonomiske
og erhvervsøkonomiske konsekvenser for bl.a. eksport, vækst og beskæftigelse.
En aftale om fiskerisubsidier forventes at få positive konsekvenser for miljøet. Aftalen kan også
få begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene bred opbakning til, at EU fortsat skal arbejde aktivt for et stærkt
og regelbaseret multilateralt handelssystem samt spille en aktiv og central rolle i reform af WTO,
og at EU derfor også skal bidrage konstruktivt til et positivt resultat fra MC12.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum.
Regeringen støtter, at EU skal presse på for at sikre, at MC12 leverer konkrete resultater, herun-
der særligt om miljøskadelige fiskerisubsidier og COVID-19-vacciner.
Fsva. fiskerisubsidier er det vigtigt, at en eventuel aftale især begrænser de mest miljøskadelige
fiskerisubsidier og hermed giver et meningsfuldt bidrag til FN Verdensmål 14 om bæredygtighed
4
Rådsmøde (udenrigsanliggender (handel)) den 29. november 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 29/11-21
2476649_0005.png
i havene. En aftale vil herudover have systemisk betydning som den første multilaterale aftale i
længere tid og som den første WTO-aftale på bæredygtighedsområdet.
Fsva. COVID-19-vacciner støtter regeringen generaldirektørens initiativ for lige global adgang til
vacciner samt EU’s forslag om
bl.a. begrænsninger af eksportrestriktioner, forøgelse af produk-
tion og brug af tvangslicenser. Regeringen er endvidere rede til at drøfte alle forslag, som kan
lede til effektive og sikre vacciner for alle. I betragtning af den uafklarede forhandlingssituation
vedrørende TRIPS Waiver og det store behov for bidrag til vaccine-adgang er regeringen indstil-
let på at overveje et eventuelt kompromis om dette spørgsmål, som Kommissionen mener EU
vil kunne leve med, og som vil bane vejen for et samlet resultat fra MC12 vedrørende lige global
adgang til COVID-19-vacciner.
Regeringen støtter et ambitiøst reformspor i WTO med opdatering af de fælles handelsregler, så-
ledes at disse i højere grad fremmer international handel, der er fri, fair og bæredygtig og baseret
på lige globale konkurrencevilkår. I forhold til bæredygtighed ønsker regeringen større fokus i
WTO på klima- og miljømæssige spørgsmål og på fremme af arbejdstagerrettigheder.
Endelig støtter regeringen generelt tiltag, der sigter på at styrke de mindstudviklede landes mulig-
heder for at udnytte fordelene i det multilaterale handelssystem.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forberedelse af MC12 har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 4.
november 2021. Forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden blev forelagt for Folketingets Euro-
paudvalg til forhandlingsoplæg den 7. oktober 1999, den 26. oktober 2001 og den 13. juni 2008.
5