Skriftlig forelæggelse i FEU af nyt dagsordenspunkt på rådsmødet (retlige og indre
anliggender), Bruxelles, den 3. marts 2022
Med nærværende skriftlige forelæggelse orienteres udvalget om et nyt dagsor-
denspunkt på rådsmødet den 3. marts 2022. Dagsordenspunktet drejer sig som ud-
gangspunkt om en drøftelse af et forslag til rådsafgørelse fra Kommissionen om ak-
tivering af EU-rådsdirektivet om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i
tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der
skal fremme ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til
modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (direktivet om minimumsstandar-
der for midlertidig beskyttelse). Kommissionens forslag til rådsafgørelse er modta-
get den 2. marts 2022, og forslaget er ved at blive analyseret. Viser drøftelsen, at
der er enighed om eller i hvert fald kvalificeret flertal for rådsafgørelsen, kan det
ikke udelukkes, at Rådet vil træffe beslutning på selve rådsmødet eller umiddelbart
efter i De Permanente Repræsentanters Komite (Coreper) med efterfølgende be-
kræftelse af beslutningen i form af et B-punkt på førstkommende rådsmøde.
Aktivering af direktivet om midlertidig beskyttelse ved rådsafgørelse
Rådsafgørelsen har til formål at konstatere, at der er tale om en massetilstrømning
af fordrevne personer fra Ukraine, og at der dermed iværksættes midlertidig be-
skyttelse i samtlige medlemsstater for de fordrevne personer, der omhandles i af-
gørelsen, efter reglerne i direktivet om minimumsstandarder for midlertidig beskyt-
telse.
Rådsafgørelsen om aktivering af direktivet er ikke bindende og vil ikke finde anven-
delse i Danmark, da direktivet er omfattet af Danmarks retsforbehold.
Regeringen finder formandskabets overvejelser om en drøftelse af grundlaget og
behovet for at iværksætte direktivet på førstkommende rådsmøde relevant, og
regeringen vil følge drøftelserne om forslaget tæt.
2. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Side
1/1