Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3849 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

2. februar 2022

2021 - 18053

Indhold

Produktsikkerhedsforordningen: Forslag til Europa-Parlaments og

Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed (KOM

(2021) 346)................................................................................................. 2

Kommissionens forslag til forordning om udenlandske subsidier, der

fordrejer det indre marked (KOM (2021) 223) ........................................ 28

Forslag om afgørelse til etablering af 2030 programmet for ”Vejen

mod det digitale årti” (KOM (2021) 574).

............................................... 48

Forslag til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

(CSRD) - ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF,

direktiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014, (KOM (2021)

189) .......................................................................................................... 67

EU’s industripolitik

.................................................................................. 91

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

2/93

Sager til forhandlingsoplæg

Produktsikkerhedsforordningen: Forslag til Europa-Parlaments og

Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed (KOM

(2021) 346)

Opdateret notat

–

ændringer ift. grund og nærhedsnotatet oversendt til

FEU den 6. september 2021 er markeret med streg i venstre margen.

Resumé

Europa-Kommissionen lancerede den 30. juni 2021 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed.

Forslaget erstatter direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelig-

hed (produktsikkerhedsdirektivet) og direktiv 87/357/EØF om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der kan forveks-

les med andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes

sundhed eller sikkerhed (forvekslingsdirektivet), som ophæves ved forord-

ningens anvendelsesdato. Forslaget ændrer forordning 1025/2012 om eu-

ropæisk standardisering.

Forslaget er en del af den nye forbrugerdagsorden, der sigter på at opda-

tere den overordnede strategiske ramme for EU's forbrugerpolitik. Forsla-

get har til formål at styrke forbrugersikkerheden ved at modernisere den

generelle ramme for sikkerheden i forbrugerprodukter

der ikke er omfattet

af EU-harmoniseringslovgivning, og bevare et stærkt sikkerhedsnet, som

også tager højde for produkter med nye teknologier. Forslaget skal samti-

dig styrke sikkerheden i forbindelse med onlinehandel, herunder import fra

tredjelande og køb via onlinemarkedspladser, og dermed også bidrage til

fair konkurrencevilkår for europæiske virksomheder. Formålet er desuden

at skabe større overensstemmelse mellem reglerne for produkter, der er

omfattet af EU's harmoniseringslovgivning og dermed markedsovervåg-

ningsforordningen (1020/2019), og de ikke-harmoniserede produkter.

Forslaget viderefører det generelle sikkerhedskrav fra produktsikkerheds-

direktivet, bekræfter vigtigheden af standarder, som giver formodning om

sikkerhed, og opdaterer samt udvider de aspekter, der skal indgå i vurde-

ringen af sikkerhed, til bl.a. også at omfatte mulige risici relateret til nye

teknologier.

Regeringen støtter forslaget. Der er i høj frad brug for at få opdateret, mo-

derniseret og fremtidssikret den generelle produktsikkerhedsregulering så

den afspejler de tiltag, der er taget på produktområdet i EU-regi i de senere

år, og i højere grad matcher den digitale og teknologiske udvikling.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

3/93

Regeringen støtter, at reglerne for markedsovervågning på tværs af de har-

moniserede og de ikke-harmoniserede produktområder ensrettes, så der

sikres et ensartet højt beskyttelsesniveau og en tydelig ramme for virksom-

hederne at navigere i, uanset produkttype. Regeringen støtter målsætnin-

gen om at styrke informationen til forbrugerne om farlige produkter, og

konkret at styrke effekten af tilbagekaldelser med henblik på at beskytte

forbrugerne bedre.

Regeringen lægger stor vægt på, at niveauet af forbrugerbeskyttelse ikke

bør afhænge af, om en forbruger køber ind i en fysisk butik eller på nettet,

herunder særligt at sælgere fra tredjelande via onlinemarkedspladser ikke

kan omgå reglerne for produktsikkerhed. Forbrugeren skal kunne forvente

et ensartet højt beskyttelsesniveau i både produkter med ny teknologi og i

mere traditionelle forbrugerprodukter. Regeringen er derfor positiv over

for forslaget om, som noget nyt i produktreguleringen, at introducere spe-

cifikke forpligtelser for onlinemarkedspladser i relation til produktsikker-

hed. Regeringen finder imidlertid ikke, at forslaget er ambitiøst nok i den

forbindelse, da det med forslaget i høj grad fortsat vil være frivilligt for

onlinemarkedspladserne, hvorvidt de ønsker at tage et ansvar for, at der

ikke florerer farlige og ulovlige produkter på markedspladsen. Regeringen

lægger således vægt på, at der altid findes en aktør, der kan stilles til an-

svar.

Regeringen finder også, at det eksisterende produktsikkerhedsdirektivs

funktion som forbrugernes sikkerhedsnet skal bevares, og at det grundlæg-

gende forsigtighedsprincip også fremover skal finde anvendelse med hen-

blik på at beskytte forbrugerne. I forhold til tilføjelsen af nye aspekter i

vurderingen af produkters sikkerhed, herunder vedrørende cybersikker-

hedsrisici og risici ved produkter med kunstig intelligens, skal der sikres

overensstemmelse med øvrige relevante EU-retsakter og tiltag med henblik

på at undgå overlap og uoverensstemmelser.

I forhold til de samlet set ganske mange nye forpligtelser, som de erhvervs-

drivende pålægges med forslaget, lægger regeringen stor vægt på, at de

forpligtelser, erhvervslivet og myndigheder pålægges, står mål med gevin-

sterne ift. den forøgede forbrugersikkerhed, mens regeringens også lægger

vægt på, at de nye sanktionsbestemmelser ikke unødigt fratager medlems-

staterne juridiske kompetencer.

Der er afholdt 10 møder i Rådets arbejdsgruppe under det slovenske for-

mandskab i 2021. Der er planlagt 8 møder i Rådets arbejdsgruppe under det

franske formandskab i 2022. Den uformelle gennemgang af forslaget er af-

sluttet, men der foreligger endnu ikke noget kompromisforslag fra formand-

skabet.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

4/93

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO). IMCO har d. 10. december udgivet en forelø-

big rapport (2021/0170(COD)).

Baggrund

Det generelle produktsikkerhedsdirektiv (GPSD) udgør den juridiske ramme

for produktsikkerheden på det ikke-harmoniserede produktområde for

ikke-fødevareprodukter,

og fungerer som et ”sikkerhedsnet” for forbru-

gerne, som skal sikre, at der ikke markedsføres farlige produkter i EU.

Selvom GPSD overordnet har bidraget væsentligt til at sikre et højt niveau

af forbrugersikkerhed og et velfungerende indre marked for produkter, er

der imidlertid stadig for mange usikre produkter, der kommer i hænderne

på europæiske forbrugere. Det skyldes blandt andet, at GPSD er fra 2001

og derfor ikke tager højde for de markante udviklinger, der har været siden

da. For det første fordi fremkomsten af produkter med nye teknologier, som

eksempelvis kunstig intelligens, udfordrer GPSD’ens definitioner og an-

vendelighed. For det andet på grund af væksten i onlinehandel og udviklin-

gen af nye forretningsmodeller og nye typer af økonomiske operatører som

eksempelvis onlinemarkedspladser. Kommissionens undersøgelser viser,

at andelen af produkter, der importeres direkte af europæiske forbrugere fra

sælgere uden for EU, herunder via onlinemarkedspladser, fortsat vokser.

Kommissionen konkluderer, at de frivillige tiltag, som hidtil har skullet bi-

drage til at højne produktsikkerheden på disse markedspladser, kun har haft

begrænset effekt.

Kommissionen vurderer desuden, at processen for tilbagekaldelser af farlige

produkter, der allerede er blevet solgt til europæiske forbrugere, ikke fungerer

tilstrækkeligt effektivt og ensartet på tværs af medlemslandene. Det betyder,

at forbrugerne i for høj grad bliver ved med at anvende farlige produkter og

dermed udsættes for risici, også efter at produkterne er kaldt tilbage.

Endvidere mangler der sammenhæng og overensstemmelse mellem GPSD

og de gældende regler om markedsovervågning (forordning (EU)

2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverens-

stemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr.

765/2008 og (EU) nr. 305/2011) på det harmoniserede produktområde,

hvilket udgør en barriere både for virksomhederne og de ansvarlige natio-

nale myndigheder. I 2019 blev der vedtaget en revision af forordning 765 i

form af en ny forordning om markedsovervågning (2019/1020), som trådte

i kraft 16. juli 2021. Med denne forordning har myndighederne bl.a. fået en

række nye beføjelser særligt rettet mod e-handel, herunder retten til at ud-

føre kontrol ved brug af skjult identitet og muligheden for at blokere for

adgangen til onlinegrænseflader, der vedbliver at markedsføre farlige pro-

dukter.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

5/93

Endelig vurderer Kommissionen, at de gældende regler vedrørende produk-

ter, der kan forveksles med fødevarer, som er fastsat i et særskilt direktiv

(87/357/EØF), bliver fortolket individuelt og dermed anvendt meget uens-

artet på tværs af medlemslandene. Der er derfor et behov for at mindske

den juridiske kompleksitet og skabe større klarhed og ensartethed på om-

rådet.

Kommissionen har den 30. juni 2021 fremsendt et forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om generel produktsikkerhed KOM (2021)

346. Forslaget er oversendt til Rådet den 9. august 2021 i dansk sprogver-

sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 294, TEUF. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Det overordnede formål med Kommissionens forslag til en ny forordning

om produktsikkerhed i almindelighed er at styrke forbrugersikkerheden i

EU ved at opdatere og modernisere den generelle juridiske ramme for sik-

kerheden i ikke-fødevareprodukter, så den også fremover udgør et stærkt

sikkerhedsnet for forbrugerne og bidrager til et velfungerende indre marked

med fair konkurrencevilkår. Med det afsæt skal forslaget:

•

Sikre at produktsikkerhedsforordningen kan håndtere sikkerheden

og relevante risici i alle ikke-harmoniserede produkter, herunder

også sikkerhedsrisici relateret til nye teknologier. Målet er ikke at

regulere alle risici forbundet med nye teknologier, men alene de ri-

sici der vedrører forbrugernes sikkerhed og sundhed.

Tage højde for de udfordringer, som følger af e-handel. Produktsik-

kerheden skal være på plads, uanset hvordan forsyningskæden er

indrettet. Reglerne for nye online forretningsmodeller skal tydelig-

gøres, og betingelserne for kontrol med produkter fra tredjelande

skal styrkes til fordel for både forbrugere og virksomheder.

Styrke effekten af tilbagekaldelser med henblik på at holde farlige

produkter væk fra forbrugerne.

Styrke håndhævelsen via bedre markedsovervågning. Herunder

ensrette rammen for markedsovervågning af de ikke-harmoniserede

produkter med den harmoniserede produktlovgivning, især mar-

kedsovervågningsforordningen (2019/1020), for at skabe ensartede

vilkår for produkter og virksomheder.

Sikre en mere ensartet håndtering i EU af sikkerhedsrisici relateret til

produkter, der kan forveksles med fødevarer.

•

Der er generelt tale om en omfattende revision og modernisering, hvor det

eksisterende direktiv fra 2001 i høj grad tilpasses New Legislative

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

6/93

Framework (NLF), der er den overordnede ramme, der gælder for den har-

moniserede produktlovgivning. Den følgende gennemgang fokuserer på de

centrale elementer og ændringer i forhold til i dag.

Forordningens genstand og anvendelsesområde (artikel 1-2)

Forordningen fastsætter regler for forbrugerprodukter, der er bragt i om-

sætning i EU, uanset om de er nye, brugte, reparerede eller istandsatte.

Forordningen finder anvendelse på produkter, som ikke er omfattet af an-

den EU-lovgivning, der regulerer samme mål som denne forordning.

En række af forordningens bestemmelser gælder dog også for produkter

omfattet af EU-harmoniseringslovgivning. Det inkluderer: Nye forpligtel-

ser for erhvervsdrivende i tilfælde af fjernsalg og produktrelaterede ulykker

(Kap. III, sektion 2), særlige forpligtelser for onlinemarkedspladser (Kap.

IV), bestemmelser om Safety Gate-systemet til udveksling af information

om farlige produkter (Kap VI) og bestemmelser om forbrugernes ret til in-

formation og kompensation, herunder nye krav og forpligtelser vedrørende

tilbagekaldelser (Kap. VIII).

Forordningen finder ikke anvendelse på medicinske produkter, fødevarer,

foder, planter, plantebeskyttelsesmidler, dyr og animalske biprodukter

samt transportmidler, som betjenes i forbindelse med en tjenesteydelse, der

leveres til forbrugeren.

Artikel 1-7

Der indføres en række nye og ændrede definitioner samt flere definitioner,

der er anvendt i anden lovgivning.

Følgende definitioner er i overensstemmelse med definitionerne i markeds-

overvågningsforordningen (EU 2019/1020): Alvorlig risiko, gøre tilgæn-

gelig på markedet, bringe i omsætning, fabrikant, bemyndiget repræsen-

tant, importør, distributør, udbyder af distributionstjenester, erhvervsdri-

vende, onlinegrænseflade, slutbruger, markedsovervågning, tilbagekal-

delse og tilbagetrækning.

Definitionerne vedrørende standarder henviser til definitionerne i standar-

diseringsforordningen (forordning (EU) Nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012

om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF

og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF,

94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,

2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning

87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.

1673/2006/EF).

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

7/93

I definitionen af

’produkt’

er det gjort eksplicit, at et produkt kan stå alene

eller være forbundet med andre elementer. Begrebet omfatter brugte, repa-

rerede og istandsatte produkter. I definitionen af

’sikkert produkt’

indgår

ikke længere en oplistning af eksempler på forhold, der indgår i vurderin-

gen af, hvorvidt et produkt er sikkert. Det er tilføjet, at et produkt ikke med

rimelig formodning må frembyde en risiko eller kun minimal risiko ved

misbrug af produktet.

’Onlinemarkedsplads’

er en ny definition i de generelle produktsikkerheds-

regler. Definitionen omfatter udbyderen af en formidlingsservice, der gør

det muligt for forbrugere at indgå fjernsalgsaftaler med en anden sælger

eller forbrugere om salg af produkter omfattet af forordningen.

Fjernsalg (artikel 4)

Artiklen slår, i overensstemmelse med markedsovervågningsforordningen,

fast, at produkter til salg online skal betragtes som gjort tilgængelige på

markedet, hvis de er rettet mod forbrugere i EU. Vurderingen af, hvorvidt

produkterne er rettet mod forbrugere i EU, skal tage afsæt i henholdsvis

brugen af sprog og valuta, domænenavn samt hvilke geografiske områder,

der tilbydes forsendelse til. Kriterierne er ikke udtømmende.

Sikkerhedskrav, formodning om sikkerhed og Aspekter ved vurdering af

produkters sikkerhed (artikel 5-7)

Forslaget udvider forpligtelsen til kun at bringe sikre produkter i omsæt-

ning eller gøre dem tilgængelige på EU-markedet, så den fremover gælder

alle økonomiske operatører og ikke som hidtil kun fabrikanten. Onlinemar-

kedspladser er ikke omfattet af definitionen på en erhvervsdrivende. For-

modning om sikkerhed kan opnås ved overensstemmelse med krav fastsat

i eller i henhold til relevante europæiske standarder eller ved overensstem-

melse med tilsvarende nationale krav.

Kravene til de aspekter, der skal indgå i vurderingen af overensstemmelse,

når formodningen om sikkerhed ikke finder anvendelse, er udvidet og præ-

ciseret. Produktets egenskaber, virkning på andre produkter og andre pro-

dukters virkning på produktet, der med rimelighed kan forudses, skal indgå

i vurderingen, herunder emballering, mærkning, advarsler og sikkerheds-

instruktioner. Endvidere skal vurderingen inkludere produktets udseende,

navnlig når det kan forveksles med en fødevare og dermed tage højde for

de tilfælde, som hidtil er omfattet af direktiv 87/357/EØF. Som noget nyt

skal vurderingen omfatte relevante cybersikkerhedsfunktioner, der er nød-

vendige for at beskytte produktet mod eksterne påvirkninger, herunder ond-

sindede tredjeparter, når en sådan indflydelse kan have en indvirkning på

produktets sikkerhed.

Kapitel III: Forpligtelser for erhvervsdrivende

–

sektion 1

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

8/93

Forpligtelserne i denne sektion finder ikke anvendelse for produkter, om-

fattet af EU-harmoniseringslovgivning.

Forpligtelser for fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører og

distributører (artikel 8-11)

Fabrikanter

skal sikre, at deres produkter overholder sikkerhedskravene.

De skal undersøge klager over produkter og føre registre over sådanne kla-

ger, farlige produkter og tilbagekaldelser. Fabrikanter skal sikre, at forbru-

gerne har adgang til at indgive klager, ulykker og få svar på sikkerheds-

spørgsmål, mens de skal informere distributører, importører og onlinemar-

kedspladser om problemer med sikkerheden ved deres produkter og tage

de fornødne skidt for at bringe produktet i overensstemmelse med reglerne

eller tilbagekalde eller tilbagetrække produktet.

Bemyndigede repræsentanter

kan ved skriftlig fuldmagt bemyndiges af fa-

brikanter til at udføre en række opgaver. De skal som minimum bemyndi-

ges til at måtte være i kontakt og samarbejde med markedsovervågnings-

myndighederne, udlevere dokumentation og til at informere fabrikanterne

om eventuelle uoverensstemmelser ved produktet.

Importørens

forpligtelser er baseret på fabrikantens. Importører er forplig-

tet til at sikre, at produkter er sikre og overholder sikkerhedskravene på

linje med de krav, der stilles til fabrikanten. De skal ligeledes sikre, at pro-

duktet er ledsaget af sikkerhedsinformation og brugsanvisning. Hvis im-

portører ved eller burde vide, at et produkt, de har bragt i omsætning, ikke

er i overensstemmelse med reglerne, skal de informere fabrikanten og tage

de fornødne skidt for at bringe produktet i overensstemmelse med reglerne

eller tilbagekalde eller tilbagetrække produktet. Importøren skal sikre, at

forbrugerne advares og at berørte medlemsstaters markedsovervågnings-

myndigheder meddeles via Safety Business Gate om at et produkt udgør en

risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed og om eventuelle korrige-

rende foranstaltninger.”

Distributører

er forpligtet til at sikre, at fabrikanten har påført type-, batch-

eller serienummer på produktet. De skal sikre, at

fabrikanten

har påført sit

navn og kontaktoplysninger, og at produktet er ledsaget af sikkerhedsinfor-

mation og brugsanvisning på rette sprog. Distributøren skal sikre, at

impor-

tøren

har påført sit navn og kontaktoplysninger på produktet eller på salgs-

annoncen i forbindelse med fjernsalg. Hvis distributører ved eller burde

vide, at et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne, skal de infor-

mere fabrikanten eller importøren og bringe produktet i overensstemmelse

med reglerne, tilbagetrække eller tilbagekalde produktet. Distributøren skal

sikre, at berørte medlemsstaters markedsovervågningsmyndigheder med-

deles via Safety Business Gate om at et produkt udgør en risiko for forbru-

gernes sundhed og sikkerhed.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

9/93

Tilfælde hvor fabrikantens forpligtelser gælder for andre økonomiske ope-

ratører, internt overensstemmelsessystem og samarbejde med markeds-

overvågningsmyndigheder (artikel 12-14)

Forslaget indebærer, at en person eller en juridisk person, der foretager en

væsentlig ændring af et produkt, skal betragtes som fabrikant og derved

overtager fabrikantens forpligtelser for den del af produktet, der er påvirket

af ændringen, eller af hele produktet hvis den væsentlige ændring har ind-

flydelse på produktets sikkerhed.

De økonomiske operatører forpligtes til at have interne overensstemmel-

sesprocedurer på plads, som sikrer, at de lever op til forordningens over-

ordnede sikkerhedskrav. Derudover fastsættes bestemmelser om de infor-

mationer, markedsovervågningsmyndighederne skal kunne kræve udleve-

ret fra de økonomiske operatører. Det omfatter informationer om produk-

tets risici og eventuelle korrigerende tiltag samt informationer om invol-

veringen af andre økonomiske operatører.

Ansvarlig person for produkter der bringes i omsætning på EU markedet,

information til økonomiske operatører og sporbarhed (artikel 15-17)

Kravet i markedsovervågningsforordningens artikel 4 om, at et produkt kun

må bringes i omsætning på EU-markedet, hvis der er en ansvarlig person i

EU, finder også anvendelse på produkter omfattet af denne forordning.

Navn, varemærke og kontaktoplysninger på den ansvarlige person skal

fremgå af produktet. Foruden de forpligtelser, der gælder for den ansvarlige

person i henhold til markedsovervågningsforordningen, stiller artiklen sup-

plerende krav til den ansvarlige person om at foretage stikprøver, både af

tilfældige produkter og af bestemte produkter, der vurderes at kunne udgøre

en alvorlig risiko.

Derudover forpligtes medlemsstaterne til at etablere procedurer, der ved

forespørgsel giver økonomiske operatører informationer om implemente-

ringen af denne forordning, og Kommissionen får mulighed for, via dele-

gerede retsakter, at indføre nærmere krav om sporbarhed for udvalgte pro-

dukter eller kategorier af produkter, der vurderes at udgøre en alvorlig ri-

siko.

Kapitel III: Forpligtelser for økonomiske operatører

–

sektion 2 (artikel

18-19)

I modsætning til forpligtelserne i sektion 1 gælder forpligtelserne i denne

sektion også for produkter omfattet af EU’s harmoniseringslovgivning.

Sektionen pålægger de økonomiske operatører nye forpligtelser i tilfælde

af fjernsalg og i tilfælde af produktrelaterede ulykker.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

10/93

Ved fjernsalg skal de relevante økonomiske operatører angive en række

oplysninger klart og tydeligt i det relevante produkttilbud. Ud over kon-

taktoplysninger og identifikationsinformationer skal også eventuelle ad-

varsler og sikkerhedsinformationer fremgå af tilbuddet. Ved ulykker for-

pligtes fabrikanten at notificere ulykken til myndighederne via Safety Busi-

ness Gateway, jf. artikel 25, inden for to arbejdsdage efter fabrikanten får

kendskab til hændelsen. Importører og distributører, men ikke onlinemar-

kedspladser, der får kendskab til produktrelaterede ulykker, skal informere

fabrikanten.

Specifikke forpligtelser for onlinemarkedspladser vedrørende produktsik-

kerhed (artikel 20)

Artiklen indfører en række forpligtelser for onlinemarkedspladser i relation

til produktsikkerhed. De forpligtes fx til at etablere ét kontaktpunkt for mar-

kedsovervågningsmyndighederne vedrørende produktsikkerhed, registrere

sig i Safety Gate og tage hensyn til regelmæssige oplysninger om farlige

produkter herfra ved frivillige tiltag som fx for at opdage og fjerne farlige

produkter. Desuden skal de meddele de frivilligt trufne tiltag via Safety

Gate til de myndigheder, hvis oplysninger de har handlet ud fra.

Onlinemarkedspladser skal reagere på henvendelser og påbud fra en mar-

kedsovervågningsmyndighed om at fjerne ulovlige produkter eller udstede

advarsler mod brugen af produktet inden for to arbejdsdage i det pågæl-

dende medlemsland. Med henvisning til artikel 14 i forslaget om Digital

Services Act vedrørende anmeldelses- og fjernelsesmekanismer skal onli-

nemarkedspladser reagere på notifikationer fra private vedrørende produkt-

sikkerhed uden unødigt ophold og senest inden for fem arbejdsdage.

Med henvisning til artikel 22 i forslaget om Digital Services Act om er-

hvervsdrivendes sporbarhed forpligtes onlinemarkedspladserne til, at sæl-

gerne har mulighed for at fremvise den påkrævede information, og sikre, at

informationen gøres let tilgængelig for forbrugerne. For hvert produkt, skal

der fremgå navn og kontaktoplysninger på fabrikanten eller den ansvarlige

person, hvis fabrikanten ikke er etableret i EU, information om produktty-

pen samt batch- eller serienummer eller anden identifikation, og eventuelle

advarsler og sikkerhedsinformationer om produktet på et letforståeligt

sprog som fastsat af medlemsstaten, hvor produktet gøres tilgængeligt.

Onlinemarkedspladser forpligtes til at samarbejde med markedsovervåg-

ningsmyndighederne og relevante erhvervsdrivende for at fremme tiltag for

at eliminere eller mindske risiciene vedrørende produkter tilbudt til salg via

deres tjeneste. Onlinemarkedspladser skal undgå at stille hindringer i vejen

for tilbagekaldelser, meddele markedsovervågningsmyndighederne om

trufne tiltag og udveksle oplysninger med retshåndhævende myndigheder.

Desuden skal de give adgang for markedsovervågningsmyndighedernes

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

11/93

onlineredskaber til deres grænseflader for at identificere farlige produkter

og til at udtrække relevante oplysninger (data scraping) efter anmodning.

Markedsovervågning og implementering (artikel 21-22)

Med henblik på medlemsstaternes kontrol med reglerne i produktsikker-

hedsforordningen henviser forslaget til markedsovervågningsforordningen

(2019/1020) og lægger op til, at hele markedsovervågningsforordningens

kapitel IV om tilrettelæggelse, aktiviteter og forpligtelser for markedsover-

vågningsmyndigheder og det centrale forbindelseskontor også gælder for

produktsikkerhedsforordningen. Derudover gælder bl.a. bestemmelserne

om markedsovervågningsmyndighedernes beføjelser, myndighedernes

omkostninger, markedsovervågningsforanstaltninger og fælles EU-testfa-

ciliteter.

Markedsovervågningsmyndighedernes får dermed adgang til kontrolbefø-

jelser, som de allerede har i markedsovervågningsforordningen, herunder

eksempelvis til at føre produktkontrol ved brug af skjult identitet og til at

blokere for adgangen til onlinegrænseflader, der sælger farlige produkter.

Derover kan myndighederne bede om dokumentation for, at risici ikke

overføres fra ét produkt til andre produkter, fx fordi de produceres efter

samme metode eller med de samme komponenter. Endelig kan myndighe-

derne vælge at etablere kontroller af de økonomiske operatørers interne

kvalitets- og overensstemmelsesprocedurer, jf. artikel 13.

Medlemsstaterne skal årligt afrapportere på implementeringen af denne

forordning. Indikatorerne vil blive fastsat via gennemførselsretsakter.

Safety Gate systemet til information om farlige produkter (artikel 23-24)

Forslaget viderefører det eksisterende Rapex-system til udveksling af op-

lysninger om foranstaltninger over for produkter, der udgør en risiko for

slutbrugeres sundhed og sikkerhed, men omdøber det til 'Safety Gate'.

Kravene til medlemsstaternes notifikationer og anvendelse af systemet

præciseres og myndighedernes forpligtelse til at notificere skærpes, så alle

produkter omfattet af denne forordning skal notificeres, uanset om der er

tale om en alvorlig eller en mindre alvorlig risiko. For produkter, der er

omfattet af harmoniseringslovgivning, er der kun pligt til at notificere al-

vorlige risici, mens notificering af øvrige risici er frivilligt. Fristen er 2 ar-

bejdsdage.

Safety Business Gateway, EU handling mod produkter, der udgør en alvor-

lig risiko og mæglingsordning (artikel 25-27)

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

12/93

Kommissionen pålægges at vedligeholde en web portal, der gør det muligt

for virksomhederne at indberette de påkrævede oplysninger til myndighe-

der og forbrugere, jf. artikel 8-11 og 19.

Kommissionen får mulighed for, via gennemførselsretsakter, at iværksætte

tiltag over for produkter eller grupper af produkter, der vurderes at udgøre

en alvorlig risiko, hvis der er stor uenighed mellem medlemsstaterne ved-

rørende håndteringen, eller hvis risikoen ikke kan inddæmmes af medlems-

staternes tiltag eller af andre procedurer under EU lovgivningen. Produkter,

som Kommissionen har forbudt at gøre tilgængelige i EU, må som ud-

gangspunkt ikke eksporteres til resten af verden.

Produkter, der er blevet vurderet farlige af en markedsovervågningsmyn-

dighed i ét medlemsland, skal som udgangspunkt formodes tilsvarende far-

lige af markedsovervågningsmyndigheder i andre medlemslande. I de til-

fælde, hvor et andet lands markedsovervågningsmyndighed når frem til en

anden vurdering af risikoen, kan denne bede Kommission om at gå ind i

sagen. Kommissionen skal herefter invitere alle medlemslande til at fore-

tage en evaluering af produktets risiko og komme med en anbefaling. På

den baggrund skal Kommissionen herefter afgive en vurdering af risikoni-

veauet. Medlemslandene skal tage Kommissionens vurdering til efterret-

ning. Kommissionen skal udforme retningslinjer for den praktiske imple-

mentering af denne artikel.

Forbrugersikkerhedsnetværk (artikel 28)

Artiklen lægger op til, at det eksisterende Consumer Safety Network, som

består af medlemsstater og administreres af Kommissionen bliver en del af

EU's produktoverensstemmelsesnetværk (EUPCN), der er etableret i hen-

hold til markedsovervågningsforordningen (2019/1020) med henblik på til-

strækkelig koordination af de fælles aktiviteter på tværs af harmoniserede

og ikke-harmoniserede områder.

Koordinerede håndhævelsesaktiviteter og kontrolaktioner om produktsik-

kerhed (artikel 29-30)

Forslaget viderefører muligheden for, at markedsovervågningsmyndighe-

der kan samarbejde med andre relevante myndigheder eller/og organisati-

oner om fælles aktiviteter, der kan fremme sikkerhed og forbrugerbeskyt-

telse. Kommissionen kan bidrage til disse, herunder med finansiering.

Information mellem offentlige myndigheder og forbrugere, Safety Gate

portal og Information fra økonomiske operatører til forbrugere (artikel 31-

33)

Forslaget slår fast, at myndighedernes og Kommissionens information ved-

rørende produktrelaterede risici og foranstaltninger generelt, og kun med

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

13/93

få undtagelser, skal gøres tilgængelige for offentligheden, herunder for per-

soner med handicap. Myndighederne skal sikre, at forbrugere har adgang

til at indgive klager vedrørende produktsikkerhed, markedsovervågning og

kontrolaktiviteter, og at der følges behørigt op på disse klager. Kommissi-

onen skal vedligeholde en Safety Gate portal, som skal sikre offentligheden

fri adgang til udvalgte informationer om notificerede produkter. Via en

særskilt sektion skal forbrugerne sikres mulighed for at informere Kom-

missionen om produkter, der udgør en risiko for sikkerhed og sundhed.

Kommission skal sikre behørig opfølgning på informationerne fra forbru-

gerne. Kommissionen skal via en gennemførselsretsakt sikre systemets

funktionalitet, herunder at forbrugernes information kan tilgå myndighe-

derne.

De økonomiske operatører forpligtes til at informere alle berørte forbru-

gere, som de kan identificere, direkte i tilfælde af tilbagekaldelser eller ad-

varsler. Økonomiske operatører, der indsamler persondata fra forbrugere,

skal bruge disse ved tilbagekaldelser og advarsler. Kommissionen vil ud-

arbejde en gennemførselsretsakt, der fastsætter de nærmere krav vedrø-

rende registrering af bestemte produktkategorier.

I de tilfælde, hvor alle berørte forbrugere ikke kan kontaktes direkte, skal

de økonomiske operatører udsende advarsler og beskeder via andre kanaler

med bredest mulige rækkevidde, herunder også for personer med handicap.

Meddelelser om tilbagekaldelser og ret til retsmidler (artikel 34-35)

Med henblik på at styrke effekten af tilbagekaldelser, fastsætter forslaget

en række krav til de erhvervsdrivendes skriftlige meddelelser til forbru-

gerne om tilbagekaldelser. Kommissionen skal udarbejde en gennemfør-

selsretsakt, der nærmere specificerer format, sprogkrav og indhold af med-

delelserne.

Derudover lægger forslaget op til, at den økonomiske operatør, som er an-

svarlig for tilbagekaldelsen, skal tilbyde forbrugeren kompensation for pro-

duktet. Kompensationen skal bestå af mindst én af følgende elementer: Re-

paration af produktet; ombytning til et tilsvarende produkt med mindst

samme værdi; refundering af værdien af det tilbagekaldte produkt. Repara-

tion, bortskaffelse eller destruktion af produktet udført af forbrugeren bør

kun ske, når dette er nemt og sikkert. Den økonomiske operatør skal i disse

tilfælde sikre, at forbrugeren har de relevante instruktioner eller/og de nød-

vendige reservedele eller software opdateringer. Dette vil betyde, at med-

lemsstaternes kontrolorganer får en ny opgave med håndhævelse mht. tvi-

ster imellem virksomheder og private.

Internationalt samarbejde (artikel 36)

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

14/93

Artiklen fastsætter bestemmelser om EU's samarbejde og informationsud-

veksling med tredjelande og internationale organisationer. Forslaget læg-

ger op til, at både tredjelande og ansøgerlande til EU efter nærmere aftale

kan deltage fuldt ud i Safety Gate systemet, hvis de anvender relevant EU

regulering om produktsikkerhed, herunder denne forordning i deres juris-

diktion.

Finansielle bestemmelser (artikel 37-38)

Forslaget fastslår, hvilke aktiviteter EU henholdsvis skal og kan vælge at

finansiere i relation til forordningen. De foreslåede aktiviteter samt betin-

gelserne vedrørende finansiering og kontrol af EU-midler skal ske i forlæn-

gelse af allerede gældende regler og praksis.

Erstatningsansvar (artikel 39)

Artiklen slår fast, at beslutninger truffet med afsæt i forordningen ikke skal

have indflydelse på vurderingen af ansvar i henhold til nationale regler

herom, og at forordningen ikke påvirker anvendelsen af produktansvarsdi-

rektivet (direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlems-

staternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktan-

svar).

Sanktioner (artikel 40)

Artiklen forpligter medlemsstaterne til at fastsætte sanktioner, der er effek-

tive, proportionale og afskrækkende. Medlemsstaterne skal senest tre må-

neder efter forordningens ikrafttrædelse notificere Kommissionen herom.

Samtidig fastsætter forslaget en række nærmere, ikke udtømmende, krite-

rier for medlemsstaternes udmøntning af sanktioner over for såvel er-

hvervsdrivende som onlinemarkedspladser, samt hvilke typer af overtræ-

delser, der skal udløse sanktioner. Forslaget lægger op til, at den maksimale

bødestørrelse minimum skal være fire procent af en erhvervsdrivendes år-

lige omsætning i det pågældende medlemsland. Derudover kan medlems-

staten udstede tvangsbøder med henblik på at opnå bestemte formål.

Forslaget forpligter medlemsstaterne til årligt at informere Kommissionen

om typer, størrelser og modtagere af sanktioner samt om øvrige overtræ-

delser af forordningen. Kommissionen forpligtes til at samle op i en årlig

rapport.

Udøvelse af delegerede beføjelser, komitéprocedure og evaluering (artikel

41-43)

Kommissionens beføjelser til at udstede delegerede retsakter som omtalt i

artikel 17 (3) reguleres, og der fastsættes bestemmelser om den komité, der

skal assistere Kommissionen i henhold til reglerne i Forordning (EU) Nr.

182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

15/93

hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser.

Der lægges op til, at Kommissionen skal evaluere forordningen efter fem

år med vurdering af effekten på forbrugerbeskyttelsen i forhold til konse-

kvenserne for virksomhederne, herunder især SMV’er. Medlemsstaterne

skal bidrage med relevant information til brug for evalueringen.

Ændringer til Standardiseringsforordningen (artikel 44)

Artiklen ændrer standardiseringsforordningen ((EU) Nr. 1025/2012 af 25.

oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv

89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF,

2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets be-

slutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.

1673/2006/EF), så denne fremover refererer specifikt til

–

og gælder for

produktsikkerhedsforordningen.

Ophævelser, overgangsbestemmelser og ikrafttrædelse (artikel 45-47)

Forslaget ophæver produktsikkerhedsdirektivet, GPSD (2001/95/EF) og

forvekslingsdirektivet (Rådets direktiv af 25. juni 1om indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på grund af deres

ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være

til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed (87/357/EØF)). Forslaget

slår fast, at medlemsstater ikke må forhindre, at produkter, der er bragt på

markedet før forordningens ikrafttrædelse og er i overensstemmelse med

produktsikkerhedsdirektivet, fortsat gøres tilgængelig på markedet.

Forslaget lægger op til, at forordningen træder i kraft 20 dage efter offent-

liggørelse i EU-tidende og finder anvendelse 6 måneder efter ikrafttræ-

delse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i beslutning af 25. november 2020 om håndtering af

produktsikkerhed i det indre marked udtrykt en række ønsker til revisionen af

GPSD. Parlamentet henviser i beslutningen til, at der er behov for en horison-

tal lovgivningsramme, der kan fungere som et sikkerhedsnet og forbedre for-

brugerbeskyttelsen, og opfordrer derfor Kommissionen til at indføre ensar-

tede regler for harmoniserede og ikke-harmoniserede produkter samt for pro-

dukter, der sælges henholdsvis offline og online. Europa-Parlamentet opfor-

drer desuden Kommissionen til at foreslå obligatoriske regler og pligter for

onlinemarkedspladser, herunder både proaktive og reaktive.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

16/93

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Dita Charanzová (Renew, Tjekkiet) er udpe-

get som ordfører. IMCO er den 10. december fremkommet med en foreløbig

rapport. Den foreløbige rapport indeholder en række præciseringer, tilføjelser

og rettelser.

Det foreslås, at flytte nogle bestemmelser til andre artikler i samme forord-

ning med henblik på at opnår større overensstemmelse til anden produktlov-

givning.

Det foreslås at tilføje den frie bevægelighed for varer i forordningens formål

for at understrege, at der ikke skal opstilles forhindringer for varernes frie

bevægelighed. Det foreslås ligeledes, at forordningen finder anvendelse ved

en risikobaseret tilgang under forudsætning af overholdelse af forsigtigheds-

princippet. Dette er for at understrege, at markedsovervågnings- og toldmyn-

digheder skal udføre deres opgaver ud fra en risikobaseret tilgang.

Da forordningen fastsætter kravene til forbrugerprodukter, foreslås der en æn-

dring af definitionen af produkt, således at den omfatter produkter, der med

rimelig forventning må forventes, at blive brugt af forbrugere, og ikke som

før, at et produkt blot kan anvendes af en forbruger. Produktet skal således

med rimelighed kunne forventes at blive anvendt af en forbruger.

For at tydeliggøre forskellen mellem forordningens anvendelse af standarder

i forhold til standardiseringsforordningen, foreslås det at ændre ”europæisk

standard” til ”europæisk produktsikkerhedsstandard”.

I lyset af den digitale udvikling foreslås det, at en række oplysninger kan gives

ved brug af digitale løsninger, eksempelvis ved brug af QR-kode. Dette er

oplysninger om fabrikantens, importørens eller den ansvarlige persons kon-

taktoplysninger eller produktets instruktioner eller sikkerhedsinformation. In-

struktioner og sikkerhedsinformation skal kunne leveres gratis til forbrugeren

i fysisk papirudgave.

Det foreslås at indføre forpligtelser for onlinemarkedspladser til at informere

sælgerne om skader og sikkerhedsbrister, som er anmeldt af forbrugerne. On-

linemarkedspladserne skal ligeledes informere forbrugerne om tiltag, der er

gjort mod farlige produkter og om muligheden for at blive godtgjort eller få

udbedret mangler efter EU-retten eller nationale regler. Der foreslås en ny

artikel om indførsel af

et frivilligt ”forståelsesnotat”, som onlinemarkedsplad-

ser kan indgå med markedsovervågningsmyndighederne, Kommissionen el-

ler forbrugerorganisationer. Forståelsesnotatet kan sigte efter hurtigere fjer-

nes af farlige produkter og andre tiltag, der skal sikre bedre produktsikkerhed.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

17/93

Det foreslås at fjerne markedsovervågningsmyndighedernes mulighed for at

opstille ordninger med henblik på at kontrollere de erhvervsdrivendes interne

procedurer for produktsikkerhed.

Det foreslås, at forordningen ikke skal opstille krav til typerne af overtrædel-

ser, som skal medføre straf.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at opgaven med at sikre et tilstrækkeligt niveau af

sikkerhed i produkter på det indre marked ikke kan løses af medlemsstaterne

alene, og at der er brug for at ensarte både reglerne og håndhævelsen for at

sikre et ensartet højt niveau af forbrugerbeskyttelse og ensartede vilkår for

virksomhederne.

Særligt i forhold til væksten i onlinehandel og direkte import af produkter fra

lande uden for EU, som skaber store udfordringer og er ressourcekrævende

for de enkelte medlemsstaters markedsovervågningsmyndigheder, er der

brug for effektiv koordination af indsatser og udveksling af data om farlige

produkter, som er forankret centralt og koordineret på EU-niveau.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt.

Gældende dansk ret

Det generelle produktsikkerhedsdirektiv og forvekslingsdirektivet er imple-

menteret i dansk ret ved:

•

lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning (pro-

duktloven),

•

bekendtgørelse nr. 839 af 10. juni 2020 om produktsikkerhed i almin-

delighed og koordination mellem kontrolmyndigheder

•

bekendtgørelse nr. 1103 af 12. december 2003 om sikkerhedskrav til

legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan for-

veksles med levnedsmidler.

Det fremgår eksplicit af lov om produkter og markedsovervågning, at den

finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af det nugældende gene-

relle produktsikkerhedsdirektiv. Loven danner blandt andet den overord-

nede ramme for den erhvervsdrivendes pligter, fastlægger kontrolmyndig-

hedens afgørelseskompetence m.v.

Bekendtgørelse om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mel-

lem kontrolmyndigheder fastsætter sikkerhedskravene til produkter omfat-

tet af bekendtgørelsen. De erhvervsdrivendes forpligtelser er også fastsat.

Derudover er der fastsat regler om koordination mellem kontrolmyndighe-

derne og om udveksling af oplysninger via Safety Gate/RAPEX.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

18/93

Bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund

af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnemidler, fastsætter sik-

kerhedskravene til legetøj og produkter, som kan forveksles med levneds-

midler. Derudover er der fastsat regler om markedskontrol.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En ny forordning om generel produktsikkerhed vil være direkte gældende

i dansk ret.

En vedtagelse af forslaget vil samtidig medføre behov for ændring af lov

nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning samt udste-

delse af en ny bekendtgørelse om produktsikkerhed i almindelighed og ko-

ordination mellem kontrolmyndigheder og ophævelse af bekendtgørelse

om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre

fremtræden kan forveksles med levnemidler.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser i form af øgede

udgifter til myndighedernes markedsovervågning og overholdelse af de

forpligtelser, som myndighederne får som følge af forslaget. Samlet for-

ventes øgede udgifter på 14,6 mio. kr. årligt fordelt på Sikkerhedsstyrelsen

og Miljøstyrelsen. Eksempelvis er der skærpede indrapporteringsforplig-

telser i relation til Safety Gate og detaljerede årlige indrapporteringer til

Kommissionen om sanktioner og overtrædelser. Myndighederne vil desu-

den få ekstraopgaver som følge af den foreslåede ret til kompensation for

tilbagekaldte produkter, idet der er tale om en ny ordning, som vil skulle

etableres, ligesom der vil være udgifter til administration, håndtering af

henvendelser fra forbrugere mv. Desuden giver forslaget på en række om-

råder Kommissionen mulighed for at udstede gennemførselsretsakter, der

kan fastsætte nærmere krav og kriterier, hvilket vil kunne pålægge myndig-

hederne yderligere forpligtelser.

Det fulde omfang af forslagets betydning for medlemsstaternes ressource-

forbrug vurderes ikke tilstrækkelig belyst. Dette bør derfor undersøges

nærmere, inden de statsfinansielle konsekvenser kan endeligt fastlægges.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt vil skulle

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer,

jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes overordnet at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, idet mere tydelige og ensartede regler om generel produktsik-

kerhed vil bidrage til et mere effektivt og velfungerende indre marked for

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

19/93

varer. Det vurderes at være en fordel for forbrugernes tillid til online-hand-

len, at der stilles tydeligere krav til onlinemarkedspladser og andre virk-

somheder, herunder om klar og tydelig produktinformation.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes at få positive konsekvenser for virksomhederne, at produkt-

sikkerhedsdirektivet og forvekslingsdirektivet erstattes af én ny forordning,

idet det vil reducere kompleksiteten og forskelligheden i fortolkning af reg-

lerne på tværs af EU.

Den overordnede modernisering og opdatering af rammen for generel pro-

duktsikkerhed, så denne i højere grad afspejler NLF og de øvrige produkt-

relaterede EU-tiltag, som er gennemført siden 2001, vurderes også at være

en fordel for virksomhederne. Det samme gør forslaget om, i vidt omfang,

at ensarte reglerne for produktsikkerhed og kontrollen med denne på tværs

af de harmoniserede og ikke-harmoniserede produktområder, idet det vil

blive nemmere for virksomhederne at navigere i.

Samtidig gælder det dog, at forslaget på en række punkter udvider og skær-

per kravene til de økonomiske operatører, herunder fabrikanter, bemyndi-

gede repræsentanter, importører og distributører, i forhold til de gældende

regler. Blandt de elementer, der kan pålægge erhvervslivet byrder, er udvi-

delsen af markedsovervågningsforordningens krav om en ansvarlig person

til alle forbrugerprodukter, forpligtelsen til at tilbyde forbrugerne kompen-

sation for tilbagekaldte produkter, flere registrerings-, informations- og

indberetningsforpligtelser, herunder ved fjernsalg og ulykker, og forplig-

telsen til at have et internt overensstemmelsessystem i forhold til produkt-

sikkerhed. Dertil kommer udvidelsen af de aspekter, der skal indgå i vur-

deringen af sikkerheden i produkter, bl.a. med et øget fokus på risici rela-

teret til nye teknologier.

Forslaget kan samtidig få negative økonomiske konsekvenser for de virk-

somheder, der omfattes af definitionen af en ’onlinemarkedsplads’, idet

forslaget indfører forpligtelser for disse, som ikke findes i dag. I forhold til

de forpligtelser, som onlinemarkedspladserne allerede har udsigt til at blive

pålagt som konsekvens af Digital Services Act, vurderes konsekvenserne

af de ekstra forpligtelser i dette forslag dog at være relativt begrænsede.

Kommissionen vurderer, at forordningen vil medføre byrder for virksom-

hederne i EU på ca. 1.468 mio. kr. i omstillingsomkostninger samt ca. 1.326

mio. kr. i løbende årlige udgifter. Det bemærkes, at vurderingen omfatter

samtlige EU-virksomheder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

20/93

Forslaget vurderes at have positive konsekvenser for forbrugersikkerheden,

idet det vil reducere antallet af farlige produkter, der anvendes af forbrugerne.

Forbrugernes rettigheder styrkes, herunder via retten til kompensation for far-

lige produkter, der kaldes tilbage. De skærpede forpligtelser for økonomiske

operatører og onlinemarkedspladser om information og sporbarhed i forhold

til produkter, der sælges online, vil også være til fordel for forbrugerne.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 16. august

2021.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Standard og Forbrugerrådet Tænk.

Forsikring & Pension (F&P) havde ingen bemærkninger.

Dansk Erhverv er generelt positivt stemt over for Kommissionens udkast

til forordning om generel produktsikkerhed inklusiv forsøget på at skabe

en mere effektiv proces for tilbagekaldelser og særligt det forhold, at der

med forslaget søges at skabe overensstemmelse mellem det harmoniserede

og ikke-harmoniserede produktområde. Det bør dog konkret afklares,

hvilke dele af forslaget, der finder anvendelse for de produkttyper, der sam-

tidig er omfattet af en eller flere dele af den harmoniserede lovgivning, så

der ikke opstår unødvendige byrder eller uklarheder for virksomhederne i

forhold til at opfylde de krav, der stilles i produktsikkerhedsmæssig sam-

menhæng.

Dansk Erhverv finder det nødvendigt, at onlinemarkedspladser anerkendes

som ”økonomiske aktører” og gøres ansvarlige som digitale importører på

linje med fysiske importører. Samtidig vurderes det afgørende for beskyt-

telsen af konkurrencen på det indre marked og forbrugersikkerheden, at

onlinemarkedspladser, der lader sælgere fra tredjelande få adgang til euro-

pæiske forbrugere, påtager sig samme ansvar som en importør efter pro-

duktsikkerhedslovgivningen.

Dansk Erhverv finder desuden, at de foreslåede oplysningskrav i udkastets

artikel 18 og tilsvarende for onlinemarkedspladser i udkastets artikel 20

alene bør begrænses til at gælde for salg omfattet af artikel 20 og evt. salg

fra aktører i tredjelandes selvstændige webshops. Den nuværende lovgiv-

ning for europæiske webshops indeholder, ifølge Dansk Erhverv, allerede

proportionale krav til forbrugeroplysning i købssituationen, såsom krav om

visning af advarsler og andre oplysninger afgørende for forbrugerens be-

slutning om køb af produktet.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

21/93

Dansk Industri bakker op om revisionen af det eksisterende produktsikker-

hedsdirektiv, da der er behov for en forbedring af reglerne for produktsik-

kerhed og en mere ensartet implementering på tværs af EU.

Dansk Industri finder, at det fremlagte forslag, i modsætning til det eksiste-

rende produktsikkerhedsdirektiv, har et markant udvidet anvendelsesom-

fang. Dermed vil forslaget ikke længere agerer sikkerhedsnet for et grund-

læggende niveau af produktsikkerhed for forbrugerne, men i stedet skabe

et overlap med anden gældende EU-lovgivning såsom cybersikkerhedsfor-

ordningen, reglerne for det harmoniserede produktområde og de foreslåede

bestemmelser om krav til online platforme i Digital Service Act. Dermed

skabes en større grad af juridisk usikkerhed og processer til ulempe for både

forbrugere og virksomheder. Konkret finder Dansk Industri det eksempel-

vis problematisk, at forslaget skærper kravene til de økonomiske aktører,

der sælger produkter online og til de online platforme, der gør produkterne

tilgængelige, samtidig med, at man parallelt forsøger at regulere den

samme problemstilling og ansvarliggøre de samme aktører i udkastet til

revisionen af e-handelsdirektivet, Digital Services Act.

Dansk Industri ser positivt på, at forslaget mange steder støtter sig til de

principper, der er stadfæstet i Afgørelse 768/2008/EC (NLF), men mener

samtidig, at indførsel af en række supplerende krav til eksisterende sektor-

specifik harmoniseringslovgivning er bekymrende, da det samtidig intro-

ducerer ændringer til eksisterende NLF-regulering. I stedet bør en beslut-

ning om ændring af harmoniseringslovgivning ske gennem revision af NLF

frem for indirekte i forslaget til regulering af produktsikkerhed i forbruger-

produkter.

Dansk Industri ønsker overordnet, at forordningen om produktsikkerhed

bør være en minimusforordning, der kun stiller krav til forbrugerprodukter

i det omfang, det er nødvendigt for at mindske en reel risiko for forbru-

gerne.

Dansk Industri støtter, at den danske regering arbejder for at sikre enkle

regler på området og sammenhæng mellem den rolle, den økonomiske ak-

tør har i salgstransaktionen og den tilsvarende operatørs forpligtigelser i

forhold til produktsikkerhed. Det er vigtigt, at der i arbejdet fastholdes et

fokus på, at kravene til de erhvervsdrivende er proportionale og kan diffe-

rentieres i forhold til den risikoprofil, produkterne udgør samtidig med, at

de er praktisk mulige at efterleve.

Dansk Industri bakker op om Kommissionens hensigt til at regulere pro-

dukters cybersikkerhed, men mener at dette i stedet bør ske i en horisontal

regulering, så det samme regelværk dækker alle produkter og uanset hvil-

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

22/93

ken risiko, man ønsker at beskytte sig imod. Vedr. kunstig intelligens øn-

sker DI tilsvarende, at reglerne vedr. anvendelse af kunstig intelligens alene

bør fastsættes horisontalt, og at der ikke stilles krav til dette i forordningen

om produktsikkerhed.

Dansk Industri er skeptiske over for, at standarder der giver formodning

om overensstemmelse med forordningen, behøver at skifte navn. Det anfø-

res, at begrebet ”europæiske standarder” allerede har én betydning i det

etablerede standardiseringssystem, og da der samtidig også allerede består

i hvert fald to betydninger af begrebet ”harmoniserede standarder” i EU-

regi, ønskes en forenkling af begreberne frem for yderligere forvirring.

Dansk Industri stiller spørgsmålstegn ved det foreslåede bødeniveau og

sanktionsmulighederne, da disse synes at række ud over det niveau, der

allerede gælder på det harmoniserede område i markedsovervågningsfor-

ordningen; ligesom der stilles spørgsmålstegn ved behovet for at erstatte

”presumption of conformity” med ”presumption of safety”, hvor sidst-

nævnte kan opnås alene med afsæt i nationale krav, når der ikke findes en

europæisk standard; et forhold der synes at stride mod principperne for gen-

sidig anerkendelse.

Dansk Industri mener, at overgangsperioden bør ændres til mindst 36 må-

neder, ikke mindst hvis forslagets krav til produkters cybersikkerhed opret-

holdes.

Dansk Standard støtter, at det med Kommissionens udkast fastholdes, at de

standarder godkendt under det gældende direktiv for generel produktsik-

kerhed fortsat skal være gældende under den nye forordning, og at der så-

ledes bliver en glidende overgang for virksomhederne samtidig med at for-

ordningen lægger op til, at europæiske standarder kan give virksomhederne

en formodning for overensstemmelse med lovgivningen.

Dansk Standard støtter, at standarder under forordningen kaldes europæi-

ske standarder, men finder det problematisk, at der ikke umiddelbart er fuld

overensstemmelse mellem anvendelsen af betegnelsen ”europæiske stan-

darder” i udkastet til forordningen og den tilsvarende betegnelse defineret

i Standardiseringsforordningen 1025/2012, ligesom det anbefales, at man

følger procedurerne omkring anmodning og godkendelse af standarder

fastsat i samme forordning.

Dansk Standard anfører, at det bør specificeres hvorledes tredjelande, der

samarbejder med EU gennem Safety Gate skal deltage i det europæiske

standardiseringsarbejde, hvis dette kræves, og der bør i samme ombæring

tages hensyn til reglerne for deltagelse i de europæiske standardiseringsor-

ganisationer, hvor europæiske stater er medlemmer.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

23/93

Forbrugerrådet TÆNK hilser Kommissionens forslag til forordningen vel-

komment, da der igennem de seneste år har vist sig et voksende behov for

moderniseret lovgivning i forhold til ny teknologi, markedsovervågning,

uønsket kemi og som modsvar til den stigende onlinehandel; alt sammen

nødvendige tiltag for at forhindre, at farlige produkter ender hos forbru-

gerne.

Forbrugerrådet TÆNK støtter, at forordningen fortsat skal fungere som et

sikkerhedsnet og opfange produkter og risici, der ikke er dækket af anden

lovgivning, og at der bliver ens regler for markedsovervågning på tværs af

det harmoniserede og ikke-harmoniserede område. Samtidig bifaldes det,

at der med forordningen lægges op til øget koordinering, håndhævelse og

ensartede strafbestemmelser på tværs af medlemslandene samt at forbru-

gerorganisationer fremover kan opfattes som pålidelige indberettere i for-

hold til farlige produkter.

Forbrugerrådet TÆNK finder, at forslaget indeholder visse mangler, her-

under at det bør være obligatorisk at samle ulykkesdata i en fælleseuropæ-

iske database; at hullerne i forhold til produktsikkerhed og onlinemarkeds-

pladser skal lukkes ved at give onlinemarkedspladserne de samme forplig-

tigelser som andre importører; at tilbagekaldelsesinformation altid bør of-

fentliggøres, og at risikobaseret markedskontrol ikke kan stå alene, men

fortsat bør suppleres af generel markedskontrol med tilfældige stikprøver

på alle områder for at skabe det fornødne incitament til regelefterlevelse.

Forbrugerrådet TÆNK mener desuden, at der bør arbejdes videre med for-

slagets sikkerhedskrav i relation til sammenhængen med standarderne,

hvordan de konkrete sikkerhedskrav udarbejdes samtidig med, at man sik-

rer, at de gennemførselsretsakter med specifikke sikkerhedskrav er lovgiv-

ningsmæssigt bindende og detaljerede nok til at sikre anvendelse til direkte

håndhævelse. Forbrugerne bør fortsat høres i standardiseringsarbejdet, og

for at påse dette bør Kommissionen sikre, at ANEC også fremadrettet til-

føres tilstrækkelige økonomiske ressourcer.

Forhandlingssituationen

Der er afholdt 10 møder i Rådets arbejdsgruppe under det slovenske formand-

skab i 2021. Der er planlagt otte møder i Rådets arbejdsgruppe under det fran-

ske formandskab i 2022. Den uformelle gennemgang af forslaget er afsluttet,

men der foreligger endnu ikke noget kompromisforslag fra formandskabet.

Der er generelt opbakning fra medlemsstaterne til en ny, moderniseret forord-

ning om generel produktsikkerhed, der adresserer den digitale og teknologi-

ske udvikling. Der er også opbakning til forslaget om at tilpasse forordningen

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

24/93

til markedsovervågningsforordningen og reglerne på det harmoniserede pro-

duktområde.

Regeringen forventer, at alle medlemsstater tilslutter sig forslaget til for-

ordningen efter forskellige forventede justeringer af teksten. En del lande

har fremsendt forslag til tekstmæssige ændringer. Nedenfor gennemgås de

væsentligste områder, der har været diskuteret.

Blandt medlemsstaterne er det generelt støtte til at forbedre anvendelsen af

standarder og udvide kriterierne for sikkerhedsvurderinger fx mht. cyber-

sikkerhed. Medlemsstaterne er også generelt enige om, at det er nødvendigt

at tilpasse forpligtelserne for ikke-harmoniserede produkter til dem, der

gælder for harmoniserede produkter. Flere medlemsstater har dog også ud-

trykt ønske om at undgå flere procedurer for simple produkter. Medlems-

staterne anerkender også alle betydningen af Safety Gate som et system for

udveksling af oplysninger om farlige produkter. Nogle medlemsstater un-

derstreger imidlertid, at nye notifikationsforpligtelser kan skabe en overbe-

lastning af information, der kan svække værdien af Safety Gate systemet.

Disse medlemsstater er derfor skeptiske over for bl.a. en udvidelse af an-

meldelsespligten.

Der er enighed blandt medlemsstaterne om, at i de tilfælde hvor forordnin-

gen regulerer specifikke produktsikkerhedskrav ift. onlinemarkedspladsers

forpligtelser, er det afgørende, at der er overensstemmelse til Digital Ser-

vices Act. Men der er uenighed blandt medlemsstaterne med hensyn til, om

yderligere forpligtelser, fx ift. tilbagekaldelser og forebyggelse af, at farlige

eller ulovlige produkter bringes online, bør medtages blandt onlinemar-

kedspladsernes specifikke forpligtelser. I den forbindelse har Danmark

fremhævet vigtigheden af, at onlinemarkedspladser ikke bliver en kattelem

for farlige produkter ind på det indre marked. Andre lande har modsat frem-

hævet, at de ikke ønsker pålægge erhvervsdrivende byrder, når de alene

formidler tredjeparts salg. Afklaringen af denne diskussion forventes først

at kunne foretages, når Digital Services Act betydning for forslaget endeligt

kan fastlægges.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget. Der er i høj grad brug for at få opdateret, mo-

derniseret og fremtidssikret den generelle produktsikkerhedsregulering, så

den afspejler de tiltag, der er taget på produktområdet i EU-regi i de senere

år, og i højere grad matcher den digitale og teknologiske udvikling.

Regeringen støtter, at reglerne for markedsovervågning på tværs af de har-

moniserede og de ikke-harmoniserede produktområder ensrettes, så der

sikres et ensartet højt beskyttelsesniveau og en tydelig ramme for virksom-

hederne at navigere i, uanset produkttype. Regeringen bakker derfor op om,

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

25/93

at markedsovervågningsforordningens bestemmelser om kontrol med pro-

dukter, herunder myndighedernes kontrolbeføjelser, også skal finde anven-

delse på det ikke-harmoniserede område. Vedrørende Safety Gate (tidligere

Rapex) støtter regeringen videreførelsen af det fælles EU-system til ud-

veksling af oplysninger om farlige produkter med henblik på at fastholde

en mere ensartet datakvalitet og målet om at tydeliggørerelationen til det

fælles informations- og kommunikationssystem (ICSMS) under markeds-

overvågningsforordningen. Det vil i den forbindelse være centralt, at Kom-

missionen prioriterer den lovede udvikling og samtænkning af de forskel-

lige indrapporteringssystemer.

Regeringen støtter målsætningen om at styrke informationen til forbru-

gerne om farlige produkter, og konkret at styrke effekten af tilbagekaldelser

med henblik på at beskytte forbrugerne bedre. I forhold til forslaget om at

forpligte de relevante virksomheder til at betale forbrugerne kompensation

for tilbagekaldte produkter, bakker regeringen op om intentionen, men vur-

derer samtidig, at der er flere uafklarede spørgsmål, eksempelvis i forhold

til mulighederne for reparation. Samtidig er der tale om et nyt og ekstra

niveau af beskyttelse, der ligger ud over de eksisterende rettigheder i hen-

hold til den køberetlige regulering, og som derfor uundgåeligt vil påføre

både myndigheder og virksomheder yderligere omkostningerne. Der er

derfor brug for nærmere afklaring og præciseringer.

Regeringen lægger stor vægt på, at niveauet af forbrugerbeskyttelse ikke

bør afhænge af, om en forbruger køber ind i en fysisk butik eller online,

herunder særligt at sælgere fra tredjelande via onlinemarkedspladser ikke

kan omgå reglerne for produktsikkerhed. I den forbindelse er det positivt,

at forslaget sætter særligt fokus på fjernsalg, og ikke mindst at forslaget

pålægger onlinemarkedspladser specifikke forpligtelser i forhold til pro-

duktsikkerhed, som skal komplementere de mere generelle forpligtelser,

onlinemarkedspladserne pålægges i regi af Digital Services Act. Det er

hensigtsmæssigt, at denne beskyttelse finder anvendelse for både produk-

ter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, og øvrige produkter

omfattet af produktsikkerhedsforordningen.

Regeringen mener imidlertid ikke, at Kommissionens forslag er ambitiøst

nok i den forbindelse. Regeringen bakker op om, at onlinemarkedsplad-

serne skal reagere på notifikationer om farlige produkter inden for nærmere

fastsatte ambitiøse tidsfrister, tilmelde sig Safety Gate og sikre, at en række

oplysninger fra sælgerne om produktet gøres nemt tilgængelige for forbru-

gerne. Men regeringen konstaterer samtidig, at det med forslaget i høj grad

fortsat vil være frivilligt for onlinemarkedspladserne, hvorvidt de ønsker at

tage et ansvar for, at der ikke florerer farlige og ulovlige produkter på mar-

kedspladsen. Regeringen lægger således vægt på, at der altid findes en ak-

tør, der kan stilles til ansvar.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

26/93

Regeringen vil dog overordnet fokusere på, at der

–

i forlængelse af en

ambitiøs Digital Services Act (der endnu ikke er vedtaget)

–

fastsættes

mere tydelige, herunder også proaktive, forpligtelser for onlinemarkeds-

pladserne i relation til produktsikkerhed, som matcher deres centrale rolle

i produktforsyningskæden.

Regeringen mener, at det eksisterende produktsikkerhedsdirektivs funktion

som forbrugernes sikkerhedsnet skal bevares, og at det grundlæggende for-

sigtighedsprincip også fremover skal finde anvendelse med henblik på at

beskytte forbrugerne. Regeringen bakker også op om, at det gøres mere

tydeligt, hvilke aspekter, der skal indgå i vurderingen af et produkts sikker-

hed ved fraværet af relevante standarder, og at potentielle risici relateret til

nye teknologier er omfattet. Det er i denne forbindelse centralt, at med-

lemsstaternes muligheder for at fastsætte regler uden for det harmoniserede

område ikke begrænses, således at danske regler og standarder, der sætter

højere sikkerhedskrav end de europæiske, kan opretholdes. For så vidt an-

går de foreslåede ændringer til standardiseringsforordningen, er der behov

for en nærmere afklaring af, hvad disse ændringer konkrete indebærer, li-

gesom sammenhængen mellem forordningens sikkerhedskrav og standar-

der bør tydeliggøres.

Regeringen noterer, at forslaget lægger op til at tildele Kommissionen en

række nye beføjelser, herunder til at udstede gennemførselsretsakter med

henblik på at fastsætte nærmere krav, kriterier, risikovurderinger mv. Mens

dette kan være relevant på visse områder, vurderer regeringen, at medlems-

staternes indflydelse flere steder begrænses væsentligt, herunder i forhold

til at gennemføre foranstaltninger og foretage risikovurderinger, der også

tager højde for eventuelle kulturelle, klimamæssige mv. forhold, der kan

påvirke et produkts risiko. Hvor det kan vurderes relevant i visse akutte

sammenhænge henset til forbrugerens sikkerhed, finder regeringen at

Kommissionens beføjelser til at udstede direkte gældende retsakter bør be-

grænses til tilfælde, hvor produktsikkerheden udfordres på tværs af lande-

grænser og med behørig inddragelse af nationale eksperter. Det vurderes

samtidig, at flere af de foreslåede gennemførselsretsakter vil kunne påføre

yderligere byrder for virksomheder og myndigheder.

Særligt i forhold til sanktioner, som historisk er medlemsstaternes kompe-

tence, vurderes det, at de meget detaljerede bestemmelser og kriterier for

fastlæggelse af bødesanktioner, afrapporteringer mv., udfordrer det traditi-

onelle hensyn til medlemsstaternes respektive juridiske systemer og even-

tuelt også subsidiaritetsprincippet, samtidig med at det strider mod gæl-

dende praksis på produktområdet, herunder i markedsovervågningsforord-

ningen, hvilket i sig selv er uhensigtsmæssigt i lyset af målet om ensretning.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

27/93

Regeringen lægger derfor vægt på, at de nye sanktionsbestemmelser ikke

unødigt fratager medlemsstaterne juridiske kompetencer.

I forhold til de samlet set ganske mange nye forpligtelser, som de erhvervs-

drivende pålægges med forslaget, lægger regeringen stor vægt på, at de for-

pligtelser, erhvervslivet og myndigheder pålægges, står mål med gevin-

sterne ift. den forøgede forbrugersikkerhed.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6.

september 2021.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

28/93

Sager til forhandlingsoplæg

Kommissionens forslag til forordning om udenlandske subsidier, der

fordrejer det indre marked (KOM (2021) 223)

Opdateret notat

–

ændringer ift. grund og nærhedsnotatet oversendt til

FEU den 22. juni 2021 er markeret med streg i venstre margen.

Resumé

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) fremsatte den 5. maj 2021

et forslag til en forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det in-

dre marked (KOM (2021) 223). Formålet med forslaget er at skabe et nyt

værktøj, som komplementerer eksisterende regulering og kan håndtere

konkurrencefordrejning på det indre marked forårsaget af udenlandske

subsidier ydet af tredjelande.

Forslaget lægger op til, at der indføres en generel mekanisme til at gribe

ind, hvis udenlandske subsidier fordrejer konkurrencen på det indre mar-

ked, og en pligt for virksomheder til forudgående anmeldelse af udenlandske

subsidier i forbindelse med fusioner og offentlige udbud over nærmere fast-

satte tærskelværdier.

Forslaget har ikke i sig selv konsekvenser for eksisterende dansk lovgiv-

ning. En vedtagelse af forslaget forventes at få begrænsede statsfinansielle

konsekvenser gennem øgede administrative byrder for offentlige ordregi-

vere samt potentielt øgede udgifter til offentlige indkøb. Derudover forven-

tes forslaget at medføre begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, men lægger stor vægt

på, at de foreslåede instrumenter bruges til at skabe et level playing field

og ikke misbruges til protektionistiske formål. Endvidere lægger regerin-

gen vægt på, at reguleringen målrettes de udbud, hvor der er størst sand-

synlighed for eller det er forventeligt, at tredjelandssubsidier vil forvride

konkurrencen.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 5. maj 2021 forslag til forordning om uden-

landske subsidier, der fordrejer det indre marked (KOM (2021) 223).

Forslaget er oversendt til Rådet den 25. maj 2021 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering

af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion samt

artikel 207 om handelspolitik og skal behandles efter den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvali-

ficeret flertal.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

29/93

Forslaget bygger på Kommissionens hvidbog af 17. juni 2020 om lige kon-

kurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier. Hvidbogen havde

til formål at belyse grundlaget for mulig regulering, der kan være med til at

sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked. Kommissionen vurde-

rede heri, at eksisterende EU-regulering af udenlandske subsidier tildelt

virksomheder, som er aktive på det indre marked, ikke i tilstrækkelig grad

håndterer problemstillingen. Hvidbogen var således en opfølgning på EU-

institutionernes meddelelse om forbindelserne mellem EU og Kina i et stra-

tegisk perspektiv (JOIN (2019) 5 final), hvoraf det fremgik, at Kommissi-

onen inden udgangen af 2019 ville præsentere løsninger på de eksisterende

mangler i EU-lovgivningen for at imødegå de handelsforvridende virknin-

ger af udenlandsk statsligt ejerskab og statslig finansiering på det indre

marked.

Støtte ydet af EU-medlemsstaterne

er underlagt EU’s statsstøttekontrol,

mens der ikke findes nogen tilsvarende regler for støtte ydet af lande uden

for EU. Dette stiller virksomheder, der modtager udenlandske subsidier fra

tredjelande, bedre end virksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet i

EU uden subsidier. Ifølge Kommissionen har tildelingen af udenlandske

subsidier haft en konkurrencefordrejende virkning på det indre marked i de

senere år. Uanset at der fortsat generelt mangler pålidelige data vedrørende

udenlandske subsidier, så er der et stigende antal tilfælde, hvor udenland-

ske subsidier tilsyneladende har muliggjort opkøb af virksomheder i EU,

påvirket beslutninger om investeringer eller på anden måde påvirket adfær-

den hos modtagere af udenlandske subsidier på det indre marked til skade

for konkurrencen.

Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at sikre et velfungerende indre mar-

ked ved at indføre regulering af konkurrencefordrejende subsidier tildelt af

tredjelande.

Med forslaget indføres en generel mekanisme (den såkaldte ex-officio

værktøj), så Kommissionen kan gribe ind, hvis udenlandske subsidier for-

drejer konkurrencen på det indre marked. Endvidere forpligtes virksomhe-

der, der deltager i fusioner eller offentlige udbud, til forudgående at an-

melde modtagne udenlandske subsidier, hvis tærskler på henholdsvis på

500 mio. euro for fusioner og 250 mio. euro for offentlige udbud overskri-

des. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen skal tildeles enekompe-

tence til at håndhæve forordningens regler. Neden for uddybes forslagets

anvendelsesområde, de tre ”moduler”, håndhævelsesbeføjelser mv.:

Kapitel 1: Generelle bestemmelser

Forordningen vil indføre regler og procedurer for undersøgelse af udenland-

ske subsidier, som fordrejer konkurrencen på det indre marked, og til afhjælp-

ning af sådanne konkurrencefordrejninger. Fordrejninger kan opstå i forhold

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

30/93

til enhver økonomisk aktivitet, navnlig fusioner samt offentlige udbudspro-

cedurer.

Forslaget adresserer udenlandske subsidier, der er ydet til en virksomhed, der

udøver økonomisk aktivitet på det indre marked. Eksempelvis anses en virk-

somhed, som erhverver kontrol over eller fusionerer med en virksomhed, der

er etableret i Unionen, eller en virksomhed, der deltager i en offentligt ud-

budsprocedure, for at udøve økonomisk aktivitet på det indre marked.

Der vil være tale om

udenlandske subsidier,

når et tredjeland yder et finansielt

bidrag, der medfører en fordel for en virksomhed, som udøver økonomisk

aktivitet på det indre marked, og når dette bidrag retligt eller faktisk er be-

grænset til en enkelt virksomhed eller erhvervsgren eller til flere virksomhe-

der eller erhvervsgrene.

Konkurrencefordrejning

på det indre marked vil foreligge, når det er sand-

synligt, at udenlandske subsidier kan forbedre den berørte virksomheds kon-

kurrencemæssige stilling på det indre marked, og når de dermed faktisk eller

potentielt indvirker negativt på konkurrencen på det indre marked. Hvorvidt

de fordrejer konkurrencen på det indre marked fastslås på grundlag af indika-

torer, som kan omfatte:

1. Subsidiernes størrelse;

2. Subsidiernes natur;

3. Virksomhedens og det relevante markeds situation;

4. Den berørte virksomheds økonomiske aktivitetsniveau på det indre

marked;

5. Formålet og betingelserne for de udenlandske subsidier samt anven-

delsen på det indre marked.

Følgende kategorier af udenlandske subsidier vil ifølge Kommissionen med

størst sandsynlighed fordreje konkurrencen på det indre marked:

1. Udenlandske subsidier til en nødlidende virksomhed, dvs. en virk-

somhed, der uden nogen form for subsidier, sandsynligvis vil lukke

på kort eller mellemlang sigt, medmindre der foreligger en omstruk-

tureringsplan, der kan føre til langsigtet rentabilitet for virksomheden,

og som inkluderer et betydeligt bidrag fra virksomheden selv.

2. Udenlandske subsidier i form af en størrelses- og tidsmæssigt ube-

grænset garanti for virksomhedens gæld eller forpligtelser.

3. Udenlandske subsidier som direkte muliggør en fusion.

4. Udenlandske subsidier, som gør en virksomhed i stand til at afgive et

uberettiget fordelagtigt tilbud, der vil danne grundlag for tildeling af

den offentlige kontrakt til virksomheden.

Kommissionen vil, hvor det er berettiget, foretage en afvejning af de uden-

landske subsidiers negative virkninger i form af konkurrencefordrejninger i

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

31/93

forhold til deres positive indvirkninger i forhold til udviklingen af den subsi-

dierede økonomiske aktivitet. Kommissionen vil tage denne afvejning i be-

tragtning i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges af-

hjælpende foranstaltninger eller accepteres tilsagn, samt herunder hvilken ka-

rakter og omfang disse afhjælpende foranstaltninger eller tilsagn skal have.

Kommissionen kan pålægge

afhjælpende foranstaltninger

med henblik på at

afhjælpe den fordrejning af konkurrencen, som de udenlandske subsidier fak-

tisk eller potentielt har forårsaget. Virksomheden kan også tilbyde

tilsagn.

Tilsagn og afhjælpende foranstaltninger kan bestå af følgende:

1. At der gives adgang til en infrastruktur, der er erhvervet med eller

understøttet af konkurrencefordrejende udenlandske subsidier, på fair

og ikke-diskriminerende vilkår.

2. Mindskelse af kapacitet eller markedstilstedeværelse.

3. Afståelse fra bestemte investeringer.

4. Licensgivning på fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår til ak-

tiver erhvervet eller udviklet ved hjælp af udenlandske subsidier.

5. Offentliggørelse af forsknings- og udviklingsresultater.

6. Afhændelse af visse aktiver.

7. Krav om, at de deltagende virksomheder skal opløse fusionen.

8. Tilbagebetaling af de udenlandske subsidier med passende rentetil-

læg.

Kommissionen kan pålægge afrapporterings- og gennemsigtighedskrav i for-

bindelse med, at der pålægges afhjælpende foranstaltninger eller modtages

tilsagn.

Kapitel 2: Ex-officio undersøgelse af udenlandske subsidier

Forordningen indfører regler om, at Kommissionen på eget initiativ kan un-

dersøge oplysninger fra enhver kilde vedrørende påståede konkurrenceforvri-

dende udenlandske subsidier. Kommissionens sagsbehandling opdeles i to fa-

ser, således at der i første fase foretages indledende undersøgelser af, hvorvidt

der er tilstrækkelige indicier for, at en virksomhed har modtaget udenlandske

subsidier, som fordrejer konkurrencen på det indre marked. Hvis det er tilfæl-

det, vil Kommissionen foretage en tilbundsgående undersøgelse.

Kommissionen vil indhente alle oplysninger, som findes nødvendige for på

et foreløbigt grundlag at kunne vurdere, om det finansielle bidrag udgør uden-

landske subsidier, og hvorvidt disse fordrejer konkurrencen på det indre mar-

ked. Kommissionen kan i den forbindelse anmode om oplysninger og fore-

tage kontrolundersøgelser.

Hvis Kommissionen på grundlag af den indledende undersøgelse finder til-

strækkelige tegn på, at en virksomhed har modtaget udenlandske subsidier,

som fordrejer konkurrencen på det indre marked:

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

32/93

1. Træffer Kommissionen en afgørelse om at indlede en tilbundsgående

undersøgelse;

2. Underetter den berørte virksomhed, og;

3. Offentliggør en notits i Den Europæiske Union Tidende, hvori alle

interesserede parter, medlemsstaterne og det berørte tredjeland opfor-

dres til skriftligt at tilkendegive deres synspunkter inden for en fastsat

frist.

Hvis Kommissionen omvendt på baggrund af den foreløbige vurdering kon-

kluderer, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at indlede en tilbundsgå-

ende undersøgelse, enten fordi der ikke er tale om udenlandske subsidier, eller

fordi der ikke er tegn på hverken en faktisk eller potentiel fordrejning af kon-

kurrencen på det indre marked, afslutter Kommissionen den indledende un-

dersøgelse og underretter den berørte virksomhed herom.

I forbindelse med den tilbundsgående undersøgelse, foretager Kommissionen

en yderligere vurdering af de konkurrencefordrejende udenlandske subsidier,

som Kommissionen identificerede i afgørelsen om at indlede den tilbundsgå-

ende undersøgelse. Kommissionen indhenter i den forbindelse alle oplysnin-

ger, som findes nødvendige.

Hvis Kommissionen finder, at de udenlandske subsidier fordrejer konkurren-

cen på det indre marked, kan den pålægge afhjælpende foranstaltninger eller

acceptere tilsagn afgivet af virksomheden, hvis de fuldt ud og effektivt af-

hjælper fordrejningerne.

Kommissionen

gør ikke indsigelse,

hvis det konstateres, at:

1. Den foreløbige vurdering ikke kan bekræftes, eller

2. Konkurrencefordrejningen på det indre marked opvejes af subsidiets

positive indvirken på udviklingen af den subsidierede økonomiske

aktivitet.

Kommissionen kan

anmode om alle nødvendige oplysninger

fra både den be-

rørte virksomhed samt alle øvrige virksomheder og sammenslutninger af

virksomheder.

Kommissionen kan ligeledes forpligte medlemsstaterne til at levere

alle op-

lysninger, som er nødvendige

for Kommissionens undersøgelse, ligesom den

kan anmode tredjelande om at fremlægge alle nødvendige oplysninger.

Kommissionen kan også foretage de nødvendige

kontrolundersøgelser

hos

virksomheder både inden for EU og i tredjelande forudsat, at virksomheden i

tredjelandet har indvilliget heri samt at tredjelandets regering er blevet offici-

elt informeret og samtykker til inspektionen. Kommissionen kan anmode

medlemsstaterne om at foretage kontrolundersøgelser eller andre undersøgel-

sesforanstaltninger på deres eget område.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

33/93

I tilfælde af manglende samarbejde fra den berørte virksomheds side kan

Kommissionen

træffe afgørelse på baggrund af de foreliggende faktiske op-

lysninger.

Det kan have processuelle skadevirkninger for de berørte virksom-

heder, hvis de ikke samarbejder med Kommissionen, idet udfaldet af Kom-

missionens undersøgelser i så fald kan blive mindre fordelagtige for de om-

handlede virksomheder, end hvis de havde samarbejdet.

Kommissionen kan pålægge

bøder og tvangsbøder,

bl.a. hvor en virksomhed

eller en sammenslutning af virksomheder leverer ukorrekte, ufuldstændige

eller vildledende oplysninger i forbindelse med en anmodning om oplysnin-

ger, eller ikke leverer oplysningerne inden for den fastsatte frist, hvis virk-

somheden nægter at underkaste sig en kontrolundersøgelse, eller hvis virk-

somheden ikke efterkommer en afgørelse.

En sådan bøde kan ikke overstige 1 pct. af den berørte virksomheds eller sam-

menslutning af virksomheders samlede omsætning i det foregående regn-

skabsår.

Størrelsen af en tvangsbøde kan desuden ikke overstige 5 pct. af virksomhe-

dens eller sammenslutningen af virksomheders gennemsnitlige daglige sam-

lede omsætning i det foregående regnskabsår for hver arbejdsdag, fristen

overskrides, beregnet fra datoen angivet i beslutningen om tvangsbøder, indtil

der forelægger fuldstændige og korrekte oplysninger som anmodet om af

Kommissionen. Endelig kan en bøde for ikke at efterkomme en afgørelse

med tilsagn, en afgørelse med afhjælpende foranstaltninger eller en afgørelse

om foreløbige forholdsregler ikke overstige 10 pct. af den berørte virksom-

heds samlede omsætning i det foregående regnskabsår.

Kommissionen kan

tilbagekalde en afgørelse,

som er baseret på enten tilsagn

fra en virksomhed, afhjælpende foranstaltninger pålagt af Kommissionen el-

ler ikke at gøre indsigelse eller

træffe en ny afgørelse,

hvis den omhandlede

virksomhed handler i strid med sine tilsagn eller de pålagte afhjælpende for-

anstaltninger, eller hvis Kommissionens afgørelse viser sig at være baseret på

ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger.

Kapitel 3: Fusioner

Forslaget indfører regler om anmeldelsespligt til Kommissionen for store fu-

sioner. En fusion vil være anmeldelsespligtig, hvor:

1. den erhvervede virksomhed eller mindst én af de fusionerende virk-

somheder er etableret i EU og har en samlet omsætning inden for EU

på mindst 500 mio. EUR; og

2. de berørte virksomheder har modtaget en samlet finansielt bidrag fra

et tredjeland på over 50 mio. EUR inden for de seneste tre kalenderår

forud for anmeldelsen

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

34/93

Kommissionen kan desuden anmode om forudgående anmeldelse af en ikke-

anmeldelsespligtig fusion, hvis Kommissionen mistænker, at de omhandlede

virksomheder kan have modtaget udenlandske subsidier inden for de seneste

tre år forud for virksomhedssammenlægningen.

De berørte virksomheder pålægges en

stand-still forpligtelse,

således at den

anmeldte fusion ikke må gennemføres i en periode på 25 arbejdsdage fra

Kommissionen modtager en fuldstændig anmeldelse. Hvis Kommissionen in-

den for en frist på 25 arbejdsdage beslutter at indlede en tilbundsgående un-

dersøgelse, må fusionen ikke gennemføres i en periode på 90 arbejdsdage fra

indledningen af den tilbundsgående undersøgelse. Denne periode kan forlæn-

ges med 15 arbejdsdage, hvis de deltagende virksomheder tilbyder tilsagn.

Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at fusionen ikke fordrejer konkur-

rencen på det indre marked, kan fusionen herefter gennemføres.

Hvis Kommissionen ikke træffer en afgørelse om at godkende eller forbyde

fusionen inden for fristen på 90 arbejdsdage, vil sammenlægningen automa-

tisk være godkendt.

Kommissionen vil kunne påbyde en allerede gennemført fusion opløst, hvor

den finder, at fusionen fordrejer konkurrencen på det indre marked.

Kapitel 3 indeholder ligeledes regler om bøder og tvangsbøder. Kommissio-

nen kan pålægge de deltagende virksomheder bøder på op til 1 pct. af deres

samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis de afgiver urigtige el-

ler vildledende oplysninger i en anmeldelse eller som supplement hertil. En-

delig kan Kommissionen pålægge de deltagende virksomheder bøder på op

til 10 pct. af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis de

underlader at anmelde en anmeldelsespligtig fusion, gennemfører en anmel-

delsespligtig fusion eller gennemfører en anmeldt fusion, der ikke er god-

kendt af Kommissionen, eller hvor Kommissionen har truffet afgørelse om at

forbyde gennemførelsen af en fusion.

Kapitel 4: Offentlige udbudsprocedurer

Forslaget indfører en anmeldelsespligt til Kommissionen for udenlandske

subsidier modtaget i forbindelse med udbud, der overstiger 250 mio. EUR.

Vurderingen af, hvorvidt der foreligger en konkurrencefordrejning på det in-

dre marked, begrænses i lighed med fusioner til den foreliggende udbudspro-

cedure. Der tages kun højde for udenlandske subsidier, som er ydet inden for

de seneste tre kalenderår forud for anmeldelsen.

Anmeldelsespligten gælder for alle virksomheder i en tilbudsgivende sam-

menslutning af økonomiske aktører (konsortium, joint venture eller andet).

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

35/93

Deslige for underleverandører, hvis andel af kontrakten overstiger 30 pct. el-

ler hvis deres deltagelse sikrer centrale elementer i kontraktens gennemfø-

relse. Virksomheder, der ikke opfylder anmeldelsespligten, kan ikke tildeles

den udbudte kontrakt.

Kommissionen kan anmode om en anmeldelse af udenlandske finansielle bi-

drag modtaget af en virksomhed i forbindelse med en offentlig udbudsproce-

dure, uanset at tærskelværdien på 250 mio. EUR ikke er mødt, hvis den mis-

tænker, at en virksomhed kan have modtaget udenlandske subsidier inden for

de seneste tre år forud for deltagelsen i udbuddet.

Proceduren i relation til offentlige udbud vil ligesom undersøgelser efter for-

ordningens kapitel 2 og 3 være opdelt i en indledende og en tilbundsgående

fase, ligesom Kommissionen også vil have mulighed for at indhente oplys-

ninger og foretage kontrolundersøgelser. Endelig gælder reglerne i forordnin-

gens kapitel 2 om tilbagekaldelse af en afgørelse også i forhold til offentlige

udbudsprocedurer. Dog kan Kommissionen ikke kræve en allerede indgået

kontrakt opsagt.

Den indledende undersøgelse skal være afsluttet inden for en frist på 60 dage

fra Kommissionen modtager anmeldelsen. Kommissionen skal inden for

denne frist beslutte, om den vil indlede en tilbundsgående undersøgelse, samt

informere den berørte virksomhed og ordregiveren herom. Hvis Kommissio-

nen indleder en tilbundsgående undersøgelse, gælder der en frist på 200 dage

fra modtagelsen af anmeldelsen til at træffe en afgørelse. Denne frist kan un-

der ekstraordinære omstændigheder forlænges efter samråd med ordregive-

ren.

Hvis Kommissionen på baggrund af den tilbundsgående undersøgelse finder,

at den berørte virksomhed har modtaget udenlandske subsidier, som fordrejer

konkurrencen på det indre marked, træffer Kommissionen afgørelse om at

gøre tilsagn bindende, såfremt virksomheden tilbyder tilsagn. Alternativt

træffer Kommissionen afgørelse om at forbyde, at den udbudte kontrakt til-

deles den berørte virksomhed.

En udbudskontrakt kan tidligst tildeles efter udløbet af fristen for Kommissi-

onens indledende undersøgelse på 60 dage fra anmeldelsestidspunktet. Hvis

Kommissionen indleder en tilbundsgående undersøgelse, kan udbudskon-

trakten ikke tildeles den virksomhed, der er genstand for undersøgelsen, før

Kommissionen evt. har truffet afgørelse.

Hvis den berørte virksomhed i sin anmeldelse angiver urigtige eller vildle-

dende oplysninger, kan Kommissionen pålægge virksomheden en bøde på

op til 1 pct. af virksomhedens samlede omsætning. Hvis den berørte virk-

somhed undlader at anmelde subsidier, kan Kommissionen pålægge dem

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

36/93

en bøde på op til 10 pct. af virksomhedens samlede omsætning i det fore-

gående regnskabsår.

Kapitel 5: Fælles procedureregler

Forslaget indeholder en række procedureregler, som gælder generelt for

Kommissionens undersøgelser. Bl.a. gælder det, at Kommissionens beføjel-

ser til at foretage tilbundsgående undersøgelser er begrænset til en periode på

ti år beregnet fra den dato, hvor der er ydet udenlandske subsidier til den be-

rørte virksomhed.

Kapitel 6: Forbindelse til andre instrumenter

Forslaget indeholder en række bestemmelser om forbindelsen til andre instru-

menter forstået som andre bestemmelser i Traktaten, anden EU-regulering

samt andre relevante internationale aftaler.

Kapitel 7: Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Kommissionen vil blive bistået af et rådgivende udvalg som skal høres i for-

bindelse med, at Kommissionen træffer afgørelse på baggrund af tilbundsgå-

ende undersøgelser. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter på

en række tekniske og proceduremæssige detaljer i forbindelse med udbuds-

procedurer. Kommissionen kan derudover vedtage delegerede retsakter bl.a.

med henblik på, at ændre anmeldelsestærsklerne i forhold til fusioner og of-

fentlige udbudsprocedurer samt ændre fristerne for indledende undersøgelser

og tilbundsgående undersøgelser. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt

hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat.

Som overgangsordning vil forordningen finde anvendelse på udenlandske

subsidier, der er ydet i de ti år, der går forud for datoen for forordningens

anvendelse. Forordningen finder ikke anvendelse på fusioner, hvor fusions-

aftalen blev indgået, det offentlige overtagelsestilbud blev offentliggjort eller

en kontrol blev erhvervet før datoen for forordningens ikrafttrædelse. Ligele-

des finder forordningen ikke anvendelse på offentlige udbudsprocedurer, der

er indledt inden datoen for forordningens anvendelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Kommissionen vurderer, at forslagets formål ikke kan opnås alene

af medlemsstaterne, da subsidierede udenlandske virksomheders fusioner el-

ler deltagelse i udbud påvirker hele det indre marked. Kommissionen sam-

menligner forordningen med EU’s statsstøtteregler, hvor statsstøtte givet af

en medlemsstat i sin natur vil påvirke flere medlemsstater. Regeringen finder,

at forslaget stemmer overens med nærhedsprincippet.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

37/93

Gældende dansk ret

Konkurrenceregler

EU’s fusions-

og konkurrenceregler er ikke indrettet med henblik på at tage

højde for, hvorvidt virksomheder måtte have modtaget udenlandske subsi-

dier, og reglerne giver ikke Kommissionen (eller de enkelte medlemsstater)

adgang til at gribe ind og træffe afgørelse helt eller delvist på dette grund-

lag. Det samme gælder de danske fusions- og konkurrenceregler.

EU’s statsstøtteregler finder anvendelse, hvor finansiel støtte tildelt af en

medlemsstat til virksomheder fordrejer eller truer med at fordreje konkur-

rencen på det indre marked. EU’s statsstøtteregler finder imidlertid ikke

anvendelse på finansiel støtte tildelt af myndigheder uden for EU til virk-

somheder i EU. Det samme gælder de danske regler om konkurrencefor-

drejende, offentlig støtte.

Screening af udenlandske investeringer mv.

Efter Investeringsscreeningsloven (Lov nr. 842 af 1. maj 2021 om screening

af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark) screenes uden-

landske investeringer og særlige økonomiske aftaler med henblik på at for-

hindre, at disse kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller of-

fentlige orden i Danmark.

Loven indeholder bestemmelser om tilladelseskrav for investeringer og ind-

gåelse af særlige økonomiske aftaler i sektorer, der vurderes som særligt føl-

somme i forhold til national sikkerhed eller offentlig orden (forsvar, dual-use,

it-sikkerhed, kritisk infrastruktur og kritisk teknologi) og en frivillig anmel-

delsesmulighed inden for andre sektorer end de særligt følsomme.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2021. Loven finder dog ikke anvendelse på

udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der er gen-

nemført eller indgået inden den 1. september 2021.

I forbindelse med vurderingen af, om en konkret investering eller særlig øko-

nomisk aftale kan medføre trusler mod national sikkerhed eller den offentlige

orden, kan Erhvervsstyrelsen i forhold til den udenlandske investor tage hen-

syn til alle relevante omstændigheder, herunder også om investor direkte eller

indirekte kontrolleres af en udenlandsk regering eller lignende gennem f.eks.

betydelig finansiering.

Den 11. oktober 2020 trådte EU-forordningen om en fælles ramme for na-

tional screening af udenlandske direkte investeringer på baggrund af nati-

onal sikkerhed og offentlig orden i kraft.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

38/93

Både investeringsscreeningsloven og EU-forordningen har et sikkerheds-

mæssigt sigte, og har således ikke til formål at håndtere markedsforvræng-

ninger på det indre marked forårsaget af udenlandske subsidier.

Offentlige udbud

De lovgivningsmæssige rammer for offentlige indkøb i EU, direktiv nr.

2014/23/EU, 2014/23/EU, 2014/25/EU, har til formål at sikre, at EU-trak-

tatens bestemmelser om et velfungerende indre marked også gælder for of-

fentlige indkøb. Det betyder blandt andet, at der skal være en gennemsigtig

udbudsproces, samt at der ikke må ske favorisering af bestemte tilbudsgi-

vere. Udbudsdirektiverne adresserer spørgsmålet om subsidier indirekte

gennem bestemmelser om, at der kan ses bort fra unormalt lave tilbud. De

offentlige ordregivere er dog ikke forpligtede til at tage imod tilbud fra

økonomiske aktører fra tredjelande, som EU ikke har internationale han-

delsforpligtelser overfor. Udbudsdirektivet er implementeret i dansk ret

ved udbudsloven.

Handelspolitik

Da EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, vil

eventuelle handelspolitiske tiltag ikke berøre gældende dansk ret.

EU har mulighed for at fremme lige konkurrencevilkår via WTO (ikke

mindst via ASCM-aftalen

), i kraft af EU's bilaterale handelsaftaler, og

gennem EU's defensive handelsinstrumenter. EU’s defensive handelsin-

strumenter finder anvendelse ved import fra tredjelande, som er subsidieret

med statsstøtte fra hjemlandet. Hvis Kommissionen kan fastslå, at der er

tale om subsidieret import, at der er sket skade på den europæiske industri,

som følge af denne import, og at indførelse af en udligningstold ikke vil

være i modstrid med EU’s interesser, kan Kommissionen indføre en udlig-

ningstold på den pågældende subsidierede varer ved import ind i EU. Hvor

EU’s defensive handelsinstrumenter adresserer subsidieret import til det

indre marked, vil det foreslåede instrument fokusere på virksomheder på

det indre marked, der drager fordel af udenlandske subsidier.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen finder direkte anvendelse i hver medlemsstat. Forslaget vil

derfor alene have begrænsede lovgivningsmæssige konsekvenser som fx

indførelse af hjemmel til at foretage kontrolundersøgelser eller andre un-

dersøgelsesforanstaltninger på vegne af Kommissionen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

WTOs Agreement on Subsidies and Countervailing Measures.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

39/93

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vil medføre begrænsede administrative byrder for offentlige or-

dregivere samt potentielt øgede priser ved de omfattede udbud.

Dog er antallet af omfattede offentlige udbud begrænset. I perioden 2017-

2020 har der været 27 danske EU-udbud (mellem 4 og 10 udbud per år)

over tærskelværdien på 250 mio. EUR ifølge Konkurrence- og Forbruger-

styrelsens udbudsdata.

Dertil kommer, at der kan være visse forsinkelsesomkostninger for de of-

fentlige udbud, da ordregiver ikke kan tildele kontrakten i de første 60 dage

efter tilbudsfristen. Der kan tilkomme yderligere forsinkelsesomkostnin-

ger, hvis den tilbudsgivende virksomhed, som ordregiver har til hensigt at

tildele kontrakten, bliver genstand for en dybdegående undersøgelse, da

kontrakten ikke kan tildeles førend Kommissionen har fuldendt undersø-

gelsen eller der er forløbet en periode på 200 dage.

Endvidere forventes antallet af anmeldelsespligtige fusioner at være be-

grænset. Eftersom Kommissionen er eneansvarlig håndhævende myndig-

hed, vil den administrative byrde i forhold til håndhævelse bestå i videres-

endelse af de fremsendte anmeldelser til Kommissionen samt at fore-

tage/bistå Kommissionen i kontrolundersøgelser.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt vil skulle

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer,

jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Økonomiske konsekvenser

Instrumentet vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, hvis unfair konkurrence på det indre marked mindskes som følge

af instrumentet. Dette vil være til gavn for danske og europæiske virksom-

heders konkurrenceevne på det indre marked og dermed for dansk og eu-

ropæisk økonomi.

En vedtagelse af forslaget kan potentielt føre til højere priser for forbru-

gerne og offentlige indkøbere. Samtidig kan det ikke udelukkes, at en ved-

tagelse af forslaget kan medføre et tab af investeringer, eksempelvis hvis

tredjelandes virksomheder vælger at lede sine investeringer væk fra EU

pga. risikoen for at blive omfattet af instrumentet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der forventes nye administrative byrder fx i form af dokumentationsom-

kostninger for de virksomheder, der deltager i offentlige udbud over tær-

skelværdierne. Der vil dog være tale om få udbud og dermed få virksom-

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

40/93

heder, der vil blive mødt med nye administrative forpligtelser. Dertil kom-

mer visse administrative omkostninger for virksomheder, som skal an-

melde fusioner, eller som i øvrigt bliver underkastet undersøgelser af Kom-

missionen, herunder med ”ex officio-redskabet”.

I forbindelse med offentlige udbud vil en indirekte konsekvens af forslaget

endvidere være, at tilbudsgivende virksomheder skal vedstå deres tilbud i

en periode, der svarer til den maksimale længde af undersøgelsesperioden

på 200 dage. Det er en længere vedståelsesfrist end, hvad er normalt i dag,

hvilket vil betyde, at virksomhederne kan få meromkostninger til reserva-

tion af de ressourcer, der er tilknyttet den udbudte opgave.

Forslaget vil kunne ramme større danske og europæiske virksomheder, hvis

de, herunder via deres datterselskaber, modtager statsstøtte fra tredjelande.

Endvidere kan det ikke udelukkes, at tredjelande som følge af EU’s regu-

lering af subsidier vil reagere ved at indføre regulering rettet mod europæ-

iske virksomheder, der opererer i tredjelandet, og som modtager statsstøtte,

selvom dette sker lovligt efter EU’s

støtteregler.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslaget har været i høring i specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og

forbrugerspørgsmål den 6. - 20. maj 2021. Der er indkommet høringssvar fra

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Maritime, Danske Rederier For-

eningen af Rådgivende Ingeniører samt Landbrug & Fødevarer.

Dansk Erhverv (DE)

støtter introduktionen af en forordning om håndtering

af konkurrenceforvridende subsidier på det indre marked fra andre lande uden

for EU, som sammen med de eksisterende handelsdefensive instrumenter skal

bidrage til at beskytte mod konkurrenceforvridning fra tredjelande. Det er

imidlertid helt afgørende, at de nye regler ikke anvendes til at blokere alle

opkøb i EU eller til generelt at skærme europæiske virksomheder fra sund

global konkurrence og sunde investeringer fra tredjelande.

støtter, at mekanismen introduceres på EU-niveau, så man undgår en for-

skelligartet implementering på tværs af medlemsstater, som man ifølge Dansk

Erhverv p.t. ser det med FDI-screening. Det skal imidlertid sikres, at det er en

effektiv procedure, som ikke resulterer i væsentlige byrder og lange sagsbe-

handlingstider i forbindelse med offentlige udbud eller investeringer i virk-

somheder i EU.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

41/93

er dog betænkelig ved det overlap, forordningen risikerer at skabe, både

internt mellem forordningens egne regler, men mindst lige så vigtigt i forhold

til bl.a. EU-fusionsforordningen (139/2004) og eksisterende regler om FDI-

screening. Et opkøb risikerer således at skulle notificeres både på baggrund

af reglerne i forordningens kap. 2 og 3, og efter reglerne i EU-fusionsforord-

ningen. Er der tale om et opkøb, der berører den offentlige orden og sikker-

hed, skal opkøbet tillige behandles efter reglerne om screeningsmekanismer

for direkte udenlandske investeringer.

Det skal sikres, at der er mest mulig transparens i Kommissionens afgørelser

og effektive klagemuligheder, da det er en vanskelig øvelse at udrede, om der

er tale om udenlandske subsidier samt at kvantificere dem.

efterspørger

en stillingtagen til, hvordan afgørelser kan påklages, og undrer sig samtidig

over, at forordningen ikke indeholder nogen bestemmelse om prøvelse ved

Domstolen med hensyn til klager over bøder eller tvangsbøder, som det ellers

ses i anden EU-lovgivning.

Det skal ifølge

også tages i betragtning, at statsstøtte kan tage mange for-

mer, og det er ikke altid, at en virksomhed er bevidst om, at en kredit eller

støtteordning må betragtes som ulovlige subsidier. Derfor skal der i ordningen

være mulighed for at finde måder at udbedre situationen i dialog med den

berørte virksomhed.

bemærker desuden, at det er væsentligt, at proceduren ikke forhindrer el-

ler afskrækker SMV’er

fra at deltage i offentlige udbud. Kommissionen bør

ligeledes have et særdeles stort fokus på, at mekanismen ikke medfører en

forværring af relationerne til vigtige samhandelspartnere. Der kan fx overve-

jes en fast-track procedure i forhold til investeringer fra tredjelande, hvor EU

allerede har handelsaftaler, der regulerer parternes statsstøtte.

Det er for

afgørende, at Kommissionen med de nye regler, ikke går læn-

gere end nødvendigt for at adressere problemet med økonomisk støtte fra

lande uden for EU. Det er ligeledes en prioritet, at de nye regler ikke bliver

disproportionalt byrdefulde for virksomheder og/eller i nogle tilfælde tilbuds-

og udbudsgiverne.

gør generelt opmærksom på, at der i lyset af Covid-19 pandemien er ud-

møntet statsstøtte til virksomheder i hele verden, og at det må tages i betragt-

ning i forbindelse med implementeringen, så sagsbehandlingen ikke drukner

i behandling af covid-19 relateret statsstøtte.

Generelt ligger det også

på sinde, at der findes løsninger på unfair kon-

kurrence i kraft af den internationale postaftale, der betyder, at der kan sendes

varer ind i EU med meget store rabatter fra bl.a. Kina.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

42/93

forbeholder sig, med henvisning til den korte høringsfrist, ret til at vende

tilbage med opfølgende bemærkninger.

Dansk Industri (DI)

hilser forslaget velkommen, og noterer med glæde, at

Kommissionen har lyttet til en række kritikpunkter.

fremhæver, at det

er positivt, at Kommissionen har øget tærskelværdierne, så det fortrinsvis

er de mest konkurrenceforvridende tilfælde, der undersøges, og at Kom-

missionen gøres til eneansvarlig håndhævende myndighed for at sikre en

ensartet implementering af reglerne på tværs af medlemslandene.

Derudover noterer

DI,

at administrative byrder umiddelbart begrænses til

virksomheder, der opererer over tærskelværdierne.

Det er således

DI’s

vurdering, at man bør støtte op om forslaget, men at

enkelte opmærksomhedspunkter bør fremlægges. Herunder nævnes først

risikoen for, at der kan opstå komplikationer, hvis undersøgelsesprocedurer

i offentlige indkøb overskrider den almene vedståelsesfrist. Dernæst frem-

hæves behovet for at indføre krav om en retskendelse forud for inspekti-

onsbesøg.

fremhæver også vigtigheden af, at forordningens catch-all-

mekanismer ikke finder uretmæssig bred anvendelse, samt vigtigheden af,

at Kommissionen etablerer klare retningslinjer for hvornår en skade vurde-

res at være godtgjort, når en impliceret part på eget initiativ tilbyder at for-

pligte sig hertil.

Danske Maritime

hilser forslaget til forordning om udenlandske subsidier

velkommen og fremhæver, at forslaget indeholder flere elementer, der imø-

dekommer den danske og den øvrige europæiske maritime industris ønsker

om et EU-instrument, der kan sikre industrien et level playing field.

Danske Maritime

bemærker dog, at forslaget på flere områder er uklart

formuleret, hvilket giver anledning til bekymring om, hvor effektivt instru-

mentet reelt vil være til at dæmme op for forvridende subsidier tildelt skibs-

bygningsindustrier i tredjelande.

Danske Maritime

fremhæver på den positive side, at Kommissionen tilsy-

neladende har valgt en model, hvor virksomheder fra tredjelande, der mod-

tager subsidier, kan blive genstand for undersøgelser, uanset om disse virk-

somheder er fysisk til stede på det indre marked eller ej (ex officio reviews).

Afgørende er, hvorvidt virksomhederne udøver økonomisk aktivitet på det

indre marked, fx bygger skibe, der importeres til EU. Derudover fremhæver

Danske Maritime,

at Kommissionen vil få tildelt eksklusiv kompetence til

at iværksætte undersøgelserne, hvilket er en fordel i den forstand, at tred-

jelandes subsidier inden for skibsbygning typisk har skadelig virkning på

de maritime industrier i flere medlemsstater.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

43/93

Forslaget har samtidig forrang for forordning 2016/1035 om skadelig pris-

sætning af skibe

–

en forordning, der først vil have virkning efter indgåelse

af en OEDC-aftale om skibsbygning (hvilket ifølge

Danske Maritime

for-

mentlig aldrig sker).

Listen over de typer af subsidier og afhjælpningsforanstaltninger (bøder),

som indgår i forordningsforslaget, synes ifølge Danske Maritime at være

ikke-udtømmende, og samtidig kan undersøgelser af eventuelle skadevirk-

ninger fra subsidier tildelt virksomheder i tredjelande iværksættes, før ska-

den får reel virkning. Det har betydning inden for den maritime industri, da

støtteprogrammer til skibsværfter og maritime udstyrsproducenter oftest

introduceres flere år før, kontrakterne om bygning af de enkelte skibe og

leveringen af udstyret indgås.

Danske Maritime

finder det positivt, at Kommissionen kan foretage for-

undersøgelser baseret på mistanke om forvridende subsidier og anvende

denne information i de efterfølgende ex officio undersøgelser af potentielle

skadevirkninger på konkurrencen for fx den europæiske skibsbygningsin-

dustri.

Forslaget til forordning indeholder ifølge Danske Martime imidlertid en

række uklarheder, hvoraf et enkelt udestående er helt afgørende for, om

forslaget kan anvendes som instrument til håndtering af skadelige subsidier

tildelt skibsværfter og udstyrsproducenter i tredjelande.

Det er uklart, hvilken relation forordningsforslaget har i forhold til WTO-

aftalen om subsidier og kompensationsforanstaltninger (ASCM)

–

en mul-

tilateral aftale, der regulerer subsidier inden for varehandel.

Danske Ma-

ritime

finder, at forordningsforslaget dermed ikke imødekommer den dan-

ske og øvrige europæiske maritime industris ønske om et EU-instrument,

der effektivt kan bruges i bestræbelserne på at imødegå forvridende ”mari-

tim” statsstøtte fra tredjelande og dermed sikre den europæiske industri et

level-playing field.

Flere bestemmelser i forordningsforslaget kræver ifølge

Danske Maritime

nærmere præcisering bl.a. i forhold til industriens rolle i iværksættelse af

en konkret undersøgelse og muligheder for at klage over Kommissionens

afgørelser i konkrete sager. Hertil lægger forslaget stor vægt på krav om

tilbagebetaling af subsidier, der yder skade på det indre marked frem for

typer af sanktioner, der mere realistisk vil kunne håndhæves over for myn-

digheder og virksomheder i lande uden for EU, herunder fx sanktioner med

fokus på begrænsninger i markedsadgang.

Danske Maritime

håber, at der

under den fælles EU-lovbehandlingsprocedure kan skabes de fornødne

præciseringer af de relevante bestemmelser i forslaget, herunder ikke

mindst i forhold til WTO’s ASCM.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

44/93

Danske Rederier

er positive over for Kommissionens initiativ omkring

håndtering af konkurrenceforvridende subsidier fra tredjelande. Det er vig-

tigt, at EU's handelspartnere i større udstrækning respekterer fælles spille-

regler og ønsket om et level playing field.

Danske Rederier

bemærker, at

man inden for den maritime transport ønsker, at der i højere grad fokuseres

på potentialet for, at man kan gribe ind over for rederier og skibe, der mod-

tager konkurrenceforvridende statsstøtte og dumper priserne i EU. Den glo-

bale konkurrence inden for skibsfarten er hård

–

og marginalerne er små.

Ifølge Danske Rederier, har mange tredjelande i dag indført strategier, som

skal fremavle en mere konkurrencedygtig shippingindustri. Metoden bag

hviler dog på statslig intervention og subsidiestrukturer. Det ønsker Danske

Rederier, at et evt. nyt europæisk forslag bør kunne håndtere.

Det samme gør sig ifølge

Danske Rederier

gældende inden for terminal-

ejerskab i EU. Her er der ligeledes aktører i tredjelande, som beviseligt er

statsstøttede

–

og som søger at konkurrere inden for EU. Her er der eksem-

pler på tredjelandeaktører, som ifm. EU-udbud afvikler bud, som ikke er

kommercielt bæredygtige og udelukkende kan fremsættes, da man har de

respektive stater i ryggen. Det er ikke en bæredygtig situation, og noget

som et evt. værktøj bør kunne håndtere.

Danske Rederier

bemærker endelig, at når man taler om støtte til tredje-

lande og maritim søtransport, snakker man ikke om niveauet af tonnagebe-

skatning eller nettolønsordninger, som i dag er en internationalt introduce-

ret erhvervspolitisk ramme. Fokus er i stedet på direkte kapitalindsprøjt-

ninger, bløde lån eller diskriminatorisk lovgivning.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

har ikke bemærkninger til forsla-

get.

Landbrug & Fødevarer

(L&F)

bemærker, at forslaget ikke har umiddelbare

konsekvenser for den danske landbrugs- og fødevareklynge.

L&F

har derfor

heller ikke specifikke bemærkninger til forslaget.

L&F

kan generelt støtte

forslaget og støtter den bredere baggrund for forslaget. Det er vigtigt, at der

kontinuerligt arbejdes for at sikre en sammenhæng på tværs af politikområ-

derne af relevans for den fælles handelspolitik og et velfungerende indre mar-

ked. Heri indgår et behov for et øget fokus på en objektiv og regelbundet re-

ciprocitet i

EU’s tilgang til konkurrenter fra tredjelande herunder de generelle

udfordringer med efterlevelse af eksisterende internationale regler om notifi-

kation af statsstøtte, som også gør sig gældende særskilt på landbrugsområ-

det.

L&F

forventer, at forslaget vil bidrage positivt til disse prioriteter.

Forhandlingssituationen

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

45/93

Det nuværende franske formandskab har lagt op til at hasteforhandle forslaget

og arbejder for at få en generel indstilling i Rådet i foråret. De foreløbige til-

kendegivelser fra de øvrige medlemsstater viser, at der er generel opbakning

til forslaget. Dog har flere lande givet udtryk for bekymringer vedrørende ud-

budsinstrumentet. Det gælder bl.a. tærskelværdierne, tidsrammerne for un-

dersøgelsesperioder, konsekvenser for offentlige udbydere og tærskler for

konsortiedeltagelse.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen anser et effektivt indre marked som et centralt redskab til at

sikre stærk konkurrenceevne, vækst og gode danske jobs. Et effektivt indre

marked indebærer, at der er lige konkurrencevilkår blandt spillerne på mar-

kedet, og at der er fair vilkår over for lønmodtagerne. Regeringen anerken-

der, at europæiske virksomheder nogle gange udfordres af unfair konkur-

rence fra udenlandsk subsidierede konkurrenter, som ikke mødes af samme

rammer for statsstøtte og subsidier, og af manglende respekt for de globale

spilleregler.

Derfor støtter regeringen generelt Kommissionens forslag til ny regulering

af udenlandske subsidier, der fordrejer konkurrencen på det indre marked.

Forslaget ses således som et nødvendigt skridt for at imødegå unfair kon-

kurrence på det indre marked og som

et vigtigt supplement til EU’s eksi-

sterende lovgivning.

Regeringen lægger stor vægt på, at de foreslåede instrumenter bruges til at

skabe et level playing field og ikke misbruges til protektionistiske formål.

Mange virksomheder med base i EU og Danmark har aktiviteter i lande uden

for EU, og de kan blive indirekte påvirket af de nye regler, såfremt tredje-

lande, hvori virksomhederne opererer, vælger at reagere på EU’s

nye instru-

ment med regulering rettet mod europæiske interesser.

Det er ligeledes vigtigt, at håndhævelsen af de kommende regler bliver

både effektiv og ensartet. Regeringen lægger derfor vægt på, at Kommissi-

onen skal være enehåndhævende myndighed. Regeringen er i denne for-

bindelse umiddelbart positiv over for de foreslåede håndhævelsesbeføjel-

ser, men finder det samtidig nødvendigt, at der er proportionalitet i forhold

til virksomhedernes retssikkerhed, samt at der sker koordination med nati-

onale ordninger, der behandler samme sag.

Regeringen arbejder i den forbindelse for, at forslaget indføres under hen-

syntagen til og uden uhensigtsmæssige overlap med anden regulering, herun-

der ved at benytte relevante aspekter og begreber fra eksisterende regulering,

så det sikres der i konkrete sager ikke træffes gensidigt modstridende afgørel-

ser efter forskellige regelsæt.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

46/93

Regeringen støtter de foreslåede tærskelværdier i forhold til anmeldelsesplig-

ten for fusioner samt udbud, der vurderes at ramme meget store virksomhe-

der, som er relevante for instrumentet.

Regeringen lægger vægt på, at reguleringen målrettes de udbud, hvor der er

størst sandsynlighed for eller det er forventeligt, at tredjelandssubsidier vil

forvride konkurrencen. Dermed sikres instrumentets effektivitet samtidig

med, at de administrative byrder begrænses. Der bør bl.a. tages højde for ram-

meaftaler og dynamiske indkøbssystemer særlige karakteristika. Disse udbud

er kendetegnet ved at samle et ofte højt antal selvstændige mindre kontrakter

med forventet omsætning betydeligt under de foreslåede tærskelværdier.

Regeringen støtter, at fusioner under tærsklerne også kan undersøges, hvis

der eksempelvis formodes at være udenlandske subsidier involveret, som ri-

sikerer at fordreje den effektive konkurrence på det indre marked. På denne

måde sikres en god balance mellem forskelligrettede hensyn i forslaget, her-

under

–

på den ene side

–

administrative byrder som følge af anmeldelsespligt

–

på den anden side

–

mulighed for en effektiv håndhævelse for at sikre

lige konkurrence på det indre marked.

Regeringen lægger vægt på, at længden af den foreslåede undersøgelsespro-

ces for udbudsprocedurer på op til 200 dage forkortes. Den lange undersøgel-

sesperiode kan medføre øgede omkostninger for de tilbudsgivende virksom-

heder, da de må vedstå deres tilbud i længere tid end, hvad er normalt i dag.

Regeringen ønsker en sund konkurrence om de offentlige opgaver og lægger

derfor vægt på, at der etableres en mulighed for at undtage udbud fra forord-

ningens regler i tilfælde, hvor der er én eller ganske få tilbudsgivere. Det kan

fx konkret have betydning, hvis der på en stor og vigtig offentlig opgave kun

viser sig at være én tilbudsgiver, der byder på opgaven. Hvis denne tilbuds-

giver endvidere er omfattet af forordningen, kan det blive potentielt blive

svært eller dyrere, at få udført opgaven.

Endelig er det vigtigt at forslagets tærskelværdier for anmeldelsespligt og

tidsfrister for undersøgelser ikke kan ændres af Kommissionen, uden at

medlemsstaterne inddrages. Regeringen arbejder derfor for, at Kommissio-

nen ikke får kompetence til at vedtage delegerede retsakter i forbindelse med

fastsættelse af tærskelværdier og tidsfrister for undersøgelserne, eller at Kom-

missionen i det mindste kun kan udøve sådanne kompetence under iagttagelse

af kravene i en gennemførelsesretsakt.

Regeringen støtter, at der indføres en overgangsordning, så forordningen kan

bruges på subsidier ydet af tredjelande før forordningen træder i kraft i de

tilfælde, hvor sådanne subsidier stadig har konkurrencefordrejende virknin-

ger på det indre marked efter forordningens ikrafttræden.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

47/93

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsno-

tat oversendt den 22. juni 2021.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

48/93

Sager til forhandlingsoplæg

Forslag om afgørelse til

etablering af 2030 programmet for ”Vejen

mod det digitale årti” (KOM (2021) 574).

Opdateret notat

–

ændringer ift. grund og nærhedsnotatet oversendt til

FEU den 12. november 2021 er markeret med streg i venstre margen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 15. september

2021 forslaget ”Etableringen af 2030 politikprogrammet: vejen mod det di-

gitale årti” (KOM (2021) 574). Med forslaget fremsætter Kommissionen en

fælles europæisk vision for digital omstilling, herunder en række målsætnin-

ger, som Kommissionen ønsker at indfri inden 2030. Forslaget indeholder tre

elementer:

1. Digitale målsætninger: 12 mål inden for digitale færdigheder, infra-

strukturer, erhvervsliv og den offentlige sektor.

2. Forvaltningsstruktur: En årlig mekanisme for samarbejde mellem

medlemslandene og EU-institutionerne for overvågning, rapporte-

ring og opfølgning på de konkrete målsætninger.

Flerlandeprojekter (’Multi Country Projects’):

Et ny investeringsin-

strument for større digitale projekter med deltagelse af minimum 3

medlemsstater, der skal pulje EU-og nationale midler, og en dertil-

hørende gennemførelsesmekanisme, et konsortium for en europæisk

digital infrastruktur (EDIC).

Regeringen støtter ambitionen om at fastlægge en fælles vision og strategisk

retning, der kan understøtte EU’s digitale omstilling.

Regeringen støtter op

om fælles europæiske målsætninger, men lægger vægt på, at der tages hen-

syn til medlemslandenes forskelligheder, således at der er fleksibilitet i ind-

frielsen af målsætningerne. Regeringen lægger vægt på en ambitiøs digital

dagsorden, hvor etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med

digital vækst, og hvor en klimaneutral og cirkulær økonomi understøttes. Re-

geringen lægger vægt på, at de konkrete målsætninger skal være resultatba-

serede, fremtidssikre og skabe reel værdi for borgere og virksomheder.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 15. september

2021 forslaget om etablering af 2030 politikprogrammet: Vejen mod det di-

gitale årti (KOM (2021) 574)

(’det digitale politikprogram’).

Med forslaget

fremsættes en fælles europæisk vision for digital omstilling, herunder de mål-

sætninger, som Kommissionen ønsker at indfri inden 2030. Forslaget er

oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 15. oktober 2021.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

49/93

Det digitale politikprogram bygger videre på Kommissionens meddelelse

”Det digitale kompas: Europas kurs i det digitale årti” (KOM (2021)118)),

der blev offentliggjort den 9. marts 2021. I meddelelsen præsenterede Kom-

missionen en plan for

EU’s fælles digitale omstilling,

og fastsatte retningen,

formålet og processen for kommende forslag vedrørende EU’s fælles digitale

vision, målsætninger samt forvaltning heraf i form af et digitalt kompas. Så-

ledes stemmer elementerne i forslaget om ”vejen til det digitale årti” overens

med meddelelsens indhold.

3. Formål og indhold

Det digitale politikprogram er et bredspektret og horisontalt forslag, som har

til formål at sikre, at EU-institutionerne og medlemslandene sammen arbejder

for at fremme, og styrke et modstandsdygtigt, menneskecentreret, demokra-

tisk og sikkert digitalt miljø i EU.

Forslaget indeholder tre hovedelementer:

1. Målsætninger for den digitale omstilling (kapitel 2) frem mod

2030, hvor Kommissionen foreslår en konkret plan for de fælles

digitale målsætninger inden for færdigheder, infrastruktur, virk-

somheder og offentlige tjenester.

2. En ny forvaltningsstruktur (kapitel 3), hvor der etableres en sa-

marbejdsmekanisme mellem EU’s

medlemslande og Kommissi-

onen om årlig rapportering og fælles indfrielse af målene. Herun-

der har medlemslandene pligt til at rapportere om eksisterende

og planlagte frekvenspolitikker.

3. Flerlandeprojekter (kapitel 4-5), der skal bistå målsætningernes

indfrielse ved at etablere store fælles digitale projekter med del-

tagelse af flere medlemslande. Det kan være igennem eksiste-

rende EU-programmer, vigtige projekter af fælleseuropæisk in-

teresse (’IPCEI’, statsstøtte) eller via et nyt instrument værende

konsortier

for europæisk digital infrastruktur (’EDIC’).

Forslaget følges af to supplerende dokumenter i form af et bilag der peger

på mulige flerlandeprojekter og et arbejdsdokument, der redegør for forsla-

gets bagvedliggende rationale, herunder hvordan EU leverer på de digitale

mål i dag.

Kapitel 2 - Digitale målsætninger (artikel 4)

Kommissionen foreslår 11 fælleseuropæiske målsætninger inden for fire ho-

vedpunkter, der skal nås inden udgangen af 2030. Målsætningerne vil tage

udgangspunkt i, hvor medlemslandene er i dag, og ikke alle mål skal være ens

på nationalt niveau:

1. En befolkning med gode digitale færdigheder og højtuddannede

fagfolk på det digitale område

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

50/93

Kommissionen fremhæver, at digitale færdigheder og kompetencer er

nøglen til at styrke

EU’s fælles samfundsmæssige robusthed, og fore-

slår at:

a) mindst 80 pct. af befolkningen i alderen 17-74 som minimum skal

have grundlæggende digitale færdigheder;

b) der inden 2030 skal være 20 millioner beskæftigede specialister

inden for informations-og kommunikationsteknologi (IKT) med

ligelig fordeling mellem kvinder og mænd.

2. Sikre, velfungerende og bæredygtige digitale infrastrukturer

Kommissionen foreslår, at:

a) alle europæiske husstande skal være forbundet til et gigabitnet, og

alle befolkede områder har 5G-dækning

b) produktion af avancerede og bæredygtige halvledere i Unionen

udgør mindst 20 pct. af den globale produktion i værdi;

c) der anvendes 10.000 meget sikre, klimaneutrale

”edge-knude-

punkter”

der sikrer adgang til datatjenester med lav latenstid uan-

set hvor virksomhederne befinder sig;

d) EU inden 2025 har sin første kvantecomputer, hvilket baner vejen

for, at EU kan være på forkant med kvantekapaciteten inden 2030.

3. Digital omstilling af erhvervslivet

Kommissionen foreslår, at:

a) mindst 75 pct. af europæiske virksomheder har indført cloudtje-

nester, big data og kunstig intelligens;

b) mere end 90 pct.

af SMV’er når som minimum et grundlæg-

gende niveau af digital intensitet;

c) EU udvider sin pipeline af innovative vækstvirksomheder og

forbedrer deres adgang til finansiering, hvilket vil resultere i en

fordobling af antallet af

såkaldte ’enhjørningevirksomheder’.

4. Digitalisering af offentlige tjenester

Kommissionen foreslår, at:

a) alle centrale offentlige tjenester skal være tilgængelige online

for Unionens borgere og virksomheder;

b) alle Unionens borgere har adgang til elektroniske patientjourna-

ler (e-journaler);

c) mindst 80 pct. af Unionens borgere bruger en digital ID-løsning

(identifikationsløsning).

Kommissionen vil inden udgangen af 2026 skulle revidere om de digitale

målsætninger fortsat lever op til ambitionerne for digital omstilling. Om nød-

vendigt vil man opdatere eller introducere nye mål. En sådan revidering og et

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

51/93

eventuelt lovforslag om tilpasning af målsætningerne skal efterfølgende vi-

derebringes til Europa-Parlamentet og Rådet.

Kapitel 3

–

Forvaltning: Overvågnings-og samarbejdsmekanismen

(artikel 5-9)

Forslaget udstikker en ny forvaltningsstruktur i form af en årlig samarbejds-

mekanisme for overvågning, rapportering og opfølgning på medlemslande-

nes digitale fremskridt. Den udmønter sig ved, at Kommissionen udarbejder

en årlig rapport om status for det digitale årti, der baseres på det eksisterende

indeks for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI)

samt med-

lemslandenes egne nationale køreplaner for det digitale årti. Hvis Kommissi-

onen vurderer, at medlemslandenes indsats er utilstrækkelig, vil de årlige rap-

porter kunne indeholde anbefalinger til medlemslandene om at iværksætte til-

tag til at bidrage til at indfri de fælles mål.

Overvågning af processen (artikel 5)

Med forslaget tildeles Kommissionen ansvar for overvågning af EU’s frem-

skridt mod indfrielsen af målsætningerne. Denne baseres på den årlige DESI

rapport, som måler medlemslandenes fremskridt i forhold til de enkelte 2030-

mål, herunder centrale resultatindikatorer (KPI’er)

for hvert mål, som Kom-

missionen får beføjelse til gennem en gennemførelsesretsakt at fastlægge,

hvilke KPI’er, der

er nødvendige for at overvåge de enkelte målsætninger.

Medlemslandene vil have pligt til at oplyse Kommissionen om relevante sta-

tistikker og data til brug for overvågning, herunder information vedrørende

frekvenstilgængelighed. Sker dette ikke vil Kommissionen indsamle data på

anden vis.

Rapport om status over det digitale årti (artikel 6)

Kommissionen vil årligt fremlægge en rapport om status over det digitale

årti for Europa-Parlamentet og Rådet. Den vil indeholde en evaluering af

fremskridt for indfrielse af 2030-målsætningenre baseret på DESI og med-

lemslandenes nationale køreplaner. Kommissionen vil på baggrund af rap-

porten kunne anbefale, at medlemslandene træffer en række tiltag på de

områder, hvor de vurderes at være utilstrækkelige. Anbefalingerne kan

vedrøre medlemsstaternes justeringer af ambitionsniveau samt eksiste-

rende og planlagte politikker. Den årlige rapport bør indgå i det europæiske

semester, og indeholde aspekter fra arbejdet med de nationale genopret-

ningsplaner under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Nationale strategiske køreplaner for det digitale årti (artikel 7)

Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund er en årlig analyse foretaget af Kom-

mission der måler medlemslandenes digitale indsats. Danmark var i 2021 det mest digitaliserede

land i EU, og har siden 2015 ligget i top 4 over digitaliserede lande.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

52/93

Medlemslandene skal senest seks til tolv måneder inden Kommissionens

rapport udarbejde og indsende nationale strategiske køreplaner for det di-

gitale årti. Disse skal indeholde en redegørelse for medlemslandenes gen-

nemførte, vedtagne og planlagte politikker og tiltag der bidrager til indfri-

elsen af 2030 målsætningerne, og kan indeholde forslag til flerlandeprojek-

ter. Herunder skal følgende kriterier være opfyldt:

direkte gældende EU eller national lovgivning er trådt i kraft;

medlemslandene har påtaget sig at implementere en eller flere af de

fremsatte politiske tiltag eller initiativer;

finansielle og/eller menneskelige ressourcer er blevet tildelt, herun-

der vurdering af relevante investeringskilder

frekvensressourcer er blevet tildelt eller forventes at tildeles af de

relevante nationale myndigheder; og

medlemslandenes politiske tiltag og initiativer udgør væsentlige ka-

talysatorer for indfrielsen af 2030 målsætningerne.

Årligt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne (artikel 8)

Den årlige samarbejdsmekanisme dækker over medlemslandenes nationale

strategiske køreplaner og Kommissionens årlige afrapportering. Den gør det

muligt for Kommissionen og et eller flere medlemslande at påtage sig fælles

forpligtelser i forhold til målsætningerne, herunder ved at etablere flerlande-

projekter. Det kan være ved at kombinere EU-initiativer med relevante nati-

onale tiltag, og identificeringen af løsningstiltag ved manglende fremskridt.

Henstillinger (artikel 9)

Med forslaget forpligter medlemslandene sig til at justere deres nationale

køreplaner, såfremt Kommissionen anbefaler dette i den årlige rapport for

det digitale årti. Hvis medlemslandene ikke gennemfører passende tilpas-

ninger af deres nationale køreplaner, og ikke kommer med en tilstrækkelig

forklaring herfor, kan Kommissionen vedtage særskilte henstillinger til

medlemslandene. Dette betyder at Rådet og Europa-Parlamentet orienteres,

og at det pågældende medlemsland inden for tre måneder skal fremkomme

med en plan for, hvordan den nationale køreplan tilpasses.

Såfremt det pågældende medlemsland ikke mener, at en tilpasning af den

nationale strategiske køreplan er nødvendig, har denne pligt til at give

Kommissionen en skriftlig begrundelse herfor samt offentliggøre begrun-

delsen inden for tre måneder. Kommissionens særskilte henstillinger vil

skulle komplementere de seneste landespecifikke anbefalinger fra det eu-

ropæiske semester. Kommissionens henstillinger vil ikke være juridiske

bindende, og vil samtidig være af en mere teknisk og specifik karakter end

de landespecifikke anbefalinger fra det europæiske semester.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

53/93

Samarbejde (artikel 10)

Kommissionen og medlemslandene skal indgå i tæt samarbejde med hen-

blik på implementering af forpligtelserne deri. Medlemslandene kan derfor

altid indgå i dialog med Kommissionen og andre medlemslande om det

digitale politikprogram. Kommissionen har her pligt til at yde den fornødne

tekniske assistance og ekspertise nødvendig for udveksling af information

og best-practice.

Høring af interessenter (artikel 11)

Som led i indsamling af data og formulering af anbefalinger, skal Kommis-

sionen og medlemslandene indgå i tæt samarbejde med såvel private som

offentlige interessenter og arbejdsmarkedets parter.

Kapitel 4

–

Ramme for flerlandeprojekter (artikel 12-14)

Det digitale politikprogram giver Kommissionen mulighed for i samarbejde

med medlemslandene at iværksætte flerlandeprojekter, der har til formål at

bidrage til EU’s digitale omstilling

og øge konkurrenceevnen på kritiske om-

råder. Flerlandeprojekter skal involvere mindst tre medlemslande og er un-

derlagt gældende EU-og national lovgivning.

Der lægges op til, at Kommissionen påtager sig rollen som accelerator for

projekterne. Kommissionen har således beføjelse til at vedtage anbefalinger

om at medlemslande iværksætter sådanne projekter, invitere medlemslande

til at indgå i dem eller til enten selv at iværksætte eller deltage i et flerlande-

projekt som en fælles forpligtelse.

I bilaget til den årlige status over det digitale årti skal der fremgå, hvilke stra-

tegiske principper og prioriteter, der er forbundet med implementeringen af

flerlandeprojekter. Implementeringen kan ske gennem en række forskellige

mekanismer, herunder fælles forpligtelser, EU-agenturer, et konsortium for

en europæisk digital infrastruktur (EDIC), selvstændigt af de pågældende

medlemslande eller i form af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse

(IPCEI).

Bilaget til Kommissionens årlige rapport skal ligeledes indeholde en frem-

skridtsrapport på de projekter, der allerede er valgt til implementering. I prin-

cippet kan alle typer af EU-programmer og investeringsordninger bistå gen-

nemførelsen af et flerlandeprojekt. Andre enheder, såvel offentlige som pri-

vate, kan ligeledes bistå i dette henseende.

Kapitel 5

–

Konsortium for en europæisk digital infrastruktur (EDIC)

(artikel 15-23)

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

54/93

Kommissionen forudser, at ikke alle flerlandeprojekter vil kunne implemen-

teres ved brug af eksisterende gennemførelsesmekanismer. Med forslaget gi-

ves der derfor mulighed for oprettelse af europæiske konsortier for digital

infrastruktur (EDIC), som ville kunne etableres efter anmodning fra et eller

flere medlemslande.

Medlemmer der yder finansielle eller ikke-finansielle bidrag vil have stem-

meret i konsortierne, mens andre lande og aktører kan være observatører. Et

EDIC kan være åbent for deltagelse for andre enheder end medlemsstater,

herunder internationale organisationer og private enheder. Et EDIC har status

som juridisk person og skal derfor betragtes som selvstændig ansøger ved an-

søgning til EU-bevillinger, og kan herved selv stifte gæld. Et EDIC skal være

registreret i EU.

Oprettelse af et EDIC kan ske på opfordring fra et eller flere medlemslande

til Kommissionen, og vil bestå af en deltagerforsamling udgjort af medlems-

landene og Kommissionen, hvor Kommissionen har fuldt ansvar for beslut-

nings- og budgetvedtagelse.

Det fremsættes i øvrigt, at forvaltning af et EDIC skal baseres på EU-lovgiv-

ning, og i særdeleshed det digitale politikprogram. Hvis det ikke eller kun

delvist dækkes af EU-lovgivning, kan forvaltningen baseres på national lov-

givning i det medlemsland, hvor det pågældende EDIC har hjemsted. Ved

afvikling af et EDIC kan dets tidligere aktiviteter overføres til andre retslige

enheder.

Kommissionen fremhæver i det medfølgende arbejdspapir konkret fælleseu-

ropæiske dataområder, som er tekniske og administrative økosystemer for de-

ling af og adgang til data, samt den europæiske blockchain infrastruktur, som

potentielle EDIC.

Kapitel 6

–

Afsluttende bestemmelser (artikel 24-26)

Afslutningsvis fremsætter forslaget, at medlemslandene har pligt til på Kom-

missionens befaling at fremkomme med al fornøden information, der mulig-

gør at sidstnævnte kan udføre sine opgaver i henhold til denne afgørelse. I

dette henseende assisteres Kommissionen af en kommunikationskomité. Af-

gørelsen træder i kraft på den tyvende dag for offentliggørelse i Den Euro-

pæiske Unions Tidende

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

55/93

Forslaget vedrører et område med delt kompetence og vurderes at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen understreger, at den digitale omstilling relaterer sig til alle

politiske områder og derfor kræver en fælles og tværgående indsats, herun-

der inddragelsen af medlemslandene på tværs af grænser. Kommissionen

påpeger, at udfordringerne forbundet med indfrielsen af 2030-målsætnin-

gerne vil kræve hurtig og koordineret handling på EU-niveau. Dette skal

bidrage til, at Kommissionen og medlemslandene i fællesskab når forsla-

gets fremsatte mål for derved at begrænse eller helt undgå suboptimale na-

tionale tiltag og fragmentering af indsatser medlemslandene iblandt.

6. Gældende dansk ret

Da medlemslandene som udgangspunkt selv er ansvarlige for formulering

og implementering af politikker og tiltag, der har til formål at indfri mål-

sætninger i overensstemmelse med relevant national lovgivning, vurderes

det ikke, at forslagets indhold har indvirkning på eksisterende dansk ret.

Dette er dog under endelig afdækning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget kommer i form af en afgørelse, med hjemmel i artikel 173 (3) i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), om EU-

industriens konkurrenceevne. Det skal ikke indarbejdes i national lovgiv-

ning og forventes derfor ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

Den foreslåede forvaltningsstruktur i form af en overvågnings-og samar-

bejdsmekanisme mellem medlemslande og Kommissionen bliver derfor juri-

disk bindende, mens opfyldelsen af målene skal finde sted på nationalt plan.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den foreslåede forvaltningsstruktur vil medføre visse statsfinansielle om-

kostninger i form af administrative udgifter til udarbejdelsen af nationale

køreplaner, hvori der redegøres for, hvordan medlemslandene vil indfri de

digitale målsætninger, samt den efterfølgende årlige afrapportering til

Kommissionen og herunder besvarelse af eventuelle anbefalinger og hen-

stillinger.

Indfrielsen af målsætningerne vil være forbundet med statsfinansielle om-

kostninger, særligt hvad angår målene for konnektivitet og offentlig digita-

lisering. Dette afhænger dog af, hvilke konkrete KPI’er der vælges, og

hvordan Danmark placerer sig på disse. Kommissionens mulige anbefalin-

ger med henblik på iværksættelsen af specifikke tiltag samt eventuel dansk

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

56/93

deltagelse i flerlandeprojekter vil ligeledes kunne resultere i statsfinansielle

konsekvenser. Det er i sidste ende op til regeringen at beslutte deltagelse

heri.

Omfanget af de statsfinansielle konsekvenser skal undersøges nærmere,

idet udgangspunktet er, at afledte nationale udgifter som følge af EU-rets-

akter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillings-

ramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Såfremt det viser sig,

at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende bevillinger,

vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes at resultere i et øget digitalt beskyttelsesniveau for bor-

gere og virksomheder. Dette skyldes et øget fokus på brugervenlige og in-

dividualiserede offentlige tjenester med høje standarder for sikkerhed og

databeskyttelse.

8. Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurren-

ceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 25.

oktober 2021.

Der er indkommet høringssvar fra Dansk Metal, Forsikring & Pension

(F&P), Dansk Energi, Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv, og KL.

Generelle bemærkninger

Dansk Metal

forholder sig generelt meget positivt til Kommissionens in-

tention med forslaget, og mener, at digitalisering og ny teknologi er afgø-

rende på flere områder for både virksomheder og medarbejdere. Dansk Me-

tal er derfor enige med Kommissionen i de fordele, som skitseres i politik-

papiret og mener, at ambitionen frem for alt bør være, at europæiske virk-

somheder ikke skal konkurrere med resten af verden på at have de laveste

lønninger, men i stedet på at have den bedste teknologi. Her spiller digita-

lisering og robotisering ifølge Dansk Metal en afgørende rolle.

Forsikring & Pension (F&P)

bakker op om en mere fokuseret EU-indsats,

der bidrager til at øge det digitale niveau i Europa. Det bemærkes, at det

overordnede politikprogram synes at fokusere på at løfte de enkelte lande

fra det digitale stadie, hvor de på tidspunktet befinder sig, hvilket F&P fin-

der positivt. Dog synes fokus at være på at løfte de mindst digitale lande,

hvorfor man hos F&P savner svar på, hvad en sådan tilgang betyder for

Danmark og andre lande, der allerede er meget langt på digitalisering.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

57/93

F&P

bemærker, at flere af de digitale mål ikke er relevante for Danmark,

da vi reelt set allerede er i mål. F&P savner derfor fokus på, hvordan man

løfter de mindst digitale lande, samtidig med at man hæver niveauet yder-

ligere for de mest digitale lande. Dertil mener F&P, at der bør være fokus

på at sikre, at det efterfølgende EU-arbejde tager højde for Danmarks nu-

værende digitale løsninger og infrastruktur. Dette for at undgå en situation,

hvor de vedtagne brede politikker, foranstaltninger og tiltag fra EU tvinger

Danmark til at nedgradere, så Danmark bliver sat tilbage i den digitale ud-

vikling.

Dansk Energi

mener, at Danmark bør bakke op om Kommissionens over-

ordnede ambitionsniveau for EU’s digitale omstilling frem imod 2030, som

de ser som afgørende for en klimaneutral, cirkulær og modstandsdygtig

økonomi. Det gælder ikke mindst de digitale mål i artikel 4, herunder at

alle europæiske husstande er forbundet til et gigabitnetværk. Dansk Energi

mener dog, at man bør tilskynde, at medlemslandene lancerer egne, poten-

tielt mere ambitiøse målsætninger for 2030, hvor Kommissionens målsæt-

ninger må anses for et fælleseuropæisk kompromis.

Dansk Industri (DI)

støtter tankegangen om at sætte relevante mål, som

styrer retningen for den digitale udvikling i EU, og at der skabes en forplig-

tende ramme, hvor Kommissionen sammen med Medlemsstaterne følger

op på opfyldelsen af målene. DI er yderligere enige i, at EU bør basere sin

tilgang til et digitalt samfund på tydelige europæiske værdier. DI er enige i

visionen om, at ingen virksomhed eller indbygger skal efterlades i det di-

gitale samfund

–

det er vigtigt for at sikre en bred anerkendelse og optag af

teknologi at ingen områder eller grupper efterlades.

Dansk Erhverv

genkender og støtter fremstillingen af den store betydning

for fortsat at holde momentum på den digitale omstilling. Digitaliseringen

skal sikre vækst, udvikling, og er nøglen til at læse store samfundsudfor-

dringer, herunder klimaforandringer, velfærd under pres og en ny verdens-

orden. Dansk Erhverv har efterlyst større politisk ejerskab af den digitale

dagsorden på Christiansborg, og finder det derfor positivt med et fornyet

EU fokus på det digitale område, som også skubber til medlemslandene.

Dansk Erhverv

bemærker, at forslaget fokuserer på fire nøgleområder, der

i store træk afspejler deres prioriteter på det digitale område. Dansk Er-

hverv bemærker dog også, at Kommissionens forslag i vid udstrækning

sætter mål på en række udprægede tekniske løsninger samt borgeres mu-

ligheder, men at både detailhandlen og engroshandlen kun berøres ganske

perifert trods deres store betydning. Således har Dansk Erhverv tidligere

gjort gældende, at tekniske mål bør suppleres med en indsats over for er-

hvervslivets digitale rejse mere generelt, herunder handelserhvervets digi-

talisering.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

58/93

bemærker, at forslaget fastsætter konkrete mål for gennemførelsen af

EU’s visioner og målsætninger

for en digital transformation af Europa, som

den er beskrevet i ”Europas digitale årti: målene for 2030” kaldet det digi-

tale kompas. Fokus er fortsat på EU’s ambition om at styrke det digitale

lederskab og fremme inkluderende og bæredygtige digitale politikker med

mennesker i centrum.

er enige i udspillets fokus på kompetencer, inklusion, sikkerhed, tek-

nologisk udvikling og innovation mv. og en høj grad af digitalisering af det

offentliges borgervendte tjenester samt bæredygtighed.

var i forbindelse med offentliggørelsen af meddelelsen om det digitale

kompas usikre på konsekvenserne ved at forfølge denne ambitiøse vision.

Det er efter KLs vurdering fortsat uklart, hvilke konsekvenser målsætnin-

gerne vil have for den gennemdigitaliserede danske offentlige sektor og

vurderer, at der kan være betydelige omkostninger forbundet ved eventuelt

at skulle ændre digitale praksisser.

Specifikke bemærkninger

Generelle målsætninger

F&P

noterer generelt, at Danmark allerede er meget langt i forhold til

mange af de konkrete mål.

Dansk Erhverv

støtter overordnet de generelle målsætninger, men mener,

at det er vigtigt at digital suverænitet, som nævnes i stk. c, sikres på en

måde, der ikke gør det vanskeligere for europæiske virksomheder at sam-

arbejde med leverandører og kunder i tredjelande. Herunder bør det frem-

over sikres, at dataoverførsler mellem EU og tredjelande kan foretages

uden unødvendige restriktioner og barrierer, og at it-virksomheder fra tred-

jelande kan levere komponenter til den europæiske infrastruktur på linje

med virksomheder, som har hovedsæde i et EU-land.

bemærker, at det af udspillet fremgår at forslaget ikke indeholder kon-

krete indholdsmæssige politiske valg. Den øvelse er foretaget i det digitale

kompas, hvor de fire dimensioner og tilhørende mål er formuleret. Fra ind-

til nu at have været ambitiøse målsætninger for en ønsket udvikling, bliver

målsætningerne dog nu bindende.

noterer sig, at der i 2026 planlægges en revurdering af målsætningerne.

Her finder KL det vigtigt, at der kan tages hensyn til erfaringer, der gøres

undervejs i perioden.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

59/93

Målsætninger om digitale færdigheder

Dansk Erhverv

er enige i vigtigheden af digitale færdigheder, og mener,

at der bør sættes et højere ambitionsniveau

–

eksempelvis ved også at sætte

et mål for, hvor mange digitale integratorer, dvs. fagspecialister med god

teknologisk forståelse, vi skal have i Unionen.

Målsætninger om digitale infrastrukturer

Dansk Energi

mener, at man bør præcisere, at målsætningen om at alle

europæiske husstande skal være forbundet til et gigabitnetværk også om-

fatter alle europæiske virksomheder, idet dette vil være en afgørende kata-

lysator for at nå målene i den grønne omstilling samt understøtte EU's kon-

kurrencedygtighed overfor omverdenen. Dertil nævnes det, at Danmark bør

have sin egen, nationale bredbåndsmålsætning om gigabitnetværk til alle

før 2030.

mener, at det bør være et centralt fokus i den europæiske kvanteambi-

tion, at der sker en tæt inddragelse af den brede industri, hvor der allerede

nu er fokus på teknologien, eksempelvis indenfor life science, kemi mv.

Målsætninger om digital omstilling af erhvervslivet

Dansk Metal

deler ambitionen om at øge digitalisering i europæiske virk-

somheder, både blandt de virksomheder, der på nuværende tidspunkt er

mindst digitaliserede, men også blandt dem, der er mest digitaliserede.

Dansk Metal finder det derfor positivt, at Kommissionen lægger op til kon-

krete mål for omstilling af erhvervslivet, herunder at mindst 75 pct. af eu-

ropæiske virksomheder har indført bestemte typer af digitale løsninger,

samt at 90 pct. af SMV’er som minimum opnår et grundlæggende niveau

af digital intensitet. Dog foreslår Dansk Metal, at der også sættes mål for,

hvor stor en andel af de europæiske virksomheder, der skal op på et højt

niveau af digital intensitet.

Dansk Metal

deler Kommissionens vision om, at et større fokus på digita-

lisering vil blive en gevinst for europæiske virksomheder. For Dansk Metal

er det dog afgørende, at digitalisering ikke kun bliver et indsatsområde for

virksomheder inden for it-brancherne, men også for europæiske industri-

virksomheder. Man ser derfor gerne, at Kommissionens ambitiøse digitale

linje afspejles i endnu højere ambitioner for at få flere robotter integreret i

europæisk industri.

Dansk Metals

årlige undersøgelse blandt deres tillidsrepræsentanter viser,

at virksomheder, der har installeret robotter, også har en forventning om

stigning i ordrer og antal ansatte. Derfor kan forslaget med fordel udbredes

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

60/93

til også at indeholde målsætninger om brugen af robotter i Europa. Dansk

Metal foreslår, at politikprogrammet sætter mål for, hvor mange robotter,

der inden 2030 skal stå i europæiske virksomheder.

F&P

synes, at målsætningen om at mindst 75 pct. af europæiske virksom-

heder inden 2030 anvender cloud computing-tjenester, big data og kunstig

intelligens kan få et for snævert fokus på en smal vifte af teknologier. For

mindre virksomheder især er der ikke nødvendigvis en givet fordel ved at

anvende disse teknologier. Særligt big data og AI har typisk først positive

effekter, når virksomhederne når en vis størrelse og digital modenhed,

mens andre mindre komplekse digitale løsninger kan have en langt større

effekt for mindre virksomheder, eksempelvis systemer til digital admini-

stration, økonomistyring, lagerstyring og softwarerobotter (RPA-proces-

ser), som kan effektivisere konkrete processer i virksomhederne.

F&P

mener, at et fokus på en smal vifte af teknologier vil blive et forsøg

på at ”pick the winner”, og givet forslagets langsigtede fokus, er det en

svær opgave grundet den hastige markedsudvikling. Eksempelvis er et be-

greb som ’big data’ reelt allerede ved at blive et underelement i kunstig

intelligens, men med er mere særskilt fokus.

F&P

lægger derfor op til at man bør overveje også at inkludere et bredere

digitalt mål, som har til formål at understøtte digitalisering af virksomhe-

derne, uden at pege på bestemte teknologier. Det centrale er ifølge F&P at

skabe frihed til og mulighed for, at virksomhederne vælger de teknologier,

som gør en positiv forskel for dem i digitaliseringen. Det bør derfor undgås

at fokusere udelukkende på specifikke mål for virksomheders brug af kon-

krete teknologier.

Dansk Erhverv

finder det positivt, at der sættes en barre for, at ni ud af ti

virksomheder skal opnå et grundlæggende niveau af digital intensitet. Dette

bør dog suppleres med mål for, hvor mange virksomheder, der bliver middel-

og/eller højt digitaliserede. Derudover mener Dansk Erhverv, at der er behov

for en klar definition for, hvornår virksomheder kan siges at befinde sig i det

ene eller andet segment. Det kan overvejes at sætte særlige mål for brancher

eller erhverv, som er langt bagud på digitalisering.

Målsætninger om digitalisering af offentlige tjenester

F&P

bemærker, at det for Danmark er vigtigt, at de store offentlige løsnin-

ger kan videreudvikles, så de fortsat kan leve videre

–

også i et europæisk

perspektiv. Derfor er det vigtigt, at de mange digitale initiativer i Danmark

synkroniseres med det, der fremadrettet etableres i EU-regi, således at Dan-

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

61/93

marks digitale forspring ikke ender som en barriere. Tværtimod bør de dan-

ske løsninger og modeller være en løftestang og forbillede for lande, der er

mindre digitale.

fremhæver, at erfaringer viser, at det er uhensigtsmæssigt, ikke mindst

for tilslutningen til målene, at det bliver mål i sig selv at digitalisere. DI

mener, at det kan overvejes at tilføje kvalitetsparametre til de enkelte mål-

sætninger, eksempelvis at alle centrale offentlige tjenester skal være til-

gængelige og brugervenlige online for Unionens borgere og virksomheder

mener yderligere, at det i forhold til målsætningen om digital identifi-

kation kan overvejes at medtage et mål om interoperabilitet, både mellem

medlemslandene og mellem den offentlige og private sektor. Et eksempel

herpå kunne være at mindst 80 pct. af Unionens borgere bruger en digital

ID-løsning (identifikationsløsning), som kan benyttes på tværs af grænser

samt på tværs af den offentlige og private sektor.

vil have særligt fokus på målsætningen om at alle centrale offentlige

tjenester skal være tilgængelige online for Unionens borgere og virksom-

heder, hvor der er brug for analyse og præcisering af, hvilke centrale of-

fentlige tjenester, der reelt er relevante at gøre tilgængelige på tværs af

medlemslandene.

Rapport om status over det digitale årti

Dansk Erhverv

noterer, at Kommissionen vil aflægge en årlig statusrap-

port til Parlamentet og Rådet om status over det digitale årti. Dansk Erhverv

støtter initiativet, herunder at medlemslandene forpligtes til at forelægge

Kommissionen nationale strategiske køreplaner for det digitale årti. En så-

dan forpligtelse understøtter Dansk Erhvervs ønske om et større politisk

ejerskab af den digitale dagsorden i Danmark.

I den forbindelse foreslår Dansk Erhverv blandt andet, at der sættes massivt

ind på uddannelse, så alle

–

fra de store tech-virksomheder til de lokale

SMV’er –

får adgang til de rette digitale kompetencer, samt at man foreta-

ger en pensionsreform for aldrende offentlige it-systemer, der har fokus på

hvordan den offentlige sektor hurtigt muligt får udskiftet gamle legacy-sy-

stemer. Dertil foreslår Dansk Erhverv, at den offentlige sektor i samarbejde

med erhvervslivet går forrest ved at indføre klimavenlige løsninger, der ved

hjælp af dataanalyse, IoT og kunstig intelligens kan nedbringe ressource-

forbruget og bidrage til at skabe grønne smarte byer og samfund som hel-

hed.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

62/93

Med henhold til Kommissionens vurdering af fremskridtene i Unionens di-

gitale omstilling anbefaler Dansk Erhverv, at Kommissionen ligeledes for-

pligtes til løbende at vurdere, om de fastsatte målsætninger fortsat er hen-

sigtsmæssige. Der kan være en række scenarier, hvor det giver mening at

revidere målsætninger, og dette bør indgå i den løbende evaluering.

Ramme for flerlandeprojekter

F&P

mener, at Danmark i forhold til det fremadrettede arbejde med fler-

landeprojekter med fordel kan have fokus på projekter målrettet cybersik-

kerhed og datadeling.

støtter konstruktionen af flerlandeprojekter, og opfordrer den danske

regering til på relevante områder at afsøge mulighederne for at udnytte kon-

struktionen og hermed gå foran og drive den europæiske digitalisering. Det

kunne være inden for offentlig digitalisering, hvor Danmark historisk har

haft en konkurrencefordel og har et stort eksportpotentiale.

Dansk Erhverv

finder det positivt, at Kommissionen lægger sig i selen for

at kunne gennemføre flerlandeprojekter for store digitale infrastrukturer

og/eller tjenester på tværs af medlemslandene. Eksempelvis ses store po-

tentialer i at borgere og virksomheder kan identificere sig selv digitalt på

tværs af EU's medlemslande.

Dansk Erhverv finder det dog afgørende, at Kommissionen iagttager landes

forskellige digitale modenhedsgrader, og drager nytte af de lande der alle-

rede er godt på vej med tekniske løsninger og praksisser. Danmark er ek-

sempelvis langt fremme med NemID/MitID som nyder stor udbredelse og

spiller sammen på tværs af den private og offentlige sektor. Det skal et

kommende EUid drage nytte af ved at lægge vægt på, at nationale løsninger

taler sammen og anerkendes gensidigt. Dette vil ifølge Dansk Erhverv un-

derstøtte 2030-målene.

Cybersikkerhed

F&P

vurderer, at cybersikkerhed er en udfordring på tværs af landegræn-

ser, og at tværgående samarbejde kan bidrage til at skabe større opmærk-

somhed og cyberrobusthed. For at styrke den danske position og det danske

vidensniveau kan der med fordel arbejdes på tværs af landegrænser på dette

område.

Dansk Erhverv

bemærker, at Kommissionens initiativ flere steder nævner

betydningen af cybersikkerhed, herunder udfordringen med mangel på fær-

digheder i EU’s arbejdsstyrke. Dansk Erhverv ser gerne en skærpelse af

betydningen af cybersikkerhed som fundament for udvikling mod 2030.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

63/93

Dansk Erhverv

mener, at der er behov for en ny sikkerhedskultur

–

i Dan-

mark såvel som EU. Vi skal derhen, hvor en hver borger tænker it-sikker-

hed med samme selvfølgelig som bade- og trafiksikkerhed, og hvor det ind-

går i virksomhedernes arbejde på lige fod med brandsikkerhed og tiltag til

at undgå tyveri og indbrud i den fysiske verden. Det er et enormt arbejde,

men ikke desto mindre forudsætningen for fortsat digital udvikling. Dansk

Erhverv mener, at Kommissionen

–

blandt andet med sin årlige rapport og

opfølgende initiativer

–

med fordel kan følge arbejdet med D-mærket og

lignende initiativer, der sigter mod at hæve sikkerheden bredt, som et vig-

tigt bidrag til dette.

Datadeling

F&P

vurderer, at der i forhold til datadeling muligvis kan trækkes på erfa-

ringer fra det fælles nordiske ”Nordic Smart Government”, der kører i regi

af Erhvervsstyrelsen. Der kunne eksempelvis fokuseres på at skabe frivil-

lige rammer for sømløs digital (B2B)-handel på tværs af landegrænser, ek-

sempelvis via digital faktura eller andre muligheder for at skabe digital

sammenhæng i handelsprocesser.

9. Forhandlingssituationen

Overordnet er der opbakning til Kommissionens forslag om en fælles vi-

sion og retning for EU’s digitale omstilling med udgangspunkt i

konkrete

målsætninger, der kan bistå den nationale digitale udvikling. Dette skal ses

i lyset af rådskonklusionerne fra marts 2021.

Dog mener mange medlemslande, at der bør tages højde for medlemslan-

denes forskellige udgangspunkter, og at der i højere grad skal være fokus

på, hvad medlemslandene skal arbejde hen imod, fremfor hvordan de skal

i mål. Samtidig er en række medlemslande skeptiske over for de mere am-

bitiøse og omkostningstunge målsætninger, særligt fra lande hvor geogra-

fiske og/eller økonomiske faktorer besværliggør indfrielse.

Der er bred enighed blandt medlemslandene om, at der skal være den rette

balance mellem en fælles strategi, og det nationale råderum for at indfri

målene. Derfor peges der også på, at målene i højere grad skal være politi-

ske mål, og indfrielsen skal være på medlemslandenes præmisser. Det gør

sig særligt gældende i forhold til Kommissionens mulige henstillinger,

hvor flere lande understreger vigtigheden af, at deres ikke-bindende natur

tydeliggøres samt at krav og forventninger til medlemslande i forhold til

henstillingerne lempes. Enkelte større medlemslande mener ikke, at det di-

gitale politikprogram skal være en bindende juridisk tekst.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

64/93

En række lande vil gerne arbejde for et øget fokus på cybersikkerhed end

hvad der på nuværende tidspunkt fremgår af forslaget. Ligeledes har en

række medlemsstater udtrykt opbakning til et større fokus på, at de digitale

målsætninger i højere grad skal understøtte og reflektere den grønne om-

stilling.

Medlemslandene er delte i forhold til behovet for flerlandeprojekter og

konsortier for europæiske digitale infrastrukturer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser og bi-

drage til at adressere dets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og sikker digi-

talisering skal gå hånd i hånd med digital vækst, og understøtte en klimaneu-

tral og cirkulær økonomi. Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi

og det digitale samfund i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af

tillid og tryghed, samt en stærk digital konkurrenceevne baseret på innovati-

onsfremmende og teknologineutrale rammevilkår uden unødige byrder og

barrierer.

Regeringen støtter ambitionen om et digitalt suverænt Europa, der er selv-

bestemmende og åbent. Regeringen lægger vægt på, at digital suverænitet

ikke handler om unødigt at skærme Danmark eller EU fra omverdenen,

men om at styrke vores egen kapacitet til at udvikle teknologi og digitale

løsninger samt sikre, at vores sikkerhed og værdier er fundamentet for den

digitale fremtid.

Regeringen byder på den baggrund Kommissionens forslag velkomment,

og støtter en fælles vision og strategisk retning, der kan understøtte og ac-

celerere EU’s digitale omstilling. Regeringen lægger vægt på, at de kon-

krete målsætninger er resultatbaserede, fremtidssikre og skaber reel værdi

for borgere og virksomheder. Dette bør understøttes gennem en bredspek-

tret og teknologineutral indsats, der styrker borgernes digitale kompetencer

og virksomhedernes konkurrenceevne.

Yderligere lægger regeringen vægt på, at der bør være et nationalt politisk

råderum samt fleksibilitet hvad angår den konkrete indfrielse af målsætnin-

gerne, herunder at der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige digi-

tale udgangspunkter, muligheder for at specialisere sig samt muligheder for

at fastsætte mere ambitiøse nationale målsætninger, eksempelvis i forhold

til virksomheders anvendelser af robotteknologi. Endvidere er økonomisk-

, samfundsmæssig- og miljømæssig bæredygtighed en central prioritet for

regeringen, som derfor vil lægge vægt på, at cybersikkerhed, tillid og etik

samt den grønne omstilling afspejles i de fælles målsætninger.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

65/93

I forhold til den digitale infrastruktur, er regeringen overordnet enig i, at

der er behov for udbredelse af højhastighedsbredbånd og 5G. Regeringen

er umiddelbart skeptisk over for nytten af at fastsætte bredbåndsmålsætnin-

ger i det digitale politikprogram. Mere konkret ønskes fra dansk side ikke,

at der fastsættes krav, som væsentligt overgår, hvad der forventes efter-

spørgsel efter på markedet. Regeringen deler betragtningerne om, at retti-

dig adgang til radiofrekvenser er vigtigt for at nå konnektivitetsmålsætnin-

gerne. Dette finder efter regeringens opfattelse allerede sted inden for for-

slagets rammer.

Regeringen hilser de europæiske målsætninger vedrørende halvledere,

cloudinfrastrukturer og kvantecomputere velkomne. Disse teknologier vil

spille en central rolle for danske virksomheder inden for en lang række sek-

torer. Regeringen finder det vigtigt, at såvel danske som europæiske virk-

somheder har en stabil forsyning af de mest avancerede og bæredygtige

komponenter, at de kan tilgå sikre infrastrukturer og være med til at udvikle

de nyeste teknologier med klare forsknings-, sikkerheds-, og industriper-

spektiver. Samtidig lægger regeringen dog vægt på fleksibilitet i udmønt-

ningen og opfølgningen af disse mål, så alle medlemslande f.eks. ikke skal

etablere produktion af halvledere. Ligeledes arbejder regeringen også for,

at der indgår mål på teknologier som IoT og robotteknologi, som ligeledes

er væsentlige for EU’s digitale omstilling.

Regeringen finder en pålidelig og robust offentlig digital forvaltning vigtig,

og støtter målsætningen om at løfte niveauet for dette i medlemslandene.

Regeringen lægger vægt på, at man bør fastlægge et passende niveau for,

hvilke centrale offentlige tjenester, der skal stilles til online rådighed på

tværs af grænserne, og at der igangsættes en analyse af, hvilke centrale of-

fentlige tjenester, der er relevante at gøre tilgængelige på tværs af med-

lemslandene.

Regeringen mener tillige, at der skal tages højde for de store statsfinansielle

omkostninger, som digitalt udviklede medlemslande kan møde, når eksi-

sterende digitale infrastrukturer og løsninger skal tilpasses og omstilles til

EU-krav om grænseoverskridende adgang og etablering af nye systemer til

det formål.

Regeringen støtter derfor forslagets mål om at sikre, at alle politikker og

programmer, der er relevante for opfyldelsen af de digitale mål, tages i be-

tragtning på en koordineret og sammenhængende måde for at sikre en om-

kostningseffektiv og nationalt tilpasset implementering som led i de natio-

nale strategiske køreplaner frem mod 2030. Ydermere støtter regeringen

målsætningen om en større udbredelse af digitale identiteter, i hvilken for-

bindelse det påpeges, at en europæisk løsning bør fungere som supplement

til nationale løsninger og implementeres uden væsentlige udgifter eller ad-

ministrative byrder.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

66/93

Regeringen støtter etableringen af en forvaltningsstruktur, der har til formål

at monitorere udviklingen af den fælles europæiske retning. Regeringen ser

positivt på, at nationale strategiske køreplaner skal understøtte målsætnin-

gernes indfrielse. Dette kan bidrage til et bedre, samlet overblik over de

enkelte medlemslandes tiltag på området. Regeringen mener ligeledes, at

en ny forvaltningsstruktur i videst muligt omfang bør bygge på eksisterende

rammer og processer, herunder det europæiske semester og det digitale

økonomi- og samfunds indeks (DESI).

Regeringen støtter initiativer, der kan maksimere synergier på tværs af

medlemslandene. I regeringens optik kan et nyt finansieringsinstrument i

form af flerlandeprojekter samt oprettelsen af europæiske digitale infra-

strukturkonsortier (EDIC) skabe strukturerede, transparente og åbne ram-

mer for fælleseuropæiske digitale projekter, der har potentiale til at skalere

de samlede investeringer. Regeringen lægger her vægt på, at flerlandepro-

jekter og EDIC er i overensstemmelse med konkurrence-og statsstøttereg-

lerne og eksisterende finansieringsinstrumenter.

Regeringen lægger vægt på, at forslaget bygger videre på Kommissionens

meddelelse om det digitale kompas, samt at dets initiativer er i overens-

stemmelse med eksisterende EU-lovgivning og ikke foregriber igangvæ-

rende forhandlinger eller påvirker implementeringen af færdigforhandlede

retsakter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12.

november 2021. Folketingets Europaudvalg er også mundtligt orienteret om

sagen den 25. november 2021.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

67/93

Sager på rådsmødedagsordenen

Forslag til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

(CSRD) - ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF, di-

rektiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014, (KOM (2021)

189)

Opdateret notat

–

ændringer ift. grund og nærhedsnotatet oversendt til

FEU den 2. juli 2021 er markeret med streg i venstre margen.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 21. april 2021 et forslag om virksomheders

bæredygtighedsrapportering (CSRD) via ændring af direktiv 2013/34/EU

(regnskabsdirektivet), direktiv 2004/109/EF (transparensdirektivet), direk-

tiv 2006/43/EF (revisordirektivet) og forordning (EU) nr. 537/2014 (revi-

sorforordningen). Forslaget indeholder krav om, at alle store virksomhe-

der og børsnoterede virksomheder (med undtagelse af børsnoterede mikro-

virksomheder) skal rapportere om bæredygtighedsoplysninger efter kom-

mende europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering. Bæredyg-

tighedsrapporteringen, som skal placeres i ledelsesberetningen i årsrap-

porten, skal indeholde en revisorerklæring og offentliggøres i et digitalt,

maskinlæsbart format.

Formålet med forslaget er, at bæredygtighedsrapporteringen i europæiske

virksomheder bedre kan bidrage til opnåelse af målene i den grønne euro-

pæiske pagt og FN’s Verdensmål. Forslaget skal understøtte EU’s

arbejde

med bæredygtig finansiering ved at sikre, at investorer, långivere og finan-

sielle virksomheder mv. kan få adgang til relevante, sammenlignelige og

troværdige oplysninger om bæredygtighed.

Regeringen støtter forslaget om at styrke bæredygtighedsrapportering, der er

et centralt led i omstillingen af europæisk erhvervsliv til en bæredygtig øko-

nomi. Regeringen støtter bæredygtighedsstandarder og digital tilgængelig-

hed af oplysningerne. Disse tiltag vil sikre transparens og sammenlignelig-

hed, så investorer, forbrugere og andre interessenter aktivt kan understøtte

den bæredygtige omstilling igennem markedet.

Forslaget vil medføre, at alle store virksomheder samt børsnoterede virk-

somheder (undtagen mikrovirksomheder) vil blive omfattet og fsva. SMVer

er der lagt op til, at børsnoterede SMVer først skal rapportere i 2027 efter

en særlig SMV-standard. Der stilles ikke krav om rapportering for øvrige

SMVer, der kan rapportere frivilligt.

Forslaget vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser og ad-

ministrative byrder, og det er derfor vigtigt, at det bliver så let som muligt

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

68/93

for virksomhederne at efterleve reglerne, og at administrative byrder står

mål med formålet.

Samtidig er det vigtigt, at nye standarder udarbejdes med inspiration fra

de internationale standarder samt regler på området for finansiel bære-

dygtighed, så der opnås ensartede rapporteringsgrundlag for de omfattede

virksomheder. Derfor er det vigtigt, at standardiseringsarbejdet er effektivt

og inddrager alle relevante interessenter med henblik på at sikre foran-

kring og opbakning.

Det forventes, at formandskabet vil fremsætte forslag til generel indstilling

på sagen til vedtagelse på Konkurrenceevnerådsmødet den 24. februar

2022.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 21. april 2021 sit forslag til et direktiv om

virksomheders bæredygtighedsrapportering. Dansk sprogversion blev

modtaget den 16. juni 2021.

Forslaget bygger på samt reviderer kravene om rapportering om bæredygtig-

hed fra Direktivet om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger

(NFRD) (2014/95/EU), der er en del af EU’s regnskabsdirektiv

(2013/34/EU), og som pålægger de største virksomheder at offentliggøre en

redegørelse for samfundsansvar i deres årsrapporter.

Inden for rammerne af Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæ-

redygtig vækst har EU vedtaget en række foranstaltninger for at understøtte,

at den private finansielle sektor spiller en vigtig rolle i at realisere den grønne

europæiske pagts målsætninger. Bedre data og transparens fra virksomheder

om de bæredygtighedsrisici, som de er eksponeret for, og om virksomheder-

nes egen påvirkning af mennesker og miljø, er afgørende forudsætninger for

at kunne realisere en markedsdrevet omstilling til en bæredygtig økonomi.

Forslaget skal gøre virksomheder mere ansvarlige for og åbne omkring deres

indvirkning på mennesker og miljø. Forslaget skal endelig skabe nye mulig-

heder for virksomheder, investorer, civilsamfundet og andre interessenter ved

afgørende at forbedre den måde, bæredygtighedsoplysninger rapporteres og

anvendes på gennem digitale teknologier.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50 om etableringsfrihed og

114 om harmonisering i det indre marked og skal behandles efter den almin-

delige lovgivningsmæssige procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

69/93

Formålet med forslaget er at sikre en standardiseret bæredygtighedsrapporte-

ring for de omfattede virksomheder samt sikre, at kravene hertil hænger sam-

men med de bredere juridiske rammer for bæredygtig finansiering, herunder

forordning (2019/2088/EU) om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sek-

toren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) og forordning

2020/852/EU om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige inve-

steringer (taksonomiforordningen), samt målene i den europæiske grønne

pagt.

Direktivforslaget reviderer kravene til bæredygtighedsrapportering, som er

fastlagt i NFRD, og ændrer i tre direktiver, herunder regnskabsdirektivet

(2013/34/EU), transparensdirektivet (2004/109/EF) og revisordirektivet

(2006/43/EF), samt i revisorforordningen (537/2014/EU).

Forslag om ændring af regnskabsdirektivet

Det foreslås, at betegnelsen ”ikke-finansiel information”

erstattes med

”bæredygtighedsinformation”. Dette skyldes, at mange interessenter anser

betegnelsen ”ikke-finansiel” for upræcis og antydende, at oplysningerne

ikke har finansiel relevans.

Anvendelsesområde

Der lægges i forslaget op til en udvidelse af anvendelsesområdet, så langt

flere virksomheder, herunder alle store virksomheder samt små- og mel-

lemstore børsnoterede virksomheder (SMV'er) omfattes. I dag omfatter

NFRD alene store virksomheder af interesse for offentligheden med mere

end 500 ansatte.

Virksomheder af interesse for offentligheden omfatter:

•

virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller an-

dre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et

EU/EØS-land (børsnoterede virksomheder);

•

visse finansielle virksomheder (kreditinstitutter og forsikringssel-

skaber), som er defineret i direktivet

•

herudover har medlemsstaterne mulighed for at udpege virksomhe-

der til kategorien ”virksomheder af interesse for offentligheden”. I

Danmark er det alene statslige aktieselskaber, som er tilføjet til

denne kategori.

Kreditinstitutter som defineret i art. 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/575

af 26. juni 2013 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, og som ikke er

omhandlet i art. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 36/2013 af 26. juni 2013 om adgang til

at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og investeringsselskaber samt forsikringsselska-

ber, som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsik-

ringsselskabers årsregnskaber.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

70/93

Små- og mellemstore børsnoterede virksomheder skal dog først rapportere

om bæredygtighed i 2027 for regnskabsåret 2026, og dette kan ske efter en

særlig SMV-standard.

Store virksomheder

, som alle foreslås omfattet, er efter Regnskabsdirekti-

vet defineret som virksomheder, der overstiger to af tre kriterier i forhold

til omsætning, balancesum og antal ansatte.

I denne forbindelse er det vig-

tigt at have for øje, at Danmark har valgt et udvidet anvendelsesområde i

forhold til NFRD, hvilket betyder, at alle store virksomheder og alle børs-

noterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven i Danmark allerede

er omfattet af rapporteringsforpligtelserne. For finansielle virksomheder er

det alle børsnoterede selskaber, forsikringsselskaber, kreditinstitutter og inve-

steringsforeninger. De finansielle virksomheder (forsikringsselskaber, kredit-

institutter og investeringsforeninger) er desuden omfattet, hvis de på balance-

tidspunkt havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 ansatte

eller derover.

I forbindelse med anvendelsesområdet bemærkes det, at anvendelsesområ-

det for NFRD/CSRD er direkte relateret til anvendelsesområdet for virk-

somheders rapporteringskrav under taksonomiforordningens art. 8. Ifølge

taksonomiforordningens artikel 8 skal virksomheder omfattet af

NFRD/CSRD fremover i ledelsesberetningen skulle medtage en beskri-

velse og en opgørelse af, i hvilken grad deres aktiviteter er forbundet med

økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige ak-

tiviteter i henhold til taksonomiforordningen. Ikke-finansielle virksomhe-

der skal rapportere om 1) omsætning, 2) kapitaludgifter og 3) driftsudgifter,

mens finansielle virksomheder skal rapportere om specifikke nøgleindika-

torer relevante for deres virksomhed. Oplysningskravene i taksonomifor-

ordningens artikel 8 sikrer, at finansielle virksomheder kan få de oplysnin-

ger, som er nødvendige for, at de kan rapportere om finansiel bæredygtig-

hed i forbindelse med deres investeringsvirksomhed.

Finansielle virksomheder

På det finansielle område lægger Kommissionen op til, at alle typer kredit-

institutter (inkl. realkreditinstitutter) og forsikringsselskaber (som omfatter

livs- og skadesforsikringsselskaber samt tværgående pensionskasser) om-

fattes af direktivet uanset virksomhedsform

For virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, er dette store virksomheder i regnskabsklasse C.

Store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C er virksomheder, som i to på hinanden følgende

regnskabsår, overskrider mindst to af nedenstående tre størrelsesgrænser:

en balancesum på 156 mio. kr., en nettoomsætning på 313 mio. kr., et gennemsnitligt antal heltids-

beskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

I dag omfattes alene finansielle virksomheder med en selskabsstruktur med begrænset ansvar som

aktieselskab, anpartsselskab, interessentselskab eller kommanditselskab. Dette udvides til at inklu-

dere fx andelskasser, foreninger eller gensidige forsikringssikringsselskaber.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

71/93

Kommissionen synes at lægge op til, at de i regnskabsdirektivets gældende

tærskler for store virksomheder vil være gældende i forhold til at fastsætte

anvendelsesområdet også for finansielle virksomheder. Set i sammenhæng

med resten af teksten af regnskabsdirektivet er denne grundlæggende for-

udsætning i forslaget dog ikke helt tydelig.

Derudover er anvendelsen af de tre størrelseskriterier i regnskabsdirektivet

angivet uden at tage højde for forretningsmodeller i finansielle virksomhe-

der. Det vil betyde, at selv mindre finansielle virksomheder ville skulle rap-

portere på samme måde som de store ikke-finansielle virksomheder. Det

sker, dels fordi balancen i finansielle virksomheder omfatter aktiver, som

virksomhederne administrerer på vegne af andre (som indlån, pensionsop-

sparinger eller opsparingsdele i forsikringer, mv.) og dermed typisk er re-

lativ stor i forhold til ikke-finansielle virksomheder. Dels er omsætningen

i finansielle virksomheder sammensat af væsentlige andre elementer end

hos de ikke-finansielle virksomheder, eksempelvis for kreditinstitutters va-

lutahandel, gebyrer, mv.

Slutteligt foreslår Kommissionen en option for medlemslandene til at

kunne undtage visse særlige enheder under tilsyn

Koncernrapportering (undtagelser for dattervirksomheder)

Forslaget undtager dattervirksomheder fra at rapportere om bæredygtighed,

hvis den pågældende virksomhed og dens eventuelle dattervirksomheder er

indeholdt i en konsolideret ledelsesberetning for en modervirksomhed, som

er omfattet af kravene til bæredygtighedsrapportering i forslaget.

Dette gælder også dattervirksomheder, hvor modervirksomheden er etab-

leret i et tredjeland uden for EU, hvis virksomheden og dens eventuelle

dattervirksomheder er indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede le-

delsesberetning, og denne er udarbejdet på en måde, der svarer til de krav,

der stilles efter de bæredygtighedsstandarder, som vil blive udarbejdet i

henhold til forslaget. Hvis dette ikke er tilfældet, vil dattervirksomheden

fortsat skulle offentliggøre sin egen bæredygtighedsrapportering i henhold

til forslaget.

Europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering

Der stilles forslag om, at der udarbejdes obligatoriske europæiske bære-

dygtighedsstandarder med henblik på at sikre ensartethed på tværs af rap-

porteringerne. Standarderne skal udmønte oplysningskravene i CSRD og

sikre, at bæredygtighedsrapporterne er forståelige, relevante, repræsenta-

tive, verificerbare, sammenlignelige og er præsenteret på en troværdig

For Danmark vil dette omhandle ganske få virksomheder såsom Danmarks Skibskredit, Kommu-

neKredit og EKF Danmarks Eksportkredit.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

72/93

måde. Standarderne skal således præcisere og udfylde indholdskravene og

stille formatkrav til bæredygtighedsrapporteringen.

European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) skal levere den

tekniske rådgivning, forventeligt i form af udkast til standarder til Kom-

missionen. Dette skal ske med behørig involvering af interessenter, og

EFRAG forventes at tage udgangspunkt i eksisterende internationale stan-

darder på området. EFRAGs anbefalinger vil være grundlaget, når Kom-

missionen skal vedtage delegerede retsakter med standarderne. Der fore-

slås, at Kommissionen forud for vedtagelsen af standarderne foretager hø-

ring af EU-medlemslandene og Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-

tilsynsmyndighed (ESMA), ligesom en række andre aktører

tildeles hø-

ringsret i forløbet. Kommissionen skal desuden tage hensyn til bl.a. arbej-

det i EU såvel som globale standardiseringsinitiativer på området.

Det fremgår af forslaget, at standarderne skal præcisere de oplysninger,

som virksomhederne skal offentliggøre om miljøforhold, herunder klima-

forandringer, vandressourcer, cirkulær økonomi, forurening og biodiversi-

tet. Det fremgår endvidere, at standarderne også skal præcisere de oplys-

ningskrav, som bæredygtighedsrapporterne skal indeholde om sociale for-

hold, herunder lige muligheder for alle (blandt andet kønssammensætning

og lige løn for lige arbejde), arbejdsforhold, respekt for menneskerettighe-

der m.m.

Endelig skal standarderne også fastsætte, hvordan virksomhederne skal op-

lyse om god selskabsledelse, herunder ledelsens opgaver i forhold til virk-

somhedens bæredygtighed, virksomhedsetik og -kultur samt virksomhe-

dens kontrol og risikostyring i forhold til bæredygtighedsrisici.

For de børsnoterede SMV’er foreslås,

at der bliver udarbejdet simplere

standarder for bæredygtighedsrapportering i delegerede retsakter. De uno-

terede SMV’ere vil kunne

benytte disse standarder på frivillig basis.

Ifølge forslaget skal udarbejdelsen af standarderne ske i to trin, hvor den

første del skal specificere alle bæredygtighedsforhold og rapporteringsfor-

holdene i art. 19a, herunder understøtte den information som kræves under

disclosureforordningen (EU) (2019/2088) om de finansielle virksomheders

bæredygtighedsrapportering. Den anden del skal indeholde supplerende in-

formation, som virksomhederne bør rapportere om, samt sektorspecifikke

krav.

Det følger af forslaget, at den første del af standarderne skal være vedtaget

den 31. oktober 2022. Den anden del af standarderne skal ifølge forslaget

Herunder Den Europæiske Banktilsynsmyndighed - EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for

Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

–

EIOPA, Den Europæiske Centralbank - ECB

samt Platformen for bæredygtig finansiering, der er oprettet i henhold til taksonomiforordningen.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

73/93

være vedtaget den 31. oktober 2023. De særlige standarder

for SMV’er skal

vedtages senest den 31. oktober 2023.

Kommissionen skal herudover som minimum hvert tredje år, efter at stan-

darderne har fundet anvendelse, evaluere de vedtagne delegerede retsakter

efter høring af EFRAG.

Oplysningskrav

–

indholdet i bæredygtighedsrapporten

Kommissionen lægger op til, at de omfattede virksomheder skal offentlig-

gøre væsentligt udvidede oplysninger samt præcisere visse af de oplysnin-

ger, som virksomheder er underlagt i henhold til NFRD.

Kommissionen foreslår blandt andet, at det dobbelte væsentlighedsper-

spektiv præciseres, dvs. både hvordan virksomheden påvirker samfundet,

og hvordan samfundet påvirker virksomheden. Det indebærer, at de omfat-

tede virksomheder skal offentliggøre oplysninger, som er nødvendige for

forståelsen af virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsforhold (fx

miljømæssige og sociale forhold), samt oplysninger, som er nødvendige for

at forstå, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomhedens udvik-

ling, resultat og situation (fx hvordan klimaændringer påvirker virksomhe-

den).

Det fremgår også af forslaget, at de omfattede virksomheder skal give en

række yderligere oplysninger om bl.a. deres forretningsmodel og strategi,

herunder robustheden i forhold til bæredygtighedsrisici og planer i forhold

til at sikre overensstemmelse med omstillingen til en bæredygtig økonomi.

Derudover lægges der i forslaget op til, at virksomhederne bl.a. skal be-

skrive deres mål, som relaterer sig til bæredygtighedsforhold samt oplys-

ninger om ”immaterielle forhold”, som fx vil være oplysninger om menne-

skelig og social kapital.

Kommissionen foreslår ligeledes, at virksomhederne skal beskrive deres

politikker i relation til bæredygtighedsforhold samt beskrive due diligence

processer, som har været gennemført med hensyn til bæredygtighedsfor-

holdene. Angående oplysninger om due diligence processer, bliver kravene

skærpet i forhold til hvilke specifikke oplysninger, der skal indgå. Forslaget

lægger op til, at virksomhederne skal give en beskrivelse af de væsentligste

faktiske eller potentielle negative indvirkninger forbundet med virksomhe-

dens værdikæde, herunder dens egne aktiviteter, dens produkter og tjene-

steydelser, dens forretningsforbindelser samt forsyningskæde, og en be-

skrivelse af, hvordan virksomheden håndterer risici, som relaterer sig til

bæredygtighedsforhold.

Kommissionen foreslår desuden en mindre omformulering af kravet om

mangfoldighedspolitik, så det tydeliggøres, at der særligt er fokus på mang-

foldighed med hensyn til køn.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

74/93

Offentliggørelse og tilgængelighed af bæredygtighedsoplysninger

Bæredygtighedsoplysningerne vil skulle fremgå af ledelsesberetningen,

modsat i dag, hvor der er fleksibilitet for virksomhederne til at vælge pla-

ceringen, herunder eksempelvis i en selvstændig rapport, som offentliggø-

res på hjemmesiden, så længe der er henvist til denne i ledelsesberetningen.

Forslaget indfører et krav om, at de omfattede virksomheder skal offentlig-

gøre deres regnskaber og ledelsesberetninger, inklusiv de konsoliderede

rapporter, i et digitalt maskinlæsbart format (XHTML

-format). Det vil

medføre, at der bliver krav om digital regnskabsindberetning - både for fi-

nansielle oplysninger, bæredygtighedsoplysninger og den resterende del af

ledelsesberetningen for alle de omfattede virksomheder. For bæredygtig-

hedsrapporteringen skal der foretages en opmærkning af de rapporterede

oplysninger, inklusive opmærkning af de oplysninger, som virksomhe-

derne skal oplyse om i henhold til art. 8 i taksonomiforordningen.

Forslaget adresserer den store efterspørgsel blandt brugere af bæredygtig-

hedsoplysninger og et ønske om et digitalt format. Til det formål foreslås

at udvide anvendelsen af et indberetningsformat, der er vedtaget for visse

børsnoterede virksomheder

–

European Single Electronic Format

(ESEF

ESEF-reglerne vil første gang være gældende for årsrapporterne for 2021,

der offentliggøres i 2022. Formatet baserer sig på den internationalt aner-

kendte standard eXtensible Business Reporting Language (XBRL), som er

et format, der benyttes over hele verden til at udveksle finansielle oplys-

ninger i struktureret form. Det vil sige, at oplysningerne er indbyrdes sam-

menlignelige og maskinlæsbare til brug for fx analyser og kontrol.

Formatet benyttes ligeledes allerede i Danmark, hvor alle virksomheder,

som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, indberetter digitalt i

XBRL. Det er dog et fåtal af de omfattede finansielle virksomheder, der i

dag indberetter i digitalt læsbart format.

Kommissionen foreslår endvidere, at bæredygtighedsrapporteringen, der er

medtaget i virksomhedernes ledelsesberetning, straks efter offentliggørel-

sen bliver gjort tilgængelig via den relevante officielle udpegede meka-

nisme (OAM), der er en database, hvor børsnoterede virksomhederne i for-

vejen indsender en række oplysninger, herunder selskabsmeddelelser om

intern viden og årsrapporter.

Extensible HyperText Markup Language

Ifølge den delegerede forordning (EU) 2019/815 om supplerende regler til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præci-

sering af et fælles elektronisk rapporteringsformat, skal de børsnoterede virksomheder fremadrettet

udarbejde og offentliggøre årsrapporter i det nye format European Single Electronic Format (ESEF).

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

75/93

Ovenstående er nødvendigt for at medtage bæredygtighedsoplysninger i et

kommende forslag om en fælles europæisk database, det såkaldte ”Euro-

pean Single Access Point” (ESAP). ESAP

er et initiativ om etablering af

en fælles europæisk indgang til offentlige finansielle og ikke-finansielle

virksomhedsoplysninger, som Kommissionen sidst i 2021 forventes at

fremlægge et forslag til regulering om.

Virkningstidspunkt

Kravene om bæredygtighedsrapportering skal have virkning for det regn-

skabsår, der begynder efter, at forslaget er implementeret i medlemslande-

nes nationale lovgivning. Ifølge forslaget skal direktivets regler træde i

kraft i national ret senest 1. december 2022, og medlemsstaterne skal fast-

sætte, at bestemmelserne skal gælde for regnskabsår, der begynder fra den

1. januar 2023 eller senere. Det betyder, at virksomhederne første gang vil

skulle udarbejde bæredygtighedsrapportering efter forslagets krav for regn-

skabsåret 2023. De første årsrapporter med bæredygtighedsrapportering ef-

ter CSRD vil således blive offentliggjort i 2024. Kommissionen har dog

foreslået, at der bliver en senere indfasning for

de børsnoterede SMV’er,

som først skal rapportere fra 2027 for regnskabsåret 2026 - altså tre år se-

nere end de øvrige virksomheder.

Sanktioner

Den eksisterende bestemmelse i regnskabsdirektivet om sanktioner foreslås

ændret. Det fremgår som hidtil, at medlemsstaterne generelt skal sikre, at

der fastsættes sanktioner for overtrædelse af direktivets regler, og træffe

alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne håndhæves.

Sanktionerne skal være effektive, proportionale og have en afskrækkende

virkning.

Som noget nyt foreslås det at skulle fremgå specifikt af direktivet, hvilke

administrative foranstaltninger og sanktioner medlemsstaterne som mini-

mum skal kunne anvende ved overtrædelser af reglerne om bæredygtig-

hedsrapportering. Disse sanktioner og foranstaltninger skal mindst omfatte

mulighed for offentliggørelse af overtrædelsen, mulighed for påbud om at

ophøre med en overtrædelse samt mulighed for at pålægge administrative

bøder.

Transparensdirektivet

Bæredygtighedsoplysninger

Der foreslås ændringer til transparensdirektivet, som sikrer, at alle børsno-

terede virksomheder (undtagen mikrovirksomheder) falder ind under kra-

vene til bæredygtighedsrapporteringen, herunder standarderne herfor og

kravet om en revisorerklæring, se nærmere under pkt. 3. Denne information

skal påses af den nationale kompetente myndighed.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

76/93

Det foreslås også at udvide reglerne for ækvivalensvurderinger for tredje-

lande til at inkludere bæredygtighedsforhold omfattet af forslaget, idet

Kommissionen vil skulle udstede ækvivalensvurderinger af tredjelandes re-

gimer for bæredygtighedsrapportering samt vedtage regler til brug for vur-

dering af et tredjelands regler, når en udsteder har aktivitet i mere end ét

land. Denne vurdering skal også foretages, når det skal vurderes, om der

kan henvises til modervirksomheder uden for EU efter regnskabsdirektivet.

ESMA retningslinjer

Kommissionen foreslår, at ESMA skal udstede retningslinjer rettet mod de

nationale kompetente tilsynsmyndigheder (i Danmark er det Finanstilsy-

net) for at udfylde krav til tilsynet med bæredygtighedsrapporteringen un-

der behørig høring af Det Europæiske Miljøagentur og Den Europæiske

Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Ændringer til direktivet og forordningen om lovpligtig revision

Der foreslås følgende ændringer i Revisordirektivet (2006/43/EC) og Re-

visorforordningen (537/2014).

Revisors ansvar

Bæredygtighedsrapporteringen skal fremadrettet indeholde en erklæring

med begrænset grad af sikkerhed, dvs. hvor der efter de gældende regler

alene kræves et såkaldt konsistenstjek. Ved en erklæringsopgave med be-

grænset sikkerhed reducerer revisor opgaverisikoen til et acceptabelt ni-

veau, men hvor risikoen ved erklæringen er højere end ved en erklærings-

opgave med høj grad af sikkerhed, fx revision. Et konsistenstjek dækker

over, at revisor skal gennemlæse ledelsesberetning og baseret på den ud-

førte revision afgive en udtalelse herom. Udgangspunktet er, at denne er-

klæring skal udarbejdes af en godkendt revisor. I forslaget indgår en med-

lemsstatsoption, som gør det muligt at tillade, at andre end godkendte revi-

sorer kan udarbejde og underskrive erklæringen.

Forslaget bemyndiger Kommissionen til at vedtage standarder for bære-

dygtighedsrevision ved delegerede retsakter om de handlinger, revisor skal

udføre som grundlag for konklusionerne i revisors erklæring om virksom-

hedens bæredygtighedsrapportering.

Derudover stilles der krav om uddannelse og efteruddannelse af revisorer

inden for bæredygtighedsrapportering. Forslaget lægger op til, at revisor

skal være uddannet inden for rapportering om bæredygtighed, før revisor

kan afgive erklæringer med begrænset grad af sikkerhed. Disse krav berø-

rer ikke særskilte krav til revisorer i finansielle virksomheder.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

77/93

Der foreslås endvidere en udvidelse af opgaverne for revisionsudvalget i

virksomheder af offentlig interesse, så overvågningsopgaverne udvides til

også af omfatte virksomhedens bæredygtighedsrapportering. Desuden fo-

reslås tilsynet med revisorer udvidet til også at omfatte revisors erklæringer

om bæredygtighed, herunder bl.a. lovpligtig kvalitetskontrol, iværksættelse

af undersøgelser og pålæggelse af sanktioner.

Evaluering

I forslaget lægges der op til, at Kommissionen senest tre år efter vedtagel-

sen skal udarbejde en evaluering, hvori det skal overvejes, om kravet om

en revisorerklæring med begrænset grad af sikkerhed skal ændres til en er-

klæring med høj grad af sikkerhed som ved revision, så revisor tilfører

samme troværdighed til bæredygtighedsrapporteringen som til rapporterin-

gen af de finansielle oplysninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i 2018 vedtaget en egeninitiativ-rapport om bæredyg-

tig finansiering, hvor de udtrykte støtte til at videreudvikle kravene i direktivet

for ikke-finansiel rapportering. Derudover er ikke-finansiel rapportering

nævnt i retsudvalgets (JURI) rapport om bæredygtig selskabsledelse (Durand

rapporten), som blev vedtaget i december 2020. Heri hilser Parlamentet Kom-

missionens plan om at revidere NFRD velkommen og opfordrer Kommissi-

onen til at udvide anvendelsesområdet, udarbejde EU-standarder for rappor-

tering og kræve revisorvalidering af de rapporterede oplysninger om bære-

dygtighed. Med hensyn til anvendelsesområdet anbefalede Europa-Parlamen-

tet at gå videre end det, Kommissionen nu har foreslået, idet de ønskede at

omfatte alle store virksomheder

samt SMV’er i højrisikosektorer.

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for retslige anlig-

gender (JURI), og franske Pascal Durand fra RENEW-gruppen er udpeget

som ordfører i samarbejde med udvalget for Økonomi og Valuta (ECON) i

henhold til aftale om kompetencefordeling af forslaget

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at regler for virksomhedernes bæredygtighedsrappor-

teringer og gennemsigtighed af virksomhedernes rapportering ikke i tilstræk-

kelig grad kan opfyldes individuelt af EU-landene, hvis de handler uaf-

hængigt af hinanden. Fælles regler om bæredygtighedsrapportering er med til

at sikre konsistens og sammenlignelighed for virksomheder, der er etableret i

de forskellige medlemsstater samt sikre lige vilkår for virksomhederne på det

indre marked og bidrage til etableringen af en europæisk kapitalmarkeds-

union.

D(2021)20354

–

CCC-CSRD ECOUN_JURI - Agreement

–

12 10 2021.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

78/93

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke-finansielle virksomheder

Store virksomheder, omfattet af regnskabsklasse C, og alle virksomheder i

regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber

uanset disses størrelse) er omfattet af årsregnskabslovens krav om redegørelse

for samfundsansvar, som implementerer Direktivet for ikke-finansiel rappor-

tering (2014/95/EU).

For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal størrelses-

grænserne opgøres på koncernniveau, og redegørelsen skal tillige gives for

koncernen. Dattervirksomheder kan undlade at udarbejde en redegørelse for

samfundsansvar, hvis modervirksomheden udarbejder en redegørelse for

samfundsansvar for hele koncernen.

De omfattede virksomheder skal efter følg-eller-forklar princippet redegøre

for deres politikker for samfundsansvar for følgende forhold: Miljøforhold,

herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved

virksomhedens aktivitet, sociale- og personaleforhold samt forhold vedrø-

rende respekt for menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption og be-

stikkelse.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om de væsentligste risici for-

bundet med forholdene samt oplysninger om ikke-finansielle nøgleresultatin-

dikatorer, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter. For hvert om-

råde, hvor virksomheden har en politik, skal der bl.a. gives oplysninger om

indholdet af politikken for samfundsansvar. Derudover skal der oplyses om

processer for nødvendig omhu (due diligence), hvis virksomheden anvender

sådanne processer.

Redegørelsen skal som udgangspunkt gives i ledelsesberetningen, men virk-

somheden kan vælge i stedet at offentliggøre redegørelsen på virksomhedens

hjemmeside eller i en supplerende beretning til årsrapporten. Virksomheder,

som udarbejder en redegørelse for samfundsansvar efter visse internationale

standarder og retningslinjer, kan henvise til denne redegørelse.

Virksomhedens revisor skal afgive en udtalelse om, hvorvidt ledelsesberet-

ningen, herunder redegørelsen for samfundsansvar, er i overensstemmelse

med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab og udarbejdet i overens-

stemmelse med lovgivningens krav. Endvidere hvorvidt revisor har fundet

væsentlige fejlagtige angivelser i ledelsesberetningen og i givet fald oplyse

herom.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

79/93

Finansielle virksomheder

På det finansielle område er de gældende regler om rapportering af ikke-

finansiel information implementeret i dansk ret i § 135, stk. 4, i bekendtgø-

relse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber

m.fl. nr. 281 af 26. marts 2014 med senere ændringer (KBKG) samt i §

134, stk. 4, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselska-

ber og tværgående pensionskasser af 7. juli 2015 med senere ændringer

(FBKG).

De gældende regler om, at revisor skal afgive en udtalelse om, hvorvidt

oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregn-

skabet og et eventuelt koncernregnskab m.v. er reguleret for de finansielle

virksomheder i § 193, i lov om finansiel virksomhed, nr. 1447 af 11. sep-

tember 2020 med senere ændringer og bekendtgørelse om revisionens gen-

nemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.

Særlige krav til revisorer for finansielle virksomheder findes i bekendtgø-

relse nr. 284 af 18. april 2018 om Finanstilsynets certificering af statsauto-

riserede revisorer (certificeringsordning).

Transparensdirektivet er implementeret i dansk ret i bekendtgørelse af lov

om kapitalmarkeder, lovbekendtgørelse nr. 1767 af 27. november 2020.

Der er ikke nogen bestemmelser om, at de finansielle virksomheder skal

foretage digital indberetning af finansielle og ikke-finansielle oplysninger.

Dansk ret indeholder i dag ikke nogen bestemmelser om revisors uddan-

nelse inden for rapportering om bæredygtighed.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lov-

givning, herunder ændringer af årsregnskabsloven, revisorloven, og for så

vidt angår de finansielle virksomheder af de under pkt. 6 anførte love og

bekendtgørelser. Dog forventes certificeringsordningen ikke at blive be-

rørt. Forslaget vil muligvis medføre behov for ændringer i miljøbeskyttel-

sesloven for så vidt angår miljøministerens bemyndigelse til at fastsætte

regler om udarbejdelse af grønne regnskaber mv.

Forslagets ændringer i Revisorforordningen vil være direkte gældende i

Danmark.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

80/93

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

den digitale regnskabsindberetningsløsning hos Erhvervsstyrelsen skal ud-

vides og forventeligt også omfatte en række finansielle virksomheder, som

ikke er omfattet af kravene om digital regnskabsindberetning i dag. Forsla-

get forventes også at medføre, at der skal foretages udvidelser og ændringer

af flere store IT-systemer, da langt flere oplysninger fremadrettet skal ind-

berettes i et digitalt læsbart format. Rapporteringskravene og -standarderne

implementeres i reguleringen af virksomhedernes årsrapporter og tilhø-

rende regler om tilsyn, revision mm. Denne opgave skønnes at medføre

udgifter til implementering, kontrol, vejledning, fortolkning og besvarelse

af henvendelser for alle de omfattede virksomheder. Det skønnes foreløbigt

og med væsentlig usikkerhed, at CSRD samlet medfører udgifter i omeg-

nen af 243 mio. kr. i perioden frem til 2030. Skønnet er foretaget på bag-

grund af nuværende direktivudkast.

Det bemærkes, at Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens kontrol af de børs-

noterede virksomheders regnskaber er gebyr/afgiftsfinansieret. For at

dække de forøgede udgifter til kontrol, vil der potentielt være behov for

fremadrettet forhøjelse af gebyrerne/afgifterne, udover hvad der kan inde-

holdes i den nuværende gebyrramme. Dette vil afhænge af omfanget af til-

synsarbejdet samt ændringer til eksisterende eller nye IT-systemer, som der

først er klarhed om ifm. udarbejdelse af kravene i de delegerede retsakter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er den overordnede vurdering, at forslaget forventes at medføre væ-

sentlige administrative byrder for de omfattede virksomheder. Da forslaget

medfører, at de omfattede virksomheder skal udarbejde deres bæredygtig-

hedsrapportering efter kommende standarder, er det endelige omfang af

rapporteringsforpligtelsen ikke mulig at opgøre på nuværende tidspunkt.

Forslaget om en erklæring med begrænset grad af sikkerhed og rapporte-

ring efter kommende standarder er af Kommissionen estimeret til at ville

medføre væsentlige administrative konsekvenser for virksomhederne. I år-

lige omkostninger er det estimeret, at dette vil svare til knap DKK 550.000

pr. virksomhed

. Det bemærkes, at dette tal er uden omkostningerne for-

bundet med rapportering efter Taksonomiforordningens art. 8.

Kommissionen estimerer, at omkostningerne til digital opmærkning af bæ-

redygtighedsrapporterne vil beløbe sig til ca. DKK 12.600 årligt, mens der

Kommissionen vurderer, at på EU-niveau vil 49.000 virksomheder vil blive omfattet, og de årlige

omkostninger er estimeret til ca. 3.600 mio. EUR for populationen. Anvendt kurs ved omregning til

DKK er 7,4.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

81/93

vil være engangsomkostninger det første år på ca. DKK 73.000

pr. virk-

somhed.

Det bemærkes, at alle de omfattede virksomheder også vil blive omfattet af

krav om at indberette den resterende del af årsrapporten digitalt. Hvorvidt

dette er lig de nuværende nationale krav er på nuværende tidspunkt uklart.

Omkostningen til denne del er ikke medtaget i ovenstående estimat.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser for ikke-finansielle virksomheder

På baggrund af forslaget vil ca. 2.150 store danske ikke-finansielle virk-

somheder blive omfattet. Heraf er ca. 850 virksomheder datterselskaber,

som vil kunne bruge undtagelsesbestemmelsen og henvise til den samlende

bæredygtighedsrapportering for koncernen som helhed. Da Danmark hidtil

har valgt et udvidet anvendelsesområde i forhold til NFRD, vil anvendel-

sesområdet for så vidt angår virksomheder omfattet af årsregnskabsloven

ikke blive udvidet med CSRD. Det bemærkes dog, at børsnoterede virk-

somheder, som er mikrovirksomheder

, undtages efter CSRD-forslaget, li-

gesom små- og mellemstore børsnoterede virksomheder først fra 2027

(regnskabsåret 2026) vil være omfattet og har mulighed for at rapportere

efter en forenklet standard

for SMV’er. I dag er alle børsnoterede virksom-

heder uanset størrelse omfattet af kravene om redegørelse for samfundsan-

svar i årsregnskabslovens § 99 a i Danmark.

Afslutningsvist bemærkes det, at en afledt effekt som følge af et kommende

forslag fra Kommissionen om lovpligtig nødvendig omhu

forventeligt

også kan medføre øgede administrative omkostninger forbundet med for-

slaget. Dette skyldes, at et forslag om lovpligtig nødvendig omhu forventes

at pålægge virksomhederne at rapportere om deres processer på området

som følge afrapporteringsforpligtelsen efter CSRD.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser for finansielle virksomheder

Det vurderes, at der vil være erhvervsøkonomiske konsekvenser for de fi-

nansielle virksomheder. Der er i Danmark 69 kreditinstitutter (inkl. real-

kreditinstitutter) og 85 forsikringsinstitutter, hvoraf 34 kreditinstitutter og

ni forsikringsselskaber (43 i alt) omfattet af de nuværende danske finan-

sielle regler for samfundsrapportering, hvoraf de 21 følger som led i

NFRD-forpligtelser. Det estimeres, at der er ganske få mikroforsikringssel-

skaber, og ingen i de andre finansielle virksomheder, hvorfor undtagelsen

af disse ikke medfører lempelser for selskaberne. Det er dog behæftet med

Kommissionen vurderer at digital opmærkning vil beløbe sig til EUR 1.700 årligt og EUR 9.800

i engangsomkostninger pr. virksomhed. Anvendt kurs er 7,4.

Virksomheder der på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende tre kriterier: balancesum

på 2,7 mio. kr., nettoomsætning på 5,4 mio. kr. og gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af

regnskabsåret på 10.

Sustainable Corporate Governance og due diligence

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

82/93

usikkerhed, idet beregningsgrundlaget for en af de foreslåede tærskler (net-

toomsætning) ikke er defineret for finansielle virksomheder og derfor giver

udfordringer i anvendelsen for identifikation af relevante finansielle virk-

somheder.

Henset til de hidtidige danske regler for rapportering af børsnoterede virk-

somheder forventes den største byrde at være administrativ for at rappor-

tere på yderligere og nye typer af oplysninger og at gøre det digitalt, dvs. i

et maskinlæsbart format.

Idet forslaget benytter samme vurderingskriterier for identifikation af

”store virksomheder” som for ikke-finansielle

virksomheder, vil der ikke

være tale om en væsentlig udvidelse af antallet af finansielle virksomheder.

De eksisterende indberetninger skal udvides.

De omfattede virksomheder vil have en byrde i form af at overgå til digital

indberetning. Der vil være både engangsudgifter såvel som løbende udgif-

ter til omstillingen til digital indberetning. Dette skifte er størst for det fi-

nansielle område, hvor få benytter digital indberetning i læsbart format i

dag. Et generelt krav om digital indberetning via XHTML samt opmærk-

ning i XBRL vil medføre, at langt flere finansielle virksomheder skal im-

plementere denne indberetningsform, hvilket vil medføre ekstra omkost-

ninger for disse virksomheder.

Den udvidede brug af den officielt udpegede mekanisme (OAM) til offent-

lig tilgang til bæredygtighedsinformationerne fra virksomheder medfører

en ændret rolle for databasen fra en opbevaringsfunktion til mere løbende

håndtering. Herudover også evt. validering af den indberettede information

samt tidsmæssige krav til tilgang til informationer, der påvirker kravene til

det tekniske set-up og løbende vedligeholdelse og monitorering. Der kan

forventes at være både omstillingsudgifter hhv. løbende udgifter forbundet

hermed.

Hertil kommer justering af IT-systemer og indrapporteringskrav som følge

af løbende opdatering af standarder for bæredygtighedsrapporteringen.

Da Finanstilsynet er afgiftsfinansieret, må der forventes yderligere afgifter

for de rapporterende finansielle virksomheder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget er en del af Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæ-

redygtig vækst, som bl.a. har til formål at flytte mere kapital til området

med bæredygtige investeringer for derved at understøtte en bæredygtig ud-

vikling. Det sker bl.a. ved at få flere forbrugere og investorer i bred forstand

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

83/93

til at bidrage til finansieringen af virksomhedernes omstilling til bæredyg-

tighed. Investorer skal dog have et fyldestgørende informationsgrundlag til

at træffe investeringsbeslutninger på baggrund af, som dette forslag vil bi-

drage til at fremskaffe. Forslaget skønnes at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, idet forslaget bidrager til bæredygtig udvikling ved at

øge gennemsigtigheden om virksomhedernes bæredygtighed

Herudover forventes offentliggørelsespligterne at være til gavn for konkur-

rencen og dermed forbrugerne, eftersom bæredygtighedsoplysningerne

fremover kan blive et endnu større konkurrenceparameter blandt virksom-

hederne.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark negativt, idet der kan være en positiv effekt af den yderligere ind-

sigt i, hvad der investeres i pga. yderligere gennemsigtighed og målbarhed.

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for

bemærkninger den 10. maj 2021. Der er indkommet høringssvar fra 92-grup-

pen, Amnesty International Danmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Finans Danmark og Forsikring & Pension, Finansforbundet, Forbrugerrådet

Tænk og FSR

–

danske revisorer.

Amnesty International Danmark og Forbrugerrådet Tænk støtter 92-gruppens

høringssvar.

Derudover er der indkommet et fælles høringssvar fra Dansk Industri, Dansk

Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer,

Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer.

Generelle bemærkninger

Alle organisationer støtter overordnet set forslaget.

92-gruppen finder det positivt, at de primære områder og forhold som virk-

somheder skal rapportere om er blevet udspecificeret, samt at det dobbelte

væsentlighedsprincip er blevet klarlagt og ordentligt inddraget i forslaget.

Amnesty International Danmark finder det positivt, at forslaget har fokus på

anerkendte internationale standarder og principper for ansvarlig virksom-

hedsadfærd.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

84/93

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer støtter over-

ordnet set forslaget, herunder at standardisere både indholdsmæssigt og i for-

hold til graden af ensartethed under hensyn til fleksibilitet, hvor det er rele-

vant.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer understreger,

at de i forslaget savner grundlag for at vurdere de administrative og økono-

miske konsekvenser enkeltvist, i forhold til udvidelse af anvendelsesområde,

krav om standarder og en erklæring fra en tredjepart. De opfordrer regerin-

gen til at tilvejebringe dette grundlag fra Kommissionen eller alternativt

tilvejebringe et nationalt grundlag for dette.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) havde gerne set, at forslaget i hø-

jere grad sikrede inddragelse af fagforeningsrepræsentanter, tværnationale og

nationale samarbejdsudvalg og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i

hele virksomhedens værdikæde.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer er uenige i, at

CSRD-forslaget hænger tæt sammen med Kommissionens påtænkte kom-

mende forslag om ”Sustainable Corporate Governance”(SCG), og understre-

ger at forslaget sagtens kan stå alene og uden sammenkobling med SCG-for-

slaget. Dertil understreges det, at der som følge af CSRD er et endnu mindre

behov for SCG-forslaget.

Specifikke bemærkninger

Anvendelsesområde

92-gruppen finder det positivt, at forslaget lægger op til at inkludere alle store

virksomheder, samt at forslaget har fokus på kravet om, at der skal udvikles

lovpligtige europæiske rapporteringsstandarder på bæredygtighedsområdet.

92-gruppen finder det problematisk, at mange virksomheder er udeladt af for-

slaget. De anbefaler, at Danmark arbejder for, at alle SMV’er omfattes af de

gældende rapporteringskrav, samt at inklusionen af SMV’erne fremskyndes

så meget som muligt, så der ikke opstår parallelle

systemer og SMV’er ikke

stilles konkurrencemæssigt dårligere.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer støtter udvi-

delsen af anvendelsesområdet ift. børsnoterede virksomheder (undtaget

mikro) og store virksomheder i regnskabsklasse C. De ønsker fleksibilitet i

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

85/93

forhold til, at rene finansielle holdingselskaber, der ikke er børsnoterede eller

har fremmedfinansiering, under visse betingelser kan undlade konsolidering.

mener, at SMV’er i udgangspunktet også bør være omfattet, og henviser

til, at proportionale standarder kan bruges til at lempe kravene for SMV’er.

Finans Danmark og Forsikring & Pension er positivt indstillet over for ud-

videlsen af anvendelsesområdet til alle børsnoterede virksomheder (undta-

get mikro) og alle store virksomheder. De påpeger dog, at de eksisterende

vurderingsparametre for at identificere de ”store virksomheder” i regn-

skabsdirektivet vil skulle tilpasses, så de giver mening for dem og er rele-

vant for kreditinstitutter og forsikringsvirksomheder i lyset af deres forret-

ningsmodeller. Det gælder særligt parametrene balance og omsætning, idet

kun ”det gennemsnitlige antal ansatte på over 250” synes at være direkte

anvendeligt. Uden en sådan justering vil man ikke have ensartede forhold

imellem de finansielle og ikke-finansielle virksomheder.

Standarder

92-gruppen finder det positivt, at forslaget har fokus på anerkendte standarder

og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, men de mener at der mangler

en ordentlig klarlæggelse af relationen mellem de forskellige standarder og

principper.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer anerkender

behovet for at understøtte EU’s Green Deal, men understreger samtidig be-

hovet for balance og fleksibilitet, så den enkelte virksomhed med udgangs-

punkt i egen forretningsmodel og egne væsentlighedsbetragtninger selv kan

vurdere, hvilke emner det måtte give værdi at medtage i rapporteringen, som

supplement til de generelle og sektorspecifikke krav.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer vurderer, at

konsistens mellem reguleringer og proportionalitet i forhold til administrative

byrder er centralt, og at dobbeltrapportering skal undgås, og at virksomheder

med ukomplicerede forretningsmodeller ikke skal imødese de samme byrder

som store virksomheder med komplekse forretningsmodeller.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer tilslutter sig,

at EU går forrest og sikrer, at udarbejdelse af standarderne på bæredygtig-

hedsområdet sker hurtigt, men uden at gå på kompromis med kvaliteten af

standarderne. De finder det desuden vigtigt, at standarderne i videst muligt

omfang er internationale, og de gør desuden opmærksomme på, at anvendelse

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

86/93

af eksisterende, kendte standarder vil reducere virksomhedernes omkostnin-

ger til implementering af EU-standarderne. De opfordrer endvidere regerin-

gen til at sikre, at EU-Kommissionen arbejder for, at EU-bæredygtighedsrap-

porteringsstandarderne kan blive fundamentet for og er i overensstemmelse

med udviklingen af de globale bæredygtighedsrapporteringsstandarder i regi

af fx IFRS Foundation.

Finans Danmark og Forsikring & Pension kan tilslutte sig, at der anlægges

proportionalitetsbetragtninger over for små og mellemstore ikke-finan-

sielle virksomheder, så de ikke skal følge de fulde krav, men kan nøjes med

at følge proportionale standarder udarbejdet under hensyntagen til SMV-

virksomhedernes ressourcer og kompleksitet. Det er dog afgørende, at der

sikres konsistens til kravene til den finansielle sektor.

FSR

–

danske revisorer foreslår, at standarder undergår en mere smidig og

mindre tidskrævende beslutningsgang end forslaget lægger op til, når de

først er udarbejdet og godkendt af EFRAG’s besluttende organer.

Tidsplan

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer finder at tids-

planen for CSRD er for stram og ikke realistisk, hertil understreges at der er

for kort tid, både for de omfattede virksomheder, deres rådgivere og myndig-

hedernes implementering af nye rapporteringskrav, som både vedrører bog-

føringsopgaver, kontroller og processer m.v.

Placering af bæredygtighedsoplysninger

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer tilkendegiver

et ønske om, at CSRD skal indeholde fleksibilitet i forhold til placering, hvor-

efter de ønsker, at redegørelsen kan placeres i en supplerende beretning i års-

rapporten, eller hvor dele af rapporten kan integreres med andre elementer i

årsrapporten.

Finans Danmark og Forsikring & Pension er enige i, at samtidig offentlig-

gørelse af bæredygtighedsrapport, årsregnskab og ledelsesberetning er vig-

tig, men virksomhederne bør have fleksibilitet med hensyn til, hvor bære-

dygtighedsrapporteringen kan offentliggøres.

FH finder det positivt, at Kommissionen lægger op til, at al information i af-

rapporteringen offentliggøres som del af virksomhedernes årlige ledelsesrap-

port.

Revisorerklæring

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

87/93

92-gruppen mener, at det er nødvendigt med endnu mere fokus på revisorers

uafhængighed, fx akkrediteringskrav ifm. uafhængighed og indsigt i speci-

fikke sektorer, revisorers lovmæssige forpligtelser i forbindelse med rappor-

teringer og mulighed for at klage over revisorer.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer henviser i for-

hold til kravene om en erklæring med en begrænset grad af sikkerhed til, at

20 pct. af de større danske virksomheder frivilligt i dag vælger en assurance-

erklæring efter den internationalt anerkendte revisionsstandard ISAE 3000,

og de henviser til, at internationale anerkendte standarder også fremadrettet

bør danne grundlag for afgivelse af assuranceerklæringer.

Finans Danmark og Forsikring & Pension er positivt indstillet over for kra-

vet om, at oplysningerne i henhold til CSRD og EFRAG-standarderne skal

gøres til genstand for assurance, da det er afgørende for, at der kan fæstnes

lid til oplysningerne.

FSR

–

danske revisorer

mener, at det er afgørende, at der etableres et ”level

playing field” mellem

godkendte revisorer og evt. andre akkrediterede bære-

dygtighedsrevisorer. Det er derfor vigtigt, at disse mødes med samme høje

uddannelsesmæssige krav som godkendte revisorer samt generelle krav til

kompetencer, ansvar, etik, uafhængighed, kvalitetsstyringssystemer, offent-

ligt tilsyn mm.

Digitalisering

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer støtter at bæ-

redygtighedsrapporteringen digitaliseres yderligere.

Finans Danmark og Forsikring & Pension finder det afgørende, at oplysnin-

gerne bliver digitaliserede, maskinlæsbare og nemt tilgængelige på en cen-

tral platform, så de kan anvendes i stor skala.

Oplysningskrav

FH efterlyser fokus på social bæredygtighed, herunder inddragelsen af fag-

foreninger og arbejdstagerrepræsentanter. FH havde gerne set, at forslaget i

højere grad sikrede inddragelse af fagforeningsrepræsentanter, tværnationale

og nationale samarbejdsudvalg og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

i hele virksomhedens værdikæde.

mener at forslaget bør indeholde en klarere reference til OECD’s retnings-

linjer for multinationale selskaber og FN’s ”Guiding Principles”.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

88/93

9. Forhandlingssituationen

De fleste lande har udtrykt støtte til formålet med forslaget, og en række

ligesindede lande har været fortalere for en ambitiøs tilgang sammen med

Danmark. Der er generel opbakning til standardisering for at sikre sam-

menlignelighed og til revisorerklæring for at sikre troværdighed. Der er

derudover en forståelse for, at digitaliseringer er nødvendigt, selvom der er

forskel på landendes udgangspunkter på dette område og dermed tempoet

og omfanget af denne digitalisering.

Flere lande, har udtrykt bekymring for de korte implementeringsfrister,

mens nogle understreger behovet for proportionalitet i forholdet mellem

byrderne for virksomhederne og den positive effekt af forslaget, særligt for

så vidt angår SMVer, samt nødvendigheden af sammenhæng til anden lov-

givning og OECDs retningslinjer.

Flere lande har udtrykt bekymring i forhold til behovet for at indføre nye

sanktionsmuligheder, særligt i forhold til at sanktionsmulighederne alene

bliver skærpet for bæredygtighedsoplysningerne og ikke de resterende op-

lysninger i årsrapporten, herunder de finansielle oplysninger. Flere med-

lemslande har tilkendegivet bekymring i forhold til administrative sanktio-

ner. Danmarks bekymringer ift. administrative sanktioner har umiddelbart

vundet genklang under forhandlingerne.

Derudover pågår der en drøftelse af, hvor detaljerede kravene i selve lov-

teksten skal være, og dermed hvor meget diskretion der kan overlades til

standardudviklerne i EFRAG, samt hvordan medlemslandene bedst invol-

veres i hele processen.

Endvidere pågår en drøftelse af bestemmelserne om modervirksomheders

rapportering på vegne af hele koncernen.

Der er generelt opbakning til forslaget, og det franske formandskab har lagt

op til en ambitiøs tidsplan for behandlingen af forslaget i Rådet frem mod

trilogforhandlinger.

Der er fremsat en lang række ændringsforslag fra Parlamentets medlem-

mer, som går i forskellige retninger, og Parlamentet er i gang med deres

forhandlinger. Parlamentet forventes at vedtage deres holdning i marts.

Det forventes, at formandskabet vil fremsætte generel indstilling på denne

sag til vedtagelse på Konkurrenceevnerådsmødet den 24. februar 2022.

10. Regeringens generelle holdning

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

89/93

Regeringen støtter forslaget om at styrke bæredygtighedsrapportering, der er

et centralt led i omstillingen af europæisk erhvervsliv til en bæredygtig øko-

nomi. Regeringen lægger stor vægt på, at bæredygtighedsrapporteringen

skal indrettes således, at den bliver en konkurrencefordel for de bæredyg-

tige virksomheder.

Regeringen lægger vægt på at fastholde den foreslåede udvidelse af anven-

delsesområdet til alle store virksomheder samt børsnoterede virksomheder

(undtagen mikrovirksomheder). Regeringen støtter krav om bæredygtigheds-

rapportering efter kommende detaljerede europæiske regnskabsstandarder,

samt at oplysningerne bliver tilgængelige digitalt, rapporteres i ledelsesberet-

ningen i årsrapporten, og at der valideres med en revisorerklæring.

Regeringen støtter tiltag, der kan fremme erhvervslivets omstilling til en grøn

og bæredygtig økonomi og hjælpe med at opnå ambitionerne i den europæi-

ske grønne pagt. I den sammenhæng støtter regeringen formålet om, at der

skabes mest mulig gennemsigtighed om virksomheders arbejde med bære-

dygtighed og lægger stor vægt på, at der vedtages et ambitiøst forslag, der

fremmer den grønne omstilling, herunder igennem et lovkrav om Co2-rap-

portering.

Regeringen mener, at anvendelsesområdet skal være klart angivet og lægger

vægt på, at det foreslåede anvendelsesområde fastholdes, og at tærsklerne bør

tilpasses, når der er tale om store finansielle virksomheder, som skal omfattes

af kravene, så de er meningsfyldte ift. vurderingerne af deres forretningsmo-

deller, og mindre finansielle virksomheder ikke utilsigtet omfattes af reglerne

for store virksomheder. Samtidig er det vigtigt, at nye standarder udarbejdes

med inspiration fra de internationale standarder samt regler på området for

finansiel bæredygtighed, så der opnås ensartede rapporteringsgrundlag for de

omfattede virksomheder. Derfor arbejder regeringen for, at standardiserings-

arbejdet er effektivt og inddrager alle relevante interessenter

–

herunder fag-

foreninger - med henblik på at sikre forankring og opbakning, herunder at den

nødvendige involvering af medlemsstaterne sikres. Regeringen arbejder for,

at standarderne udarbejdes med udgangspunkt i den europæiske regulering

–

herunder taksonomiforordningens overordnede miljømål - inden for bæ-

redygtig finansiering, internationale standarder og inden for en realistisk

tidsramme. Regeringen finder det derudover vigtigt, at de kommende stan-

darder vil indeholde sektorspecifikke krav, herunder ift. højrisikosektorer.

Regeringen finder det positivt, at bæredygtighedsrapporteringer fremadrettet

bliver lettere tilgængelige, da de efter forslaget skal indberettes i et digitalt

maskinlæsbart format. Regeringen støtter digitalisering både nationalt og eu-

ropæisk, men det er vigtigt, at det bliver så let som muligt for virksomhederne

at efterleve reglerne. Regeringen lægger derfor vægt på, at kravene står mål

med gevinsterne, og at virksomhederne og myndighederne ikke pålægges

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

90/93

unødigt store byrder. Det er vigtigt for regeringen, at forslaget ikke kommer

til at medføre, at den danske digitale indberetning kan risikere at blive sat

tilbage. Det er i den forbindelse blandt andet vigtigt, at der bliver størst mulig

sammenhæng i de mange forskellige former for bæredygtighedsrapportering,

som virksomhederne er underlagt, og at der ift. oplysningskravene er op-

mærksomhed på at mindske de administrative byrder og negative erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Direktivet omhandler rapportering på mange områder, ikke kun klima, og

dette bør reflekteres bedre, særligt med hensyn til det sociale aspekt samt de-

lene af grønne pagt, der ikke omhandler klimahensyn (herunder biodiversitet,

forurening og cirkulær økonomi). Derudover bør der være yderligere henvis-

ning til OECD’s retningslinjer og andre internationale aftaler i forslaget.

Forslaget indeholder et krav om, at medlemsstaterne indfører regler om ud-

stedelse af administrative bøder for overtrædelser af reglerne om bæredyg-

tighedsrapportering. Rækkevidden af bestemmelsen vil skulle afklares

nærmere, idet administrative bøder rejser forfatningsmæssige betænke-

ligheder i relation til grundlovens § 3, 3. pkt., hvorefter den dømmende

magt er hos domstolene. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at

Danmark ikke forpligtes til at indføre administrative bøder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og Nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

2. juli 2021. Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg for Folketingets Eu-

ropaudvalg den 18. november 2021.

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

91/93

Sager på rådsmødedagsordenen

EU’s industripolitik

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har på konkurrenceevnerådsmødet den 24. februar 2022 lagt

op til en politisk drøftelse af

EU’s industripolitik.

Drøftelsen forventes at have

fokus på den grønne omstilling af det europæiske mobilitetsøkosystem.

Regeringen arbejder for en industripolitik, der balancerer ønsket om en åben

økonomi præget af fair konkurrence med behovet for nye indsatser i EU, som

kan medvirke til den grønne og digitale omstilling, herunder i mobilitetssek-

toren.

2. Baggrund

Kommissionen lancerede den 5. maj 2021 en opdateret industristrategi i

form af meddelelsen ”Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Op-

bygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning”

(KOM(2021)350). Meddelelsen bygger videre på ”En ny industristrategi

for Europa” (KOM (2020) 102),

der blev offentliggjort den 10. marts 2020.

Grund- og nærhedsnotat om den opdaterede industristrategi blev oversendt

til Folketinget den 7. juni 2021 (2020-21 ERU, Alm. del, Bilag 349).

EU’s industripolitik og strategiske autonomi er en højt prioriteret

dagsor-

den hos det franske EU-formandskab i første halvår af 2022. Under indu-

stripolitikken er der, i tillæg til den fortsatte udvikling af horisontale ram-

mevilkår, således kommet et øget fokus på mere sektororienterede indsat-

ser, hvor Kommissionen ønsker at gå tættære på den enkelte sektor eller

teknologi for at fremme en bestemt udvikling. Kommissionen har i den

forbindelse udpeget 14 økosystemer, som står særligt centralt i forhold til

at sikre europæisk konkurrencedygtighed og teknologiudvikling.

Ud over mobilitet er der økosystemer for sundhed, turisme, social- og

nærhedsøkonomi, landbrugsfødevarer, rumfart og forsvar, vedvarende

energi, energiintensive industrier, tekstiler, byggeri, det digitale, detail-

handel, elektronik samt kreative og kulturelle industrier. For hvert økosy-

stem skal der udarbejdes såkaldte omstillingsplaner, som skal være med

til at accelerere den grønne og digitale omstilling samt sikre omstillingen

mod et mere modstandsdygtigt økosystem.

3. Formål og indhold

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

92/93

Drøftelsen forventes at have fokus på den grønne omstilling af det europæiske

mobilitetsøkosystem og skal ses i lyset af det voksende fokus på mere sek-

tororienterede indsatser

under EU’s industripolitik,

hvor man fra Kommis-

sionens side ønsker at gå tættere på den enkelte sektor eller teknologi for at

fremme en bestemt udvikling. Her er mobilitet et ud af de 14 økosystemer,

som ifølge Kommissionen står særligt centralt i forhold til at sikre europæ-

isk konkurrencedygtighed og teknologiudvikling.

I en bredere kontekst skal drøftelsen bidrage til den sektorspecifikke op-

følgning på Kommissionens opdaterede industristrategi, der blandt andet

lægger op til øget anvendelse af en række industripolitiske værktøjer, her-

under industrialliancer, omstillingsplaner for de 14 økosystemer og Impor-

tant Projects of Common European Interest (IPCEI)-statsstøtteinstrumen-

tet, der giver medlemslande mulighed for at udmønte betydelige støttebe-

løb til storskalaprojekter af fælleseuropæisk interesse. Det er forventnin-

gen, at omstillingsplanen for mobilitetsøkosystemet vil stå centralt i drøf-

telsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Forhandlingssituationen

Drøftelsen ventes at illustrere de forskellige tilgange, der findes blandt med-

lemslande i forhold til at accelerere den grønne og digitale omstilling i euro-

pæisk industri. På den ene side ventes særligt de industritunge medlemsstater

Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne (indre marked og industridelen) 24/2-22

93/93

at lægge vægt på behovet for en vidtgående tilgang, hvor store dele af indu-

strien underlægges gunstige vilkår i form af blandt andet øget adgang af stats-

støtte, lempede konkurrenceregler og generelt initiativer, der tilgodeser nu-

værende store europæiske virksomheder. På den anden side ventes særligt

en række mindre medlemsstater at argumentere for en balanceret industri-

politik, der anerkender behovet for nye og sektorspecifikke initiativer, men

samtidig betoner vigtigheden i at fastholde grundprincipperne i det indre

marked, herunder effektiv konkurrence og robuste statsstøtteregler.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for en industripolitik, der balancerer ønsket om en åben

økonomi præget af fair konkurrence med behovet for nye indsatser i EU, der

kan adressere strategiske udfordringer.

Regeringen lægger generelt vægt på, at nye målrettede indsatser særligt på

det grønne og digitale område fokuserer på at sikre tidssvarende og attrak-

tive rammevilkår inden for det pågældende område og i videst muligt om-

fang håndteres i de reguleringsmæssige rammer. Dette gælder også i forhold

til omstillingen af de 14 økosystemer, herunder mobilitet.

Regering støtter en mere åben tilgang til IPCEIs som ét blandt flere instru-

menter til at understøtte vigtige fælleseuropæiske prioriteter, men fasthol-

der en grundlæggende restriktiv linje ift. øget brug af statsstøtte. I forlæn-

gelse heraf lægger regeringen vægt på, at brugen af statsstøtte skal være

målrettet og afgrænset til tilfælde af markedsfejl og store samfundsmæssige

udfordringer, der ikke kan håndteres gennem andre mere hensigtsmæssige

instrumenter.

For at adressere EU’s udfordringer er det vigtigt at kigge på

bredden af de værktøjer, der står til rådighed. Det kan også være ny sektor-

specifiklovgivning, forbedrede standarder, fremme af private investeringer

eller etablering af offentlige-private partnerskaber.

I den forbindelse arbejder regeringen for en konsekvent tilgang til kritiske

afhængigheder, hvor disse adresseres på baggrund af nærmere analyse og

lægger vægt på, at diversificering af forsyningskæder og tæt samarbejde med

allierede står centralt i håndteringen af eventuelle kritiske afhængigheder in-

den for de enkelte sektorer, herunder mobilitet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.