Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3845 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-84
Den 10. januar 2022
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 25. januar 2022
SAMLENOTAT
1. Præsentation af det franske formandskabs prioriteter .................................................................2
2. Konferencen om Europas fremtid ................................................................................................4
3. COVID-19 EU-koordination ........................................................................................................7
4. Status for forholdet mellem EU og UK ...................................................................................... 10
5. Lovgivningspakke: Styrkelse af demokratiet og af valgintegritet .............................................. 14
1
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
2511885_0002.png
1. Præsentation af det franske formandskabs prioriteter
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Frankrig overtog den 1. januar 2022 det roterende formandskab for Rådet. Der forventes på rådsmødet
(almindelige anliggender) en præsentation af formandskabets prioriteter. Formandskabsprogrammet bærer titlen
‘Genopretning, styrke og tilhørsforhold’.
2. Baggrund
Frankrig overtog det roterende EU-formandskab den 1. januar 2022. Det franske formandskab
ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) at præsentere sine prioriteter for arbejdet i Rådet
under sin formandskabsperiode.
3. Formål og indhold
Det franske formandskabsprogram bærer titlen
‘Genopretning, styrke og tilhørsforhold’ og er
centreret omkring tre overordnede ambitioner: ’et mere suverænt Europa’, ’en ny europæiske
model for vækst’ og ’et mere humant Europa’.
1. Et mere suverænt Europa
Det franske formandskab vil prioritere at styrke Schengenområdet med bedre beskyttelse
af Europas grænser, kontrol med migration og en forbedret asylpolitik, der respekterer de
europæiske værdier og internationale forpligtigelser. Europa skal være bedre i stand til at
agere inden for sikkerhed og forsvar. Derudover skal EU handle med henblik på at
fremme velstand og stabilitet i sit nærområde
–
særligt i forhold til Vestbalkan og i sine
relationer med det afrikanske kontinent. Endelig skal EU aktivt bidrage til løsninger på
globale udfordringer.
2. En ny europæisk vækstmodel
Under denne overskrift vil formandskabet arbejde for at gøre Europa til et område for
produktion, jobskabelse, innovation og teknologisk ekspertise, som tilbyder høj kvalitet,
kvalificeret arbejdskraft og bedre betalte jobs. Europæiske aktører på det digitale område
skal styrkes, og EU skal kunne opstille sine egne regler i den digitale verden. Samtidig skal
den økonomiske udvikling
gå hånd i hånd med EU’s
klimamål. Man vil sikre god
koordination af den økonomiske politik efter COVID-19 for at sikre, at den europæiske
genopretningsplan i sin helhed bliver en succes. Man ønsker at iværksætte en fælles
refleksion over, hvordan man kan skabe en ny model for vækst, investering og
beskæftigelse.
3. Et humant Europa.
Frankrig vil prioritere Konferencen om Europas fremtid, som efter planen vil blive
afsluttet under det franske formandskab. Man vil desuden arbejde for et Europa, som
værner om retsstaten, sine værdier og om europæisk kultur, og som vægter videnskab og
kampen mod diskrimination.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
2
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen af formandskabsprogrammet ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i
forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag inden for prioriteterne.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslande forventes at tage formandskabsprogrammet til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage punktet til efterretning, idet der konkret vil blive taget stilling til de enkelte
forslag under prioriteterne, når de fremlægges.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
2511885_0004.png
2. Konferencen om Europas fremtid
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret notat.
1. Resumé
Konferencens to første plenarforsamlinger blev afholdt d. 19. juni og d. 23. oktober 2021 i Strasbourg, mens
plenarforsamlingen den 18. december 2021 blev aflyst grundet COVID-19. Næste plenarforsamling er den 22.
januar 2022. Der var oprindeligt også planlagt afholdelse af plenarforsamlinger i februar, marts og muligvis april,
foruden en række møder i de såkaldte europæiske borgerpaneler, men udskydelsen af plenarforsamlingen i
december kan komme til at påvirke kalenderen for de kommende plenarforsamlinger. Dertil kommer, at hele
Konferencen understøttes af den samtidige gennemførelse af nationale debatter om Europas fremtid. Der foreligger
på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøftelse på rådsmødet, men forventningen
er, at formandskabet vil orientere om den seneste udvikling.
2. Baggrund
Konferencen om Europas fremtid udspringer bl.a. af et løfte, som kommissionsformand Ursula
von der Leyen afgav i forbindelse med udpegningen af den nye EU-Kommission i 2019. Det var
oprindeligt planen, at Konferencen skulle være lanceret i foråret 2020, men starten måtte
udskydes pga. COVID-19. Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen offentliggjorde
deres ønsker og forventninger til Konferencen sidste år, og efter lang tids forhandlinger blev de
tre institutioner enige om rammerne for Konferencen. Formændene for Rådet, Europa-
Parlamentet og EU-Kommissionen underskrev d. 10. marts 2021 en fælles erklæring, som bl.a.
fastsatte tidsrammen og den overordnede struktur for Konferencen. Dermed var den politiske
vej banet for at iværksætte den praktiske planlægning af Konferencen.
Forud for Konferencens officielle åbningsceremoni d. 9. maj 2021 i Strasbourg blev
Konferencens centrale, digitale platform for borgerdialogerne lanceret d. 19. april. Efterfølgende
er der blevet afholdt både en borgerbegivenhed i Lissabon d. 17. juni med deltagelse af
medlemslandenes borgerrepræsentanter og plenarforsamlinger d. 19. juni og 23. oktober i
Strasbourg. Plenarforsamlingen den 18. december 2021 blev aflyst grundet COVID-19, mens der
dog blev afholdt møder i de ni arbejdsgrupper den 17. december 2021. Næste plenarforsamling
finder sted den 22. januar 2022.
I første halvår 2022 var der derudover oprindeligt forudset plenarforsamlinger i februar, marts og
muligvis april, men da man måtte udskyde plenarforsamlingen i december på grund af Covid-19,
kan det komme til at påvirke kalenderen for de kommende plenarforsamlinger. Parallelt ventes
der afholdt flere møder i de såkaldte europæiske borgerpaneler. Dertil kommer, at hele
Konferencen understøttes af den samtidige gennemførelse af nationale debatter om Europas
fremtid. I Danmark har Europa-Nævnet bevilget 3,8 millioner kroner til afholdelse af yderligere
188 arrangementer over hele landet med tilknytning til Konferencen.
Danmark har været blandt initiativtagerne til et fælles indspil til Konferencen i form af et non-
papir sammen med 11 andre medlemslande, som deler de danske ambitioner om, at
Konferencen skal fokusere på at fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske
resultater til gavn for borgerne.
4
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
2511885_0005.png
Non-papiret
fastslår desuden, at Konferencen bl.a. også bør have til formål at øge EU’s
demokratiske legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s lovgivningsarbejde samt ved
at overveje muligheder
for at styrke de nationale parlamenters rolle i EU’s daglige arbejde.
Derudover er Danmark
–
sammen med Nederlandene og Tyskland
–
hovedinitiativtager i en
åbenhedsalliance, der blev lanceret den 23. september ved en åbenhedspledge, som samtlige
medlemslande har tilsluttet sig, foruden EU-Kommissionen, en række medlemmer af Europa-
Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand.
3. Formål og indhold
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøftelse
på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at formandskabet vil orientere om den
seneste udvikling.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog resolutioner i både januar og juli 2020 om dets ønsker og
forventninger til Konferencen. Parlamentet lagde her op til, at Konferencen beskæftiger sig med
en bred vifte af emner, heriblandt også en række institutionelle spørgsmål om blandt andet
gennemførelse af transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og udvælgelsen af
spidskandidater til posten som kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig den 4.
marts 2021 fælleserklæringen om rammerne for Konferencen, som formændene for Rådet,
Europa-Parlamentet og Kommissionen underskrev den 10. marts 2021.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Konferencen om Europas fremtid ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser
eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Det kan dog ikke udelukkes, at den afsluttende rapport på Konferencen vil
indeholde målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne medføre omtalte konsekvenser,
såfremt de følges op med konkrete forslag til beslutninger. Konsekvenserne af disse kan først
vurderes, når de konkrete forslag foreligger.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvad der bliver fokus for drøftelserne på rådsmødet den
25. januar 2022. Det er dog forventningen, at medlemslandene vil tage formandskabets status på
den seneste udvikling til efterretning.
5
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
2511885_0006.png
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens holdning er, at Konferencen så vidt muligt bør fokusere på et politisk indhold og
levering af konkrete, politiske resultater via EU-samarbejdet, inden for rammerne af de
strategiske prioriteter, som Det Europæiske Råd tidligere har vedtaget, og den eksisterende
Traktat. Samtidig bør Konferencens fokus på institutionelle reformer begrænses.
Regeringen vil desuden arbejde for at fremme horisontale målsætninger som en styrkelse af
nationale parlamenters rolle og øget åbenhed omkring EU’s lovgivningsarbejde.
Endvidere er det
en prioritet for regeringen, at borgerne inddrages mest muligt, og at de nationale parlamenter har
en stærk, selvstændig rolle i Konferencen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. december 2021.
6
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
2511885_0007.png
3. COVID-19 EU-koordination
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 ventes en bred drøftelse om COVID-19-
koordinationen i EU. Der er endnu ikke kommunikeret specifikt indhold for drøftelsen. Det ventes, at det
franske formandskab og Kommissionen vil give en overordnet status for COVID-19-situationen i EU med
særligt fokus på Omikron-variantens udbredelse og følgerne heraf. Der ventes en generel drøftelse af
vaccineudrulningen, herunder medlemslandenes revaccinationsindsats og status for vaccineleverancer,
rejserestriktioner,
herunder revision af rådshenstillingerne for henholdsvis indre og ydre grænser, samt om EU’s
evne til at levere på donationstilsagn til udviklingslande. Derudover kan der evt. ventes, at WHO og den
internationale pandemitraktat vil blive bragt op i drøftelserne.
Regeringen støtter en tæt EU-koordination af indsatsen mod COVID-19. Det er samtidig vigtigt for regeringen,
at medlemslandene har råderum til at træffe de nødvendige politiske og sundhedsmæssige beslutninger relateret til
indsatsen mod COVID-19 nationalt. Regeringen støtter op om, at der sikres stabile og transparente leverancer af
vacciner, herunder eventuelle leverancer af variantopdaterede vacciner, at rådshenstillingerne om indre og ydre
grænser forenkles, herunder at der sikres en effektiv nødbremsemekanisme, og at EU-Kommissionen aktivt
engagerer sig i at løse de juridiske problemstillinger hos vaccineproducenterne, som kan forsinke medlemslandenes
vaccinedonationer. Regeringen støtter en styrkelse af WHO’s normative rolle som retningsgivende
organ på
sundhedsområdet og om det videre arbejde med at forhandle en international pandemitraktat forankret i WHO.
2. Baggrund
COVID-19-koordination i EU-regi har løbende været drøftet i 2020 og 2021 ved møder i Det
Europæiske Råd, de uformelle
videokonferencer blandt EU’s stats-
og regeringschefer, i Rådet
for generelle anliggender og blandt sundhedsministrene m.v.
3. Formål og indhold
Drøftelserne ventes at tage udgangspunkt i status for COVID-19 situationen i EU. Først ventes
der en generel drøftelse, som vil omhandle den generelle epidemiologiske situation og
vaccineudrulningen på basis af en overordnet status fra det franske formandskab og
Kommissionen. Smittetallene i de fleste medlemslande er hastigt stigende, især grundet udbredt
smittespredning med Omikron-varianten. Det europæiske center for forebyggelse af og kontrol
med sygdomme (ECDC) har i deres seneste risikovurdering af 15. december konkluderet, at
Omikron-varianten højst sandsynligt vil blive dominerende i Europa i løbet af årets første to
måneder, og at den vil medføre et øget antal smittetilfælde og indlæggelser. Det konkluderes dog
ligeledes, at vaccination og særligt revaccination med en booster-dosis fortsat giver en god
beskyttelse. Det europæiske lægemiddelagentur (EMA) konkludererede i december, at der kan
ske revaccination allerede tre måneder og senest seks måneder efter afsluttet primærvaccination.
EMA har tidligere vurderet, at revaccinationsindsatsen i de respektive lande skal afgøres på
nationalt niveau. Den succesfulde vaccineudrulning i medlemslandene betyder, at 80 procent af
alle borgere over 18 år i EU nu har fået to vaccinestik, mens 35 procent har modtaget det tredje
stik, hvilket svarer til hhv. 292 og 128 millioner EU-borgere. Hvad angår vaccineleverancer, er
der fortsat fokus på at sikre stabile og transparente leverancer af vacciner.
7
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
Kommissionen og medlemslandene aktiverede i december 2021 en option i kontrakten med
BioNTech-Pfizer om at levere over 180 millioner ekstra vaccinedoser, der kan blive
variantopdaterede inden for aftalens bestemmelser, når en opdateret vaccine er godkendt af
EMA.
Dernæst forventes en drøftelse af mobilitet og rejserestriktioner i lyset af COVID-19. Der er på
nuværende tidspunkt fremlagt forslag om at revidere rådshenstillingerne om indre og ydre
grænser. Drøftelser herom pågår fortsat i lyset af den usikkerhed, som smittespredningen med
Omikron-varianten har afstedkommet. Desuden ventes det hilst velkomment, at Kommissionen
i december 2021 vedtog, at gyldigheden af vaccinecertifikater i det europæiske coronapas pr.
februar 2022 vil være på ni måneder efter fuldendt vaccinationsforløb.
Der forventes desuden en drøftelse af vaccinesolidaritet. Kommissionen er af Danmark og andre
medlemslande blevet opfordret til at engagere sig direkte med vaccineproducenterne for at presse
dem til at lette de juridiske procedurer og fjerne de hindringer, som står i vejen for eller
forsinker, at medlemslandene kan donere overskydende vacciner til udviklingslandene gennem
COVAX og fra nationale lagre.
Endeligt kan det forventes, at WHO vil blive bragt op i drøftelserne, hvor EU har indtaget en
ledende rolle i at reformere og styrke organisationen for at sikre det fornødne mandat og
ressourcer til at forebygge og håndtere fremtidige globale sundhedskriser. Etableringen af en
pandemitraktat, en aftale eller et andet internationalt instrument om pandemiberedskab forankret
i WHO skal samtidig være med til at forebygge og sikre bedre håndtering af fremtidige
pandemier. Her har EU og Danmark arbejdet for en international bidende aftale
(pandemitraktat), hvilket der stiles imod, men aftalemodaliteten er fortsat uafklaret og afgøres i
videre forhandlinger. Samtidig er der et fokus på en styrkelse af det internationale
sundhedsregulativ (IHR), særligt i forhold til implementering og compliance af IHR-
kernekapaciteter globalt, samt mulige målrettede ændringer, dog uden at skulle genforhandle
instrumentet som helhed.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant.
8
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt opbakning fra medlemslandene til en mere koordineret tilgang til COVID-19.
Samtidig er der et generelt ønske om at fastholde den nationale kompetence til at fastsætte egne
regler for indsatser.
Der er stor opbakning til tiltag, der skal sikre udrulningen af både primærvaccination og
revaccination samt stabile og transparente leverancer af vaccine, herunder eventuelt vacciner,
som er variantopdateret. EU-medlemslandene bakker generelt op om, at rådshenstillingerne om
indre og ydre grænser afspejler den aktuelle epidemiologiske situation. Der er bred opbakning til,
at EU leverer på tilsagn om at dele vacciner med tredjelande, og at juridiske og andre hindringer
herfor hos producenternes fjernes. Der er blandt medlemslandene generelt bred opbakning til, at
WHO’s rolle i den globale sundhedsarkitektur styrkes og en pandemitraktat indgås.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt en tæt koordination af COVID-19-indsatsen i medlemslandene. Det
er vigtigt for regeringen, at medlemslandene har råderum og fleksibilitet til at træffe de
nødvendige politiske og sundhedsmæssige beslutninger, herunder at fastsættelse af de konkrete
indsatser mod COVID-19 fortsat sker i medlemslandene. Regeringen støtter arbejdet med at
sikre stabile og transparente vaccineleverancer, herunder variantopdaterede vacciner. Regeringen
arbejder for, at en revision af rådshenstillingerne om indre og ydre grænser så vidt muligt flugter
med de danske rejseregler, samtidig med at der sikres en effektiv nødbremsemekanisme til
håndtering af nye bekymrende virusvarianter. Regeringen støtter, at EU leverer på tilsagn om
donation af vacciner til tredjelande hurtigst muligt, herunder at Kommissionen hurtigst muligt
gennem direkte dialog med vaccineproducenterne får fjernet de juridiske hindringer, der
forsinker eller står i vejen for medlemslandenes vaccinedonationer. Regeringen støtter en
styrkelse af WHO samt forslaget om en international pandemitraktat forankret i WHO.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. september 2021 til
orientering.
9
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
2511885_0010.png
4. Status for forholdet mellem EU og UK
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet forventes fokus på forhandlingerne med UK om udmøntning af Nordirlands-protokollen, hvor
Kommissionen forventes at give en opdatering på seneste møder med britiske modparter. Kommissionen har den 13.
oktober 2021 præsenteret en løsningspakke for Nordirlands-protokollen, der omfatter konkrete løsninger på praktiske
udfordringer forbundet med implementeringen af Protokollen for nordirske borgere og virksomheder, men den har
samtidig afvist britiske ønsker om at genåbne Protokollen. Senest har Kommissionen den 17. december 2021
unilateralt præsenteret konkrete forslag inden for protokollens rammer ift. at sikre forsyningen af medicin fra
Storbritannien til Nordirland. Fra dansk side støttes Kommissionens tilgang med fokus på løsning af konkrete
udfordringer og afvisningen af britiske ønsker om genåbning af Protokollen, idet imødekommelse heraf vil være
uforeneligt med ønsket om at undgå en hård grænse på den irske ø samt sikkerheden og lige konkurrenceforhold på det
indre marked.
2. Baggrund
Den 24. december 2020 blev der opnået enighed om en aftale om det fremtidige forhold mellem
EU og UK i form af en Handels- og samarbejdsaftale, som trådte endeligt i kraft den 1. maj 2021
efter Europa-Parlamentets godkendelse af aftalen. Fokus er nu på gennemførelse af aftalen og
særligt udmøntning af Nordirlands-protokollen under Udtrædelsesaftalen, hvor Kommissionen
den 13. oktober har fremsat forslag til en pakke med forslag til løsning af praktiske udfordringer
med Protokollen.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes fokus på forhandlingerne med UK om udmøntning af Nordirlands-
protokollen. Kommissionen forventes at give en opdatering på seneste møder med britiske
modparter.
Nordirlands-protokollen er fortsat den største Brexit-relaterede konflikt og udfordring og var
samtidig et af de vanskeligste spørgsmål under Brexit-forhandlingerne. UK har fra starten været
meget tilbageholdende i arbejdet med at implementere Protokollen og har kun i begrænset
omfang etableret de aftalte kontrolprocedurer, inspektionssteder, systemer for udveksling af
varer og handelsdata m.v. Det har samlet set bidraget til tvivl om, hvorvidt man fra britisk side
reelt ønsker at efterleve forpligtelserne i Protokollen.
Den 21. juli 2021 fremlagde UK et samlet udspil til ønsker ift. Nordirlands-protokollen, som
lægger op til en egentlig genforhandling af Protokollen, herunder bl.a. betydelig begrænsning af
varekontrol, større ligestilling af EU- og UK-regulering samt udfasning af EU-domstolen som
retsinstans for Protokollen. Fra britisk side forbeholder man sig retten til at aktivere artikel 16 i
Protokollen, som kan suspendere dele af Protokollen, hvis der ikke opnås en tilfredsstillende
aftale med EU.
Kommissionen har den 13. oktober 2021 præsenteret en løsningspakke for Nordirlands-
protokollen, der
–
inden for Protokollens rammer
–
omfatter konkrete løsninger på praktiske
udfordringer med toldkontrol, fødevarekontrol, kontrol med lægemidler, inddragelse af nordirske
institutioner og transport af levende dyr.
10
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
Pakken vil ifølge Kommissionen halvere papirarbejdet knyttet til import af varer fra
Storbritannien til Nordirland og reducere kontrolbyrden knyttet til dyr og animalske produkter
med 80 procent. Hovedvægten ligger på en lettere håndtering af varehandel, der dermed
imødekommer ønsker om en mere smidig varekontrol i Nordirland.
EU har til gengæld klart afvist britiske anmodninger om at genforhandle Protokollen og dermed
ændre på Nordirlands tilknytning til det indre marked, herunder EU-domstolens rolle, da en
sådan tilgang vil være uforenelig med ønsket om at undgå en hård grænse på den irske ø samt
sikkerheden og lige konkurrenceforhold på det indre marked.
Forhandlingerne om Kommissionens løsningspakke for Nordirlands-protokollen pågår fortsat.
Der har hidtil været begrænsede fremskridt i forhandlingerne med undtagelse af medicinområdet,
som har været et af de vigtigste områder for nordirlandske interessenter at finde en løsning på.
Den 17. december fremsatte 2021 fremsatte Kommissionen unilateralt en række forslag, som har
til formål at sikre forsyning af medicin til Nordirland fra Storbritannien. Fra britisk side har man
arbejdet for, at medicin blev fjernet fra Protokollen, men har erklæret sig villige til at se på de
løsningsforslag, som Kommissionen har lagt fremlagt.
På andre områder er der også udfordringer med implementering af aftalegrundlaget mellem EU
og UK. Det gælder ikke mindst en meget restriktiv britisk tilgang til fiskeriadgang i UK farvand,
som bl.a. udfordrer dansk industrifiskeri og har ført til konflikt mellem UK og Frankrig om
fiskeri i den Engelske Kanal. Den 22. december 2021 blev der imidlertid indgået en aftale mellem
UK og EU vedr. fiskerimulighederne for 2022. Aftalen sikrer forudsigelighed for fiskerne og er
baseret på en videnskabelig tilgang og forsigtighedsprincippet, som er centrale EU-prioriteter.
Derudover udløb en række overgangsordninger den 1. januar 2022. Det betyder bl.a., at der
gennemføres fuld toldkontrol af varer, der transporteres fra EU og ind i UK, med undtagelse af
varer, der transporteres fra Irland og ind i Nordirland, hvor overgangsordningen ensidigt af UK
er forlænget. Både britiske og europæiske interessenter har udtrykt bekymring for, hvorvidt UK
vil være klar til at implementere kontrollerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har den 27. april 2021 i henhold til TEUF artikel 217 og artikel 218 stk. 6
godkendt aftalen mellem EU og UK. Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution om det
fremtidige forhold mellem EU og UK den 12. februar 2020 og én yderligere på
plenarforsamlingen den 18. juni 2020.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen har forhandlet på EU’s vegne inden for
rammerne af Ministerrådets forhandlingsmandat. Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og
UK er indgået som en ren EU-aftale
(’EU-only’), og aftalen er på EU-siden
derfor alene
godkendt af Ministerrådet og Europa-Parlamentet og skal ikke ratificeres i de enkelte
medlemslande.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
11
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
7. Konsekvenser
Indgåelsen af Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK bidrager til at afbøde nogle af
de samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved UK’s udtræden af EU.
Brexit vil dog fortsat have negative økonomiske konsekvenser for dansk fiskeri, da det indebærer
et kvotetab. Der forventes ligeledes fortsat administrative konsekvenser for varehandlen som
følge af UK’s udtræden af EU, uanset den indgåede handelsaftale. Det gælder bl.a. for
fødevarevirksomheder, som oplever øgede omkostninger og administrative byrder ved såvel
import fra som eksport til UK.
Herudover vil Brexit medføre en række statsfinansielle konsekvenser, herunder fx at UK som
tredjeland ikke længere vil medfinansiere nye, indgåede forpligtelser under EU’s budget. Dette vil
alt andet lige føre til en større dansk finansieringsandel.
8. Høring
Kommissionens forslag til EU’s forhandlingsmandat for Handels-
og samarbejdsaftalen blev
sendt i høring den 6. februar 2020, og høringsvarerne blev efterfølgende inkluderet i et revideret
grund- og nærhedsnotat om forslaget til forhandlingsmandat, der blev oversendt til
Europaudvalget den 19. februar 2020.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred opbakning til de af Kommissionen foreslåede løsninger på praktiske
udfordringer med udmøntning af Nordirlands-protokollen, med fuld respekt for EU-retten og de
indgåede aftaler mellem EU og UK og med fortsat balance mellem rettigheder og pligter. Til
gengæld ventes der en klar afvisning af britiske ønsker om at genforhandle Protokollen, herunder
af EU-domstollens rolle som retsinstans. Indholdet af drøftelserne vil afhænge meget af, om der
er fremskridt i forhandlingerne mellem EU og UK om implementeringen af Protokollen eller om
der bliver tale om en eskalering af konfliktniveauet og evt. sammenbrud i forhandlingerne,
hvorved bredere aspekter af forholdet mellem EU og UK evt. vil kunne komme i spil. Der
forventes bred opbakning fra medlemslandene til Kommissionens forslag vedrørende
medicinområdet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side arbejdes for en effektiv gennemførelse af aftalegrundlaget mellem EU og UK med
fokus på korrekt og rettidig udmøntning af de indeholdte bestemmelser samt etablering af stærke
mekanismer til at sikre fair konkurrencevilkår i praksis.
Regeringen er i den forbindelse bekymret for UK’s tilgang til implementering af Nordirlands-
protokollen og støtter, at Kommissionen tager de fornødne skridt til at sikre britisk efterlevelse af
nævnte forpligtelser. Fra dansk side bakkes der op om Kommissionens tilgang med at finde praktiske
løsninger
–
inden for rammerne af Protokollen
–
med udgangspunkt i behov hos den nordirske
befolkning og i nordirsk erhvervsliv.
Af hensyn til sikkerheden for det indre marked og fastholdelse af et højt niveau for
fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse lægges der vægt på, at den af Kommissionen foreslåede
løsningspakke med smidigere håndtering af bl.a. varehandel kombineres med tilsvarende
beskyttelsesforanstaltninger og forstærket markedsovervågning. Fra dansk side støttes
Kommissionens forslag vedrørende medicinområdet.
12
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
Med Nordirlands tilknytning til det indre marked følger også forpligtelser til at efterleve EU’s
regelsæt for statsstøtte og dermed klare begrænsninger for evt. etablering af ulige
konkurrenceforhold, der vil kunne indvirke negativt på dansk erhvervsliv. Danmark støtter derfor
Kommissionens klare afvisning af britiske ønsker om at genforhandle Protokollen og ønsker således
at fastholde Nordirlands tilknytning til det indre marked, herunder EU-domstollen som retsinstans.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forholdet mellem EU og Storbritannien blev senest forelagt Folketingets Europaudvalget til
orientering den 16. september 2021 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (almindelige
anliggender) den 21. september 2021. Udenrigsministeren orienterede desuden under ”siden
sidst” Folketingets Europaudvalg om forhandlingerne om Nordirlands-protokollen
den 15.
oktober 2021 og den 18. november 2021
Den overordnede danske tilgang til forhandlingerne om det fremtidige forhold blev forelagt
Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 6. februar 2020. Der blev forelagt forhandlingsoplæg
vedr. udtrædelsesaftalen og de fremadrettede perspektiver den 21. april 2017.
13
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
2511885_0014.png
5. Lovgivningspakke: Styrkelse af demokratiet og af valgintegritet
KOM (2021) 0730
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 ventes en præsentation og en foreløbig, overordnet
drøftelse af Kommissionens nye såkaldte Demokratipakke, der omfatter forslag til en forordning om
gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame, to forslag til omarbejdning af direktiverne om valgrettigheder
og et forslag om omarbejdning af forordningen om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og
europæiske politiske fonde. Rådets behandling af Demokratipakkens delelementer befinder sig i en meget
indledende fase. Regeringen støtter generelt Demokratipakkens overordnede formål, idet regeringen vil tage nærmere
stilling til pakkens konkrete forslag, efterhånden som de behandles nærmere på teknisk niveau.
2. Baggrund
Kommissionen har den 25. november 2021 fremlagt en såkaldt ”Demokratipakke”, der består af
en overordnet meddelelse om ”beskyttelse
af valgintegritet og fremme af demokratisk
deltagelse”
(KOM (2021) 0730) samt en række delforslag.
Demokratipakkens lovgivningsmæssige forslag omfatter:
•
en forordning om gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame (KOM (2021)
0731);
•
et forslag om omarbejdning af forordningen om statut for og finansiering af europæiske
politiske partier og europæiske politiske fonde (KOM (2021) 0734); og
•
to forslag til omarbejdning af direktiverne om valgrettigheder (KOM (2021) 0732 og
KOM (2021) 0733).
Meddelelsen sammenfatter bevæggrundene bag Demokratipakkens delforslag og beskriver
desuden
en ”fælles mekanisme for robuste valgprocesser”, som bl.a. indebærer et styrket, teknisk
samarbejde mellem medlemslandenes eksperter og myndigheder på valgområdet m.v.
Grund- og nærhedsnotater om de enkelte forslag til retsakter vil blive fremsendt enkeltvist
til
Folketingets Europaudvalg. Oversendelsen vil afhænge af tidspunkterne for modtagelse af de
danske sprogversioner.
3. Formål og indhold
Hensigten med Demokratipakken er ifølge Kommissionen at håndtere visse udfordringer for det
demokratiske system og de enkelte vælgeres rettigheder, herunder bl.a. uigennemsigtig
indblanding og desinformation samt praktiske hindringer, der f.eks. forhindrer EU-borgere bosat
i et andet EU-land end deres oprindelsesland i at stemme og at stille op til hhv. lokalvalg og valg
til Europa-Parlamentet.
For så vidt angår forslaget til omarbejdning af forordningen om statut for og finansiering af
europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (KOM (2021) 0734) begrunder
Kommissionen bl.a. forslaget med et generelt behov for at sikre tidssvarende lovgivningsmæssige
rammer og at opdatere forældede bestemmelser og henvisninger.
14
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
2511885_0015.png
De foreslåede ændringer skal bl.a. sikre robuste gennemsigtighedsregler, herunder ift. politisk
reklame og finansieringskilder, og en stærkere reference til værdierne i artikel 2 i TEU.
Kommissionens forslag vil også gøre det muligt for europæiske politiske partier at finansiere
nationale folkeafstemninger om spørgsmål relateret til implementeringen af traktaterne.
Forslaget indeholder også en lempelse af partiernes medfinansieringskrav og tager sigte på at
reducere administrative byrder.
Derudover indeholder Demokratipakken et forordningsforslag vedrørende gennemsigtighed og
målretning af politiske reklamer. Kommissionens forslag har til formål at fastsætte
harmoniserede regler for en høj grad af gennemsigtighed i politisk reklame. Med forslaget lægger
Kommissionen således op til en række nye forpligtelser og sanktioner i forbindelse med brug af
målrettet politisk reklame. Forpligtelserne vil tage sigte på reklamer for
–
eller på vegne af
–
politiske aktører samt såkaldte emnebaserede reklamer, som potentielt kan påvirke resultatet af et
valg eller en folkeafstemning m.v. Med forslaget vil betalt politisk reklame fremadrettet skulle
tydeligt angives. Forslaget indeholder herudover bl.a. en række konkrete gennemsigtigheds-
betingelser og betingelser for politiske målretnings- og forstærkningsteknikker.
Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at omarbejde de to direktiver om valgret og
valgbarhed for EU-borgere, der er bosiddende i et andet EU-medlemsland end deres hjemland
(mobile EU-borgere), til henholdsvis lokalvalg og Europa-Parlamentsvalg. Baggrunden for
forslagene er, at valgdeltagelsen for mobile EU-borgere ofte er lavere end for borgere, der er
statsborgere i værtslandet. Endvidere kan de nuværende procedurer for registrering af valgret til
Europa-Parlamentsvalg medføre, at EU-borgere, der er bosiddende i et andet EU-land end deres
hjemland, kan stemme to gange, hvilket ikke er lovligt. Forslagene indebærer blandt andet, at
mobile EU-borgere skal oplyses om deres valgrettigheder, at der skal defineres et fælles datasæt
for mobile EU-borgeres valgret til indsamling og udveksling EU-medlemslandene imellem, at der
skal indføres standardskabeloner for mobile EU-borgeres registrering som vælger eller kandidat,
at der skal oprettes et kontaktpunkt for valgrettigheder på kommissionsniveau for EU-borgere
og myndigheder, og at der indføres et krav om afrapportering, hvis et medlemsland har regler
om, at det kun er landets egne statsborgere, der kan vælges til visse hverv såsom formand for,
suppleant til eller medlem af en primær lokal myndigheds ledende kollegiale organ.
Endelig fremgår det også af Demokratipakkens meddelelse om ”beskyttelse
af valgintegritet og
fremme af demokratisk deltagelse”
(KOM
(2021) 0730), at Kommissionen, fra 2022 vil foreslå
etablering af en ”fælles
mekanisme
for robuste valgprocesser” gennem
et styrket, teknisk
samarbejde mellem medlemslandenes eksperter og myndigheder på valgområdet m.v.
Mekanismen vil blive tilrettelagt og koordineret gennem Kommissionens eksisterende
samarbejde med medlemsstaterne i EU-valgnetværket i tæt samarbejde med samarbejdsgruppen
for net- og informationssystemer (NIS) og EU's system til hurtig varsling. Mekanismens primære
operationelle fokus vil være at understøtte anvendelsen af fælles ekspertgrupper og udveksling af
eksperter med henblik på at opbygge robuste valgprocesser, navnlig inden for
onlinekriminalteknik, desinformation og cybersikkerhed i forbindelse med valg.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der vil blive redegjort for Europa-Parlamentets holdning til de enkelte lovgivningsmæssige
forslag i Demokratipakken i forbindelse med behandlingen af disse.
15
 Rådsmøde nr. 3845 (almindelige anliggender) den 25. januar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindelige anliggender) 25/1-22
2511885_0016.png
5. Nærhedsprincippet
En vurdering af de enkelte lovgivningsmæssige forslags overensstemmelse med
nærhedsprincippet vil fremgå af regeringens grund- og nærhedsnotater om de enkelte
lovgivningsforslag.
6. Gældende dansk ret
Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i forbindelse med behandlingen af
de enkelte lovgivningsmæssige forslag indeholdt i Demokratipakken.
7. Konsekvenser
Præsentationen og drøftelsen af Kommissionens Demokratipakke ventes ikke i sig selv at have
konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling til konsekvenserne af konkrete forslag, der følger
af Demokratipakken, efterhånden som de enkelte forslag fremlægges og behandles.
8. Høring
Den engelsksprogede version af forslaget til omarbejdning af forordningen om statut for og
finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde har været sendt i en
foreløbig høring i Specialudvalget for relationerne mellem EU’s institutioner samt blandt de
danske politiske partier, som enten er opstillingsberettigede til folketings- eller Europa-
Parlamentsvalg. Der er i den forbindelse ikke modtaget nogen høringssvar fra partierne. En
opfølgende høring vil blive sendt med den danske sprogversion, når denne er modtaget.
Den dansksprogede version af forslaget om gennemsigtighed og målretning af politiske reklamer
har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål
samt i specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 21. december 2021. Der er
modtaget 3 høringssvar fra henholdsvis Danmarks Radio (DR), TV2 Danmark (TV2) og Dansk
Industri (DI). Høringssvar til fremgå af grund- og nærhedsnotatet for det konkrete forslag.
Forslagene til omarbejdning af direktiverne om valgrettigheder er endnu ikke sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det ventes, at andre medlemsstater foreløbigt generelt vil forholde sig positivt til
Demokratipakkens overordene formål.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Demokratipakkens overordnede formål, idet regeringen vil foretage
en nærmere vurdering af og tage stilling til pakkens konkrete lovgivningsmæssige forslag i takt
med, at de behandles.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
16