Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3842 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
2509140_0001.png
EU og Internationalt
Den 4. januar 2022
FVM 133
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022
1.
Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2022
Præsentation fra formandskabet
KOM-dokument foreligger ikke
Side 2
2.
Markedssituationen for landbrugsvarer
- Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 4
3.
Internationale handelsaftaler og
–forhandlinger
på landbrugsområdet
-
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 7
Rådsmøde nr. 3842 (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 17/1-22
2509140_0002.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
Den 17. januar 2022
1.
Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2022
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
Blandt det franske formandskabs hovedprioriteter for landbrug er drøftelser af Kommissionens med-
delelse om bæredygtige kvælstofkredsløb og det kommende forslag om revisionen af salgsfremmeord-
ningen. På fødevareområdet forventes drøftelser af Kommissionens kommende forslag til pesticidre-
gulering samt rådskonklusioner om
styrkelse af EU’s rolle i Codex Alimentarius. Der vil desuden være
fokus på arbejdet med antibiotikaresistens samt dyrevelfærdsdrøftelser af avlsproblematikker. På fi-
skeri forudses det franske formandskab at afslutte forhandlingerne om fiskerikontrolforordningen.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 med henblik på en
præsentation.
Baggrund
Frankrig overtog den 1. januar 2022 formandskabet for Rådet. Frankrig indgår i trio-formandskab med
Tjekkiet (andet halvår 2022) og Sverige (første halvår 2023).
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 med henblik på en
præsentation fra formandskabet.
Formål og indhold
Det franske formandskab vil arbejde for at sikre større sammenhæng mellem de europæiske ambitioner
for landbrugserhvervet i Europa, hvad angår klima og biodiversitet, og EU’s handelspolitik.
Dette tema
forventes at gå igen på tværs af de forskellige områder, blandt andet i forhold til drøftelserne om Kom-
missionens forslag om afskovningsfri forsyningskæder, de kommende forslag om revision af salgsfrem-
meordningen, forslag om revision af handelsnormer og geografiske betegnelser.
Formandskabet vil påbegynde drøftelserne af Kommissionens meddelelse om bæredygtige kvælstof-
kredsløb i forhold til landbrugssektoren. Det vil endvidere være emnet for det uformelle rådsmøde
(landbrug) i Frankrig den 7.-8. februar 2022.
Derudover vil formandskabet sætte fokus på en smidig implementering af reformen af den fælles land-
brugspolitik. Desuden ventes formandskabet at lægge op til at følge markedssituationen for landbrugs-
varer samt landbrugsrelaterede aspekter af international handel i lyset af de pt. høje inputpriser på
energi og handelsgødning.
På fødevareområdet forventes Kommissionen at fremsætte et revideret forslag til pesticidregulering
med opstart på forhandlinger i løbet af foråret 2022. På fødevaresikkerhedsområdet vil der være fokus
på nye inspektionsteknikker af mobile slagterier. Der lægges ligeledes op til rådskonklusioner om styr-
kelse af EU’s rolle i Codex Alimentarius. På det veterinære område vil formandskabet dels fokusere på
en vaccinestrategi til at kontrollere udbrud af fugleinfluenza og dels fokusere på arbejdet med antibioti-
karesistens. Endeligt forventes det, at formandskabet vil lægge op til drøftelser om dyrevelfærd, herun-
der avlsproblematikker og kønsselektion af æglæggende høner.
2
Rådsmøde nr. 3842 (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 17/1-22
2509140_0003.png
Forhandlingerne om fiskerikontrolforordningen forventes at blive afsluttet under fransk formandskab.
Derudover forventes formandskabet at have fokus på handelsnormer for fiskeriprodukter. Der vil end-
videre skulle ske en tilpasning af forordningen om fiskerimuligheder for 2022, herunder at der sættes
fiskerimuligheder for tobis og brisling.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete forslag.
Konsekvenser
Præsentationen af formandskabets program forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller
finansielle konsekvenser. Regeringen vil tage konkret stilling til de enkelte forslags konsekvenser.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget
(landbrug), § 5-udvalget (fiskeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr, hvor der er indkommet
følgende bemærkninger:
Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) hilser det franske formandskabs for-
slag om styrkelse af EU’s rolle i Codex Alimentarius velkommen, og opfordrer formandskabet til at ar-
bejde for, at velfærd for landbrugets dyr får en prominent plads i CAC’s fremtidige arbejde med nye
standarder og ændringer af standarder for og handel med animalske fødevarer.
DOSO henviser til FAO’s rapport (2006) ’Livestock’s long Shadow’, som viser i hvilken grad produkti-
onsmetoderne, der anvendes i den animalske fødevareproduktion, medfører dyresygdomme og zoono-
ser, har negativ indflydelse på klodens klima og biodiversitet - ligesom misbrug af antibiotika frempro-
vokerer antibiotikaresistens til fare for menneskers helbred.
DOSO applauderer formandskabets planer om at drøfte helbreds- og velfærdsproblemer, der gennem
diverse avlsstrategier er påført landbrugets dyr, og opfordrer til, at formandskabet ser kritisk på énsidig
avl for produktionsegenskaber. DOSO mener, at dyrs velfærd skal ligge til grund for nationale og inter-
nationale regler og normer for avl og handel med animalske produkter.
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) tager
EU-Formandskabets arbejdsprogram til efterretning. En vigtig prioritet er at afslutte forhandlingerne
om fiskerikontrolforordningen. DFPO og DPPO finder dog, at det er et ambitiøst mål at forsøge at få et
endeligt resultat på plads under fransk formandskab. Ikke mindst taget det kommende præsidentvalg i
Frankrig i betragtning.
Arbejdet med kontrolforordningen er vigtigt, og der er meget på spil for fiskerierhvervet, og derfor skal
der også bruges den nødvendige tid på at få revideret kontrolreglerne. Viljen til at lave en hensigtsmæs-
sig og gennemskuelig lovgivning må ikke vige for lysten til at indgå et kompromis.
DFPO og DPPO finder, at der i de tekniske regler indtil nu har været modstridende bestemmelser, hvil-
ket gør det vanskeligt for fiskerne at overholde én regel uden samtidig at bryde en anden. Det bør undgås
denne gang.
3
Rådsmøde nr. 3842 (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 17/1-22
2509140_0004.png
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil tage formandskabets prioriteter til efterretning.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2.
Markedssituationen for landbrugsvarer
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. november 2021.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Markedssituationen er generelt forbedret efter covid-19 pandemien i 2020 i vidt omfang påvirkede
markedssituationen for de væsentligste landbrugsprodukter i EU. Visse markeder har i 2021 været
påvirket af Brexit og faldende eksport. Svinesektoren har været præget af lave priser på grund af især
dårlig afsætning til Kina. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. januar
2022 med henblik på information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Baggrund
Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes cirka hvert kvartal i Rådet (landbrug og fi-
skeri).
Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 med henblik på orien-
tering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter
For mælk og mejeriprodukter var covid-19 pandemien især i 2020 en udfordring for markedet. Pande-
mien og de omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der blev indført i medlemsstaterne, med-
førte et fald i efterspørgslen efter visse produkter i mælke- og mejerisektoren. Afregningsprisen til pro-
ducenterne blev kun marginalt påvirket af prisfaldene. Siden da har markedssituationen generelt set
været i markant bedring, hvor mælkeprisen i oktober 2021 lå på 38,5 cent/kg, hvilket historisk er en høj
pris. Til sammenligning var den i august 2020 på 33,01 cent/kg. Primo december 2021 ligger prisen på
skummetmælkspulver på 317 euro/100 kg. Det er 46 pct. over prisen samme tid i 2020, og smørprisen
ligger på 534 euro/100 kg. Det er 57 pct. over prisen samme tid i 2020. Den gunstige markedssituation
skyldes stabil mælkeindvejning i EU og globalt samt god efterspørgsel på verdensmarkedet.
Markedssituationen for svinekød
EU's marked for svinekød kom forholdsvist stabilt gennem følgerne af Covid-19 pandemien. Ikke desto
mindre var priserne faldende, men fra et meget højt udgangspunkt i 2019 og de første måneder af 2020.
I starten af 2021 sås en væsentlig forbedring, hvilket blev afløst af en kraftig forværring i anden halvdel
af 2021. Prisniveauet er således for uge 48 i 2021 betydeligt under gennemsnittet for årene 2016-20. Det
lave prisniveau har dog været stabilt siden oktober 2021. Det gælder også den danske notering. Noterin-
gen lå i uge 10 i 2020 på 14,30 kr./kg. Noteringen faldt løbende og lå i uge 38-45 i 2020 stabilt på 10,30
4
Rådsmøde nr. 3842 (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 17/1-22
2509140_0005.png
kr./kg. I uge 11 i 2021 steg prisen til 10,50 kr./kg. I juni 2021 lå prisen på 11,90 kr./kg. Den nuværende
pris i december 2021 ligger på 8,40 kr./kg, hvilket har været niveauet for noteringen siden uge 41 (medio
oktober 2021).
Også smågriseprisen, der i efteråret 2020 kom ned på en datidig bundrekord på 35 euro/stk., steg i juni
2021 til 51,76 euro/stk., men er i uge 42 nede på 29,0 euro/stk., hvilket er en historisk lav pris. Den er i
uge 48 steget lidt til 31,16 euro/stk. Årsagen til den dårlige markedssituation er især forringet eksport
til Kina og lave priser på det kinesiske marked, der aftager 54 pct. af EU’s eksport. Dertil kommer be-
hersket efterspørgsel på EU’s indre marked.
En betydelig udfordring er ligeledes, at svinesygdommen afrikansk svinepest i september 2020 bredte
sig fra Polen, hvor sygdommen er vidt udbredt, til Tyskland, hvor der indtil nu i oktober 2021 er fundet
knap 3.000 tilfælde blandt vildsvin i de sydøstlige dele af delstaten Brandenburg og østlige dele af del-
staten Sachsen og nu også i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Det har medført, at en række vigtige
eksportlande, herunder Kina, har lukket for import af svinekød fra Tyskland, der udgør 24 pct. af EU’s
samlede
eksport af svinekød. Trods vanskelighederne i 2020 blev EU’s eksport af svinekød i 2020 re-
kordstor med 5,4 mio. tons. Den udvikling er fortsat i 2021, hvor eksporten (ikke omfattende UK) i ja-
nuar-oktober er steget 2,1 pct. trods fald i eksporten til Kina. Dog er eksporten faldet betydeligt i tredje
kvartal af 2021. EU’s eksport af svinekød til UK, i perioden januar til september 2021, faldt 6 pct. i for-
hold til 2020.
Markedssituationen for oksekød
I 2021 faldt produktionen af oksekød og kalvekød 0,6 pct. i perioden januar-september 2021 i forhold
til samme periode af 2020. I begyndelsen af 2020 var prisen for de bedste kategorier (ungtyre, stude og
kalve) let faldende, men efter covid-19 pandemiens start i marts 2020 faldt prisen. Siden maj 2020 og
frem til uge 48 i 2021 har prisniveauet udviklet sig stabilt og er steget til en pris på 431,3 euro/100 kg,
hvilket er 21,1 pct. højere end samme tid året før. Prisniveauet er nu betydeligt over gennemsnittet for
de seneste tre år. EU’s eksport steg
2,2 pct. i perioden januar-oktober 2021 i forhold til samme periode
af 2020. Importen til EU faldt i samme periode med 5,1 pct.
Disse tal omfatter ikke UK. EU’s eksport af
oksekød til UK, i perioden januar til september 2021, faldt 22 pct. i forhold til samme periode af 2020.
Importen fra UK til EU af oksekød faldt 33 pct. i nævnte periode.
Markedssituationen for fjerkrækød
Fjerkræsektoren oplevede også et prisfald efter starten på covid-19 pandemien. Prisen rettede sig og lå
i oktober 2020 på 181,67 euro/100 kg, hvilket var 2,1 pct. lavere end samme tid året før. Primo juni 2021
lå prisen på 204,03 euro/100 kg. Primo december 2021 er prisen steget til 209,53 euro/100 kg. Det er
19,8 pct. over prisen samme tid sidste år og betydeligt over gennemsnittet for 2016-20. EU er fortsat
nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi. Udbrud af fugleinfluenza flere steder i EU
herunder i Danmark i første del af 2021 påvirkede eksporten negativt, idet en række vigtige eksportmar-
keder ikke anerkender regionalisering, men lukker helt for eksport fra et EU-land ramt af sygdommen.
Markedssituationen for frugt og grøntsager
Det forventes, at der fortsat er udfordringer fra frostskader i stenfrugt-sektoren i særligt Spanien, og
med eksport til UK, som er faldet markant efter Brexit.
Markedssituationen for sukker
Globale sukkerpriser fortsætter med en generelt stigende tendens og lå den 10. december 2021 på 452
euro/ton, mens der fortsat kun foreligger europæiske tal for oktober 2021, der rammer 417 euro/ton.
2020/2021 endte med en europæisk underproduktion på -0,4 mio. tons, mens forventningerne til
5
Rådsmøde nr. 3842 (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 17/1-22
2509140_0006.png
2021/2022 foreløbigt ligger på -0,95 mio. tons. Import af sukker fra lande omfattet af Economic Part-
nership Agreements (EPAs) og Everything But Arms (EBA) til EU lå i december 2021 på -25 pct. i forhold
til sidste års niveau, mens den akkumulerede import i december 2021 ligger på ca. 30 pct. i forhold til
sidste års niveau. Akkumuleret eksport fra EU lå i december 2021 ca. 25 pct. under niveau fra sidste år.
Handel med UK dækkes som noget nyt i Kommissionens præsentation. Der er foreløbigt i 2021/22 im-
porteret 500 tons primært hvidt sukker til EU fra UK, mens eksporten ligger på 17.000 tons hvidt suk-
ker.
Markedssituationen for vin
Der blev i forvaltningskomitéen for frugt og grønt i foråret 2020 vedtaget midlertidige fravigelser fra
flere forordninger, som svar på markedsforstyrrelser forårsaget af covid-19 pandemien. De midlertidige
fravigelser er som følge af den fortsatte situation blevet forlænget til 2022. Ændringerne vedrørte mu-
ligheder for grønthøst, gensidige fonde og om ansøgning og godkendelse af ændringer af operationer.
Der blev herudover vedtaget fravigelser fra reglerne om gensidige fonde, omlægning af vinmarker,
grønthøst, høstforsikring og forhøjede støttesatser. Hertil blev også vedtaget ændringer om udvidede
muligheder krisedestillation og kriseoplagring af vin. Medlemsstaterne skal finde midler til ovenstående
tiltag inden for den allerede fastsatte økonomiske ramme i bilag VI til forordning 1308/2013.
Eksport generelt
Eksporten inden for landbrugsfødevarer generelt lå i perioden januar-april 2021 på +1,7 pct. sammen-
lignet med samme periode i 2020, mens importen til EU lå på -5,1 pct. og den samlede handelsværdi på
-1,1 pct. Overskuddet på handelsbalancen til en værdi af 22,7 mia. euro er en fremgang på +17 pct. i
forhold til 2020.
Der er i 2021 afsat 183 mio. euro til salgsfremme, hvoraf næsten halvdelen går til at fremme økologi,
bæredygtigt landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. 19 mio.
euro er øremærket programmer, som skal øge forbruget af frisk frugt og grønt på det indre marked. Der
forventes i 2022 at blive afsat 187 mio. euro, med næsten halvdelen til at fremme økologi, bæredygtigt
landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. Der ses desuden
øget fokus på EU's indre marked og i særdeleshed på økologi, mens budgettet til at fremme sunde kost-
vaner og forøget forbrug af frugt og grønt i EU forbliver uændret.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærk-
ninger:
Landbrug & Fødevarer har følgende tilføjelser til markedssituationen for følgende sektorer:
For mejeri finder Landbrug & Fødevarer, at de stigende mælkepriser skal ses i sammenhæng af højere
produktionsomkostninger hos landmanden. Som regel vil højere mælkepriser medføre stigninger i ind-
vejningen, men dette har ikke været tilfældet i anden halvdel af 2021 netop på grund af højere energi-
og foderpriser.
6
Rådsmøde nr. 3842 (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 17/1-22
2509140_0007.png
For svinekød har den danske notering har ligget stabilt på 8,40 kr./kg i de sidste 11 uger. Afsætningen
af fersk grisekød på det europæiske marked har i december fået støtte fra julehandlen. Som frygtet be-
tyder nye restriktioner som følge af den nye Corona bølge i Europa, at der ses et fald i efterspørgslen fra
den europæiske foodservice sektor. I Tyskland fik man for første gang længe et positivt signal, da note-
ringen til uge 50 steg med 3 cent. De store tyske slagterier tog dog toppen af glæden, da de meldte ud, at
markedet ikke kunne bære en fuld noteringsstigning, og de derfor ville køre videre med uændrede ”hus-
priser” for alle frie grise uden kontrakt. Hvad der sker med noteringen de første måneder i det nye år, er
fortsat meget usikkert. Den nye Corona bølge vil formentlig ramme efterspørgslen på det europæiske
marked de kommende måneder. Men modsat er der også fremadrettet i 2022 udsigt til slagtninger i EU,
der vil ligge lavere end året før. Landbrug og Fødevarers fortsatte forventning er, at der vil ske en stig-
ning i den hjemlige notering i løbet af foråret. Ud over lavere EU-slagtninger og sæsonmæssig bedre
efterspørgsel kan der også her håbes på støtte fra en bedre efterspørgsel fra Kina.
For oksekød blev der i 2021 i Danmark slagtet 6.000 kreaturer flere end 2020. Samtidigt er den gen-
nemsnitlige afregningspris steget 5-6kr. pr. kg. slagtevægt. Prisniveauet er generelt stigende i europæi-
ske oksekødsektor, men den danske afregningspris er fortsat lavere end i øvrige EU-lande. Set i lyset af
de stigende produktionsomkostninger vil den reelle gevinst til landmanden være begrænset.
For fjerkrækød dækker stigende priser langt fra den stigende tendens til højere produktionsomkostnin-
ger til foder, energi og lønninger, der udgør 80-90 pct. af de samlede produktionsomkostninger. Disse
omkostningskomponenter forventes at stige 20-30 pct. over de kommende måneder mens metal og pla-
stikmateriale til pakninger af kyllingeprodukter ligeledes udsættes for prisstigninger på op til 40 pct.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det kan forventes, at de fleste medlemsstater finder, at markedssituationen har forbedret sig i takt med
genåbningen, mens en lang række medlemsstater forventes at ville efterspørge yderligere støtte særligt
til svinesektoren.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og
et velfungerende indre marked.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. november 2021 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 15. november 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
4. november 2021.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
3.
Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. juli 2021. Ændrin-
ger er markeret i marginen.
7
Rådsmøde nr. 3842 (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 17/1-22
2509140_0008.png
Resumé
Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet
om status for EU’s regionale og bilaterale han-
delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet. Sagen er på
dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 med henblik på information fra
Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Baggrund
Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-
delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 med henblik på infor-
mation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Kommissionen forventes blandt andet at gøre status på Handels- og Samarbejdsaftalen med Storbritan-
nien. Den 24. december 2020 blev der opnået enighed om en aftale om det fremtidige forhold mellem
EU og Storbritannien i form af en handels- og samarbejdsaftale, som trådte formelt i kraft den 1. maj
2021. Aftalekomplekset består først og fremmest af en bred aftale om økonomisk samarbejde, herunder
blandt andet varehandel, fair konkurrencevilkår og bæredygtighed. Aftalens kapitel om varehandel in-
deholder fuld told- og kvotefrihed inden for alle sektorer, hvilket EU ikke har i frihandelsaftaler med
andre tredjelande.
Der er fortsat udfordringer i forhold til at afbøde negative konsekvenser af Brexit med blandt andet
overgangsordninger, herunder ikke mindst i forhold til Nordirlandsprotokollen, som fortsat er den stør-
ste Brexit-relaterede udfordring. Man har fra britisk side udskudt fødevareimportkontrol til henholdsvis
1. januar 2022, hvor eksport af animalske fødevarer skal forhåndsanmeldes, og 1. juli 2022, hvor eksport
af animalske fødevarer og animalske biprodukter skal ledsages af et eksportcertifikat. Derudover pågår
der stadig forhandlinger mellem Kommissionen og Storbritannien i forhold til at løse problemer med
implementeringen af Nordirlandsprotokollen. Kommissionen har præsenteret en række forslag, der har
til formål at anvise konkrete læsninger på en række udfordringer. Forslagene skal bland andet sikre en
smidigere håndtering af varehandel med en lettere og mere risikobaseret varekontrol i Nordirland.
Kommissionen forslag vil bl.a. reducere fødevarekontrolbyrden knyttet til dyr og animalske produkter
mellem Storbritannien og Nordirland med 80 pct. Der er dog endnu ikke indgået en aftale med Storbri-
tannien.
EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) indgik den 28. juni 2019 en politisk
aftale om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I øjeblikket pågår den juridiske gennemgang og
oversættelse til alle EU’s sprog, hvorefter aftalen kan forelægges for Rådet og Europa-Parlamentet
til
godkendelse. Det ventes tidligst at finde sted i efteråret 2022. Endvidere arbejder Kommissionen på en
supplerende politisk erklæring med Mercosur om klima- og miljøforpligtelser.
EU og Mexico blev primo 2020 enige om de sidste udeståender i forhandlingerne om en modernisering
af den eksisterende frihandelsaftale fra 2000. Med moderniseringen af aftalen sikres yderligere libera-
lisering af handelen med varer og tjenesteydelser, reduktion af ikke-toldmæssige handelshindringer
m.m. samt investeringsbeskyttelse som kendt fra handelsaftalen med Canada (CETA). Aftalen indehol-
der et ambitiøst bæredygtighedskapitel med stærke og juridisk bindende forpligtelser ift. miljø- og kli-
8
Rådsmøde nr. 3842 (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 17/1-22
2509140_0009.png
mabeskyttelse samt arbejdstagerrettigheder og er den første EU-handelsaftale med specifikke bestem-
melser om bekæmpelse af korruption og hvidvaskning. Aftalen forventes tidligst at blive behandlet i
Rådet i løbet af 2022.
EU og Chile indledte i november 2017 forhandlinger om modernisering af handelsdelen af den eksiste-
rende associeringsaftale mellem parterne. Forhandlingerne er langt fremme på mange områder, og der
er for anden gang udvekslet toldtilbud primo juni 2021.
Forhandlingerne med henholdsvis Australien og New Zealand blev igangsat i sommeren 2018, og der er
nu afviklet 11 forhandlingsrunder med både Australien og New Zealand. I begge forhandlingsforløb er
der udvekslet toldtilbud, og Kommissionen sigter på at nå til slutspillet i forhandlingerne med begge
lande i 2022.
Forhandlinger om en regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN
1
-landene blev igangsat i 2007, men
manglen på fremskridt gjorde, at man i 2009 besluttede i første omgang at søge handelsliberalisering
gennem bilaterale frihandelsaftaler med de enkelte ASEAN-lande. Ambitionen er, at disse aftaler på sigt
kan udgøre byggesten til en egentlig EU-ASEAN frihandelsaftale.
EU indledte i 2016 forhandlinger med Indonesien om en frihandelsaftale, som potentielt også vil inde-
bære fordele for landbrugssektoren i EU. Der er afholdt 11 forhandlingsrunder. Fra dansk side arbejdes
sammen med ligesindede EU-lande for, at forhandlingerne bidrager til bæredygtig produktion af råva-
rer, især palmeolie. Efter valget i Thailand i 2019 undersøges mulighederne for genoptagelse af frihan-
delsforhandlinger med Thailand, der blev indledt i 2013, men sat i bero efter militærkuppet i 2014.
Forhandlingerne med Indien om en frihandelsaftale blev besluttet genoptaget ved EU-Indien topmødet
den 8. maj. Forhandlingerne har ligget stille siden 2013. En frihandelsaftale med Indien vil være af stor
strategisk, politisk og økonomisk betydning. Det blev videre besluttet på topmødet at indlede forhand-
linger om en investeringsaftale samt om en aftale om geografiske betegnelse (GI’er).
Færdigforhandlede frihandelsaftaler
Frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam trådte i kraft den 1. august 2020. Frihandelsaftalen fjerner
blandt andet tolden på stort set alle varer, herunder landbrugsvarer. Samtidig åbnes det vietnamesiske
marked for europæiske serviceudbydere på en række områder. Aftalen skal generelt sikre ens spillereg-
ler for europæiske og vietnamesiske virksomheder. Endelig indeholder aftalen bestemmelser, der skal
sikre forsvarlige sociale og miljømæssige standarder.
EU og Singapore afsluttede i december 2017 de politiske forhandlinger om en frihandels- og investe-
ringsaftale. Frihandelsaftalen trådte i kraft den 21. november 2019, mens investeringsbeskyttelsesafta-
len først kan træde i kraft efter ratifikation af samtlige medlemsstater, hvilket erfaringsmæssigt kan tage
flere år. Det samme gælder for en tilsvarende investeringsaftale med Vietnam.
Frihandelsaftalen mellem EU og Japan trådte i kraft den 1. februar 2019. Aftalen sikrer attraktiv mar-
kedsadgang for bl.a. svinekød og mejeriprodukter. Ud over toldafviklingen
har der fra EU’s side været
fokus på ophævelse af tekniske handelshindringer, og der er eksempelvis opnået gode resultater vedrø-
rende godkendelsesprocedurer for fødevaretilsætningsstoffer.
1
Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam.
9
Rådsmøde nr. 3842 (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 17/1-22
2509140_0010.png
Frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) trådte i foreløbig anvendelse den 21. september 2017.
Endelig ikrafttræden af aftalen kræver national ratifikation i hver enkelt EU-medlemsstat. Folketinget
tilsluttede sig dansk ratifikation den 1. juni 2017.
WTO-forhandlingerne
Uenigheder blandt
WTO’s medlemmer kombineret med den anspændte relation mellem USA og Kina
lægger fortsat pres på det multilaterale handelssystem. Krisen i WTO handler blandt andet om mang-
lende fremdrift i forhandlingssporet samt behov for opdatering af WTO’s regelsæt. Dertil
kommer
spørgsmålet om udviklingslandenes handelsvilkår i WTO. Det mest akutte problem er dog krisen i tvist-
bilæggelsessystemet, hvor appelorganet ophørte med at fungere den 10. december 2019 som følge af
USA’s blokering for udnævnelse af nye medlemmer.
EU lægger afgørende vægt på en multilateral model
for tvistbilæggelse med appelmulighed, men har givet situationens alvor valgt at deltage i en alternativ
midlertidig voldgiftsmekanisme sammen med en række andre WTO-medlemmer, så længe appelorga-
net ikke er funktionsdygtigt. EU har rakt ud til den nye amerikanske administration med henblik på at
revitalisere reformprocessen i WTO. Den erklærede amerikanske interesse for reformer i WTO og villig-
hed til at samarbejde derom med EU har endnu ikke manifesteret sig i konkrete fælles initiativer.
WTO’s ministerkonference (MC12) er to gange blevet udsat som følge af COVID-19.
Det er endnu uvist,
hvornår konferencen i stedet vil finde sted. På trods af udskydelsen fortsætter forhandlingerne i Genève
inden for flere forhandlingsspor. Der er begrænsede forventninger til, at ministerkonferencen kan levere
konkrete resultater i form af nye aftaler, heller ikke på landbrugsområdet. Størst opmærksomhed på
landbrugs- og fødevareområdet knytter sig til, om der kan indgås en multilateral aftale om fiskerisubsi-
dier, som knytter sig til verdensmål 14 (SDG) om beskyttelse af havene. Derudover er Danmark med i
en gruppe af lande, der arbejder for en mere markant rolle for handel og klima/miljø i WTO.
COVID-19 pandemiens handelspolitiske konsekvenser
Som følge af COVID-19 pandemien ses protektionistiske tendenser i mange lande og regulering af hand-
len, herunder med fødevarer. Afhængigt af, om landene er nettoeksportører eller -importører af land-
brugsvarer er der eksempler på henholdsvis eksportbegrænsninger eller regulering af importen. Endvi-
dere har en række lande gennem nationale hjælpepakker og lignende tiltag ydet støtte til blandt andet
landbrugs- og fødevareområdet, hvilket har konsekvenser for den internationale handel.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen, men skal i henhold til TEUF artikel
207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende frihandelsaftaler.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete forslag.
Konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke
i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye
handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærk-
ninger:
10
Rådsmøde nr. 3842 (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 17/1-22
2509140_0011.png
Landbrug & Fødevarer
støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse af
frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er
ifølge Landbrug & Fødevarer
afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark og i Europa.
Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at den indgåede handels-
aftale med Storbritannien i praksis kommer til at fungere så gnidningsfrit som muligt, det vil sige, at de
administrative procedurer og krav ved samhandlen strømlines, og at implementering af aftalen sikres;
at den aktive EU-handelspolitik fortsættes med det formål at skabe nye markedsmuligheder ved at for-
handle nye ambitiøse handelsaftaler som supplement til den indgåede aftale med Storbritannien; at
vækstmarkeder som blandt andet Kina og Indien rummer et stort potentiale og derfor bør prioriteres i
forhold til nye handelsaftaler; at sikre en fuld og transparent implementering af allerede indgåede han-
delsaftaler, og at aftalerne ikke misbruges; at aftalerne for så vidt angår markedsadgang til EU indehol-
der klare krav i forhold til centrale områder, som påfører produktionen i EU særlige omkostninger, så-
som blandt andet fødevaresikkerhed og dyrevelfærd; at WTO fortsat prioriteres og om muligt moderni-
seres til i endnu højere grad at kunne opretholde gensidige regler for samhandel, idet EU aktivt bør søge
løsninger multilateralt for at sikre et fremtidsdueligt WTO.
Generelt
bør enhver frihandelsaftale indgået af EU med tredjelande være omfattet af en ”single pocket”-
tilgang i WTO-regi,
der sikrer, at EU’s handelsindrømmelser i form af nye eller større importtarifkvoter
indgår med fuld og akkumuleret effekt i fremtidige WTO-forhandlinger om yderligere liberalisering af
den globale handel.
Aktuelt arbejdes der fra EU’s side på – som en del af EU’s Green Deal
- at indføre en grøn grænseudlig-
ningstold på import af råvarer og materialer ind i EU (Carbon Border Adjustment Mechanism, CBAM).
Denne skal tage højde for forskellene i CO2-regulering henholdsvis i EU og i tredjelande og sikre mod
CO2-lækage
i takt med, at EU’s gratiskvoter på CO2 udfases. Landbrug & Fødevarer er principielt ikke
imod løsninger, der kan imødegå lækageproblematikken, som er en naturlig konsekvens af, at Green
Deal fører til en fordyrelse af produktionen i landbrugs- og fødevareklyngen i EU. Det konkrete forslag,
der nu er fremlagt, vil dog forøge lækageproblematikken til skade for produktionen i landbrugs- og fø-
devareklyngen i EU og herunder Danmark, idet importen af centrale råvarer og materialer til grund for
produktionen i landbrugs- og fødevareklyngen i EU som kunstgødning, stål, jern og aluminium er om-
fattet af forslaget. Forslaget bør som minimum tilpasses således, at kunstgødning ikke omfattes af for-
slaget. Udgifter til kunstgødning udgør i forvejen en betydelig del af den samlede omkostningsstruktur
for landmanden. En yderligere fordyrelse af kunstgødning, som vil være konsekvensen af CBAM, vil
ramme erhvervets konkurrenceevne i EU og globalt og skubbe til udflytning af landbrugsproduktion til
lande uden for EU. Råvarer og materialer, som allerede er pålagt en anti-dumping-told ved import i EU
hvilket i høj grad gælder for bl.a. kunstgødning samt stål og jern bør under alle omstændigheder ikke
også kunne omfattes af en grænseudligningstold. Helt generelt bør en CBAM alene indføres efter gensi-
dig, bilateral forhandling med de handelspartnere, som EU allerede har eller planlægger at indgå fri-
handelsaftaler med. Kun på den måde sikres det, at indførelse af en CBAM reelt kan implementeres hos
modparten og ikke resulterer i handelskonflikter.
Landbrug & Fødevarer har forståelse for briternes fortsatte udsættelse af nye regler for så vidt angår
eksportcertifikater og fødevarekontrol, der skulle have trådt i kraft d. 1. oktober 2021 hhv. d. 1. januar
2022. Udsættelsen til d. 1. juli 2022 sikrer europæiske eksportører samt britiske importører og myndig-
heder mere tid til at afklare praktiske udeståender og forberede fremtidige processer for at undgå fla-
skehalse i samhandlen.
11
Rådsmøde nr. 3842 (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 17/1-22
2509140_0012.png
Landbrug & Fødevarer bemærker, at den vedtagne CPTPP-aftale mellem Japan, Canada, Australien,
Malaysia, Mexico, Peru, Vietnam, Brunei, Chile, Singapore og New Zealand uden om USA
foruden den
indgåede USA-Japan-aftale, den vedtagne RCEP-aftale og britiske handelsforhandlinger med tredje-
lande
lægger pres på EU for at indgå flere bilaterale handelsaftaler. I denne sammenhæng støtter
Landbrug & Fødevarer en opsplitning af fremtidige handelsaftaler i en handelsrelateret del og en inve-
steringsrelateret del, således at færdigforhandlede handelsaftaler sikres en hurtigere ratifikation og an-
vendelse.
Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, fx i form af ve-
terinære certifikater, til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler
med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der
ved en eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia arbejdes for nul-told for fersk/kølet svine-
kød. For eksempel har USA nul-told til Colombia, hvilket sætter EU i en meget svær konkurrencemæssig
situation.
Landbrug & Fødevarer støtter principielt set fri og fair handel med Mercosur, som EU har indgået en
politisk aftale med. Eksempelvis har mejerisektoren offensive interesser på markedet og er tilfredse med
de kvoter til Mercosur-landenes eksportører, der er givet på ost, smør og mælkepulver. Omvendt har
primært
EU’s
okse- og fjerkrækød betalt en høj pris for aftalen, idet Mercosur får en eksportkvote for
oksekød ind i EU på 99.000 tons slagtekropsækvivalens (ca. 76.000 tons produktvægt) og for fjerkræ
en kvote på 180.000 tons slagtekropsækvivalens (129.000 tons produktvægt), der samtidig bliver told-
fri. Denne tilbudte mængde omfattes desuden ikke af kvotedelingen i forbindelse med Brexit, hvorfor
den alene tilfalder EU27. Dette vurderes af Landbrug &
Fødevarer ikke holdbart for stabiliteten på EU’s
marked for okse- og- fjerkrækød eller for
den danske eller EU’s samlede
okse- og fjerkræsektor.
Det er centralt, at en implementering af aftalen med Mercosur sker i overensstemmelse med tidligere
anvendte principper for kvotetildeling baseret på licenser og historisk samhandel, således at enkelte
store kødeksporterende virksomheder fra Mercosur ikke kan sætte sig på meget væsentlige dele af mar-
kedet for import af kød til EU med negative konsekvenser for især SMV’ers mulighed for at agere på
markedet. Det er desuden centralt, at Europa-Kommissionen sikrer en lige og fuldstændig implemente-
ring af aftalens bestemmelser, og at der i tilfælde af uoverensstemmelser om aftalens implementering i
Mercosur følges op hurtigt blandt andet med brug af den nyoprettede chief trade enforcement officer i
Europa-Kommissionen.
Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den igangsatte dialog med USA fastholdes og leder frem til
fælles forståelse på handelspolitiske problemstillinger. Det igangsatte arbejde under EU-US Trade &
Technology Council bør fungere som et skridt på vejen. Den fortsatte dialog må ske på grundlag af vi-
denskabelige standarder af de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpe-
ges fra dansk fjerkræssektors side, at der i forhandlingerne bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtig-
hedsprincip og følsomme sektorer, hvor EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO
eller som er særligt økonomisk konkurrenceudsatte på grund af forskellige lovbestemte produktionsme-
toder.
Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-
asien, både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale bevægelser mod forhandlinger med
Indonesien og Filippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt andet
dansk mejerieksport.
12
Rådsmøde nr. 3842 (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 17/1-22
2509140_0013.png
I forhold til de igangværende Australien-frihandelsforhandlinger har særligt mejerisektoren udeluk-
kende offensive interesser. I forhandlingerne med New Zealand er den europæiske mejerisektor dog
bekymret over
liberaliseringen af kærnemælkspulver i EU’s seneste toldtilbud, hvilket skal ses i sam-
menhæng med, at der ikke forventes en stor europæisk eksport til New Zealand under aftalen. Okse-
kødssektoren har defensive interesser i forhandlingerne med både Australien og New Zealand. EU28
importerede i 2018 ca. 15.000 tons oksekød fra Australien og ca. 5000 tons fra New Zealand. Der ek-
sporteres ikke noget nævneværdigt den anden vej. En reduktion eller fjernelse af den nuværende told på
12,8 pct. + et fast beløb pr. 100 kg afhængigt af udskæringen vil presse den europæiske oksekødssektor,
der i forvejen er under stort pres fra de langsigtede konsekvenser af Brexit og forhandlingerne om den
mulige, endelige godkendelse af Mercosur-aftalen.
DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes
som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemsstater)
har
frihed til at fravælge import af animalske produkter, der ikke mindst lever op til EU’s egne regler for
dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i særdeleshed
transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt bred enighed i Rådet om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden, ikke
mindst som led i genopretning efter COVID-19. En del medlemsstater har samtidig fokus på de mulige
negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer som følge af en øget global samhandel med
fødevarer. For så vidt angår WTO er der fuld opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive
indsats for at fremme og reformere det multilaterale handelssystem.
Det forventes, at der under det franske formandskab i 1. halvår 2022t vil blive sat fokus på standarder i
forhold til den internationale handel med landbrugsvarer, herunder EU’s rolle i arbejdet med at fast-
sætte standarder i internationale organisationer.
Regeringens generelle holdning
Fra regeringens side vil man tage Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende og ambi-
tiøse handelsaftaler generelt er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at opnå forbedret
adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og vækst i Dan-
mark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt danske forbrugere til gode i form af lavere pri-
ser og større udvalg af varer og tjenesteydelser.
Fra dansk side bakker man derfor op om en åben, fair og bæredygtig handelspolitik baseret på respekt
for bæredygtig udvikling, miljø, klima og arbejdstagerrettigheder.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været skriftligt forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for det uformelle video-
møde for EU’s landbrugs-
og fiskeriministre den 19. juli 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 7. juli 2021.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
13