Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3850 - RIA Bilag 3
Offentligt
2532518_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. februar 2022
Internationalt kontor
Sani Sogliano
2022-3051-0075
2326990
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-
område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 3.-4. marts 2022
Side:
3-5
Punkt 1 a)
Grundlæggende rettigheder: Drøftelse
med direktøren for Den Europæiske
Unions Agentur for Grundlæggende
Rettigheder (FRA)
-
Politisk drøftelse
Grundlæggende rettigheder: Rådskon-
klusioner om kampen mod racisme og
antisemitisme
-
Godkendelse
Rådsafgørelse om optagelse af hadfor-
brydelser og hadefuld tale på listen over
strafbare handlinger i EU
-
Generel indstilling
eller
politisk
drøftelse
Spørgsmål vedrørende adgang til advo-
katbistand
-
Politisk drøftelse
6-8
Punkt 1 b)
9-12
Punkt 2
13-18
Punkt 3
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
18-19
Punkt 4
Rådserklæring om red notices fra Inter-
pol
-
Godkendelse
e-Beviser: Forordning om europæiske
editions- og sikringskendelser om elek-
tronisk bevismateriale i straffesager
-
Statusorientering
e-Beviser: Direktiv om harmoniserede
regler for udpegning af retlige repræsen-
tanter med henblik på indsamling af be-
vismateriale i straffesager
-
Statusorientering
21-27
Punkt 5 a)
28-37
Punkt 5 b)
2
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
Dagsordenpunkt 1 a): Grundlæggende rettigheder: Drøftelse med di-
rektøren for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Ret-
tigheder (FRA)
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. marts 2022 med henblik på en drøftelse med direktøren for Den Euro-
pæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA). Drøftelsen
ventes at kredse om det udkast til rådskonklusioner om kampen mod racisme
og antisemitisme, som er sat til godkendelse på rådsmødedagsordenen, jf.
dagsordenspunkt 1 b). På dette stadie vides det ikke, hvilke konkrete forhold
drøftelsen vil omhandle, men det ventes, at den bl.a. vil komme ind på de
udfordringer, som EU og EU-medlemsstaterne har stået overfor på området
vedrørende racisme og antisemitisme. Sagen er ikke omfattet af retsforbe-
holdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hver-
ken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side ser
man positivt på drøftelsen.
2. Baggrund
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)
har til formål at tilvejebringe bistand og ekspertise vedrørende
grundlæggende rettigheder til EU’s og medlemsstaternes relevante
institutioner, organer, kontorer og agenturer, når de gennemfører EU-retten,
og bistå dem med fuldt ud at overholde de grundlæggende rettigheder, når
de træffer foranstaltninger eller tager initiativer inden for deres respektive
kompetenceområder.
I juni 2021 offentliggjorde FRA ”Fundamental Rights Report 2021”. I
rapporten beskrives væsentlige udviklinger på området i 2020. Rapporten
omhandler en række forskellige emner såsom ligestilling, racisme, børns
rettigheder samt asyl og migration.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. marts 2022 med henblik på drøftelse med direktøren for FRA.
3
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0004.png
Formålet med dagsordenspunktet ventes at være en drøftelse af det forelig-
gende udkast til rådskonklusioner om kampen mod racisme og antisemi-
tisme, som er sat til godkendelse på rådsmødedagsordnen, jf. dagsordens-
punkt 1 b). På dette stadie vides det ikke, hvilke konkrete forhold drøftelsen
vil omhandle, men det ventes, at den bl.a. vil komme ind på de udfordringer,
som EU og EU-medlemsstaterne har stået overfor på området vedrørende
racisme og antisemitisme.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side ser man positivt på en drøftelse vedrørende beskyttelsen af
grundlæggende rettigheder.
For så vidt angår retshåndhævelsesområdet finder regeringen det generelt
vigtigt at sikre den rette balance i forhold til fortolkningen af de grundlæg-
gende rettigheder således, at de retshåndhævende myndigheder kan råde
4
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
over de værktøjer, som tilgodeser de reelle behov i relation til effektiv kri-
minalitetsbekæmpelse. Regeringen finder det derfor oplagt, at agenturet un-
dersøger de uoverensstemmelser, der er mellem EU-Domstolens og Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på logningsområdet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
Dagsordenpunkt 1 b): Grundlæggende rettigheder: Rådskonklusioner
om kampen mod racisme og antisemitisme
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. marts 2022 med henblik på godkendelse af et sæt rådskonklusioner om
kampen mod racisme og antisemitisme. Rådskonklusionerne skal ses i lyset
af, at det nytiltrådte franske formandskab har bekæmpelse af had og alle
former for diskrimination som en af sine prioriteter på området for retlige
og indre anliggender. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmå-
let om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke i sig selv lovgiv-
ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side vil man kunne
bakke op om indholdet i rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Det nytiltrådte franske formandskab har udarbejdet et udkast til et sæt råds-
konklusioner om kampen mod racisme og antisemitisme, der skal ses i lyset
af, at Frankrig på området for retlige og indre anliggende har bekæmpelse
af had og alle former for diskrimination som en af sine prioriteter for for-
mandskabsperioden.
Rådskonklusionerne har været forhandlet i rådsarbejdsgruppen om Grund-
læggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Per-
soner (FREMP).
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. marts 2022 med henblik på godkendelse.
Det overordnede formål med udkastet til rådskonklusionerne er at sætte fo-
kus på bekæmpelse af racisme og antisemitisme.
Rådkonklusionerne indeholder en række opfordringer til EU-medlemssta-
terne, herunder om at:
6
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0007.png
Videreudvikle på nationalt niveau Kommissionens handlingsplan og
strategi.
Anvende arbejdsdefinitionen af antisemitisme udarbejdet af organi-
sationen International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA).
Øge opmærksomheden på bekæmpelse af racisme og antisemitisme
blandt befolkningen.
Fremme undervisning og viden om antisemitisme, racisme mv.
Overveje at indsamle data på racistiske og antisemitiske episoder på
tværs af medlemslandene.
Sikre koordination mellem relevante myndigheder og interessenter
på området.
Tilskynde medierne til at undgå diskrimination og fjerne hadtale fra
relevante platforme.
Styrke myndighedernes retsforfølgelse af hadtale, herunder ved at
gøre det muligt for befolkningen at rapportere hadtale til nationale
myndigheder.
Garantere sikkerheden omkring religiøse begivenheder og lokatio-
ner.
Fordømme alle former for diskrimination på baggrund af etnicitet og
religion og sikre adækvat retslig reaktion over for disse.
Fremme anmeldelser om racistiske og antisemitiske handlinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, da kon-
klusionerne ikke er bindende.
Økonomiske konsekvenser
Sagen vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser, da rådskonklu-
sionerne ikke er bindende.
7
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0008.png
For indeværende forventes Danmark ikke at indføre ny lovgivning eller an-
dre udgiftsdrivende initiativer på baggrund af rådskonklusionerne, idet der
allerede er igangsat en række initiativer på området, herunder en handlings-
plan mod antisemitisme og mod racisme. Det bemærkes, at der allerede er
fundet finansiering til de nævnte nationale tiltag.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen, men medlemsstaterne forventes at være generelt
positivt indstillet over for udkastet til rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side kan man støtte op om det franske formandskabs fokus på
bekæmpelse af racisme og antisemitisme i naturlig forlængelse af, at den
danske regering har præsenteret en handlingsplan mod antisemitisme, har
taget initiativ til en række indsatser mod hadforbrydelser og vil udarbejde
en handlingsplan mod racisme.
Derfor vil man fra dansk side også kunne bakke op om indholdet i rådskon-
klusionerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
Dagsordenpunkt 2: Rådsafgørelse om optagelse af hadforbrydelser og
hadefuld tale på listen over strafbare handlinger i EU
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2021) 777 endelig
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. marts 2022 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling eller en
politisk drøftelse. Forslaget til rådsafgørelsen har til formål at udvide listen
over kriminalitetsområder i TEUF artikel 83, stk. 1, til at omfatte hadefuld
tale og hadforbrydelser. Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget
vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har
hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side
er man generelt positivt indstillet over for EU’s fokus på bekæmpelse af ha-
defuld tale og hadforbrydelser. Man kan derfor støtte intentionen bag Kom-
missionens initiativ om at optage hadforbrydelser og hadefuld tale på listen
over kriminalitetsområder.
2. Baggrund
Kommissionen har i de seneste år haft som fokuspunkt at styrke bekæmpel-
sen af hadefuld tale og hadforbrydelser. I 2016 lancerede Kommissionen
således sammen med en række internetplatforme et EU-adfærdskodeks om
bekæmpelse af hadefuld tale online, ligesom Kommissionen i 2020 lance-
rede en EU-handlingsplan for bekæmpelse af racisme (KOM(2020) 565 en-
delig).
I sit arbejdsprogram for 2021 bebudede Kommissionen endvidere i lyset af
stigningen i antisemitisk vold og hadforbrydelser at ville tage skridt til at
fremlægge en omfattende strategi for bekæmpelse af antisemitisme, hvilket
den 5. oktober 2021 udmøntede sig i en EU-strategi for bekæmpelse af an-
tisemitisme og fremme af jødisk liv (KOM(2021) 615 endelig).
I arbejdsprogrammet blev det endvidere varslet, at Kommissionen i løbet af
2021 agtede at fremsætte et initiativ, der udvidede listen over kriminalitets-
områder i EU til at omfatte hadforbrydelser og hadefuld tale. Som opfølg-
ning herpå fremlagde Kommissionen den 9. december 2021 et forslag til en
9
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
rådsafgørelse, der har til formål at udvide den nævnte liste til at omfatte
hadforbrydelser og hadefuld tale.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. marts 2022 med henblik på enten en vedtagelse af en generel indstilling
eller en politisk drøftelse vedrørende Kommissionens forslag til rådsafgø-
relse om at inkludere hadefuld tale og hadforbrydelser på listen over krimi-
nalitetsområder i TEUF artikel 83, stk. 1.
Kommissionens forslag er det første trin i den to-trins-procedure, som er
foreskrevet i TEUF artikel 83, stk. 1.
Det første trin er således, at Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse
enstemmigt vedtager en afgørelse, der udpeger hadefuld tale og hadforbry-
delser som yderligere kriminelle områder, der opfylder kriterierne i TEUF
artikel 83, stk. 1. En sådan afgørelse vil udvide listen over kriminalitetsom-
råder i TEUF artikel 83, stk. 1, til at omfatte hadefuld tale og hadforbrydel-
ser som en EU-forbrydelse. Dette vil derfor skabe et retsgrundlag, der gør
det muligt for Europa-Parlamentet og Rådet ved hjælp af direktiver at fast-
sætte minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og sanktioner
på dette kriminalitetsområde.
Som et andet trin og på baggrund af det ovenfor nævnte retsgrundlag kan
Kommissionen foreslå, at der vedtages direktiver om minimumsregler for
definitioner af og sanktioner for hadefuld tale og hadforbrydelser, som skal
vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med den al-
mindelige lovgivningsprocedure.
Dagsordenspunktet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4.
marts 2022 vedrører alene det første trin i processen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Rådet skal i medfør af proceduren i TEUF artikel 83, stk. 1, indhente Eu-
ropa-Parlamentets godkendelse, inden Rådet kan vedtage en afgørelse om
at udvide listen over kriminelle områder i TEUF artikel 83, stk. 1.
Europa-Parlamentet skal derfor høres, inden Rådet kan vedtage en afgørelse
om at udvide listen over kriminelle områder i TEUF artikel 83, stk. 1, til at
omfatte hadefuld tale og hadforbrydelser. Europa-Parlamentet har ikke af-
givet en udtalelse i sagen.
10
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0011.png
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i sin meddelelse af 9. december 2021 til Europa-Parla-
mentet og Rådet om at udvide listen over EU-forbrydelser til at omfatte ha-
defuld tale og hadforbrydelser anført, at hadefuld tale og hadforbrydelser på
nuværende tidspunkt ikke er omfattet listen over EU-forbrydelser. Kommis-
sionen har i sin meddelelse videre anført, at det er nødvendigt at identificere
hadefuld tale og hadforbrydelser som nye og selvstændige EU-forbrydelser
efter TEUF artikel 83, stk. 1, hvis der på EU-niveau skal fastsættes mini-
mumsregler for, hvad der anses som strafbar hadefuld tale og hadforbrydel-
ser, samt for straffene herfor. Det anføres på den baggrund, at tiltaget er
nødvendigt for den effektive, strafferetlige bekæmpelse af disse kriminali-
tetstyper på EU-niveau.
Endelig har Kommissionen anført, at nærhedsprincippet er indlejret i krite-
rierne i TEUF artikel 83, stk. 1, om, at der skal være tale om et område med
kriminalitet af særlig grov karakter, som har en grænseoverskridende di-
mension. Ifølge Kommissionen er forslaget således i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, fordi det opfylder kriterierne i TEUF artikel 83, stk. 1.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Rådets afgørelser om fastsættelse af yderligere kriminalitetsområder i hen-
hold til TEUF artikel 83, stk. 1, er omfattet af retsforbeholdet og finder der-
for ikke anvendelse i Danmark.
Det samme gælder direktiver vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i
henhold til TEUF artikel 83, stk. 1, om minimumsregler for definitionen af
strafbare handlinger samt sanktioner herfor.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
11
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de andre medlems-
staters holdning, men medlemsstaterne forventes at være generelt positivt
indstillet over for initiativet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan mod-
virke hadefuld tale og hadforbrydelser. Man kan derfor støtte op om inten-
tionen bag Kommissionens initiativ om at optage hadforbrydelser og hade-
fuld tale på listen over EU-forbrydelser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
12
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
Dagsordenpunkt 3: Spørgsmål vedrørende adgang til advokatbistand
Nyt notat.
Sagen er ikke i sig selv omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. marts 2022 med henblik på en politisk drøftelse. Drøftelsen skal ses i
forlængelse af de temaspecifikke drøftelser af retsstatsprincippet, som tidli-
gere har fundet sted i regi af rådsmøderne for retlige og indre anliggender.
Formålet med drøftelsen vil navnlig være at afdække behovet for fælles EU-
regler om advokaterhvervet. Sagen er ikke i sig selv omfattet af retsforbe-
holdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke
i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk
side anser man beskyttelsen af advokater og advokaterhvervet for en generel
og vigtig dagsorden, og man ser derfor positivt på en indledende drøftelse
af tiltag, der styrke beskyttelsen af advokater og advokaterhvervet. Fra
dansk side vil man under drøftelsen have fokus på, hvordan eventuelle dan-
ske interesser varetages bedst muligt. Det bemærkes, at ny EU-lovgivning
om advokaterhvervet eventuelt vil være omfattet af retsforbeholdet.
2. Baggrund
Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemslande
lagde EU-Kommissionen i en meddelelse fra juli 2019 (KOM(2019) 343
endelig) op til, at Kommissionen på årlig basis skal udarbejde en retsstats-
rapport. Formålet med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstats-
princippet på tværs af EU’s medlemslande for bedre og rettidigt at kunne
identificere problematiske tendenser og dermed forebygge, at de udvikler
sig til egentlige problemer. Forslaget fik bred opbakning blandt medlems-
landene.
Den anden og seneste årlige retsstatsrapport blev offentliggjort den 20. juli
2021 (KOM(2021) 700 endelig). I rapporten redegøres der for retsstatsfor-
holdene på tværs af EU samt i de enkelte medlemslande, heriblandt Dan-
mark. I rapporten understreges det, at et effektivt retssystem kræver, at ad-
vokater frit kan rådføre sig med og repræsentere deres klienter, og at advo-
katsammenslutninger spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre advoka-
ters uafhængighed og faglige integritet.
13
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
Drøftelser af retsstatsprincippet finder som udgangspunkt sted i rådsforma-
tionen for almindelige anliggender (GAC). I rådsformationen for retlige og
indre anliggender har der imidlertid tidligere været afholdt temaspecifikke
drøftelser af retsstatsprincippet, herunder i forbindelse med rådsmødet (ret-
lige og indre anliggender) den 9.-10. december 2021. Nærværende sag om
spørgsmål vedrørende adgang til advokatbistand skal ses i forlængelse af
disse tidligere temaspecifikke drøftelser af retsstatsprincippet på rådsmø-
derne for retlige og indre anliggender.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. marts 2022 med henblik på en politisk drøftelse.
Drøftelsen skal ses i lyset af den rolle, som advokaterhvervet spiller i for-
hold til sikring af retsstatsprincippet, og den omstændighed, at advokater
om end respekten for retsstatsprincippet på det europæiske kontinent i al-
mindelighed er høj
fortsat kan opleve udfordringer, herunder i form af
angreb og trusler, der kan hindre professionen i effektivt at bidrage til op-
retholdelsen af retsstatsprincippet.
Såvel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) som EU’s
Charter om Grundlæggende Rettigheder (EU-Charteret) indeholder ret-
tigheder af relevans for advokaterhvervet. Det gælder f.eks. EU-Charterets
artikel 47 om adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol samt
om retten til at søge rådgivning, forsvar og repræsentation, herunder gennem
ordninger om offentlig retshjælp til personer med færre midler.
Endvidere indeholder den sekundære EU-ret regler om advokaterhvervet
med hensyn til den frie udveksling af tjenesteydelser og etableringsretten,
jf. henholdsvis direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med hen-
blik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjeneste-
ydelser og direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til
varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor
beskikkelsen er opnået. Det bemærkes, at de pågældende direktiver, der ud-
mønter reglerne om fri bevægelighed, ikke er omfattet af det danske retsfor-
behold, og at Danmark således deltager fuldt ud heri.
På EU-niveau findes der imidlertid ikke på nuværende tidspunkt retsakter,
som mere specifikt regulerer advokaterhvervets status eller etik.
14
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0015.png
Formålet med den politiske drøftelse vil således være at afdække behovet
for fælles EU-regler om advokaterhvervet. På rådsmødet vil drøftelsen
navnlig kredse om, hvorvidt medlemsstaterne finder, at situationen i de re-
spektive lande tilsiger en fælles regulering af området, eller om EU eventu-
elt på anden vis kan beskytte advokaterhvervet mod de udfordringer, som
erhvervet måtte stå over for.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Det kan nævnes, at Europa-Parlamentet den 23. marts 2006 vedtog en reso-
lution om juridiske erhverv og samfundets interesse i et velfungerende rets-
system. Af resolutionen fremgår det bl.a., at Europa-Parlamentet fuldt ud
anerkender den vigtige rolle, som de juridiske erhverv spiller i et demokra-
tisk samfund med hensyn til at garantere respekt for grundlæggende ret-
tigheder, overholdelse af retsstatsprincippet og en sikker retsanvendelse,
både når advokaterne repræsenterer og forsvarer deres klienter i retten og i
forbindelse med juridisk rådgivning.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
6.1. Advokatbistand i straffesager
Der er i retsplejelovens kapitel 66 bl.a. fastsat regler om retten til en forsva-
rer. Personer, der sigtes for en forbrydelse, er efter retsplejelovens § 730
berettigede til at vælge en forsvarer. Vælger den sigtede ikke en forsvarer,
beskikker retten en forsvarer efter reglerne herom, jf. § 731.
For tilståelsessager gælder der efter § 831, stk. 3 og 4, særlige regler om
forsvarerbeskikkelse. En forsvarsadvokat er bl.a. efter reglerne i retspleje-
loven tillagt en række beføjelser under straffesagen mod dennes klient med
henblik på at kunne varetage klientens interesse. Reglerne er baseret på et
synspunkt om, at der under alle straffeprocessens stadier bør tilstræbes lige-
stilling mellem henholdsvis politi og anklagemyndighed og forsvareren.
6.2. Advokatbistand på det civilretlige område
Retsplejeloven indeholder i §§ 323-324 regler om offentlig retshjælp ved
advokater. Offentlig retshjælp ydes af advokatvagter og retshjælpskontorer
samt af advokater, der er antaget til at udføre sager for parter, der har fri
proces. Retshjælp ydes typisk forud for en egentlig retssag. Retshjælp kan
15
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0016.png
ydes, når der foreligger en tvist, men også hvor den retshjælpssøgende blot
har behov for rådgivning vedrørende et juridisk spørgsmål.
Retshjælp på trin 1 omfatter grundlæggende mundtlig rådgivning og er gra-
tis og tilgængelig for alle. Retshjælp på de videregående trin 2 og 3 ydes til
retshjælpssøgende, der opfylder de økonomiske betingelser for fri proces,
jf. nedenfor.
Hvad angår advokatbistand i forbindelse med retssager, indeholder retsple-
jeloven i §§ 325-328 regler om fri proces, der efter ansøgning kan meddeles
til personer, der opfylder de økonomiske betingelser herfor, og som ikke har
en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne
ved sagen. Hvis en person opfylder de økonomiske betingelser for at få fri
proces, kan der gives fri proces, hvis ansøgeren skønnes at have rimelig
grund til at føre proces. Der lægges ved denne vurdering vægt på bl.a. sagens
betydning for ansøgeren, udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,
sagsgenstandens størrelse og størrelsen af de forventede sagsomkostninger.
Der kan herudover gives fri proces, når særlige grunde taler for det, selv om
de nævnte betingelser ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 329. Det gælder
navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig
interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller er-
hvervsmæssige situation.
Virkningerne af fri proces er bl.a., at vedkommende part får beskikket en
advokat til at udføre sagen mod vederlag af statskassen, jf. § 331, stk. 1, nr.
2.
6.3. Advokaters uafhængighed i forhold til staten og god advokatskik
Alle landets advokater er en del af Det Danske Advokatsamfund, som er en
offentligretlig institution, der er nedsat ved lov. Advokatsamfundet virker
for at sikre en af statsmagten uafhængig, ensartet og tæt kontrol med over-
holdelsen af de særlige advokatpligter, herunder særligt de advokatetiske
regler, for at sikre borgernes retssikkerhed. Advokatsamfundet har med hen-
blik herpå bl.a. til opgave at føre tilsyn med landets advokater og at værne
om advokaternes uafhængighed og integritet. Som uafhængig organisation
arbejder Advokatsamfundet på et politisk neutralt grundlag og finansieres
af et årligt bidrag fra medlemmerne.
En advokat skal i medfør af retsplejelovens § 126, stk. 1, udvise en adfærd,
der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal således udføre sit hverv
16
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0017.png
grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede
hensyn til klientens tarv tilsiger. Den pågældende bestemmelse i retspleje-
loven, som indeholder en generel beskrivelse af god advokatskik, danner
grundlaget for Advokatnævnets og domstolenes mere konkrete fastlæggelse
af, hvad god advokatskik er i forskellige situationer.
De advokatetiske regler, som er fastsat af Advokatrådet, afspejler Advokat-
nævnets og domstolenes praksis på området for god advokatskik. Af dette
regelsæt fremgår det bl.a., at en advokat ved sin repræsentation af klienten
skal iagttage fortrolighed samt bevare sin uafhængighed og integritet, her-
under i forhold til staten.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side anser man beskyttelsen af advokater og advokaterhvervet for
en generel og vigtig dagsorden. Derfor ser man fra dansk side positivt på en
indledende drøftelse af tiltag, der kan styrke beskyttelsen af advokater og
advokaterhvervet.
Det bemærkes, at ny EU-lovgivning om advokaterhvervet eventuelt vil være
omfattet af retsforbeholdet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.
17
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
Dagsordenpunkt 4: Rådserklæring om red notices fra Interpol
Nyt notat.
Sagen er ikke i sig selv omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. marts 2022 med henblik på en godkendelse af en rådserklæring om
såkaldte ”red notices” fra Interpol. Sagen er ikke i sig selv omfattet af rets-
forbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har
hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konskevenser. Fra dansk side
er man generelt positivt indstillet over for samarbejdet mellem EU og Inter-
pol, herunder tiltag, som har til formål at forhindre misbrug af red notices.
2. Baggrund
En Interpol ”red notice” dækker over en international alarm, der udsendes
af Interpol på baggrund af en anmodning fra retshåndhævende myndigheder
i et land til de tilsvarende myndigheder i andre lande. Formålet med medde-
lelsen er at anmode retshåndhævende myndigheder i andre lande om hjælp
til at lokalisere og midlertidigt arrestere en person, der afventer udlevering,
overgivelse eller lignende retslige handlinger.
Som udløber på en generel kritik vedrørende risikoen for misbrug af alarm-
systemet og Interpols efterfølgende reformer af systemet har det franske for-
mandskab i forlængelse forhandlingerne om Europol-forordningen taget ini-
tiativ til en rådserklæring om red notices fra Interpol.
Rådserklæringen har været behandlet i Retshåndhævelsesgruppen (Law En-
forcement Working Party (LEWP)).
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3-4. marts 2022 med henblik på en godkendelse af rådserklæringen.
Rådserklæringen har fokus på det løbende samarbejde mellem EU og Inter-
pol, og i det foreliggende udkast til rådserklæringen er der navnlig lagt op
til, at medlemsstaterne byder Interpols arbejde for at sikre mod misbrug af
alarmsystemet velkommen.
18
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0019.png
Samarbejdet har bl.a. til formål at sikre, at varslerne ikke benyttes af politi-
ske årsager eller i strid med grundlæggende menneskerettigheder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser:
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke i sig selv anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet overfor samarbejdet mellem EU og
Interpol, herunder tiltag, som har til formål at forhindre misbrug af Interpols
red notices.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
19
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0020.png
Dagsordenpunkt 5 a): e-Beviser: Forordning om europæiske editions-
og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2018) 225 endelig
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. marts 2022 med henblik på en statusorientering om trilogforhandlin-
gerne med Europa-Parlamentet. Rådet vedtog en generel indstilling til for-
ordningsforslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. de-
cember 2018 og til direktivforslaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog en endelig posi-
tion til forslagene den 14. december 2020, hvorefter der er pågået trilogfo-
rhandlinger om forslagene. Forordningsforslaget har overordnet til formål
at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser
i straffesager. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, og forslaget
har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Det vurderes dog umiddelbart, at en vedtagelse af forordningsfor-
slaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direktiv-
forslag vil have konsekvenser for Danmark. Det forventes, at man fra dansk
side kan tage statusorienteringen til efterretning.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af et forslag
til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk
bevismateriale i straffesager samt et forslag til direktiv om harmoniserede
regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af
bevismateriale i straffesager.
De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,
herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU’s
medlemsstater, samt den europæiske efterforskningskendelse. Danmark del-
tager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.
Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I
henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet
vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en
20
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0021.png
kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således
ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-
tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor
i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således
vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal
vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-
det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål om kryp-
tering og e-beviser. Emnet har siden 2015 været drøftet på en række råds-
møder.
Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse
med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse
med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den ende-
lige ordførerrapport den 14. december 2020.
Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 10. februar
2021.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. marts 2022 med henblik på en statusorientering om forhandlingerne
med Europa-Parlamentet
3. Formål og indhold
Kommissionens oprindelige forordningsforslag har været genstand for en
række drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspej-
ler Rådets generelle indstilling til forordningsforslaget, der blev vedtaget på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. december 2018. Det skal i
den forbindelse understreges, at forslaget aktuelt er under trilogforhandling,
og at der derfor løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag,
der kan afvige fra Rådets generelle indstilling.
Forordningsforslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse og
indfører europæiske kendelser om (1) udlevering og (2) sikring af elektro-
nisk bevismateriale, der er lagret af en tjenesteudbyder, der udbyder sine
tjenester i EU. De to typer kendelser kan kun udstedes i forbindelse med
straffesager, herunder i forbindelse med efterforskning.
21
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
Begge typer kendelser vil skulle udstedes eller godkendes af en judiciel
myndighed i en medlemsstat (udstedelsesstaten) og fremsendes ved brug af
en særlig attest direkte til tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsen-
tant, som tjenesteudbyderen
i medfør af det samtidigt fremsatte direktiv-
forslag
har udpeget med henblik på indsamling af bevismateriale.
Forslaget adskiller sig fra andre retsakter, der bygger på princippet om gen-
sidig anerkendelse, ved, at myndighederne i den medlemsstat, hvor tjene-
steudbyderen er etableret eller repræsenteret (den fuldbyrdende medlems-
stat), som udgangspunkt ikke inddrages, idet kendelsen sendes direkte til
tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsentant.
Myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræ-
senteret, vil kun blive inddraget i særlige tilfælde, eller hvis tjenesteudby-
deren eller repræsentanten ikke efterkommer kendelsen. Der pågår i øjeblik-
ket forhandlinger om indførelsen af en såkaldt ”notifikationsprocedure” i
forordningsforslaget. Notifikationsproceduren indebærer overordnet, at
myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er repræsenteret eller
etableret (fuldbyrdelsesmedlemsstaten), modtager en notifikation om ken-
delsen, når denne fremsendes til tjenesteudbyderen eller dennes retlige re-
præsentant.
Forslaget finder kun anvendelse i grænseoverskridende situationer, det vil
sige i tilfælde, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræsenteret i en
anden medlemsstat end udstedelsesstaten. I de tilfælde, hvor tjenesteyderen
er etableret eller repræsenteret i samme medlemsstat som den udstedende
myndighed, vil sikringen eller udleveringen af bevismaterialet skulle ske
efter nationale regler. Forslaget finder ligeledes anvendelse, hvis tjeneste-
udbyderen ikke er etableret eller repræsenteret i EU, men udbyder tjenester
i EU.
Efter forordningsforslaget skal kendelser således sendes direkte fra en myn-
dighed i en medlemsstat til en tjenesteudbyders retlige repræsentant i en an-
den medlemsstat. En sådan ordning ville rejse spørgsmål i henhold til grund-
loven, hvis forordningen havde virkning for og fandt anvendelse i Danmark.
Det skyldes, at danske myndigheder efter grundloven som udgangspunkt
anses for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden
for det danske territorium (det såkaldte uskrevne grundlovsforbud), herun-
der til at optræde med retligt forbindende virkning direkte over for virksom-
heder og personer i Danmark.
22
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
Idet forordningen er omfattet af retsforbeholdet, og dermed ikke finder an-
vendelse i Danmark, vil kendelser efter forordningsforslaget ikke kunne ret-
tes til og fuldbyrdes direkte over for virksomheder etableret i Danmark.
Derimod kan kendelser rettes til sådanne virksomheders retlige repræsen-
tanter, som er udpeget i en anden medlemsstat, ligesom de kan fuldbyrdes,
over for virksomhedens retlige repræsentant, af myndighederne i det pågæl-
dende medlemsland. Sådanne kendelser vil derfor ikke få retlig virkning i
Danmark.
På den baggrund vurderes det, at forordningsforslaget ikke i sin nuværende
form rejser spørgsmål i forhold til grundloven.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om
elektronisk bevismateriale i straffesager behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal
vedtages med Europa-Parlamentet som medlovgiver.
Forslaget behandles i Europa-Parlaments Udvalg for Borgernes Rettigheder
og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den endelige
ordførerrapport den 14. december 2020.
Europa-Parlamentet foreslår bl.a. at sammenlægge forordningsforslaget om
europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i
straffesager med direktivforslaget om harmoniserede regler for udpegning
af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i
straffesager, så der alene lægges op til at vedtage én samlet forordning om
e-beviser.
Europa-Parlamentet lægger endvidere op til at ændre definitionerne på de
typer af data, der er omfattet af forordningsforslaget, herunder foreslås der
bl.a. tre typer af datakategorier (abonnementsdata, trafikdata og indholds-
data) frem for de fire typer af datakategorier (abonnementsdata, adgangs-
data, transaktionsdata og indholdsdata), som fremgår af Kommissionens op-
rindelige forordningsforslag.
Herudover forelåes det bl.a., at forordningsforslaget skal indeholde en
udvidet notifikationsmekanisme i henhold til udstedelsen af europæiske
editions- og sikringskendelser.
23
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
Det bemærkes, at trilogforhandlingerne om forslaget blev indledt den 10.
februar 2021, og at det forventes, at der i forbindelse med de kommende
forhandlinger løbende vil blive fremsat kompromisforslag.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende dimension af de
identificerede problemer betyder, at det er nødvendigt med tiltag på EU-
niveau. Kommissionen har bl.a. anført, at de kriminalitetstyper, der findes
elektroniske beviser for, ofte vedrører situationer, hvor den infrastruktur, de
elektroniske beviser lagres på, samt tjenesteudbyderen, der driver infra-
strukturen, er omfattet af en anden national retlig ramme
inden eller uden
for EU
end den retlige ramme, som ofret og gerningsmanden er omfattet
af. Som følge heraf kan det være meget tidskrævende og vanskeligt for det
kompetente land at få effektiv adgang til elektroniske beviser på tværs af
grænserne uden fælles minimumsregler.
Kommissionen har anført, at medlemsstaterne hver for sig vil have særligt
svært ved at tage højde for den forskelligartede regulering i medlemsstaterne
og ved at forbedre samarbejdet efter den nuværende EU-lovgivning, navnlig
via den europæiske efterforskningskendelse.
På baggrund af de forskellige retlige tilgange, antallet af berørte politikom-
råder (sikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder proceduremæssige
rettigheder og beskyttelsen af personoplysninger, samt økonomiske aspek-
ter) samt den brede vifte af interessenter vurderer Kommissionen således, at
det er mest hensigtsmæssigt med lovgivning på EU-niveau for at kunne
adressere problemerne.
Det er
af de af Kommissionen anførte grunde
regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Danmark har
med enkelte undtagelser
ikke gennemført særlig lovgiv-
ning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte
i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Dan-
mark kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af rets-
anmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark
og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemføres i
givet fald på grundlag af en analog anvendelse af de relevante bestemmelser
i retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder
ransagning, beslaglæggelse samt edition, kan imødekommes, hvis det
24
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
pågældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en
tilsvarende national strafferetlig efterforskning.
Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske
Union indeholder endvidere en række særlige regler og procedurer for rets-
hjælp til andre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse straffe-
retlige afgørelser.
Princippet i reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om retshjælp
fremsendes mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne.
Der findes ikke regler om fremsendelse af kendelser om udlevering af be-
vismateriale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af lande-
grænserne.
Forslaget supplerer således de eksisterende regler om retligt samarbejde,
herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-
ropæiske Unions medlemsstater.
7. Konsekvenser
Forordningsforslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82,
stk. 1. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget,
ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-
mark.
Forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller
øvrige konsekvenser for Danmark.
Det bemærkes imidlertid, at forordningsforslaget skal ses i sammenhæng
med det samtidig fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet af retsfor-
beholdet, hvorfor det umiddelbart vurderes, at en vedtagelse af forordnings-
forslaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direk-
tivforslag vil have konsekvenser for Danmark, herunder for erhvervslivet.
Danmarks stilling i relation til forordningsforslaget er i øjeblikket ved at
blive nærmere afdækket i samarbejde med Kommissionen i lyset af Dan-
marks tilknytning til direktivforslaget. De mulige konsekvenser af forord-
ningsforslaget vil på baggrund af resultatet af denne undersøgelse kunne
fastlægges nærmere.
25
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-
oner mv.:
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-
ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,
Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),
Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettighe-
der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-
advokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg
Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-
ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for Men-
neskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Domstols-
styrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-
slaget.
IT-Politisk forening, Erhvervsstyrelsen, Dansk Erhverv og Advokatrådet
har afgivet høringssvar med bemærkninger til forslaget.
IT-Politisk forening har bl.a. anført, at det er et grundlæggende problem ved
forordningsforslaget, at det giver myndigheder mulighed for at operere di-
rekte i andre EU-lande, ved at udstede bindende editionskendelser til tjene-
steudbydere, uden at involvere myndighederne i modtagerlandet. Med for-
ordningsforslaget overlades det dermed til private tjenesteudbydere at værne
om borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder.
Dansk Erhverv har bl.a. anført, at der på tværs af grænser er behov for en ny
måde at behandle og fremskaffe elektronisk bevismateriale i straffesager -
forudsat at det ikke går ud over tjenesteudbyderes mulighed for at beskytte
brugernes data. Imidlertid ses der med bekymring på den situation, at Dan-
mark står uden for de retslige instrumenter introduceret i forordningsforsla-
get. På den baggrund opfordrer Dansk Erhverv bl.a. til en analyse af even-
tuelle modstridende forpligtelser samt en mulig justering af dansk lovgiv-
ning med henblik på at sikre overensstemmelse med forordningen.
26
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0027.png
Erhvervsstyrelsen har vurderet, at en vedtagelse af forordningsforslaget
sammenholdt med en vedtagelse af direktivforslaget kan medføre admini-
strative byrder for erhvervslivet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forordningsforslaget har været genstand for en række drøftelser på arbejds-
gruppeniveau i forbindelse med trilogforhandlingerne med Europa-Parla-
mentet, men der er endnu ikke opnået enighed om en fælles tilgang mellem
Rådet og Parlamentet.
Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-
ning på rådsmødet den 3.-4. marts 2022.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man umiddelbart overordnet positivt indstillet over for
forslaget, der har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager.
Det bemærkes dog, at Danmark, som følge af retsforbeholdet, ikke vil del-
tage i en kommende vedtagelse af forordningsforslaget, som derfor ikke vil
være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Som følge af det samtidigt fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet
af retsforbeholdet, vil forslagene dog kunne medføre visse konsekvenser for
Danmark, jf. pkt. 7. I forbindelse med de aktuelle trilogforhandlinger med
Europa-Parlamentet vil man fra dansk side derfor fortsat være opmærksom
på, hvilken betydning forslaget vil have for Danmark, herunder for danske
myndigheder, forbrugere og tjenesteudbydere, samt for det fremtidige sam-
arbejde med de øvrige medlemsstater.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forordningsforslaget blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-
entering forud for rådsmødet den (retlige og indre anliggender) den 9.-10.
december 2021.
27
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0028.png
Dagsordenspunkt 5 b): e-Beviser: Direktiv om harmoniserede regler
for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af
bevismateriale i straffesager
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2018) 226 endelig
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. marts 2022 med henblik på en statusorientering om trilogforhandlin-
gerne med Europa-Parlamentet. Rådet vedtog en generel indstilling til for-
ordningsforslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. de-
cember 2018 og til direktivforslaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog en endelig posi-
tion til forslagene den 14. december 2020, hvorefter den første trilogfor-
handling er blevet afholdt den 10. februar 2021. Forslaget har overordnet
til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af
landegrænser i straffesager. Dertil har direktivforslaget til formål at redu-
cere hindringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydelser.
Forslaget til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige re-
præsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager er
ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vurderes at være i overensstem-
melse med nærhedsprincippet. Direktivforslaget forventes at kræve ændrin-
ger i dansk lovgivning. Fra dansk side er man overordnet positiv over for
forslaget, og man vil fra dansk side fortsat være opmærksom på, hvilken
betydning forslaget vil have for Danmark, herunder for danske myndighe-
der, tjenesteudbydere og forbrugere samt for det fremtidige samarbejde med
de øvrige medlemsstater. Det forventes, at man fra dansk side kan tage sta-
tusorienteringen til efterretning.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af a) et for-
ordningsforslag om europæiske editions- og sikringskendelser om elektro-
nisk bevismateriale i straffesager samt b) et direktivforslag om harmonise-
rede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsam-
ling af bevismateriale i straffesager.
De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,
herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den
28
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0029.png
Europæiske Unions medlemsstater, samt den europæiske efterforsknings-
kendelse. Danmark deltager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.
Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I
henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet
vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-
mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, og forordningen
vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-
tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor
i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således
vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal
vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-
det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål vedrø-
rende kryptering og e-beviser. Emnet har siden 2015 været drøftet på en
række rådsmøder.
Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse
med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse
med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den en-
delige ordførerrapport den 14. december 2020.
Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 10. februar
2021.
Direktivforslaget er modtaget i dansk sprogversion den 25. maj 2018.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. marts 2022 med henblik på en statusorientering om fremdriften i for-
handlingerne med Europa-Parlamentet.
3. Formål og indhold
Kommissionens oprindelige direktivforslag har været genstand for en række
drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspejler Rå-
dets generelle indstilling til direktivforslaget, der blev vedtaget på rådsmø-
det (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019. Det skal i den for-
bindelse understreges, at forslaget aktuelt er under trilogforhandling, og at
29
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
der derfor løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag, der kan
afvige fra Rådets generelle indstilling.
Direktivforslaget har til formål at forpligte medlemslandene til at forpligte
udbydere af visse elektroniske tjenester, som udbyder tjenester i EU, til at
udpege en retlig repræsentant, som skal modtage, overholde og håndhæve
afgørelser fra kompetente myndigheder om indsamling af bevismateriale i
straffesager på vegne af den pågældende tjenesteudbyder. Der vil eksempel-
vis kunne være tale om de kendelser om udlevering og sikring af elektronisk
bevismateriale, der indføres med det samtidigt fremsatte forordningsforslag,
men der kan også være tale om rent nationale anmodninger eller anmodnin-
ger baseret på den europæiske efterforskningskendelse eller i medfør af reg-
lerne om retshjælp.
Det afgørende for, om en tjenesteudbyder ”udbyder tjenester i EU”, er, om
tjenesteudbyderen gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en el-
ler flere medlemsstater at anvende sine tjenester. Den blotte tilgængelighed
af tjenesten er dog ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor også krav om en
”væsentlig tilknytning” til den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne stil-
les til rådighed, hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en række momenter.
En sådan væsentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis tjenesteud-
byderen er etableret i EU.
For tjenesteudbydere uden for EU vil det være afgørende for, om kravet om
væsentligt tilknytning er opfyldt, om der er et betydeligt antal brugere i en
eller flere medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen målretter sine tjenester
mod en eller flere medlemsstater, f.eks. ved at markedsføre tjenesterne på
det nationale sprog eller
ved at udbyde app’s i lokale ”app-butikker”.
Forslaget finder ikke anvendelse for tjenesteudbydere, der er etableret i en
enkelt medlemsstat og alene udbyder tjenester på denne medlemsstats om-
råde. Danske virksomheder, der alene udbyder tjenester i Danmark, vil så-
ledes ikke blive forpligtet efter direktivet.
Udbydere af følgende typer af tjenester er omfattet af forslaget:
1)
Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i ar-
tikel 2, stk. 4, i direktivet om en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation Informationssamfundets tje-
nester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535, som gør
30
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2)
det muligt for brugerne at kommunikere med hinanden, el-
ler som giver mulighed for behandling eller lagring af data
på vegne af de brugere, som tjenesten udbydes til.
Internetdomænenavns- og IP-nummereringstjenester så-
som udbydere af IP-adresser, domænenavnsadministrato-
rer, domænenavnsregistratorer og hermed forbundne pri-
vatlivs- og proxytjenester.
En udbyder af sådanne tjenester, som udbyder sine tjenester i EU, jf. det
ovenfor beskrevne, vil skulle udpege mindst én retlig repræsentant inden for
EU. Repræsentanten vil skulle udpeges i en af de medlemsstater, hvor tje-
nesteudbyderen udbyder sine ydelser eller er etableret.
Den retlige repræsentant kan være en fysisk eller juridisk person, herunder
tredjemand. Tjenesteudbyderen vil også kunne udpege et eksisterende for-
retningssted, herunder en juridisk enhed, et agentur, et kontor eller hoved-
sædet.
Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at hvis en tjenesteudbyder
er forpligtet til at udpege en retlig repræsentant, og hvis tjenesteudbyderen
udbyder sine tjenester i en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde
på det strafferetlige område (instrumenter vedtaget i henhold til TEUF afsnit
V, kapitel 4), skal tjenesteudbyderen udpege mindst én retlig repræsentant i
en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde i straffesager. Bag-
grunden for denne bestemmelse er, at Danmark som følge af retsforbeholdet
(samt i et vist omfang også Irland og Storbritannien) ikke i alle tilfælde vil
være bundet af den retsakt (f.eks. den europæiske efterforskningskendelse),
som ligger til grund for anmodningen til den retlige repræsentant.
Dette medfører, at en retlig repræsentant udpeget i Danmark (eller i en an-
den medlemsstat, der ikke deltager i et eller flere af de relevante samarbejds-
instrumenter), ikke vil kunne varetage sit hverv fuldt ud, idet vedkommende
ikke vil kunne modtage en kendelse i henhold til det instrument, som med-
lemsstaten ikke deltager i.
For Danmark vil denne bestemmelse i praksis medføre, at en dansk tjene-
steudbyder omfattet af direktivet, der udbyder tjenester i et andet EU-land
end Danmark, ikke vil kunne udpege sin retlige repræsentant i Danmark,
fordi Danmark som følge af retsforbeholdet ikke i alle tilfælde vil være bun-
det af de retsakter, der ligger til grund for anmodningen. Den danske
31
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
virksomhed vil således skulle udpege sin retlige repræsentant i en medlems-
stat, der deltager i det EU-retlige samarbejde på det strafferetlige område.
Tjenesteudbyderne skal oplyse den centrale myndighed i den medlemsstat,
hvori den retlige repræsentant udpeges, om udpegningen og kontaktoplys-
ninger på den pågældende retlige repræsentant, samt om det eller de sprog,
der kan rettes henvendelse til repræsentanten på. Har en tjenesteudbyder ud-
peget flere retlige repræsentanter, skal tjenesteudbyderen desuden oplyse
om de kriterier, som tjenesteudbyderen har fastsat skal gælde for fordelin-
gen mellem repræsentanterne ved fremsendelsen af henvendelser. Med-
lemslandenes myndigheder vil kunne afvige fra disse kriterier i behørigt be-
grundede tilfælde. Tjenesteudbyderen skal gøre oplysningerne offentligt til-
gængelige og orientere om eventuelle ændringer.
Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af nationale regler sikre bl.a., at så-
vel den retlige repræsentant som tjenesteudbyderen kan gøres ansvarlige for
manglende opfyldelse af de forpligtelser, der udspringer af den retlige
ramme, som gælder ved repræsentantens modtagelse af afgørelser og ken-
delser.
Medlemsstaterne skal bl.a. også indføre sanktioner for tjenesteudbyderens
overtrædelse af nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet,
herunder hvis en tjenesteudbyder ikke udpeger en retlig repræsentant i over-
ensstemmelse med direktivet eller ikke forsyner repræsentanten med de
nødvendige beføjelser og ressourcer til generelt at kunne efterkomme de
kompetente myndigheders afgørelser. Straffen for ikke at efterkomme en
konkret afgørelse, såsom en kendelse i en konkret sag, vil derimod skulle
følge af andre instrumenter, såsom det samtidigt fremsatte forordningsfor-
slag, eller af national ret.
Direktivforslaget indfører endvidere en række andre forpligtelser for de en-
kelte medlemsstater med henblik på sikring af direktivets effektivitet.
Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser om mekanismer ved-
rørende koordination mellem de centrale myndigheder i medlemsstaterne,
gennemførelse, evaluering og ikrafttræden.
Der henvises for en nærmere gennemgang af forordnings- og direktivforsla-
gene om E-beviser, herunder i forhold til retssikkerhed og forholdet til det
danske retsforbehold, til justitsministerens besvarelse af 29. januar 2019 af
spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Europaudvalg.
32
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige re-
præsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager be-
handles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der
indebærer, at forslaget skal vedtages med Europa-Parlamentet som medlov-
giver.
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Borgernes
Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den
endelige ordførerrapport den 14. december 2020.
Europa-Parlamentet foreslår bl.a. at sammenlægge forordningsforslaget om
europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i
straffesager med direktivforslaget om harmoniserede regler for udpegning
af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i
straffesager, så der alene lægges op til at vedtage én samlet forordning om
e-beviser.
Endvidere foreslås det, at den forpligtelse, der fremgår af direktivforslaget
til at forpligte tjenesteudbydere af visse elektroniske tjenester, som udbyder
tjenester i EU, til at udpege en retlig repræsentant begrænses til at finde an-
vendelse for tjenesteudbydere, der ikke er etableret i EU, og tjenesteudby-
dere, der er etableret i et medlemsland, der ikke er bundet af forordningen.
Europa-Parlamentet lægger endvidere op til at ændre definitionerne på de
typer af data, der er omfattet af forordningsforslaget, herunder foreslås der
bl.a. tre typer af datakategorier (abonnementsdata, trafikdata og indholds-
data) frem for de fire typer af datakategorier (abonnementsdata, adgangs-
data, transaktionsdata og indholdsdata), som fremgår af Kommissionens op-
rindelige forordningsforslag.
Herudover foreslås det bl.a., at forordningsforslaget skal indeholde en
udvidet notifikationsmekanisme i henhold til udstedelsen af europæiske
editions- og sikringskendelser.
Det bemærkes, at trilogforhandlinger om forslaget blev indledt den 10. fe-
bruar 2021, og at det forventes, at der i forbindelse med de kommende for-
handlinger løbende vil blive fremsat kompromisforslag.
33
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at forslaget omfatter tjenesteudbydere, der udby-
der deres tjenester i EU, uanset hvor de er etableret, dvs. både i og uden for
EU.
Kommissionen har i den forbindelse anført, at det i mangel af en fælles EU-
tilgang er sandsynligt, at ukoordinerede nationale løsninger i forhold til
modtagelse, overholdelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indsamling af
bevismateriale i straffesager vil føre til en fragmentering og skabe et klude-
tæppe af forskellige og potentielt konfliktende nationale forpligtelser for de
tjenesteudbydere, der driver virksomhed på flere markeder. Kommissionen
har anført, at dette hæmmer leveringen af tjenesteydelser i hele EU.
På baggrund af de forskellige retlige tilgange samt de mange interessenter
vurderer Kommissionen således, at det er mest hensigtsmæssigt med lov-
givning på EU-niveau for at kunne adressere problemerne.
Det er
af de af Kommissionen anførte grunde
regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der findes ikke i dansk ret regler om tjenesteudbyderes udpegning af en
retlig repræsentant med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesa-
ger.
Er der tale om et efterforskningsskridt i Danmark, som foretages af dansk
politi, f.eks. en editionskendelse til en dansk tjenesteudbyder, vil der kunne
rettes direkte henvendelse til den danske tjenesteudbyder.
7. Konsekvenser
Det vurderes, at en vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for
tilpasning af dansk lovgivning.
Det vurderes endvidere, at en vedtagelse af direktivforslaget vil have kon-
sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vil være forbundet med, at
danske virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal udpege en retlig re-
præsentant, der skal være bosiddende eller etableret i en anden medlemsstat
end Danmark og besvare anmodninger fra andre medlemsstaters retslige
myndigheder vedrørende udlevering af bevismateriale i straffesager. De
34
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
nærmere økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil skulle afklares
nærmere i forbindelse med gennemførelsen af direktivet i dansk ret.
8. Høring
Kommissionens forslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-
ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,
Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),
Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettighe-
der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-
advokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg
Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-
ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for Men-
neskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Domstols-
styrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-
slagene.
IT-Politisk forening, Erhvervsstyrelsen og Dansk Erhverv har afgivet hø-
ringssvar med bemærkninger til begge forslag.
IT-Politisk forening har bl.a. anført, at direktivforslaget kan medføre en kon-
kurrencemæssig ulempe for danske tjenesteudbydere, da de modsat tjene-
steudbydere i andre EU-lande ikke nødvendigvis kan nøjes med at udpege
en retlig repræsentant i deres hjemland. Det bør efter dansk ret sikres, at en
dansk tjenesteudbyder kan udlevere de nødvendige oplysninger om danske
borgere til en retlig repræsentant uden for Danmark
med henblik på, at den
retlige repræsentant kan efterleve en europæisk editionskendelse.
Dansk Erhverv har bl.a. anført, at der på tværs af grænser er behov for en ny
måde at behandle og fremskaffe elektronisk bevismateriale i straffesager.
Dog bemærkes det, at konsekvenserne af retsforbeholdet bør undersøges
både for danske virksomheder og globale virksomheders tilskyndelse til at
slå sig ned med hovedsæde i Danmark.
35
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0036.png
Erhvervsstyrelsen har vurderet, at en vedtagelse af direktivforslaget sam-
menholdt med en vedtagelse af det fremsatte forordningsforslag kan med-
føre væsentlige administrative byrder for erhvervslivet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Direktivforslaget har været genstand for drøftelse på arbejdsgruppeniveau i
forbindelse med trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet, men der er
endnu ikke opnået enighed om en fælles tilgang mellem Rådet og Parlamen-
tet.
Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-
ning på rådsmødet den 3.-4. marts 2022.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget, der
har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager og reducere hin-
dringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydelser i EU.
Danmark er således positivt indstillet over for, at direktivet indebærer, at
danske virksomheder omfattet af direktivet, der udbyder tjenesteydelser i
andre medlemsstater, fremadrettet ikke vil blive mødt med forskellige krav
vedrørende udpegning af retlige repræsentanter i de forskellige medlems-
stater. Der vil f.eks. ikke fremadrettet kunne stilles krav om, at danske virk-
somheder udpeger repræsentanter i alle de medlemsstater, hvori virksomhe-
derne udbyder tjenesteydelser.
Direktivforslaget vil imidlertid medføre visse konsekvenser for Danmark,
jf. pkt. 7. Fra dansk side har der under forhandlingerne været lagt vægt på,
hvilken betydning forordnings- og direktivforslaget vil have for Danmark,
herunder for danske myndigheder, forbrugere og tjenesteudbydere, samt for
det fremtidige samarbejde med de øvrige medlemsstater, herunder særligt
set i lyset af, at forordningsforslaget om europæiske editions- og sikrings-
kendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager ikke finder anven-
delse for eller i Danmark.
Kommissionen har i sammenhæng hermed uformelt tilkendegivet over for
regeringen, at kendelser efter det af Kommissionen fremsatte forordnings-
forslag som udgangspunkt
på samme måde som for tjenesteydere fra lande
uden for EU
tillige vil omfatte bevismateriale, der er lagret i Danmark.
36
Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - justitsdelen
2532518_0037.png
Forordningsforslaget i sammenhæng med direktivforslaget vil også med-
føre, at en repræsentant for en dansk tjenesteudbyder omfattet af direktivet,
der udbyder tjenester i et andet EU-land end Danmark, vil have de samme
rettigheder som repræsentanter for tjenesteydere fra lande uden for EU i for-
hold til håndteringen af editions- og sikringskendelser efter forordningen.
Det gælder bl.a. forordningens regler om håndtering af de situationer, hvor
der måtte gælde særlige nationale regler for udlevering af bevismateriale.
Regeringen afventer i øjeblikket Kommissionens bekræftelse af ovenstå-
ende forståelse af forordningens anvendelse for danske virksomheder.
I forbindelse med de aktuelle trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet
vil man fra dansk side fortsat være opmærksom på, hvilken betydning for-
slagene vil have for Danmark, herunder for danske myndigheder, forbrugere
og tjenesteudbydere, samt for det fremtidige samarbejde med de øvrige
medlemsstater.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Direktivforslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. marts
2019 med henblik på forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 7.-8. marts 2019.
Direktivforslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering forud for rådsmødet den (retlige og indre anliggender) den 11.-
12. marts 2021.
37