Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3844 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-83
Den 12. januar 2022
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 24. januar 2022
SAMLENOTAT
1. Libyen ...........................................................................................................................................2
2. Syrien.............................................................................................................................................4
1
 Rådsmøde nr. 3844 (udenrigsanliggender) den 24. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender) 24/1-22
2511904_0002.png
1. Libyen
KOM-dokumentet foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af den seneste udvikling i Libyen med fokus på de udskudte præsident- og
parlamentsvalg
samt EU’s
støtte til faciliteringen af valgenes afholdelse.
2. Baggrund
Den 24. december 2021 var der planlagt afholdelse af både præsident- og parlamentsvalg i
Libyen. Valgene ville have været de første, siden det libyske parlament den 15. marts 2021
godkendte den nationale enheds- og overgangsregering (GNU), der skulle stå i spidsen for
Libyen indtil de planlagte valg var afholdt.
Som følge af uenigheder om de forfatningsmæssige og juridiske rammer for valgene samt dyb
mistillid mellem de forskellige politiske lejre i Libyen var der frem mod den 24. december 2021
usikkerhed om, hvorvidt valgene kunne afholdes. Også den skærpede sikkerhedssituation op til
valgdagen udgjorde en udfordring. I og omkring Tripoli var der øget tilstedeværelse af adskillige
militser, der øgede risikoen for voldelige sammenstød, som i værste tilfælde kunne resultere i en
betydelig forværring af sikkerhedssituationen.
På dette bagtæppe annoncerede den nationale valgkommission (HNEC) den 22. december 2021
udskydelsen af præsident- og parlamentsvalgene til den 24. januar 2022. Da de samme
sikkerhedsmæssige, forfatningsmæssige og juridiske problematikker fortsat gør sig gældende, er
det ikke usandsynligt, at valgene i januar 2022 ligeledes vil blive udskudt. Der er fare for både
konfliktoptrapning og yderligere væbnede konfrontationer, hvis der ikke opnås enighed om
planen for valgafholdelse inkl. håndtering af tiden op til og umiddelbart efter.
GNU’s mandat fra det libyske parlament udløb ved udgangen af 2021, og det er endnu uafklaret,
om deres mandat vil forlænges eller ej. Det er således usikkert, hvem der kommer til at stå i
spidsen for Libyen i den nærmeste fremtid.
FN har under Libyen-konflikten haft en central rolle som mægler mellem de forskellige parter,
hvilket EU har støttet op om. Hertil har der været et aktivt europæisk engagement gennem
Berlin-processen, hvor Tyskland sammen med FN har søgt at skabe international opbakning til
transitionsprocessen i Libyen, herunder sikre afholdelsen af valg. EU har ligeledes støttet
faciliteringen af valgets afholdelse, bl.a. ved udsendelsen af en mindre, teknisk valgmission til
Libyen kort før valget. Gennem løbende politisk pres har EU understreget vigtigheden af
afholdelsen af valg, herunder vigtigheden i at fastholde den politiske køreplan, der bl.a. skulle
sikre dette. EU’s
højtstående repræsentant Josep Borrell besøgte Libyen den 8. september 2021.
Ved sit møde med den libyske udenrigsminister understregede Borrell EU’s støtte til at sikre
institutionel legitimitet og stabilitet i Libyen, herunder ift. vigtigheden af afholdelsen af valg i
december 2021.
2
 Rådsmøde nr. 3844 (udenrigsanliggender) den 24. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender) 24/1-22
2511904_0003.png
3. Formål og indhold
Rådet forventes at drøfte den seneste udvikling i Libyen med særligt fokus på de udskudte
præsident- og parlamentsvalg samt
EU’s støtte til faciliteringen af
valgenes afholdelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om opbakning og støtte til afholdelsen af et præsident- og
parlamentsvalg i Libyen, herunder også generel opbakning til Berlin-processen
og til FN’s
bestræbelser på at finde en politisk løsning.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark og EU har en åbenlys interesse i et stabilt Libyen. En konfliktoptrapning rummer
potentielt store risici for Europa i form af øget spillerum for terrorisme, irregulær migration og
regional ustabilitet. Regeringen bakker derfor
op om EU’s fortsatte støtte til at
facilitere valgets
afholdelse, ligesom man fra dansk side støtter Berlin-processen
og FN’s bestræbelser på at finde
en politisk løsning i Libyen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 18. september 2020
til orientering.
3
 Rådsmøde nr. 3844 (udenrigsanliggender) den 24. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender) 24/1-22
2511904_0004.png
2. Syrien
KOM dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af den generelle situation i Syrien. I den forbindelse vil der forventeligt udveksles
synspunkter om, hvordan EU bedst muligt kan understøtte den ellers fastlåste politiske proces.
2. Baggrund
Situationen i Syrien er fortsat alvorlig. 2021 var et af de år, hvor færrest omkom som direkte
følge af krigshandlinger i Syrien, men situationen er stadig dybt bekymrende. COVID-19 har
forværret en allerede alvorlig økonomisk krise, og de humanitære behov i Syrien er voksende. 9
ud af 10 syrere lever under fattigdomsgrænsen, og 14 millioner syrere har behov for humanitær
hjælp. FN skønner desuden, at 6,9 millioner mennesker er internt fordrevne.
På jorden er situationen skrøbelig, men relativt uændret. I efteråret 2021 var der bekymring for,
at en mulig ny tyrkisk operation i det nordlige Syrien ville skabe yderligere ustabilitet i området
og føre til nye flygtningestrømme. Operationen blev ikke gennemført, men det understreger, at
situationen hurtigt kan ændre sig. I det nordlige Syrien ses med jævne mellemrum træfninger
mellem de mange forskellige væbnede aktører i området, men frontlinjerne har ikke rykket sig
nævneværdigt siden efteråret 2019. I det centrale og sydlige Syrien konsoliderer regimet sin
kontrol. ISIL er stadig til stede i visse dele af Syrien og udfører med jævne mellemrum mindre
angreb.
Den politiske proces er fortsat fastlåst. FN’s særlige udsending, Geir Pedersen,
arbejder for at
facilitere en politisk afslutning på konflikten i tråd med FN Sikkerhedsrådsresolution 2254, der
blev vedtaget i 2015. Arbejdet består blandt andet i at bringe parterne sammen til møder i den
såkaldte Forfatningskomité, hvoraf den sjette og seneste runde blev afholdt i oktober 2021. Her
var der igen ingen nævneværdige fremskridt, og det syriske regime engagerede sig ikke
meningsfuldt i forhandlingerne. Pedersen har efterfølgende udtrykt sin store frustration over de
manglende fremskridt.
EU har i rådskonklusioner fra 2018 fastlagt den fælles EU-linje over for Syrien. Den indebærer
målrettede sanktioner, og at EU ikke foretager genopbygning i Syrien, før man har set regimet
engagere sig reelt i den FN-faciliterede politiske proces. Derudover afstår Danmark sammen med
en række ligesindede i EU fra skridt, der kan tolkes som en normalisering af forholdet til regimet.
3. Formål og indhold
Formålet er at udveksle synspunkter om situationen i Syrien, herunder hvordan EU kan
understøtte
FN’s særlige udsending og den politiske proces.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
4
 Rådsmøde nr. 3844 (udenrigsanliggender) den 24. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender) 24/1-22
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes overvejende enighed om, at EU fortsat skal arbejde for at lægge pres på regimet til
at engagere sig konstruktivt i de politiske forhandlinger. Medlemslandene forventes dertil at være
enige om nødvendigheden af et fortsat pres på konfliktens parter med henblik på at sikre
humanitær adgang i Syrien.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side opfordres fortsat til, at EU fastholder Syrienpolitikken som fastlagt i
rådskonklusionerne fra 2018. Det indebærer, at EU fortsat lægger pres på regimet til at engagere
sig konstruktivt i den FN-faciliterede
politiske proces i tråd med FN’s Sikkerhedsråds resolution
2254. Det pres lægges bedst ved målrettede sanktioner og ved ikke at assistere med
genopbygning. Desuden appellerer Danmark til at afstå fra at foretage handlinger, der kan tolkes
som en normalisering af forholdet til det syriske regime.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
En sag om Syrien/Tyrkiet blev senest forelagt skriftligt for Folketingets Europaudvalg den 6.
marts 2020 til orientering.
5