Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3847 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-87
Den 3. februar 2022
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 21. februar 2022
SAMLENOTAT
1. Klimadiplomati .................................................................................................................................... 2
2. Bosnien-Hercegovina .......................................................................................................................... 4
3. Cybersikkerhed/øvelse ....................................................................................................................... 6
 Rådsmøde nr. 3847 (udenrigsanliggender) den 21. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 21/2-22
2522727_0002.png
1. Klimadiplomati
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte EU’s klimadiplomatiske indsatser, herunder gøre status efter COP26 og sende et klart
budskab om EU's fremadrettede prioriteter og forventninger for at håndtere klimaudfordringerne samt
understøtte indfrielsen
af Parisaftalen og FN’s verdensmål. Regeringen vil arbejde for at styrke EU’s eksterne
klimadiplomati, især inden for fremme af den grønne energitransition, klimafinansiering og højere
klimaambitioner blandt de store udledere. Der forventes desuden vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
EU’s klimadiplomati er et tilbagevendende emne på rådsmødet (udenrigsanliggender), og
handler grundlæggende om, at EU skal udnytte sin grønne førerposition til at løfte globale
reduktionsmål, herunder ved at lægge pres på og hjælpe andre
–
såvel store udledere som
udviklingslande
–
til at sætte og realisere tilsvarende høje klimamål.
Den 31. oktober-12. november 2021 blev der afholdt COP26 i Glasgow. Flere lande kom med
nye ambitiøse udmeldinger på reduktioner og klimafinansiering, og en central hegnspæl blev
flyttet, da 1,5 graders målsætningen nu entydigt er det mål, som verden arbejder efter.
Derudover var der enighed om nødvendigheden af at neddrosle brugen af kul og udfase
ineffektive fossile subsidier. COP26 leverede dog ikke tilstrækkeligt ambitiøse tiltag til at kunne
holde temperaturstigningen under 1,5 grader og dermed adressere den seneste IPCC-rapports
dystre konklusioner.
EU’s udenrigsministre vedtog rådskonklusioner om klimadiplomati i henholdsvis januar 2020
og januar 2021. Rådskonklusionerne vil ifm. rådsmødet i februar 2022 rette sig mod
opfølgningen på COP26. Fra dansk side har vi lagt særlig vægt på vigtigheden af, at EU-
institutionerne spiller en mere aktiv rolle i at støtte op om højere klimaambitioner og den
grønne energiomstilling ude i landene. Derudover har vi bl.a. arbejdet for at rådskonklusionerne
omfatter konkrete initiativer, som eksempelvis tiltag ift. grønning af udviklingsbankerne.
3. Formål og indhold
Rådsmødet er en anledning for udenrigsministrene til at gøre status efter COP26 og drøfte
fælles prioriteter for EU's klimadiplomatiske indsats mhp. at sikre fremdrift ift. målsætningen
om 1,5 grader forud for COP27 i Sharm el-Sheikh. Drøftelsen forventes bl.a. at fokusere på
konkrete områder, hvor EU's klimadiplomati bør styrkes. Eksempelvis er der i udkastet til
rådskonklusionerne lagt op til, at EU skal arbejde for mere ambitiøse klimaudmeldinger fra
G20-landene forud for COP27 og COP28 i Abu Dhabi, bl.a. gennem kuludfasning og
udfasning af fossile subsidier, samt følge op på det globale metan-løfte, herunder gennem
opfordring til udarbejdelse af metanudlednings-reduktionsplaner. Det forventes også drøftet,
hvordan EU sikrer øget klimafinansiering og innovative modeller for finansiering af grøn
energitransition, herunder hvordan privatsektoren inddrages.
 Rådsmøde nr. 3847 (udenrigsanliggender) den 21. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 21/2-22
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for EU’s budget,
lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for
miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen er ikke sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred enighed om den fortsatte vigtighed af EU’s klimadiplomati, herunder
behovet for øget klimafinansiering. Nogle lande, herunder Danmark, forventes at gå forrest
med henblik på at arbejde for, at EU-Kommissionen og
EU’s Fælles Udenrigstjeneste i
fællesskab med medlemsstaterne spiller en styrket rolle på området.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om et ambitiøst og proaktivt EU-klimadiplomati, der sikrer, at EU går
forrest i den globale indsats for at nå målsætningerne i Parisaftalen. EU bør med fordel arbejde
for at sikre mere ambitiøse klimamålsætninger, grønning af de multilaterale udviklingsbanker,
mobilisering af klimafinansiering med bidrag fra privatsektoren
–
samt støtte op om grønne og
retfærdige energitransitioner i partnerlande væk fra kul. Desuden bør fokus på tab og skade
samt naturbaserede løsninger styrkes. Fra regeringens side vil man arbejde for, at
rådskonklusionerne for så vidt angår opfølgning på det globale metan-løfte holdes inden for
rammen af de forpligtelser, som landene og EU har forpligtet sig på ved tilslutning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Klimadiplomati har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for vedtagelsen af rådskonklusioner om herom på Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 25.
januar 2021.
 Rådsmøde nr. 3847 (udenrigsanliggender) den 21. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 21/2-22
2522727_0004.png
2. Bosnien-Hercegovina
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes en generel drøftelse af situationen i Bosnien-Hercegovina i lyset af de løsrivelsestendenser, der på det
seneste har kunnet konstateres fra Republika Srpskas side.
2. Baggrund
Situationen i Bosnien-Hercegovina er kommet på dagsordenen, efter at lederen af de bosniske
serbere Milorad Dodik har taget skridt, der risikerer at underminere Bosnien-Hercegovinas
sammenhængskraft og territoriale integritet.
I november 2021 bekendtgjorde Dodik, at Republika Srpska vil trække sig fra Bosnien-
Hercegovinas væbnede styrker, sikkerhedstjenesterne, skattemyndighederne og domstolene.
Det vil i givet fald være et første skridt mod reel uafhængighed for den serbiske del af landet og
dermed en løsrivelse fra staten Bosnien-Hercegovina.
Det er ikke første gang, at Dodik truer med at trække Republika Srpska helt eller delvist fra de
statslige bosniske strukturer. Hidtil er det dog blevet ved truslen. Den 14. januar 2022 havde
Dodik et møde med Serbiens præsident, hvorefter Dodik accepterede at gå i dialog om igen at
deltage i det politiske samarbejde med føderationen Bosnien-Hercegovina. Foreløbigt er den
bosnisk-serbiske tilbagetrækning fra dele af landets statslige strukturer således sat i bero.
Bosnien-Hercegovinas nuværende forfatning og valglov bygger på Dayton-aftalen fra 1995.
Dayton-aftalen skabte en kompliceret institutionel magtdeling, som siden har hæmmet landets
udvikling. Samtidig fratager forfatningen og valgloven med sit fokus på de tre såkaldt
”konstituerende folk”
(serbere, kroater og bosniakker, dvs. muslimske bosniere) landets øvrige
mindretal den mulighed for politisk repræsentation, de efter europæiske standarder har krav på.
Det har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol flere gange afsagt domme om. De
politiske ledere i Bosnien-Hercegovina har endnu ikke kunnet enes om at ændre landets
forfatning eller valglov med henblik på at efterleve dommene fra den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at give medlemsstaterne mulighed for at dele deres syn på
udviklingen i Bosnien-Hercegovina, herunder drøfte hvad EU kan gøre for at bidrage til at
undgå en eskalering, og hvordan EU kan støtte Bosnien-Hercegovina i landets reformproces.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
 Rådsmøde nr. 3847 (udenrigsanliggender) den 21. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 21/2-22
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generel drøftelse af situationen i Bosnien-Hercegovina. Det forventes ikke, at
der skal træffes beslutninger i forbindelse med drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om Bosnien-Hercegovinas territoriale integritet og vender sig imod
ensidige forsøg på at underminere denne.
Regeringen bakker op om EU’s indsats og
engagement i Bosnien-Hercegovina.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Vestbalkan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12.
november 2021, hvor situationen i Bosnien-Hercegovina også blev drøftet.
 Rådsmøde nr. 3847 (udenrigsanliggender) den 21. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 21/2-22
2522727_0006.png
3. Cybersikkerhed/øvelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
EU-formandsskabet
har iværksat en ambitiøs cyberøvelse, der skal teste EU’s mekanismer til håndtering af
cyberkriser. Øvelsen kulminerer med inddragelse af Rådet (udenrigsanliggender) den 21. februar, hvor
udenrigsministrene skal teste og dermed bidrage til at styrke evnen til at formulere fælles kommunikation samt
iværksætte mulige modsvar, f.eks. ved aktivering af den cyberdiplomatiske værktøjskasse. Regeringen byder
cyberøvelsen velkommen og værdsætter muligheden for at teste reaktionsmulighederne og solidariteten på det
politiske niveau for første gang i EU-sammenhæng. Fra dansk side vil der
–
som del af den fiktive cyberøvelse
–
arbejdes for at udvise solidaritet og opbakning til de ramte lande gennem fælles kommunikation og iværksættelse
af modsvar på cyberangrebet ved aktivering af den cyberdiplomatiske værktøjskasse.
2. Baggrund
EU-formandskabet iværksatte i begyndelsen af januar en ambitiøs cyberøvelse, som skal teste
sammenhængen mellem det operative og politiske niveau ved et større fiktivt cyberangreb mod
medlemslandene. I øvelsesscenariet rammer et cyberangreb Finlands energisektor og Tjekkiets
sundhedssektor. Hændelsen bliver i løbet af øvelsen mere alvorlig i takt med, at flere
medlemslande og sektorer rammes af den samme type cyberangreb. Fra EU-institutionernes
side vil
EU’s cybersikkerhedsagentur
(ENISA), Den Fælles Udenrigstjeneste og Kommissionen
indgå. Øvelsen kulminerer ved rådsmødet den 21. februar 2022, hvor EU-udenrigsministrene
vil skulle tage del i øvelsen. Herefter følger en evaluering, der skal identificere svagheder og
forbedringspotentiale i EU’s cyberkrisehåndtering.
3. Formål og indhold
Øvelsen skal teste EU’s mekanismer til håndtering af store cyberkriser, såvel som
medlemslandenes reaktion og gensidige bistand, når et eller flere medlemslande rammes. På
politisk niveau skal øvelsen særligt styrke evnen til at formulere fælles kommunikation samt
iværksætte mulige modsvar, f.eks. ved aktivering af EU’s cyberdiplomatiske værktøjskasse,
der
indeholder en række diplomatiske modsvar på cyberangreb fra dialog i den bløde ende til
sanktioner i den hårde. Det er formandsskabets ambition, at øvelsen skal øge solidariteten
blandt medlemslandene i tilfælde af cyberhændelser.
Der er derudover begrænset information om, hvordan det politiske niveau vil blive testet, idet
formandsskabet ønsker at bibeholde et element af uforudsigelighed. Det er dog forventningen,
at formandsskabet har tænkt sig, at et af de ramte lande skal påberåbe sig EU-traktatens artikel
42.7, der kan aktiveres i tilfælde af væbnede angreb mod et medlemsland, og som forpligter de
øvrige medlemslande til at yde hjælp og bistand til det ramte land.
Forsvarsforbeholdet er ikke til hinder for dansk deltagelse i øvelsen, og vil kun kunne pålægge
Danmark begrænsninger, såfremt der ville være tale om en væbnet reaktion.
 Rådsmøde nr. 3847 (udenrigsanliggender) den 21. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 21/2-22
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene har generelt budt cyberøvelsen velkommen. De fleste lande ventes i
udgangspunktet at bakke op om en form for diplomatisk modsvar på det fiktive cyberangreb.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen byder cyberøvelsen velkommen og værdsætter muligheden for at teste
reaktionsmulighederne og solidariteten på det politiske niveau. Der er behov for at øge
omkostningerne for cyberangreb mod Danmark, EU og vores allierede, og Danmark har
gennemgående talt for stærkere fælles modsvar på cyberangreb og mere effektiv brug samt
videreudvikling af den cyberdiplomatiske værktøjskasse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt