Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3851 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt
2530080_0001.png
SAMLENOTAT
15. februar 2022
Ligestillingsafdelingen
Jeppe Holm Nielsen
Samlenotat EPSCO-rådsmøde (social) den 14. marts 2022
Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt be-
styrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber
KOM (2012) 0614
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0002.png
Side 2/22
Forslag til direktiv om en mere ligelig køns-
fordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i
børsnoterede selskaber
- Generel indstilling
KOM (2012) 0614
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har den 14. november 2012 fremsat forslag til et
direktiv, der skal sikre en mere ligelig kønsfordeling blandt be-
styrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende for-
anstaltninger.
Der er tale om et forslag til et minimumsdirektiv. Det står
således medlemsstaterne frit at indføre eller opretholde
bestemmelser, der går videre end direktivet, forudsat at det ikke
hindrer et velfungerende indre marked.
Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at børsnoterede
virksomheder, hvor det underrepræsenterede køn udgør
mindre end 40 pct. af bestyrelsens medlemmer, indfører forud
fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige
udpegningskriterier med henblik på at nå en 40 pct.-
målsætning for det underrepræsenterede køn. Forpligtelsen
omfatter de tilsynsførende
bestyrelsesmedlemmer (”non-
executive” directors”). I en dansk kontekst vil dette betyde den
samlede bestyrelse
1
. Vælger virksomheden at lade forpligtelsen
gælde for alle ledelsesmedlemmer
2
(”all director positions”), er
målsætningen mindst 33 pct. repræsentation af begge køn i
ledelsen. I dansk kontekst omfatter det bestyrelse og direktion.
Medlemsstaterne skal sikre, at børsnoterede selskaber afgiver
individuelle målsætninger om en ligelig kønsfordeling.
Medlemsstaterne skal fastsætte nærmere regler om sanktioner,
der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale
bestemmelser, der implementerer direktivet.
1
Ved den samlede bestyrelse og bestyrelsesposter forstås alle medlemmer af
selskabets bestyrelse eller tilsynsråd. Et aktieselskab kan i henhold til sel-
skabsloven vælge at indrette sig med a) en bestyrelse og direktion eller b) et
tilsynsråd og direktion.
2
Ved alle ledelsesmedlemmer og ledelsesposter forstås alle medlemmer af et
selskabs bestyrelse eller tilsynsråd samt direktion.
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0003.png
Side 3/22
Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet
foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i
bestyrelsen i børsnoterede virksomheder, kan undtages fra
direktivets proceduremæssige krav til udpegningen af
ledelsesmedlemmer. Det forudsætter dog, at disse nationale
foranstaltninger er tilsvarende effektive i forhold til at nå
eller
kommer tæt på
målsætningen om enten 40 pct. af hvert køn i
bestyrelsen eller 33 pct., hvis der er tale om både bestyrelse og
direktion.
Det franske EU-formandskab offentliggjorde det seneste
reviderede direktivforslag den 14. februar 2022.
Direktivet forventes at have lovgivningsmæssige, samfunds-
mæssige og administrative konsekvenser. Direktivet forventes
ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen ønsker et samfund, hvor mænd og kvinder reelt har
lige muligheder. Regeringen støtter desuden, at alle talenter i
samfundet kommer i spil og dermed også målet om en mere li-
gelig kønsfordeling i virksomheders bestyrelser.
Regeringen finder, at udviklingen mod en ligelig kønsfordeling
i virksomheders bestyrelser er gået for langsomt både i Dan-
mark og dele af EU, og at der ikke er gjort de nødvendige frem-
skridt, siden direktivforslaget blev fremsat i 2012.
Regeringen vurderer, at direktivet rummer fleksibilitet, og at
virksomhederne kan iværksætte egne tiltag for at nå direktivets
målsætninger. Derudover har regeringen i februar fremsat lov-
forslag, der skærper den danske lovgivning på området, og som
understøtter virksomhedernes arbejde med at fremme mere li-
gelig kønssammensætning i deres bestyrelser og ledelser.
Regeringen finder desuden, at direktivforslaget ikke indeholder
nævneværdige administrative byrder for erhvervslivet og øn-
sker samtidig at bidrage til, at ligestillingen fremmes bredt i
EU’s medlemsstater. Regeringen ønsker samtidig, at Danmark
kan søge indflydelse i trilogforhandlingerne med henblik på, at
direktivforslaget ikke udvikler sig i en for Danmark uhensigts-
mæssig retning.
Regeringen kan på baggrund af ovenstående støtte direktivfor-
slaget.
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0004.png
Side 4/22
Direktivforslaget er på dagsordenen til EPSCO-rådsmødet den
14. marts d.å. til evt. generel indstilling. Det forventes, at direk-
tivforslaget kan samle kvalificeret flertal på rådsmødet.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 14. november 2012 et forslag
til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelses-
medlemmer i børsnoterede virksomheder og tilhørende foran-
staltninger KOM (2012) 614. Forslaget er oversendt til Rådet den
19. november 2012 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 157 (3), som har
til formål at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder
for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv, herunder positiv særbehandling.
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal.
3. Formål og indhold
Formålet med direktivforslaget er at sikre en mere ligelig repræ-
sentation af mænd og kvinder blandt bestyrelsesmedlemmerne i
børsnoterede virksomheder, herunder offentlige.
Direktivforslaget omfatter børsnoterede selskaber med over 250
ansatte, en omsætning på over 372,7 mio. kr. eller en balancesum
på over 320,5 mio. kr., hvorved forstås store børsnoterede
selskaber.
Direktivforslaget er senest revideret i februar 2022. Tidsfristerne
i nedenstående er derfor de senest opdaterede tidsfrister.
Forslaget stiller krav om, at børsnoterede selskaber, hvori det un-
derrepræsenterede køn udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsen el-
ler tilsynsråd, skal indføre forud fastsatte, klare, neutralt formule-
rede og utvetydige udpegningskriterier senest den 31. december
2027 med henblik på at nå en 40 pct.-målsætning. Målsætningen
på 40 pct. gælder efter direktivforslagets ordlyd de tilsynsførende
bestyrelsesmedlemmer (”non-executive” directors”), og forslaget
omfatter både generalforsamlings- og medarbejdervalgte bestyrel-
sesmedlemmer. I dansk kontekst vil der være tale om den samlede
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0005.png
Side 5/22
bestyrelse eller tilsynsråd, idet der ikke skelnes mellem ledende og
menige bestyrelsesmedlemmer. Vælger selskabet at lade forslaget
gælde for alle ledelsesmedlemmer (”all director positions”), er mål-
sætningen mindst 33 pct. repræsentation af begge køn i bestyrel-
sen, tilsynsråd og direktionen.
Selskaber, der vælger at anvende målsætningen på 40 pct. for be-
styrelsen skal endvidere afgive individuelle målsætninger for direk-
tionen og bestræbe sig på at opfylde disse pr. 31. december 2027.
Forslaget indfører en præferenceregel med henblik på at opfylde de
angivne målsætninger. Der skal således gives prioritet til en kandi-
dat af det underrepræsenterede køn, hvis denne anses for lige så
kvalificeret som kandidaten af det modsatte køn. Dette gælder dog
ikke, hvis en objektiv vurdering, hvori der tages hensyn til alle de
kriterier, selskabet lægger vægt på hos ledelseskandidater, taler
til fordel for kandidaten af det modsatte køn. I forlængelse heraf
pålægges selskaberne en oplysningsforpligtelse samt en skærpet
omvendt bevisbyrde i tilfælde af, at afviste kandidater påklager
udpegningen.
Forslaget indeholder en mulighed for at fravige direktivforslagets
målsætninger på 40 pct. og 33 pct., såfremt det
underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 pct. af det
samlede antal medarbejdere i selskabet. I så fald skal disse
selskaber opsætte individuelle måltal for en bedre kønsfordeling
i den samlede ledelse.
Børsnoterede selskaber forpligtes til årligt at give oplysninger om
kønsfordelingen i ledelsen til de kompetente myndigheder. De
virksomheder, som ikke opfylder forslagets målsætningerne for
den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, skal anføre en
begrundelse herfor og beskrive, hvilke foranstaltninger der er
eller vil blive truffet for at opfylde målsætningerne fremover.
Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal
anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der
implementerer direktivet. Sanktionerne skal være effektive,
proportionelle og afskrækkende og kan bl.a. omfatte
administrative bøder eller annullering af en udnævnelse af et
bestyrelsesmedlem, som er foretaget i strid med direktivet.
Medlemsstaterne kan således indføre eller opretholde bestem-
melser, som går videre end direktivets bestemmelser, for at sikre
en mere ligelig kønsfordeling, forudsat at disse bestemmelser
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0006.png
Side 6/22
ikke medfører uberettiget forskelsbehandling eller hindrer et vel-
fungerende indre marked.
Direktivforslaget foreskriver, at medlemsstaterne skal afgive en
rapport til Kommissionen vedrørende implementeringen af di-
rektivet første gang fire år efter vedtagelsen af direktivet og her-
efter hvert andet år. Rapporterne skal bl.a. omfatte information
om de nationale tiltag, der er indført med henblik på at nå direk-
tivets målsætninger samt i givet fald information om opfyldelsen
af kriterier for at anvende direktivets undtagelsesbestemmelse.
Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet
foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i
ledelsen af de børsnoterede selskaber, kan suspendere
anvendelsen af direktivets proceduremæssige krav til
udpegningen af ledelsesmedlemmer. Det forudsætter dog, at det
oplyses Kommissionen, at disse nationale foranstaltninger er
tilsvarende effektive med henblik på at gøre det muligt for det
underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 pct. af
bestyrelsesposterne eller 33 pct. af alle ledelsesmedlemmer i de
børsnoterede selskaber. Den nærmere fortolkning af, hvad der
kan være tilsvarende effektivt er eksemplificeret i
direktivforslagets undtagelsesbestemmelse, jf. nedenfor.
Kommissionen evaluerer de nationale tiltag med henblik på at
vurdere, om medlemsstaten fortsat kan suspendere undtagelses-
bestemmelsen herefter.
Direktivet skal træde i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i EU-
tidende. Medlemsstaterne forpligtes til at implementere direkti-
vet 3 år efter vedtagelsen heraf. Kommissionen vil lave en evalu-
ering af direktivet senest den 31. december 2031 og derefter hvert
andet år. Kommissionen vil navnlig vurdere, om målsætningerne
i direktivet er blevet opfyldt.
Direktivet skal ifølge forslaget pt. udløbe den 31. december 2038.
Forslaget er siden fremsættelsen løbende blevet ændret. Neden-
for redegøres for en række af de væsentligste ændringer:
Det litauiske formandskab fremsatte i efteråret 2013 en række
ændringsforslag til direktivforslaget. Ændringsforslagene æn-
drer ikke direktivet indholdsmæssigt men præciserer blot en
række af direktivets uklare bestemmelser, herunder definitioner
i direktivforslagets art 2, samt muligheden for at have et mål om
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0007.png
Side 7/22
mindst 33 pct. af hvert køn, hvis direktivet udvides til at omfatte
både bestyrelsen og direktionen.
Det græske formandskab fremsatte i foråret 2014 få ændringsfor-
slag, som vil indebære, at selskaberne skal opsætte egne mål for,
hvordan de vil nå direktivets mål i 2020, samt at medlemssta-
terne skal udveksle oplysninger om bedste praksis. Derudover er
ændringsforslagene af sproglige og præciserende karakter.
Det italienske formandskab har i efteråret 2014 fremsat flere æn-
dringsforslag til direktivforslaget. Det gælder især i forhold til di-
rektivforslagets undtagelse, som fritager medlemsstater fra di-
rektivets forpligtelser, hvis medlemsstaten allerede har truffet
foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i besty-
relser. I undtagelsesbestemmelsen er der nu tilføjet tre eksem-
pler på, hvornår en medlemsstat kan falde herunder:
1. National lovgivning kræver, at det underrepræsenterede
køn besidder mindst 30 pct. af bestyrelsesposter i 2020
(”non-executive directors”) eller 25 pct. af alle ledelsespo-
ster (”all director positions”) i 2020, eller
2. det underrepræsenterede køn besidder mindst 30 pct. af
bestyrelsesposter eller 25 pct. af alle ledelsesposter i
2020, eller
3. det underrepræsenterede køn besidder mindst 25 pct. af
bestyrelsesposter eller 20 pct. af alle ledelsesposter i
2020 og procentdelen af det underrepræsenterede køn er
steget med 7,5 procentpoint i de seneste fem år.
Endvidere er forpligtelsen for børsnoterede offentlige selskaber
til at arbejde på at nå forslagets målsætninger allerede i 2018 nu
udgået af direktivforslaget, således at målet er 2020 for både of-
fentlige og store private børsnoterede selskaber. Derudover er
ændringsforslagene af sproglig og præciserende karakter.
Det lettiske formandskab har i foråret 2015 fremsat enkelte æn-
dringsforslag til direktivforslaget, hvor den vigtigste er et forslag
om en forlænget frist for opnåelse af målene (31. december 2020)
samt en mere fleksibel overgangsdato (30. september 2021), hvis
kravene til at opfylde undtagelsesbestemmelsen ikke imødekom-
mes.
Det luxembourgske formandskab har i efteråret 2015 fremsat
flere ændringsforslag. For det første er der fremsat et ændrings-
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0008.png
Side 8/22
forslag til det første eksempel i direktivets undtagelsesbestem-
melse, jf. ovenfor, hvor det er blevet tilføjet, at eksemplet gælder,
selvom den nationale lovgivning ikke omfatter alle de selskaber,
som er omfattet af direktivet, hvis nationale regler suppleres af et
krav om individuelle måltal for små og mellemstore børsnote-
rede selskaber.
For det andet er flere af direktivets tidsfrister udskudt. Datoen
for vurderingen af, om en medlemsstat, der har anvendt direkti-
vets undtagelsesbestemmelse, fortsat kan suspendere direktivets
krav, er udskudt fra den 31. december 2020 til den 31. december
2022. Overgangsdatoen, hvis kravene til at opfylde undtagelses-
bestemmelsen ikke er opfyldt, er udskudt fra 30. september 2021
til den 30. september 2023. Endelig er datoen for, hvornår direk-
tivet skal udløbe, udskudt fra 31. december 2028 til 31. december
2031.
Det maltetiske formandskab har i foråret 2017 fremsat ændrings-
forslag med henblik på at udskyde direktivets tidsfrister i lyset af,
at det nu er 4�½ år siden, at direktivforslaget blev fremsat. Datoen
for vurderingen af, om en medlemsstat fortsat kan suspendere
direktivets krav, er udskudt fra den 31. december 2022 til den 31.
december 2024. Overgangsdatoen, hvis kravene til at opfylde
undtagelsesbestemmelsen ikke er opfyldt, er udskudt fra 30. sep-
tember 2023 til den 30. september 2025. Endelig er datoen for,
hvornår direktivet skal udløbe, udskudt fra 31. december 2031 til
31. december 2033.
Det franske formandskab har den 14. februar 2022 fremsat æn-
dringsforslag i lys af, at det er 5 år siden direktivet sidst blev be-
handlet. Først og fremmest er tidsfristerne udskudt. Fristen for
hvornår, børsnoterede selskaber skal indføre udpegningskriterier,
hvis de ikke har nået målsætningerne i direktivet, er ændret fra den
31. december 2022 til den 31. december 2027. Datoen for vurde-
ringen af, om en medlemsstat, der har gjort brug af undtagelses-
bestemmelsen, fortsat kan suspendere direktivets krav, er ud-
skudt fra den 31. december 2024 til den 31. december 2029.
Overgangsdatoen, hvis kravene til at opfylde undtagelsesbestem-
melsen ikke er opfyldt, er udskudt fra 30. september 2025 til den
30. september 2030. Endelig er datoen for, hvornår direktivet
skal udløbe, udskudt fra 31. december 2033 til 31. december
2038.
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0009.png
Side 9/22
For det andet er der fremsat ændringsforslag, der har til formål
at øge fleksibiliteten i undtagelsesbestemmelsen samt i afrappor-
teringsmekanismerne. Slutteligt er der foretaget en række opda-
teringer af henvisninger til strategier og EU-organer, der er kom-
met til siden seneste revidering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet stemte den 20. november 2013 om en be-
tænkning over direktivforslaget, som indeholder nedenstående
væsentlige ændringsforslag til Kommissionens direktivforslag:
Direktivets undtagelsesbestemmelse begrænses:
Ifølge direktivforslagets art 8(3) kan medlemsstater, som alle-
rede har taget initiativ til at sikre ligelig kønsfordeling i bestyrel-
ser, undtages fra direktivets forpligtelser.
Europa-Parlamentet foreslår, at undtagelsesbestemmelsen
strammes ved at fremhæve hhv. den franske og norske kvotemo-
del eksplicit i direktivet som nationale initiativer, der kan und-
tage lande fra direktivets forpligtelser, jf. ændringsforslag 63. Det
vil i praksis betyde, at den danske tilgang for en mere ligelig køns-
fordeling i selskabernes bestyrelser får sværere ved at falde ind
under undtagelsesbestemmelsen. Desuden skal undtagelsesad-
gangen automatisk rulles tilbage for de lande, der ikke har nået
en andel på mindst 30 pct. af det underrepræsenterede køn i 2017
(2015 for offentlige virksomheder).
Udvidelse af anvendelsesområdet
10 pct.-reglen fjernes:
Direktivforslagets art 4(6) giver medlemsstater mulighed for at
undtage selskaber fra direktivets forpligtelser, hvis det underre-
præsenterede køn udgør mindre end 10 pct. af det samlede antal
medarbejdere i det pågældende selskab.
Europa-Parlamentet foreslår, at bagatelgrænsen på 10 pct. ud-
går.
Ligestillingspolitik i selskaberne:
Parlamentet foreslår, at det tilføjes i direktivet, at alle børsnote-
rede selskaber omfattet af direktivet skal forpligtes til at udar-
bejde en politik for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i hele
selskabet, jf. ændringsforslag 31.
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0010.png
Side 10/22
Selskaberne forpligtes efter forslagets art 5, stk. 1, til at afrappor-
tere, hvilke fremskridt det pågældende selskab har gjort for at
skabe en ligelig kønsfordeling blandt medlemmerne. Europa-
Parlamentet foreslår i denne sammenhæng, at oplysningerne
skal indgå i selskabets årsberetning og offentliggøres på selska-
bets hjemmeside, jf. ændringsforslag 55. Er målet på mindst 40
pct. af hvert køn ikke opfyldt, skal selskabet udarbejde en erklæ-
ring for, hvorfor den ikke har været i stand til at opfylde målet
inkl. en fyldestgørende beskrivelse af de foranstaltninger, der
hidtil er truffet samt som agtes at blive taget for at opnå målet, jf.
ændringsforslag 56.
Medarbejderrepræsentanter:
Europa-Parlamentet foreslår en ændring af direktivforslaget, jf.
betragtning 21, hvormed det gøres klart, at de nationale procedu-
rer for valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelser skal æn-
dres, så det bliver muligt at sikre en ligelig kønsfordeling blandt
medarbejderrepræsentanter i bestyrelser.
Sanktioner:
Ifølge direktivforslagets art 6 skal medlemsstaterne indføre sank-
tioner over for virksomheder, der ikke overholder direktivets for-
pligtelser. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold
til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Sanktio-
nerne kan fx være administrative bøder og afgørelse om ugyldig-
hed eller annullering af valgte bestyrelsesmedlemmer.
Europa-Parlamentet foreslår, at de foreslåede sanktioner i direk-
tivet, dvs. bøder og annullering af udpegede bestyrelser, gøres til
minimumskrav, jf. ændringsforslag 59-61. Udelukkelse fra of-
fentlige udbud tilføjes som sanktion.
5. Nærhedsprincippet
I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder,
der ikke hører ind under dens enekompetence, kun hvis og i det
omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig
grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller
lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang el-
ler virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. TEU artikel 5(3).
Kommissionen har fremlagt forslag til et minimumsdirektiv.
Kommissionen har anført, at forslaget harmonerer med nær-
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0011.png
Side 11/22
hedsprincippet, idet målet om ligelig kønsfordeling i børsnote-
rede virksomheders bestyrelser efter Kommissionens opfattelse
bedre kan opnås ved regulering på EU-plan. På trods af det for-
hold, at medlemsstaterne har mulighed for selv at foretage effek-
tive foranstaltninger, var det
også efter Kommissionens høring
tydeligt ifølge Kommissionen, at medlemsstaternes individu-
elle tiltag ikke ville være tilstrækkelige til at opfylde målet om en
mere ligelig kønsfordeling på europæisk plan inden 2022.
Hensigten med de grundlæggende traktater er ifølge Kommissi-
onen at skabe ensartede konkurrencevilkår mellem medlemssta-
terne blandt andet ved at indarbejde princippet om lige løn og
ligestilling på arbejdsmarkedet. På denne måde undgås det, at
medlemsstaterne underbyder hinanden i arbejdsmarkeds- og li-
gestillingsspørgsmål. Ifølge Kommissionen tøver mange med-
lemsstater formentlig med at regulere på området, idet de i givet
fald vil pålægge nationale virksomheder ulemper i konkurrencen
med de øvrige lande.
Den spredte og divergerende regulering, som findes blandt med-
lemsstaterne i dag, resulterer ifølge Kommissionen i praktiske og
konkurrencemæssige problemer, fordi virksomhederne er un-
derlagt forskellige regler og sanktioner på området. Det kan have
en negativ indvirkning på virksomhedernes grænseoverskri-
dende investeringer og etablering af dattervirksomheder.
Målet om en mere ligelig kønsfordeling kan ifølge Kommissionen
ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og
kan derfor bedre gennemføres på EU-niveau frem for regulering
på nationalt niveau.
Det foreliggende direktivforslag er fremsat med hjemmel i artikel
157(3) TEUF, der giver mulighed for at vedtage foranstaltninger,
som skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for
og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæf-
tigelse og erhverv. Princippet om positiv særbehandling er aner-
kendt i artikel 157(4) i TEUF.
Kommissionen oplyser i direktivforslaget, at medlemsstaterne
ikke har formået at opfylde målet om mere ligelig kønsfordeling
i børsnoterede virksomheders bestyrelser nationalt på trods af
flere opfordringer hertil fra blandt andet Rådet og Europa-Parla-
mentet. Målet har således i praksis vist sig ikke at kunne opfyldes
i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne, hvorfor Unionen har lov
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0012.png
Side 12/22
til at handle på området i henhold til nærhedsprincippet, da den
påtænkte handlings virkning bedre kan nås på EU-plan.
Regeringen var på den baggrund enig med Kommissionen i, at
området kan reguleres på EU-plan, da der er hjemmel til EU-re-
gulering af ligestilling i forbindelse med beskæftigelse og er-
hverv i traktaten, og idet landene endnu ikke selvstændigt har
formået at opnå en ligelig kønsfordeling i børsnoterede virk-
somherders bestyrelser.
Det bemærkes, at et flertal i Folketinget den 14. december 2014
uden om den daværende regering afgav en begrundet udtalelse
til Kommissionen, idet flertallet fandt, at direktivforslaget stred
imod nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ligestillingsloven
Lov om ligestilling af kvinder og mænd
3
har til formål at fremme
ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration,
lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner.
Loven har endvidere til formål at modvirke direkte og indirekte
forskelsbehandling på baggrund af køn. Lovens kapitel 4 inde-
holder en række krav til kønssammensætningen af offentlige ud-
valg, kommissioner og lign., herunder krav til kønssammensæt-
ningen ved besættelse af visse bestyrelsesposter inden for den
statslige forvaltning m.v.
Med ændringen af ligestillingsloven
4
, der trådte i kraft den 1.
april 2013, blev der indført krav om, at alle statslige virksomhe-
der, institutioner mv. skal opstille måltal for andelen af det un-
derrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejde
en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i
ledelsen generelt.
Det følger således af ligestillingsloven, at bestyrelser, repræsen-
tantskaber eller tilsvarende kollektive ledelser i statslige forvalt-
ningsmyndigheder bør have en ligelig sammensætning af kvin-
der og mænd. I praksis er en 40/60 fordeling at anse for lige. Le-
3
4
Lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007
Lov nr. 1288 af 19. december 2012
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0013.png
Side 13/22
delsen i selvejende institutioner, interessentskaber, anpartssel-
skaber og aktieselskaber, der ikke kan henregnes til den offent-
lige forvaltning, men hvis udgifter overvejende dækkes af stats-
lige midler, bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensæt-
ning af kvinder og mænd, I praksis er en ”afbalanceret sammen-
sætning” mindst 1/3 af hvert køn.
Lovforslag om skærpede krav til måltal og politikker i den of-
fentlige sektor
Ligestillingsministeren har den 9. februar 2022 fremsat lov-
forslag L 124, der styrker den nuværende lovgivning. Det fore-
slås, at der indføres en forpligtelse for statslige virksomheder og
institutioner med 50 eller flere medarbejdere til at opstille måltal
for de øverste ledelsesniveauer. Endvidere foreslås det, at de
største kommunale fællesskaber omfattes af reglerne. Samtidig
forpligtes ministerier, statslige institutioner og virksomheder
uden en bestyrelse samt den kommunale og regionale forvaltning
og de regionale sygehuse til at opstille måltal for kønssammen-
sætningen i de øverste ledelsesniveauer.
Det foreslås desuden, at der etableres en offentligt tilgængelig
hjemmeside, der fremmer gennemsigtighed og giver mulighed
for at sammenligne og følge udviklingen i kønssammensætnin-
gen i bestyrelser og ledelse i den offentlig sektor.
Endelig foreslås det at ensrette kravet til statslige institutioner og
virksomheder omfattet af ligestillingsloven, så alle fremover skal
tilstræbe en ”ligelig” sammensætning af kvinder og mænd, hvor-
ved forstås en fordeling på mindst 40/60 pct.
Årsregnskabsloven
Årsregnskabsloven indeholder regler om virksomheders aflæg-
gelse af årsrapporter. Loven indeholder en bestemmelse om rap-
portering om det underrepræsenterede køn, der tilskynder de
største danske virksomheder til at forholde sig aktivt til, hvordan
de kan bidrage til at øge andelen af det underrepræsenterede køn
i virksomhedernes ledelse.
Ifølge Erhvervsstyrelsens seneste årlige
undersøgelse af kønsfor-
delingen i de største danske virksomheders bestyrelser pr. 15. au-
gust 2021
er der ca. 2.400 virksomheder, herunder også finan-
sielle virksomheder, som er omfattet af reglerne om opstilling af
måltal og udarbejdelse af politikker. Heraf ca. 2.100 virksomhe-
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0014.png
Side 14/22
der omfattet af rapportering efter ÅRL. De resterende virksom-
heder er finansielle virksomheder, som udarbejder årsrapporter
efter bestemmelserne i den finansielle lovgivning
Bestemmelsen anfører, at virksomhederne i årsrapporten skal
redegøre for måltal samt status for det underrepræsenterede køn
i virksomhedens øverste ledelsesorgan samt, at virksomhederne
skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræ-
senterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.
Årsregnskabsloven indeholder også et mere generelt krav om
mangfoldighed i årsregnskabslovens § 107 d, der er implemente-
ring af et EU-krav. Dette oplysningskrav gælder dog kun de stør-
ste børsnoterede virksomheder, og de omfattede virksomheder
skal rapportere om deres politik for mangfoldighed (f.eks. alder,
køn eller uddannelses- eller erhvervsmæssig baggrund). Hvis
virksomhederne ikke har politikker for mangfoldighed, skal der i
årsrapporten oplyses herom.
Selskabsloven mv.
Selskabsloven indeholder nærmere regler om kapitalselskaber,
herunder bl.a. kapitalforhold, ledelse, m.v. På tilsvarende måde
indeholder den finansielle lovgivning regler om kapitalforhold,
ledelse, m.v., for virksomheder, der driver finansiel virksomhed,
m.v. Med ændringen af selskabsloven, årsregnskabsloven samt
en række andre love
5
, blev der pr. 1. april 2013 indført krav om,
at de største danske virksomheder skal opstille måltal for ande-
len af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan
og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsen-
terede køn i ledelsen generelt. Ifølge Erhvervsstyrelsens seneste
årlige
undersøgelse af kønsfordelingen i de største danske virk-
somheders bestyrelser pr. 15. august 2021
er der ca. 2.400 virk-
somheder, herunder også finansielle virksomheder, som er om-
fattet af reglerne om opstilling af måltal og udarbejdelse af poli-
tikker.
De nævnte ændringer af selskabsloven, årsregnskabsloven samt
en række andre love udgør samlet set den danske tilgang til en
mere ligelig kønsfordeling i de største danske virksomheder og
alle statslige virksomheder mv.
5
Lov
nr. 1383 af 23. december 2012
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0015.png
Side 15/22
Lovforslag om skærpede krav om måltal og politikker for pri-
vate virksomheder
Erhvervsministeriet har den 9. februar 2022 fremsat lovforslag
L117, som skal fremme en mere ligelig fordeling af kvinder og
mænd i virksomhedernes øverste ledelsesorganer og på de øvrige
ledelsesniveauer, herunder styrke rekrutteringsgrundlaget i virk-
somhederne. Formålet er derudover at skabe øget åbenhed og
gennemsigtighed om virksomhedernes arbejde med at øge ande-
len af det underrepræsenterede køn i ledelsen.
Det foreslås, at der indføres et nyt krav om, at de omfattede virk-
somheder skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det
underrepræsenterede køn, når det tidligere opstillede måltal er
nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede
opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er opnået.
Det foreslås derudover, at der indføres krav om at opstille måltal
for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedernes
øvrige ledelsesniveauer. Derved vil virksomhederne både skulle
opstille måltal for det øverste ledelsesorgan og for virksomhe-
dens øvrige ledelsesniveauer.
Resultater af indberetninger om måltal og politikker efter den
danske tilgang
Erhvervsstyrelsens seneste årlige
undersøgelse af kønsfordelin-
gen i de største danske virksomheders bestyrelser pr. 15. august
2021
6
viser, at andelen af kvinder i danske børsnoterede virk-
somheder for så vidt angår:
-
De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i pe-
rioden fra den 15. august 2017 til den 15. august 2021 er
steget fra 16,4 pct. til 22,5 pct.
De generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte be-
styrelsesmedlemmer i perioden fra den 15. august 2017 til
den 15. august 2021 er steget fra 20,4 pct. til 26 pct.
-
Det vil sige en stigning på hhv. 6,1 procentpoint og 5,6 procent-
point på fem år.
6
I kønsfordelingen for bestyrelsen indgår i stedet direktion i selskaber, der
alene har en direktion, jf. selskabslovens § 5, nr. 5.
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0016.png
Side 16/22
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med mere
end 250 ansatte og med en årlig omsætning på over 372,2 mio.
kr. eller en årlig samlet balance på over 320,1 mio. kr. I Erhvervs-
styrelsens årlige rapport indgår der 190 børsnoterede virksom-
heder
7
(både finansielle og ikke-finansielle). Ud af disse 190
børsnoterede virksomheder har 46 virksomheder 250 ansatte el-
ler flere.
8
Såfremt direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det
være nødvendigt at foretage visse lovændringer. Implementering
af direktivet forventes at berøre bl.a. selskabsloven. Hvis Dan-
mark ikke falder ind under undtagelsesbestemmelsen, vil der
bl.a. skulle indføres hjemmel til at stille krav om, at udpegningen
af kandidater til ledelsen i de børsnoterede selskaber foretages på
baggrund af klare, neutralt formulerede og utvetydige udpeg-
ningskriterier.
Endvidere skal der indføres en præferenceregel, hvorefter det
forpligtes at vælge en kandidat af det underrepræsenterede køn,
hvis denne er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte
køn. Selskaberne skal i forlængelse heraf underlægges en oplys-
ningsforpligtelse med skærpet bevisbyrde i forhold til afviste
kandidater.
7
Det bemærkes, at definitionen på børsnoterede selskaber i direktivet og i
selskabsloven ikke er ens. I direktivet defineres børsnoterede selskaber som
et selskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis
aktier er optaget til handel på et reguleret marked i henhold til artikel 4, stk. 1,
nr. 14), i direktiv 2004/39/EF i en eller flere medlemsstater. Selskabslovens §
139 c omfatter bl.a. selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller
andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
8
Opgørelser for antal ansatte er hentet fra Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR). Oplysningerne om antal ansatte udstilles på baggrund af indberetnin-
ger fra E-indkomstregistret, der leveres fra Danmark Statistik. Virksomhe-
derne indgår i opgørelsen, såfremt de i gennemsnit i løbet af 2020 har be-
skæftiget 250 ansatte eller flere. Det har ikke været muligt at tilvejebringe påli-
delige data pba. automatiserede udtræk om virksomhedernes omsætning eller
balancesum til brug for opgørelsen. Det vil dog være muligt at udsøge disse
data pba. manuelle opslag. Yderligere afgrænsning af populationen ift. data
om virksomhedernes omsætning eller balancesum til opgørelsen, ville for-
mentlig bevirke, at det præcise antal virksomheder, som ville være omfattet af
direktivet, ville falde yderligere.
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0017.png
Side 17/22
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle kon-
sekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser, da direktivets formål er at skabe en mere ligelig
kønsmæssig sammensætning i topledelsen af børsnoterede sel-
skaber og at sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende talent-
masse i Europa.
Direktivforslaget forventes alene at omfatte børsnoterede selska-
ber med mere end 250 ansatte og med en årlig omsætning på
over 372,2 mio. kr. eller en årlig samlet balance på over 320,2
mio. kr. I Erhvervsstyrelsens årlige rapport indgår der 190 børs-
noterede virksomheder
9
(både finansielle og ikke-finansielle).
Ud af disse 190 børsnoterede virksomheder har 46 virksomheder
250 ansatte eller flere.
10 11
Disse selskaber har samfundsmæssig og økonomisk betydning i
Danmark i kraft af deres størrelse og virke. Kvinder er fortsat un-
derrepræsenteret i topledelsen af de største danske virksomhe-
der til trods for, at kvinder udgør en væsentlig og kvalificeret an-
del af samfundets ressourcer. En øget repræsentation af kvinder
i topledelsen, som i højere grad afspejler vores samfund, vurde-
res at kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,
da den eksisterende mængde af talentfulde kandidater vil blive
udnyttet bedre, og det vil være med til at skabe lige muligheder
for kvinder og mænd.
9
Det bemærkes, at definitionen på børsnoterede selskaber i direktivet og i
selskabsloven ikke er ens. I direktivet defineres børsnoterede selskaber som
et selskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis
aktier er optaget til handel på et reguleret marked i henhold til artikel 4, stk. 1,
nr. 14), i direktiv 2004/39/EF i en eller flere medlemsstater. Selskabslovens §
139 c omfatter bl.a. selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller
andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
10
Se fodnote 8
11
Dette tal kan ændre sig, idet antallet af børsnoterede selskaber løbende
ændrer sig.
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0018.png
Side 18/22
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Som anført ovenfor vurderes omkring 46 danske børsnoterede
selskaber at være omfattet af direktivforslaget i dets nuværende
form. Direktivforslaget vurderes på det foreliggende grundlag at
have administrative konsekvenser for disse selskaber. De admi-
nistrative omkostninger vurderes samlet set at være under 4 mio.
kr.
Direktivforslaget medfører en forpligtelse for de pågældende sel-
skaber til at indføre en gennemsigtig rekrutteringsprocedure ved
valg af bestyrelsesmedlemmer med henblik på at nå målsætnin-
gen på mindst 40 pct. af det underrepræsenterede køn i børsno-
terede selskabers bestyrelser eller 33 pct. af den samlede ledelse
i 2022. Tidsfristen forventes opdateret. Rekrutteringsprocedu-
ren forpligter selskaberne til at fastsætte de kriterier, som ledel-
sesmedlemmer i deres selskaber skal besidde. Kravet forventes
at medføre administrative omstillingsomkostninger i forhold til
at opstille kriterierne. Disse vurderes at udgøre ca. 1,1 mio. kr. for
det første år. Kravet forventes ikke at medføre løbende admini-
strative konsekvenser.
Ved valg af kandidater til selskabets ledelse skal kandidaterne
vurderes på baggrund af de fastsatte kriterier. Hvor to kandidater
vurderes lige kvalificerede ud fra de fastsatte kriterier, skal en
person af det underrepræsenterede køn vælges frem for en per-
son af det overrepræsenterede køn. De administrative konse-
kvenser for selskaberne forbundet med at følge den pågældende
procedure vurderes at være begrænsede.
De børsnoterede selskaber, som alene lader forslaget gælde for
bestyrelsen, dvs. 40 pct. kravet, skal efter forslaget fastsætte mål-
sætninger for kønsfordelingen i direktionen. Der forventes at
være administrative omstillingsomkostninger forbundet her-
med. Disse vurderes at udgøre ca. 1,1 mio. kr. svarende til 15.000
kr. per selskab for det første år.
Selskaberne skal efter forslaget årligt indsende oplysninger til de
kompetente myndigheder om kønsfordeling i ledelsen samt gøre
disse oplysninger offentligt tilgængelige. De administrative kon-
sekvenser herved vurderes at udgøre ca. 7.500 kr. pr. selskab sva-
rende til ca. 0,6 mio.kr. årligt for de berørte danske selskaber.
Direktivforslaget giver mulighed for undtagelse fra direktivets
proceduremæssige krav til udpegning af ledelsesmedlemmer,
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0019.png
Side 19/22
hvis en medlemsstat inden fristen for implementering af direkti-
vet har truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig køns-
fordeling i ledelsen af børsnoterede selskaber. Såfremt Danmark
bliver omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, vurderes di-
rektivforslaget ikke at medføre administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
8. Høring
Forslaget har tidligere været sendt i høring i EU-specialudvalget
for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål samt EU-
specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold i novem-
ber 2012 og november 2015. Høringssvarerne fremgår af samle-
notat til EPSCO rådmødet den 15. juni 2017.
Forslaget har været sendt i fornyet høring i EU-specialudvalget
for arbejdsmarked og sociale forhold med frist den 10. februar
2022 med høringssvar fra FH og Akademikerne.
FH hilser det franske formandskabs initiativ til at genoptage for-
handlingerne af et EU-direktiv om kvoter velkommen. FH me-
ner, der er alt for få kvinder i bestyrelser og på lederposterne i
Danmark, og at udviklingen slet ikke går hurtigt nok. FH er posi-
tive over for regeringens lovforslag om skærpede krav om måltal
og politikker for det underrepræsenterede køn i ledelse og besty-
relser i offentlige og private organisationer og virksomheder.
FH bemærker, at der kan være virksomheder, der helt reelt vil
kunne have svært ved at efterleve det foreslåede direktiv. Eksem-
pelvis i tilfælde, hvor det nærmest er umuligt at få det underre-
præsenterede køn til at ville være bestyrelsesmedlem, eller hvor
der er ingen eller ganske få personer af det underrepræsenterede
køn.
FH anfører, at det må bero på en grundigere analyse af, hvordan
det vil være mest hensigtsmæssigt at implementere EU-direkti-
vet i en dansk kontekst. FH lægger afgørende vægt på, at Dan-
mark falder ind under denne fravigemulighedsbestemmelse.
FH bemærker, det er vigtigt at sikre, at direktivforslaget ikke
kommer til at stå i kontrast til den danske model og medarbej-
dernes ret til frit at vælge medarbejderrepræsentanter til virk-
somhedernes bestyrelse og opfordrer til, at den danske regering
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0020.png
Side 20/22
arbejder for, at medarbejderrepræsentanter undtages direktiv-
forslaget.
Akademikerne bakker op om direktivets formål om at opnå en
mere kønsbalanceret repræsentation af mænd og kvinder blandt
børsnoterede selskabers bestyrelsesmedlemmer. Akademikerne
mener, der er brug for at udnytte hele talentmassen i rekrutterin-
gen af ledelse, da mangfoldighed i ledelseslagene øger innovation
og skaber bedre økonomiske resultater og vil kunne udgøre et
væsentligt bidrag til, at Danmark kan opretholde og udvikle sin
konkurrenceevne.
Akademikerne mener, der er behov for mere effektive veje til en
bedre kønsligestilling end måltal, da undersøgelser viser, at vi
ikke rigtigt bevæger os fremad, på trods af at vi siden 2013 har
haft måltalslovgivning om kønsfordeling i ledelser af de største
offentlige og private virksomheder.
Akademikerne støtter derfor regeringens nye lovforslag om at
styrke kravene til de største virksomheder. Akademikerne støtter
desuden kvoter som et effektivt policyinstrument i en tidsbe-
grænset periode, som kan udfordre strukturelle barrierer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdnin-
ger
Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til det over-
ordnede formål om at fremme en ligelig kønsfordeling i børsno-
terede selskabers bestyrelser, og medlemsstaterne er generelt
gået konstruktivt ind i forhandlingerne.
Der tegner sig et billede af, at medlemsstaterne deler sig i to grup-
per, hvor flertallet af lande støtter direktivforslaget, mens en
mindre gruppe af lande forventes at have større vanskeligheder
ved at støtte forslaget.
Direktivet vedtages ved kvalificeret flertal. Siden forslagets frem-
sættelse i 2012 har Danmark været en del af et blokkerende min-
dretal imod forslaget. Der tegner sig nu et klart billede af, at det
blokerende mindretal ikke længere er til stede. Der ventes på den
baggrund at der vil være et kvalificeret flertal for formandsska-
bets kompromistekst på EPSCO-rådsmødet i marts 2022.
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0021.png
Side 21/22
Ti medlemsstater (Danmark, Tyskland, Estland, Ungarn, Let-
land, Nederlandene, Den Tjekkiske Republik, Det Forenede Kon-
gerige, Sverige og Slovakiet) afgav den 20. juni 2013 i forbindelse
med EPSCO-rådsmødet en erklæring til Rådet med henblik på at
udtrykke modstand mod direktivforslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker et samfund, hvor mænd og kvinder reelt har
lige muligheder.
Regeringen støtter, at alle talenter i samfundet kommer i spil og
dermed også målet om en mere ligelig kønsfordeling i virksom-
heders bestyrelser.
Regeringen finder, at udviklingen mod en ligelig kønsfordeling i
virksomheders bestyrelser er gået for langsomt både i Danmark
og dele af EU, og at der ikke er gjort de nødvendige fremskridt,
siden direktivforslaget blev fremsat i 2012.
Regeringen vurderer, at direktivet rummer fleksibilitet, og at
virksomhederne kan iværksætte egne tiltag for at nå direktivets
målsætninger. Derudover har regeringen i februar fremsat lov-
forslag, der skærper den danske lovgivning på området, og som
understøtter virksomhedernes arbejde med at fremme mere lige-
lig kønssammensætning i deres bestyrelser og ledelser.
Regeringen finder desuden, at direktivforslaget ikke indeholder
nævneværdige administrative byrder for erhvervslivet og ønsker
samtidig at bidrage til, at ligestillingen fremmes bredt i EU’s
medlemsstater. Regeringen ønsker samtidig, at Danmark kan
søge indflydelse i trilogforhandlingerne med henblik på, at direk-
tivforslaget ikke udvikler sig i en for Danmark uhensigtsmæssig
retning.
Regeringen kan på baggrund af ovenstående støtte direktivfor-
slaget.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Euro-
paudvalg
Europaudvalget modtog grund- og nærhedsnotatet den 7. de-
cember 2012 samt revideret grund- og nærhedsnotat den 13. de-
cember 2012.
Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 14/3-22 - socialdelen
2530080_0022.png
Side 22/22
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til for-
handlingsoplæg den 7. juni 2013, hvor Europaudvalget tilslut-
tede sig den daværende regerings forhandlingsoplæg.
Herudover har regeringen forelagt direktivforslaget til oriente-
ring forud for EPSCO-rådsmøderne på møder i Folketingets Eu-
ropaudvalg den 14. december 2012, den 6. december 2013, den
11. juni 2014, den 4. december 2014, den 1. oktober 2015, den 4.
december 2015 samt den 9. juni 2017. Endvidere har udvalget
fået skriftlig orientering om sagen den 9. juni 2015.
Seneste samlenotat er udarbejdet i forbindelse med forelæggel-
sen for Folketingets Europaudvalg forud for EPSCO-rådsmødet
den 15. juni 2017.