Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3844 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
2515540_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-83
Den 19. januar 2022
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 24. januar 2022 - supplerende samlenotat
3. Sikkerhedssituationen i Østeuropa
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af sikkerhedssituationen i Østeuropa i lyset af den russiske troppeopbygning i og
omkring Ukraine. I den forbindelse vil der forventeligt blive udvekslet synspunkter om, hvordan EU bedst muligt
kan spille en rolle i de diplomatiske spor, ligesom sanktionssporet vil stå centralt. Det er endvidere forventningen,
at der vil blive vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Rusland har siden midt oktober 2021 opstillet omfattende militære kapaciteter tæt ved grænsen til
Ukraine og på den ulovligt annekterede Krim-halvø. Rusland har i december 2021 offentligt
fremlagt en række vidtgående krav om sikkerhedsgarantier fra henholdsvis USA og NATO.
Ruslands forslag indeholder flere elementer,
der i praksis vil betyde en begrænsning af USA’s
sikkerhedspolitiske engagement i Europa og de facto tilbagerulle den sikkerhedsorden, som
Rusland selv var med til at etablere efter den kolde krigs afslutning.
EU’s
højtstående repræsentant, Josep Borrell, rejste til Ukraine den 4.-6. januar d.å. Under
besøget genbekræftede Borrell, at EU fortsat er en stærk partner for Ukraine i denne kritiske tid
samt understregede EU’s støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet i lyset af
Ruslands militære troppeopbygning på grænsen til Ukraine. Borrell forsikrede også om, at der
ikke er nogen sikkerhed i Europa, hvis ikke der er sikkerhed i Ukraine.
I januar måned har der pågået en intens mødeaktivitet på højt niveau med Rusland i både
NATO-Rusland Rådet, OSCE-regi og bilateralt med USA. Der er tale om indledningsvise
drøftelser for at søge en deeskalering og afsøge grundlaget for potentielle detaljerede egentlige
diplomatiske forhandlinger senere hen. Fra amerikansk og europæisk side er det gjort klart, at
man ikke vil gå på kompromis med de fundamentale principper for den europæiske
sikkerhedsorden, og Rusland er blevet opfordret til at deeskalere situationen og vælge de
diplomatiske spor. USA og EU koordinerer tæt om situationen og er i løbende dialog.
Sideløbende med dialogsporet kører også afskrækkelsessporet med sanktioner som kernen. EU
har gjort klart, at en ny militær aggression vil have høje politiske og økonomiske omkostninger
for Rusland. Der er tæt transatlantisk koordination ift. mulige reaktioner, herunder sanktioner, i
tilfælde af en fornyet russisk militær aggression mod Ukraine. Fokus i overvejelserne er bl.a. det
finansielle område, hvor man hurtigt kan gennemføre tiltag med klar effekt.
Natten til den 14. januar blev Ukraine ramt af et massivt cyberangreb mod flere af den ukrainske
regerings centrale hjemmesider. Som reaktion på cyberangrebet har EU-landene udsendt en
fælleserklæring, der udtrykker solidaritet med og støtte til Ukraine og lægger op til øget EU-
1
Rådsmøde nr. 3844 (udenrigsanliggender) den 24. januar 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 24/1-22, pkt. 3
ukrainsk cybersamarbejde, ligesom NATO’s generalsekretær har fordømt angrebet. Ligeledes er
man i EU-kredsen ved at se på muligheder for konkret støtte til videre kapacitetsopbygning af
Ukraines cyberforsvar.
3. Formål og indhold
Der forventes en status på den anspændte situation, herunder medlemslandenes perspektiver på
Ruslands fortsatte styrkeopbygning i og omkring Ukraine. Håndteringen af de russiske krav om
sikkerhedsgarantier ventes at stå centralt, samt behovet for at bakke op om Ukraine og
forberedelse af en robust reaktion på fornyet russisk militær aggression.
Det er endvidere forventningen, at der skal vedtages rådskonklusioner på rådsmødet.
Rådskonklusionerne har til formål at fordømme den aggressive, russiske adfærd og trusler mod
Ukraine og dermed også hele Europas sikkerhed. Derudover forventes rådskonklusionerne at slå
fast, at EU fuldt ud forpligter sig til de kerneværdier, som europæisk sikkerhed er bygget på, samt
understrege EU’s fulde støtte til Ukraine og
de massive konsekvenser og alvorlige omkostninger,
en yderligere militær aggression mod Ukraine vil få, herunder i form af sanktioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er enighed i EU-kredsen om, at en ny russisk militær aggression mod Ukraine vil få store
politiske og økonomiske konsekvenser for Rusland. Der er bred erkendelse af, at dette ikke blot
omhandler Ukraine, men hele den europæiske sikkerhedsarkitektur og de principper, der ligger til
grund for denne.
Der er opbakning til det transatlantiske spor med gensidig koordinering og orientering af USA i
bestræbelserne på at søge en deeskalering af situationen. EU skal her spille en central og aktiv
rolle i forhold til styrkelse af medlems- og partnerlandes modstandskraft samt i forberedelsen af
robuste sanktioner mod Rusland, hvis situationen eskalerer. I forberedelsen af sanktioner lægges
der fra medlemslandene generelt vægt på, at disse skal være skalerbare, samt at der sikres en vis
byrdedeling mellem landene.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støttes der fuldt ud op om dialogindsatsen i forhold til Rusland, herunder
bestræbelserne på at finde en mulig diplomatisk løsning på konflikten, som ikke kompromitterer
2
Rådsmøde nr. 3844 (udenrigsanliggender) den 24. januar 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 24/1-22, pkt. 3
grundprincipperne for europæisk sikkerhed, svækker NATO og den amerikanske
sikkerhedsgaranti. Der støttes også op om robuste, skalerbare EU-sanktioner i tæt koordination
med USA og andre ligesindede partnere, men i højeste grad også i tæt koordinering internt i EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3