Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2022-87
EKN
17. februar 2022
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 21. februar 2022
Dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 21. februar 2022
blev forelagt Folketingets Europaudvalg mundtligt den 11. februar 2022.
Dagsordenen omfattede på daværende tidspunkt:
Klimadiplomati, Bosnien-
Herzegovina
og
cybersikkerhed/øvelse.
Der er sidenhen tilføjet to yderligere
dagsordenspunkter:
Sikkerhedssituationen i Europa
og
forberedelse af frokost-
drøftelse med Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC).
De to yderligere punkter
forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvi-
ses i øvrigt til samlenotatet på de to punkter, som ligeledes er oversendt
til Folketingets Europaudvalg d.d.
Dagsordenspunkt 4: Sikkerhedssituationen i Europa
Rådet (udenrigsanliggender) vil den 21. februar 2022 drøfte sikkerhedssi-
tuationen i Europa set i lyset af den anspændte situation mellem Rusland
og Vesten omkring Ukraine samt situationen i Belarus.
Rusland fortsætter sin troppeopbygning i og omkring grænsen til Ukrai-
ne. I den forbindelse ses også med særlig bekymring på de fælles russisk-
belarusiske militærøvelser i Belarus tæt på den ukrainske grænse. USA og
andre vurderer, at Rusland er klar til at iværksætte et angreb, og at det
kan være nært forestående.
Disse meldinger kommer oven på en intensiv indsats i det diplomatiske
spor. Både præsident Macron og kansler Scholz har denne uge talt med
præsident Putin; Macron telefonisk den 12. februar og Scholz på et be-
søg i Moskva den 15. februar. Scholz meldte umiddelbart efter sit møde
med Putin, at vinduet for diplomatiske løsninger endnu ikke var lukket.
USA og NATO har svaret på de russiske krav om sikkerhedsgarantier
med konstruktive forslag inden for militær gennemsigtighed, risikoreduk-
tion og våbenkontrol og samtidig gjort det klart, at man ikke vil gå på
kompromis med centrale principper i den europæiske sikkerhedsorden,