Rådsmøde nr. 3848 (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/2-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3848 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2022-88

Den 31. januar 2022

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 22. februar 2022

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2022 (udkast til kommenteret

dagsorden) ........................................................................................................................................2

2. Styrket kollektivt beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed over for fremtidige

kriser .................................................................................................................................................4

3. Artikel 7-procedure (Polen) ..........................................................................................................6

4. Konferencen om Europas Fremtid ...............................................................................................9

Rådsmøde nr. 3848 (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/2-22

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2022 (udkast til

kommenteret dagsorden)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 forventes udkastet til kommenteret dagsorden for

mødet i Det Europæiske Råd den 24.

–

25. marts præsenteret og drøftet. Udkastet til kommenteret dagsorden

foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt er forventningen,

at der på mødet i Det Europæiske Råd den 24.

–

25. marts vil være en drøftelse sikkerhed og forsvar med forventet

endossering af EU’s strategiske kompas. Derudover forventes en drøftelse af

økonomisk genopretning, det europæiske

semester og den sociale dagsorden samt det indre marked og industripolitik. Der forventes også en statusdrøftelse af

Covid-19.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 24.

–

25. marts 2022. I henhold til

forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender)

møderne i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 forventes udkastet til kommenteret

dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 24.

–

25. marts præsenteret og drøftet. Udkastet

til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under

overvejelse. På nuværende tidspunkt er forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd den

24.

–

25. marts vil være en drøftelse af sikkerhed og forsvar

med forventet endossering af EU’s

strategiske kompas. Derudover ventes en drøftelse af økonomisk genopretning, europæisk

semester og den sociale dagsorden samt det indre marked og industripolitik. Der forventes også

en statusdrøftelse af Covid-19.

Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 24.

–

25. marts 2022

ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget,

for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at

Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,

Rådsmøde nr. 3848 (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/2-22

der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når der

foreligger konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes

holdninger ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden til

efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3848 (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/2-22

2. Styrket kollektivt beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed over for

fremtidige kriser

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 forventes en drøftelse af styrket kollektivt

beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed (resiliens) over for fremtidige kriser. Formandskabet har lagt

op til en generel drøftelse. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger om fokus for drøftelsen.

2. Baggrund

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 forventes der en drøftelse af styrket

kollektivt beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed (resiliens) over for fremtidige

kriser. Formandskabet har lagt op til en generel drøftelse. Der foreligger på nuværende tidspunkt

ikke nærmere oplysninger om fokus for drøftelsen.

3. Formål og indhold

På rådsmødet ventes en drøftelse af styrket kollektivt beredskab, indsatskapacitet og

modstandsdygtighed (resiliens) over for fremtidige kriser.

Rådet for almindelige anliggender vedtog den 23. november 2021 rådskonklusioner om styrket

kollektivt beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed (resiliens) over for fremtidige

kriser. Det Europæiske Råd hilste i dets konklusioner fra 16. december rådskonklusionerne

velkommen. Rådskonklusionerne fra Rådet for almindelige anliggender samt Det Europæiske

Råds konklusioner opfordrer Rådet til at tage arbejdet videre og regelmæssigt drøfte emnet.

Der er generelt stort europæisk fokus på modstandsdygtighed (”resilience”).

Modstandsdygtighed fremhæves således som en særskilt prioritet i det franske

formandskabsprogram med vægt på at arbejde på Rådets integrerede ordninger for politisk

kriserespons (IPCR). Kommissionen lægger i dets arbejdsprogram for 2022 ligeledes vægt på at

opbygge en modstandsdygtig Union.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for

EU’s budget, for samfundsøkonomien,

erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Såfremt

drøftelsen følges op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, vil det kunne

få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af heraf vil først kunne vurderes, når der foreligger

konkrete forslag.

Rådsmøde nr. 3848 (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/2-22

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes at medlemslandene vil hilse drøftelsen velkommen, idet der er et generelt fokus på

at styrke det kollektive beredskab, indsatskapaciteten og modstandsdygtigheden over for

fremtidige kriser. Idet det nærmere fokus for drøftelsen endnu ikke foreligger, kendes andre

landes holdninger ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det fortsatte arbejde med at styrke europæisk kollektivt beredskab,

indsatskapacitet og modstandsdygtighed over for fremtidige kriser, idet forfølgelsen af styrket

modstandsdygtighed bør ske med respekt for nationale kompetencer og uden at være på

bekostning af princippet om en åben økonomi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusioner om styrket kollektivt beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed over

for fremtidige kriser blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. november 2021.

Rådsmøde nr. 3848 (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/2-22

3. Artikel 7-procedure (Polen)

KOM (2017) 0835

Revideret notat

1. Resumé

I december 2017 aktiverede Europa-Kommissionen proceduren efter EU-traktatens artikel 7, stk. 1, over for

Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført en række retsreformer, som ifølge Kommissionen

udgør en systemisk trussel mod retsstatsprincippet, der er en

af EU’s

grundlæggende værdier. Sagen er under

løbende behandling i Rådet (almindelige anliggender) og på rådsmødet den 22. februar 2022 forventes Rådet at

gennemføre en femte høringssession af Polen.

2. Baggrund

Kommissionen besluttede i december 2017 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den

Europæiske Union (TEU) over for Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført

en række retsreformer, som ifølge Kommissionen udgør en systemisk trussel mod det

grundlæggende retsstatsprincip. Det var første gang, at proceduren i TEU artikel 7 blev aktiveret

over for et medlemsland.

Hovedpunkterne i kritikken fra Kommissionen

–

som deles af et flertal af medlemslandene

–

vedrører særligt den politiske indflydelse på det polske retssystem. Den er konkret kommet til

udtryk i form af bl.a. udskiftning af dommere gennem fremskyndet pensionering og politisk

indflydelse på dommerudnævnelser i Polen. Kommissionen vurderer, at reformerne samlet set

risikerer at skabe tvivl om det polske retsvæsens uafhængighed. Et flertal af medlemslande har

bakket op om Kommissionen og har løbende tilkendegivet deres bekymring over

retsstatssituationen i Polen.

Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høringsproces af Polen i Rådet (almindelige

anliggender). Fire høringssessioner er blevet gennemført i hhv. juni, september og december

2018 samt i juni 2021. Rådet er desuden blevet orienteret af Kommissionen om status på sagen

en række gange - senest i december 2021.

Den polske forfatningsdomstol, hvis uafhængighed kan betvivles som følge af de polske

retsreformerne, har i afgørelserne af 14. juli og 7. oktober 2021 slået fast, at visse grundlæggende

bestemmelser i EU-traktaten, herunder særligt TEU artikel 19, stk. 1, andet afsnit, om adgang til

domstolsprøvelse og effektiv retsbeskyttelse, ikke er forenelige med den polske forfatning.

Afgørelsen stiller dermed spørgsmål ved domstolenes uafhængighed, som er en grundlæggende

forudsætning i en retsstat. Kommissionen har på den baggrund besluttet at indlede en ny

traktatkrænkelsessag mod Polen den 22. december 2021.

Afgørelsen indskriver sig samtidig i den generelle udvikling på retsstatsområdet i Polen, som er

blevet gradvist forværret i de seneste år. Det gælder ikke mindst disciplinærsanktionerne mod

polske dommere, der f.eks. udtrykker offentlig kritik af ændringerne i det polske retsvæsen, eller

som træffer beslutninger, der er påkrævede for at håndhæve EU-retten.

Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union

Proceduren indebærer, at Rådet på begrundet forslag af en tredjedel af medlemslandene, Europa-

Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire-femtedele af sine medlemmer

Rådsmøde nr. 3848 (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/2-22

(minus det pågældende land, dvs. aktuelt 21 medlemslande), og efter godkendelse af Europa-

Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder de

grundlæggende værdier, der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte

medlemsland og kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.

Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af

medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet

–

og efter at

have opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger

–

fastslå, at et

medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og

vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret

flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder dets stemmeret.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 forventes en høringssession om

retsstatssituationen i Polen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over retsstatssituationen i Polen på

rådsmøderne og formået at fastholde sagen på dagsordenen. Enkelte lande har været mere

tilbageholdende eller har

–

for ganske fås vedkommende

–

støttet Polen i sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er meget bekymret over retsstatssituationen i Polen og er generelt enig i

Kommissionens kritikpunkter af Polens retsreformer. Regeringen har løbende udtrykt sin

bekymring i Rådet og i forbindelse med bilaterale møder med repræsentanter for den polske

regering.

Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op

til EU’s grundlæggende værdier,

herunder

demokrati og retsstatsprincippet. EU’s grundlæggende værdier

er afgørende for

legitimiteten og effektiviteten af EU-samarbejdet, herunder eksempelvis også hvad angår det

indre marked. Dertil kommer, at danske borgere, lønmodtagere og virksomheder har konkret

interesse i et velfungerende og uafhængigt retsvæsen i Polen.

Rådsmøde nr. 3848 (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/2-22

Regeringen bakker derfor aktivt op om, at man gennemfører fortsatte høringssessioner af Polen

under artikel 7-proceduren i Rådet for at opretholde det politiske pres.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. december

2021.

Rådsmøde nr. 3848 (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/2-22

4. Konferencen om Europas Fremtid

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat.

1. Resumé

Konferencen har nu afholdt tre plenarforsamlinger, senest d. 21.-22. januar 2022, hvor der blev drøftet 90

anbefalinger fra de europæiske borgerpaneler 2 og 3. Næste plenarforsamling er d. 11.-12. marts 2022, hvor de to

resterende europæiske borgerpaneler forudses at fremlægge deres anbefalinger. Dernæst afholdes plenarforsamlinger

d. 25.-26. marts og den 8.-9. april 2022 og en afsluttende event på europadagen i år. Der foreligger på nuværende

tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøftelse på rådsmødet, men forventningen er, at

formandskabet vil orientere om den seneste udvikling.

2. Baggrund

Konferencen om Europas fremtid udspringer bl.a. af et løfte, som kommissionsformand Ursula

von der Leyen afgav i forbindelse med udpegningen af den nye EU-Kommission i 2019. Det var

oprindeligt planen, at Konferencen skulle være lanceret i foråret 2020, men starten måtte

udskydes pga. COVID-19. Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen offentliggjorde

deres ønsker og forventninger til Konferencen sidste år, og efter lang tids forhandlinger blev de

tre institutioner enige om rammerne for Konferencen. Formændene for Rådet, Europa-

Parlamentet og EU-Kommissionen underskrev d. 10. marts 2021 en fælles erklæring, som bl.a.

fastsatte tidsrammen og den overordnede struktur for Konferencen.

Forud for Konferencens officielle åbningsceremoni d. 9. maj 2021 i Strasbourg blev

Konferencens centrale, digitale platform for borgerdialogerne lanceret d. 19. april. Efterfølgende

er der blevet afholdt en borgerbegivenhed i Lissabon d. 17. juni med deltagelse af

medlemslandenes borgerrepræsentanter. Derudover er der blevet afholdt tre plenarforsamlinger

hhv. d. 19. juni og 23. oktober 2021 samt senest d. 21.-22. januar 2022 i Strasbourg, hvor to

europæiske borgerpaneler fremlagde 90 anbefalinger.

Næste plenarforsamling finder sted d. 11.-12. marts 2022, hvor de to resterende europæiske

borgerpaneler forudses at fremlægge deres anbefalinger. Derudover forudses afholdelse af

plenarforsamlinger d. 25.-26. marts og den 8.-9. april 2022. Parallelt ventes der afholdt møder i

de europæiske borgerpaneler. Dertil kommer, at hele Konferencen understøttes af den samtidige

gennemførelse af nationale debatter om Europas fremtid. I Danmark har Europa-Nævnet

bevilget 3,8 millioner kroner til afholdelse af yderligere 188 arrangementer over hele landet med

tilknytning til Konferencen.

Danmark har været blandt initiativtagerne til et fælles indspil til Konferencen i form af et non-

papir sammen med 11 andre medlemslande, som deler de danske ambitioner om, at

Konferencen skal fokusere på at fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske

resultater til gavn for borgerne. Non-papiret fastslår desuden, at Konferencen bl.a. også bør have

til formål at øge EU’s demokratiske legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s

lovgivningsarbejde samt ved at overveje muligheder for at styrke de nationale parlamenters rolle i

EU’s daglige arbejde.

Derudover er Danmark

–

sammen med Nederlandene og Tyskland

–

hovedinitiativtager i en

åbenhedsalliance, der blev lanceret den 23. september 2021 ved en såkaldt åbenhedspledge, som

Rådsmøde nr. 3848 (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/2-22

samtlige medlemslande har tilsluttet sig, foruden EU-Kommissionen, en række medlemmer af

Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand.

3. Formål og indhold

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøftelse

på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at formandskabet vil orientere om den

seneste udvikling i Konferencen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog resolutioner i både januar og juli 2020 om dets ønsker og

forventninger til Konferencen. Parlamentet lagde her op til, at Konferencen beskæftiger sig med

en bred vifte af emner, heriblandt også en række institutionelle spørgsmål om blandt andet

gennemførelse af transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og udvælgelsen af

spidskandidater til posten som kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig den 4.

marts 2021 fælleserklæringen om rammerne for Konferencen, som formændene for Rådet,

Europa-Parlamentet og Kommissionen underskrev den 10. marts 2021.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Konferencen om Europas fremtid ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Det kan dog ikke udelukkes, at den afsluttende rapport på Konferencen vil

indeholde målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne medføre omtalte konsekvenser,

såfremt de følges op med konkrete forslag til beslutninger. Konsekvenserne af disse kan først

vurderes, når de konkrete forslag foreligger.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vides endnu ikke, hvad der bliver fokus for drøftelserne på rådsmødet den 22. februar 2022.

Det er dog forventningen, at medlemslandene vil tage formandskabets status på den seneste

udvikling til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens holdning er, at Konferencen så vidt muligt bør fokusere på et politisk indhold og

levering af konkrete, politiske resultater via EU-samarbejdet inden for rammerne af de

strategiske prioriteter, som Det Europæiske Råd tidligere har vedtaget, og den eksisterende

Traktat. Samtidig bør Konferencens fokus på institutionelle reformer begrænses.

Regeringen vil desuden arbejde for at fremme horisontale målsætninger som en styrkelse af

nationale parlamenters rolle og øget åbenhed omkring EU’s lovgivningsarbejde. Endvidere er det

en prioritet for regeringen, at borgerne inddrages mest muligt, og at de nationale parlamenter har

en stærk, selvstændig rolle i Konferencen.

Rådsmøde nr. 3848 (almindelige anliggender) den 22. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/2-22

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. januar 2022.