Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3850 - RIA Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort, der behandles på

indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. marts 2022

7. Politisk styring af Schengenområdet: Revision af Schengengrænsekodeks. S. 3

KOM dokument:

2021/0428 (COD)

= Orienterende debat

8. Politisk styring af Schengenområdet: Schengenområdets generelle tilstand. S. 10

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

9. Politisk styring af Schengenområdet: Forordning om Schengenevaluerings- og overvågnings-

mekanismen. S. 13

KOM dokument:

KOM(2021) 278 final

= Generel indstilling

10. Asyl- og migrationspagten: Status på fremskridt. S. 20

KOM dokument foreligger ikke

= Fremskridtsrapport

11. Nyt forslag til omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse

af "Eurodac" til sammenligning af biometriske oplysninger med henblik på en effektiv anven-

delse af forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] og

forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen], identificering af en tredjelands-

Side

1/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

statsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eu-

rodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU)

2018/1240 [ETIAS-forordningen] og (EU) 2019/818 [interoperabilitets-forordningen]

(”Euro-

dac-forordningen”). S. 24

KOM dokument:

(2020) 614 final

= Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet for indre anliggender den 3. marts 2022,

men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på generel ind-

stilling.

Side

2/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

7. Politisk styring af Schengenområdet: Revision af Schengengrænsekodeks

KOM dokument:

2021/0428 (COD)

= Orienterende debat

Nyt notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengenreglerne

1. Resumé

Formandskabet lægger overordnet op til drøftelse af den politiske styring af Schengenområdet. Un-

der nærværende dagsordenspunkt lægger formandskabet op til drøftelse af Kommissionens forslag

til revision af Schengengrænsekodeks. Kommissionen har d. 14. december 2021 fremsat forslag til

revision af Schengengrænsekodeks. Schengengrænsekodeks indeholder bl.a. reglerne for midlertidig

genindførelse af grænsekontrol. Kommissionen har i sin Schengenstrategi fra juni 2021 signalleret,

at man ønsker et opgør med den længerevarende midlertidige genindførelse af grænsekontrol i visse

medlemsstater. Kommissionens forslag til revision af Schengengrænsekodeks viderefører muligheden

for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved alvorlige trusler mod den offentlige orden eller

den indre sikkerhed. Der indføres dog en række nye regler for over tid at forøge rapporterings- og

dokumentationskravene ved midlertidig genindførelse af grænsekontrol ud fra et styrket proportio-

nalitetsprincip. Forslaget indeholder endvidere nye bestemmelser vedr. politikontrol i grænsenære

områder og afvisning i nærheden af indre Schengengrænser af udlændinge uden lovligt ophold samt

om håndtering af epidemier og instrumentalisering af migranter. Rådsmødet d. 3. marts 2022 udgør

den første formelle drøftelse af Kommissionens forslag. Fokus i drøftelserne ventes især at være på

reglerne om indre grænser og instrumentalisering af migranter, herunder spørgsmålet om fysiske

barrierer. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Danmark deltager

i Schengensamarbejdet på mellemstatsligt grundlag og forslaget vurderes ikke i sig selv at have sam-

funds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

vil skulle nærmere vurderes.

2. Baggrund

Kommissionen udsendte den 2. juni 2021, i forlængelse af forslaget til Migrations- og Asylpagten fra

september 2020, en meddelelse om en ny Schengenstrategi. Ifølge meddelelsen ville Kommissionen

i fjerde kvartal af 2021 fremlægge forslag til reform af Schengengrænsekodeks. Kommissionen har

d. 14. december fremsat sit forslag til revideret Schengengrænsekodeks.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget til forordning er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne

ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid udgør en videreud-

vikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark

vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Side

3/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 77, stk. 2, litra (b og litra e) samt artikel 79, stk. 2 i Trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstalt-

ninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen

af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de

ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen udbygger Schengenreglerne,

skal Danmark imidlertid i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder

efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk

ret. Såfremt Danmark tilslutter sig forordningen, skabes en mellemstatslig forpligtelse mellem Dan-

mark og de øvrige medlemsstater og associerede Schengenlande, der er bundet af forordningen.

Forslaget til revision af Schengengrænsekodeks skal vedtages efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat oversendes i overensstemmelse med fristen herfor.

3. Formål og indhold

Schengengrænsekodeks indeholder bestemmelser med henblik på at sikre, at personer ikke kontrol-

leres ved passage af de indre grænser mellem EU-medlemsstater og fastsætter endvidere bl.a. regler

for udøvelse af grænsekontrol af personer, der passerer de ydre grænser.

Midlertidig genindførelse af grænsekontrol

Kommissionens meddelelse om en ny Schengenstrategi anfører, at flere medlemsstater, herunder

Danmark, har genindført midlertidig grænsekontrol siden 2015/16. Genindførelse af kontrol ved de

indre grænser har ifølge Kommissionen

”været et problem i adskillige år, også længe før Covid-19-

pandemien startede”. Den kontinuerlige kontrol ved de indre grænser siden 2015

i nogle lande og i

Danmark siden januar 2016 har ifølge Kommissionen givet anledning til at sætte fokus på behovet

for øget koordination på EU-niveau med hensyn til disse kontroller ved de indre grænser for at sikre,

at de står i et rimeligt forhold til formålet.

Kommissionen bemærker videre, at ”det er af helt afgørende betydning for Den Europæiske Union

som helhed at genoprette Schengenområdet

som et område uden kontrol ved de indre grænser”. Kom-

missionen henviser til, at både Europa-Parlamentet

og Det Europæiske Råd ”har anerkendt dette og

opfordret til at genetablere et normalt fungerende Schengenområde”.

Kommissionens forslag til revision af Schengengrænsekodeks af 14. december 2021 viderefører mu-

ligheden for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved alvorlige trusler mod den offentlige or-

den eller den indre sikkerhed. Der indføres dog en række nye bestemmelser om bl.a. risikoanalyser

og vurderinger af konsekvenser for grænseregioner. Kommissionen anfører, at forslaget sigter på over

Side

4/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

tid at forøge dokumentations- og rapporteringskravene ved midlertidig genindførelse af grænsekon-

trol ud fra et styrket proportionalitetsprincip. Der indgår i forslaget en ikke-udtømmende liste over

mulige trusler, som grænsekontrol midlertidigt kan genindføres på baggrund af. Listen omfatter se-

kundære bevægelser såvel som terrorisme og organiseret kriminalitet, sundhedskriser og større inter-

nationale begivenheder.

Tidsperioder for midlertidig genindførelse af grænsekontrol

Mht.

normalproceduren

–

der har været anvendt af Danmark siden 2017

–

fastholdes den nugældende

tidsperiode på maksimalt seks måneder. Der foreslås samtidig indført en ny mulighed for forlængelse

til i alt to år. Hvis en medlemsstat finder, at en ekstraordinær situation nødvendiggør grænsekontrol i

mere end to år, kan den informere Kommissionen herom. Normalproceduren finder sted, hvis der er

tale om en forudsigelig trussel, hvor den midlertidige grænsekontrol kan varsles på forhånd.

Forslaget udvider muligheden for midlertidig genindførelse af grænsekontrol under den såkaldte

ha-

steprocedure.

Denne procedure giver i dag mulighed for at genindføre grænsekontrol ved de indre

grænser i et begrænset tidsrum på højst ti dage, hvis en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller

den indre sikkerhed i en medlemsstat kræver øjeblikkelig handling. Der er mulighed for forlængelse

op til to måneder under gældende regler. Med forslaget vil grænsekontrol under hasteproceduren

kunne genindføres i en måned med mulighed for forlængelse op til tre måneder.

Nye krav

Kommissionens forslag indeholder en række nye bestemmelser i relation til styrket proportionalitet

og nødvendighed af midlertidig kontrol ved de indre grænser samt afrapportering i den forbindelse.

Disse krav vil

ikke

forhindre en midlertidig genindførelse af grænsekontrol, hvis en medlemsstat vur-

derer midlertidig genindførelse nødvendig. Disse nye krav angår bl.a. følgende:

•

Der skal ved genindførelse redegøres for påvirkning af grænseregioner i forhold til sociale og

økonomiske forbindelser.

Der skal ved forlængelser redegøres detaljeret for, hvorfor anvendelse af alternative foranstalt-

ninger som politikontrol, samarbejde med politi i nabolande og den nye afvisningsprocedure ikke

er tilstrækkelig for at imødegå en trussel.

Ved forlængelse efter seks måneder skal der fremsendes en risikoanalyse, som bl.a. skal beskrive

en trussels forventede varighed. Hvis grænsekontrollen begrundes i sekundære bevægelser, skal

risikoanalysen indeholde information om størrelsesorden og trends.

Nuværende bestemmelser om rapporteringsforpligtelser ved ophævelse af intern grænsekontrol

udvides til også at omfatte krav om rapporter en gang årligt, hvis grænsekontrollen opretholdes

længere end et år.

•

Der lægges i forslaget op til, at Kommissionen skal vedtage en skabelon for notifikationer om mid-

lertidig genindførelse af grænsekontrol for at sikre sammenlignelighed i informationer fra medlems-

landene. Det fremgår af forslaget, at ”de nye forpligtelser vedr. risikovurderinger, skabelon for noti-

fikationer og rapportering såvel som nye opgaver vedr. alternative foranstaltninger kan føre til en

Side

5/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

situation, hvor den overordnede byrde for medlemsstater ikke reduceres og i visse tilfælde endda

forøges”.

Udtalelser fra Kommissionen

Under de nuværende regler kan Kommissionen afgive en udtalelse, hvis den har betænkeligheder

med hensyn til, hvorvidt den planlagte midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre

grænser er nødvendig og står i et rimeligt forhold til truslen.

Det fremgår i forslaget som et nyt element, at Kommissionen

skal

afgive en udtalelse om nødvendig-

hed og proportionalitet, hvis grænsekontrol genindføres i mere end 18 måneder. Det fremgår videre,

at en medlemsstat skal ”tage hensyn” til Kommissionens udtalelse,

hvis grænsekontrollen efter nor-

malproceduren forlænges i mere end to år. Det fremgår af forslagets betragtninger, at en udtalelse

ikke påvirker Kommissionens mulighed for på ethvert tidspunkt at indlede en traktatkrænkelsessag

Ny rådsprocedure for intern grænsekontrol ved alvorlige trusler for Schengenområdet

Der foreslås en ny rådsprocedure for midlertidig genindførelse af grænsekontrol for at sikre et fælles

svar ved indre grænser i situationer, hvor der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden

eller indre sikkerhed mod ”et flertal af medlemslandene”. Medlemsstater kan i sådanne situationer

gives mulighed for at genindføre midlertidig grænsekontrol i perioder af seks måneder, så længe trus-

len foreligger. Det anføres, at denne procedure bl.a. vil kunne anvendes ved epidemier, men den

vurderes at have videre anvendelsesmuligheder end det.

Den foreslåede nye procedure på rådsniveau supplerer således den nuværende procedure på rådsni-

veau. Under den nuværende procedure på rådsniveau skal midlertidig grænsekontrol ved indre græn-

ser således begrundes i alvorlige mangler ved de ydre grænser konstateret ved Schengenevalueringer

eller ved en medlemsstats manglende overholdelse af en rådsafgørelse om Frontex-bidrag ved de ydre

grænser. I sådanne tilfælde kan der under ekstraordinære omstændigheder genindføres grænsekontrol

i højst seks måneder, som kan forlænges op til samlet maksimalt to år. Reglerne for denne mekanisme

videreføres uændret.

Politikontrol og afvisning ved indre grænser

Forslaget til revision af Schengengrænsekodeks skal ifølge Kommissionen ses i sammenhæng med

forslag til kodeks for politisamarbejde, som Kommissionen præsenterede d. 8. december 2021. For-

slaget om politikodeks skal bl.a. fremme informationsudveksling og fælles operationer på tværs af

indre grænser.

Som følge af retsforbeholdet er Danmark ikke underlagt EU-Domstolen mht. Schengengrænsekodeks, fordi Danmark er bundet på

mellemstatsligt grundlag. Danske myndigheder vil dog efter almindelige fortolkningsprincipper være forpligtet til at fortolke de dan-

ske gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU-Domstolens praksis, hvis Kommissionen skulle

rejse sager mod andre lande pga. uenighed om behovet for midlertidig grænsekontrol.

Side

6/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

I forlængelse af forslaget til kodeks for politisamarbejde, der henhører under Justitsministeriets res-

sort, indeholder forslaget til revision af Schengengrænsekodeks en ny procedure for afvisning i nær-

heden af indre grænser af tredjelandsborgere uden lovligt opholdsgrundlag, som er indrejst ulovligt

via en indre Schengengrænse. Den nye procedure omfatter ikke asylansøgere. Proceduren kan alene

finde anvendelse, hvis tredjelandsborgeren er pågrebet inden for rammerne af operationelt politisam-

arbejde på tværs af en grænse, herunder især fælles patruljer.

Kommissionens forslag til revideret Schengengrænsekodeks lægger endvidere op til ændring af be-

stemmelserne om, hvilken kontrol der kan gennemføres i grænseområder, uden at det defineres som

grænsekontrol. Med forslaget vil der som noget nyt ikke være en betingelse om, at kontrollen skal

være stikprøvebaseret. Ligeledes tydeliggøres det i forslaget, at Schengengrænsekodeks ikke forhin-

drer anvendelse af Advance Passenger Information (API) i relation til flyvninger inden for Schengen-

området, hvis der skabes et retlig grundlag herfor ved revision af EU-reglerne for API (under nuvæ-

rende regler er det kun muligt i relation til flyvninger fra tredjelande til Schengenområdet).

Epidemihåndtering

På baggrund af erfaringerne med håndtering af COVID-19-pandemien lægger Kommissionen op til,

at det skal være muligt for Rådet at vedtage fælles bindende regler for ikke-essentielle rejser ind i EU

i situationer, hvor folkesundheden er truet. Dette vil adskille sig fra karakteren af de hidtil gældende

foranstaltninger, der har været i form af ikke-bindende rådshenstillinger.

Restriktioner kan ske både på individ- og landeniveau, og der vil være undtagelser for væsentlige

rejser og for unionsborgere og personer med lovligt ophold i EU.

Instrumentalisering af migranter

I tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i oktober 2021 lægger Kommissionen med for-

slaget op til nye bestemmelser, der skal sikre en effektiv kontrol med den ydre Schengengrænse i

situationer med instrumentalisering af migranter. Forslaget definerer instrumentalisering og fastsæt-

ter regler om reduktion af grænseovergangssteder og øget grænseovervågning i situationer, hvor der

er tale om instrumentalisering.

Forventninger til rådsmødet d. 3. marts 2022.

Rådsmødet d. 3. marts 2022 udgør den første formelle drøftelse af Kommissionens forslag. Fokus i

drøftelserne vedr. Schengengrænsekodeks på rådsmødet ventes især at være på reglerne om indre

grænser og instrumentalisering af migranter, herunder spørgsmålet om fysiske barrierer i relation til

Schengengrænsekodeks.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Side

7/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

5. Nærhedsprincippet

Forslaget til revision af Schengengrænsekodeks vurderes at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret

Danmark deltager i Schengensamarbejdet på mellemstatsligt grundlag, jf. ovenfor om protokollen om

Danmarks stilling. Schengengrænsekodeks er gennemført i dansk ret, jf. lov nr. 301 af 19. april 2006

med efterfølgende ændringer.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser mv. vil skulle nærmere vurderes. Forslaget

vurderes ikke i sig selv at have samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 9. februar 2022.

Dansk Flygtningehjælp udtrykker bekymring over Kommissionens forslag om håndtering af tilfælde

af instrumentalisering på migrations- og asylområdet, da forslaget indeholder en fravigelse af ret-

tighederne for asylansøgere, som kommer til EU for at søge beskyttelse. Dansk Flygtningehjælp frem-

hæver, at retten til at søge asyl er beskyttet af både EU-retten og international lov, og EU bør kunne

håndtere konfliktsituationer med sine nabolande uden at fravige grundlæggende rettigheder. Endelig

understreger Dansk Flygtningehjælp, at det er afgørende for at sikre overholdelse af princippet om

non-refoulement, at alle asylansøgere sikres adgang til fair og effektive asylprocedurer, og desuden

at sårbare asylansøgere skal identificeres og få adgang til passende asylprocedurer.

Dansk Luftfart og DI Transport har bemærket, at hvis der åbnes for API på flyrejser inden for Schen-

genområdet,

vil det i praksis svare ”til at genindføre paskontrol intra-Schengen”.

Dansk Luftfart og

DI Transport mener, at dette vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser. For det første, er det Dansk

Luftfart og DI Transports erfaring

”fra indførelsen af PNR-direktivet,

at alle lande hver for sig indfø-

rer forskellige regelsæt. Det giver luftfarten omkostninger til at udvikle systemer for lige så mange

lande, som indfører API-regler. Dernæst vil det kraftigt øge luftfartsselskabernes transaktionsomkost-

ninger. Ligeledes er det, som nævnt, i praksis en genindførelse af paskontrol, da passet skal swipes

ved afrejse. Det er så et spørgsmål, om det kan gøres elektronisk eller manuelt i lufthavnene. Under

alle omstændigheder vil det betyde forøget check-in tid og generelt endnu en forhindring og kom-

pleksitet for luftfarten og flypassagererne.” Det bemærkes hertil, at udvidelse af API til intra-Schen-

genområdet som nævnt ovenfor ikke vil ske med ændringerne i Schengengrænsekodeks, idet der vil

skulle skabes et retlig grundlag herfor ved revision af EU-reglerne for API. Ændringerne i Schengen-

grænsekodeks tydeliggør alene, Schengengrænsekodeks ikke vil forhindre anvendelse af i relation til

flyvninger inden for Schengenområdet, hvis der skabes et retlig grundlag herfor ved revision af EU-

reglerne for API.

Side

8/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

Amnesty International bemærker, at forslagets definition af ”instrumentalisering af migranter” er

mangelfuldt, kan føre til afvigelser fra gældende EU- og folkeret og øge risikoen for politisk misbrug.

Amnesty International fraråder, at migranter opfattes som en trussel, og gør i den anledning opmærk-

som på, hvordan denne opfattelse kan føre til krænkelser af migranters grundlæggende rettigheder.

Endelig bemærker Amnesty International begrænsning af adgang til grænseovergangssteder kan for-

hindre og afskrække personer fra at passer grænser på ordentlig vis og derved adgangen til beskyt-

telse.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 17. no-

vember 2021 i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre anliggender den 9.-10. december 2021.

Punktet blev dog ikke drøftet på rådsmødet, fordi Kommissionens forslag blev forsinket og først

fremsat d. 14. december 2021.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over Kommissionens forslag, idet regeringen finder det vigtigt, at

forslaget anerkender, at det er op til medlemsstaterne at vurdere, hvorvidt der er behov for midlertidig

genindførelse af grænsekontrol ved de indre Schengengrænser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med rådsmøde for ret-

lige og indre anliggender d. 9.-10. december 2021. Punktet blev dog ikke drøftet på rådsmødet, fordi

Kommissionens forslag blev forsinket og først blev fremsat d. 14. december 2021.

Folketingets Europaudvalg er i øvrigt på møde den 3. juni 2021 blevet orienteret om Kommissionens

meddelelse af 2. juni 2021 om en ny Schengenstrategi.

Side

9/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

8. Politisk styring af Schengenområdet: Schengenområdets generelle tilstand

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Nyt notat

1. Resumé

Det franske formandskab har foreslået oprettelse af et Schengenråd inden for rammerne af Rådet

(retlige og indre anliggender) mph. at sikre mere politisk styring af Schengenområdet. Møderne i

Schengenrådet skal bl.a. tage udgangspunkt i årlige rapporter fra Kommissionen med et ”score-

board” over medlemsstaterne

gennemførelse af Schengenreglerne. Fra dansk side støttes forslaget,

idet der arbejdes for, at et Schengenråds relation til andre mødeformater klart defineres. Nærværende

dagsordenspunkt rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, retsforbeholdet, gældende

dansk ret eller lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Frankrig har i flere år foreslået oprettelse af et ”internt sikkerhedsråd” for Schengenområdet. I for-

bindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) d. 3.-4. februar 2022 i Lille i

Frankrig har det franske formandskab stillet forslag om oprettelse af et sådant Schengenråd (’Schen-

gen Council’) inden for rammerne af Rådet (retlige og indre anliggender).

Det er uklart, præcist hvordan afgræsningen vil være mellem et Schengenråd og ordinære rådsmøder

på området for retlige og indre anliggender.

Det er ligeledes uklart, hvordan et Schengenråd nærmere vil relatere sig til Kommissionens Schen-

genforum. Kommissionen har

–

som annonceret i Asyl- og Migrationspagten fra september 2020

–

lanceret Schengenforum

i 2020 for ”at indlede en inklusiv politisk debat med henblik på at opbygge

et stærkere Schengen baseret på gensidig tillid”. Der har været afholdt møder i Schengenforum på

ministerniveau d. 30. november 2020 og d. 17. maj 2021. Det fremgår af Kommissionens Schengen-

strategi fra juni 2021, at Kommissionen planlægger faste møder i Schengenforum.

3. Formål og indhold

Møderne i et Schengenråd skal ifølge det franske formandskab sikre mere politisk styring af Schen-

gensamarbejdet, herunder bedre koordination mellem det politiske og operative samarbejde, og mere

politisk opfølgning på Schengenevalueringer.

Det franske formandskab har foreslået møder flere gange årligt og ved kriser med følgende tre ho-

vedopgaver:

Side

10/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

1. Vurdere tilstanden i Schengenområdet med

udgangspunkt i ”scoreboard” og årlige rapporter

fra Kommissionen om tilstanden i Schengenområdet

2. Mobilisere Schengenrelaterede instrumenter til at adressere emner relateret til sikkerhed og

fri bevægelighed.

3. Sikre politisk styring af Schengensamarbejdet og svar på kriser.

Det franske formandskab har desuden bemærket, at et Schengenråd vil skulle prioritere en reform af

Schengen, herunder især snarlig vedtagelse af forslagene til revision af Schengenevaluerings- og mo-

nitoreringsmekanismen og Schengengrænsekodeks.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

8. Høring

Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) er den 9. februar 2022 blevet hørt om

sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet forslaget om oprettelse af et Schengenråd inden for rammerne af Rådet

(retlige og indre anliggender). Der arbejdes fra dansk side på, at et Schengenråds relation til andre

mødeformater klart defineres.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionen har tidligere udgivet årlige rapporter om tilstanden i Schengenområdet. Med Kommissionens forslag til revision af

Schengengrænsekodeks af 14. december 2021 forpligtes Kommissionen fremover til årligt at udgive rapporter om tilstanden i Schen-

genområdet. Det fremgår af forslaget, at Kommissionen vil integrere et ”State of Schengen Scoreboard” i rapporterne for at vurdere

implementeringen af Schengenreglerne i forskellige politikområder på en sammenhængende måde og for bedre at støtte medlemssta-

terne i håndtering af udfordringer. Det fremgår af Kommissionens forslag, at rapporterne skal præsenteres for Rådet og Europa-Parla-

mentet. Ligeledes fremgår det af forslaget, at rapporterne årligt skal diskuteres på Kommissionens møder i Schengenforum.

Side

11/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

12/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

9. Politisk styring af Schengenområdet: Forordning om Schengenevaluerings- og overvågnings-

mekanismen

KOM dokument:

KOM(2021) 278 final

= Generel indstilling

Revideret notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengenreglerne

1. Resumé

Forslaget om en ny evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af medlemsstaternes anven-

delse af Schengenreglerne blev fremsat af Kommissionen den 2. juni 2021 i forbindelse med Kom-

missionens meddelelse om en ny Schengenstrategi. Formålet med Schengenevalueringsmekanismen

er at opretholde en høj grad af gensidig tillid mellem de deltagende medlemsstater og dermed bidrage

til et velfungerende Schengenområde ved at sikre, at medlemsstaterne anvender Schengenreglerne

effektivt. Med forslaget ophæves og erstattes forordning (EU) nr. 1053/2013, som fastsætter reglerne

for den nuværende evalueringsmekanisme. Forslaget sigter for det første på at øge mekanismens

strategiske fokus og sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af de forskellige evalueringsværktøjer

ved bl.a. at fjerne en forhåndsbestemt liste over politikområder og forlænge evalueringscyklussen fra

5 til 7 år. For det andet forenkler forslaget nuværende procedurer ved bl.a. at fokusere på Rådets

godkendelse af henstillinger på tematiske evalueringer, førstegangsevalueringer og tilfælde af alvor-

lige mangler. For det tredje medfører forslaget et styrket fokus på grundlæggende rettigheder, her-

under gennem øget inddragelse af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder og anvendelse af

dokumentation fra bl.a. ikke-statslige organisationer. For det fjerde har forslaget til formål at opti-

mere deltagelsen af medlemsstaternes eksperter og samarbejdet med EU-organer, -kontorer og -

agenturer, bl.a. gennem oprettelse af en pulje af eksperter, hvortil medlemsstaterne har pligt til at

bidrage. Evaluering af gennemførelsen af Schengenreglerne er ikke reguleret i dansk lovgivning, og

forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen

er overordnet positiv over for en styrkelse af Schengenevalueringsmekanismen, idet det dog vurderes

væsentligt, at balancen mellem Rådet og Kommissionen bevares. Det daværende slovenske formand-

skab fremlagde på rådsmøde d. 9. december 2021 en fremskridtsrapport om forhandlingerne under

slovensk formandskab.

Det franske formandskab har sat punktet på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) til marts mhp. vedtagelse af generel indstilling. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Det giver ikke anledning til at redegøre nærmere for gældende dansk ret og

Forslaget til forordning er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne

ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid udgør en videreud-

vikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark

vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Side

13/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen udsendte i forlængelse af Migrations- og Asylpagten fra september 2020 den 2. juni

2021 en meddelelse om en ny Schengenstrategi. Sammen med meddelelsen fremsatte Kommissionen

et forslag til en ny forordning om evaluerings- og overvågningsmekanismen til kontrol af anvendelsen

af Schengenreglerne i medlemsstaterne. Forslaget skal erstatte den nuværende evaluerings- og over-

vågningsmekanisme (forordning (EU) nr. 1053/2013).

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 70 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF). Forslaget skal vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure, der indebærer, at Rådet selv

vedtager forslaget. Det fastsættes således i artikel 70, at Rådet på forslag af Kommissionen kan ved-

tage foranstaltninger om, hvordan medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen foretager en

objektiv og upartisk evaluering af deres myndigheders gennemførelse af Unionens politikker inden

for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. I overensstemmelse med aftale mellem Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen er det dog aftalt, at forslag skal forelægges Europa-Parlamentet

til høring, så der kan tages hensyn til dets udtalelse, inden den endelige tekst vedtages.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstalt-

ninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen

af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de

ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen udbygger Schengenreglerne,

skal Danmark imidlertid i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder

efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk

ret.

Såfremt Danmark tilslutter sig forordningen, skabes en mellemstatslig forpligtelse mellem Danmark

og de øvrige medlemsstater og associerede Schengenlande, der er bundet af forordningen.

3. Formål og indhold

Schengenevalueringer sker som hovedregel gennem besvarelse af et spørgeskema og efterfølgende

evalueringsbesøg med deltagelse af eksperter fra andre medlemslande og Kommissionen. Der kan

også gennemføres tematiske evalueringer, fx af medlemslandenes strategier for integreret grænsefor-

valtning (IBM). På baggrund af evalueringen udarbejdes evalueringsrapporter og henstillinger, som

medlemsstaterne har pligt til at følge op på gennem handleplaner.

Kommissionen foretager evalueringer i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne i medfør af

artikel 70 i TEUF. Denne peer-to-peer-tilgang er ifølge Kommissionens forslag vigtig for at sikre

ansvarlighed, ejerskab af resultater og gensidig tillid.

Side

14/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

Evalueringerne sker efter flerårige programmer, som udarbejdes af Kommissionen. Danmark blev

senest evalueret i 2017. Næste evaluering af Danmark er planlagt i efteråret 2022.

Kommissionen fremlagde i 2020 en evaluering af Schengenevalueringerne under den nuværende for-

ordning (1053/2013) i perioden 2015-2019. Evalueringen konkluderer, at medlemsstaterne generelt

gennemfører Schengenreglerne tilfredsstillende, idet alvorlige mangler er blevet behørigt afhjulpet.

Evalueringen viser dog også betydelige mangler, idet evalueringsprocessen og opfølgningen på og

gennemførelsen af handleplanerne bl.a. tager uforholdsmæssig lang tid. Kommissionen bemærker, at

mekanismen tilsyneladende ikke skaber tilstrækkelig tillid mellem medlemsstaterne, eftersom flere

medlemsstater har forlænget kontrollen ved de indre grænser på trods af positive evalueringer og en

generel vurdering af, at medlemsstaternes gennemførelse af Schengenreglerne er tilfredsstillende.

Kommissionen anfører i forslaget, at formålet med Schengenevalueringsmekanismen er at opretholde

en høj grad af gensidig tillid mellem de deltagende medlemsstater og dermed bidrage til et velfunge-

rende Schengenområde ved at sikre, at medlemsstaterne anvender Schengenreglerne effektivt. Med

forslaget ønsker Kommissionen at sikre, at Schengenevalueringsmekanismen forbliver formålstjenst-

lig, og at dens potentiale kan udnyttes fuldt ud, således at den kan tilpasses den seneste lovgivnings-

mæssige udvikling, håndtere nye udfordringer og omfatte nye medlemsstater, som fuldt ud eller del-

vis anvender Schengenreglerne.

Kommissionen angiver, at forslaget overordnet har fire primære formål:

1. Øge mekanismens strategiske fokus og sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af de forskellige

evalueringsværktøjer

Dette skal bl.a. ske ved at fjerne listen i den nuværende forordning over specifikke politikområder,

der skal evalueres. Inden for rammerne af den gældende forordning er hver medlemsstat blevet eva-

lueret på seks politikområder ved hjælp af seks individuelle evalueringer, som resulterer i seks eva-

lueringsrapporter og seks sæt henstillinger. De seks politikområder er 1) forvaltning af de ydre græn-

ser, 2) tilbagesendelse, 3) den fælles visumpolitik, 4) politisamarbejde, 5) Schengeninformationssy-

stemet (SIS) og 6) databeskyttelsesreglerne.

Ved at fjerne listen over politikområder sigter forslaget på at skabe større fleksibilitet, således at

mekanismen bl.a. hurtigt kan tilpasses til Schengenreglernes dynamiske karakter, herunder i forhold

til de nye it-systemer på Schengenområdet i form af bl.a. nyt ind- og udrejsesystem (EES), nyt system

vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og interoperabilitet mellem it-systemerne på

Schengenområdet mv.

Forslaget medfører desuden bl.a. et større fokus på risikobaserede evalueringer, ligesom evaluerings-

cyklussen for de flerårige programmer ændres fra fem til syv år. Uanmeldte besøg vil fremover ge-

nerelt ikke længere kræve forudgående underretning (24 timer under den nuværende forordning). Det

skal sikre bedre brug af uanmeldte evalueringer.

Side

15/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

2. Afkorte og forenkle procedurerne for at gøre processen mere effektiv og øge fagfællepresset

Kommissionens forslag sigter på at sikre en hurtigere evalueringsproces med klare procedurefrister.

Det skal bl.a. ske ved, at Kommissionen generelt vil vedtage evalueringsrapporter og henstillinger i

én retsakt. Under den nuværende forordning vedtager Kommissionen først evalueringsrapporter,

hvorefter Rådet vedtager henstillinger. Kommissionens forslag understreger, at Rådets fulde inddra-

gelse fortsat sikres i kraft af undersøgelsesproceduren i Schengenudvalget i Kommissionsregi, hvori

alle medlemsstaterne deltager og stemmer om den retsakt, der omfatter både evalueringsresultaterne

og henstillingerne. Rådet vil herudover også fremover skulle vedtage henstillinger vedr. tematiske

evalueringer, førstegangsevalueringer (når det skal besluttes, om en EU-medlemsstat er rede til at

anvende Schengenreglerne fuldt ud eller på et bestemt område) samt i tilfælde af en alvorlig mangel.

Med forslaget får Rådet en større rolle i opfølgningen på og overvågningen af fremskridt med disse

tilfælde. Navnlig vil Rådet i tilfælde af en alvorlig mangel fastsætte fristerne for gennemførelsen af

henstillingerne, og Rådet vil angive, hvor hyppigt den pågældende medlemsstat skal indgive status-

rapporter, som skal sendes til både Kommissionen og Rådet. Forslaget indeholder endvidere styrkede

bestemmelser, der fremskynder processen i tilfælde, hvor evalueringerne påviser en alvorlig mangel.

Der indføres fx en hasteprocedure i tilfælde af en alvorlig mangel for at sikre, at de konstaterede

mangler straks afhjælpes.

Forslaget indeholder samtidigt forenkling af nuværende bestemmelser. Med forslaget stilles der fx

ikke længere krav om, at evalueringsrapporterne skal behandles som dokumenter, der er klassificeret

som fortrolige. Medlemsstaterne bevarer dog muligheden om at anmode om, at de klassificeres. Li-

geledes vil opfølgningsrapporter på implementering af henstillinger gennem handleplanerne frem-

over skulle fremsendes hver sjette måned i stedet for som i dag hver tredje måned.

3. Styrke evalueringen af, hvorvidt de grundlæggende rettigheder overholdes i forbindelse med

Schengenreglerne.

Forslaget indebærer yderligere styrkelse af evalueringen af overholdelsen af grundlæggende rettighe-

der i forbindelse med gennemførelsen af Schengenreglerne. Det sker fx i form af øget indgivelse af

risikoanalyser fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og anvendelse af

dokumentation fra tredjeparter, herunder uafhængige myndigheder, ikke-statslige organisationer og

internationale organisationer.

4. Optimere deltagelsen af medlemsstaternes eksperter og samarbejdet med EU-organer, -kontorer

og -agenturer

Med forslaget oprettes en pulje af eksperter. Under den nuværende forordning udpeges eksperter

forud for hver evaluering. Det har vist sig tidskrævende, og medlemsstaterne har ikke altid været i

stand til at udpege tilstrækkeligt mange kvalificerede eksperter. Der har således været vedvarende

mangel på eksperter på bestemte politikområder. Kommissionen lægger derfor op til at erstatte det

nuværende system med en ny pulje, hvor medlemsstaterne hvert år skal udpege mindst én ekspert pr.

politikområde, som skal fastlægges i de kommende flerårige evalueringsprogrammer og sikre, at de

står til rådighed.

Side

16/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

Forslaget indeholder endvidere en styrkelse af samarbejdet med Frontex, Det Europæiske Agentur

for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og

Retfærdighed (eu-LISA), Europol, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Det fastsættes i forslaget, at samarbejdet skal

være gensidigt, således at alle disse agenturer og organer også kan drage nytte af de oplysninger, der

indsamles i løbet af evalueringsprocessen. Kommissionen vil også kunne indhente flere forskellige

typer oplysninger og risikoanalyseprodukter fra ovenstående organer og agenturer.

Forslaget øger også synergien med andre evaluerings- og overvågningsmekanismer, der gennemføres

af EU-agenturer og -organer, herunder fx Frontex' årlige sårbarhedsvurderinger.

Det franske formandskab har sat punktet på dagsordenen til rådsmødet d. 3. marts 2022 mhp. vedta-

gelse af generel indstilling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at evalueringen af den nuværende forordning i 2020 har bekræftet,

at der er behov en mekanisme på EU-plan. Kommissionen finder, at EU-merværdien af mekanismen

først og fremmes skyldes, at Kommissionen og medlemsstaterne har et fælles ansvar. Kommissionen

fremhæver, at evalueringer på EU-plan kan sikre rettidig konstatering af fejl, der skyldes manglende

symmetri i gennemførelsen af Schengenreglerne, forskelle og ukorrekt gennemførelse af Schengen-

reglerne, som kan udgøre en risiko for Schengenområdets integritet. Endvidere finder Kommissionen,

at inddragelsen af andre medlemsstater i evalueringen af de enkelte lande gennem såkaldt fagfælle-

pres (peer-to-peer) på EU-niveau skaber det nødvendige incitament til at sikre, at medlemsstaterne

hurtigt afhjælper mangler, især i tilfælde af alvorlige mangler.

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen er enig

med Kommissionen i, at en yderligere styrkelse af Schengenevalueringssystemet alene kan opnås

ved, at der på EU-niveau fastsættes nærmere regler herom.

6. Gældende dansk ret

Evaluering af gennemførelsen af Schengenreglerne i de lande, som deltager i Schengensamarbejdet,

er ikke reguleret i dansk lovgivning. Forslaget giver på den baggrund ikke anledning til at redegøre

nærmere for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Side

17/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen angiver, at det koster Kommissionen ca. 15 mio. kr. (2 mio. EUR) årligt at drive

mekanismen. Udgiftsniveauet ventes at forblive uændret, og forslaget forventes ikke at kræve ekstra

menneskelige eller finansielle ressourcer ud over dem, der allerede er tildelt Kommissionen. Dette

skyldes primært den række ændringer, som reducerer Kommissionens administrative byrde, og de

bestemmelser, som gør det muligt at foretage mere målrettede evalueringer med mindre hold. Dan-

mark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget.

Det fremhæves i betragtningerne til forslaget, at de operationelle omkostninger i forbindelse med

evaluerings- og overvågningsaktiviteterne (rejser, indlogering og underhold) afholdes over Unionens

budget, hvortil Danmark finansierer 2 pct. Det fremhæves endvidere, at dagpenge til nationale ek-

sperter, der deltager i evaluerings- og overvågningsmissioner, og personaleudgifterne til dem, der

erstatter disse eksperter under deres fravær, kan dækkes via medlemsstaternes nationale programmer

inden for rammerne af de relevante EU-fonde. For Danmarks vedkommende vil det sige, at et nyt

program under det finansielle instrument for grænser og visum (BMVI) eventuelt vil kunne dække

disse omkostninger. Der er imidlertid ikke med forslaget lagt op til, at fondsmidlerne skal dække de

generelle omkostninger forbundet med løbende at kunne stille tilstrækkeligt kvalificerede eksperter

til rådighed.

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i

øvrigt.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 9. februar 2022.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 17. no-

vember 2021 forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 9.-10. december 2021.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for en styrkelse af Schengenevalueringsmekanismen, hvilket

vil forbedre Schengensamarbejdet. Det er væsentligt, at balancen mellem Kommissionen og Rådets

kompetencer bevares.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med rådsmøde (retlige

og indre anliggender) d. 9.-10. december 2021. Der er oversendt Grund- og nærhedsnotat d. 10. sep-

tember 2021.

Side

18/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

Folketingets Europaudvalg er på møde den 3. juni 2021 blevet orienteret om Kommissionens med-

delelse om en ny Schengenstrategi, herunder at Kommissionen i den forbindelse har vedtaget et for-

slag til ændring af forordningen om Schengenevalueringsmekanismen.

Side

19/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

10. Asyl- og migrationspagten: Status på fremskridt

KOM dokument foreligger ikke

= Fremskridtsrapport

Nyt notat.

1. Resumé

Formandsskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. marts 2022 at frem-

lægge udkast til en erklæringstekst, som afspejler en ny tilgang til de videre forhandlinger om den

europæiske asyl– og migrationspagt. Erklæringsteksten er baseret på et non-paper fra det franske

formandskab om en trinvis tilgang til vedtagelse af de enkelte forslag under pagten. Sagen giver ikke

i sig selv anledning til at redegøre for nærhedsprincippet eller retsforbeholdet og giver ikke anledning

til at redegøre for gældende ret såvel som lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Den 23. september 2020 præsenterede Kommissionen et forslag til en europæisk migrations- og asyl-

pagt. På det ekstraordinære rådsmøde den 13. november 2020 fandt den første politiske drøftelse sted.

Den tog udgangspunkt i et første udkast til et politisk forståelsespapir udarbejdet af det daværende

tyske formandskab om, hvordan Rådet forestiller sig, at man kan nå til generel enighed om de i Pagten

indeholdte lovgivningsmæssige initiativer. På rådsmødet i december 2020 fremlagde formandsskabet

en fremskridtsrapport som opsummerede Rådets drøftelser henover efteråret. Fremskridtsrapporten

blev overordnet godt modtaget af medlemsstaterne. Dog blev det også fremhævet af mange medlems-

stater, at der stadig var lang vej til at nå til enighed om især spørgsmålene om solidaritet og grænse-

procedurer.

Efterfølgende har pagten været på dagsordenen på rådsmøder i marts og juni 2021, hvor det portugi-

siske formandskab forsøgte at nå til enighed om de enkelte dele af pagten. Det viste sig svært særligt

i forhold til at finde den rette balance mellem solidaritet og ansvar, men også på grund af flere med-

lemsstaters synspunkt om at intet i pagten var vedtaget før alt var vedtaget, den såkaldte pakketilgang.

Denne tilgang blev dog undtagelsesvist brudt, da det slovenske formandskab i december 2021 formå-

ede at skabe et kompromis for vedtagelsen af forordning om det europæiske asylagentur (EUAA).

I forbindelse med overtagelsen af formandskabet har Frankrig i januar 2022 udsendt et non-paper

med forslag til, hvordan man kommer videre med forhandlingerne om pagten.

Det franske formandskab forventes på nærværende møde at fremlægge en erklæringstekst, der tager

udgangspunkt i de forslag, der er fremsat i det franske non-paper.

3. Formål og indhold

Side

20/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

Formålet med dagsordenspunktet om migrations- og asylpagten forventes at være at drøfte den for-

slåede trinvise tilgang til asyl- og migrationspagten.

Det franske formandskab har den 11. januar 2022 udsendt et non-paper vedr. migration og asyl: en

gradvis tilgang til fordel for EU og alle medlemsstater. Formålet med det franske non-paper er at

komme videre med forhandlingerne om asyl-og migrationspagten. Det franske formandskab foreslår

overordnet en skridt-for-skridt tilgang, hvor der forsøges at komme i mål med visse elementer af

Pagtens i flere på hinanden følgende skridt. Det første skridt indebærer blandt andet en opdeling af

screeningforslaget, således at der kun vil indgå en sikkerheds-og sundhedsscreening i det nye forslag

–

som muligvis skal være på pilotbasis eller med en solnedgangsklausul. Desuden foreslås en række

indsatser på udsendelsesområdet. Endelig foreslås en genoplivning af den såkaldte Malta-aftale, så-

ledes at der på frivillig basis aftales omfordeling efter eftersøgnings- og redningsoperationer. Det

foreslås yderligere, at de medlemsstater, som ikke deltager i aftalen, skal bidrage finansielt til både

den afgivende og modtagende medlemsstat. Endelig foreslås for at modvirke sekundær migration, at

eksisterende lovgivning herunder Dublin bør implementeres bedre, og at national asylpraksis bør

yderligere harmoniseres med støtte fra Det Europæiske Asylagentur (EUAA).

Formandskabet foreslår, at der foretages en evaluering af første skridt, og at andet skridt igangsættes

på baggrund af en rådsbeslutning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) den 9. februar

2022.

Dansk Flygtningehjælp har i den forbindelse givet udtryk for, at det europæiske asylsystem bør blive

implementeret på en ordentlig måde i samtlige medlemsstater, ligesom at alle medlemsstater burde

udvise reel solidaritet med hinanden, f.eks. i form af omfordeling. Dansk Flygtningehjælp fremhæver,

at det er afgørende, at asylansøgere får adgang til territoriet og til fair og effektive asylprocedurer.

Dansk Flygtningehjælp bemærker i den henseende, at grænseprocedurer kun skal benyttes i meget

Side

21/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

begrænset omfang og for en tydeligt afgrænset gruppe af asylansøgere, og at det altid burde være

muligt for en asylansøger at komme over i den normale procedure, hvis sagen ikke passer til en græn-

seprocedure. Dansk Flygtningehjælp bemærker endeligt, at et ensidigt fokus på udsendelse af afviste

asylansøgere vil have alvorlige konsekvenser for asylansøgeres rettigheder.

Amnesty International udtrykker, at pagten overordnet vægter medlemsstaters ønske om grænsekon-

trol over deres internationale forpligtelser til at sikre migranters grundlæggende rettigheder. Amnesty

International bemærker, at pagten vil belønne medlemsstaternes manglende ansvarstagen, og at rege-

ringens forståelse af solidaritetsbidraget burde øges. Amnesty International opfordrer regeringen i

den forbindelse til at tilslutte sig den såkaldte Malta-aftale om at øge omfordeling blandt medlems-

staterne. Amnesty bemærker endvidere, at pagten lægger op til et øget samarbejde med tredjelande,

som ikke nødvendig kan garantere overholdelse af grundlæggende rettigheder. Derudover bemærker

Amnesty International deres bekymring for den såkaldte ”fast-track” grænseprocedure, hvorved mi-

granter, der ikke bedømmes som havende behov for beskyttelse bliver overdraget til en hurtig udsen-

delsesprocedure. Amnesty gør i den forbindelse opmærksom på, at lignende tilgange i Grækenland

ikke har været effektive og har ført til overfyldte flygtningelejr. Desuden understreger Amnesty In-

ternational, at medlemsstater under ”fast-track” proceduren fortsat har ansvar for

at sikre overholdelse

af migranterne rettigheder, herunder forbuddet mod refoulement.

Sagen har tidligere være forelagt SPAIS den 18. maj 2021, den 22. februar 2021, den 13. november

2020 og den 27. oktober 2020.

Sagen blev første gang forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 17. septem-

ber 2020, inden Kommissionens forslag til migrations- og asylpagten var præsenteret.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der overordnet vil være bred opbakning til formandskabets forslag om en trinvis

proces. Dog vil det være vægtningen af de enkelte elementer i det første skridt, der fortsat kan være

uenighed om.

Der ses dog at være bred tilslutning til at styrke samarbejde på udsendelsesområdet.

Der er ligeledes

generel enighed om en ”whole of migratory routes”-tilgang,

og at løsninger på den

eksterne dimension er afgørende for at lette presset på EU's asyl- og migrationssystem.

Balancen mellem ansvar og solidaritet medlemsstaterne imellem forventes dog fortsat at være en stor

udfordring at nå til enighed om. Det forventes, at frontlinjestaterne på linje med tidligere i forhand-

lingerne vil kræve en klar ramme for, hvorledes medlemsstaterne skal udvise solidaritet over for andre

medlemsstater, der er udsat for migrationspres.

Side

22/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det franske formandskabs forslag om en skridt-for-skridt tilgang til migrations- og

asylpagten og finder det vigtigt, at der hurtigt opnås enighed om den rette balance mellem solidaritet

og ansvar. Regeringens støtter derfor en trinvis tilgang til den videre vej frem herunder en trinvis

tilgang til forslaget til screeningforordningen. Regeringen anerkender desuden, at frontlinjestater kan

være udsat for et betydeligt migrationspres, og at der, såfremt dette er tilfældet, kan være behov for

konkrete solidaritetsbidrag fra EU's institutioner og andre medlemsstater. Fra regeringens side vur-

deres solidaritetsbidrag kun at være effektive, såfremt de fører til en reduktion i de irregulære flows,

der har skaber migrationspresset. Hovedfokus bør derfor være på solidaritetsbidrag i form af indsatser

i tredjelande langs migrationsruterne, herunder særligt i nabolande til Schengenområdet, indsatser der

styrker den ydre grænseforvaltning og på solidaritetsbidrag, der kan sikre, at udsendelse intensiveres,

hvilket bl.a. nødvendiggør en hurtig udnævnelse af en Udsendelseskoordinator.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Europaudvalget til orientering torsdag den 4. marts og torsdag den 3. juni

2021. Sagen har desuden været forelagt i skriftlig forelæggelse i Europaudvalget den 12. november

og 8. december 2020 til orientering. Sagen blev først gang forelagt for Europaudvalget den 1. oktober

2020 til orientering.

Side

23/31

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - integrationsdelen