UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-83
Den 19. januar 2022
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 24. januar 2022 - supplerende samlenotat
3. Sikkerhedssituationen i Østeuropa
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af sikkerhedssituationen i Østeuropa i lyset af den russiske troppeopbygning i og
omkring Ukraine. I den forbindelse vil der forventeligt blive udvekslet synspunkter om, hvordan EU bedst muligt
kan spille en rolle i de diplomatiske spor, ligesom sanktionssporet vil stå centralt. Det er endvidere forventningen,
at der vil blive vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Rusland har siden midt oktober 2021 opstillet omfattende militære kapaciteter tæt ved grænsen til
Ukraine og på den ulovligt annekterede Krim-halvø. Rusland har i december 2021 offentligt
fremlagt en række vidtgående krav om sikkerhedsgarantier fra henholdsvis USA og NATO.
Ruslands forslag indeholder flere elementer,
der i praksis vil betyde en begrænsning af USA’s
sikkerhedspolitiske engagement i Europa og de facto tilbagerulle den sikkerhedsorden, som
Rusland selv var med til at etablere efter den kolde krigs afslutning.
EU’s
højtstående repræsentant, Josep Borrell, rejste til Ukraine den 4.-6. januar d.å. Under
besøget genbekræftede Borrell, at EU fortsat er en stærk partner for Ukraine i denne kritiske tid
samt understregede EU’s støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet i lyset af
Ruslands militære troppeopbygning på grænsen til Ukraine. Borrell forsikrede også om, at der
ikke er nogen sikkerhed i Europa, hvis ikke der er sikkerhed i Ukraine.
I januar måned har der pågået en intens mødeaktivitet på højt niveau med Rusland i både
NATO-Rusland Rådet, OSCE-regi og bilateralt med USA. Der er tale om indledningsvise
drøftelser for at søge en deeskalering og afsøge grundlaget for potentielle detaljerede egentlige
diplomatiske forhandlinger senere hen. Fra amerikansk og europæisk side er det gjort klart, at
man ikke vil gå på kompromis med de fundamentale principper for den europæiske
sikkerhedsorden, og Rusland er blevet opfordret til at deeskalere situationen og vælge de
diplomatiske spor. USA og EU koordinerer tæt om situationen og er i løbende dialog.
Sideløbende med dialogsporet kører også afskrækkelsessporet med sanktioner som kernen. EU
har gjort klart, at en ny militær aggression vil have høje politiske og økonomiske omkostninger
for Rusland. Der er tæt transatlantisk koordination ift. mulige reaktioner, herunder sanktioner, i
tilfælde af en fornyet russisk militær aggression mod Ukraine. Fokus i overvejelserne er bl.a. det
finansielle område, hvor man hurtigt kan gennemføre tiltag med klar effekt.
Natten til den 14. januar blev Ukraine ramt af et massivt cyberangreb mod flere af den ukrainske
regerings centrale hjemmesider. Som reaktion på cyberangrebet har EU-landene udsendt en
fælleserklæring, der udtrykker solidaritet med og støtte til Ukraine og lægger op til øget EU-
1