Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3851 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT

Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 14.

marts 2022

Februar 2022

J.nr. 2022 - 966

CALI

1. Det Europæiske semester 2022 .............................................................................2

2. Rådskonklusioner til den Europæiske Revisionsrets særberetning om

bekæmpelse af langtidsledighed ................................................................................5

3. Bekæmpelse af diskrimination ved ansættelse og fremme af diversitet på

arbejdsmarkedet: redskaber og erfaringer .................................................................7

4. Fremme af seniorers deltagelse på arbejdsmarkedet .............................................9

5. Nationale 2030-mål som bidrag til EU-mål på beskæftigelses- og socialområdet

.................................................................................................................................11

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

1. Det Europæiske semester 2022

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

EPSCO-rådet skal vedtage Den fælles beskæftigelsesrapport samt godkende råds-

konklusioner om denne og om Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst.

Den fælles beskæftigelsesrapport kortlægger udviklinger på beskæftigelses- og so-

cialområdet i medlemslandene, mens rådskonklusionerne peger på områder, der er

særligt vigtige for medlemslandene at sætte fokus på.

Den fælles beskæftigelsesrapport og rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen

lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske konsekvenser eller ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet.

Regeringen er positivt indstillet over for udkastene til Den fælles beskæftigelses-

rapport og rådskonklusionerne om Den fælles beskæftigelsesrapport og Den årlige

strategi for bæredygtig vækst.

2. Baggrund

Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst

blev præsenteret den 23. no-

vember 2021, hvor den indledte det europæiske semester 2022. Strategien indehol-

der Kommissionens vurdering af de overordnede økonomisk-politiske udfordringer

i EU.

Den fælles beskæftigelsesrapport

udarbejdes hvert år som en del af den årlige stra-

tegi for bæredygtig vækst og er en uddybende analyse af udviklingen på beskæfti-

gelses- og socialområdet i medlemslandene. I rapporten indgår data på både EU-

og landeniveau, men der er ikke særskilte afsnit om de enkelte medlemsstater.

Rapporten har i år et øget fokus på principperne i den sociale søjle, hvilket hænger

sammen med Kommissionens meddelelse om

”en

handlingsplan for Den Europæi-

ske Søjle af Sociale Rettigheder" fra marts 2021. Det afspejler sig bl.a. i,

at EU’s

tre 2030-mål vedrørende

beskæftigelse, læring

social inklusion

er blevet integre-

ret i rapporten samt i den reviderede sociale resultattavle. Den skal fremadrettet bi-

drage til at belyse den beskæftigelsesmæssige og sociale udvikling i EU og de en-

kelte medlemslande, herunder udviklingen ift. de tre 2030-mål.

Inden EPSCO-rådsmødet er udkastet til rapporten og rådskonklusionerne behandlet

i Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Socialkomitéen (SPC), der rådgiver

EPSCO-rådet om udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder.

3. Formål og indhold

På rådsmødet skal EPSCO-rådet vedtage udkastet til

Den fælles beskæftigelsesrap-

port.

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

Blandt rapportens nøglebudskaber er:

•

Arbejdsmarkedet er i bedring, men er endnu ikke kommet sig helt.

Krisen har påvirket sektorer og typer af arbejdstagere forskelligt. Det er usik-

kert, om alle jobs vil blive genetableret.

Mænd og kvinder er blevet påvirket forskelligt af pandemien, hvor kvinder har

oplevet et stejlere fald i arbejdstimer under nedlukningen end mænd.

Der er en stigende mangel på arbejdskraft i mange lande, som peger mod et bre-

dere opkvalificeringsbehov.

Pandemien har accelereret eksisterende digitaliseringstendenser og fremmet ar-

bejde via digitale platforme.

Den grønne omstilling har potentiale til at skabe mange jobs, men vil også be-

tyde afskedigelser for nogle. Hertil vil opkvalificering være centralt.

Inddragelse af arbejdsmarkedets parter er centralt for en velfungerende social

markedsøkonomi.

Rådskonklusionerne om Den fælles beskæftigelsesrapport og Den årlige strategi

for bæredygtig vækst

skal ligeledes vedtages på rådsmødet. Med udgangspunkt i

både rapporten og strategien peger rådskonklusionerne på områder, som det er sær-

ligt vigtigt, at medlemsstaterne sætter fokus på.

Der fremhæves bl.a. følgende pejlemærker:

•

Der er behov for veltilrettelagte og effektive arbejdsmarkedspolitikker, opkvali-

ficering og støtte fra jobcentre for at imødegå den stigende mangel på arbejds-

kraft samt støtte genopretningen efter COVID-19 og transitioner på arbejdsmar-

kedet.

Hertil er der behov for at forbedre resultaterne af deltagelse i læring og at redu-

cere uligheder i uddannelse og opkvalificering, samtidigt med at kvalitet og ar-

bejdsmarkedsrelevans styrkes.

Det er vigtigt at mindske opdelingen på arbejdsmarkedet og fremme kvalitets-

jobs.

Der er fortsat behov for investering i social beskyttelse og social inklusion og

for fortsatte reformer og investeringer i sundhedspleje og langtidspleje.

En velfungerende social dialog, såvel som civilsamfundsinddragelse, er vigtigt

for en velfungerende social markedsøkonomi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

Vedtagelsen af rådskonklusionerne om

Den fælles beskæftigelsesrapport

Den

årlige strategi for bæredygtig vækst

og vedtagelsen af

Den fælles beskæftigelses-

rapport

har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller konse-

kvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent im-

plementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og so-

ciale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generel opbakning til

Den fælles beskæftigelsesrapport

og råds-

konklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne om

Den fælles beskæfti-

gelsesrapport

Den årlige strategi for bæredygtig vækst

og vedtagelsen af

Den

fælles beskæftigelsesrapport.

Regeringen finder det særligt positivt, at vigtige dagsordener, såsom dialog med ar-

bejdsmarkedets parter og opkvalificering, er fremhævet i

Den fælles beskæftigel-

sesrapport

og rådskonklusionerne. Begge dele er vigtige redskaber til at sikre et

velfungerende, bæredygtigt og inklusivt arbejdsmarked.

Fra dansk side støtter man generelt et effektivt europæisk semester, der understøtter

genopretningsarbejdet og bidrager til at sikre sunde europæiske økonomier. Det in-

kluderer høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er sta-

bile og robuste over for lavkonjunkturer og kriser, som især har store konsekvenser

for de svagest stillede grupper i samfundet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

2. Rådskonklusioner til den Europæiske Revisionsrets særberet-

ning om bekæmpelse af langtidsledighed

- Vedtagelse

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På EPSCO-rådsmødet den 14. marts 2022 lægges der op til, at der skal vedtages

rådskonklusioner til Den Europæiske Revisionsrets særberetning om langtidsledig-

hed.

I rådskonklusionerne anbefales det, at medlemsstaterne i deres nationale ordninger

anvender en individualiseret tilgang når det kommer til indsatsen mod bekæmpelse

af langtidsledige.

Regeringen kan støtte op om rådskonklusionerne, der ikke i sig selv har nogen lov-

givningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser.

2. Baggrund

Den Europæiske Revisionsret (ECA) offentliggjorde en sæberetning vedrørende

indsatsen mod langtidsledighed i december 2021, der bl.a. anbefaler, at indsatsen

skal være mere målrettet, skræddersyet og bedre overvåget. Derudover påpeger

særberetningen, at brugen af midler fra den Den Europæiske Socialfond (ESF) ikke

altid været målrettet langtidsledige i tilstrækkelig grad.

ESF

er EU’s vigtigste finansielle instrument til beskæftigelsesfremme i medlems-

staterne, og har til formål at bidrage til økonomisk og social samhørighed. ESF+

samler fire finansieringsinstrumenter, som ellers var separate instrumenter i pro-

grammeringsperioden. ESF+ omfatter ESF, Den Europæiske Fond for Bistand til

de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og EU-pro-

grammet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)

Baggrunden for revisionen er, at langtidsledighed er særligt et problem i visse regi-

oner i Unionen og har mange negative følger, herunder personlige og økonomiske.

I særberetningen fremgår, at Danmark ikke har særlige problemer med langtidsle-

dighed.

3. Formål og indhold

Formandsskabet ønsker med disse sæt rådskonklusioner at adressere anbefalin-

gerne i ECA’s særberetning, og dermed indsatsen mod langtidsledighed samt en

bedre udnyttelse af ESF+ midler.

I rådskonklusionerne opfordres EU-Kommissionen og medlemslandende til at sikre

en koordineret beskæftigelsesindsats, herunder jobmuligheder for langtidsledige.

Der opfordres også til en individualiseret tilgang, når der skal iværksættes tiltag

over for langtidsledige samt en bedre evaluering af resultater opnået gennem ESF+.

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

Udenrigsministeriet har det koordinerende ansvar for ESF-midlerne. Selve udmønt-

ningen af ESF-midlerne varetages af Erhvervsstyrelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Danmark opfylder allerede anbefalingen om en individualiseret tilgang. Danmarks

kommende ESF+ program har mere fokus på kompetenceudvikling af arbejdsstyr-

ken end på langtidsledige.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning blandt medlemslandene til rådskonklusionerne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

3. Bekæmpelse af diskrimination ved ansættelse og fremme af

diversitet på arbejdsmarkedet: redskaber og erfaringer

- Politisk debat

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På EPSCO-rådsmøde den 14. marts 2022 har det franske formandskab sat en poli-

tisk debat om diskrimination og diversitet på arbejdsmarkedet på dagsordenen un-

der overskriften ”Bekæmpelse

af diskrimination ved ansættelse og fremme af diver-

sitet på arbejdsmarkedet: redskaber og erfaringer”.

Den politiske debat har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervs-

livet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Regeringen ser positivt på drøftel-

sen, og vil tage medlemsstaternes indlæg til efterretning.

Regeringen deler opfattelsen af, at alle former for diskrimination på arbejdsmarke-

det bør bekæmpes og ser positivt på muligheden for at drøfte forskellige tiltag og

erfaringer med at fremme diversitet på arbejdsmarkedet.

2. Baggrund

Der afholdes EPSCO-rådsmøde den 14. marts 2022 i Bruxelles. På rådsmødet har

det franske formandskab sat en politisk debat om ligestilling på dagsordenen under

overskriften ”Bekæmpelse af diskrimination ved ansættelse og fremme af diversitet

på arbejdsmarkedet: redskaber og erfaringer”.

3. Formål og indhold

Formandskabet har endnu ikke angivet rammerne for den politiske debat. Drøftel-

sen ventes umiddelbart at have fokus på, hvordan diversitet på arbejdsmarkedet un-

derstøttes bedst muligt såvel nationalt som på europæisk plan.

Der er lagt op til, at medlemslandene kan dele erfaringer og konkrete redskaber til

at bekæmpe forskelsbehandling ved ansættelse og fremme diversitet på arbejds-

markedet i forhold til aspekter som køn, alder, etnisk oprindelse m.v.

Forud for drøftelsen på EPSCO-rådsmødet vil det franske formandskab udsende en

styringsnote, der præciserer rammerne for den politiske debat.

Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Der er tale om uformelle drøftelser og udveksling af synspunkter. Den politiske de-

bat har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkono-

miske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller kon-

sekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne ventes at tage positivt imod drøftelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på drøftelsen, og vil tage medlemsstaternes indlæg til efter-

retning.

Regeringen deler opfattelsen af, at alle former for diskrimination på arbejdsmarke-

det bør bekæmpes og ser positivt på muligheden for at drøfte forskellige tiltag og

erfaringer med at fremme diversitet på arbejdsmarkedet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

4. Fremme af seniorers deltagelse på arbejdsmarkedet

- Politisk debat

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På EPSCO-rådsmøde den 14. marts 2022 har det franske formandskab sat en poli-

tisk debat om inklusion af seniorer på arbejdsmarkedet på dagsordenen under

overskriften ”Fremme

af seniorers deltagelse på arbejdsmarkedet”.

Den politiske debat har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervs-

livet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Regeringen ser positivt på drøftel-

sen, og vil tage medlemsstaternes indlæg til efterretning.

Regeringen deler opfattelsen af, at seniorers deltagelse på arbejdsmarkedet bør

fremmes og støtter udveksling af erfaringer om udfordringer og tiltag i forhold til

at fastholde flere seniorer på arbejdsmarkedet.

2. Baggrund

Der afholdes EPSCO-rådsmøde den 14. marts 2022 i Bruxelles. På rådsmødet har

det franske formandskab sat en politisk debat om ligestilling på dagsordenen under

overskriften ”Fremme af seniorers deltagelse på arbejdsmarkedet”.

3. Formål og indhold

Formandskabet har endnu ikke angivet rammerne for den politiske debat. Drøftel-

sen ventes at have fokus på, hvordan man nationalt såvel som på europæisk plan

kan understøtte og fremme seniorers deltagelse på arbejdsmarkedet.

Der er som udgangspunkt lagt op til, at medlemslandene deler erfaringer og god

praksis i forhold til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Den politiske drøf-

telse har på den måde i høj grad karakter af erfaringsudveksling mellem medlems-

landene.

Forud for drøftelsen på EPSCO-rådsmødet vil det franske formandskab udsende en

styringsnote, der præciserer rammerne for den politiske debat.

Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

7. Konsekvenser

Der er tale om uformelle drøftelser og udveksling af synspunkter. Den politiske de-

bat har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkono-

miske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller kon-

sekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne ventes at tage positivt imod drøftelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på drøftelsen, og vil tage medlemsstaternes indlæg til efter-

retning.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at der sættes fokus på, hvordan vi kan blive

bedre til fastholde seniorer på arbejdsmarkedet

–

særligt i en tid med stigende man-

gel på arbejdskraft. Regeringen ser et potentiale på det danske arbejdsmarked for at

fastholde flere seniorer i beskæftigelse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

5. Nationale 2030-mål som bidrag til EU-mål på beskæftigelses-

og socialområdet

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sund-

hed og forbrugerbeskyttelse) den 14.-15. marts 2022, men forventes sat på dagsor-

denen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

På det uformelle topmøde om sociale forhold i Porto d. 8. maj 2021 blev tre politi-

ske 2030-mål for EU inden for beskæftigelse, læring og reduktion af fattigdom budt

velkommen af EU’s stats-

og regeringschefer. Målene blev præsenteret i Europa-

Kommissionens meddelelse om ”Handlingsplanen for den europæiske søjle af soci-

ale rettigheder”, der blev offentliggjort den 4. marts 2021.

Kommissionen har efterfølgende opfordret medlemslandene til at indmelde natio-

nale 2030-mål som bidrag til at nå de tre EU-mål. På den baggrund har regerin-

gen fastsat tre nationale 2030-mål inden for beskæftigelse, læring og social inklu-

sion, der vil blive meldt ind til Kommissionen. Når alle medlemsstaterne har ind-

meldt nationale mål, forventes det, at sagen vil være på dagsordenen til EPSCO-

rådsmødet i juni.

EU-målsætningerne og de nationale mål er ikke bindende og har ikke i sig selv no-

gen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske konsekvenser eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for at have politiske målsætninger på

social fremgang på tværs af EU, og at medlemslandene kan fastsætte nationale mål

som bidrag hertil. Regeringen lægger generelt vægt på, at EU-målene eller de nati-

onale mål ikke er bindende, og at der er fuld national fleksibilitet ift. målenes ud-

møntning.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 4. marts 2021 en meddelelse om en handlingsplan

for den sociale søjle. Meddelelsen indeholdt tre politiske 2030-mål for EU på be-

skæftigelses- og socialområdet:

Mindst 78 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse i

2030.

•

Mindst 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en læringsakti-

vitet hvert år i 2030.

•

Antallet

af personer i ”risiko for fattigdom eller social eksklusion” bør reduce-

res med mindst 15 millioner inden 2030.

•

EU-målene

er efterfølgende blevet budt velkommen af EU’s stats-

og regeringsche-

fer i erklæringen fra det sociale topmøde, der blev afholdt i Porto i maj 2021, og i

forbindelse med det formelle møde i Det Europæiske Råd den 24.-25. juni 2021.

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

Efterfølgende har Kommissionen opfordret medlemsstaterne til at fastsætte egne

nationale mål som bidrag til at nå EU-målene. Når alle medlemsstaterne har ind-

meldt nationale mål, forventes det, at sagen vil være på dagsordenen til EPSCO-

rådsmødet i juni.

EU-målene og de nationale mål er ikke bindende.

Tidligere nationale 2020-mål

Danmark har tidligere haft nationale 2020-mål inden for bl.a. beskæftigelse og so-

cial inklusion som led i den danske udmøntning af Europa 2020-strategien

(EU’s

vækststrategi fra 2010). Danmark har desuden tiltrådt EU’s 2020-mål

inden for ud-

dannelse.

De tidligere danske 2020-mål var:

Beskæftigelsesmålet:

En beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandt de 20-64-

årige (målt strukturelt).

•

Uddannelsesmålet:

Reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige

og øge andelen af 30-34-årige, der har afsluttet en videregående uddannelse til

mindst 40 pct.

•

Målet for social inklusion:

Reducere antallet af personer i husstande med lav

beskæftigelse med 22.000 frem mod 2020.

•

3. Formål og indhold

Formålet med, at medlemslandene fastsætter nationale mål er at forankre EU-må-

lene nationalt og derved understøtte fremgang på beskæftigelses- og socialområdet

på tværs af EU’s medlemslande frem mod 2030.

Det forventes, at udviklingen frem mod 2030 løbende vil blive fulgt gennem det

europæiske semester, som det også var tilfældet for de nationale 2020-mål Konkret

er det forventningen, at medlemslandene årligt vil afrapportere på målene i deres

nationale reformprogram.

Regeringen har fastsat følgende nationale 2030-mål:

•

Beskæftigelsesmålet:

80 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i be-

skæftigelse i 2030 (strukturelt niveau).

Læringsaktivitetsmålet:

60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i

en læringsaktivitet hvert år i 2030.

Målet for social inklusion:

Antallet af personer i husstande med lav beskæftigel-

sesgrad (LWI) skal reduceres med 30.000 i forhold til 2019-niveauet inden

2030.

•

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

Beskæftigelsesmålet

Beskæftigelsesfrekvensen opgøres på baggrund af Arbejdskraftsundersøgelsen, der

er baseret på en spørgeskemaundersøgelse efter samme metode i alle EU’s

med-

lemslande. I Arbejdskraftsundersøgelsen er beskæftigelsen opgjort som alle med

mindst én times arbejde i ugen for undersøgelsen (referenceugen).

Opgjort med denne metode var den faktiske beskæftigelsesfrekvensen for 20-64-

årige i Danmark 78,3 pct. i 2019 og 77,8 pct. i 2020. Opgjort strukturelt var be-

skæftigelsen 77,7 pct. i 2019 og 78,0 pct. i 2020. Der foreligger endnu ikke tal for

2021.

Læringsaktivitetsmålet

Indikatoren for læringsaktivitetsmål

–

andel af voksne (25-64 år), som inden for de

sidste 12 måneder har deltaget i en læringsaktivitet

– er bredt defineret. ”Lærings-

aktivitet” kan både være jobrelateret eller relateret til en hobby eller interesse i pri-

vatlivet, og det dækker både formel og uformel uddannelse. Den uformelle uddan-

nelse og læring skal gives af en uddannelsesleverandør i form af kurser, seminarer,

workshops eller private timer.

Indikatoren har tidligere været en del af Adult Education Survey, der gennemføres

hvert femte år i regi af EUROSTAT. Den seneste Adult Education Survey blev

gennemført i 2016, hvor Danmark lå højt i forhold til EU-gennemsnittet. 50,4 pct.

af voksne danskere havde deltaget i en læringsaktivitet inden for de sidste 12 må-

neder mod EU-gennemsnittet på 37,4 pct.

Spørgsmålene har været formuleret på en anden måde i Adult Education Survey

end de spørgsmål i Labour Force Survey, der vil udgøre indikatoren fremover. Der

er således usikkerhed omkring Danmarks nuværende niveau efter den nye indika-

tor. Regeringen tager derfor forbehold for, at niveauet for målet kan revideres i lø-

bet af 2022.

Målet for social inklusion

Målet er fastsat efter indikatoren ”antallet

af personer i husstande med lav beskæf-

tigelsesgrad

(LWI)”, der er en af underindikatorerne

i indikatoren for det fælles

EU-mål, AROPE.

LWI måles som antallet af personer, der bor i en husstand, hvis medlemmer i den

arbejdsdygtige alder i det foregående år har arbejdet mindre end 20 pct. af deres

samlede arbejdspotentiale.

Danmark havde i 2019 414.000 personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad.

Et reduktionsmål på -30.000 personer svarer til ca. 7 pct. af målgruppen for LWI.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Målsætningerne på EU-niveau og de nationale mål er ikke bindende og har ikke i

sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske konse-

kvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

Nationale initiativer, der kan understøtte indfrielsen af de nationale målsætninger

vil potentielt kunne have afledte statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

8. Høring

Sagen har været i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-

hold og i Kontaktudvalget for retfærdig og bæredygtig vækst i EU.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Metal, Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), Rådet for Socialt Udsatte, Kommunernes Landsforening (KL), Kirkens Kors-

hær og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Dansk Metal kan bakke op om regeringens mål og noterer positivt, at målene ikke

er bindende, således at kompetencedelingen på det sociale område mellem EU og

medlemsstaterne fastholdes.

FH bemærker, at de nye EU2030-hovedmål, som blev præsenteret med handlings-

planen for den sociale søjle vedr. beskæftigelse, efteruddannelse og bekæmpelse af

fattigdom virker fornuftige og kan understøtte en langsigtet genopretning med fo-

kus på skabelse af nye kvalitetsjob og en retfærdig og inkluderende omstilling, som

får alle med. FH finder det ligeledes fornuftigt, at de nye 2030-mål bliver kædet

sammen med FN’s mål om bæredygtig udvikling.

FH fremhæver, at det nationalt har været vigtigt, at arbejdsmarkedets parter bliver

involveret i processen omkring udviklingen af de nationale mål og implementerin-

gen af søjlen under det europæiske semester. Den nationale forankring er flere

gange blevet understreget af Kommissionen og bakkes op af FH, der derfor ser

frem til at blive inddraget mere i dette arbejde. FH bakker op om det ambitiøse be-

skæftigelsesmål og understreger vigtigheden af voksen-efteruddannelse og af be-

kæmpelse af ulighed.

FH finder det positivt, at der er tale om ikke-bindende mål, der fortsat fastholder

kompetencefordelingen på det sociale område mellem EU og medlemsstaterne. Det

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

er afgørende, at søjlens principper forbliver retningsgivende og fungerer som et po-

litisk kompas for, hvordan EU, medlemslandene og parterne kan handle, når det er

nødvendigt og i henhold til kompetencefordelingen.

FH har ikke bemærkninger til det foreslåede 2030-beskæftigelsesmål og finder, at

det er fornuftigt sat. Det bemærkes, at der er behov for at sikre bedre muligheder

for livslang læring for alle medarbejdere på tværs af uddannelsesniveau og sektorer

og med særligt fokus på at sikre bedre adgang for udsatte grupper. I lyset af de for-

andringer arbejdsmarkedet står over for i forbindelse med den grønne omstilling,

digitalisering m.v. er det afgørende med et ambitiøst mål for læringsaktivitet.

FH bemærker i forbindelse med målet om, at 60 pct. af befolkningen i alderen 25-

64 år skal deltage i en læringsaktivitet hvert år i 2030, at FH kan være bekymrede

for, at det foreslåede læringsaktivitetsbegreb er uforholdsmæssigt bredt, og dermed

ikke så ambitiøst, som kunne ønskes. At måltallet ikke er tilstrækkeligt ambitiøst

understreges af, at måltallet bygger på spørgsmål vedrørende uddannelse, der ikke

nødvendigvis omfatter kompetencer, der har betydning for arbejdslivet. FH ser der-

for gerne, at indikatoren omkring fritidslæring tages ud i det nationale 2030-mål for

Danmark.

FH bakker op om et ambitiøst mål for bekæmpelse af uligheden og finder målet

om, at antallet af personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad (LWI) skal redu-

ceres med 30.000 i forhold til 2019-niveauet inden 2030 positivt. FH finder det af-

gørende, at målets fokus på inklusion af personer med lav beskæftigelsesgrad ikke

må føre til øget prekarisering, og at alle uanset beskæftigelsesform og kontraktfor-

hold skal sikres ens rettigheder og beskyttelsesniveau.

Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at opgørelsen

af ”læringsaktivitet”

er meget

bred og indeholder både formel og uformel uddannelse. Ifølge Rådet for Socialt

Udsatte er der fare for at udvande indholdet i opgørelsen med så bred en definition.

Det bemærkes endvidere, at EU-målet om en reduktion

af antallet af personer i ”ri-

siko for fattigdom og social eksklusion” i dansk kontekst kun

udmøntes gennem

opgørelse af personer i hustande med lav beskæftigelsesgrad. Dette er ét af delmå-

lene i EU's index for fattigdom og social eksklusion, men kan ikke stå alene. Rådet

for Socialt Udsatte anbefaler derfor, at opgørelsen også ser på social inklusion gen-

nem andre underindikatorer fra ”Index for fattigdom og social eksklusion”, fx ”re-

lativ fattigdom” eller ”alvorlige materielle eller sociale afsavn”.

Rådet for Socialt

Udsatte finder, at det vil give et mere retvisende og fyldestgørende billede af, hvor

mange mennesker der reelt er tale om.

KL noterer sig, at alle tre målsætninger vil have indflydelse på den kommunale op-

gaveløsning inden for beskæftigelsesområdet og læringsaktiviteter både for jobs-

øgende og for medarbejderne i kommunerne. KL forventer derfor at blive inddraget

aktivt i det videre arbejde med at nå de nationale 2030-mål både som myndighed

og som arbejdsgiver.

Kirkens Korshær bakker op om den grundlæggende idé om at sætte fælles mål for

hele EU. Kirkens Korshær bemærker, at målet vedr. social inklusion omhandler be-

skæftigelse. Målet er i sig selv fornuftigt nok, men bør udvides til også at omfatte

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

mål for nedbringelse af antallet af personer, der enten lever i fattigdom eller er i ri-

siko for at opleve fattigdom. Kirkens Korshær finder, at der skal sættes et konkret

mål for nedbringelse af børnefattigdom, hvilket efter deres opfattelse også flugter

godt med regeringens overordnede politik på området. Kirkens Korshær fremhæ-

ver, at det har alvorlige konsekvenser for børn at vokse op i fattigdom. De oplever

en hverdag, hvor der ikke er råd til basale ting så som nærende mad og årstidssva-

rende tøj, og der ikke er mulighed for at prioritere deltagelse i fritidsaktiviteter og

fælles sociale arrangementer med andre børn. Kirkens Korshær anfører, at det kan

resultere i stigmatisering, eksklusion og en opvækst uden for fællesskabet og opfor-

drer derfor til, at der sættes et mål, som sigter på at gøre op med børnefattigdom.

DA bakker op om Kommissionens overordnede mål i handlingsplanen for den eu-

ropæiske søjle af sociale rettigheder, som særligt fokuserer på beskæftigelse og

kompetenceudvikling. Det er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked, at

virksomhederne har adgang til arbejdskraft med de rette kompetencer, hvilket også

kan være med til at understøtte den grønne og digitale dagsorden. DA støtter, at de

nationale mål ikke er bindende og bakker op om, at de opstillede målsætninger

overvåges gennem det europæiske semester og de landespecifikke anbefalinger,

herunder det sociale scoreboard.

DA finder, at det er et vigtigt pejlemærke for strukturelle reformer, at der sættes

nye mål for den strukturelle beskæftigelse frem mod 2030. DA bemærker, at et fra-

vær af nye reformer til at øge arbejdskraftudbuddet vil gøre den aktuelle største ud-

fordring med mangel på arbejdskraft til en endnu større udfordring for virksomhe-

derne i de kommende år. Efter DA’s opfattelse er det ikke ambitiøst nok, at rege-

ringen sætter sig et mål om, at 80 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være

i beskæftigelse i 2030. Målsætningen for den strukturelle beskæftigelse bør efter

DA’s vurdering øges betragteligt.

DA anfører, at der er behov for løbende kompetenceudvikling af arbejdskraften for

at understøtte den grønne og digitale omstilling. Det er derfor positivt, at hand-

lingsplanen for den europæiske søjle af sociale rettigheder har fokus på vigtigheden

i, at arbejdskraften besidder de rette kompetencer, som møder efterspørgslen på ar-

bejdsmarkedet.

DA bemærker, at målet om, at 60 pct. af befolkningen skal deltage i en læringsakti-

vitet, er meget højt. Kompetenceudvikling opnås også på andre måder end gennem

private og offentlige kurser og det formelle uddannelsessystem og kortere eller

længerevarende uddannelse. DA forudsætter, at målet om læringsaktivitet omfatter

alle former for kompetenceudvikling. For DA er det vigtigt, at flere personer fra

kanten af arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse. Både af hensyn til de pågæl-

dende personer, der på alle måder har gavn af at få en tilknytning til fællesskabet

på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende, og af hensyn til virksomhederne, der

har brug for medarbejdere. DA bakker derfor op om målsætningen om at reducere

antallet af personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad. DA bemærker, at der

bør være fokus på

andele

for en afgrænset gruppe frem for

antal

for en afgrænset

gruppe.

Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. marts 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/3-22

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande vil indmelde nationale 2030-mål til Kommissi-

onen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for at fastsætte nationale mål som bi-

drag til at nå EU’s tre politiske 2030-mål

inden for beskæftigelse, læring og social

inklusion.

Regeringen mener, at EU-målene sætter fokus på vigtige dagsordener og kan bakke

op om at have fælles politiske målsætninger i EU for fremgang på beskæftigelses-

og socialområdet frem mod 2030. Regeringen kan endvidere bakke op at sætte

ikke-bindende nationale mål som bidrag til EU-målsætningerne og om at bruge det

europæiske semester til at monitorere udviklingen.

Regeringen finder det vigtigt, at EU-målene eller de nationale mål ikke er bin-

dende, og at der er fuld national fleksibilitet ift. målenes udmøntning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om

Kommissionens meddelelse om ”Handlingsplanen

for

den europæiske søjle af sociale rettigheder”

er oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 6. april 2021.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om tilslutningen til de tre EU-mål den 6.

maj 2021 forud for det sociale topmøde.